Notat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder

Transkript

1 Notat 26. januar 2016 J-nr.: / Store forskelle i fremgangen på udliciteringen på de tekniske områder En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at selvom der har været en generel fremgang i udliciteringen på de tekniske områder i perioden , så er der meget store forskelle i fremgangen, og at 39 kommuner primært er med til at bære udviklingen. Udliciteringen på de tekniske områder voksende fra 34,8 % til 40,1 % i perioden Der har været positiv fremgang i 75 kommuner fra , mens 22 kommuner havde et fald i andelen af deres udlicitering Den relative stigning i udliciteringen er især båret af 39 kommuner, da de bidrager mere til den samlede udlicitering i Danmark i forhold til deres opgaveportefølje. Denne gruppe har i gennemsnit øget udliciteringen med 17,0 procentpoint fra 2007 til 2014 Modsat har 36 kommuner bidraget mindre til den samlede udlicitering i forhold til deres opgaveportefølje. For denne gruppe er den gennemsnitlige udlicitering faldet med 1,8 procentpoint fra 2007 til kommuner ligger enten lige omkring gennemsnittet eller har en mindre opgaveportefølje, så de ikke har en stor effekt på den samlede resultat. Denne gruppe har i gennemsnit øget udliciteringen med 2,1 procentpoint Det er især i hovedstadsområdet, at udviklingen går meget langsomt Kontakt Erhvervspolitisk konsulent Morten Kamp Thomsen, telefon Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Fremgang i udliciteringen på de tekniske områder Siden 2007 er den private leverandør indikator (PLI) på de tekniske områder vokset i de fleste kommuner. I 2007 var PLI en på de tekniske områder 34,8 %, og den er siden vokset til 40,1 % - en stigning på 5,3 procentpoint og 2014 er de eneste år, hvor der har været en mindre tilbagegang. Figur 1: Udvikling i PLI i Kommunerne på de tekniske områder, procent 41% 40% 40,2% 40,1% 39% 38% 38,0% 37% 36% 35% 34,8% 35,5% 36,4% 36,6% 35,9% 34% 33% 32% Anm: Omfanget af de tekniske områder er beskrevet i metodeafsnittet i slutningen af notatet Kilde: Danmarks statistik, og Dansk Byggeri Forskellig udvikling i kommunal udlicitering Udviklingen i kommunerne er dog meget forskellige. Som det er illustreret i tabel 1, så har Solrød oplevet den største stigning med 64,7 procentpoint, hvorimod Frederikhavn har haft et fald på 17,6 procentpoint. Tabel 1: De fem kommuner med størst og mindst fremgang i PLI Top 5 Kommune Solrød Frederikssund Gribskov Ballerup Samsø Udvikling fra i PLI 64,7 procentpoint 40,1 procentpoint 39,2 procentpoint 36,7 procentpoint 35,0 procentpoint Bund 5 Kommune Udvikling fra i PLI Frederikshavn -17,6 procentpoint Rebild -16,5 procentpoint Fredensborg -15,8 procentpoint Viborg -14,5 procentpoint Lejre -13,2 procentpoint Kilde: Kilde: Danmarks statistik, og Dansk Byggeri Side 2 af 9

3 39 kommuner trækker læsset Udover store forskelle i udviklingen i PLI, er der ligeledes meget stor forskel på hvilke kommuner, som bidrager til at hæve gennemsnittet. Hvis man sammenligner hvor stor en andel af de udliciterede opgaver en kommune har i hele landet, med den andel, som de har mulighed for at udlicitere, så har man en alternativ måde til at vurdere, om en kommune udliciterer mere eller mindre, end hvad man kan forvente ud fra deres størrelse. Denne inddeling er beskrevet nærmere i metodeafsnittet. Anlægger man dette syn, har man, at 39 kommuner udliciterer mere end forventet ud fra deres størrelse. Samtidig ligger denne gruppes PLI på hele 53,7 procent, hvor gennemsnittet for alle kommuner er 40,1 procent. Samtidig har denne gruppe øget deres udlicitering i gennemsnit med 17,0 procentpoint fra 2007 til kommuner udliciterer en del mindre end deres størrelse tilskriver. Samlet set har de en PLI på 31,1 procent, og ligger altså en del under landsgennemsnittet. De har samtidig haft en negativ udvikling fra 2007 til 2014 med et fald på -1,8 procentpoint i deres PLI på de tekniske områder. De resterende 20 kommuner udliciterer forholdsvis tæt på, hvad der forventes af deres størrelse, og deres PLI er gennemsnitligt på 40,8 procent i Ser man på perioden fra 2007 til 2014, så er tale om en svag gennemsnitlig stigning i PLI en på 2,1 procentpoint. Figur 2 viser udviklingen for de tre forskellige grupper fra 2007 til Det kan tydelig ses, at den første gruppe af kommuner stiger markant i 2014 i forhold til Derimod er der ikke så store ændringer i de to andre gruppers udliciteringsandel. Det tyder altså på, at det er en mindre del af kommunerne i landet, som samlet set medfører at udliciteringen stiger. Figur 2. Udviklingen i udlicitering fra 2007 til 2014 fordelt efter forventet udlicitering 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Relativ stor PLI Relativ forventet PLI Relativ lille PLI Kilde: Danmarks statistik, og Dansk Byggeri Tabel 2: Antal kommuner der er over, under og lige på gennemsnittet for forventet udlicitering Over gennemsnit 39 kommuner Under gennemsnit 36 kommuner Samme som gennemsnit 22 kommuner Kilde: Danmarks statistik, og Dansk Byggeri Langsom udvikling i hovedstadsområdet Udviklingen går især langsomt i hovedstadsområdet, hvor 15 ud af 17 kommuner præsterer dårligere end forventet. Ballerup er den eneste kommune i hovedstadsområdet, der er ligger over gennemsnittet, mens Herlev ligger lige på gennemsnittet. Side 3 af 9

4 Tabel 3: Hovedstadskommuner der har bidraget mindre end gennemsnittet til den samlede udlicitering Kommune København Frederiksberg Albertslund Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Lyngby-Taarbæk Rødovre Tårnby Vallensbæk Ishøj Ballerup Rudersdal Furesø Under gennemsnit Kilde: Danmarks statistik, og Dansk Byggeri Side 4 af 9

5 Tabel 4: Oversigt over kommuner med relativ stor PLI i 2014 samt deres nøgletal Kommune PLI 2007 i pct. PLI 2014 i pct. Udvikling 2007 til 2014 i procentpoint Ballerup 32,7 69,4 36,7 Helsingør 23,5 45,7 22,2 Hillerød 30,1 57,8 27,7 Egedal 26,4 48,8 22,4 Frederikssund 40,6 80,7 40,1 Køge 35,5 51,5 16,0 Solrød 29,2 93,9 64,7 Gribskov 35,6 74,8 39,2 Holbæk 36,1 52,3 16,2 Kalundborg 36,8 56,0 19,1 Slagelse 30,2 45,8 15,6 Sorø 41,9 51,0 9,1 Næstved 39,1 47,0 7,9 Guldborgsund 33,4 50,6 17,2 Vordingborg 35,5 52,8 17,3 Middelfart 29,5 44,5 15,0 Assens 46,2 52,0 5,8 Faaborg-Midtfyn 22,1 47,9 25,8 Odense 35,9 67,4 31,5 Svendborg 35,4 66,4 31,0 Nordfyns 35,5 47,2 11,7 Billund 43,1 47,7 4,6 Vejen 40,4 61,3 20,9 Aabenraa 36,9 42,7 5,9 Fredericia 28,4 46,9 18,5 Kolding 37,5 46,0 8,4 Vejle 43,8 55,5 11,7 Holstebro 72,5 89,3 16,8 Lemvig 58,8 61,2 2,4 Syddjurs 26,6 54,3 27,8 Norddjurs 30,6 56,8 26,2 Favrskov 41,8 51,1 9,3 Skanderborg 33,9 47,3 13,4 Århus 35,5 46,3 10,9 Vesthimmerlands 44,3 46,2 1,9 Jammerbugt 37,6 54,6 17,1 Hedensted 57,9 48,5-9,4 Skive 47,6 42,7-4,8 Silkeborg 52,0 47,5-4,5 Side 5 af 9

6 Tabel 5: Oversigt over kommuner der udliciterer omkring gennemsnittet i 2014 Kommune PLI 2007 i pct. PLI 2014 i pct. Udvikling 2007 til 2014 i procentpoint Herlev 25,1 44,2 19,0 Allerød 41,4 43,8 2,4 Halsnæs 31,2 43,7 12,5 Faxe 40,2 42,1 1,9 Kerteminde 46,0 42,7-3,3 Nyborg 42,2 41,6-0,7 Ærø 31,9 40,9 9,0 Tønder 36,5 41,3 4,8 Odder 30,3 44,9 14,6 Randers 37,1 41,1 4,0 Læsø 49,7 42,2-7,4 Mariagerfjord 44,4 40,5-3,9 Hjørring 41,1 40,1-0,9 Morsø 33,8 38,7 4,9 Rebild 54,9 38,4-16,5 Struer 48,5 36,8-11,8 Odsherred 26,7 37,4 10,6 Langeland 25,8 34,0 8,1 Varde 42,2 39,8-2,4 Thisted 36,9 37,4 0,5 Herlev 25,1 44,2 19,0 Allerød 41,4 43,8 2,4 Halsnæs 31,2 43,7 12,5 Samsø 28,1 63,2 35,0 Fanø 43,6 50,2 6,6 Side 6 af 9

7 Tabel 6: Oversigt over kommuner med relativ lille PLI i 2014 samt deres nøgletal Kommune PLI 2007 i pct. PLI 2014 i pct. Udvikling 2007 til 2014 i procentpoint København 41,1 29,3-11,8 Frederiksberg 35,0 38,6 3,6 Brøndby 31,2 34,3 3,1 Dragør 18,3 24,3 6,0 Gentofte 29,5 36,4 6,9 Gladsaxe 16,5 35,0 18,5 Glostrup 22,5 24,6 2,0 Albertslund 23,2 25,2 2,0 Hvidovre 16,9 22,1 5,2 Høje-Taastrup 28,4 31,1 2,7 Lyngby-Taarbæk 24,2 32,4 8,2 Rødovre 13,5 18,2 4,7 Ishøj 24,3 34,6 10,3 Tårnby 20,7 20,7 0,1 Vallensbæk 27,9 32,6 4,7 Furesø 26,2 24,4-1,8 Fredensborg 51,9 36,1-15,8 Hørsholm 22,5 33,4 10,9 Rudersdal 27,1 34,7 7,6 Greve 14,6 33,2 18,6 Roskilde 22,2 33,7 11,5 Ringsted 42,6 35,0-7,7 Stevns 40,0 33,0-7,0 Lejre 34,7 21,4-13,2 Lolland 28,5 34,8 6,3 Haderslev 37,6 38,7 1,1 Sønderborg 18,9 35,5 16,6 Esbjerg 38,1 33,1-4,9 Horsens 20,4 22,0 1,7 Herning 29,7 30,8 1,1 Ikast-Brande 31,8 35,7 3,9 Ringkøbing-Skjern 44,3 33,5-10,8 Viborg 40,3 25,8-14,5 Brønderslev 31,6 34,5 2,9 Frederikshavn 53,3 35,7-17,6 Aalborg 40,7 36,7-4,0 Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandørindikator (PLI), som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, som rent faktisk er udliciteret. Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Derefter er der ser på den delmængde, som man kan kalde de tekniske områder. Hvilke funktioner, der er med i denne afgrænsning, kan ses i tabellen nedenfor. Inddelingen i hvorvidt kommunen ligger over, under eller på gennemsnittet ift. hvor meget den enkelte kommune forventes at udlicitere gøres ved at se på, hvor mange af de samlede udbudsegnede opgaver i hele Danmark, som den enkelte kommune kan udlicitere. Dette tal sammenlignes med hvor stor en andel kommunen udliciterede af de samlede opgaver i Side 7 af 9

8 Danmark i F.eks. hvis Ballerup kommune potentielt kan løse 0,7 % af alle opgaver på det tekniske område i Danmark hvis de udliciterede alle deres opgaver men løser 1,2 % af alle de opgaver, som bliver udliciterede i Danmark, er de over gennemsnittet. Bornholm er ikke medtaget i analysen, da kommunen ved tidligere lejligheder har gjort opmærksom på, at der er fejl i deres tal for PLI en. Medtagne funktioner i de tekniske områder i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vej- Side 8 af 9

9 formål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 9 af 9