INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

Transkript

1 INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp Sørensen; Roskilde Kommune

2 INDHOLD Indledning - tilladelser, påvirkninger og modeller Modeller fra grundvandskortlægningen Hvad kan de? Hvordan kan de forbedres? Påvirkning af natur Påvirkning af vandløb Konklusioner

3 HVORDAN SKAL VI SE PÅ PÅVIRKNINGER I FORBINDELSE MED TILLADELSER? Udmelding fra MST? Den nemme INGEN S Men der er en historik omkring bla. VVM-redegørelser Påvirkning af potentialet magasin, kvalitet, naboer Påvirkning af flow terrænnært - naturpåvirkning Vandløbspåvirkning Vandbalance Simuleringer med hydrologiske modeller kan bidrage til at belyse påvirkninger og kvalificere vilkår og moniteringsprogrammer i tilladelserne

4 HYDROLOGISKE MODELLER FRA DEN STATSLIGE GRUNDVANDSKORTLÆGNING Et oplagt sted at starte mange penge at spare! S Men der er en række afvigende mål, f.eks.: Opnå bedre forståelse for en bæredygtig indvinding Belyse konsekvenser af ændret indvinding i forhold til våd natur Bestemmelse af afstrømningsregimet i vandløbene Derfor ofte nødvendigt med en tuning af modellerne, f.eks: Tilføjelse af terrænnære modellag (øget detaljering) Tilføjelse af vandløb/optimering af vandløbs-setup ift. ID15 oplande Forbedret kalibrering på kildepladsniveau RSS-model 9 lag Ringsted Kommune model 11 lag

5 SCENARIER OG TYPISKE UDTRÆK OG BEREGNINGER Med modellerne beregnes følgende scenarier: Grundvandspotentiale i det øverste modellag Grundvandspotentiale Aktuel-scenarie/referencescenarie i primært magasin (med aktuelle hvorfra der indvindes Ændringskort indvindingsmængder for potentialer for alle mellem indvindere) forskellige scenarier Afstrømning Tilladelsesscenarie i udvalgte (med punkter tilladte i vandløb eller ansøgte Beregning indvindingsmængder og sammenligning for alle indvindere af statistiske størrelser for afstrømning, Evt. Nul-scenarie Qmiddel, (uden Qmax, indvinding, Qmin og Qmedianminimum uden spildevandstilledning) Vandbalancer Evt. Kildepladsscenarier, for passende hvor oplandsstørrelser indvindingen kun og ændres sammenligning på den mellem pågældende forskellige kildeplads scenarier Evt. beregning af flow mellem de terrænnære lag Ændringer i terrænnære grundvandsspejl Ændringer i flow mellem de terrænnære lag Ændringer i vandføring Ændringer i EQR-værdier

6 PÅVIRKNINGER AF NATUR Ændringer i potentialet terrænnært og/eller flowreduktioner kan påvirke 3-områder og andre grundvandsafhængige naturområder. Hvornår er påvirkningerne væsentlige? BIOLOGI Biologisk feltarbejde dokumentation af tilstand Vurderinger af sårbarhed Vurdering/dokumentation af påvirkninger

7 PÅVIRKNINGER AF NATUR MODELSIMULERINGER OG VURDERINGER Ændret strømning til terrænnære jordlag Vending af den terrænnære gradient Dybden til første vandspejl Ændringer i dybden til første vandspejl Osv.

8 PÅVIRKNINGER AF NATUR SAMSPIL MELLEM BIOLOG OG HYDROLOG Fra biolog til hydrolog: Sårbar natur til tjek i simuleringerne Fra hydrolog til biolog: Prioritering af lokaliteter til felttjek

9 VENDING AF DEN TERRÆNNÆRE GRADIENT

10 ÆNDRINGER I TERRÆNNÆRE STRØMNING

11 PÅVIRKNINGER AF NATUR Modelresultaterne giver et godt billede af mulige påvirkninger af følsom natur Men der er ikke en lineær sammenhæng mellem fysisk påvirkning og biologisk respons Modelresultaterne valideres i felten Fordel med dialog mellem modellør og biolog undervejs i projektet

12 PÅVIRKNINGER AF VANDLØB Vurdering af vandløbspåvirkninger er blevet mere kompliceret med vandområdeplanerne Hvad skal vurderes, og hvornår er påvirkningerne væsentlige? BIOLOGI Kvalitetsindikatorer for: DVFI - Smådyr DVPI - Planter DFFVa Fisk Biologisk feltarbejde dokumentation af tilstand Vurderinger af sårbarhed Vurdering/dokumentation af påvirkninger

13 MODELBEREGNEDE ØKOLOGISKE INDIKATORER I forbindelse med de nye Vandområdeplaner har: DCE har opstillet en ny metodik GEUS har implementeret den nye metodik Modelberegnede kvalitetsindikatorer for: DVFI - Smådyr DVPI - Planter DFFVa - Fisk

14 MODELBEREGNEDE ØKOLOGISKE INDIKATORER

15 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Empiriske formler bygger på regression af observerede data 72 flowregime variable var medtaget i regressionsanalysen 6 flowregime variable til beskrivelse af økologisk tilstand i vandløb Q medmin har kun en sekundær betydning Forskellig usikkerhed på flowvariable frekvenser og varigheder specielt Udviklet til vurdering af vandindvinding på ID 15 niveau og ikke mindre vandløb Små vandløb med lille afstrømning sværere at modellere Ingen regionale forskelle en national metodik

16 PÅVIRKNINGER AF VANDLØB RESULTATER AF MODELBEREGNINGER Sammenligning mellem scenarier typisk ansøgning og reference Risiko for forringelse af økologisk tilstand > 80 % % % Hvis Hvis Hvis Diff DVFI >0, Diff DVPI >0, Diff DFFVa >0, Effekterne af øget indvinding er meget små! Man må overveje, om der skal suppleres med f.eks. middelvandføring eller medianminimum

17 PÅVIRKNINGER AF VANDLØB MEDIANMINIMUM, MIDDELVANDFØRING M.V. Den klassiske tilgang til at se på vandløbspåvirkning Er det overhovedet relevant? Hvad er acceptabel påvirkning? Modellerne kan identificere vandløb, hvor der kan være en uacceptabel påvirkning Herefter kræves en konkret vurdering fra vandløbsfolk og biologer

18 PÅVIRKNINGER AF VANDLØB Behov for afklaring vedr. retningslinjer Skal der suppleres med f.eks. medianminimum? Modellerne kan identificere vandløb, hvor der kan være en uacceptabel påvirkning Herefter kræves en konkret vurdering fra vandløbsfolk og biologer Dialog med vandløbsfolk og biologer er nødvendig

19 KONKLUSIONER-1 Der kan ofte med fordel tages udgangspunkt i hydrologiske modeller fra grundvandskortlægningen. Modellerne bør ofte tunes til det specifikke formål. Modelresultater kan hjælpe til at zoome ind på områder, hvor der kan være en påvirkning fra indvindingen på beskyttet natur. Modelresultaterne kan efterfølgende bruges sammen med data omkring den specifikke naturtilstand til at vurdere påvirkningernes betydning. Modellerne kan bruges til at beregne EQR-værdier og dermed se, om der er sandsynlighed for at vandløbene falder en tilstandsklasse som følge af indvindingen. Der er behov for en afklaring omkring haåndtering af vandløb: Kun EQR eller også f.eks. medianminimum?

20 KONKLUSIONER-2 Modellerne kan anvendes til at se den forventede påvirkning af vandføringen langs vandløb og til evt. at placere og designe kompensationstiltag. Modelresultaterne bør ikke stå alene, dialog med biologer og vandløbsfolk er påkrævet. Modellerne bidrager også til vurdering af påvirkninger af primært magasin, ressourcens kvalitet, naboer m.v. De tunede modeller kan benyttes til mange andre formål: Nedlukning af kildepladser LAR Undersøgelse af forureningsspredning Osv.

21 Niels Richardt