HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST
|
|
|
- Alfred Christoffersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST Jean Monnet Center of Excellence, AAU kl Rendsburggade 14, lokale (Create), Aalborg.
2 Hvad gør EU speciel/ NAFTA, Arab League, African Union, ASEAN? Stærke institutioner Omfattende fælles regelgrundlag (acquis communautaire) Domstol hvis afgørelser er bindende Samarbejdet omfatter en lang række sektorer EU retter sig direkte mod borgerne
3 Integration i bredden
4 Integration i dybden Det indre marked (1986/1987) Den politisk-monetære union (1992/1993) Lissabon-traktaten (2007/2009) Kvalificerede flertalsafgørelser i Ministerrådet Den fælles beslutningsmetode (siden Maastricht traktaten udvidet til en lang række områder) Udvikling af borgerrettigheder (fx forordningerne 1612/68, 1408/71 og Charter om grundlæggende rettigheder 2000) Den åbne koordinationsmetode 1999
5 Lissabon traktaten (2007/2009) Fast formand for Det europæiske Råd EU stærkere ekstern aktør (EU juridisk person, udenrigsminister) - Endnu flere flertalsafgørelser - Fortsat 1 kommissær fra hvert land, men gruppeformandsskaber i DER ml. 3 lande - Borgerinitiativ (1. mill ) - EP mere magt i udenrigspolitik - EU charter juridisk bindende
6 Hvd er EU? - EU som internationalt regime - mellemstatsligt samarbejde- konføderation - EU overstatsligt fænomen forbundsstat/ føderation - EU s konstitutionalisering
7 EU som politisk system
8
9 EU - som multi level governance system EU komplekst beslutningssystem: Mange aktører og mange niveauer i komplekse netværk
10 Acquis communautaire Traktater Forordninger Direktiver Domme fra CJEU Henstillinger Normer og værdier
11 EU som retligt system Forskellige rets- og demokratiformer i EU medlemslandene
12 Konstitutionelt demokrati Domstolene anlægger en dynamisk fortolkningsstil Domstolenes primære rolle at overvåge at politikerne ikke overskrider deres mandat Vidtgående beskyttelse af individers rettigheder Udstrakt brug af domstolsprøvelse EU, Tyskland, USA m.fl.
13 Flertalsdemokrati Ingen over og ingen ved siden af Folketinget! Der må ikke sættes grænser for flertallets ret til at bestemme Domstolene skal have en tilbagetrukket rolle Retspositivisme Ikke tradition for domstolsprøvelse (prøvelsesret- judicial review) Især etnisk homogene samfund Nordisk retstradition
14 Den parlamentariske styringskæde Regeringen Forvaltningen Parlamentet Det suveræne folk
15 EU domstolen (CJEU) (1952) 1958
16 EU domstolen Dynamisk fortolkningsstil: integrationsaktivistisk praksis Borgerne blevet gjort til retssubjekter i EU (tidl. Kun medlemsstaterne) - EU rettens direkte virkninger (1963 Van Gend en Loos) - Privatpersoner kan påberåbe sig EF-lovreglerne ved de nationale og europæiske retsinstanser - EU rettens forrang (1964 Costa vs. Enel)
17 Traktatbrudssøgsmål
18 Altinget 29. januar 2015
19 Altinget 29. januar 2015
20
21 EU kommissionen
22 EU kommissionen (Bruxelles +) EU s maskinrum Kommissionen har initiativret Traktaternes vogter Lovgivende, udøvende, dømmende (konkurrenceområdet) Skal godkendes samlet af EP Hvert land udpeger en kommissær 5 årig periode De må ikke varetage nationale interesser Forløber: Den høje Myndighed ( Siden Lissabon Fast formand Santer kommissionen
23 Det europæiske Råd
24 1961: Charles de Gaulle arrangerer det første topmøde mellem stats- og regeringercheferne i de seks medlemslande 1975: Det Europæiske Råd træder for første gang sammen i Dublin. 1992: Det Europæiske Råd får formel status med Maastrichttraktaten. det Europæiske Råd har til opgave at skabe fremdrift i EU og fastlægge de overordnede politiske retningslinjer. 2009: Det Europæiske Råd bliver en af EU's syv officielle institutioner. Herman Van Rompuy udpeget som den første faste formand 2014: Donald Tusk overtager posten som fast formand for Det Europæiske Råd.
25 Ministerrådet/ene Én minister fra hvert EU-land Råd for forskellige politikområder (udenrigs, finans, arbejdsmarkeds- og social osv.) Formandskabet roterer hvert halve år Vedtager EU s love og budget sammen med Europa-Parlamentet
26 De fleste beslutninger træffes med "dobbelt flertal". En beslutning skal have tilslutning fra mindst: 55 % af medlemsstaterne (16 lande) Medlemsstater, der repræsenterer 65 % af EU's befolkning
27 Europa parlamentet Bruxelles og Strassbourg Fællesforsamlingen under Kul- og Stålunionen, udpegede medlemmer EF, Fællesforsamling, udpegede medlemmer Direkte valg siden 1979, valg hvert 5. år Den EU institution, der har øget sin magt mest - Den fælles beslutningsprocedure - Budgetkompetence - Kontrolkompetence
28 Stemmeprocenter ved EP valg
29 Stemmeprocenter i medlemsstaterne 2014
30 Partigrupper i Europa Parlamentet 2014 De Grønne/Den Europæiske Frie Alliance 50 Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa 67 Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) 221 Det Progressive Forbund af Socialdemokrater 191 De Europæiske Konservative og Reformister 70 Europæisk Frihed og Direkte Demokrati 48 Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre 52 I alt: 751 Løsgængere 52
31
32 EU s sundhedsregulering Formelt ikke EU s kompetenceområde Domstolen aktivistisk linje: - Sundhedsydelser er tjenesteydelser (indre marked) - Rettigheder for vandrende arbejdstagere (Forordninger fra 1968 og 1971): Forskelsbehandling af EU borgere ikke tilladt Sammenlægningsprincip Eksportatbilitetsprincip
33 Kohll og Decker sagerne C-120/95 Decker Nicolas Decker mod sygekasse i Luxembourg, køb af briller C-158/96 Kohll Raymond Kohll mod sygekasse i Luxembourg, tandlæge Sundhedsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand
34 Europæisering af sundhedsydelser EU borgere har ret til: Udgifter til gratis akut behandling i en anden medlemsstat skal refunderes af den nationale sygesikring Hvis patienter har fået forhåndsgodkendelse fra eget sundhedssystem skal udgifter til gratis behandling i en anden medlemsstat refunderes af den nationale sygesikring (gælder også for privathospitaler) Information og informationsspredning Medlemsstaterne skal informere borgerne Anerkendelse af recepter udstedt i andre EU lande
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL
DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske
Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA
Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,
Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Rådet for Den Europæiske Union DET EUROPÆISKE RÅD
Rådet for Den Europæiske Union DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE ORGAN Det Europæiske Råd er den EU-institution, der fastlægger Den Europæiske Unions overordnede retningslinjer og prioriteter. Det består
EU-DOMSTOLEN OG SUNDHEDSYDELSER
CVRIA DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL EU-DOMSTOLEN OG SUNDHEDSYDELSER curia.europa.eu INTRODUKTION Den Europæiske Unions Domstol har siden 1952 ført kontrol med overholdelsen og den korrekte anvendelse af
Den europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen
Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten
Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens
EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder
EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Grundlæggende principper og grundrettigheder Hvad skal vi nå i dag? 1. Praktisk: Skema for hold 4 og 5 mhp. erstatningstimer 2. Kort repetition 3. Grundlæggende retsprincipper 4.
Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted
P6_TA(2009)0086 Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende flytning af selskabers
UDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2016/0176(COD) 13.1.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes
Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence
