Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup

Transkript

1 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 25. januar 2009 (tilrettet til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 23. december 2011) af Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup Annonceres den 10. juni 2016 Klagefristen udløber den 8. juli 2016 Søgsmålfristen udløber den 10. december 2016 Rosa Pedersen / Peter Fabrin Direkte telefon: rosamariahauge.pedersen@silkeborg.dk Sagsnr.: EJD Teknik- og Miljøafdelingen Natur- og Miljøsektionen Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Registreringsblad Titel: Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 25. januar 2009 (tilrettet til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 23. december 2011) til ejendommen Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup Lovgrundlag Godkendelsesbetegnelse 12, stk. 3, jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Dato for ikrafttrædelse: 10. juni 2016 Ansøgningsskema indsendt 2. juli 2014, normsæt 2013 og ammoniak normsæt Efterfølgende indsendt på ny i skema d. 7. januar 2015, normsæt Bedriftens navn: Geddebækholm ved Stig Kristensen CVR-Nr.: CHR-Nr.: Ejendomsnummer Matr. nr. 1d m.fl., Neder Hvam, Vium Adresse: Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup Ansøger: Konsulent: Tilsynsmyndighed: Udarbejdet af Kvalitetssikret af: Stig Kristensen, Geddebækholm ved Stig Kristensen Kærsholm Møllevej 4, Vattrup 8620 Kjellerup Tlf Mobil geddebeakholm@gmail.com Anne Kirkegaard LMO, Asmildklostervej Viborg Tlf.nr Mobil aki@lmo.dk Silkeborg Kommune Rosa Pedersen og Peter Fabrin, Silkeborg Kommune Peter Fabrin, Silkeborg Kommune. 2

3 Indholdsfortegnelse REGISTRERINGSBLAD INDLEDNING ANSØGNING AFGØRELSE ÆNDREDE OG NYE VILKÅR TIL DRIFT OG EGENKONTROL OFFENTLIGHED KLAGEVEJLEDNING INTERESSENTLISTE FOR HØRINGSPERIODE OG OFFENTLIGGØRELSE SILKEBORG KOMMUNENS VURDERINGER OG FORUDSÆTNINGER FOR FASTSÆTTELSE AF VILKÅR Lokalisering og landskab Byggeri Generelle afstandskrav Landskabelige hensyn Husdyrhold, staldanlæg og drift mm Husdyrhold og staldindretning Fodring Ventilation Energi- og vandforbrug Spildevand Affald, olie og kemikalier Råvare og hjælpestoffer Støj, støv, lys og skadedyr Transport Produktion og opbevaring af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer, støj og støv Ammoniak og natur Beskyttede og sjældne arter (Bilag IV, rødliste mv.) Påvirkning fra arealer Natur Søer, vandløb og fjorde Zink Aftalearealer Vurdering af arealer i Viborg kommune KONKLUSION BILAG

4 1. Indledning Silkeborg Kommune har den 2. juli 2014 modtaget ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen af svinebruget I/S Geddebækholm, Lysgårdvej 1, 8600 Silkeborg, af 25. januar 2009, tilrettet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 23. december Ansøgning om tillæg er indsendt via i skema med normsæt 2013, dog ammoniak normsæt 2011 og efterfølgende indsendt på ny i skema den 7.januar 2015, normsæt Lysgårdvej 1 blev i 2009 miljøgodkendt i forbindelse med en udvidelse fra 197,15 DE til 288,33 DE (normsæt 2007) samt en udvidelse af eksisterende smågrisestald, opførelse af kornsilo og ny gyllebeholder. Gyllebeholderen er dog ikke blevet opført. Derudover blev det tilhørende harmoniareal på 349,30 ha ejet/forpagtede arealer, samt 129,34 ha aftalearealer godkendt. I dette tillæg til miljøgodkendelsen af 25. januar 2009 behandles kun ændringer i forhold til det tidligere miljøgodkendte. Der ansøges om udvidelse af husdyrholdet fra 228 DE. til 266,7 DE., samt ændring af gulvtyperne i eksisterende slagtesvinestalde. I forbindelse med udvidelsen ændres alle aftalearealer og der er nogle ændringer i ejede/forpagtede arealer. Aftalearealerne vurderes alle i en særskilt 16 godkendelse. Ved opstartsmøde d. 8. oktober 2014 blev der foretaget miljøtilsyn på ejendommen. I forbindelse med tilsynet blev der konstateret en overproduktion de seneste 2 år (planperiode og ) ud fra de indberettede gødningsregnskaber. Der er i ansøgningen om tillægget søgt om lovliggørelse af den øgede produktion. Silkeborg kommune har med dette tillæg til miljøgodkendelsen forsøgt, at retslig lovliggere dyreholdet. Dyreholdet er udvidet fra 228 DE. til 266,7 DE. På bagrund af vurderingerne i dette tillæg af påvirkningerne på det omkringliggende miljø og natur, samt generne for naboerne, vurderes det, at udvidelsen er så lille, at overtrædelsen ikke skal politianmeldes og der er heller ikke krævet fysisk lovliggørelse i sagsbehandlingsperioden. Kommunen har i tilsynsbrevene håndhævet, at alle fremtidige udvidelser skal gokendes inden de udføres. Under ansøgningsperioden er der sket ændring i ejerforholdene for I/S Geddebækholm. Stig Kristensen (Kærsholm Møllevej 4, Vattrup 8620 Kjellerup) blev d. 1 januar 2015 ene ejer af landbruget som i den forbindelse ændrede navn fra I/S Geddebækholm til Geddebækholm ved Stig Kristensen (nyt se/cvr nr.: ). 2. Ansøgning Geddebækholm ved Stig Kristensen, Lysgårdvej 1, Kjellerup har ansøgt om tillæg til miljøgodkendelse efter husdyrlovens 12 stk. 3 til udvidelse af dyreholdet. 4

5 Det ansøges om en udvidelse af husdyrholdet fra smågrise og slagtesvin til smågrise og 2000 slagtesvin i årsproduktion. Udvidelsen vil ske i eksisterende stalde, hvor der i de to slagtesvinestalde sker en ændring af gulvtypen fra henholdsvis fuldspaltegulv og delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) til drænet gulv + spalter (33/67). Der er sket ændringer i arealerne, der bruges til udspredning af gylle, og det samlede ejede/forpagtede areal er lidt større end ved sidste miljøgodkendelse. Samtidig er alle aftalearealer skiftet ud og der afsættes med det ansøgte en mindre mængde gødning til aftalearealer. Dyretrykket på de ejede/forpagtede arealer er 1,4 DE/ha, mens fosfortilførslen pr. ha stiger. Ejendommene Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup, Geddebækvej 10, 8620 Kjellerup og Vattrupvej 19, 8620 Kjellerup har i fællesskab et samlet jordliggende på 363,21 ha, som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Det samlede jordliggende for de tre ejendomme indgår i ansøgningen, sammen med aftalearealerne. Det oplyses at arealet af aftalearealerne svarer til udbringningen af gødning fra 102 DE. Aftalearealerne bliver alle vurderet i en 16 godkendelse. Gyllen opbevares i eksisterende gyllebeholder på ejendommen og i en gyllebeholder ved 3. mand (Marsvinslundvej 2, 8800 Viborg). Det er for at udnytte staldenes kapacitet optimalt, at der ansøges om flere dyr. Ansøgning om tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse omfatter følgende ændringer: Husdyrholdet størrelse øges fra smågrise (7-31 kg) og 1900 slagtesvin (31-104) til smågrise (7,2-31 kg) og 2000 slagtesvin fra ( kg) i årsproduktion. Fodertildelingen til smågrise og slagtesvin ændres. I ansøgt drift foretages ikke længere tilpasninger i indhold af fosfor i foderet til smågrisene. Der anvendes derfor normtal i beregningerne. Til slagtesvinene foretages ikke længere tilpasninger i foderforbrug og indhold af råprotein i foderet, men forsat tilpasning af fosforindholdet. Gulvtypen ændres i de to slagtesvinestalde fra henholdsvis fuldspaltegulv og delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) til drænet gulv + spalter (33/67). Der er nogle ændringer i ejede/forpagtede arealer og alle aftalearealer ændres, og dermed aftalerne for afsætning af gylle til 3. mand. Der afsættes samlet for de tre ejendomme under Geddebækholm ved Stig Kristensen 108 DE i nudrift og 102 DE i ansøgt drift. Der udbringes maksimalt kg kvælstof og kg fosfor på ejede og forpagtede marker i nudrift. Dette ændres til kg kvælstof og kg fosfor. I dette tillæg beskrives og vurderes kun på de ansøgte ændringer, der er i forhold til den meddelte miljøgodkendelse af 25. januar Hvor andet ikke er angivet, er 5

6 miljøgodkendelsen af Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup af 25. januar 2009, stadig gældende. 3. Afgørelse Med indeværende tillæg nr. 1 til miljøgodkendelsen af 25. januar 2009 på Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup, (CVR ) meddeler Silkeborg Kommune hermed godkendelse til følgende: Udvidelse af dyreholdet fra smågrise (7-31 kg) og 1900 slagtesvin (31-104) til smågrise (7,2-31 kg) og 2000 slagtesvin fra ( kg) i årsproduktion. Ændring af gulvtypen i de to slagtesvinestalde fra henholdsvis fuldspaltegulv og delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) til drænet gulv + spalter (33/67). Arealgodkendelse af ejede og forpagtede udbringningsarealer. Tillæg nr. 1 meddeles efter 12 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (Husdyrloven). Tillægget er betinget af vilkår til drift og egenkontrol i afsnit 4. Tillægget medfører ændringer af vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse. Hvor der ikke udtrykkeligt er fastsat ændrede vilkår, videreføres vilkårene fastsat i miljøgodkendelsen af 25. januar Afgørelsen er truffet på grundlag af ansøgningsmateriale indsendt via Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den , i nyt skema den samt efterfølgende supplerende oplysninger i perioden frem til den 3. maj Der gøres opmærksom på, at et tillæg efter reglerne i Husdyrloven ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Herunder kan det nævnes, at en eventuel byggetilladelse, nedrivningstilladelse, afledning af tagvand m.v. skal søges separat hos Silkeborg Kommune. Det er desuden en forudsætning, at aftalearealerne tilhørende Villy Bitsch godkendes efter husdyrlovens 16. Udnyttelse Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelsen af 25. januar 2009 træder i kraft den 10. juni Opmærksomheden henledes på, at såfremt afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. 1 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 6

7 Tillægget skal være udnyttet inden 2 år fra dato for meddelelse af miljøgodkendelse, dvs. senest den 10. juni 2018, ellers bortfalder den jf. 33 stk. 1 i husdyrloven. Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Fravigelser, som skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes ikke som kontinuitetsbrud. Retsbeskyttelse Med dette tillæg følger der 8 års retsbeskyttelse på de nye vilkår, der er nævnt i afgørelsen. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele påbud eller forbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Revurdering Silkeborg Kommune skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år efter godkendelse. Det er derfor planlagt at igangsætte den første revurdering i 2017, hvilket er regnet på baggrund af miljøgodkendelsen fra Ændrede og nye vilkår til drift og egenkontrol I det følgende fremgår de vilkårsændringer, samt nye vilkår der meddeles i tillægget. Opbygningen er således, at eksisterende vilkår fra miljøgodkendelsen af 25.januar 2009, som ændres/ophæves er vist i et felt med kryds over. Derefter fremgår vilkår som erstatter det eksisterende samt nye vilkår. Vilkår i miljøgodkendelsen af 25. januar 2009 som ophæves: 4.2 Husdyrproduktion Ejendommen har tilladelse til følgende årlige husdyrproduktion: Dyreart Kg interval Antal Smågrise 7 31 kg Slagtesvin kg I alt 288,33 DE. 4.3 Anlæggets beliggenhed, indretning og drift Ved renovering af eksisterende staldanlæg skal staldsystemet leve op til det, som der på det pågældende tidspunkt er BAT for staldsystemer. Staldene skal, i henhold til regler om dyrevelfærd, renoveres inden år

8 Varmepumpen skal have en køleydelse på mindst 26,8 kw og være i drift mindst timer/år, svarende til en årlig køleydelse på kwh. Gyllekøling skal herved medføre en 30 % reduktion i ammoniakfordampningen. 5) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end dage/uger. 4.6 Foder Til slagtesvinene må der max. tildeles 2,8 FE/kg tilvækst og 157 g råprotein/kg. Som dokumentation herfor skal der ved tilsyn kunne fremvises foderplan. Ved anvendelse af Fytase kan fosfor reduceres til følgende: Søer, farestalde: 4,27 g P/FE Søer, løbe- og drægtighedsstalde: 4,22 g P/FE Smågrise: 5,10 g P/FE Slagtesvin: 4,08 g P/FE Der skal anvendes fasefodring som beskrevet i BAT-redegørelsen. "Foderet skal tilsættes fytase, svarende minimum til producentens anbefalede dosis med tilsvarende reduktion af fosfor i foderet. Der skal fasefodres. Dokumentation af foderanalyser skal fremvises på forlangende." 4.10 Olie og kemikalier Opbevaring af fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Støj Såfremt der indkommer klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, vil Kommunen indhente dokumentation for, at støjkravene i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om 'Ekstern støj fra virksomheder' overholdes Transport Transport af flydende husdyrgødning med en transportvej på mere end ca. 4 km fra gylletanken skal foregå med lastbil 4.15 Udbringningsarealer På mark nr. 59 og 60 skal gyllen ved udbringning nedfældes På mark nr. 59 skal der friholdes en dyrkningsfri bræmme på 25 meter til nærliggende vandhul På mark nr. 60 skal der friholdes en dyrkningsfri bræmme på 25 meter til nærliggende vandhul. Bedriftens fosforoverskud må ikke overstige 1,7 kg P pr. ha. pr. år beregnet efter Bilag til vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor fra de sidste 5 år f. eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standard-sædskifter og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. "Der må maksimalt udbringes ,39 kg N og 9.973,53 kg P på ejede og 8

9 forpagtede arealer i overensstemmelse med ansøgningsskema nr. 3283, version nr. 5." Ansøger skal inden 2 måneder efter nævnets afgørelse sende kommunen en redegørelse for, hvordan udvaskningen af kvælstof fra rodzonen af udbringningsarealerne beliggende i delopland Skive Fjord, Lovns og Risgård Bredning nedbringes til et niveau der svarer til en arealdrift med brug af handelsgødning og et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder - d.v.s. et udvaskningsniveau svarende til planteavl. Kommunen træffer herefter afgørelse om fastsættelse af vilkår, der sikrer en sådan nedbringelse af kvælstofudvaskningen." Nye vilkår: Transport Transport af flydende husdyrgødning med en transportvej på mere end 10 km fra gylletanken skal foregå med lastbil Husdyrhold, staldindretning og drift Der må maksimalt være et dyrehold på smågrise (7,2-31 kg) og 2000 slagtesvin ( kg) i årsproduktion, svarende til 240,85 DE (2015 beregning) Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning udført som beskrevet nedenfor, herunder ændringen af gulvtypen til delvis drænet i de to slagtesvinestalde. Stald Eks. ST Dyrekategori dyr Antal Vægtgrænser Staldsystem Stipladser DE Drænet gulv + spalter Slagtesvin kg ,83 (33/67) Eks. ST Slagtesvin kg Drænet gulv + spalter (33/67) ,83 Eks. ST Eks. ST Smågrise ,2 31 kg Delvis spaltegulv ,82 Smågrise ,2 31 kg Delvis spaltegulv ,36 Fordelt som vist i nedenstående tabel 9

10 8.2.3 Dyreholdet i vilkår må som gennemsnit over det enkelte planår ikke overskrides Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 1 uge Bedriften skal mindst 1 gang årligt registrere forbruget af el og olie, og registreringerne skal gemmes i 5 år. Fodring Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som summen af P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin og P ab dyr pr. smågris x det årlige antal producerede smågrise skal være mindre end kg P pr. år. - P ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). - "P ab dyr pr. smågris" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. smågris = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Det er muligt at regulere på fosforindhold eller fodermængde hvis antal 10

11 slagtesvin eller smågrise, eller indgangs- og udgangsvægt reguleres tilsvarende, sådan at den samlede mængde P ab dyr pr. år ikke øges. Egenkontrol Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr, slagtesvin og smågrise - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangsvægt-, og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september 2015 til 15. februar i Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Energi- og vandforbrug Der skal, udover hovedmåleren, opsættes separate vandmålere ind til de to slagtesvinestalde og samlet for smågrisestalden, så det er muligt at måle vandforbruget til disse tre stalde hver for sig. Råvare og hjælpestoffer Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb via olieudskiller, eller således at spild kan opsamles i henhold til reglerne i Silkeborg Kommunes forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier Spildolie, samt kemikalier skal opbevares i original emballage og placeres i en spildbakke, som kan rumme indholdet af den største beholder. Støj Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimal-værdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage kl (8 timer) kl (1 time) kl (½ time) kl Maksimal værdi 11

12 Lørdag kl (7 timer) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) Arealer Der må højst udbringes kg N og kg P, svarende til 508,34 DE på de udbringningsarealer som fremgår af bilag 5a og 5b Der skal afsættes kg N og kg P, svarende til 102 DE fra bedriften På bedriften skal der hvert år være 6 % efterafgrøder, svarende til 14 ha. ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker På bedriftens marker nr og 35-1, skal der anvendes et grundvandssædskifte med et udvaskningsindex på højst 93, svarende til mindst 40% miljøgræs.. De nævnte marker fremgår af kortet nedenfor, og udvaskningsindex ses i bilag Der skal senest 1. april 2017 indsendes markplan for planåret 2016/2017 som dokumentation for at vilkår er overholdt Der skal senest 1. juli 2017 indsendes ansøgning om godkendelse af aftalearealerne på Hindbjergvej 18, 8620 Kjellerup. 12

13 5. Offentlighed Nabohøring af udkast til afgørelse Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at tillægget med de stillede vilkår, der behandles efter 12 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Da der er tale om et tillæg er offentligheden ikke informeret tidligt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering jvf. Husdyrlovens 55 stk. 2. I henhold til Husdyrlovens 56 stk. 1 skal kommunen give skriftlig orientering til naboerne inden der meddeles godkendelse eller tilladelse efter Husdyrloven. I den konkrete sag har kommunen fastlagt den orienteringsberettigede kreds til de matrikulære naboer samt beboelser mindre end 779 meter fra ejendommen (Vejledende konsekvenszone fra ITansøgningsskemaet). Ejere af forpagtede arealer og aftalearealer er også parter i sagen og får tilsendt et udkast af tillægsgodkendelsen i høring. Udkastet til afgørelse har været i høring i 3 uger hos ansøger, konsulent og naboer jf. liste i afsnit 7 Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse. Udkast til tillæg nr. 1 har været i høring fra den 13. maj 2016 til den 3. juni Der er ikke kommet bemærkninger til udkastet i høringsperioden. Offentliggørelse af afgørelse Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside den 10. juni Afgørelse med bilag er fremsendt til interessenter, som fremgår af liste i afsnit 7 Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse. 13

14 6. Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug klages over Kommunens afgørelse. Klageberettigede omfatter ansøger, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Afgørelsen vil blive offentliggjort den 10. juni 2016 på kommunens hjemmeside: Miljoe Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen skal være modtaget senest 4 uger fra offentliggørelsen dvs. senest den 8. juli 2016 inden midnat. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Silkeborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. En klage har normalt ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet. Hvis tilladelsen indeholder vilkår til sikring af de landskabelige værdier eller vilkår om placering af gyllebeholdere, må tilladelsen ikke udnyttes før klagefristens udløb, og i disse tilfælde har klagen opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet. Udnyttelse af tilladelsen sker på ansøgers eget ansvar og indebærer ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. 14

15 Ifølge 90 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, dvs. senest den 10. december Venlig hilsen Peter Fabrin Ingeniør Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder 15

16 7. Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse Orienteret om udkast til afgørelse med bilag er sendt til følgende: - Ansøger og ansøgers konsulent o Stig Kristensen, Kærsholm Møllevej 4, 8620 Kjellerup geddebeakholm@gmail.com o LMO Anne Kirkegaard, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg aki@lmo.dk - Naboer (indenfor vejledende konsekvenszone 738 meter) Beboere og ejere af adresserne: o Hornskovvej 10, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 12, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 14, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 16, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 17, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 19, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 23, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 25, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 21, 8620 Kjellerup o Blichersvej 56, 8800 Viborg o Aalborgvej 74B, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 14, 8620 Kjellerup o Blichersvej 63, 8800 Viborg o Syvagervej 10, 8800 Viborg o Syvagervej 12, 8800 Viborg o Vejlevej 89A 89B, 8800 Viborg o Vejlevej 116, 8800 Viborg o Vejlevej 89, 8800 Viborg - Ejere af forpagtede arealer o Rydhaugen 12, Vium, 8620 Kjellerup o Lundgårde 15, Mausing, 8620 Kjellerup o Impgårdvej 9, Ungstrup, 8620 Kjellerup o Vattrupvej 6, 8620 Kjellerup o Hornskovvej 10, 8620 Kjellerup o Vilhelm Skyttes Vej 28, Vium, 8620 Kjellerup o Geddebækvej 3, 8620 Kjellerup o Vilhelm Skyttes Vej 22, Vium, 8620 Kjellerup o Astrupvej 26, 8620 Kjellerup o Kjellerupvej 82, 8620 Kjellerup - Ejere af aftalearealer o Marsvinslundvej 2, 8800 Viborg. o Hindbjergvej 18, 8620 Kjellerup. 16

17 Afgørelse med bilag er sendt til følgende: - Ansøger og ansøgers konsulent o o Stig Kristensen, Kærsholm Møllevej 4, 8620 Kjellerup geddebeakholm@gmail.com LMO Anne Kirkegaard, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg aki@lmo.dk Klageberettigede organisationer m.v. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dnsilkeborg-sager@dn.dk ta@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, post@sportsfiskerforbundet.dk lbt@sportsfiskerforbundet.dk husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh.V, natur@dof.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1 sal, 1651 Kbh. V, Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 Kbh. K, Gjern Natur, senord@sst.dk mail@dkfisk.dk nb@ferskvandsfiskeriforeninge n.dk ae@aeraadet.dk fbr@fbr.dk post@gjern-natur.dk 17

18 8. Silkeborg Kommunens vurderinger og forudsætninger for fastsættelse af vilkår 8.1 Lokalisering og landskab Byggeri Der etableres ikke nye bygninger i forbindelse med dette tillæg til miljøgodkendelsen. Udvidelsen vil ske i eksisterende stalde, dog med en ændring af gulvtypen i de to slagtesvinestalde (bygning 1 og 2) fra henholdsvis fuldspaltegulv og delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) til drænet gulv + spalter (33/67). Af figur og bilag 3 ses en oversigt over staldanlæg på Lysgårdvej 1. I miljøgodkendelsen af 25. januar 2009 blev en ny smågrisestald godkendt, som en forlængelse af eksisterende smågrisestald, samt en ny gyllebeholder, som ikke bliver opført. Figur Oversigt over staldanlæg på Lysgårdvej 1. Der er i dette tillæg ikke vurderet nærmere på staldene og gyllebeholderen, da de er godkendt i tidligere miljøgodkendelse. 18

19 Generelle afstandskrav Afstandskrav fra staldanlæg til nærmeste nabobeboelse, byzone mv. jf. husdyrlovens 6 er angivet i nedenstående tabel I henhold til husdyrlovens 6 må ændringer af dyrehold ikke ske indenfor de afstande som fremgår af tabel nedenfor. Den målte, korteste afstand fra staldanlæg til nærmeste nabobeboelse, byzone mv. fremgår også af tabellen. Afstandskravene i husdyrlovens 8 er ikke vurderet, da der er tale om udvidelse i eksisterende bygninger. Tabel Afstandene fra staldanlæg til nærmeste omgivelser i henhold til 6 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Område Afstandskrav (meter) Afstand fra staldanlæg (meter) Nabobeboelse Eksisterende eller ifølge Kommuneplanens rammedel 50 >150 fremtidigt byzone- eller sommerhusområder Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. 50 >150 Kommunens vurdering Afstandskrav i Husdyrlovens 6 Ejendommen Lysgårdvej 1 er beliggende i landzone. Nærmeste nabobeboelse er Hornskovvej 23, som ligger ca. 290 m øst for staldanlægget. Nærmeste byzone er Nedre Hvam som ligger ca m sydvest for staldene. Nærmeste lokalplanlagte område i landzone i Silkeborg Kommune ligger i Vium ca. 1,5 km syd for ejendommen. Ejendommen ligger ca. 150 m fra kommunegrænsen til Viborg Kommune, hvilket er uden for afstandskravet på 50 m, hvorfor det ikke er vurderet om der i Viborg Kommune er nærmere liggende områder, som er udlagt ifølge Viborg Kommunes kommuneplan. Silkeborg Kommune vurderer, at afstandskravene i 6 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt. Afstandskrav i Husdyrlovens 8 Afstandskravene i 8 gælder kun for opførelse af nye bygningsanlæg. Der er ikke søgt om godkendelse af nye anlæg i dette tillæg. Landskabelige hensyn Ejendommen Lysgårdvej 1 er beliggende i det åbne land ca. 1 km fra Lysgård (landsby), som er den nærmeste by/landsby i området. Ejendommen ligger udenfor områder, der er udpeget som landskabelige interesseområder i kommuneplan for Silkeborg Kommune. 19

20 Da der ikke foretages ændringer af bygningernes ydre i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, vil der ikke være en ændret påvirkning af de landskabelige forhold omkring ejendommen. 8.2 Husdyrhold, staldanlæg og drift mm. Husdyrhold og staldindretning Beskrivelse af husdyrhold Lysgårdvej 1 er godkendt til et dyrehold på smågrise fra 7,0-31 kg og 1900 slagtesvin fra svarende til 228,02 DE (ved det nuværende DE beregningsgrundlag). Der søges om at udvide dyreholdet til smågrise fra 7,2-31 kg og 2000 slagtesvin fra kg svarende til 240,85 DE. Se tabel , og tabel (Dyreenheder i de tre tabeller er beregnet på baggrund af nuværende DE. beregningsgrundlag). I henhold til husdyrlovens 26 stk. 2 skal kommunens miljøvurdering foretages på baggrund af alle ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højst over en 8 årig periode. Af skemaet nedenfor fremgår det nuværende tilladte dyrehold, det ansøgte dyrehold og det tilladte dyrehold forud for Miljøgodkendelsen af 25. januar Tabel Dyrehold før 2009 Tilladt dyrehold før miljøgodkendelse i 2009 Dyrekategori Antal Vægt ind Vægt ud Fravænning Stipladser DE Smågrise , ,46 Slagtesvin ,15 Sum 156,61 Tabel Dyreholdets sammensætning ved nudrift Miljøgodkendt dyrehold i 2009 Dyrekategori Antal Vægt ind Vægt ud Fravænning Stipladser DE Smågrise , ,46 Slagtesvin ,56 Sum 228,02 Tabel Ansøgt dyrehold Ansøgt dyrehold Dyrekategori Antal Vægt ind Vægt ud Fravænning Stipladser DE Smågrise , ,18 Slagtesvin ,50 Sum 240,85 20

21 Beskrivelse af staldindretning Udvidelsen vil ske i eksisterende stalde. Smågrisestaldene er toklimastalde med delvis spaltegulv og gyllekøling. Alle staldene er indrettet med overbrusning. De to slagtesvinestalde er ældre stalde, hvor der i forbindelse med udvidelsen sker en ændring af gulvtypen fra henholdsvis fuldspaltegulv og delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) til drænet gulv (33%)+ spalter (67%). Fordelingen af dyr i staldene er 1000 stk., som årsproduktion, i hver af de to slagtesvinestalde og henholdsvis og dyr, som årsproduktion, i de to smågrisestalde, som er i forlængelse af hinanden. Se tabel Ejendommens samlede ammoniakfordampning fra stald og lager stiger med 108 kg N pr. år til 1862 kg N pr. år ved de ansøgte ændringer. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Ved en tillægsgodkendelse er det den ansøgte udvidelse/ændring, der skal vurderes med hensyn til anvendelsen af bedste tilgængelige teknik og påvirkningen af omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Dyreholdet udvides og dermed bliver hele dyreholdet omfattet af en vurdering af BAT i dette tillæg, samtidig ændres gulvtypen i de to slagtesvinestalde, hvilket også er en ændring, der kræver en BAT-vurdering. BAT ved ammoniak BAT-emissionsniveauet for de enkelte kategorier af dyr er beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår. Der er anvendt emissionsgrænseværdier for ansøgninger indsendt efter 10. april Tabel viser de beregnede emissionsgrænseværdier for ammoniak for både staldene med smågrise og staldene med slagtesvin. Tabel BAT emissionsniveau beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår for de enkelte kategorier af dyr i eksisterende stalde. Stald Eks. Men renoveret ST Eks. Men renoveret ST Eks. ST Ny (i 2009) ST Samlet Emission opnåelig ved Dyrekategoremission Ammoniak- Antal Vægtgrænser staldsystem anvendelse af BAT Kg NH3-N pr. årsdyr Kg NH3-N Slagtesvin kg * Drænet gulv + spalter (33/67) 0, Slagtesvin kg ** Drænet gulv + spalter (33/67) 0, Smågrise ,2 31 kg Delvis spaltegulv 0, ,72 Smågrise ,2 31 kg Delvis spaltegulv 0, ,90 BAT emissionsniveau for hele anlægget 2142 Ansøgt emissionsniveau for hele anlægget

22 * Ansøger skifter i slagtesvinestald fra fuldspalte til drænet gulv+ spalter. ** Ansøger skifter i slagtesvinestald fra delvis fast gulv med (25-49 % fast gulv) til drænet gulv+ spalter. Med henvisning til Miljøstyrelsens vejledning fastholdes, at når der foretages renovering i eksisterende stalde, skal der anvendes emissionen fra nye anlæg som beregningsgrundlag for emissionsgrænseværdien, se nedenstående uddrag af vejledningen, skrevet med kursiv: For udvidelser eller ændringer, hvor de eksisterende dele af anlægget ikke skal gennemgribende renoveres, skal der foretages en konkret vurdering af det teknisk og økonomisk mulige for anlægget som helhed. Dette kan gøres ved at tage udgangspunkt i de af Miljøstyrelsen fastlagte emissionsgrænseværdier i tabel 1a eller 1b for det antal dyreenheder (DE) i slagtesvin, som skal være i nye og renoverede dele af anlægget. For det antal dyr, der fortsat skal produceres i eksisterende dele af anlægget, som ikke renoveres, fastlægges et emissionsniveau for de eksisterende dele af anlægget ud fra en konkret vurdering af det teknisk og økonomisk opnåelige i det konkrete anlæg. ( Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Miljøstyrelsen, Maj 2011). Den nye stald til smågrisene, miljøgodkendt i 2009, betragtes ligeledes som ny i forhold til BAT beregningen, idet dette er et tillæg til den miljøgodkendelse, som stalden er godkendt i. Teknologivalg til opfyldelse af BAT (ammoniak) Smågrisestalde: Smågrisestaldene som blev miljøgodkendt i 2009 er begge toklimastalde med delvis spaltegulv og gyllekøling samt overbrusning af smågrisene. Delvis spaltegulv (delvis fast gulv) har den laveste ammoniakfordampning af de tilgængelige gulvtyper for smågrise. Gyllekøling reducerer ifølge miljøstyrelsens teknologiblad om Køling af gylle i stalde til søer og smågrise fordampningen af ammoniak med op til 30 %. For anlægget på Lysgårdvej 1 viser en ny beregning fra Klimadan, at der må forventes en ammoniakreduktion fra stalden på ca. 23,4 % og ikke 30 %, som angivet i miljøgodkendelsen af I miljøgodkendelsen fra 2009 er der stillet vilkår for drift og egenkontrol af gyllekøling. Vilkåret vedrørende køleydelsen fra anlægget ændres i dette tillæg til et vilkår, der stemmer med den nye beregning af forventet reduktion i ammoniakfordampning på 23,4 %. Vilkåret omformuleres endvidere til en formulering svarende til anbefaling i miljøstyrelsens teknologiblad for Køling af gylle i stalde til søer og smågrise, 2011, 1 udgave. Kravet til køleydelsen er forsat en køleydelse, der giver en ammoniakreduktion, så BAT emissionsgrænseværdien for den samlede bedrift overholdes. Vilkåret sættes som et minimumskrav til den årlige køleydelse. Den nye formulering af vilkåret vil gøre kontrollen af vilkåret mere enkel ved tilsyn. Den nye beregning fra Klimadan af den ammoniakreducerende effekt fra anlægget, fremgår af bilag 7. 22

23 Beregningen er lavet ud fra antagelse om, at der er gyllekøling i 912 m 2 gyllekumme med træk- og slip system. Varmepumpeanlægget er dimensioneret efter varmebehovet på husdyrbruget, incl. varmt vand og opvarmning af tilhørende bolig, hvor den procentvise udnyttelse af varmen er udregnet til 100 %. Klimadans beregning viser, at der kan forventes en reduktion i ammoniakfordampningen fra stalden på ca. 23,4 %, svarende til en gennemsnitlig specifik køleeffekt på 26,2 W/m 2. Køleydelsen for anlægget er ca. 32,1 kw og den faktiske driftstid forventes at være ca timer pr. år. (Den gennemsnitlige specifikke køleydelse, er den køleffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når der er korrigeret for at anlægget kun køre en del af tiden, angivet i enheden Watt/m 2.) Den køleeffekt, som pumpen skulle have, hvis den kørte kontinuerligt, beregnes til 26,2 W/m 2 x 912 m 2 = 23894,4 Watt = 23,9 KW. Den årlige køleydelse der giver en 23,4 % ammoniakreduktion er således: 23,9 KW x timer/år = KWh. Varmepumpen skal således levere en årlig køleydelse på mindst kwh. Slagtesvinestalde: Gulvtypen i de to slagtesvinestalde ændres i forbindelse med udvidelsen, således at henholdsvis fuldspaltegulv og delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) erstattes af drænet gulv + spalter (33/67). Fuldspaltegulv har en højere ammoniak emission mens delvis spaltegulv har en lavere ammoniakemission end drænet gulv + spalter (33/67), som der ændres til. Gylletank: Gylletanken har fast overdækning, hvilket reducerer ammoniakfordampningen med 50 % i forhold til referencesystemet. Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg er i IT-ansøgningssystemet beregnet til 1754,25 kg N/år for nudriften og til 1862 kg N/år for den ansøgte drift. Silkeborg Kommune har ovenfor i tabel lavet en beregning af det emissionsniveau for ammoniak, der som udgangspunkt vurderes at være opnåeligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, jf. vejledningerne for emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen Emissionsniveauet er, med udgangspunkt i de vejledninger, der gælder for svinebesætninger, beregnet til 2142 kg N/år for hele anlægget. Den beregnede ammoniakfordampning for hele anlægget i ansøgt drift er 174 kg N/år lavere end emissionsgrænseværdierne. Silkeborg kommune vurderer, at anlægget som helhed lever op til BAT, gennem de valgte staldsystemer og teknologier. 23

24 Opsummering vedr. valgte teknologier til opfyldelse af krav om BAT (ammoniak) BAT-niveauet nås gennem nedenstående teknologivalg (tabel 8.2.5) Tabel Oversigt over ammoniakreducerende teknologier anvendt på ejendommen. Stald Virkemiddel Effekt Smågrisestalde Gyllekøling Delvis fast gulv 2 klimastald Gyllekøling reducerer ammoniakfordampningen fra stalden med 23,4 %, hvilket svarer til 275 kg N/år. Delvis spaltegulv (delvis fast gulv) har den laveste ammoniakfordampning af de tilgængelige gulvtyper for smågrise. Slagtesvinestalde Gyllebeholder Ingen Fast overdækning Reducerer ammoniak-fordampningen med 50 % i forhold til almindeligt flydelag, hvilket svarer til 190 kg N/år Det vurderes, at den ansøgte drift lever op til kravet om BAT vedr. ammoniakemission med ovenstående tiltag, idet den samlede emission fra anlægget beregnet i ansøgningssystemet er 1862 kg N/år. Det er 280 kg N/år lavere end det beregnede BAT-niveau på 2142 kg N/år. Vilkår Der må maksimalt være et dyrehold på smågrise (7,2-31 kg) og 2000 slagtesvin ( kg) i årsproduktion, svarende til 240,85 DE (2015 beregning) Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning udført som beskrevet nedenfor, herunder ændringen af gulvtypen til delvis drænet i de to slagtesvinestalde. Stald Vægtgrænser/ Dyrekategori dyr Antal antal fravænnede pr. årsso Staldsystem Stipladser DE Eks. Drænet gulv + spalter Slagtesvin kg ST (33/67) ,83 Eks. Drænet gulv + spalter Slagtesvin kg ST (33/67) ,83 Eks. ST Smågrise ,2 31 kg Delvis spaltegulv ,82 Eks. ST Smågrise ,2 31 kg Delvis spaltegulv ,36 I henhold til nedenstående tabel. 24

25 8.2.3 Dyreholdet i vilkår må som gennemsnit over det enkelte planår ikke overskrides Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 1 uge Bedriften skal mindst 1 gang årligt registrere forbruget af el og olie, og registreringerne skal gemmes i 5 år. Fodring Fodertildelingen til slagtesvin og smågrise ændres i det ansøgte tillæg. Tabel viser ændringen i fodertildeling. Tabel Fodertildeling i nudrift og i ansøgt drift, tal i kursiv er standardtal (normtal). Dyr FE/dyr Råprotein pr. FE (g) Fosfor pr. FE (g) Smågrise Slagtesvin Nudrift 1,95 162,60 5,10 Ansøgt 1,95 162,60 5,20 Nudrift 2,80 157,00 4,08 Ansøgt 2,85 147,20 4,08 Foderenheder Tildelingen af FE/dyr for smågrise er uændret. 25

26 Tildelingen af FE/dyr til slagtesvin er større i ansøgt drift (2,85 FE/dyr) end i nudrift (2,80 FE/dyr). Råprotein Mængden af råprotein pr. foderenhed til smågrisene er uændret. I miljøgodkendelsen af 2009 blev der til slagtesvinene anvendt foder med lavere mængde råprotein pr. FE (157,00 g. råprotein pr. FE), hvilket var lavere end normen på daværende tidspunkt. Dette er indhentet af normen for i dag som ligger lavere (147,20 g. råprotein pr. FE), hvilket er det ansøgte. Da foderenheder FE/dyr og mængde af råprotein pr. FE ved slagtesvin i ansøgt drift følger normen, slettes tidligere vilkår omkring dette. Se s.7 9. Fosfor For slagtesvinene ansøges i tillægget ligesom i miljøgodkendelsen af 2009, om at anvende foder med maksimalt 4,08 g P/FE, hvilket er mindre end normen. Dette er et virkemiddel til begrænsning af fosforindholdet i husdyrgødningen, og dermed begrænse fosfortab. Ved smågrisene blev der tidligere anvendt en mindre mængde fosfor pr. foderenhed end normen, det gøres der ikke i ansøgt drift. BAT ved fosfor Emissionsgrænseværdien for fosfor opnåelig ved anvendelse af BAT er for smågrise 27,8 kg P/DE ab lager og for slagtesvin 20,5 kg P/DE ab lager ifølge miljøstyrelsens vejledende BATniveauer. Emissionsgrænseværdien for det ansøgte dyrehold er 25,7 kg P/DE ab lager, beregnet som et vægtet gennemsnit: 27,8 kgp/de*189,18 DE+20,5 kgp/de*77,5 DE 189,18+77,5 DE = 25,7 kg P/ DE. Fosfor emissionen er i ansøgt drift i gennemsnit: ( 6524,92 KgP ab lager 240,85 DE ) = 24,5 kg P/ DE Som det ses af ovenstående, er BAT for fosfor overholdt ved anvendelse af foderkorrektion, hvor fosforindholdet i fodret til slagtesvinene er nedsat til 4,08 g P/FE. Der er ikke foretaget foderkorrektioner ved smågrisene. Til kontrol af, at virkemidlet overholdes skal der stilles fastholdelsesvilkår. Fastholdelsesvilkåret stilles som et vilkår for den samlede mængde P ab dyr for hele bedriften. Nedenfor udregnes den totale mængde P ab dyr pr. år for slagtesvin og smågrise på bedriften. Slagtesvin: Den totale mængde P ab dyr pr. år for slagtesvin beregnes jf. Miljøstyrelsens teknologiblad Fosforindhold i slagtesvinefoder, 2. udgave Der er anvendt følgende data i ansøgningen: - antal slagtesvin 2000 stk. - indgangsvægt 31 kg. 26

27 - afgangsvægt 107 kg. - FEsv pr. kg tilvækst 2,85 FE/kg tilvækst - gram fosfor pr FEsv 4,08 g P/FE Hvor P ab dyr pr slagtesvin beregnes efter følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). P ab dyr pr. slagtesvin = ((107 31) x 2,85 FEsv pr. kg tilvækst x 4,08 gram fosfor pr. FEsv/1000) ((107 31) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = 0,466 P ab dyr pr. slagtesvin = ((216,6 x 4,08 gram fosfor pr. FEsv/1000) 0,418 = 0,466 Den totale mængde P ab dyr pr. år for slagtesvin på bedriften, beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin, skal være mindre end 2000 x 0,466 = 932 kg P pr. år. Smågrise: Den totale mængde P ab dyr pr. år for smågrise beregnes jf. Miljøstyrelsens teknologiblad Fosforindhold i smågrisefoder, 1. udgave Der er anvendt følgende data i ansøgningen (der er ikke foretaget foderkorrektion ved smågrisene, hvorfor fodertildelingen angives med normtal): - antal slagtesvin stk. - indgangsvægt 7,2 kg. - afgangsvægt 31 kg. - FEsv pr. kg tilvækst 1,95 FE/kg tilvækst - gram fosfor pr FEsv 5,20 g P/FE P ab dyr pr. smågris beregnes efter følgende ligning: P ab dyr pr. smågris = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst). P ab dyr pr. smågris = ((31 7,2) x 1,95 FEsv pr. kg tilvækst x 5,20 gram fosfor pr. FEsv/1000) ((31 7,2) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst) = 0,1247 Den totale mængde P ab dyr pr. år for smågrise på bedriften, beregnet som P ab dyr pr. smågris x det årlige antal producerede smågrise, skal være mindre end 5113 kg P pr. år. Samlet for bedriften: Den totale mængde P ab dyr pr. år for slagtesvin og smågrise på bedriften, skal være mindre end 6045 kg P pr. år. se nedenstående vilkår for fodring. Det er muligt at regulere på fosforindhold eller fodermængde hvis antal slagtesvin eller smågrise, eller indgangs- og udgangsvægt reguleres tilsvarende, sådan at den samlede mængde P ab dyr pr. år ikke overstiger denne værdi. 27

28 Vilkår Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som summen af P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin og P ab dyr pr. smågris x det årlige antal producerede smågrise skal være mindre end 6045 kg P pr. år. - P ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). - "P ab dyr pr. smågris" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. smågris = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst). De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Det er muligt at regulere på fosforindhold eller fodermængde hvis antal slagtesvin eller smågrise, eller indgangs- og udgangsvægt reguleres tilsvarende, sådan at den samlede mængde P ab dyr pr. år ikke øges. Egenkontrol Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr, slagtesvin og smågrise - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangsvægt-, og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september 2015 til 15. februar i Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 28

29 Øvrige parametre: Ventilation Ingen ændringer. Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse fra ansøger vedrørende energi- og vandforbrug fremgår af bilag 1, og af bilag 2 fremgår ansøgers beskrivelse af vandbesparende foranstaltninger i forbindelse med husdyrholdet. Tabel viser det samlede energi- og vandforbrug godkendt i miljøgodkendelsen af 2009 og ved ansøgt drift. Tabel Energi- og vandforbrug godkendt i miljøgodkendelsen af 2009 og ansøgt drift Miljøgodkendelse i Ansøgt drift Ændring 2009 El forbrug kwh Vandforbrug, m Energi Tillægget udløser en stigning i energiforbruget fra kwh miljøgodkendt i 2009 til kwh i ansøgt drift. Silkeborg Kommune har beregnet et samlet forventeligt energiforbrug til strøm og varme på husdyrbruget til ca kwh pr. år ud fra nøgletal fra EnergiMidt, se tabel Gyllekøling benyttes til varme i staldene, stuehuset og til varmt brugsvand og da gyllekølingssystemet drives af el, indgår elforbruget til varme i det samlede elforbrug i nøgletals-udregningen. Det ansøgte elforbrug, inklusiv elforbrug til varme, er lavere end det beregnede nøgletals-energiforbrug. Tabel Norm-energiforbrug på husdyrbruget beregnet ud fra normtal fra Energi-Midt. Elforbruget har i år 2014 været på kwh. Gyllekølingsanlægget har været i fuld drift i år Ved gyllekøling produceres der energi svarende til ca. 3 gange forbruget af strøm samt en køleeffekt svarende til 2 gange forbruget af strøm. Da der er proportionalitet mellem køleeffekten og strømforbruget, betyder det, at energiforbruget fordobles, hvis køleeffekten fordobles. Det vil således være en forudsætning, at varmen fra varmepumpen kan afsættes et andet sted i produktionen og erstatte varme fra en anden varmekilde, for eksempel oliefyr. Ud fra et 29

30 miljømæssigt synspunkt er det vanskeligt at argumentere for anvendelse af gyllekøling hvis ingen eller kun en lille del af den producerede varme kan anvendes. Dette anlæg er dimensioneret og installeret, så varmebehovet har været tilstrækkeligt til at dække behovet for køling. Det betyder, at varmen i gyllekølingsanlæg er udnyttet 100 %. Varmepumpeanlægget er dimensioneret efter varmebehovet på husdyrbruget. Der kan forventes en reduktion i ammoniakfordampning fra stalden på ca. 23,4%, hvilket svarer til en gennemsnitlig køleeffekt på 26,2 W/ m 2, svarende til en køleydelse på kwh. pr. år. Den procentvise udnyttelse af varmen er udregnet til 100%, se mere i bilag 7. Da der ikke anvendes anden energikilde til opvarmning kan elforbruget på de kwh.pr. år sammenlignes med nøgletal fra EnergiMidt, hvor det beregnede energiforbrug til strøm og varme på husdyrbruget beregnes til ca kwh pr. år, se tabel Det skønnes at virksomheden lever op til BAT for el og varme. Vandforbrug Vandforbruget er uændret 9000 m 3 i ansøgt produktionen, selvom der sker en udvidelse af dyreholdet. Silkeborg Kommune har beregnet et samlet norm-vandforbrug på husdyrbruget til ca m 3 pr år (6246 m 3 til smågrisene og 1118 m 3 til slagtesvinene), hvilket er lavere end det anslåede forbrug ved ansøgt drift. Silkeborg Kommune vurderer ud fra ovenstående, at energiforbruget i den udvidede produktion vil være på et fornuftigt leje, men at vandforbruget er større end hvad der er forventeligt. Det vil være fornuftigt, at følge både energi- og vandforbruget løbende og derfor skal forbruget forsat aflæses for hele husdyrholdet. Det vurderes, at vilkår 4.7 i miljøgodkendelsen af 2009 automatisk vil omfatte energi- og vandaflæsning i den udvidede produktion og derfor bibeholdes dette vilkår. Yderligere stilles der vilkår om, at der skal opstilles separate vandmålere ind til de enkelte stalde, så vandforbruget kan følges og et evt. overforbrug kan stoppes. Vilkår Der skal, udover hovedmåleren, opsættes separate vandmålere ind til de to slagtesvinestalde og samlet for smågrisestalden, så det er muligt at måle vandforbruget til disse tre stalde hver for sig. Spildevand Tillægget udløser ingen ændringer vedrørende spildevand. Affald, olie og kemikalier Miljøteknisk redegørelse fra ansøger vedrørende affald, olie og kemikalier fremgår af bilag 1. I redegørelsen er der et skema hvoraf det fremgår, hvilke mængder der er af de forskellige affaldstyper, hvor dette opbevares samt hvordan dette bortskaffes. 30

31 Der er i forbindelse med udvidelsen en øget mængde brændbart affald, jernaffald mv. og der må forventes mere kanyleaffald og flere døde dyr. I miljøgodkendelsen og den miljøtekniske redegørelse er det beskrevet, hvordan håndtering og bortskaffelse sker. Silkeborg Kommune vurderer, at den øgede mængde affald, herunder døde dyr, kan håndteres og bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde, ud fra de fastsatte vilkår og beskrivelsen i den miljøtekniske redegørelse. Opbevaring og håndtering af olie og kemikalieaffald sker fra ejendommen Geddebækvej 10, 8620 Kjellerup. Se nye vilkår under nedenstående afsnit om Råvare og hjælpestoffer. Råvare og hjælpestoffer Miljøteknisk redegørelse fra ansøger vedrørende råvare og hjælpestoffer fremgår af bilag 1. Olieaffald opbevares på Geddebækvej 10, ligesom handelsgødning og pesticider ikke forefindes på Lysgårdvej 1. Fyringsolietanken står i foderladen på fast bund uden afløb. Vilkåret vedrørende fyringsolietanken bibeholdes. Vilkår Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb via olieudskiller, eller således at spild kan opsamles i henhold til reglerne i Silkeborg Kommunes forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier Spildolie, samt kemikalier skal opbevares i original emballage og placeres i en spildbakke, som kan rumme indholdet af den største beholder. Støj, støv, lys og skadedyr Tillægget udløser ikke væsentlige ændringer vedrørende lys og skadedyr, da udvidelsen sker i eksisterende stalde. Da dyreholdet øges, vil der være mere transport til og fra ejendommen, hvilket kan medføre flere støv og støjgener. Da der er er mere end 200 m til nærmeste nabo vurderes det, at der ikke opstår væsentlige gener for de omkringboende. Transport Antallet af transporter til og fra ejendommen stiger med udvidelsen, da der skal transporteres flere dyr til og fra husdyrbruget, mere foder og mere husdyrgødning end i den tidligere miljøgodkendte produktion. 31

32 Stigningen i antallet af transporter af dyr og foderstoffer vurderes at være beskeden og ikke til væsentlig gene for nabobeboelser. Der produceres mere gylle ved udvidelsen og gyllebeholderen, som blev godkendt til opførelse i miljøgodkendelsen af 2009, er ikke blevet opført, hvormed der blot er én gyllebeholder på ejendommen og ikke to, som der var kalkuleret med i miljøgodkendelsen i Dette giver flere transporter af gylle til opbevaring i andre gyllebeholdere (Marsvinslundvej 2, 8800 Viborg og Vattrupvej 19, 8620 Kjellerup), men færre gylletransporter fra selve ejendommen i forbindelse med udbringningen af gyllen på markerne. I forbindelse med udbringningen vil der således også være transport ud fra Marsvinslundvej 2. Silkeborg Kommune har bedt om kort over gylletransportvejene, for at vurdere hvorvidt transporten vil være til gene for omkringliggende beboelse, kortene fremgår af bilag 4 a-c. Det skal til kortene bemærkes at, alle aftalearealerne beliggende i området nord for Nipgård Sø efterfølgende er taget ud af ansøgningen. Der er samtidig tilføjet yderligere aftalearealer hos Marsvinlundvej 2 (disse kan ses af bilag 6) og Hindbjergvej 18, 8620 Kjellerup. Transportvejen fra Lysgårdvej 1 til Marsvinslundvej 2 er ca. 3,7 km. Det vurderes at transporten af gylle mellem de to ejendomme kan foregå uden væsentlig gene for naboer langs vejene. Transportvejen fra Lysgårdvej 1 til Hindbjergvej 18 er ca. 12 km. Gyllen bør transporteres i lastbil ved transporter over 10 km. Det vurderes at transporten af gylle mellem de to ejendomme kan foregå uden væsentlig gene for naboer langs vejene. Det vurderes, at de valgte transportveje i forbindelse med udbringning af gylle fra Marsvinlundvej 2, Geddebækvej 10 og Vattrupvej 19 ikke giver anledning til unødig gene for naboer langs vejene. Den valgte transportvej fra Lysgårdvej 1 til udbringning på markerne 20-0, 20-1, 20-2, 20-4, 34-0, 6-0h, 6-1h, 7-0h og 8-0h går igennem Vium by. Silkeborg Kommune vurderer, at transporten ikke vil give betydelig gene for beboere langs ruten. Den alternative rute er, at transportere gylle igennem Nedre Hvam. Transport igennem Nedre Hvam, vil give transport forbi flere boliger og vil give transport på Ålborgvej/Vejlevej (Hovedvej A13). Det vurderes derfor, at den valgte rute igennem Vium er den rute, der giver færrest gener. Ansøger har ønsket at få fjernet en del af vilkår 4.14 fra miljøgodkendelsen af 2009, vedrørende transport af flydende husdyrgødning. Den del af vilkår 4.14, der ønskes fjernet er følgende: Transport af flydende husdyrgødning med en transportvej på mere end ca. 4 km fra gylletanken skal foregå med lastbil Ud fra en konkret vurdering er Silkeborg Kommune nået frem til, at denne del af vilkår 4.14 kan ændres med dette tillæg til miljøgodkendelsen, så vilkåret ændres til følgende Transport af flydende husdyrgødning med en transportvej på mere end 10 km fra gylletanken skal foregå med lastbil 32

33 Den resterende del af vilkår 4.14 bibeholdes. Silkeborg Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der ikke er behov for yderligere vilkår til gylletransporten og øvrige transport til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg. Det vurderes, at den øgede transport ikke vil give anledning til øgede væsentlige gener for de omkringboende, under forudsætning af at anden lovgivning vedrørende færdsel overholdes. 8.3 Produktion og opbevaring af husdyrgødning Produktion af fast gødning Der produceres ikke fast gødning på Lysgårdvej 1. Produktion af flydende gødning I den ansøgte drift er der flere dyr i de gyllebaserede gulvsystemer end i nudriften. Mængden af produceret gylle på ejendommen øges fra ca m 3 per år til 6659 m 3 per år. Der er krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet svarende til (6659 *9/12)= 4994 m 3. Gyllebeholderen på ejendommen har en opbevaringskapacitet på 3345 m 3. Der er gylleopbevaringsaftale med Marsvinslundvej 2, 8800 Viborg, hvor der opbevares 1300 m 3 gylle. Herudover oplyses det, at der kan opbevares 450 m 3 i gyllekanalerne på Lysgårdvej 1, samt 1500 m 3 på Vattrupvej 19. Dette giver en samlet kapacitet på m 3. Silkeborg kommunen vurderer at kravet om 9 måneders opbevaringskapacitet er overholdt. Kravet overholdes også selv om gyllebeholderen på Marsvinslundvej ikke medregnes. Udregning af opbevaringskapacitet i gyllekanalerne på Lysgårdvej 1: De to slagtesvinestalde er tilsammen 650 m 2, hvoraf det halve af arealet er gyllekanaler, hvilket er 325 m 2 gyllekanaler. Smågrisestaldene er tilsammen (( )m * 3412 m) = 2666,8 m 2, heraf er ca. en tredjedel gyllekanaler, hvilket er 888,9 m 2 gyllekanaler. Opbevaring af 450 m 3 i gyllekanalerne vil betyde at gyllen står i en højde på (450 m 3 / ( ,8)m 3 ) = 0,37 m i gyllekanalerne. Gyllekanalerne er typisk 60 cm dybe i nye stalde, så opbevaring af gylle svarende til 37 cm højde i kanalerne vurderes at være mulig. Gyllekørsel til Marsvinslundvej 2 foregår med traktor med gyllevogn. 8.4 Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Ejendommes beliggenhed i forhold til naboer Husdyrbruget er placeret i landzone. Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er Hornskovvej 23, som ligger ca. 290 m øst for staldanlægget. Nærmeste byzone er Nedre 33

34 Hvam som ligger ca m fra ejendommens lugtcentrum. Samlet bebyggelse er Lysgård By som ligger 1,1 km nordvest for ejendommens lugtcentrum. Figur Afstand fra ejendommens lugtcentrum til nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt, samlet bebyggelse og by. Resultatet af it-systemets lugtberegning Lugtemissionen fra staldanlægget er beregnet i Miljøstyrelsens digitale ansøgningssystem ud fra oplysningerne om den ansøgte husdyrproduktion. Lugtgeneafstanden, som er den minimumafstand der skal være fra staldanlægget til hhv. byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig, er herefter beregnet udefra det fastlagt beskyttelsesniveau i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 34

35 Silkeborg Kommune har foretaget vurdering af om der er forhold vedrørende lugtberegningen, der kan have en kumulativ påvirkning af lugtgenerne for de omkringboende. Der er ikke fundet grundlag for at dette skulle være tilfældet, da der ikke er andre husdyrbrug med mere end 75 DE indenfor 100 meter af nærmeste nabo uden landbrugspligt eller indenfor 300 meter af byzone/samlet bebyggelse. It-systemets beregninger af lugtgeneafstande ses i tabel og viser, at staldanlægget overholder afstandskravene til naboer, samlet bebyggelse og by vedr. lugt. Da geneafstanden i alle tilfælde er væsentlig mindre end den reelle afstand, vurderes det, at der ikke vil være lugtgener for omgivelserne ud over det forventelige og acceptable som følge af husdyrproduktionen og de ændringer, der følger af tillæg til miljøgodkendelsen. Tabel Samlet resultat af lugtberegningen fra - skema Der vurderes ikke at være behov for supplerende vilkår vedrørende lugt. Fluer, støj og støv Udvidelsen af dyreholdet vurderes ikke at medføre væsentlige øgede gener for de omkringboende i form af fluer, støj, støv mv. Der er ingen naboer indenfor 200 m fra husdyrbruget og da der er tale om en forholdsvis lille udvidelse i eksisterende stalde vurderes det af underordnet betydning for de omkringboende. Tidligere vilkår vedrørende støj i miljøgodkendelsen af 2009 erstattes i dette tillæg med nedenstående vilkår, der er tilrettet nugældende lovgivning. Vilkår Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimal-værdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage kl (8 timer) kl (1 time) kl (½ time) kl Maksimal værdi Lørdag Lørdag 35

36 kl (7 timer) kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) Ammoniak og natur Beskrivelse af det ansøgte Ammoniakemission fra stald og lager øges ved det ansøgte tillæg til miljøgodkendelse med 108 kg N/år til i alt 1862 kg N/år i den ansøgte drift. Indeværende tillæg i kumulation med tidligere miljøgodkendt udvidelse fra 25. januar 2009 medfører ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk at den samlede emissionen af ammoniak fra stald og lager øges med 203 kg N/år fra 1658 kg N/år før miljøgodkendelse til 1862 kg N/år i ansøgt drift. Ammoniakfølsomme naturtyper kategori 1,2 og 3-natur Efter ændringen af husdyrloven i april 2011, blev lovens 7 ændret, således at beskyttelse af den ammoniakfølsomme natur blev opdelt i tre kategorier. Naturområder omfattet af 7 i husdyrloven: Kategori 1-natur: Denne kategori omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000 planlægningen. Naturtyperne kan ses i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. For de Natura 2000-naturtyper, som ikke er kortlagt, skal kommunen vurdere den eventuelle påvirkning. I Silkeborg Kommune drejer det sig primært om søer. Kategori 1-natur omfatter ligeledes 3-heder og -overdrev indenfor Natura områder, som ikke er nævnt ovenfor. Kategori 2-natur: Kategori 2-natur omfatter højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og som ligger udenfor Natura 2000-områder. Øvrige ammoniakfølsomme naturområder, jf. 27 stk. 1 i husdyrloven: Kategori 3-natur: For kategori 3-natur gælder, at kommunen konkret skal vurdere følgende beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, samt ammoniakfølsomme skove. En nærmere definition af ammoniakfølsom skov fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 pkt. 3 ad C. Beskyttelsesniveauer for ammoniakfølsomme naturtyper Krav til maksimal ammoniakdepositionen for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, jf. kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-natur fremgår af nedenstående tabel. 36

37 Tabel 8.4.2: Beskyttelsesniveauer for bestemte ammoniakfølsomme naturtyper Naturtyper Kategori 1. Ammoniakfølsomme naturområder indenfor Natura Kategori 2. Ammoniakfølsomme naturområder udenfor Natura 2000, som er højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha, samt overdrev større end 2,5 ha. Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Kommunen vurderer konkret, om der skal fastsættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): - antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter + - antal husdyrbrug over 45 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 75 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 150 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter. Antal DE pelsdyr på det pågældende brug skal forøges med en faktor 5 og antal DE slagtekyllinger på det pågældende brug skal forøges med en faktor 3. Anlæggets påvirkning af beskyttet natur Figur viser beliggenhed af ejendommen i forhold til omkringliggende beskyttet natur og tabel viser beregnet deposition af ammoniak for udvalgte naturpunkter omkring ejendommen. Tabel Beregning af total- og merdeposition af luftbåren ammoniak på nærliggende kategori 1, 2 og 3-natur ved de ansøgte projekt på Lysgårdsvej 1. Data er fra scenarieberegning i lavet husdyrgodkendelse.dk af Silkeborg Kommune på baggrund af ansøgningsmaterialet. Kategori Naturtype Krav til deposition Beregning af deposition natur 1 Habitatområde 35: Rigkær, overdrev, Max. total deposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden. 0,2, 0,4 Merdeposition 0,0 kg N Totaldeposition 0,1 kg N hede, mose, sø. eller 0,7 kg N/ha/år. 2 Kongemosen: Højmose. Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Merdeposition 0,0 kg N Totaldeposition 0,1 kg N 2 Almind hede: Højmose Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Merdeposition 0,0 kg N Totaldeposition 0,1 kg N 3 Vium mose: Mose Max. merdeposition på 1,0 kg/ha/år. Merdeposition 0,1 kg N Totaldeposition 0,3 kg N Kategori 1 natur (Kvælstoffølsomme naturtyper indenfor natura 2000) Habitatområde 35 Hald ege mv. Anlægget er beliggende ca m syd for Habitatområde 35, Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker, med 3 beskyttet Rigkær (Delano kortlagt), overdrev, hede, mose og sø. Habitatområdet er beliggende i Viborg Kommune. Der er 2 husdyrbrug med over 75 DE inden 37

38 for meter fra den sydøstlige del af habitatområdet, som ligger tættest på ejendommen. Ifølge scenarieberegningen er der i naturpunktet en merdepositionen er på 0,0 kg N/ha og en totaldeposition er på 0,1 kg N/ha. Det vurderes at beskyttelsesniveauet overholdes og at depositionen fra anlægget i det ansøgte ikke vil medføre en påvirkning af habitatområdet 35. Habitatområde 36 Nipgård sø Ca. 3,2 km syd for anlægget ligger Habitatområde 36 (Nipgård Sø). På grund af afstanden vil depositionen fra anlægget ikke medføre påvirkninger af Nipgård sø og nærliggende kvælstoffølsomme naturtyper i habitatområdet. Kategori 2 natur (Højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) Kongemosen Ca m vest for anlægget ligger en 3 beskyttet højmose. Beregninger viser at den ansøgte udvidelse vil medføre en merdepositionen på 0,0 kg N/ha og en totaldeposition på 0,1 kg N/ha. Figur Beskyttet natur omkring ejendommen Lysgårdvej 1 (grøn= eng, lilla=hede, lysbrun=mose, orange=overdrev, blå=sø). 38

39 Depositionen er så lille, at det ikke vil påvirke højmosen. Almind hede Ca m nordøst for anlægget ligger en 3 beskyttet højmose (Almind hede), beliggende i Viborg Kommune. Beregninger viser at merdepositionen er på 0,0 kg N/ha og at totaldeposition er på 0,1 kg N/ha. Det vurderes at beskyttelsesniveauet overholdes og at depositionen fra anlægget i det ansøgte ikke vil medføre en påvirkning af habitatområdet 35. Kategori 3 natur (Heder, moser og overdrev og ammoniakfølsomme skove) Den nærmeste kategori 3 natur ligger ca. 550 m sydøst for anlægget, i form af et 3 beskyttet moseområde (Vium mose). Merdepositionen er beregnet til 0,1 kg N/ha og totaldeposition er beregnet til 0,3 kg N/ha. Denne del af Vium Mose er senest besigtiget i den 1. juli Ved besigtigelsen blev der fundet pletter med rigkærsvegetation, men det meste af området er eng og mose med udbredt højstaudevegetation. Den ansøgte udvidelse vurderes ikke at påvirke moseområdet væsentligt og der er ikke en overskridelse af den tilladte merdeposition på 1 kg N/ha/år. Der er ikke vurderet på andre kategori 3 naturtyper, da disse ligger i en større afstand til anlægget end den ovennævnte mose. Samlet vurdering Det er kommunens samlede vurdering, at naturområder omfattet af lovens 7 ikke påvirkes væsentligt af ammoniak deposition fra anlægget på Lysgårdvej 1, og at ansøgningen overholder de gennerelle beskyttelseskrav vedrørende deposition. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til driften. Beskyttede og sjældne arter (Bilag IV, rødliste mv.) Beskyttede og sjældne arter (Bilag IV, rødliste mv.) En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk levested på eller omkring arealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben. Silkeborg Kommune har ikke kendskab til, at de nævnte arter findes på arealerne og det vurderes samtidig, at ammoniak deposition i forbindelse med udspredning af gødning på arealerne ikke vil påvirke disse arter. Silkeborg Kommune har ikke kendskab til at nogle af de nævnte arter findes ved anlægget og anlægget udgør ikke et oplagt yngle- eller rasteområde for bilag IV arter. 39

40 8.4 KOBBER OG ZINK Miljøteknisk redegørelse: Anvendes der medicinsk Zink og kobber i foderet? KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Flere undersøgelser og analyser i 2015 har vist, at der i flere tilfælde er konstateret stigende koncentrationer af zink i arealer, hvor der er udbragt husdyrgødning fra svin. Det skyldes tilsætning af Zink til foderet. Det samme gør sig gældende for kobber, men med den nuværende viden er regulering af kobberindhold i foderet ved hjælp af normer tilstrækkeligt til at sikre mod negativ miljøpåvirkning fra kobber (MST). Det er særligt på sandjorde med lavt reaktionstal, at et højt zinkindhold i gyllen er problematisk. Alle ansøgte arealer er lerjorde. Reaktionstal for jorderne er over 6. Der udbringes husdyrgødning fra både slagtesvin og smågrise. Zink kan være en særlig udfordring i de tilfælde hvor gyllen fra smågrise udgør over 40 %. I det konkrete tilfælde, udbringes der husdyrgødning fra 3 ejendomme på udbringningsarealerne. Ejendom Gyllemængde fra smågrise Gyllemængde totalt på ejendommen Lysgårdvej m m 3 Geddebækvej m m 3 Vattrupvej m m 3 I alt 5476 m m 3 Gylle fra smågrise udgør 5476 m 3 / m 3 x 100 = 35 % af den samlede mængde gylle som udbringes på Geddebækholm udbringningsarealer. Da gyllen fra smågrise udgør under 40 % vurderer Silkeborg Kommune, at der ikke vil være en væsentlig risiko for miljøpåvirkning med zink med det ansøgte projekt. VILKÅR Der stilles ingen vilkår 40

41 8.5 Påvirkning fra arealer Natur Natur på eller nær udbringningsarealerne Det vurderes, at driften af de ejede og forpagtede arealer ikke giver påvirkning af beskyttet natur på eller nær udbringningsarealer. Aftalearealerne er ikke vurderet i dette tillæg til miljøgodkendelse men vurderes i særskilte 16 godkendelse for aftalearealerne, se nærmere omtale s. 55. Søer, vandløb og fjorde Tabel Faktaboks vedrørende overfladevand. Geddebækholm ved Stig Kristensen Udspredningsareal (ejet/forpagtet) Silkeborg Kommune 363,21 ha Gylleaftaler Dyretryk Silkeborg Kommune Viborg Kommune Areal til udbringning af gødning svarende til 102 DE 1,4 DE/ha Sædskifte Reference S2 og S4 Ekstra efterafgrøder Ja 3,00 % Husdyrgødning Kvælstofudvaskning (overfladevand) Kvælstoftilførsel Fosfortilførsel Dyreenheder DE reel Samlet Bidrag fra husdyrgødning kg N/år kg P/år 508,34 DE 1,4 Kg N/år 55,6 kg N/ha 3,6 kg N/ha Reduktionspotentiale 82 % 41

42 Fosforbudget Overskud 10,8 kg P/ha Slutrecipienter Randers Fjord Skive Fjord Påvirkning af søer, vandløb og fjorde Til bedriften Geddebækholm ved Stig Kristensen hører i alt 363,21Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ha ejede og forpagtede udbringningsarealer og mindst 45 ha aftalearealer svarende til udbringning af gødning fra 102 DE. Nogle af arealerne ligger i Viborg Kommune, dette er mark 35-0 og 35-1 (ejede/forpagtede) og mark 1-0v, 2-0v, 3-0v, 5-0v, 6-0v, 7-0v, 8-0v, 14-0v, 15-0v, 16-0v og 17-0v, 18-0v, 18-1v (aftalearealer). De øvrige arealer ligger i Silkeborg Kommune. I dette afsnit vurderes kun ejede og forpagtede arealer. Vurderingen for aftalearealerne på Marsvinslundvej 2 laves i en 16 godkendelse hos Viborg kommune. I ansøgt drift udbringes der husdyrgødning fra i alt 50,34 DE på de ejede/forpagtede arealer. Udbringningsarealernes placering fremgår af oversigtskort (bilag 5a-b). Dyretrykket på arealerne er på 1,39 DE./ha. Der er et fosforoverskud på arealerne på 10,8 kg P i den nyeste version af ansøgningen. En stor del af markerne er tidligere vurderet i den oprindelige miljøgodkendelse. Kvælstofudvaskning er med det ansøgte tillæg faldet i forhold til det oprindelige, mens fosfortilførslen pr. ha stiger med dette tillæg til 31,3 kg P/ha/år fra det oprindelige 28,6 kg P/ha/år (jf. miljøgodkendelsen af 2009, afsnit Projekttilpasning fosfor s.67). Da fosfortilførslen pr. ha stiger med dette tillæg, har kommunen vurderet alle ejede og forpagtede arealer i forhold til udvaskning med overfladevand i nedenstående. Der anvendes referencesædskifte på alle arealer, foruden mark 35-0 og 35-1, hvor der anvendes grundvandssædskifte. Der er anvendt 6 % ekstra efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav og der anvendes ikke reduceret kvælstofnorm. Der stilles vilkår om ekstra efterafgrøder, da det er anvendt som virkemiddel til overholdelse af generelle krav vedrørende udvaskning af nitrat. Der stilles endvidere vilkår til anvendelsen af grundvandssædskifte, da det er anvendt som virkemiddel til begrænsning af udvaskning fra marker i nitratfølsomt indvindingsområde. Se nærmere under afsnit 8.6 Vurdering af arealer i Viborg kommune. 42

43 Hovedparten af udbringningsarealerne afvander via Gudenåen til Randers Fjord og en mindre del af arealerne afvander via Karup Å til Skive Fjord. Ansøger har oplyst at markerne 1-0, 9-0, 10-0, 11-2, 13-0, 13-1, 13-2, 14-0, 20-4, 53-0, 54-0, 55-1, 59-0, 50-0, 50-1, 51-0 og 52-0 er drænede. Jordbundstype og dræningsforhold fremgår af bilag 8. Vurdering af arealerne i Viborg Kommune fremgår af afsnit 8.6. Kvælstof og fosfor fra husdyrgødning Af gødningsregnskabet fremgår mængden af produceret, tilført og fraført husdyrgødning på bedriften `Geddebækholm ved Stig Kristensen samlet for de tre ejendomme. Den totale mængde husdyrgødning, der udbringes på de ejede og forpagtede arealer, fremgår af tabel nedenfor. Tabel Total mængde husdyrgødning i ansøgt drift udbragt på ejede og forpagtede arealer. Med et udbringningsareal på 363,21 ha er det samlede dyretryk på ejede og forpagtede arealer 1,39 DE/ha i ansøgt drift. Kommunens bemærkninger og vurdering Ca. 21 ha af de ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger i oplandet til Hinge Sø. 209 ha ligger i oplandet til Tange Sø Nord. Ca. 56 ha ligger i oplandet til Hald Sø og 35 ha ligger i oplandet til Vedsø. Disse søer er alle en del af Gudenåens vandsystem med udløb i Randers Fjord, hvor der indgår internationale beskyttelsesområder. Herudover afvander 26 ha til Grundel Bæk, Nørreå systemet, Gudenåen og videre til Randers Fjord og 15 ha afvander til Årevad Å og videre til Skive Fjord. Vandløb Vandløb anses generelt ikke for at være følsomme overfor tilførsel af næringsstoffer. Direkte afstrømning af husdyrgødning kan skade levevilkårene for flora og især fauna i vandløbene. Det vurderes, at der ikke er væsentlig for påvirkning af vandløbene med husdyrgødning fra udbringningsarealerne, selvom flere arealer ligger vandløbsnært og nogle arealer er skrånende mod vandløb. 43

44 Søer Hinge Sø Hinge Sø er 93 ha stor. Søen ligger sydøst for Kjellerup i Silkeborg Kommune som den øverste af de tre søer i Hinge Å-systemet. Hovedtilløbene er Mausing Møllebæk og Haurbæk, og derudover løber flere små vandløb til søen. Hinge Å fødes i afløbet fra søen, hvorfra vandet strømmer videre til Alling Sø og Allinggård Sø og herfra gennem Alling Å videre til Gudenåen, Tange Sø og Randers Fjord. Søen har et oplandsareal på 55 km², hvoraf 84 % er dyrket. Resten består primært af skov (6 %) og befæstede eller bebyggede arealer (4 %). Søen er ikke omfattet af Natura 2000 eller fredninger. Søen er karakteriseret som søtype 9 i den statslige vandplanlægning. Middeldybden er 1,2 m, maks. dybden er 2,1 m, og vandets opholdstid (den tid, det tager at skifte alt vandet i søen ud) er ca. 0,05 år. Målsætning I den statslige vandplan for Randers Fjord er Hinge Sø målsat med god økologisk tilstand og et krav til den øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 25 μg/l. Klorofyl er det kvalitetskrav, som anvendes i vandplanen som udtryk for vandets kvalitet og indholdet af svævealger i søvandet. Det er svævealger som fx blågrønalger, der gør søvandet uklart i de fleste søer. Algevæksten i søer er primært forårsaget af plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor. I vandplanen er fastsat et niveau for støtteparametrene fosfor og kvælstof på henholdsvis 0,07 mg P/l og 0,96 mg N/l. Miljømålet er ikke opfyldt, og den økologiske tilstand er karakteriseret som ringe. Hinge Sø er målsat som badevandsområde i kommuneplanen for Silkeborg Kommune, og der er etableret offentlig badeplads ved søen. Tilstand Det fremgår af redegørelsen til vandplanen, at Hinge Sø har et klorofylindhold på 74 μg/l (sommergennemsnit), som er langt højere end målet på 25 μg/l. Gennemsigtigheden af søvandet vil være tilsvarende ringe. Der er sket en positiv udvikling i de senere år frem til seneste undersøgelse i Forekomsten af undervandsvegetation i søen er sparsom, men dog i fremgang, idet den samlede dækningsgrad af undervandsplanter er øget fra 0,5 % i 2004 til 3 % i Søen rummer en talrig bestand af fredfisk, mens rovfisk udgør en ringe del af fiskebestanden. Hinge Sø er gennem flere årtier blevet forurenet med næringsstoffer og organisk materiale. Der er gjort en stor indsats for at formindske udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og spredt bebyggelse. Effekten af disse tiltag er dog ikke slået igennem på miljøtilstanden, bl.a. 44

45 fordi belastningen fortsat er for høj og på grund af frigivelse af tidligere udledt fosfor fra søbunden. Den hygiejniske kvalitet af badevandet med hensyn til fækale bakterier er i orden, men badevandskvaliteten er alligevel langt fra tilfredsstillende på grund af store algemængder om sommeren. Belastning og indsatsbehov Belastningen til søen kommer fra et ganske stort opland. I vandplanen er belastningen ved den såkaldte baseline i 2015 opgjort til 2,394 tons fosfor pr. år. Der er behov for yderligere indsats overfor den eksterne belastning for at opfylde miljømålet. Indsatsbehovet er opgjort til i alt 665 kg fosfor pr. år, som bl.a. ske ved etablering af fosfor-vådområder. Silkeborg Kommune har meddelt påbud om rensning for fosfor til alle de ejendomme i oplandet, som udleder utilstrækkelig renset spildevand til Alling Sø. På baggrund af den aktuelle miljøtilstand, vandplanens indsatsprogram og Silkeborg Kommunes spildevansindsats er det Silkeborg Kommunes vurdering, at risiko for yderligere tilførsel af fosfor til Hinge Sø skal undgås. Samme vurdering med hensyn til fosfor anlægges af hensyn til at fremme en tilfredsstillende badevandskvalitet. Vurdering Udvidelsen er beregnet til at overholde beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelse.dk. Der er et højt fosforoverskud ifølge denne beregning. Silkeborg Kommune har vurderet, at markerne 55-1 og 59-0 i oplandet til Hinge Sø har forhøjet risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Begge marker er drænede lerjorde og fosfortallet er for begge marker ukendt. Markerne vurderes ud fra kriterierne i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at skulle være i fosforklasse 3, med krav om fosforbalance på arealerne. Mark 59-0 var af ansøger placeret i fosforklasse 3 og forbliver der, mens 55-1 er flyttet til fosforklasse 3 efter kommunens anmodning. Det høje fosforoverskud i beregningen indgår også i vurderingen af hvor sårbare markerne er for udvaskning af fosfor. Det vurderes, at der med det konkrete projekt indenfor de i husdyrloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlagte niveauer for beskyttelse ikke er risiko for at ændre tilstanden i Hinge Sø med hensyn til vandkvalitet og rekreative interesser (badevandsmålsætning). Der stilles et samlet vilkår for bedriften vedrørende fosfor udvaskning. Tange Sø Tange Sø er med 5,41 km² en efter danske forhold meget stor sø. Den ligger med areal i både Silkeborg-, Viborg og Favrskov kommuner. Søen er opstået i forbindelse med opstemning ved anlæggelse af Tangeværket i årene Søen ligger i Gudenåens hovedløb og modtager primært vand fra denne og i mindre omfang fra Tange Å og Borre Å. Derudover løber flere små vandløb til søen. Fra Tange Sø strømmer Gudenåen videre til Randers Fjord. 45

46 Søen har et oplandsareal på 1790 km², hvoraf 67 % er dyrket. Resten består primært af skov (17 %), natur, andre vandområder og befæstede eller bebyggede arealer. Søen er ikke omfattet af Natura 2000 eller fredninger. Søen er karakteriseret som søtype 9 i den statslige vandplanlægning, hvilket vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet sø. Middeldybden er 2,8 m, maks. dybden er godt 6 m, og vandets opholdstid (den tid det tager at skifte alt vandet i søen ud) er ca. 10 dage. Målsætning I den statslige vandplan for Randers Fjord er Tange Sø målsat med et godt økologisk potentiale og et krav til den øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 25 μg/l. Klorofyl er det kvalitetskrav, som anvendes i vandplanen som udtryk for vandets kvalitet og indholdet af svævealger i søvandet. Det er svævealger som fx blågrønalger, der gør søvandet uklart i de fleste søer. Algevæksten i søer er primært forårsaget af plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor. I vandplanen er fastsat et niveau for støtteparametrene fosfor og kvælstof på henholdsvis 0,07 mg P/l og 0,96 mg N/l. Tange Sø er målsat som badevandsområde i kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Miljømålet og badevandsmålsætningen anses ikke for at være helt opfyldt, men indvandring af vandremuslingen i Gudenå-systemet har ført til en forbedring af vandets gennemsigtighed. Tilstand Det fremgår af redegørelsen til vandplanen, at Tange Sø har et klorofylindhold på 14,5 μg/l (sommergennemsnit), men at søen tilhører en kategori af søer med et lavt klorofylindhold, hvor klorofylindholdet ikke er repræsentativt for søens tilstand, og søen derfor ikke opfylder god tilstand. Tange Sø er gennem flere årtier blevet forurenet med næringsstoffer og organisk materiale. Der er gjort en stor indsats i oplandet til søerne i Gudenå-systemet for at formindske udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og dambrug. Effekten af disse tiltag er dog ikke slået helt igennem ved Tange Sø, bl.a. fordi de opstrøms liggende søer endnu ikke har opnået en stabil miljøtilstand. Den reducerede fosfortilførsel har ført til et fald i søvandets fosforkoncentration fra 0,20 mg P/l i til 0,127 mg P/l i Faldet kvælstofkoncentrationen er derimod lavt fra 1,8 mg N/l i til 1,6 mg N/l i Klorofylkoncentrationen er i samme periode faldet fra 69 μg/l til 48 μg/l, og der er en sket en svag forbedring af sigtdybden (fra 0, 8 m i til 1,1 m i 2002). Ved vegetationsundersøgelsen i Tange Sø i 2002 blev der registreret 11 arter af undervandsplanter, og dybdegrænsen for rodfæstede planter i søen blev målt til 1,5 m. Badevandsmålsætningen anses ikke for opfyldt, fordi der kan optræde perioder om sommeren, hvor blågrønalger forhindrer en tilfredsstillende badevandskvalitet. Belastning og indsatsbehov Belastningen til søen kommer fra et meget stort opland, og miljøet i søen er meget påvirket af Gudenåen, som tilfører store vandmængder og næringsstoffer fra det åbne land, 46

47 rensningsanlæg, dambrug, regnvandsudledninger og spredt bebyggelse. Ifølge vandplanen forudsættes en indsats ved baseline i 2015 på 1248 kg P/år på grund af allerede planlagte eller gennemførte tiltag. Belastningen ved baseline i 2015 er opgjort til 36,9 tons fosfor. Ifølge vandplanen synes der ikke at være behov for yderligere indsats overfor den eksterne belastning for at opfylde miljømålet, når indsatsen frem mod 2015 og tiltag i opstrøms liggende søer medregnes. Det vurderes dog ud fra de foreliggende data, at der er en intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen. Det fremgår, at der skal foretages en nærmere vurdering af søens tilstand, når det er klarlagt, hvordan en løsningsmodel for passage ved søen skal udformes. Af retningslinje 35 i vandplanen fremgår, at kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Silkeborg Kommune vurderer, at det med den aktuelle fosforkoncentration i søen (2002-data) er væsentligt at sikre, at der ikke er væsentlig risiko for yderligere tilførsel af fosfor, idet der er behov for at få den interne belastning bragt under kontrol. Dette vil blive lagt til grund ved administration af husdyrområdet, indtil der er skabt klarhed over den fremtidige passage ved Tange Sø. Samme vurdering med hensyn til fosfor anlægges af hensyn til at sikre en tilfredsstillende badevandskvalitet. Vurdering Silkeborg Kommune har vurderet, at markerne 1-0, 9-0, 10-0, 11-2, 13-0, 13-1, 13-2, 14-0, 20-4, 53-0, 59-0, 50-0, 50-1, 51-0 og 52-0 har en forhøjet risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Alle markerne er drænede lerjorde og der er forbindelse mellem dræn og vandløb. For hovedparten af arealerne kendes fosfortallet ikke. Vurderet ud fra kriterierne i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal markerne 1-0, 9-0, 10-0, 11-2, 13-0, 13-1, 13-2, 14-0, 53-0, 59-0, 50-0, 50-1, 51-0 og 52-0 forblive i fosforklasse 3, hvoraf nogle mindre arealer, som er drænede lavbundsjorde, kan forblive i fosforklasse 2. Mark 20-4 har fosfortallet 4,5 og skal forblive i p-klasse 1. Det høje fosforoverskud i beregningen indgår også i vurderingen af hvor sårbare markerne er for udvaskning af fosfor. Det vurderes, at der med det konkrete projekt indenfor de i husdyrloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlagte niveauer for beskyttelse ikke er risiko for at ændre tilstanden i Tange Sø med hensyn til vandkvalitet og rekreative interesser (badevandsmålsætning). Der stilles et samlet vilkår for bedriften vedrørende fosfor udvaskning. Hald Sø og Vedsø Der er 56 ha ejede eller forpagtede arealer, der afvander til Haldsø, habitatområde i Viborg kommune og 35,3 ha der afvander til Vedsø, sø beliggende i Viborg kommune. Viborg kommune meddeler i høringsvar at der ikke stilles skærpede vilkår til fosforoverskuddet 47

48 udover de generelle krav, jf. bilag 9. Randers Fjord Kystvandene tilknyttet Hovedvandoplandet Randers Fjord omfatter selve Randers Fjord inklusiv kystvandet umiddelbart ud for indsejlingen til Randers Fjord samt Grund Fjord. Kystvandene er opdelt i 3 særskilte vandområder: Randers Fjord fra Randers til Mellerup, Randers Yderfjord og Grund Fjord. Randers Yderfjord har et vandområdeareal på 18,2 km² og et oplandsareal på 3255 km². Randers Fjord fra Randers til Mellerup har et vandområdeareal på 6,2 km² og et oplandsareal på 3150 km². Grund Fjord har et vandområdeareal på 1,9 km² og et oplandsareal på 266 km². I alt er fjorden 26,3 km² stor med et oplandsareal på 6671 km². Dele af Randers Fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og Ramsarområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF- habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar-område nr. 11. De marine områder af Randers Fjord, som omfatter Randers Yderfjord, Randers Fjord fra Randers til Mellerup og Grund Fjord, er omfattet af miljømålet god økologisk tilstand i Vandplan for hovedvandopland Randers Fjord. Ifølge vandplanen er landbrugsaktiviteter den dominerende årsag til påvirkning af Randers Fjord med kvælstof (66 %). Fosfor fra det åbne land udgør 77 % af den samlede belastning, men bidraget er ikke opsplittet på landbrug og andre diffuse kilder, som det er tilfældet for kvælstof. Ifølge vandplanen tilføres Randers Fjord i alt ca tons kvælstof og ca. 100 tons fosfor årligt som gennemsnit for perioden Silkeborg Kommune har ikke kendskab til nyere opgørelser. Der er ikke målopfyldelse for miljøkvaliteten i Randers Fjord, idet dybdegrænsen for ålegræs i Randers Yderfjord ikke er opfyldt, og observationer af iltsvind/trådalger/bundfauna mv. i de resterende områder af fjorden ikke understøtter målopfyldelse. Indsatsprogrammet i vandplanen med hensyn til påvirkning af Randers Fjord er et krav om en reduktion af kvælstoftilførslen på 460 tons/år. Specifikke tiltag over for husdyrbrug indgår ikke i indsatsprogrammet for kvælstof. Der er ikke angivet en indsats for fosfor, men i vandplanen anføres, at der er behov for at sikre en fortsat progressiv reduktion af fosforpåvirkningen af kystvandområderne fra diffuse kilder (herunder især landbruget) og punktkilder. Belastning med kvælstof og fosfor fra spildevand og landbrugsarealer i Silkeborg Kommune er medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. Oplandet til Randers Fjord er af staten udpeget som opland til meget kvælstof-sårbart Natura 2000-vandområde. Ifølge Statens reviderede nitratklassekort er kvælstoftilbageholdelsen % i den del af oplandet til Randers Fjord, som ligger i Silkeborg Kommune, hvorfor det generelle beskyttelsesniveau som udgangspunkt kan anses for tilstrækkeligt. 48

49 Den del af oplandet til Randers Fjord, som ligger indenfor Silkeborg Kommune, er på Statens kortværk registreret som opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. Kvælstof Vurdering af tabsrisiko for Kvælstof til Randers Fjord Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Ifølge sårbarhedskortlægningen i forbindelse med husdyrgodkendelsesloven er Randers Fjord et meget sårbart område med hensyn til belastning med kvælstof. Ifølge Miljøstyrelsens nitratklassekort for hele landet, ligger 220,7 ha. ligger i nitratklasse 2 og 142,57 ha. ligger i nitratklasse 0. Skema som viser, hvad dyretrykket skal være i de forskellige nitratklasser. Kvælstoftilbageholdelsen er på % i nitratklasse II. Dette medfører ifølge det generelle beskyttelsesniveau, at der skal stilles kvælstof-krav på de ansøgte arealer. Der stilles kravet om reduktion i dyretrykket på markerne i nitratklasse 2 til 65% af det generelle dyretryk, svarende til (220,7 x 1,4 x 0, ,57 x 1,4) / 363,21 = 1,10 DE/ha. (78,73% af maksimalt dyretryk.) DE-reduktionsprocenten er beregnet til 78,73 %. Det giver DE max : 1,10 DE/ha (78,73% af 1,4 DE/ha) og DE max = 55,5 kg N/ha. Da DE max er mindre end eller lig med DE reel er der indarbejdet tilstrækkelige virkemidler i ansøgningen, så udvaskningen bringes ned på maksimalt tilladte. Der er indsat 6 % ekstra efterafgrøder som virkemiddel, og beregningen viser DE reel : på 55,5. kg N/ha Det er frit for ansøger at vælge virkemidler for at opnå denne reduktion. Der er indsat 6 % ekstra efterafgrøder. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser at ansøgningen overholder de generelle krav, for nitratklasse II, med disse virkemidler. Tabel Beregning af nitratudvaskning Beregning af nitratudvaskning til overfladevand Tabellen viser det maksimale dyretryk (DE max ) og udvaskning svarende til maksimalt dyretryk uden virkemidler, samt det reelle dyretryk (DE reel ) for ansøgt drift og den reelle udvaskning med brug af virkemidler i ansøgt drift. DE max bestemmes af dyreholdets sammensætning og reduktionsprocent. Dyretryk (DE/ha) Udvaskning (kg N/ha) DE max : DE reduktionsprocent: 78,73 % 1,10 55,5 DE reel 1,39 54,7 49

50 Påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter - Udvikling i husdyrtrykket Udtræk for det centrale husdyrregister (CHR) viser, at det samlede antal af dyreenheder inden for oplandet til Randers Fjord siden 2007 generelt har været faldende. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug. Kommunens øvrige viden om ophørte husdyrbrug og meddelte tilladelser/miljøgodkendelser, som endnu ikke er udnyttede, giver ikke anledning til justering af udviklingstendensen for husdyrtrykket i oplandet. Det vurderes endvidere, at andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse og dambrug, ikke har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar Da dyretrykket og den samlede nitratudvaskning fra Gudenå-oplandet til Randers Fjord har været faldende siden 2007 vurderes det, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrprojekter (andre projekter) i oplandet ikke vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000 område, og at det generelle beskyttelsesniveau vil være tilstrækkeligt for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af habitatområdet, Randers Fjord. Habitatvurdering for Randers Fjord EU s habitatdirektiv er i Danmark udmøntet i miljømålsloven. Ifølge habitatdirektivets artikel 6 kan kommunen ikke give tilladelse til et projekt, som vurderes at ville skade et internationalt naturbeskyttelsesområde, og ifølge artikel 12 om strengt beskyttede arter må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Habitatområdet Randers Fjord er i nitratklassekortlægningen i husdyrgodkendelseslovgivningen klassificeret som meget sårbart. Ifølge basisanalysen for området i forbindelse med vandplanlægningen i henhold til miljømålsloven er Randers Fjord overbelastet med kvælstof, og kvælstofbelastning anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus. Kommunen skal foretage en vurdering af, om det ansøgte projektet kan medføre skade på habitatområdet Randers Fjord som følge af nitratudvaskning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter - Udvikling i husdyrtrykket Udtræk for det centrale husdyrregister (CHR) viser, at det samlede antal af dyreenheder inden for oplandet til Randers Fjord siden 2007 generelt har været faldende. Etableringer og udvidelser af husdyrbrug er således blevet modsvaret af nedlæggelser af andre husdyrbrug. Kommunens øvrige viden om ophørte husdyrbrug og meddelte tilladelser/miljøgodkendelser, som endnu ikke er udnyttede, giver ikke anledning til justering af udviklingstendensen for husdyrtrykket i oplandet. Det vurderes endvidere, at andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse og dambrug, ikke har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar Da dyretrykket og den samlede nitratudvaskning fra Gudenå-oplandet til Randers Fjord har været faldende siden 2007 vurderes det, at det ansøgte i kumulation med andre 50

51 husdyrprojekter (andre projekter) i oplandet ikke vil have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000 område, og at det generelle beskyttelsesniveau vil være tilstrækkeligt for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af habitatområdet, Randers Fjord. Påvirkning fra projektet i sig selv Randers Fjord er klassificeret som et meget sårbart vandområde, da fjorden kan karakteriseres som et lukket bassin med ringe vandudskiftning. Fjorden omfatter habitat-naturtypen flodmundinger (naturtype nr. 1130). Da der er tale om et meget sårbart vandområde, skal nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug være mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden (fra Gudenå-oplandet), for at det uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukkes, at projektet medfører skadesvirkninger på habitatområdet. Bedriften har i oplandet til Randers Fjord 350,9 ha ejede/ forpagtede arealer. Udvaskning med overfladevand er beregnet i det digitale ansøgningssystem til i gennemsnit 55,6 kg N pr. ha. Der udvaskes kg N fra de ejede/ forpagtede arealer i oplandet til Randers Fjord i ansøgt drift. Kvælstofreduktionspotentialet for hele Silkeborg Kommune er skønnet til 82 % (baseret på oplysninger fra Miljøportalen, hvoraf det fremgår, at det umålte kvælstofreduktionspotentiale er 82 %). Den mængde kvælstof, der udvaskes til Randers Fjord, er derfor 3512 kg N/år. Heraf udgør bidraget fra husdyrgødning ca. 3,6 kg N/ha. Det samlede bidrag fra husdyrgødning er således 227 kg N/år. Ifølge vandplanen tilføres Randers Fjord i alt ca tons kvælstof som gennemsnit for perioden Den samlede tilførsel af kvælstof fra Gudenå-oplandet vurderes at være ca tons kvælstof. Det ansøgte projekt bidrager således maksimalt med 0,12 %. Da projektet bidrager med under 1 % af den samlede nitratudvaskning via Gudenåsystemet vurderes det, at det ansøgte ikke i sig selv vil have en skadevirkning på habitatområdet Randers Fjord. Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en skadesvirkning på Natura 2000-området Randers Fjord, hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter. Fosfor Fosforoverskuddet er i Version 14 af ansøgningen beregnet til at være på 10,8 kg P/ha/år på de ejede/ forpagtede arealer i ansøgt drift. Det svarer til et samlet fosforoverskud på ca kg P pr. år på de ejede/ forpagtede arealer i oplandet til Randers Fjord med den producerede mængde husdyrgødning. Silkeborg Kommune har vurderet alle udbringningsarealer for tabsrisiko for fosfor. For at afgøre, om et areal er drænet eller ej, har kommunen anvendt kortmateriale fra Hedeselskabet, luftfotos (ortofoto) og høje og lave målebordskort. Ved vurderingen er lagt vægt på arealernes beskaffenhed med hensyn til jordbundstype, nærhed til vandløb, skrånende partier mod vandløb/sø, dræning og lavbund. Ved vurderingen indgår størrelsen af det ansøgte fosforoverskud på 10,8 kg P pr. ha pr. år. Der er stillet krav om at placere en af markerne i en anden P-klasse end den klasse marken allerede var placeret i. Bilag 8 viser en 51

52 detaljeret gennemgang af forskellige risikoparametre på hver enkelt mark. Der er i vurderingen af de enkelte arealers risiko for fosfortab bl.a. lagt vægt på, om arealerne står i tæt forbindelse med vandmiljøet via dræn og vandløb. Størrelsen af det ansøgte fosforoverskud indgår også i vurderingen. Kommunen har beregnet via at det samlede fosforoverskud for bedriften ikke må overstige 10,8 kg pr. ha. Dette er overholdt. Kommunens samlede vurdering af arealerne er, at der ikke er risiko for at Randers Fjord eller de søer markerne afvander til påvirkes væsentligt i negativ retning, så længe fosforoverskuddet for bedriften ikke overstiger 10,8 kg pr. ha. Skive Fjord Oplandet til Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning er i nitratklassekortlægningen klassificeret som sårbart Natura 2000 område. Limfjorden er overbelastet med kvælstof, som anses for at være en trussel imod at opnå gunstig bevaringsstatus. Kommunen skal derfor foretage en vurdering af om det ansøgte projektet kan medføre skade på habitatområder som følge af nitratudvaskning. Skive Fjord er en del af Limfjorden og står i forbindelse med Lovns Bredning, som er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde (14) Lovns Bredning, og EF-habitatområde (30) Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simensted og Nørre Ådal, Skarvad Bæk. Fjorden afvander desuden til Løgstør Bredning, som er del af EF-fuglebeskyttelsesområde (12) Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage, EF-habitatområde (16) Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg og Ramsarområde (6) Vejlerne og Løgstør Bredning. Oplandet til Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning er på ha og er domineret af landbrugsarealer, som udgør ca. 70 %, hvilket svarer til et landbrugsareal på ca ha. De mest betydende forurenende stoffer i Limfjordens opland er næringsstofferne kvælstof og fosfor, iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. 63 % af afstrømningen af kvælstof fra oplandet til Limfjorden sker som en diffus udledning fra landbrugsarealer. Risikoanalysen har vist, at hele fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Miljøstyrelsens opgørelse over dyretrykket i danske vandoplande viser at antallet af DE i oplandet er stigende fra år 2007 til i dag i oplandet til Skive Fjord. Da dyretrykket og den samlede nitratudvaskning til Skive Fjord, Lovns- og Risgårdbredning har været stigende siden 2007, vurderes det, at det ansøgte i kumulation, med andre husdyrprojekter og andre projekter i øvrigt i oplandet, kan have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000 område i oplandet Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning. 52

53 Kvælstofoverskuddet fra udspredningsarealerne i oplandet til Skive Fjord må derfor nedbringes svarende til overskuddet fra ren planteavl med brug af de i Miljøstyrelsens vejledning beskrevne metoder. Der er seks ejede eller forpagtede arealer, der ligger delvist i oplandet til Skive Fjord (mark 25-1, 32-1, 32-0, 25-0, 6-0h og 8-0h), med et samlet areal på ca. 12,4 ha inden for oplandet. Som beskrevet i ovenstående må udvaskningen fra disse marker ikke overstige udvaskningen svarende til plantebrug. Fire af disse marker (med et samlet areal på minimum 12,4 ha) er derfor i ansøgningssystemet manuelt udpeget til at indgå i beregning af overfladeudvaskning svarende til et plantebrug. Det beregnede udvaskning svarende til plantebrug er i ansøgningens systemet beregnet til 52,0 KgN/ha, og kravet til den vægtede maksimale udvaskning er beregnet til 54,8 kgn/ha/år. Dette overholdes med en beregnet udvaskning på arealerne på 54,7 kgn/ha. For at overholde dette er der indsat 6 % ekstra efterafgrøder, endvidere er der indsat G4 sædskifte på to andre arealer beliggende inden for NFI opland. Der sættes vilkår til de virkemidler, der er sat for at nedbringe udvaskningen. Det vurderes, at det ansøgte, med de anvendte virkemidler, samlet på bedriftsniveau overholder kravet om udvaskning svarende til plantebrug på arealerne i oplandet til Skive Fjord. 53

54 Påvirkning fra projektet i sig selv Skive Fjord kan karakteriseres som et lukket bassin, hvorfor nitratudvaskningen fra husdyrbruget skal være mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden, for at det uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukkes, at projektet medføre skadesvirkninger på tilknyttede habitatområder. Nitratudvaskningen er i It-ansøgningssystemet beregnet til DE reel = 54,7 kg N/ha/år, som gennemsnit for alle udspredningsarealerne og bidraget fra husdyrgødningen er beregnet til 2,7 kg N/ha/år. Ca. 142,5 ha ejede/forpagtede udspredningsarealer afvander til Skive Fjord/Limfjorden. Ud fra et kvælstofreduktionspotentialet på gennemsnitlig 87,5 % i oplandet, kan det beregnes, at udspredning af husdyrgødning på arealerne vil påvirke fjorden med i alt ca. 48 kg N/år (2,7 kg N/ha/år x 142,5 ha x 0,125). Den samlede tilførsel af kvælstof til Skive Fjord vurderes at være ca kg N/år, jf. tabel nedenfor. Ifølge kommunens beregninger vil det ansøgte udgøre 48 / x 100 = 0,0005 pct. af den samlede udvaskning til Skive Fjord. Udspredning af husdyrgødning på arealerne i oplandet til Skive Fjord, vil derfor ikke udgøre mere end 1 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden. Det vurderes, at det ansøgte ikke i sig selv vil have en skadevirkning på habitatområderne tilknyttet fjorden. 54

55 Tabel Nitratudvaskningen fra den udbragte husdyrgødning til Skive Fjord. Natura 2000-område Delområde Opland til Natura 2000 område Dyrket areal i vandoplandet 70 % Øvrige arealer i vandoplandet 30 % Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning ha ha ha Reduktionspotentiale for oplandet (jf. nitratklassekortlægningen) 87,5 % Gns. udvaskning fra rodzonen fra dyrkede arealer i oplandet (jordtypeafhængig)* Udvaskning fra landbrugsarealer i oplandet Udvaskning fra øvrige arealer i oplandet (standard betragtning på 10 kg pr ha.) Udvaskning i alt fra oplandet 78 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Det ansøgte Ansøgte areal til udspredning Reduktionspotentiale for udspredningsarealer i oplandet (jf. nitratklassekortlægningen) Udvaskning fra rodzonen (udvaskning svarende til kunstgødede arealer fratrukket) Samlede påvirkning til Natura 2000 områder tilknyttet Skive Fjord 142,5 ha 87,5 % 2,7 kg N/ha/år 48 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området 0,0005 % * Den gns. udvaskning fra rodzonen fra alle dyrkede arealer i oplandet til Skive Fjord. Ifølge Miljøportalen regnes der med en udvaskning på 78 kg N/ha/år for sandjord og 47 kg N/ha/år for lerjord. Da der kun er sandjord i oplandet til Skive Fjord er den gns udvaskning på 78 kg N/ha/år. 55

56 Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil medføre skadesvirkning på Natura 2000-områder tilknyttet Skive Fjord, hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter. Fosfor Oplandet til Skive Fjord er ifølge miljøstyrelsens opgørelse ikke klassificeret som fosforfølsomt. Vilkår Der må højst udbringes kg N og kg P, svarende til 508,34 DE på de udbringningsarealer som fremgår af bilag 5a og 5b Der skal afsættes kg N og kg P, svarende til 102 DE fra bedriften På bedriften skal der hvert år være 6 % efterafgrøder, svarende til 14 ha. ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker På bedriftens marker nr og 35-1, skal der anvendes et grundvandssædskifte med et udvaskningsindex på højst 93, svarende til mindst 40% miljøgræs.. De nævnte marker fremgår af kortet nedenfor, og udvaskningsindex ses i bilag Der skal senest 1. april 2017 indsendes markplan for planåret 2016/2017 som dokumentation for at vilkår er overholdt Der skal senest 1. juli 2017 indsendes ansøgning om godkendelse af aftalearealerne på Hindbjergvej 18, 8620 Kjellerup. 56

57 Alle aftalearealerne, der benyttes, hører til ejendommen på Marsvinslundvej 2, ejet af Villy Bitsch. Arealerne ligger i oplandet til Randers Fjord. Alle aftalearealerne vurderes i en 16 godkendelse, fordi nogle af aftalearealerne ligger delvist indenfor kortlagte nitratfølsomme områder. Af bilag 6 fremgår kort over arealerne hørende til Marsvinslundvej 2. Der er i alt 54 ha markareal, hvoraf `Geddebækholm ved Stig Kristensen har aftale på et areal svarende til de 102 DE som afsættes til aftalearealerne. Hvilke af arealerne på kortet, der benyttes til aftalearealer, er ikke oplyst. 8.6 Vurdering af arealer i Viborg kommune Den samlede vurdering af arealerne i Viborg Kommune fremgår af bilag 9, inklusiv kort over arealerne. De ejede/ forpagtede arealer ligger i et område hvor, der er foretaget statslig kortlægning. Derfor konkludere Viborg Kommune at godkendelsen som minimum skal fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i eftersituationen. Udvaskningen må endvidere ikke overstige udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. De ejede/forpagtede arealer vurderes i øvrigt at være robuste i andre henseender. Aftalearealerne ligger delvist indenfor nitratfølsomme områder, der er kortlagte, hvorfor der skal udarbejdes 16 godkendelse for de pågældende ejendomme. Vilkår Se vilkår i afsnit Konklusion Silkeborg kommune har på baggrund af de indsendte oplysninger vurderet, at de ønskede ændringer i ansøgningen om tillæg til miljøgodkendelse kan indføres under forudsætning, af anførte vilkår til drift g indretning af ejendommen. Det kan konkluderes, at ansøger med de ansøgte ændringer, kan overholde det fastsatte BAT - emissionsniveau. Grundlaget for at overholde niveauet er, at de i dette tillæg stillede vilkår overholdes. Det er Silkeborg Kommunes opfattelse at: husdyrbruget drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning. Der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af omkringboende mod evt. gener i forbindelse med driften af ejendommen 57

58 På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder projektet afskærings-kriterierne i husdyrloven. Derfor godkender Silkeborg Kommune tillæg nr. 1 til miljøgodkendelsen til husdyrbruget med de stillede vilkår. 58

59 10. Bilag Bilag 1 Ansøgers miljøtekniske redegørelse Bilag 2 Ansøgers beskrivelse vedrørende vandbesparende foranstaltninger Bilag 3 Situationsplan for ejendommen Lysgårdvej 1 Bilag 4a Transportvej for udbringning af husdyrgødning fra Lysgårdvej 1 Bilag 4b Transportvej for udbringning af husdyrgødning fra Geddebækvej 10 og Vattrupvej 19 Bilag 4c Transportvej for udbringning af husdyrgødning fra Marsvinslundvej 2 Bilag 5a Bilag 5b Udspredningsarealer, nord Udspredningsarealer, syd Bilag 6 Aftalearealer hos Marsvinslundvej 2. Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Beregning på gyllekølingsanlæg, Klimadan A/S. Arealernes sårbarhed i forhold til fosforudvaskning Høringssvar fra Viborg kommune Bilag 10 Sædskiftenotat, Miljøstyrelsen,

60 Bilag 1 Ansøgers miljøtekniske redegørelse ENERGI- OG VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Det årlige energiforbrug på ejendommen er pt. ca kwh. Det forventes ikke, at energiforbruget vil stige væsentligt i forbindelse med udvidelsen, da udvidelsen sker i eksisterende stalde, hvor foderanlæg, ventilation, lys mv er i drift alligevel. Nogle af parametrene er delvist afhængig af antallet af dyr på stald, men det forventes, at energiforbruget kan holdes på kwh. pr. år. Lyset i staldene er automatisk timerstyret i forbindelse med fodring. Ved arbejde i stalden tændes lyset manuelt efter behov. I vintermånederne er lyset desuden tændt i et omfang, så dyrevelfærdskravet er overholdt. Der er etableret zoneopdelt belysning på sektionsbasis. Der er ikke installeret daglysregulering eller gennemgående sensorstyring. Energiforbruget bliver fjernaflæst hver måned, og ansøger får hver måned tilsendt en opgørelse over det aflæste forbrug, som vil blive kontrolleret for, om der sker et eventuelt øget forbrug. Opgørelsen fra fjernaflæsningen fungerer som journal over energiforbruget. I forbindelse med det daglige vedligehold på ejendommen bliver vinduer, de udvendige døre, dørene mellem sektions- og staldafsnit, og andre mulige kuldebroer kontrolleret for at undgå træk og unødvendig energiforbrug. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT i forhold til energiforbruget (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). VAND Det årlige vandforbrug på ejendommen vil efter udvidelsen være på ca m 3 (rettet til; 9000 m 3 ) vand. Vandet leveres fra Lysgårvej 1 Vandværk. Der er overbrusning i alle staldene/afsnittene. Alle synlige vandrør, anboringsbøjler m.v. bliver løbende kontrolleret og eventuelt opspændt eller helt udskiftet, hvis de lækker vand. Ovenstående sker både for at sikre en god og stabil drikkevandstilførsel til dyrene, undgå eventuelle lækager og vandspild, samt opretholde produktionsniveauet. Drikkevandstildelingen til slagtesvin sker primært ved vandkopper mens smågrisen har vandkopper. Der sker derfor begrænset drikkevandsspild, da vandspildet opsamles. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT i forhold til vandforbruget. AFFALD 60

61 Miljøteknisk redegørelse Fast affald nudrift / ansøgt Mængde pr. år Opbevaring Bortskaffelses metode og -sted Jern Ca. 1 tons I foderlade Afhentes af jern- og skrothandleren/firma JATOP. I foder lade Pap og papir Ca. 100 kg I foderlade Affaldet køres til modtagerpladsen for affald, herunder også pap og papir. Derudover opsamles i en container, der bortskaffes via indsamlingsordningen. Plast (EAK kode ) Ca. 1 tons I foderlade Efter behov køres der til modtagerpladsen med affald, herunder også plast. Glas Ca. 10 kg I foderlade. Efter behov køres der til modtagerpladsen med affald, herunder også glas. Olie og kemikalier Spildolie Kemikalier Batterier / Akkumulatorer Medicinrester Kanyler Spildolie ca.0liter Olie ca. 0 liter Ca.0 liter Ca. 0 batterier Ca. 0 akkumulatorer 0 Ca. 500 kanyler årligt I foderlade. I vores forrum Spildolie og oliefiltre opbevares i plasttønder og bortskaffes igennem modtagepladsen for farligt affald. Efter behov køres der til modtagerpladsen med affald, herunder også batterier og akkumulatorer, hvis der mod forventning skulle være nogen af dem. Hvis der er rester, vil de blive sendt retur med dyrlægen eller afleveret på modtagerplads. Brugte kanyler afleveres som farligt affald på modtagerpladsen. Lysstofrør Ca.20 styks I foderlade Efter behov køres der til modtagerpladsen med affald, herunder også lysstofrør. Døde dyr Døde dyr afhentes hver uge af DAKA, hvis der er behov aftales der en ekstra afhentningsdag, på årsbasis bliver det til ca. 90 afhentninger. Døde dyr placeres under kadaverkappe ved gylletank, hvor DAKA let kan komme til. Smågrise placeres i en 200 l container indtil afhentning. Andet På ejendommen forefindes ingen handelsgødning eller pesticidrester. Spildolie og oliefiltre opbevares i plasttønder og bortskaffes igennem Modtagepladsen for farligt affald. Lysstofrør afleveres samme sted. Brændbart affald opsamles i en container og bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder. 61

62 Døde dyr skal afhentes af DAKA. Døde dyr placeres under kadaverkappe ved GYLLETANK, hvor afhenter let kan komme til. Smågrise placeres i kølecontainer indtil afhentning. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og rester, samt kanyler afleveres til apotek, eller dyrlægen tager det med retur efter endt medicinering. Opbevaringen sker i kemirum. Råvarer og hjælpestoffer Miljøteknisk redegørelse Fyringsolietanken er på 4000 liter og står i foder på fast bund. Handelsgødning i storsække opbevares inden døre på fast bund. Pesticider m.v. opbevares i kemirum, som er aflåst og uden afløb. Spildolie og oliefiltre opbevares i plasttønder inden døre på fast bund. 62

63 Bilag 2 foranstaltninger Ansøgers beskrivelse vedrørende vandbesparende 63

64 64

65 Bilag 3 Situationsplan for ejendommen Lysgårdvej 1 65

66 Bilag 4a Transportvej for udbringning af husdyrgødning fra Lysgårdvej 1 Bemærk alle arealerne markeret med lilla, er nu taget ud af ansøgningen, og der vil ikke være transport til disse arealer. 66

67 Bilag 4b Transportvej for udbringning af husdyrgødning fra Geddebækvej 10 og Vattrupvej 19 67

68 Bilag 4c Transportvej for udbringning af husdyrgødning fra Marsvinslundvej 2 Bemærk at der er flere aftalearealer, som der er transport til i området omkring Marsvinslundvej 2, end der fremgår af dette kort. Placeringen af alle aftalearealerne ses af bilag 6. 68

69 Bilag 5a Udspredningsarealer, nord Bemærk at der er flere aftalearealer i området omkring Marsvinslundvej 2, end der fremgår af dette kort, alle aftalearealerne ses af bilag 6. 69

70 Bilag 5b Udspredningsarealer, syd 70

71 Bilag 6 Aftalearealer hos Marsvinslundvej 2 71

72 Bilag 7 Beregning på gyllekølingsanlæg, Klimadan A/S 72

73 Bilag 8 Arealernes sårbarhed i forhold til fosforudvaskning Opland P-klasse Bemærkninger/vurdering Bedømmelse af risiko Drænet/grænse r til dræn Skrånende areal tæt på vandløb Vandløbsnært (< 100 m) Areal NR. Ha Jordbundstype (JB.nr.) Afstand til vandløb er kort. Landskabet hælder mod vandløb. Lavbundsareal på halvdel Der kan af ikke marken erkendes ned mod en tæt vandløb.højt forbindelse P-overskud. til vandløbssystemet Drænet. eller risiko for Høj risiko overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) 1-0 3,82 JB6 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Pkl.3, (1,2 ha pkl.2) ,40 JB4 Nej Nej Nej Tange Sø Nord Nej vurderes at være stor. Lav 7-1 3,51 JB4 Nej Nej Ja Tange Sø Nord Nej Marken er drænet, med forbindelse til vandløb ca. 1 km derfra. Moderat 8-0 4,73 JB4 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Nej Afstand til vandløb er 23 m. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko 9-0 4,30 JB6 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb 30 m. Drænet. Højt p-overskud. Fald mod vandløb, men flader ud i sidste 20 m fra vandløb. Høj risiko ,47 JB6 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb 17 m. Drænet. Højt p-overskud Høj risiko ,85 JB4 Nej Nej Ja Tange Sø Nord Nej Afstand til vandløb er stor. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko ,83 JB4 Nej Nej Ja Tange Sø Nord Nej Afstand til vandløb er stor. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko ,43 JB6 Nej Nej Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb er stor. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko ,00 JB6 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb stor. Drænet løber evt. ud på jorden. Højt p-overskud. Moderat ,12 JB6 Nej Nej Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb stor. Drænet løber evt. ud på jorden. Højt p-overskud. Moderat ,82 JB6 Nej Nej Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb stor. Drænet løber evt. ud på jorden. Højt p-overskud. Moderat ,69 JB6 Nej Nej JA Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand Der kan til ikke vandløb erkendes stor. en Drænet, tæt forbindelse med fobindelse til vandløbssystemet til vandløbet. Højt eller p-overskud. risiko for Høj risiko ,38 JB4 (Ja) Nej Nej Tange Sø N/Grundel Bæk Nej overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes at være stor. Lav ,74 JB4 Nej Nej Nej Tange Sø N/Grundel Bæk Nej overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes Der kan ikke at være erkendes stor. en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for Lav overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) ,34 JB4 (Ja) Nej Nej Tange Sø Nord Nej vurderes at være stor. Lav Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet ,38 JB6 Nej Nej Ja Grundel Bæk Pkl. 1 (inkl. Der kan Dræn) ikke vurderes erkendes at en være tæt stor. forbindelse Højt p-overskud. til vandløbssystemet P-tal mellem eller 4-6. risiko for Moderat overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes Der kan ikke at være erkendes stor. en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for Lav overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes at være stor. Lav ,45 JB4 Nej Nej Nej Hald Sø Nej ,59 JB4 Nej Nej Nej Hald Sø Nej 73

74 25-1 9,56 JB4 Nej Nej Ja Hald Sø/ Årsvad Å ,28 JB4 Ja Nej Nej Hald Sø Nej ,67 JB4 Ja Nej Nej Hald Sø Nej ,38 JB4 Nej Nej Nej Årsvad Å Nej ,38 JB4 Ja Nej Nej Hald Sø Nej ,98 JB4 Nej Nej Viborg Kommune Vedsø ,82 JB6 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Pkl ,78 JB6 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Nej ,46 JB5 Nej Nej ja Hinge Sø Pkl ,83 JB3 Nej Nej Nej Hinge Sø Nej ,67 JB4 Nej Nej Ja Grundel Bæk Nej Nej Drænet i lille område af marken, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud.p-tal under 4. Lav Afstand til vandløb kort. Landskabet hælder svagt mod vandløb. Ikke drænet. Højt p-overskud. Moderat Der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes at være stor. Lav Der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes at være stor. Lav Der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes at være stor. Lav Viborg kommune Afstand til vandløb kort langs østlige side. Landskab hælder mod vandløb. Drænet. Højt p-overskud. Ukendt p-tal. Høj risiko Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Moderat Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud. Ukendt p-tal. Moderat Der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. Dræn) Lav risiko Afstand til vandløb er stor. Drænet i ene ende af marken, med forbindelse til vandløb. Stor del af marken ligger lavere end det område hvor der går et dræn igennem. Højt p-overskud. Moderat ,01 JB6 Nej Nej Ja Hinge Sø Pkl. 3 Afstand til vandløb er stor. Drænet med forbindelse til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko 2-0 6,33 JB4 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Nej ,60 JB4 Nej Nej Nej Hald Sø Nej Afstand til vandløb er kort. Landskabet hælder mod vandløb. Lavbundsareal på mindre del af marken ned mod vandløb. Lille drænområde ved åen. Højt P- overskud. Høj risiko Der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) vurderes at være stor. Lav 74

75 Viborg ,29 JB4 Nej Nej Vedsø Kommune Viborg Kommune ,54 JB6 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Pkl.3, (0,06 ha pkl.2)afstand til vandløb er kort. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko ,94 JB4 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Nej Afstand til vandløb er 72 m. Drænledning går hen over marken. Højt p-overskud. Moderat Afstand til vandløb kort langs sydøstlige side. Drænet, med fobindelse til vandløbet. Højt p-overskud. Høj risiko Afstand til vandløb kort. Landskabet hælder svagt mod vandløb. Ikke drænet. Højt p-overskud. Moderat ,03 JB4 Ja Nej Ja Tange Sø nord Nej ,64 JB4 Ja Nej Nej Hald Sø Nej Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet ,34 JB4 Nej Nej Ja Hald Sø Nej (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud. Lav ,06 JB6 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Pkl.3, (0,36 ha pkl.2) Afstand til vandløb er kort. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko ,78 JB6 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb kort. Angivet drænet. Højt p-overskud. Høj risiko ,55 JB6 Ja Nej Ja Tange Sø Nord Pkl. 3 Afstand til vandløb er kort. Marken er drænet til vandløb. Højt p-overskud. Høj risiko Der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. dræn) ,02 JB4 Nej Nej Nej Hald Sø Nej vurderes at være stor. Lav Afstand til vandløb er kort langs vestlige side. Landskabet hælder mod vandløb. Ikke drænet. Højt P-overskud. Moderat Afstand til vandløb er kort langs østlig og sydlig side. Landskabet hælder mod vandløb. Drænområde i ene hjørne ned til vandløb. Højt P-overskud. Moderat 3-0 0,86 JB4 Ja Ja Nej Tange Sø Nord Nej 4-0 3,63 JB4 Ja Ja Ja Tange Sø Nord Nej Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud. Moderat Nej Grundel Bæk/ Åresvad Å 6-0h 8,18 JB 6 Nej Nej Ja Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud. Moderat 7-0h 2,64 JB 6 Nej Nej Ja Grundel Bæk Nej Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet Nej Grundel Bæk/ Åresvad Å 8-0h 2,10 JB 6 Nej Nej Ja (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud. Moderat Drænet, men der kan ikke erkendes en tæt forbindelse til vandløbssystemet eller risiko for overfladisk afstrømning i terræn. Afstanden til vandløbssytemet Nej Grundel Bæk/ Åresvad Å 6-1h 4,07 JB 6 Nej Nej Ja (inkl. Dræn) vurderes at være stor. Højt p-overskud. Moderat 75

76 Bilag 9 Høringssvar fra Viborg kommune Modtaget d. 29. januar 2015 på mail. Du har bedt om en udtalelse i forbindelse med udarbejdelse af et tillæg til miljøgodkendelse for ejendommen Lysgårdvej 1, 8620 Kjellerup, idet der til ejendommen hører både ejede/forpagtede og aftalearealer i Viborg Kommune. Vi har nu gennemgået arealerne og kan bemærke følgende. Ejede/forpagtede arealer. Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af det område, hvor de ejede/forpagtede arealer befinder sig (se vedlagte bilag), men der er ikke udarbejdet en indsatsplan for området endnu. Ansøgningen bør tilrettes, så der tages hensyn til kortlægningen. Ansøgningen skal overholde godkendelsesbekendtgørelsens afskæringskriterier. Godkendelsen skal således som minimum fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i eftersituationen. Udvaskningen må endvidere ikke overstige udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. De ejede/forpagtede arealer vurderes i øvrigt at være robuste i andre henseender. Aftalearealer. Det fremgår af vedlagte bilag, at en del af aftalearealerne ligger delvist indenfor nitratfølsomme områder, der er kortlagte. Der skal derfor udarbejdes 16 godkendelser for de pågældende ejendomme, såfremt de fortsat ønskes anvendt. Har du brug for yderligere oplysninger er jeg til rådighed. Med venlig hilsen Finn Larsen Civilingeniør Viborg Kommune Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle Viborg Direkte tlf.:

77 77