Landdisktrikternes aktionsgrupper

Transkript

1 Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området. Aktionsgruppen er støttet af Fødevareministeriet og EU med et antal millioner hvert år afhængigt af, om kommuner er gået sammen i 4 års perioder. De lokale lag s har selv defineret deres politik og indsatsområder. Erhvervsliv: Alt muligt, der skaber vækst på landet bortset fra egentlig landbrug. Fx borgerdreven købmandsbutik, værksted, hestehoteller oa.(især hvis der er jobs i det) Gode levevilkår: Legepladser mv i landsbyer, samlingssteder, kulturhuse, der ikke kan få støtte andre steder, (fx Børglum kloster, julekalender) Alle kan være med: Repræsentanter for foreninger, borgere, erhverv. Man er gratis medlem af foreningen, der vælger en bestyrelse. Møde op til generalforsamlingen melde sig ind. Stille op til bestyrelsen afstemning.

2 Landdistriktsprogrammet lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet. 6 lokale aktionsgrupper under fiskeriudviklingsprogrammet. 12 lokale aktionsgrupper som både arbejder med udvikling af landdistrikter og fiskeriområder. (Find din lokale LAG på hjemmesiden) Samarbejde med andre LAG er. Fx Sverige: Leader, Norra Skarraborg. Ridledere. Egne initiativer eller støtte til udvikling indenfor et område; stier; energi; udvikling generelt. Find din lokale LAG på hjemmesiden

3 Hvorfor søge? Hvem kan søge? Fordi det er noget man vil! ikke for pengenes skyld Alle! eks. Samarbejde mellem private og offentlige (projekt Riderute broen over Liver å) Private: fx Hestepension/B+B. Horsetrekking. Borger /lokale foreninger.: lejepladser, borgerhuse osv. Erhvervsliv: Ikke afgørende hvilket erhverv, hvis det er egnet til at nedsætte sig i landdistrikt. Herunder også rideskoler, stutterier fx til ridehal, ovalbane osv. Det afgørende er, om det skaber omsætning eller gode rammer i landdistriktet.

4 Hvad får man i tilskud? Ikke erhverv kan få dækket op til ca. 50 % af anlægsudgifterne. Resten skal financieres af andre. Andre midler kan typisk være; kommunernes økonomiudvalg (evt efter indstilling fra et 17 udvalg (distriktsudvalg/landsbyforum el.hvad det hedder lokalt) Egen financiering. Frivilligt arbejde kan medfinaciere med pt ca. 100, kr/timen. Friluftsrådet giver alene støtte til materialeudgifter (ikke lejepladser), sponsorer. Der gives ikke til drift. Støtte til forprojekter (undersøgelser af, om der er grundlag for et større projekt) Ikke støtte til projekter, der normalt financieres ved andre midler fx offentlige driftskasser (fx strandrensning men nok til nye offentlige initiativer, der ikke ellers ville blive igangsat) altid god ide med borgerinvolvering. Ikke støtte til markedsføring ikke krav om speciel størrelse på projektet

5 Hvordan gør man? Start med en ide, som DU brænder for. På et tidspunkt er du måske den eneste! Kontakt koordinatoren i din LAG. Vedkommende vil som regel gerne komme ud til jer og fortælle om støttemuligheder og hvordan man gør. Beskriv projektet. Der er ansøgningsskema på hjemmesiden. Projektbeskrivelsen skal dække. Selvom man ikke får restfinancieringen på plads, skal det gennemføres i sin helhed for at få den fulde støtte. Skal fremkomme med gennemførelsesplan indenfor 5 mdr. Binder sig for 5 år. Ved afslag kan ikke søges til det samme igen, medmindre ok fra LAG. Indvielse, evaluering og regnskabsaflæggelse, revisor, pengene betales bagud. Dog med mulighed for deludbetaling

6 Lokale grønne partnerskaber Miljøministeriet, Naturstyrelsen, i samarbejde med fx foreninger, (DN, Friluftsrådet m.fl.) Ofte større gennemgående naturtiltag enten bevarelse eller formidling af naturen. Kommunerne kigger ofte efter projekter i samarbejde med styrelsen. Man kan søge indflydelse på, hvilke projekter der iværksættes. Grønt råd, Friluftsrådet, brugergrupper. 1. Hvad er et lokalt grønt partnerskab? Et lokalt grønt partnerskab er en gruppe med 2 flere parter, som ønsker at gennemføre et lokalt projekt. 2. Hvilke projekter kan få tilskud? Der kan søges tilskud til projekter, der gavner natur, friluftsliv eller viden om natur. 3. Hvad kan jeg få i tilskud? Mulighed for tilskud fra denne pulje samt fra tips og lottomidler til friluftslivet og andre muligheder for finansiering. 4. Kom godt i gang! Ansøgningsskema og budgetskema se hjemmesiden

7 Friluftsrådet til friluftsliv.aspx Friluftsrådet uddeler 3,39 % som Tips og Lottomidler til Friluftslivet. Tips og Lottomidlerne til Friluftslivet yder støtte til projekter og aktiviteter, som er med til at forbedre vilkårene for friluftslivet, samtidig med at de øger befolkningens naturforståelse. Det prioriteres at yde støtte til projekter, der er baseret på frivillig arbejdskraft. Det betyder, at der som regel er tale om støtte til materialeudgifter. Partnerskaber er i høj kurs, f.eks. mellem forskellige foreninger, eller mellem private og offentlige aktører. Der gives høj prioritet til projekter som: har en høj grad af frivillig arbejdskraft forbedrer vilkårene for friluftsliv og naturforståelse i nærmiljøet kan tjene som model for andre rækker ud over ansøgerens egen kreds og som en bred gruppe af mennesker får glæde af er originale og nyskabende, og/eller henvender sig til nye målgrupper har et reelt finansieringsbehov og gode chancer for at blive gennemført med det givne tilskud