BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Transkript

1 BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1 Baggrund I forbindelse med behandling af ansøgning om fornyelse af vandindvindingstilladelse har Solrød Kommune foretaget en vurdering af vandindvindingens påvirkning af beskyttede naturområder, Natura 2000 områder, habitatområder samt levesteder for dyrearter beskyttet efter EU s naturbeskyttelsesdirektiver (bilag IV arter). På baggrund af denne vurdering har kommunen lavet en naturudtalelse som indgår i den samlede tilladelse til vandindvinding. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Vurderingen er udført med udgangspunkt i den ansøgte vandmængde svarende til en maksimal udnyttelse af indvindingstilladelsen. Den ansøgte vandmængde er fordelt ligeligt på de eksisterende aktive indvindingsboringer, da der ikke findes oplysninger om ydelsen på boringsniveau. Udgangspunktet for vurderingen er, at der ikke må ske en væsentlig ændring af den nuværende naturtilstand i beskyttede naturområder som følge af en fornyet vandindvindingstilladelse. Vurderingen baseres på den nuværende naturtilstand med den aktuelle vandindvinding midlet over de sidste 10 år som en reference, der sammenlignes med naturpåvirkningen ved en maksimal fremtidig indvinding svarende til den ansøgte tilladte vandmængde. Rambøll Danmark A/S CVR NR /6 Medlem af FRI

2 1.2 Grundvandsmodel Solrød Kommunes naturudtalelse og vurdering af naturpåvirkning er baseret på modelberegninger med Solrød Kommunes grundvandsmodel opstillet i Visual Modflow. Modellen dækker hele kommunen samt områder af Greve, Roskilde og Køge kommuner og er samlet på 86,6 km 2, se Figur 1-1. Den geologiske model er baseret på NOVANA modellen, der er, der danner grundlag for DK modellen. Modellen er opdelt i 7 beregnings lag som forsimplet afspejler den geologiske lagfølge i kommunen. Hvert beregningslag er opdelt i 50x50 meter beregningsceller, som efter behov kan forfines yderligere omkring fx indvindingsboringer for at sikre en mere præcis beregning. De øverste 5 lag beskriver ler- og sandlag fra sidste istid, mens de nederste 2 lag beskriver de kalkaflejringer, hvorfra der indvindes grundvand til drikkevandsproduktionen. Modellens beregningslag 6 repræsenterer således den øverste opsprækkede og mest vandførende del af de prækvartære kalkaflejringer i området. I den østlige del af modelområdet, hvor aflejringer af skrivekridt udgør toppen af prækvartæret er dette implementeret i modellen ved en zone med markant lavere hydraulisk ledningsevne i lag 6. Figur 1-1 Solrød Kommunes grundvandsmodel med indvindingsboringer. 2/6

3 Langs kysten er modelranden defineret ved et fastholdt trykniveau i kote 0 meter i en zone fra kystlinjen til ca meter ud i Køge Bugt. I lag 6 og 7 fastholdes trykket i kote 0 meter langs modelranden, ca meter fra kysten. Modellen er optimeret således at den er i stand til at beregne de overordnede strømningsforhold i grundvandsmagasinerne i henhold kommunens kort over grundvandspotentiale og strømningsretninger fra Der foretages en årlig opdatering af modellen med de nyeste pejlinger af grundvandspotentialet. Den geologiske model er opdateret i 2013 og modellen er herefter rekalibreret på baggrund af data fra Modellen er en stationær model, som ikke regner med årstidsvariationer for nedbør, men regner med en gennemsnitlig årlig nedbør med en konstant nedbørsværdi. Dette betyder, at modellen regner på de resulterende effekter og påvirkninger ved fx vandindvinding. Den stationære model kan dog også regne semidynamisk på en tidslig udvikling af fx vandspejlet i et grundvandsmagasin, men stadig med en konstant nedbør hen over året. I forbindelse med naturudtalelsen og vurderingen af påvirkning af naturmæssige interesser er modellen primært benyttet til at beregne ændringer i potentialet i det primære magasin samt i det terrænnære grundvand. Beregningen af ændringer er foretaget for et tilladelsesscenarie svarende til den ansøgte vandmængde med den nuværende indvindingsmængde som reference. Herved kan forskellen i potentialet, og dermed den ekstra sænkning et tilladelsesscenarie vil give, beregnes. Vandløb, herunder Solrød Bæk, er i modellen defineret som dræn, hvilket betyder, at der ikke sker vandudveksling med magasinerne, men at det vand der strømmer til vandløbet (drænet) fjernes fra modellen. Denne løsning kan ikke give en egentlig vandløbsafstrømning, men give en beregningen af hvor meget vand der strømmer til vandløbet (drænet i modellen) under forskellige indvindingsscenarier, således at en relativ påvirkning kan vurderes med modellen. Modellen er primært benyttet til at vurdere påvirkningen af det terrænnære grundvandsspejl. I det følgende beskrives modelberegningerne og resultaterne af disse. 1.3 Modelberegninger Beregningerne af ændringen i påvirkningen fra vandindvindingen er udført ved først at lave en modelberegning af grundvandsspejlet for det terrænnære grundvand (lag 1) samt for det primære magasin (lag 6) med den nuværende vandindvinding midlet over de seneste 10 år som en reference situation. Dernæst er der udført en modelberegning med den maximale fremtidige indvinding svarende til den ansøgte vandmængde (1 mio. m 3 /år). Det beregnede grundvandsspejl fra denne beregning trækkes fra vandspejlet fra den første beregnet med den nuværende indvindings 3/6

4 situation, hvorved forskellen i grundvandsstand mellem den nuværende og en fremtidig indvinding fremkommer. Beregningerne resulterer i sænkningskort som viser forskellen mellem den nuværende og en fremtidig indvinding. Der er som reference for Solrød Vandværk regnet med en nuværende indvinding på m 3 /år svarende til middel indvindingen i perioden I tilladelsesscenariet regnes med den ansøgte vandmængde på 1 mio. m 3 /år. 1.4 Resultater Lag 1 terrænnært grundvandsspejl Det fremgår af Figur 1-2, at der i en situation, hvor der pumpes svarende til tilladelsen vil være en modelberegnet påvirkning af det terrænnære grundvandsspejl på op til 0,25 meter i større områder omkring kildepladserne. Ved Jersie kildepladsen ses der i et mindre område lige omkring kildepladsen sænkninger på op til 1 meter i det terrænnære grundvand. Figur 1-2 Beregnet relativ sænkning i det terræn nære grundvand. 4/6

5 På Figur 1-3 ses det, at området med mere end 0,1 meter sænkning i det terrænnære grundvand ikke omfatter NATURA 2000 områderne samt de beskyttede naturområder i Snoldelev og Gammel Havdrup moser, hvor den maksimale påvirkning må være en sænkning af vandspejlet på hhv. 0,1 og 0,25 meter for NATURA 2000 områder og beskyttede naturtyper. Det ses endvidere, at det eneste større område med beskyttet natur, indenfor indvindingsoplandet, beliggende mellem Solrød Landsby og motorvejen ikke er berørt af sænkninger af det terrænnære grundvand. Figur 1-3 Beregnet relativ sænkning i det terrænnære grundvand sammenholdt med NATURA 2000 områder (grøn) og beskyttede naturtyper (orange) Lag 6 primært grundvandsspejl Den model relative sænkning i det primære magasin i kalken er vist i Figur 1-4. Det fremgår af figuren, at der lige omkring kildepladsen ses sænkninger på op til 1 meter, mens der i et 5/6

6 større område omkring kildepladserne ses sænkninger under 0,25 meter. Sænkningen breder sig ind i Roskilde Kommune. Figur 1-4 Beregnet relativ sænkning for det primære grundvandsmagasin i kalken. 1.5 Vurderinger og Habitatområder Det vurderes på baggrund af modelberegninger ikke at være risiko for påvirkning af områder med beskyttet natur eller NATURA 2000 områder Bilag IV arter Det er Solrød Kommunes vurdering, at den ansøgte indvinding ikke vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter og levesteder for plantearter på habitatdirektivets bilag 4. Begrundelsen er, at der inden for det område, hvor der som følge af indvindingen kan forekomme en betydelig relativ sænkning i det terrænnære grundvandsmagasin, ikke forekommer egnede habitater for Bilag IV-arter, der er knyttet til våde habitater. 6/6