Valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune KV2009

Transkript

1 Valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune KV2009 Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk 1

2 At stemme 2

3 Disposition 1. Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? 2. Valgdeltagelse status KV2009 på landsplan 3. Ikast-Brande sammenlignet med andre kommuner 4. Ikast-Brande KV Hvad påvirker valgdeltagelse? 6. Hvordan kan vi vide hvad der virker?

4 Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? 4

5 Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? Det er måden, vi påvirker vores politikere på. Valg er også den måde det politiske system legitimerer sig selv på. En stemme er accept af demokratiet. Gruppers valgdeltagelse er også vigtig, så gruppen føler ejerskab af de politiske beslutninger. En gruppes lave valgdeltagelse kan hurtigt udvikle sig som en negativ spiral. => vigtigt at se på valgdeltagelse især grupper der har > vigtigt at se på valgdeltagelse især grupper der har lav valgdeltagelse som nydanskere og unge.

6 Valgdeltagelse status KV2009 på landsplan 6

7 Udviklingen i valgdeltagelsen lt l ( , pct.) Kommunalvalg Folketingsvalg Amtskommunale og regionsrådsvalg Europa Parlamentsvalg

8 Valgdeltagelsen g for udvalgte grupper i 1997 og 2009 (København og Aarhus) se (pct.) Valgdeltagel Alle le vælgere Mænd årige Indv. og eftk. genere erelt (KBH) Tyrkere med statbs bs. (Århus) Liber bernesere med stats tsb. (KBH) Indv dv. og eftk. generelt (Århus) Libern rnesere med statbs bs. (Århus) Tyrkere med stats tsb. (KBH)

9 Ikast-Brande sammenlignet med andre kommuner 9

10 Generelt benchmark fordel på kommuner, sorteret (2009). Pct. Forventet pct. Diff. ml. pct. N og fv.pct. Holstebro Kommune 75,3 65,3 10, Fanø Kommune 81,1 71,9 9, Ikast-Brande Kommune 71,5 64,2 7, Nyborg Kommune 73,0 65,9 7, Faaborg-Midtfyn Kommune 72,9 66,6 6, Nordfyns Kommune 71,3 66,0 5, Hedensted Kommune 71,2 66,0 5, Jammerbugt Kommune 71,0 66,1 4, Vesthimmerlands Kommune 69,66 64,9 47 4, Egedal Kommune 73,8 69,2 4, Svendborg Kommune 70,3 65,7 4, Brønderslev Kommune 70,1 65,7 4, Vallensbæk Kommune 70,0 66,2 3, Stevns Kommune 70,9 67,4 3, Assens Kommune 69,4 66,4 3, Mariagerfjord Kommune 68,2 65,5 2, Høje-Taastrup Kommune 64,6 62,0 2, Billund Kommune 67,2 64,8 24 2, Silkeborg Kommune 68,5 66,2 2, Middelfart Kommune 69,2 67,0 2, Holbæk Kommune 66,7 65,6 1, Norddjurs Kommune 66,2 65,1 1, Åh

11 De åriges valgdeltagelse opdelt på kommuner, sorteret (2009). Pct. Fv. pct. Diff. ml. pct. og N samlet valgdel. Fanø Kommune 59,3 46,6-21,8 189 Holstebro Kommune 55,9 46,4-19, Århus Kommune 53,5 49,5-10, Frederiksberg Kommune 51,8 51,0-12, Nyborg Kommune 51,7 44,9-21, Svendborg Kommune 50,9 46,1-19, Rudersdal Kommune 49,7 46,5-21, Hørsholm Kommune 48,9 46,9-23, Nordfyns Kommune 48,9 44,8-22, Ikast-Brande Kommune 48,9 44,44-22, Silkeborg Kommune 48,7 46,2-19, Faaborg-Midtfyn Kommune 48,6 45,0-24, Egedal Kommune 48,4 45,6-25, Stevns Kommune 48,2 45,1-22, Hedensted Kommune 47,8 44,7-23, Brønderslev Kommune 47,8 45,7-22, Jammerbugt Kommune 47,4 45,4-23, Københavns Kommune 47,2 48,6-7, Assens Kommune 46,8 44,6-22, Odense Kommune 46,5 47,0-16, Middelfart Kommune 45,9 45,5-23, Mariagerfjord Kommune 45,9 45,1-22, Faxe Kommune 45,7 45,1-21, Billund Kommune

12 Valgdeltagelse g for vælgere med grundskoleuddannelse opdelt på kommuner, sorteret (2009). Pct. Fv. pct. Diff. ml. pct. og N samlet valgdel. Fanø Kommune 74,6 61,6-6,5 559 Holstebro Kommune 68,9 58,7-6, Ikast-Brande Kommune 66,8 58,9-4, Faaborg-Midtfyn Kommune 66,6 59,3-6, Hedensted Kommune 66,2 60, , Nyborg Kommune 66,1 58,6-6, Nordfyns Kommune 65,5 59,7-5, Jammerbugt Kommune 65,2 59,8-5, Stevns Kommune 64,9 60,2-6, Brønderslev Kommune 64,7 59,5-5, Egedal Kommune 64,1 59,2-9, Vesthimmerlands Kommune 63,4 59,4-6, Billund Kommune 63,2 59,6-4, Hørsholm Kommune 62,6 59,9-9, Vallensbæk Kommune 61,9 56,7-8, Svendborg Kommune 61,8 57,0-8, Assens Kommune 61,5 59,0-7, Middelfart Kommune 61,1 59,1-8, Mariagerfjord Kommune 60,6 59,1-7, Syddjurs Kommune 60,5 60,4-7, Norddjurs Kommune 60,4 58,9-5, Silkeborg Kommune 60,1 58,1-8, Faxe Kommune 59,9 59,0-7, Rudersdal Kommune 59,4 58,2-11, Solrød Kommune 59,1 59,5-8, Randers Kommune

13 Valgdeltagelse blandt nydanskere, opdelt på kommuner, sorteret (2009). Pct. Fv. pct. Diff. ml. pct. og N samlet valgdel. Fanø Kommune 65,7 44,5-15,3 140 Holstebro Kommune 54,5 37,0-20, Nyborg Kommune 51,7 39,8-21, Hørsholm Kommune 50,8 44,8-21, Egedal Kommune 49,9 42,0-23, Randers Kommune 49,8 37,4-15, Vallensbæk Kommune 49,0 37,8-21, Svendborg Kommune 48,0 38,2-22, Holbæk Kommune 47,8 37,8-19, Roskilde Kommune 47,7 38,1-20, Syddjurs Kommune 47,6 40,5-20, Faaborg-Midtfyn Kommune 47,2 39,4-25, Middelfart Kommune 46,6 40,3-22, Brønderslev Kommune 46,5 38,4-23,6 849 Faxe Kommune 46,2 41,6-21, Jammerbugt Kommune 45,9 39,99-25,0 836 Stevns Kommune 45,5 43,2-25,4 642 Assens Kommune 45,3 40,8-24, Næstved Kommune 44,3 39,2-20, Helsingør Kommune 44,1 40,6-23, Høje-Taastrup Kommune 44,0 36,7-20, Rudersdal Kommune 43,7 42,5-27, Ikast-Brande Kommune 43,1 37,1-28, Fredensborg Kommune 42,9 40,5-25, Solrød Kommune 42,4 42,1-25,6 885 Silkeborg Kommune 42,3 39,1-26, N ddj K

14 Ikast-Brande KV

15 Ikast 15

16 Brande 16

17 Unge og mænd stemmer mindre end ældre og kvinder Hele landet Ikast-Brande Valgdeltagelse Alder Kvinde Mand

18 Valgdeltagelse opdelt på alder (Ikast- Brande KV2009) Pct. Fv. pct. N 18 år 59,5 53, år 46,9 53, år 47,8 60, år 63,5 66, år 73,1 65, år 79,9 65, år 87,2 64, år 83,0 62, år 66,3 61, år 42,6 60,

19 Valgdeltagelsen fordelt på etnicitet Hele landet Ikast-Brande Kommune Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Alle Pct. Fv. pct. N Pct. Fv. pct. N Pct. Dansk 73,77 64, Indvandrere 58,2 61, ,0 55, ,9 Efterkommere 48,0 47, ,5 50, ,8 19

20 Valgdeltagelsen på etnicitet i hovedgrupper Hele landet Ikast-Brande Kommune Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Alle Pct. Fv. pct. N Pct. Fv. pct. N Pct. Resten af nordiske lande 80,0 64, ,1 66, ,7 Danmark 73,7 64, Gamle EU lande 69,1 69, ,3 61, ,2 Ikke-vestlige lande 53,0 56, ,4 53, ,8 Nye EUl lande... 16,4 51, Andre vestlige lande... 50,0 59,2 20.

21 Valgdeltagelse opdelt på oprindelsesland og statsborgerskab (Ikast-Brande 2009) Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Alle Pct. Fv. pct. N Pct. Fv. pct. N Pct. Italien 82,8 69, ,2 53, ,7 Holland 81,5 75, ,0 57, ,5 USA 78,2 71, ,1 57, ,5 Østrig 76,7 77, ,9 50, ,8 Tyskland 68,66 71, ,77 57, ,3 Danmark 68,3 64, ,2 58, ,2 Norge 67,8 69, ,2 59, ,4 Tjekkoslovakiet 63,5 74, Sverige 62,5 71, ,3 60, ,0 Argentina 62,5 73, Chile 60,8 64, ,7 63, ,7 Storbritannien 59,6 68, ,3 62, ,4 Tyrkiet 57,8 50, ,4 51, ,3 Finland 57,1 69, ,6 61, ,3 Somalia 55,9 47, ,2 44, ,9 Canada 55,0 68, ,0 47, ,7 Statsløs 54,2 44, Sydafrika 52,8 58, ,9 54, ,9 Etiopien 52,7 57, ,4 47, ,0 Sovjetunionen 52,5 68, ,7 61, ,4 Indien 52,2 64, ,0 53, ,3 Ungarn 50,0 70, ,1 50, ,3 Ghana 48,5 61, ,4 56, ,6 Kenya

22 Hvad påvirker valgdeltagelse? 22

23 Hvilke faktorer er afgørende for unges valgdeltagelse? 23

24 Gør som mor og far 24

25 Hvordan kan vi øge valgdeltagelsen? 25

26 Opsamling på nydanskere og unges valgdeltagelse l l Stærk social arv: Forældre og øvrige netværk Nydanskere stemmer mindre end etniske danskere og forskellen er steget over tid. Unge stemmer mindre end ældre, og nye generationer stemmer mindre end tidligere. Dette er et problem, da det at stemme er en vane, som smitter. Men hvad kan vi gøre ved det? 26

27 Hvilke værktøjer kan vi bruge? 27

28 Redskaber Dør-til-dør kampagner Postalt materiale Opkald/telefon SMS/facebook/ s Foredrag/Lokale ambassadører Budskab: Fokus på information, rationalitet, pligt, ret, socialt pres, gruppesolidaritet Kun fantasien sætter grænser Erfaringen fra den eksisterende litteratur er, at mere personlige og sociale metoder virker bedst Uklart hvad der vil virke i Danmark 28

29 Hvordan kan vi vide hvad der virker? 29

30 Hvordan kan vi finde ud af hvad virker? Vigtigt at skabe evidens for hvad der virker og ikke => mulighed for større effekt og større omkostningseffektivitet Man forsøger sig med forskellige tiltag, man tror har en effekt Tre essentielle forudsætninger: 1) er nogle der ikke får tiltaget. Meget vigtigt at de ikke bliver forsøgt kontaktet 2) Hvem der får tiltaget er tilfældigt 3) Tiltagets effekt kan måles på individer 4) Der Randomisering og Kontrol = Evidens

31 Forskningsprojektet Hvad får os til at stemme? -- finansieret af Det Frie Forskningsråd Elektroniske valglister og kodning af papir valglister. Den faktiske valgdeltagelse på individuelt niveau i en stor del af landets kommuner => muligt at måle den faktiske effekt af de enkelte tiltag præcist og uden fejl. Kobling til registerdata i anonymiseret form => muligt at se om effekten af tiltagene breder sig som ringe i vandet til forældre, børn, indenfor husholdningen osv. Opsummeret: Muligt at måle effekten af tiltagene på målgruppen og deres familie og/eller husholdning Målingen kræver som nævnt: 1) Der er nogle der ikke får tiltaget 2) Målingen kræver som nævnt: 1) Der er nogle der ikke får tiltaget, 2) Hvem der får det er tilfældigt, 3) Tiltaget kan knyttes til tindivider

32 Læs mere på l d lt l /