Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Transkript

1 Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006

2 MILJØKONTROLLEN 1. marts 2003 indfører Københavns Kommune et regulativ, som skal gøre det hurtigere og mere smidigt for bygherrer og entreprenører at komme af med forurenet overskudsjord. Reglerne har også betydning for vognmænd og modtageanlæg for jord. Regulativet er ændret den 12. januar For at lette brugen af regulativet har Miljøkontrollen udgivet denne vejledning, 'Arbejder du med jord fra Københavns Kommune'. Bogens første tre afsnit er opdelt efter målgruppe, så du kan gå direkte til en omtale af de regler, der betyder noget for dig. De næste seks afsnit er selve regulativets juridiske tekst, fire bilag med tekniske anvisninger og et afsnit med uddybende bemærkninger til reglerne. De sidste to afsnit er en vejledning i brug af fraktionskoder til indberetning af data og endelig et bilag med fraktionskoder. Det er regulativets miljømæssige målsætning, at den forurenede overskudsjord så vidt muligt skal til rensning eller til deponering, på godkendte anlæg. Den københavnske ordning er i overensstemmelse med 'Sjællandsvejledningen', den vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland (juli 2001), som er udarbejdet af amterne på Sjælland og Lolland/ Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommuner for at skabe et ensartet grundlag for håndtering af forurenet jord på Sjælland. Regulativet er i overensstemmelse med grundprincipperne i EU s affaldspolitik og følger samme principper og hovedtræk, som findes i de eksisterende kommunale anvisningsordninger på affaldsområdet. Januar 2006

3 ARBEJDER DU MED JORD Graver du i jord Kører du med jord Modtager du jord REGULATIV Regulativ Bilag 1, Klasseinddeling Bilag 2, Klassifikation og sortering Bilag 3, Behandlingsformer Bilag 4, Modtageanlæg Bemærkninger Indberetning Bilag 5, Fraktionskoder

4 80 % af overskudsjorden i Københavns Kommune er forurenet 2

5 GRAVER DU I JORD Hvis du i dit arbejde som entreprenør eller bygherre i Københavns Kommune har overskudsjord, skal du vide, at der i Københavns Kommune gælder et særligt regulativ for anvisning af forurenet jord. Regulativet fortæller dig, hvordan du skal håndtere forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra offentlige vejarealer. Overskudsjord fra andre arealer kan du frivilligt vælge at håndtere efter regulativets regler. Erfaringen viser, at 80 % af overskudsjorden i Københavns Kommune er forurenet. Derfor er det altid en god ide at undersøge, om jorden er forurenet, inden du går i gang med at flytte den. Reglerne gælder, hvis du ønsker jorden anvist som affald. Så kan du gå frem efter regulativets regler og behøver ikke at søge om en anvisning til at få jorden bortskaffet i hver enkelt sag. Regulativet gør det hurtigere og mere smidigt for dig at komme af med jorden, og samtidig er håndteringen af jorden miljømæssigt forsvarlig. Sådan håndterer du jord - kort fortalt Kender du forureningsgraden af jorden Du udfylder en anmeldelse og en deklaration og sender dem til Miljøkontrollen. Du kildesorterer jorden, således at jorden bliver opdelt i jord til rensning og jord til deponering. Du vælger et modtageanlæg afhængig af jordens indhold af forurening, se bilag 3, Behandlingsformer. Du får jorden kørt til et godkendt modtageanlæg, se bilag 4, Modtageanlæg. Du transporterer jorden med en vognmand, som er registreret hos Miljøkontrollen. Du giver chaufføren en kopi af anmeldelse og evt. deklaration til transporten som følgeseddel. Kender du ikke forureningsgraden af jorden Du udfylder en anmeldelse og sender den til Miljøkontrollen. Du kildesorterer jorden. Du skal som et minimum sortere jorden i muldlag, fyldjord og intakte jordlag, da de intakte jordlag erfaringsmæssigt ikke er forurenet. Du får jorden kørt til et godkendt karteringsanlæg, hvor fagfolk vil undersøge jordens indhold af forurening. De vil også sørge for den videre håndtering af jorden efter regulativets regler. Du transporterer jorden med en vognmand, som er registreret hos Miljøkontrollen. Du giver chaufføren en kopi af anmeldelse og evt. deklaration til transporten som følgeseddel. 3

6 Den uddybende beskrivelse Er jorden forurenet, og i hvilken grad På kan du finde de oplysninger, som Miljøkontrollen har om forureningskortlagte arealer, industrigrunde og andre grunde, hvor der er fundet jordforurening. Du kan også få oplysninger om der ligger, eller der har ligget olie- og benzintanke på grunden. Disse informationer kan sætte dig på sporet af, hvilken forurening du må forvente at finde på en grund. Du har to valgmuligheder: Den ene går ud på, at du selv finder ud af, om jorden er forurenet ved hjælp af kemiske analyser og herefter klassificerer jorden. På den baggrund kan du finde ud af, hvad der skal ske med jorden, og hvor den skal køres hen. Jorden sendes enten til rensning/behandling eller deponering. Den anden metode består i, at du afleverer jorden til et godkendt karteringsanlæg. Her vil fagfolk undersøge og klassificere jorden, og sørge for, at jorden bliver sendt videre efter regulativets forskrifter. Jorden sendes enten til rensning/behandling eller deponering. Hvis du selv vælger at undersøge og klassificere jorden, skal det ske på baggrund af nogle bestemte kemiske analyser, afhængig af hvilke kilder der er til forureningen. I bilag 1, Klasseinddeling, kan du se, hvordan forurenet jord er opdelt efter forureningsklasse og forureningstype. I bilag 2, Klassifikation og sortering, kan du læse, hvordan du foretager klassificering og sortering af jord, således at opdelingen af jorden til rensning og deponering bliver optimeret. Klassificering og sortering, bilag 2 Bilag 2, klassificering og sortering, beskriver: Hvordan du fastsætter antallet af kemiske analyser, analyseparametre og analysemetoder. Hvordan du udtager jordprøver, inden jorden er opgravet. Hvordan du udtager jordprøver, når jorden er opgravet og oplagt i henholdsvis miler eller miljøcontainere. Hvordan du klassificerer jorden på baggrund af de udtagne jordprøver, samt hvordan du kildesorterer jorden. Kildesortering Du skal være opmærksom på, at du skal kildesortere jorden i forurenet og uforurenet jord i forbindelse med opgravningen, se bilag 2, Klassificering og sortering. Hvis du ikke kender jordens forureningsklasse og forureningstype, skal du som minimum sortere jorden i muld, fyldjord og intakte jordlag. På den måde holder du forurenet og uforurenet jord adskilt. Hvis du kender jordens forureningsklasse og forureningstype, skal du minimum sortere jorden efter, om jorden skal renses/behandles eller deponeres. Det er vigtigt, at du sorterer jorden i umiddelbar forlængelse af det påbegyndte gravearbejde. Herved sikrer du, at de forskellige forureningsklasser og forureningstyper ikke bliver blandet sammen. Ved kildesortering kan du optimere håndteringen af jord til rensning/behandling eller deponering. Derved undgår du at sende mere jord til dyr behandling end nødvendigt. 4

7 Registreret vognmand Transporten må kun ske med en vognmand, der er registret hos Miljøkontrollen. Du skal give chaufføren en kopi af anmeldelse og evt. deklaration som et sæt følgesedler under transporten. Chaufføren skal aflevere følgesedlerne til modtageanlægget. På kan du finde listen over registrerede vognmænd. Modtageanlæg Du skal køre jorden til et godkendt modtageanlæg. Her vil jorden blive håndteret efter de gældende miljømæssige målsætninger og regler. Det er typen af modtageanlæg, der er bestemmende for, hvilke og hvor mange analyser du skal tage af jorden. Brug skemaet i bilag 3, Behandlingsformer, til at indplacere jorden efter dens forureningsklasse og forureningstype. På baggrund af denne inddeling kan du se, om jorden skal sendes til rensning/behandling eller deponering. Hvis du går videre til skemaet i bilag 4, Modtageanlæg, kan du se, på hvilket modtageanlæg, du kan aflevere jorden. Hvis den opgravede jord indeholder byggeaffald m.v. som f.eks. beton, brokker, tjære, asfalt, tagpap, metal eller slagger, skal du sortere disse elementer fra. De skal håndteres i henhold til Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune. Kan disse elementer ikke sorteres fra, skal det hele håndteres efter erhvervsaffaldsregulativet. Du skal kigge godt efter de forskellige kilder til forurening af jorden. Det kan f.eks. være brud på rør og ledninger Dokumentationssedler Du skal lave en anmeldelse og evt. en deklaration. Tilsammen fungerer sedlerne som dokumentation af jordens forureningsgrad, samt hvor den kommer fra, hvem der har kørt med den, og hvor den skal hen. Anmeldelse af jordflytning Du skal anmelde jorden til Miljøkontrollen, og du må først køre den bort, når Miljøkontrollen har kvitteret for anmeldelsen. Vi anbefaler dig, at du benytter vores blanket til anmeldelse på eller du kan få blanketten tilsendt fra Miljøkontrollen. Her bliver du guidet til at give de oplysninger, som kræves efter anmeldebekendtgørelsen om flytning af forurenet jord (bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000). Du skal selv gemme et eksemplar af dine anmeldelser i 2 år. Deklaration af jorden Hvis du kender jordens forureningsgrad, skal du udfylde en deklaration. Vi anbefaler dig, at du benytter vores blanket til deklaration på eller du kan få blanketten tilsendt fra Miljøkontrollen. 5

8 Du skal kildesortere jorden, når du graver den op. Den forurenede i én bunke og den uforurenede i en anden. De intakte jordlag er ofte rene. Deklarationen indeholder en beskrivelse af jordens forureningsgrad. Du skal udarbejde en deklaration for hvert enkelt jordparti. Et jordparti er defineret som det fyld, sand, muld og ler osv., der stammer fra et afgrænset areal, og som indeholder de samme forureningskomponenter i samme forureningsklasse. Hvis du ikke kender jordens forureningsgrad, skal du ikke udfylde en blanket til deklaration. I disse tilfælde er en anmeldelse tilstrækkeligt. Oplysningspligt Som entreprenør/bygherre skal du på forlangende kunne give Miljøkontrollen oplysninger om, hvordan du har håndteret jord, der er omfattet af regulativet - herunder oplysninger om hvilke vognmænd og modtageanlæg du har benyttet. Hvilken jord er omfattet af regulativet? Regulativet omfatter overskudsjord, som skal anmeldes efter jordforureningsloven. Overskudsjord fra andre arealer, som du ønsker bortskaffet (anvist) som affald, kan du frivilligt vælge at håndtere efter regulativet. Regulativet omfatter hovedparten af de typisk forekommende forureningsklasser og forureningstyper i Københavns Kommune. Det betyder, at du kan håndtere størstedelen af den forurenede overskudsjord efter regulativets regler. Hvis du har jord med andre forureningsklasser og forureningstyper, end dem som fremgår af bilag 1, Klasseinddeling, skal du søge om en anvisning af den konkrete flytning. Det gør du helt praktisk ved at indsende en anmeldelse og deklaration til Miljøkontrollen og afvente svar i form af en konkret anvisning. Hvis der sker et uheld Hvis der sker et uheld, i forbindelse med at du håndterer den forurenede jord, skal du straks ringe til Miljøkontrollen på og fortælle, hvad der er sket. Du skal også sende os oplysninger om uheldet. 6

9 KØRER DU MED JORD Hvis du kører med forurenet jord fra København, skal du vide, at der i Københavns Kommune gælder et særligt regulativ for anvisning af forurenet jord. Regulativet fortæller dig, hvordan du skal håndtere forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra offentlige vejarealer. Overskudsjord fra andre arealer kan du frivilligt vælge at håndtere efter regulativets regler. Erfaringen viser, at 85 % af overskudsjorden i Københavns Kommune er forurenet. Derfor er det altid en god ide at spørge, om jorden er forurenet, inden du går i gang med at flytte den. Regulativet bestemmer, at hvis du kører med forurenet jord, skal du være registreret som vognmand hos Miljøkontrollen. Du kan blive registreret via eller ved at ringe til Miljøkontrollen på telefon Vi vil bede dig om at opgive nogle stamoplysninger. Tjek din jordkørsel er korrekt Tjek følgende inden du kører med jorden Er mit lad/ min container helt tæt? Er mit lad/ min container dækket med en tæt presenning eller lukket forsvarligt på en anden måde? Står mit navn og containernummer på mit materiel? Har jeg en kopi af entreprenørens anmeldelse, samt evt. deklaration, med som følgeseddel? Hvis jeg har en anmeldelse, men ingen deklaration på jorden, kører jeg jorden til et karteringsanlæg. Hvis jeg har en anmeldelse og deklaration på jorden, kører jeg jorden til et jordbehandlingsanlæg eller deponeringsanlæg. Jeg kører kun til de modtageanlæg, som fremgår af listen over modtageanlæg i bilag 4, Modtageanlæg. Derudover er det en god ide, at jeg spørger entreprenøren, hvad det er for en jord, jeg kører med, hvis der skulle ske et uheld. Følgesedler Det er vigtigt, at du har en kopi af anmeldelsen og evt. deklaration med dig som et sæt følgesedler, hver gang du transporterer jord. Tilsammen fungerer følgesedlerne som dokumentation af jordens forureningsgrad, samt hvor den kommer fra, hvem der har kørt med den, og hvor den skal hen. Anmeldelse af jordflytning Anmeldelsen er den følgeseddel, du får af entreprenøren, når du henter jorden. Du skal huske at aflevere følgesedlen på modtageanlægget, eller hvis du afleverer jorden til en anden vognmand. Under transporten skal du kunne fremvise følgesedlen til miljømyndighederne på forlangende. 7

10 Deklaration af jorden Deklarationen er den følgeseddel, du får af entreprenøren eller bygherren, hvis han har kendskab til forureningsgraden af jorden. Deklarationen indeholder en beskrivelse af jordens forureningsgrad. Entreprenøren eller bygherren skal udarbejde en deklaration på baggrund af de foretagne analyser for hvert enkelt jordparti. Et jordparti er defineret som det fyld, sand, muld og ler osv., der stammer fra et afgrænset areal, og som indeholder de samme forureningskomponenter i samme forureningsklasse. Et jordparti kan godt være flere læs. Du har indberetningspligt En gang om året skal du sende en indberetning til Miljøkontrollen. Når du bliver registeret, giver Miljøkontrollen dig besked om, hvornår og hvordan indberetningen skal foregå. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvor meget forurenet jord du har kørt med, hvor forurenet jorden har været, hvor jorden stammer fra, samt hvilke modtageanlæg du har kørt den til. De oplysninger, som du skal indberette, fremgår af anmeldesskema og deklarationsskema samt vejeoversigten fra modtageanlægget. Disse oplysninger skal du gemme i 5 år. Hvis der sker et uheld Hvis der sker et uheld, i forbindelse med at du kører med den forurenede jord, skal du straks ringe til Miljøkontrollen på og fortælle, hvad der er sket. Du skal også sende os oplysninger om uheldet. Hvis uheldet sker uden for Københavns Kommune, skal du desuden underrette kommunen på uheldsstedet. Du må først køre med jorden, når du er registreret hos Miljøkontrollen. 8

11 MODTAGER DU JORD Hvis du håndterer forurenet jord på et modtageanlæg, skal du vide, at der i Københavns Kommune gælder et særligt regulativ for anvisning af forurenet jord. Regulativet bestemmer, at hvis du modtager forurenet jord fra Københavns Kommune, skal dit anlæg være optaget på en liste over modtageanlæg hos Miljøkontrollen. Du kan blive optaget på listen, hvis du kan dokumentere, at du kan opfylde regulativets krav, og du i øvrigt har en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. I bilag 3, Behandlingsformer, kan du se kravene til, hvordan modtageanlæg skal behandle jorden fra Københavns Kommune. Jordens forureningsklasse og forureningstype afgør, hvordan jorden skal renses/behandles eller deponeres., Jordens forureningsklasse og forureningstype afgør, om du skal sende jorden til rensning/ behandling eller deponering. Regulativet giver mulighed for at aflevere jord til tre forskellige typer af modtageanlæg: Jordbehandlingsanlæg Jordbehandlingsanlæg er anlæg, der ved rensning eller behandling fjerner jordens indhold af forurening i henhold til bilag 3, Behandlingsformer. Jordbehandlingsanlægget sikrer en miljømæssig forsvarlig håndtering af jorden via miljøgodkendelsen. Den jord, som jordbehandlingsanlæg må modtage, er jord til rensning eller behandling ifølge bilag 3. Deponeringsanlæg Deponeringsanlæg er anlæg, der deponerer jorden permanent. Deponeringsanlægget sikrer en miljømæssigt forsvarlig håndtering af jorden via miljøgodkendelsen. Den jord, som modtages, skal altid være klassificeret jord til deponering ifølge bilag 3, Behandlingsformer. Deponeringsanlæg må ikke modtage jord, som skal renses/behandles ifølge bilag 3, Behandlingsformer. Karteringsanlæg Karteringsanlæg er permanente, eksterne mellemdepoter for overskudsjord, hvor uklassificeret overskudsjord løbende bliver tilført, klassificeret, sorteret og bortkørt. Karteringsanlægget sikrer en miljømæssigt forsvarlig håndtering af jorden via miljøgodkendelsen. Klassificeringen og sorteringen af jorden foregår som beskrevet i retningslinierne i bilag 2, Klassificering og sortering, således at den videre håndtering af jorden til rensning/behandling og deponering bliver optimeret. 9

12 Du skal opdele jorden i jordpartier. Et jordparti er defineret som det fyld, sand, muld og ler osv., der stammer fra et afgrænset areal, og som indeholder de samme forureningskomponenter i samme forureningsklasse. 10

13 Du skal sortere jorden for byggeaffald f.eks. beton, brokker, tjære, asfalt, tagpap, metal eller slagger. Optagelse på listen Hvis du gerne vil have dit anlæg optaget på Københavns Kommunes liste over modtageanlæg, skal du kunne dokumentere over for Miljøkontrollen, at du kan behandle jorden efter regulativets regler. De forskellige modtageanlæg bliver indplaceret i bilag 3, Behandlingsformer, afhængig af hvilke forureningsklasser og forureningstyper de kan modtage og behandle. Navne på modtageanlæg, som overholder Miljøkontrollens målsætninger og krav, kan du finde på Her kan du også finde Miljøkontrollens målsætninger og krav til din ansøgning om optagelse af dit anlæg. Følgesedler Det er vigtigt, at du får en kopi af anmeldelsen og evt. deklaration, hver gang du modtager jord. Følgesedlerne modtager du af vognmanden. Tilsammen fungerer følgesedlerne som dokumentation af jordens forureningsgrad, samt hvor den kommer fra, hvem der har kørt med den, og hvor den skal hen. Anmeldelse af jordflytning Du skal opbevare anmeldelsen i 2 år, efter flytningen har fundet sted, se anmeldebekendtgørelse for flytning af jord (bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000.). Hvis jorden ikke er anmeldt, eller hvis anmeldelsen ikke svarer til den jord du modtager, bør du underrette Miljøkontrollen. Desuden bør du underrette Miljøkontrollen, hvis du modtager jord, som ikke er omfattet af regulativet, da denne jord skal anvises konkret. 11

14 Du skal hvert år give Miljøkontrollen oplysninger om jordhåndteringen på dit anlæg. Deklaration af jorden Deklarationen indeholder en beskrivelse af jordens forureningsgrad. Der udarbejdes en deklaration på baggrund af de foretagne analyser for hvert enkelt jordparti. Et jordparti er defineret som det fyld, sand, muld og ler osv., der stammer fra et afgrænset areal, og som indeholder de samme forureningskomponenter i samme forureningsklasse. Oplysningspligt Du skal hvert år give Miljøkontrollen oplysninger om, hvor meget jord du har modtaget fra Københavns Kommune. Du skal oplyse, hvor meget jord du har modtaget fra en opgravningslokalitet, og hvor forurenet jorden har været. Desuden skal du oplyse, hvilken vognmand der har transporteret den. Du skal gemme dokumentationen og disse informationer i 5 år. Hvis jorden sendes videre fra et anlæg Hvis du videresender jorden fra dit anlæg, skal du følge regulativets regler. Modtageanlæg uden for Københavns Kommune skal følge hjemstedskommunens anvisning. Hvilken jord er omfattet af regulativet? Regulativet omfatter overskudsjord, som skal anmeldes efter jordforureningsloven. Overskudsjord fra andre arealer, som entreprenør eller bygherrer ønsker bortskaffet (anvist) som affald, kan de frivilligt vælge at håndtere efter regulativet. Regulativet omfatter hovedparten af de typisk forekommende forureningsklasser og forureningstyper i Københavns Kommune. Det betyder, at du kan modtage størstedelen af den forurenede overskudsjord efter regulativets regler. Hvis du modtager jord med andre forureningsklasser og forureningstyper end dem, som fremgår af bilag 1, Klasseinddeling, skal entreprenøren eller bygherren have en konkret anvisning af den konkrete flytning. Hvis der sker et uheld Hvis der sker et uheld, i forbindelse med at du håndterer den forurenede jord, skal du straks ringe til Miljøkontrollen på og fortælle, hvad der er sket. Du skal også sende os oplysninger om uheldet. 12

15 REGULATIV FOR ANVISNING AF FORURENET JORD I KØBENHAVNS KOMMUNE Lovgrundlag Dette regulativ er udfærdiget i henhold til 45, stk. 3 og 110, stk. 3 i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 og Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. 1) 2) 3) Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 19. september 02, ændret den 12. januar Gyldigheds- og anvendelsesområde 1 Regulativet gælder i Københavns Kommune. Stk. 2. Regulativet omfatter forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal som anvendes til offentlig vej, som affaldsproducenten ønsker anvist som affald, samt overskudsjord fra andre arealer, som ønskes anvist som affald. Stk. 3. Håndtering af jord, der ikke flyttes uden for den ejendom, hvor den er opgravet, finder sted i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Stk. 4. Regulativet omfatter ikke: Jord, der genanvendes i overensstemmelse med reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Jord, der eksporteres i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 259 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab og bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald som ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 3. april Jord, der er særligt mærket på bilag 1. Sådan jord anvises konkret. 2 Dette regulativ indeholder Københavns Kommunes anvisningsregler for håndtering af jord, der er omfattet af regulativet, jf. 1. Stk. 2. Anden håndtering af jord, der er affald, skal foretages efter konkret anvisning fra Miljøkontrollen. Definitioner 3 Ved forurenet jord forstås jord, der kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Stk. 2. Ved ren jord forstås jord, som ikke indeholder forureningskomponenter i større koncentration end angivet under klasse 1 i bilag 1. Stk. 3.Ved et areal, der anvendes til offentlig vej, forstås det areal, som omfattes af lov om offentlige veje 1, og som den enkelte vejbestyrelse administrerer, jf. lov om offentlige veje 2, stk. 6, jf. stk. 4 og 5. Stk. 4. Ved et jordparti forstås en mængde overskudsjord af samme jordtype (fyld, sand, muld, ler, intakte jordlag m.v.), der stammer fra et afgrænset areal og som indeholder de samme forureningskomponenter i samme forureningsklasse, jf. bilag 1. Stk. 5. Ved affald forstås ethvert fast eller flydende stof og enhver genstand som henhører under en af kategorierne i bilag 1 og bilag 2 til bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Stk. 6. Ved kildesortering forstås sortering af jorden på opgravningsstedet. 13

16 4 Miljøkontrollen afgør i tvivlstilfælde, om jord skal henregnes til affald og dermed skal håndteres i overensstemmelse med retningslinierne i dette regulativ. Stk. 2. Miljø- og Forsyningsudvalget fastsætter i bilag 1, hvorledes forurenet jord inddeles i forureningsklasser. 2. Affaldsproducentens pligter Benyttelsespligt mv. Klassificering og sortering 5 Det påhviler affaldsproducenten, eller den, der håndterer jord på vegne af affaldsproducenten, at benytte den håndtering, der er nævnt i dette regulativ. 6 Forinden jord flyttes bort fra en ejendom, kan affaldsproducenten vælge at klassificere jorden efter forureningsniveau, med henblik på fastlæggelse af korrekt håndtering. Jorden klassificeres som angivet i bilag 1. Klassificering og sortering sker på baggrund af kemiske analyser af repræsentative prøver efter retningslinierne i bilag 2. Stk. 2. På baggrund af de foretagne analyser udarbejdes en deklaration for det enkelte jordparti. Blanket for deklarationen kan rekvireres i Miljøkontrollen Stk. 3. Miljø- og Forsyningsudvalget fastsætter i bilag 2 de nærmere retningslinier for klassificering og sortering. 7 Det påhviler affaldsproducenten at kildesortere den klassificerede jord. Stk. 2. Kildesorteringen skal foregå i umiddelbar forbindelse med det enkelte gravearbejde, således at der ikke sker sammenblanding af ren og forurenet jord. Stk. 3. Den klassificerede jord kildesorteres i forureningsklasserne 1-4, jf. bilag 1og i overensstemmelse med retningslinierne i bilag 2. Med henblik på at optimere fordelingen af jord til forskellige former for behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse holdes jord klassificeret i samme klasse adskilt efter forureningskomponenter og jordtype. Anvisning 8 Kildesorteret og klassificeret jord skal i overensstemmelse med retningslinierne i bilag 3 føres til et miljøgodkendt anlæg for jordrensning eller deponering, der foretager videre håndtering. Stk. 2. Jord der ikke er klassificeret inden jordflytningen, føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager klassificering og videre håndtering. Stk. 3. Miljø- og Forsyningsudvalget fastsætter i bilag 3 en oversigt over behandlingsformer. 9 Såfremt jorden indeholder andre affaldsfraktioner, som f.eks. beton, brokker, tjære, asfalt, tagpap, metal eller slagger, skal disse sorteres fra og håndteres i henhold til Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune. Kan disse fraktioner ikke sorteres fra, skal det hele håndteres efter erhvervsaffaldsregulativet, medmindre disse fraktioner forekommer i ubetydelige mængder. Anmeldelse Transport og bortskaffelse Oplysningspligt Jord, omfattet af dette regulativ, skal forinden den flyttes bort fra den ejendom, hvor den er opgravet, anmeldes til Miljøkontrollen, efter reglerne i anmeldebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni Affaldsproducenten har ved transport af jord, der er omfattet af regulativet, pligt til at benytte registrerede transportører. 12 Affaldsproducenten skal over for Miljøkontrollen på forlangende give alle oplysninger vedrørende håndteringen af jord, der er omfattet af regulativet,

17 herunder oplysninger om de af virksomheden anvendte transportører og modtageanlæg. 3. Affaldstransportørens pligter Registrering af transportører Transportørens pligter 13 Virksomheder, der erhvervsmæssigt transporterer jord, der er omfattet af regulativet, skal lade sig registrere hos Miljøkontrollen, jf. bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald Transportøren skal årligt oplyse Miljøkontrollen om transporterede mængder fordelt på forureningsklasser, forureningstyper, affaldsproducenter og modtageanlæg. Oplysninger og dokumentation skal opbevares i 5 år. Stk. 2. Miljø- og Forsyningsudvalget kan fastsætte nærmere bestemmelser om indberetning af oplysninger fra transportører. Stk. 3. Affaldsproducenter er forpligtet til at afgive de i stk. 1 nævnte oplysninger til transportøren. 15 Transport af jord, der er omfattet af regulativet, skal foregå på tætte lad eller i tætte containere, der er overdækket med tæt presenning eller lukket på anden vis. Stk. 2. Transportøren må kun opstille opsamlingsmateriel, der er påført transportørens navn og fortløbende containernummer. Stk. 3. Transportøren har pligt til at sikre sig, at transporten ledsages af anmeldelsen samt dokumentation for jordens eventuelle klassificering i form af deklaration, jf. 6, stk. 2, forinden jorden flyttes til anvist modtageanlæg. 4. Modtageanlæg og behandling 16 Jord, der er forurenet med de i bilag 1 nævnte forureningskomponenter, skal behandles (håndteres) som angivet i bilag 3. Inddeling i forureningsklasser eller forureningstyper følger bilag 1. Klassifikation og sortering følger retningslinierne i bilag 2. Stk. 2. ændret den 12. januar 2006 Stk. 2. Jord, der alene er forurenet med benzin eller let olie, jf. bilag 3, i et niveau svarende til klasse 2, 3 eller 4, skal renses til klasse 1. Jord forurenet med benzin eller let olie svarende til klasse 4, der tillige er forurenet med tungmetaller, tung olie, PAH-forbindelser eller øvrige forureningskomponenter, jf. bilag 3, i et niveau svarende til klasse 2 eller 3, skal renses til samme niveau som indholdet af tungmetaller, tung olie, PAH-forbindelser eller øvrige forureningskomponenter. Stk.3. Jord, der er forurenet med tung olie, jf. bilag 3, i et niveau svarende til klasse 4, skal renses til klasse 2. Jord, der er forurenet med let biologiske nedbrydelige tunge olier i et niveau svarende til klasse 3, skal renses til klasse 2. Stk. 4. Jord, der er forurenet med PAH-forbindelser, jf. bilag 3, i et niveau svarende til klasse 4, skal renses til klasse 3. Jord, der er forurenet med let biologiske nedbrydelige PAH-forbindelser i et niveau svarende til klasse 3, skal renses til klasse 2. Stk. 5. Jord, der er forurenet med phenoler og cyanider (total) i et niveau svarende til klasse 4, skal renses til klasse Jord, der skal renses ifølge 16, føres til miljøgodkendt anlæg, som kan dokumentere, at jorden kan renses ned til det niveau, som er anført i

18 18 Jord, der ikke skal renses ifølge 16 og bilag 3, føres i overensstemmelse med 8, til et miljøgodkendt deponeringsanlæg. 19 Jord, der ikke er klassificeret efter forureningsniveau, føres i overensstemmelse med 8 til et miljøgodkendt karteringsanlæg. Stk. 2. Der anvises kun til anlæg, som kan sikre, at den anviste jord klassificeres i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 2. Når den modtagne jord er klassificeret, følger jorden anvisningen i dette regulativ eller hvis anlægget er beliggende uden for Københavns Kommune, hjemstedskommunens anvisning. 20 De anlæg, hvortil jord anvises i henhold til dette regulativ, er angivet på listen i bilag 4. Anlæg, som opfylder betingelserne i 16-19, kan optages på listen over anviste modtageanlæg. Optagelse på listen kan ske ved henvendelse til Miljøkontrollen. Oplysningspligt 21 Modtageanlægget skal årligt oplyse Miljøkontrollen om modtagne mængder fordelt på forureningsklasser, forureningstyper, affaldsproducenter og transportører. Oplysninger og dokumentation skal opbevares i 5 år. 5. Generelle bestemmelser 22 I tilfælde af uheld ved håndtering eller behandling af jord skal Miljøkontrollen straks underrettes af skadevolder (affaldsproducent, entreprenør, transportør eller modtager). Oplysninger vedrørende uheldet, herunder oplysning om forureningens omfang og karakter, skal fremsendes til Miljøkontrollen. Betaling 23 Afregning for jordtransport og -behandling er et mellemværende mellem affaldsproducenten, transportøren og modtageanlægget. Stk. 2. Miljø- og Forsyningsudvalget kan opkræve affaldsproducenten for gebyr til dækning af udgifter til ordningernes administration m.m. Klageadgang 24 Klager rettes til Miljøkontrollen. Stk. 2. Afgørelser i henhold til regulativet kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. 25 Medmindre højere straf er forskyldt efter lovgivningen straffes med bøde den, der 1. undlader at kildesortere jord efter bestemmelsen i undlader at benytte anvist modtageanlæg. 3. undlader at afgive oplysninger, jf. 12 og undlader at følge bestemmelserne i 15 om transport på tætte lad, mærket opsamlingsmateriel og ledsagedokumenter. 5. håndterer jord i strid med anvisningerne i 8 og Straffebestemmelser Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 26 Bestemmelserne i dette regulativ træder i kraft den 1. marts Stk. 2. I Regulativ af 19. juni 1997 for erhvervsaffald i Københavns Kommune foretages følgende ændringer: 1. I oversigtsblad C udgår 'Forurenet jord til genanvendelse' 2. I oversigtsblad D udgår 'Forurenet jord m.v., der ikke kan genanvendes' 3. I oversigtsblad F medtages 'Jord omfattet af Regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune.' 16

19 BILAG 1 - KLASSEINDDELING Inddeling af jord i forureningsklasser efter forureningskoncentration Talværdierne i skemaet angiver den højeste gennemsnitskoncentration, der kan accepteres i den pågældende forureningsklasse. I parentes er angivet den højeste koncentration, der er mulige for delprøver (svarende til op til 50 % overskridelse af gennemsnitskoncentrationen, se bilag 2.). Værdierne er angivet i mg pr. kg tørstof. Forureningsklasser Forureningstype/-komponent Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Tungmetaller Arsen (As) Bly (Pb) Cadmium (Cd) Kobber (Cu) Krom VI (Cr,VI) Krom total (Cr, total) Nikkel (Ni) Tin (Sn) Zink (Zn) Kviksølv (Hg) , (30) (180) (1,5) (750) (52) (750) (60) (75) (750) (1,5) (75) (600) (7,5) (1125) (75) (1125) (150) (300) (2250) (7,5) Kulbrinter, olie total (C 6 -C 35 ) Olie total (C 6 -C 35 ), heraf: Benzin (C 6 -C 10 ) Let olie (C 10 -C 25 ) Tung olie (C 25 -C 35 ) BTEX total 1), heraf: Benzen ,6 0, ,5 (300) (52) (112) (300) (15) (2,2) ,5 (450) (75) (150) (450) (22) (3,7) ,5 PAH-forbindelser PAH total 2), heraf: Benz(a)pyren Dibenz(a,h)antracen Naphthalen 4 0,3 0,3 0, (22) (1,5) (1,5) (1,5) (112) (7,5) (75) (15) Øvrige Phenoler Cyanid total, heraf: Cyanid, syreflygtig Andet 0, (7,5) (750) (15) (105) (1.500) (150) ) Sum af benzen, toluen, ethylbenzen og xylener. 2) Sum af fluoranthen, benz(b+j+k)flouranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)antracen og indeno(1,2,3-cd)pyren. * Højest 10 % af prøverne må ligge op til 50 % over den højeste gennemsnitskoncentration. Forureningsklassen er ikke omfattet af regulativet. Håndtering af jorden foretages efter konkret anvisning af Miljøkontrollen. Inddeling af jord i klasser i henhold til bilag A i 'Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland - Juli 2001'. 17

20 Jordprøverne skal være repræsentative for den jord du skal af med. 18

21 BILAG 2 - KLASSIFIKATION OG SORTERING Bilag 2 indeholder retningslinier for klassifikation og sortering af overskudsjord. Retningslinierne beskriver fastsættelse af kemiske analyser, analyseparametre og -metoder, prøvetagning og sortering, klassifikation samt kildesortering af jord. Valg af analyser afhænger af hvad der er årsagen til forureningen. Indhold Analyseparametre og -metoder Kemiske analyser Prøvetagning og sortering 1) Ved udtagning af jordprøver inden opgravning med henblik på direkte bortkørsel (forklassificering) 'Hotspot'- forurening 2) Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord, som er oplagt i miler 3) Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord, som er lagt i miljøcontainer Klassifikation Kildesortering af overskudsjord Tabel 1. Analyseparametre ved udvalgte forureningskilder Tabel 2. Analysemetoder 19

22 Analyseparametre og -metoder I tabel 1 ses de analyseparametre, som det er nødvendigt at analysere for, afhængig af hvilken kilde der er til forurening af jorden. I tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til Miljøkontrollen. Såfremt der på baggrund af historik eller forundersøgelser er fremkommet oplysninger, som i tilstrækkeligt omfang kan berettige fravigelse af retningslinierne i tabel 1, kan der efter aftale med Miljøkontrollen analyseres for færre eller andre parametre. Såfremt der ved analysearbejdet opnås indikation af eller kendskab til andre forureningstyper/komponenter skal der foretages en selvstændig analyse for disse komponenter. Fyldjord skal som minimum altid analyseres for samme forureningskomponenter som ved diffus forurening. Ved kemiske analyser forstås analyser udført på analyselaboratorium, der udfører analyser af den kvalitet som fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 13 fra 1998 om analysemetoder. Analyserne skal angives som mg pr. kg tørstof og detektionsgrænsen skal som hovedregel være 1/10 af 'klasse 1-værdien'. Kemiske analyser skal udføres i henhold til tabel 2. Anvendelse af feltmetoder som erstatning for kemiske analyser skal på forhånd være godkendt af Miljøkontrollen. Som udgangspunkt vil en accept heraf kræve, at feltmetoden er dokumenteret anvendelig ud fra sammenhørende laboratorieanalyser i den konkrete sag. Det forudsættes, at jordtypen er sammenlignelig. Kemiske analyser Slutdisponeringen A af jorden har stor betydning for fastsættelsen af antal kemiske analyser. Som udgangspunkt er typen af modtageanlæg bestemmende for antallet af kemiske analyser. Standardproceduren for fastsættelse af analyseantal ved klassifikation af overskudsjord er følgende, idet der anvendes en omregningsfaktor på 1,8 ton pr. m 3, med mindre andet kendes konkret: For jordmængder på mellem 0 og 900 ton skal der som udgangspunkt udtages 1 prøve pr. 30 ton til kemisk analyse. Udover de første 900 ton udtages én prøve pr. 100 ton. Eksempelvis skal der udtages 33 prøver af en jordmængde på tons: 30 prøver af de første 900 tons (svarende til én prøve pr. 30 ton) 3 prøver af de næste 300 tons (svarende til én prøve pr. 100 ton) Ændret den 12. januar 2006 For forurenet jord til slutdisponering (deponering) kan prøvetagningsfrekvensen nedsættes til én pr. 100 tons, hvis jordmængden er ensartet med hensyn til forureningstyper og -klasse ved en forundersøgelse (f.eks. klasse 2 og 3 for bly og benz(a)pyren). For forurenet jord til rensning/behandling, kan et mindre antal kemiske analyser være tilstrækkeligt til klassifikation af et jordparti, idet dokumentation i stedet udføres, når jorden slutsdisponeres efter endt behandling (rensning/behandling). Prøvetagningsfrekvensen kan yderligere nedsættes, hvis jorden kan sorteres på baggrund af kendskab til 'hotspot'-forurening (f.eks. olie eller benzinforurenet jord). A Ved slutdisponeringen menes der jordens endelige placering. 20

23 Prøvetagning og sortering Prøvetagning og sortering kan udføres på tre forskellige måder: 1) Ved udtagning af jordprøver inden opgravning med henblik på direkte bortkørsel (forklassificering) 2) Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord, som er oplagt i miler 3) Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord, som er lagt i miljøcontainer Udtagning af jordprøver inden opgravning 1) Ved udtagning af jordprøver inden opgravning med henblik på direkte bortkørsel (forklassificering) Før der udtages jordprøver, skal det være klarlagt hvordan jorden skal opgraves og køres væk fra ejendommen eller arealet. Det er som hovedregel en god idé at udtage jordprøver af de forskellige jordlag hver for sig (henholdsvis muld, fyld og intakte jordlag) med henblik på kildesortering, således at sorteringen af jord til rensning, genanvendelse og deponering optimeres. Jordprøverne skal være repræsentative og bør derfor så vidt muligt udtages som blandingsprøver sammenstukket af 5 enkelt prøver, der fordeles jævnt over det givne areal/jordlag, som prøven skal repræsentere. Ved undersøgelse af punktkildeforurening eller ved forekomst af flygtige forureningskomponenter skal der ikke udtages blandingsprøver. På baggrund af analyseresultaterne er der herefter to forskellige strategier for sortering af overskudsjord ved enten at, et større område eller jordlag, repræsenteret ved flere prøvetagningsfelter (jordprøver), kan betragtes som ét samlet jordparti. Her kan der klassificeres på baggrund af gennemsnit og anvendelse af 50%-regel (dvs. ingen enkelt analyseresultat for de enkelte forureningskomponenter må overskride grænseværdien for den samlede klasse med mere end 50% (se afsnit om klassifikation)). F.eks. kan den øverste halve meter vise sig at være et ensartet fyldlag som derfor kan afgraves og køres væk fra grunden som ét samlet jordparti. Eller at et større område eller jordlag, inddelt i prøvetagningsfelter (jordprøver), kan sorteres i flere jordpartier på baggrund af analyseresultatet og den samlede klasse for hvert prøvetagningsfelt. Her kan der ikke klassificeres på baggrund af gennemsnit og 50%-regel (se afsnit om klassifikation). F.eks. hvis et areal er inddelt i 20 prøvetagningsfelter med én jordprøve pr. felt, så håndteres jorden fra hver af de 20 prøvetagningsfelter separat og uden brug af gennemsnit og 50%-regel. 'Hotspot'- forurening Hvis der findes en egentligt 'hotspot'-forurening (prøvetagningsfelt med kraftig forurening), bør denne forurening graves væk først. Ved afgrænsning af kraftige forureninger vil jorden, der omgiver en 'hot-spot' forurening, være klassificeret lavere end selve 'hot-spottet'. For at sikre at 'hot-spot' forureningen er afgravet, skal der enten udtages yderligere jordprøver i gravefronten eller foretages opklassificering med én klasse af 1/3-del af den jord fra de omkringliggende prøvetagningsfelter, som støder umiddelbart op til den kraftige forurening. Opklassificering med én klasse af tilstødende jord skal også foretages i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en punktkilde forurening, men bare uensartet forurening. 21

24 F.eks. skal der som minimum ske en opklassificering med én klasse af en 1/3-del af den jord som findes i tilstødende prøvetagningsfelter, hvor et klasse 1 eller 2 prøvetagningsfelt støder op til henholdsvis et klasse 3 eller 4 prøvetagningsfelt. Udtagning af jordprøver i miler 2) Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord, som er oplagt i miler Der må ikke sorteres på jord, der er oplagt i mile, hvis milens bredde er større end 5 meter og højere end 2,5 meter. Årsagen er, at det er vanskeligt at udtage repræsentative jordprøver af så store miler. Hvis jorden oplægges i miler, der er større end det angivne, skal hele milen håndteres samlet, uanset hvordan forureningsniveauet fordeler sig langs milen (dvs. efter den højeste klasse for enkelt analyser). Før udtagning af prøver af jord, som er oplagt i mile, inddeles milen i den jordmængde, som hver jordprøve efterfølgende skal repræsentere. Inddelingen sker ved parallelle snit på tværs af milen - fra hver miledel udtages en repræsentativ jordprøve ved sammenstik af 5 enkeltprøver. Enkeltprøverne skal udtages jævnt fordelt og midt i jordbunken eller som minimum i 50 cm s dybde. På baggrund af analyseresultaterne er der herefter to forskellige muligheder for sortering af jorden ved enten at, hele milen kan betragtes som ét samlet jordparti. Her kan der klassificeres på baggrund af gennemsnit og anvendelse af 50%-regel (se afsnit om klassificering). Eller at milen sorteres ud fra den samlede klasse for hvert jordparti(miledel), repræsenteret ved én jordprøve. Her kan der ikke klassificeres på baggrund af gennemsnit og 50%-regel (se afsnit om klassificering). Hvis et jordparti med klasse 1 eller klasse 2 støder op til en høj klasse f.eks. en olieforurening eller en klasse 4 jord, som følge af uensartet forureningsgrad, skal der ske en opklassificering af jordpartiet(miledelen) med én klasse. Udtagning af jordprøver i miljøcontainer 3) Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord, som er lagt i miljøcontainer Jord som er oplagt i miljøcontainere kan sorteres på baggrund af blandingsprøver fra hver enkelt miljøcontainer, ved sammenstikning af 5 enkeltprøver. Enkeltprøverne skal udtages jævnt fordelt og midt i jordbunken eller som minimum i 50 cm s dybde. På baggrund af analyseresultaterne er der herefter to forskellige muligheder for sortering af jorden ved enten at, at jorden i alle containerne kan betragtes som ét samlet jordparti. Her kan der klassificeres på baggrund af gennemsnit og anvendelse af 50%-regel (se afsnit om klassificering). Eller at 22

25 at sortere jorden containervis ud fra den samlede klasse for den eller de miljøcontainere, som er repræsenteret ved én jordprøve. Her kan der ikke klassificeres på baggrund af gennemsnit og 50%-regel (se afsnit om klassificering). Klassifikation Klassifikation af overskudsjorden foretages på baggrund af kemiske analyser og ved hjælp af kemiske analyseresultater inddeles overskudsjorden i forureningsklasser, se bilag 1. Klassen bestemmes for hver enkelt analyseparameter, og den højeste klasse, der er konstateret, er bestemmende for jordpartiets samlede klasse. Ved et jordparti forstås en mængde overskudsjord af samme jordtype (fyld, sand, muld, ler, intakte jordlag m.v.), der stammer fra et afgrænset areal og som indeholder de samme forureningskomponenter i samme forureningsklasse. Eksempelvis skal et jordparti, hvori der er konstateret indhold af 3 forskellige forureningskomponeter svarende til henholdsvis klasse 1, 2 og 3, klassificeres i en samlet klasse 3. En jordprøve pr. jordparti I de tilfælde, hvor kun én jordprøve repræsenterer et jordparti, skal følgende være overholdt ved fastsættelse af den samlede klasse: Alle analyseresultaterne skal overholde grænseværdien for den enkelte forureningskomponent, se bilag 1. Hvis grænseværdien overskrides for blot én forureningskomponent skal hele jordpartiet opklassificeres, således at alle analyseresultater overholder grænseværdien for den samlede klasse. Flere jordprøver pr. jordparti I de tilfælde, hvor flere jordprøver repræsenterer ét jordparti, skal følgende være overholdt ved fastsættelse af den samlede klasse: Gennemsnittet af analyseresultaterne for de enkelte forureningskomponenter må ikke overskride grænseværdien for den pågældende klasse, se bilag 1. Ingen enkelt analyseresultat for de enkelte forureningskomponenter må overskride grænseværdien for den samlede klasse med mere end 50% ('50%-reglen'). Kildesortering af overskudsjord Jorden skal kildesorteres ved opgravningen, således at der undgås en sammenblanding af forurenet og uforurenet jord. Endvidere skal der så vidt muligt foretages en sortering af jord i jordtyper med forskellige egenskaber (muld, fyld, sand, ler, intakte jordlag m.v.) og således at jord til genanvendelse, rensning og deponering optimeres. Er der ved opgravningen ikke kendskab til jordens forureningsgrad bør sorteringen som et minimum omfatte en opdeling i muld, fyldjord og intakte jordlag. Jorden må ikke indeholde andre affaldsfraktioner, som f.eks. beton, brokker, metal eller slagger. Disse fraktioner skal sorteres fra, og anmeldes og bortskaffes i henhold til Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune (erhvervsaffaldsregulativet.) 23

26 Tabel 1. Analyseparametre ved udvalgte forureningskilder: Pkt Forureningskilder Akkumulator/tørelementer Asfalt/tjærevirksomhed Farve/lakindustri Garverier Gasværker Galvanisering Glasuld/glasfiber Industrilakering/ overfladebehandling Kemisk råstofindustri Korn- og foderstofindustri Limfabrikker Medicinalvarefabrikker Metalstøberier/jernog stålværker Olie/ Benzinanlæg (servicestationer) Olie/ benzinoplag (raffinaderier) Olie/ fyringsanlæg Pesticidproduktion Plastindustri Renserier Skibsværfter Skrothandlere Tekstilfabrikker og imprægneringsvirksomheder Træimprægnering Trykkerier Veje, rabatjord m.m. Vulkaniseringsanstalter Diffus forurening Parametre, der som minimum bør analyseres for Andre parametre kan være relevante Pb, Cr, Ni, Cd, As Phenoler, PAH, olie (kulbrinter) inkl. BTEX Chlorerede opløsningsmidler, As, Cr, Cu, Cd, Pb, Zn, Sn, phtalater A Chlorerede opløsningsmidler, Cr, Cu, Cd, Ni, As, Zn Phenoler, PAH, olie inkl. BTEX, cyanid, svovl A Chlorerede opløsningsmidler, Cr, Cu, Cd, Zn, As, Pb, cyanid Phenoler Chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler, olie (kulbrinter) Chlorerede opløsningsmidler, vandblandbare opløsningsmidler, olie (kulbrinter), metaller B Hg, metaller B Vandblandbare opløsningsmidler, olie (kulbrinter) Chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler, olie (kulbrinter) Chlorerede opløsningsmid., phenoler, olie (kulbrinter) inkl. BTEX, Cd, Cu,Ni, Pb, Zn, Mo A Olie (kulbrinter) inkl. BTEX og additiver (MTBE,1,2-dichlorethan, 1,2-dibromethan), Pb Olie (kulbrinter) inkl. BTEX og additiver (MTBE,1,2-dichlorethan, 1,2-dibromethan), Pb Olie (kulbrinter) inkl. BTEX Chlorerede opløsningsmidl., vandblandbare opløsningsmidl, As, Hg, Cr, Cu, pesticider A Vandblandbare opløsningsmidler, As, Hg, Cr, Cu, phtalater A Chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler, olie (kulbrinter) Chlorerede opløsningsmidl., vandblandbare opløsningsmidl, PAH, olie, (kulbrinter) organotin A Olie (kulbrinter), Cr, Cu, Cd, Pb, Ni Chlorerede opløsningsmidl., vandblandbare opløsningsmidl., olie (kulbrinter) phenoler inkl. pentachlorphenol, Cr, Cd, Ni As, Cr, Cu, Sn, PAH, pentachlorphenol, Flour A Chlorerede opløsningsmidl., vandblandbare opløsningsmidl., Cr. Ni, Cu, Hg, Pb Olie (kulbrinter), PAH, Cd, Cu, Pb, Zn Olie (kulbrinter), chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler Olie (kulbrinter), benz(a)pyren, Pb PAH / PolyAromatiske Hydrocarboner. BTEX / Benzen, Toluen, Etylbenzen og Xylener Chlorerede opløsningsmidler / Chlorerede C 1 og C 2 alifater (+ klorbenzener) Opløsningsmidler skal vurderes branchespecifikt A ) Analysemetode og grænseværdier mangler. Kontakt Miljøkontrollen. B ) Vurderes branchespecifikt. 24

27 Tabel 2. Analysemetoder Analyse parametre Tungmetaller Arsen (As) a) Bly (Pb) a) Cadmium (Cd) a) Chrom (Cr) a) Kobber (Cu) a) Kviksølv (Hg) a) Nikkel (Ni) a) Zink (Zn) a) Tin (Sn) b) Kulbrinter Benzen c) Toluen c) Xylen c) Naphthalen c) Styren c) Benzin c) Terpentin,min c) Diesel/fyringsolie c) (let olie) Tung olie PAH-forbindelser PAH`er Benzo(a)pyren Dibenz(a,h)antracen Phenoler Phenoler Cyanider Cyanider Laboratorie sceeningsmetode EDXRF/ICP EDXRF/ICP ICP EDXRF/ICP EDXRF/ICP ICP EDXRF/ICP EDXRF/ICP GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan GC/FID - pentan Identifikation med GC/FID -pentan ingen metode ingen metode Identifikation med GC/FID - pentan ingen metode Laboratorie specifik metode AAS - grafitovn/icp1 AAS - flamme/icp1 AAS - grafitovn/icp1 AAS - flamme/icp1 AAS - flamme/icp1 AAS - coldvapour/ ICP1 AAS - grafit/icp1 AAS - flamme/icp1 GC/MS - pentan GC/MS - pentan GC/MS - pentan GC/MS - pentan GC/MS - pentan Ingen metode Ingen metode Ingen metode Ingen metode GC/MS -toluen GC/MS -toluen GC/MS -toluen GC/MS -dichlormethan ISO/DIS letflygtigt og total Reference a) Analysemetode er angivet i Vejledning nr fra Miljøstyrelsen Bilag 2.1 b) Analyse for tin (Sn) kræver specielle metoder c) Analysemetode er angivet i Vejledning nr fra Miljøstyrelsen Bilag 2.4 Analysemetode er angivet i Vejledning nr fra Miljøstyrelsen Bilag 2.9 Analysemetode er angivet i Vejledning nr fra Miljøstyrelsen Bilag 2.7 Analysemetode er angivet i Vejledning nr fra Miljøstyrelsen Bilag 2.2 1) Oplukning skal ske i henhold til DS