Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Transkript

1 INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien, geografiske faktorer og indbyggernes mobilitet. Der er i dag 20 officielle EU-sprog 1, og der tales på EU's område omkring 60 andre europæiske og ikke-europæiske sprog. Begrebet flersprogethed betegner både det forhold, at der inden for et bestemt geografisk område tales flere forskellige sprog, og det forhold, at en person kan flere sprog. Flersprogethed i begge betydninger er et karakteristisk træk ved Europa. Det er en stor fordel at kunne fremmedsprog. Sprog er nøglen til at forstå andre menneskers måde at leve på og dermed til interkulturel tolerance. Samtidig gør kendskab til sprog det lettere at arbejde, studere og rejse i hele Europa og at kommunikere med andre kulturer. Den Europæiske Union er en ægte flersproget institution, som har som ideal at kunne rumme og samle en hel række forskellige kulturer og sprog. Europa-Kommissionen vedtog derfor i november 2005 sin første meddelelse om flersprogethed 2. De tre hovedmål med Kommissionens politik inden for flersprogethed er at tilskynde til sprogindlæring, at fremme en sund flersproget økonomi og at give alle EU-borgere adgang til EU-lovgivning, -procedurer og -informationer på deres eget sprog. Mellem den 5. november og 7. december 2005 blev borgere 3 i de 25 EU-lande og i Bulgarien, Rumænien, Kroatien og Tyrkiet spurgt om deres erfaringer med og opfattelse af flersprogethed som led i Eurobarometer-undersøgelse I dette resumé fokuseres der på tre emner, som er afgørende i et flersproget samfund: det langsigtede mål, at alle EU's borgere skal kunne tale to sprog ud over deres modersmål 4 livslang sproglæring, der skal starte allerede i en meget tidlig alder 5 betydningen af uddannelse. 1 De officielle EU-sprog er dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. Irsk bliver det 21. officielle sprog pr. 1. januar Efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse vil der være 23 officielle EU-sprog. 2 KOM(2005) 596: En ny rammestrategi for flersprogethed 3 I hvert land omfatter undersøgelsen personer på mindst 15 år, der er statsborgere i et EU-land. I de tiltrædende lande og kandidatlandene omfatter undersøgelsen statsborgere i disse lande og statsborgere fra EU-lande, der bor i disse lande, og som behersker det pågældende lands statssprog så godt, at de kan besvare spørgeskemaet. 4 KOM(2003) 449: Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed: Handlingsplan Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002:

2 UDGANGSPUNKT Den Europæiske Union er flersproget på to måder: der tales mange forskellige europæiske sprog inden for EU's område, og mange borgere kan flere sprog. Sprogkundskaberne er dog ikke jævnt fordelt over hele Europa, og der er stadig god grund til at tilskynde befolkningen til at lære fremmesprog. D48a Hvad er dit modersmål? MODERSMÅL - SVAR I % (UDEN HJÆLP - FLERE SVAR MULIGT) 6 Statssprog, officielle sprog, der har officiel status i EU 7 Andre officielle EU-sprog 8 Andre sprog 9 BE Hollandsk 56 %, fransk 38 %, tysk 0,4 % 5 % 3 % CZ 98 % 2 % 0,7 % DK 97 % 2 % 2 % DE 90 % 3 % 8 % EE 82 % 1 % 18 % EL 99 % 0,2 % 0,7 % ES Spansk 89 %, catalansk 10 9 %, galisisk 11 5 %, baskisk 12 1 % 1 % 2 % FR 93 % 6 % 3 % IE Engelsk 94 %, irsk 11 % 2 % 0,2 % IT 95 % 5 % 1 % CY 98 % 2 % 1 % LV 73 % 1 % 27 % LT 88 % 5 % 7 % LU Luxembourgsk 77 %, fransk 6 %, tysk 4 % 14 % 0,8 % HU 100 % 0,8 % 0,6 % MT 97 % maltesisk, 2 % engelsk 0,6 % - NL 96 % 3 % 3 % AT 96 % 3 % 2 % PL 98 % 1 % 1 % PT 100 % 0,6 % 0,1 % SI 95 % 1 % 5 % SK 88 % 12 % 2 % FI Finsk 94 %, svensk 5 % 0,8 % 0,4 % SE 95 % 5 % 2 % UK 92 % 3 % 5 % BG 90 % 0,4 % 11 % HR 98 % 1 % 0,8 % RO 95 % 6 % 0,7 % TR 93 % 0,5 % 7 % 6 Spørgsmålet giver mulighed for flere svar, dvs. respondenterne kan nævne flere sprog som deres modersmål. Der kan også svares "ved ikke". Procenttallene for de sprog, der tales i et givet land, kan derfor sammenlagt give over eller under 100 %. Svarene er givet spontant og indkodet i en færdig liste. 7 Statssprog har en officiel status i et land. Officielle sprog har en officiel status i en bestemt region i et land eller i hele staten. Regionale sprog med officiel status i EU er catalansk, galisisk og baskisk. 8 Kategorien "andre officielle EU-sprog" omfatter de officielle EU-sprog, som tales i et land, hvor de ikke er statssprog. 9 Kategorien "andre sprog" omfatter ikke-europæiske sprog og regionale sprog og mindretalssprog, som ikke har status som officielle EU-sprog. 10 Catalansk er beskyttet ved statutten for den selvstyrende region Catalonien (4/1979), hvori det hedder, at catalansk og castiliansk er de officielle sprog i Catalonien. Lov nr. 7/1983 om sprogstandardisering i Catalonien er erstattet af lov om sprogpolitik (lov nr. af 7. januar 1998). 11 Galisisk er beskyttet ved statutten for den selvstyrende region Galicien (1982), hvori det hedder, at både galisisk og castiliansk er de officielle sprog. Loven om sprogstandardisering (1983) fremmer galisisk i alle dele af samfundet. 12 Baskisk er beskyttet ved statutten for den selvstyrende region Baskerlandet (1979), hvori det hedder, at både baskisk og castiliansk (spansk) er officielle sprog i Baskerlandet

3 Det er ikke overraskende, at de fleste europæeres modersmål er et af deres lands statssprog. 100 % af ungarerne og portugiserne anfører deres respektive statssprog som deres modersmål. I hvert land er der imidlertid registreret et mindretal, der har enten et officielt EU-sprog, som ikke er statssproget, eller et ikke-europæisk sprog som deres modersmål. 14 % af respondenterne i Luxembourg anfører, at de taler et andet EU-sprog end et af de tre statssprog. Det skyldes, at der bor et stort portugisisk mindretal i landet (modersmål 9 %), og at der er mange internationale institutioner i Luxembourg. I Slovakiet anfører 10 % af respondenterne, at de har ungarsk som modersmål 13. Hvad angår ikke-eu-sprog har en stor del af befolkningen i Letland og Estland russisk som modersmål (henholdsvis 26 % og 17 %), hvilket har historiske og geografiske årsager. Det samme fænomen ses i kandidatlandet Bulgarien, hvor 8 % af respondenterne anfører tyrkisk som modersmål. For nogle EU-borgere er modersmålet sproget i det land, de kommer fra, uden for EU. Det gælder lande, der traditionelt har mange indvandrere, f.eks. Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige. 56 % af borgerne i EU-landene kan føre en samtale på et sprog, der ikke er deres modersmål. Det er 9 procentpoint mere end i 2001 i de daværende 15 EUlande % af luxembourgerne, 97 % af slovakkerne og 95 % af letterne anfører, at de kan mindst ét fremmedsprog. D48b-d Hvilke sprog taler du godt nok til, at du kan føre en samtale på det, foruden dit modersmål? Mindst et sprog 56% Mindst to sprog 28% Mindst tre sprog 11% Ingen 44% 0% 60% Hvad angår det mål, at alle EU-borgere skal have kendskab til to sprog ud over deres modersmål, anfører 28 % af respondenterne, at de taler to fremmedsprog så godt, at de kan føre en samtale. Denne tendens er særlig tydelig i Luxembourg (92 %), Nederlandene (75 %) og Slovenien (71 %). 11 % af respondenterne svarer, at de kan mindst tre sprog ud over deres modersmål. 13 Loven om mindretalssprog blev vedtaget i Slovakiet den 10. juli Den giver mulighed for at anvende mindretalssprog i de offentlige myndigheder på lokalt plan, hvis mindst 20 % af befolkningen i området tilhører en mindretalsgruppe. 14 Eurobarometer-undersøgelse

4 Næsten halvdelen af respondenterne, nemlig 44 %, svarer dog, at de ikke kender noget andet sprog end deres modersmål. I seks EU-lande er dette oven i købet den største del af befolkningen (Irland (66 %), Det Forenede Kongerige (62 %), Italien (59 %), Ungarn (58 %), Portugal (58 %) og Spanien (56 %). Engelsk er stadig det mest udbredte fremmedsprog i Europa. 38 % af EU-borgerne anfører, at de kan engelsk nok til at føre en samtale. I 19 ud af de 29 undersøgte lande er engelsk det sprog, der beherskes bedst ud over modersmålet. Denne tendens er mest udpræget i Sverige (89 %), Malta (88 %) og Nederlandene (87 %). 14 % af europæerne anfører, at de kan enten fransk eller tysk ud over deres modersmål. Fransk er det mest udbredte fremmedsprog i Det Forenede Kongerige (23 %) og Irland (20 %), mens Tjekkiet og Ungarn er de lande, hvor der er flest, der kan tysk (henholdsvis 28 % og 25 %). Spansk og russisk er med hver 6 % med i den gruppe på fem sprog, som flest borgere i EU har kendskab til ud over deres modersmål. Det er ikke overraskende, at statssprogene i de folkerigeste EU-lande er de mest udbredte modersmål i EU. Tysk er det sprog, som flest har som modersmål (18 %). Når disse tal kombineres med tallene for kendskab til fremmedsprog, fremgår det, at engelsk klart er det mest udbredte sprog i EU, idet over halvdelen af respondenterne (51 %) taler det enten som modersmål eller som fremmedsprog. De mest udbredte fremmedsprog i EU - % Modersmål Fremmedsprog I alt Engelsk 13% 38% 51% Tysk 18% 14% 32% Fransk 12% 14% 26% Italiensk 13% 3% 16% Spansk 9% 6% 15% 10% Polsk 9% 1% Russisk 6% 7% Der er dog stor spredning i sprogkundskaberne, både geografisk og sociodemografisk set. I små EU-lande med flere statssprog, mindre udbredte "indfødte sprog" og god "sprogudveksling" med nabolandene er befolkningerne ret gode til sprog. Det gælder f.eks. i Luxembourg, hvor 92 % taler mindst to sprog. De, der bor i sydeuropæiske lande eller i lande, hvor et af de større europæiske sprog er statssprog, synes at have mere beskedne sprogkundskaber. Kun 5 % af tyrkerne, 13 % af irerne og 16 % af italienerne kan mindst to sprog ud over deres modersmål. En typisk "flersproget" europæer er ung, veluddannet eller stadig under uddannelse, født i et andet land end bopælslandet, bruger fremmedsprog i sit arbejde og er indstillet på at lære nyt. Deraf følger, at en stor del af det europæiske samfund ikke nyder godt af fordelene af flersprogetheden

5 Samtidig viser EU-borgerne kun begrænset interesse for at lære sprog. 18 % af EU-borgerne svarer, at de inden for de sidste to år har været i gang med at lære fremmedsprog eller forbedre deres kendskab til fremmedsprog, og 21 % svarer, at de har til hensigt at gøre det inden for det kommende år. Det fremgår altså, at omkring 1 ud af 5 europæere kan betegnes som en aktiv sprogelev 15, som for nylig har forbedret sine sprogkundskaber eller har til hensigt at gøre det inden for det næste år. Kun 12 % af respondenterne har inden for det sidste år forbedret deres sprogkundskaber og har også til hensigt at gøre det inden for det næste år, hvorved de får status som meget aktive sprogelever. De tre faktorer, der ofte nævnes som årsag til ikke at lære sprog, er: manglende tid (34 %), manglende motivering (30 %) og prisen for sprogundervisning (22 %). Samme mønster gør sig gældende, når man spørger, hvad der kunne tilskynde til at forbedre sprogkundskaberne: gratis sprogkurser (26 %) og fleksibel sprogundervisning, der kan indpasses i tidsplanen (18 %). Generelt bliver begrundelsen for at lære sprog mere og mere knyttet til det praktiske udbytte, f.eks. muligheden for at anvende sprogkundskaberne på arbejdet (32 %) eller for at arbejde i udlandet (27 %) sammenlignet med resultaterne fire år tidligere. Der er dog stadig mange, der anfører "blødere" motiver, f.eks. for at bruge fremmedsprog på ferier i udlandet eller for personlig tilfredsstillelse (27 %). QA5 Hvad ville være dine vigtigste grunde til at lære et nyt sprog? EB 54.1/2001 EB 64.3/2005 For at bruge det på ferier i udlandet For at bruge det på arbejdet (inklusive forretningsrejser i udlandet) For personlig tilfredsstillelse For at kunne arbejde i et andet land For at få et bedre job (i mit eget land) For at kunne forstå folk fra andre kulturer For at kunne et sprog, som tales mange steder verden over For at møde mennesker fra andre lande For at kunne studere i et andet land 6% 35% 32% 26% 27% 37% 27% 18% 23% 22% 21% 24% 17% 20% 17% 21% 14% 47% 0% 50% 15 Meget aktiv sprogelev = har både lært sprog/forbedret sine sprogkundskaber inden for de seneste to år og har til hensigt at gøre det inden for det næste år. Aktiv sprogelev = har enten lært fremmedsprog eller forbedret sine sprogkundskaber inden for de sidste to år eller har til hensigt at gøre inden for det næste år. Ikke aktiv sprogelev = har hverken lært fremmedsprog eller forbedret sine sprogkundskaber inden for de sidste to år eller har til hensigt at gøre det inden for det næste år

6 UDFORDRINGERNE Den nuværende situation indebærer betydelige udfordringer for fremtiden set i relation til de mål, der er sat for et europæisk flersproget samfund. Blandt disse udfordringer er at give borgerne mulighed for at lære sprog, at opfylde målsætningerne gennem EU's politik og at nå frem til, at borgerne i EU behersker deres modersmål og to andre sprog. Europæerne er bemærkelsesværdigt enige om, at det er godt at kunne flere sprog. 83 % mener, at kendskab til fremmedsprog er eller kunne være nyttigt for dem personligt, og over halvdelen (53 %) anser kendskab til fremmedsprog for at være meget nyttigt. Kun 16 % af respondenterne kan ikke se nogen fordele ved flersprogethed. Næsten alle i Sverige (99 %), Cypern (98 %) og Luxembourg (97 %) erkender fordelene, og selv i landene med den laveste opbakning (Portugal og Grækenland) mener tre ud af fire borgere, at sprogkundskaber er nyttige. QA1 Mener du, at kendskab til fremmedsprog er, eller kunne være, meget nyttigt, forholdsvis nyttigt, ikke særligt nyttigt eller slet ikke nyttigt for dig personligt? Meget nyttigt Forholdsvis nyttigt Ikke særligt nyttigt Slet ikke nyttigt Ved ikke 53% 30% 8% 8% 0% 50% 100% Denne opbakning gælder også holdningen til, hvordan spørgsmålet om flersprogethed skal gribes an politisk, idet 67 % af respondenterne er enige i, at sprogundervisning bør være en politisk prioritering, og 29 % er endda fuldstændig enige i dette synspunkt. I 26 ud af de 29 undersøgte lande er det størstedelen af borgerne, der deler denne holdning. Tendensen gør sig særlig tydeligt gældende i de sydeuropæiske lande, hvor sprogkundskaberne er begrænsede. 87 % af cyprioterne og 82 % af grækerne ønsker, at sprogundervisning skal være en politisk prioritering, mens størstedelen af borgerne i kandidatlandet Kroatien (55 % er uenige) og i Finland (53 %) ikke har denne holdning. QA12.1 Fortæl mig venligst, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende: Sprogundervisning burde være en politisk prioritering - % EU Fuldstændig enig Tilbøjelig til at være enig 29% 38% 19% 9% 6% 0% 50% 100% - 6 -

7 Målet om, at man skal kunne tale sit modersmål plus to fremmedsprog støttes lidt forbeholdent af europæerne, idet 50 % af dem er enige i, at alle i EU bør kunne tale to sprog ud over deres modersmål. 44 % af respondenterne er uenige. 28 % af europæerne angiver, at de kan føre en samtale på to fremmedsprog. Der er store forskelle landene imellem. Det ser ud til, at landene i Syd- og Østeuropa i højere grad støtter denne målsætning. Det gælder særlig Polen (75 %), Grækenland (74 %) og Litauen (69 %). Sverige (27 %) og det tiltrædende land Bulgarien (27 %) har den laveste tilslutning til tanken om, at alle skal kunne tale mindst to sprog ud over deres modersmål. Dette mål blev første gang bragt på bane i Barcelona i marts 2002 af stats- og regeringscheferne 16, som opfordrede til, at der allerede i en meget tidlig alder skal undervises i mindst to fremmedsprog. Dette er et langsigtet mål, og det gælder nu om at fortsætte indsatsen. Der er opbakning til idéen, idet 84 % af europæerne er enige i, at alle i Den Europæiske Union bør kunne tale et sprog ud over deres modersmål. 16 Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002:

8 - 8 -

9 UDDANNELSE ER VEJEN FREM Uddannelsessystemerne i de enkelte lande og de kommende generationer har afgørende betydning, når vi skal imødegå de udfordringer, som flersprogetheden stiller os over for. Som kommissionsmedlem Jan Figel (med ansvar for uddannelse, kultur og flersprogethed) udtrykker det, så vil "dagens unge i fuldt omfang [...] bidrage til at berige Europas flersprogede samfund" 17. QA7a Jeg vil nu nævne en række metoder til at lære et fremmed sprog på. Fortæl mig venligst, hvilke af disse metoder du allerede har benyttet - % EU Sprogundervisning i skolen 65% Klasseundervisning med en lærer 22% Ingen af disse 18% Uformel samtale med en person, som har sproget som sit modersmål 16% Lange eller hyppige besøg i et land, hvor sproget tales 15% Har selv lært det ved at læse bøger 13% Samtaler med en, som har sproget som sit modersmål (f.eks. en time på dit sprog, en time på hans/hendes sprog) 12% Ved at se film i original version (biograf/tv) 10% Har selv lært det ved hjælp af audiovisuelt materiale (lydbånd, CD, video osv.) 10% 0% 70% Det er i skolen og især i de ældste klasser, europæerne lærer sprog. Et stort flertal på 65 % anfører, at sprogtimerne i skolen er den måde, de har lært fremmedsprog på. På spørgsmålet om, hvor de har forbedret deres sprogkundskaber, svarede 59 %, at det var i de ældste klasser i skolen, og 24 %, at det var i grundskolen. For mange europæere er skolen tilsyneladende det eneste sted, hvor de nogensinde lærer fremmedsprog. Der er bred enighed blandt europæerne om, at det er vigtigt at unge lærer fremmedsprog. 73 % af EU-borgerne svarer, at bedre jobmuligheder er hovedbegrundelsen for, at unge bør kunne andre sprog end deres modersmål, fulgt af 38 % af respondenterne, der anfører sprogets globale status som en begrundelse for, at unge bør læse sprog. Næsten ingen (0,4 %) finder, at det ikke er vigtigt for unge at erhverve sprogkundskaber. 17 Pressemeddelelse i anledning af den europæiske sprogdag den 26. september =EN&guiLanguage=en - 9 -

10 Størstedelen af europæerne finder, at den bedste alder at begynde undervisningen i både første og andet fremmedsprog er fra seksårsalderen og frem (henholdsvis 55 % og 64 %), med andre ord i grundskolen. Hvad angår spørgsmålet om tidligt at begynde at lære to fremmedsprog, ville 39 % af EU-borgerne acceptere, at børn begynder at lære det første fremmedsprog ud over deres modersmål før seksårsalderen. Kun 17 % af respondenterne har dog denne holdning, hvad angår det andet fremmedsprog. 77 % af EU-borgerne finder, at børn skal lære engelsk som deres første fremmedsprog. Engelsk er nummer et i alle de lande, der har deltaget i undersøgelsen, undtagen Det Forenede Kongerige, Irland og Luxembourg. Herefter kommer fransk med 33 % og tysk, som 28 % af respondenterne har anført som svar. QA2b Og hvilke to sprog, ud over dit modersmål, mener du, at børn bør lære? 18 Engelsk Fransk Tysk Spansk Russisk Italiensk Svensk EU25 77 % 33 % 28 % 19 % 3 % 2 % 0 % BE 88 % 50 % 7 % 9 % 0 % 1 % - CZ 89 % 9 % 66 % 4 % 9 % 0 % - DK 94 % 13 % 62 % 13 % 0 % 0 % 0 % DE 89 % 45 % 3 % 16 % 6 % 2 % - EE 94 % 6 % 22 % 1 % 47 % 0 % 1 % EL 96 % 34 % 50 % 3 % 0 % 6 % - ES 85 % 44 % 14 % 4 % 0 % 1 % - FR 91 % 2 % 24 % 45 % 0 % 6 % - IE 3 % 64 % 42 % 35 % 1 % 4 % 0 % IT 84 % 34 % 17 % 17 % 0 % 0 % - CY 98 % 49 % 19 % 2 % 4 % 4 % 0 % LV 94 % 6 % 28 % 1 % 42 % 0 % 0 % LT 93 % 6 % 34 % 2 % 43 % 0 % 0 % LU 59 % 83 % 43 % 2 % 0 % 1 % - HU 85 % 4 % 73 % 3 % 2 % 2 % - MT 90 % 24 % 13 % 2 % - 61 % - NL 90 % 22 % 40 % 21 % 0 % 0 % - AT 84 % 29 % 2 % 10 % 4 % 11 % - PL 90 % 7 % 69 % 1 % 10 % 1 % - PT 90 % 60 % 8 % 7 % - 0 % - SI 96 % 6 % 69 % 3 % 0 % 12 % 0 % SK 87 % 7 % 75 % 3 % 6 % 1 % 0 % FI 85 % 10 % 24 % 3 % 10 % 0 % 38 % SE 99 % 17 % 35 % 31 % 1 % 0 % 1 % UK 5 % 71 % 34 % 39 % 1 % 3 % - BG 87 % 13 % 49 % 5 % 14 % 1 % - HR 82 % 5 % 69 % 2 % 0 % 14 % - RO 64 % 34 % 17 % 7 % 2 % 8 % - TR 72 % 12 % 52 % 1 % 2 % 1 % - = Første sprog = Andet sprog 18 I tabellen er de sprog fremhævet, som er anført hyppigst og næsthyppigst i landene

11 Ud over undervisningen i skolen er der mange andre måder at lære sprog på, og det kan ske i mange forskellige sammenhænge. Forskningen viser f.eks., at undertekster på film og tv kan tilskynde til og lette sprogindlæring. I de lande, hvor der normalt anvendes undertekster, går respondenterne meget ind for at se udenlandske film og programmer på originalsproget. Det gælder for 94 % af svenskerne og danskerne og 93 % af finnerne. Det er også de lande, hvor borgerne generelt er gode til flere sprog. Gennemsnitligt 10 % af EU-borgerne anfører, at de har lært sprog ved at se film på originalsproget. Størstedelen af europæerne, nemlig 56 %, foretrækker dog at se udenlandske film og programmer i eftersynkroniseret form frem for i originalversionen med undertekster. Denne tendens er særlig tydelig i Ungarn (84 %) og i Tjekkiet (78 %). QA11.8 Fortæl mig venligst, om du er tilbøjelig til at være enig eller uenig i følgende udsagn. Jeg foretrækker, at udenlandske film og programmer er med undertekster, frem for at de er eftersynkroniseret - % EU Tilbøjelig til at være enig Tilbøjelig til at være uenig Ved ikke 1 v 37% 56% 6% 0% 50% 100% KONKLUSION I lyset af de mål, der er sat for et flersproget Europa, kan situationen vurderes som lovende. Sammenlignet med resultaterne af Eurobarometer-undersøgelserne i har udviklingen i de sidste fire år været positiv: Antallet af EU-borgere, som har kendskab til mindst et fremmedsprog, er steget lineært fra 47 % i 2001 til 56 % i Europæerne føler selv, at de er blevet bedre til sprog. Sammenlignet med resultaterne i 2001 er andelen af borgere, der kan engelsk og spansk steget med 4 procentpoint, og andelen af borgere, der taler fransk og tysk meget godt, er steget med henholdsvis tre og to procentpoint 20. I dag mener flere europæere, at kendskab til et fremmedsprog er nyttigt, sammenlignet med for fire år siden (83 % i 2005 sammenlignet med 72 % i 2001). 19 Eurobarometer-undersøgelse 54.1: Europeans and Languages og Eurobarometer-undersøgelse Russisk indgik ikke i Eurobarometer-undersøgelse EB