Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Den offentlige sektors struktur Udgifter Real økonomisk fordeling Funktionel fordeling Ansvarsområder og arbejdsdeling mellem selvstyre og kommuner Indtægter Offentlig beskæftigelse Erhvervsengagement Offentlige Finanser Likviditet Finanspolitisk holdbarhed Referencer...29 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Fuldmægtig Michael Rudy Schrøder har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises til 2

3 1. Indledning I Skatte og Velfærdskommissionens Baggrundsrapport fra maj 2010 blev den offentlige sektor i Grønland overordnet beskrevet. I dette baggrundsnotat vil den offentlige sektor blive beskrevet og præsenteret i detaljer. Den offentlige sektor i Grønland er opbygget efter de samme principper som de skandinaviske velfærdsmodeller. Den offentlige sektor stor og indeholder flere elementer af omfordeling. Den offentlige sektor er dominerende for hele landets økonomi. Omkring 60 % af de samlede udgifter i landet er offentlige udgifter og omkring 80 % af de samlede udgifter i produktion kan henføres til offentlige udgifter. Det kan kun lade sig gøre pga. indtægterne fra bloktilskud fra Danmark. Gennem de seneste år har udviklingen været, at de offentlige udgifter er vokset, mens de offentlige indtægter er stagneret. Indtægterne fra bloktilskuddet er låst fast ved lov, mens indtægter fra skatter og afgifter har været præget af den lave økonomiske aktivitet i samfundet. Endvidere er de største virksomheder i Grønland ejet af Selvstyret. Disse virksomheder drives som aktieselskaber efter et arms-længde-princip, for at sikre, at virksomhederne agerer som private, profitmaksimerende selskaber. Det har også den konsekvens, at når der refereres til den offentlige sektor i nærværende baggrundsnotat, så er de selvstyreejede virksomheder ikke inkluderet i den definition. Gennem servicekontrakter søger Selvstyret at få aktieselskaberne til at levere ydelser der gavner samfundet. I kontrakterne kompenseres virksomhederne for de omkostninger der er forbundet med at levere de ydelser der er specificeret i kontrakterne. De seneste år er finanslov er godkendt med underskud på DAU saldoen og det har været med til at udhule likviditeten. I 2008 var likviditeten over 2 mia. kr., men pga. underskud på DAU og ekstraordinære udbetalinger til Royal Greenland i 2009 budgetteres der med omkring 674 mio. kr. ved udgangen af I lyset af den offentlige sektors dominerende rolle i økonomien, både som primusmotor og garant, er det vigtigt, at landskassen til enhver tid er solid. Derfor har Selvstyret en målsætning om at have minimum 600 mio. kr. i landskassen. Grønland oplever ligesom mange andre især vestlige lande, at de ældre om nogle år vil udgøre en stigende del af befolkningen. Derfor er der behov for, at der allerede nu tages initiativer der sikrer at der er holdbarhed på de offentlige finanser. Det blev senest belyst i Økonomisk Råds rapport, hvor der også peges på nødvendigheden af strukturelle ændringer i den offentlige sektor for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Se rapport fra Økonomisk Råd 2010 på for en nærmere diskussion af de finanspolitiske holdbarhedsproblemer. I Strukturudvalgets betænkning blev det foreslået, at den offentlige sektor blev omstruktureret, og det har indtil videre betydet, at de 18 gamle kommuner er slået sammen i 4 storkommuner, og at handicapområdet er flyttet fra Selvstyret til kommunerne. 2. Den offentlige sektors struktur Den offentlige sektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikkemarkedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets 3

4 indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Finansieringen af den offentlige sektor sker hovedsageligt gennem tilskud og opkrævning af skatter og afgifter, samt, i mindre grad, gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling, f. eks. i daginstitutioner. Den offentlige sektor i Grønlands kan opdeles i tre delsektorer: 1. Den kommunale sektor - samlet betegnelse for de 4 storkommuner 2. Selvstyret 3. Den statslige sektor i Grønland - omfatter kun aktiviteter, der varetages og finansieres direkte af den danske stat Strukturudvalget I 2009 blev de 18 kommuner slået sammen til 4 nye storkommuner. Intentionen var at give større kommuner bedre muligheder for at løse større opgaver og koncentrere viden i centrale kommunale enheder. Det vil også gøre det lettere at udnytte personalets faglige kompetencer bedst muligt og måske lettere at tiltrække personale. Dette skete på baggrund af Strukturudvalgets betænkning fra 2006, hvor der anbefaledes en ny indretning af den offentlige sektor. Hovedformålet var at skabe mere service og mindre administration. Dette kunne ifølge Strukturudvalget opnås ved at gøre kommunerne større for derved at høste nogle stordriftsfordele. Derudover blev det anbefalet at kommunerne skulle overtage en række ansvarsområder fra Selvstyret. Strukturudvalget vurderede, at de anbefalede ændringer i byrde- og opgavefordelingen ville skabe en større gennemskuelighed til gavn for borgerne, administrationen og det politiske system. Strukturudvalget leverede i sin betænkning en lang liste med anbefalinger, hvoraf nogle udvalgte er præsenteret nedenfor: Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer bør ikke overstige 17 Der skal være fælles ledelse på tværs af faggrænser (i kommunerne) Der skal være øget brug af videokonferencer I takt med at opgaver og ansvar overdrages til kommunerne skal administrationen i Selvstyret mindskes tilsvarende Oprettelse af lokale servicecentre, hvor borgerne har adgang til hele den offentlige administration ved brug af internettet Forenkling af lovgivningen så krav, rettigheder og kompetencer for borgere, kommuner og Selvstyre kommer til at fremstå tydeligere Skatte og inkassoområdet centraliseres i Selvstyret Døgninstitutioner, handicapområdet, offentlige pensioner, barselsdagpenge, boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag overdrages til kommunerne Arealmyndigheden over det åbne land overdrages til kommunerne El-, varme- og vandforsyning, havnene, boligområdet og anlægsområdet overdrages til kommunerne Forhandling af kontrakter om tilskud til vareforsyning, skibstrafik og lufttrafik overdrages til kommunerne De 4 storkommuner er ved at konsolidere sig og anbefalingerne fra Strukturudvalget bliver løbende vurderet. I november 2010 blev der underskrevet en aftale om overdragelse af handicapområdet til kommunerne. Arbejdet med at overflytte flere opgaver til kommunerne pågår gennem forhandlinger mellem kommunerne og Selvstyret. Det er vigtigt, at kommunerne har det nødvendige overskud i administrationen, førend de kan påtage sig yderligere ansvar. 4

5 Opbygningen af den offentlige sektor i Grønland er inspireret af den danske og flere af de gældende love og regler er kopieret fra Danmark. Dette er naturligt set i lyset af det historisk, tætte forhold mellem Grønland og Danmark. Det giver også en fordel ved rekruttering fra Danmark og den danske opbygning bygger på en masse erfaringer og løbende tilpasninger gennem tiden. Men disse overvejelser er set fra en anden synsvinkel end den grønlandske, og som det også fremgår af Strukturudvalgets betænkning, bør man overveje at revidere bekendtgørelser, cirkulærer og regulativer for at mindske detailstyringen og sikre en mere effektiv og korrekt sagsbehandling. Ved at simplificere og tydeliggøre de gældende regler øges kvaliteten af den offentlige sagsbehandling, hvilket er et problem i den offentlige administration i Grønland i dag. Det er svært at tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, for at administrere det til tider komplicerede regelsæt. De offentlige selskaber Et særligt træk ved den offentlige sektor i Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. Det offentlige engagement i den private sektor sker gennem en af følgende tre selskabsformer: 1. Selskaber, der er en del af offentlig sektor. Herunder regnes selskaber, der har mindre end 50 % af deres driftsudgifter dækket salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radio (KNR). 2. Offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber). Offentlige selskabslignende enheder er organiseret under Selvstyret, og mere end 50 pct. af driftsudgifterne dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser. I den selvstyrende sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber. 3. Offentlige selskaber. Disse selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S samt KNI Pisiffik A/S. Det offentlige engagement i erhvervslivet skyldes, at det har været et politisk ønske, at levere de samme ydelser i bygder og yderdistrikter, som findes i større byer. Uden aktivt offentligt engagement ville ingen eller få af disse ydelser blive leveret i dag. Ovenstående opdeling er baseret på Grønlands Statistiks standarder og er sammenlignelig med den opdeling der anvendes i Danmarks Statistik. I forhold til finansloven gælder der dog en anden opdeling, hvor henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen), Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radio (KNR) tæller med som nettostyrede virksomheder. 3. Udgifter For at beskrive den offentlige sektors størrelse, anvender de offentlige udgifter i forhold til den samlede produktion målt ved bruttonationalproduktet (BNP). Ved at sammenligne de offentlige 5

6 udgifter med samtlige udgifter i økonomien (BNP) fås et relativt udtryk for, hvor stor den offentlige sektor er som også er sammenligneligt på tværs af lande. I Grønlands tilfælde, er denne metode derimod ikke helt passende, fordi Grønlands samlede økonomiske aktivitet ikke kan beskrives ved kun at se på BNP. På grund af bloktilskud fra Danmark og betalinger fra EU er værdien af de samlede indkomster væsentligt større end værdien af den samlede produktion i landet. Derfor er det relevant også at sammenligne de offentlige udgifter i forhold til disponibel bruttonationalindkomst, dbni. Dette svarer til BNP plus bloktilskud fra staten, betalinger fra EU m.v. 1 Ved at bruge denne metode får man et bedre indtryk af de faktiske prioriteringer, der ligger bag den offentlige sektors størrelse. Tabel 1: Den offentlige sektors størrelse, målt i offentlige udgifter ift. BNP og disponibelt BNI i Danmark og Grønland Offentlige udgifter Offentlige udgifter i GL, mio. kr Offentlige udgifter i DK, mio. kr Som procent af BNP i GL Som procent af BNP i DK Som procent af dbni i GL Som procent af dbni i DK Kilde: Grønlands Statistik ( Realøkonomisk fordeling af offentlige udgifter efter sektor, transaktion og tid ) og Danmarks Statistik (NAT01 + OFF16) Enhed: Procent NB: Offentlige udgifter er her sat til samlede Drifts- og Kapitaludgifter. Dette begreb går igen i både Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. Der medtages kun tal frem til 2006, da det er de nyeste tal Grønlands Statistik kan levere Tabel 1 viser, at de offentlige udgifter, som andel af BNP, er større i Grønland end i Danmark. I tabellen er der også opgjort offentlige udgifter som procent af dbni. Når man sammenligner de offentlige udgifter i forhold til dbni, er forskellen mellem den danske og grønlandske offentlige sektor reduceret til få procentpoint. Dog ligger Grønland en anelse højere gennem hele perioden. Det grønlandske samfund er inspireret af den danske velfærdsmodel, med en stor offentlig sektor og størrelsen af den offentlige sektor er også sammenlignelig. Den grønlandske offentlige sektors størrelse er i høj grad betinget af det økonomiske tilskud fra Danmark. Uden tilskud (når man sammenligner offentlige udgifter med BNP) er den offentlige sektors størrelse meget dominerende og internationalt langt fra lande som Grønland normalt sammenligner sig med. Det er usandsynligt, at den offentlige sektor kunne have samme størrelse, hvis bloktilskuddet bortfaldt. Danmark er kendt for at have en stor offentlig sektor og Grønland har en offentlig sektor, der er lige så stor eller større. Hvis man lavede en tilsvarende sammenligning med andre lande end Danmark vil resultatet, at Grønland har en meget stor og dominerende offentlig sektor, være endnu mere udtalt. 1 Bruttonationalindkomsten, BNI, angiver et lands samlede indkomster og beregnes på baggrund af BNP korrigeret for lønninger betalt af danske arbejdsgivere til udenlandske lønmodtagere, formueindkomster til eller fra udlandet (betalinger af "udlandsgælden" eller spekulationsindtægter) samt produktions- og importskatter fra udlandet. Ved beregning af disponibelt BNI inkluderes direkte økonomisk overførsler i form af tilskud, som f. eks bloktilskuddet. 6

7 3.1 Real økonomisk fordeling De offentlige udgifter kan opdeles på flere forskellige poster afhængig af, den realøkonomiske fordeling. Man skelner i denne opgørelsesform mellem anvendelse til at levere ydelser eller til borgerne/virksomheder, som selv køber de varer og tjenester de har behov for. Tabel 2 - Realøkonomisk fordeling af offentlige udgifter, udvalgte poster Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Salg af varer og tjenester Konsum i alt Renter m.v Subsidier Andre løbende overførsler Løbende overførsler i alt Driftsudgifter i alt (konsum + løbende overførsler) Kapitaludgifter i alt Drifts- og kapitaludgifter i alt Kilde: Grønlands Statistik Enhed: kr., årets priser Tabel 2 viser, at det samlede konsum i 2008, dvs. midler til levering af offentlig service, var på 6,3 mia. kr. Heraf var udgifter til aflønning af ansatte for 3,5 mia. kr. og 3,1 mia. kr. til forbrug i produktionen, de klart største poster. Der blev i 2008 brugt 1,9 mia. kr. i overførsler, hvoraf størstedelen blev udbetalt til borgerne gennem sociale overførsler, som f.eks. pension, dagpenge og andre sociale ydelser. Det svarer til til hver borger om året. Der blev brugt 500 mio. kr. på subsidier til virksomheder. Tabel 3 Ændringer i de offentlige udgifter, udvalgte poster, Nominel ændring Nominel vækst Real vækst Konsum i alt Løbende overførsler i alt

8 Driftsudgifter i alt Kapitaludgifter Drifts- og kapitaludgifter i alt (samlede udgifter) Kilde: Grønlands Statistik Enhed: kr., procent * Det grønlandske forbrugerprisindeks er anvendt til at beregne den reale vækst Tabel 3 viser at der har været en real vækst på 2 % i de samlede offentlige udgifter over perioden fra 2003 til 2008 og at der har været et realt fald i kapitaludgifterne i samme periode. Det offentliges driftsudgifter har haft en real stigning på 3 % har det drevet de samlede udgifter til en stigning på 2 %. Fordi kapiteludgifternes andel af de samlede drifts- og kapitaludgifter er lille, har faldet på 6 % kun begrænset effekt på de samlede drifts- og anlægsudgifter. Tabel 4 Udvalgte poster i de offentlige udgifter som andel af de samlede offentlige udgifter Grønland Offentligt konsum 70,3 71,3 69,9 70,3 72,1 72,6 Sociale overførsler 14,6 14,8 15,2 14,8 14,9 15,0 Subsidier 8,0 7,6 8,4 7,1 6,7 5,8 Danmark Offentligt konsum 51,9 52,5 53,3 54,1 55,2 56,0 Sociale overførsler 37,2 37,2 37,1 36,8 36,1 35,7 Subsidier 4,5 4,4 4,5 4,6 4,7 4,6 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 4 viser, at i Grønland udgør det offentlige konsum 72,6 % af de samlede offentlige udgifter i 2008, hvilket er væsentligt mere end det offentlige konsums andel af udgifterne i Danmark. Det ses også, at niveauet af subsidier, der gives i Grønland, er nedadgående, fra omegnen af 8 % til omkring 6 % af de samlede offentlige udgifter. Det er dog stadig højere end i Danmark, hvor subsidiers andel af de samlede offentlige udgifter er konstant omkring 4,5 %. Endelig er det værd at bemærke, at andelen af sociale overførsler er mindre i Grønland. Af tabellen kan man således udlede, at den grønlandske offentlige sektor hovedsagligt yder tilskud til borgerne i form af ydelser, såsom infrastruktur, skoler, hospitaler og lign. Andelen af direkte tilskud til borgerne er lille og på den måde foretager den offentlige sektor mange valg på vegne af borgerne. Offentlige investeringer En del af de offentlige udgifter går til investeringer i f. eks. vandkraft og byggeri og anlæg. Andre investeringer er indirekte gennem engagementet i de offentlige selskaber, og kunne for eksempel være, når Royal Arctic Line A/S (RAL) investerer i nye skibe. Disse investeringer er foretaget alene med sikkerhed i RAL s aktiver, men da Selvstyret ejer 100 % af RAL, så er der tale om en indirekte offentlig investering. Derfor er det meget svært at opgøre de samlede offentlige investeringer. I det efterfølgende bliver kun direkte offentlige investeringer beskrevet. Af tabel 2 ovenfor kan man se, at der har været et fald i de direkte offentlige investeringer (kapitaludgifter) set i forhold til 2003, men sammenligner man med 2007 er billedet lidt anderledes: De samlede direkte offentlige investeringer steg med 85 mio. kr. til 555 mio. kr. i Det svarer til en stigning på 18,1 pct. Den største del af kapitaludgifterne dækker faste nyinvesteringer, dvs. 8

9 udgifter til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af bygninger, transportmidler og maskiner mv. Der har ikke været en egentlig trend i de offentlige investeringer, der har svinget imellem 450 mio. kr. og 580 mio. kr. i den 6-årige periode. Ud over disse investeringer har Selvstyret ydet lån til Nukissiorfiit til opførsel af vandkraftværk i Sisimiut på 360 mio. kr. i 2008 og I 2010 ydes der lån for 308 mio. kr. til vandkraftværk i Ilulissat. Endelig har de offentligt ejede selskaber i de seneste år øget deres gæld betydeligt for at finansiere investeringer i f. eks. søkabel der sikrer hurtigere internet. 3.2 Funktionel fordeling De offentlige udgifter kan også fordeles efter, hvilke områder udgifterne går til. Denne fordeling kaldes den funktionelle fordeling. Denne fordeling giver et bredere overblik over, hvordan de offentlige udgifter er politisk prioriteret. Tabel 5 Offentlige udgifter fordelt på funktioner, procent Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Andre poster I alt Kilde: Grønlands Statistik Enhed: procent 1: Udøvende og lovgivende organer, 4: Landbrug, Brændstof og energi, Råstofudvinding og bygge- og anlægsvirksomhed, Transport og kommunikation., 10: Sygdom og invaliditet, Alderdom, Familie og børn, Arbejdsløshed, Bolig og Sociale ydelser. Tabel 5 viser, at fordelingen af de offentlige udgifter er nogenlunde konstant over tid. Dog har der i perioden været en stigning på et par procent point i udgifter til Undervisning. Dette følger hovedsagligt fra den igangsatte uddannelsesplan. 9

10 Omkring 45 % af de samlede offentlige udgifter fordeles på disse to poster fordeles på Social beskyttelse 2 og Undervisning 3, mens Sundhedsvæsenet der står for 13 % af de samlede udgifter. Generelle offentlige tjenester og Økonomiske anliggender bruger hvert år 11 % af de offentlige udgifter. Disse dækker blandt andet over udgifter til centraladministrationen og udgifter til tilskud til forskellige varer (især brændstof og el) samt udgifter til drift, anlæg og vedligeholdelse af infrastrukturen. 3.3 Ansvarsområder og arbejdsdeling mellem selvstyre og kommuner Den offentlige sektor i Grønland udgøres hovedsagligt af Grønlands Selvstyre og kommunerne. Desuden varetager den danske stat fortsat en række offentlige opgaver i Grønland. Grønlands Selvstyre blev indført den 21. juni 2009 efter en forudgående folkeafstemning om godkendelse af selvstyreaftalen med den danske stat. Selvstyreaftalen indebærer, at Grønland fremover ved hjemtagelse af sagsområder fra staten selv skal finansiere udgifterne til varetagelsen af disse sagsområder. Førhen medførte hjemtagelse af sagsområder en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten, som svarede til de udgifter staten havde anvendt til at varetage området for Grønland. Sagsområder der i henhold til selvstyreaftalen kan hjemtages er eksempelvis råstofområdet, retsplejen, arbejdsmiljø samt finansiel regulering og tilsyn. Finansministeriet har skønnet, at staten anvender over 300 mio. kr. årligt på de områder, som Selvstyret kan overtage, hvoraf langt hovedparten af udgifterne anvendes til retsplejen i form af driften af politivæsen og anstalter i Grønland samt retsvæsenet. Efter indførslen af Selvstyret er råstofområdet hjemtaget. I selvstyreaftalen ligger det fast, at Grønland fortsat vil modtage et årligt bloktilskud fra staten. Selvstyreaftalen indebærer, at bloktilskuddet fra Danmark under selvstyreordningen er fastlåst realt til mio. kr. i dansk 2009 pris- og lønniveau. Beløbet reguleres i takt med pris- og lønniveauet i Danmark. Endvidere ligger det fast, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre, dog således at udviklingen i statens tilskud vil være påvirket af størrelsen af de offentlige indtægter, som måtte komme fra råstofaktiviteter. Statens tilskud til Selvstyret reduceres med et beløb, der svarer til halvdelen af de råstofindtægter, som i det pågældende år ligger over 75 mio. kr. (beløbet pris- og lønreguleres). Såfremt der på et tidspunkt sker en reduktion i de årlige råstofindtægter (udover niveauet på de første 75 mio. kr.), vil bloktilskuddet blive øget med et beløb svarende til halvdelen af reduktionen. Hvis statens tilskud til Grønlands Selvstyre reduceres til nul kroner som følge af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, bortfalder tilskuddet også for efterfølgende år, og der skal således herefter ikke betales tilskud til Selvstyret, medmindre andet aftales mellem parterne. Hvis statens tilskud til Selvstyret reduceres til nul kroner som følge af, at danske offentlige myndigheder eller deres selskaber m.v., foretager salg af ejerandele i råstofselskaber eller andele i råstoftilladelser i Grønland, bortfalder tilskuddet dog ikke. 2 Social beskyttelse dækker over sociale overførsler i forbindelse med alderspension, sygdom og invaliditet, arbejdsløshed samt udgifter til boligsikring m.m. 3 Undervisning dækker udgifter til folkeskolen, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser m.m. 10

11 Med indgangen til år 2009 blev der, som tidligere nævnt, gennemført en Strukturreform. Ved gennemførslen af Strukturreformen blev det aftalt, at de nye storkommuner ikke skulle overtage opgaver fra Selvstyret i 2009, da dette år skulle anvendes til at gennemføre en sammenlægning af de kommunale forvaltninger. I 2010 blev det aftalt, at, fra 1. januar 2011 overtager kommunerne ansvaret for handicapforsorgen. Desuden arbejdes der pt. på en overdragelse af området for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR) samt vidtgående specialundervisning, hvor overdragelsen ligeledes forventes at blive med virkning fra 1. januar Ved overdragelse af opgaver fra Selvstyret til kommunerne, så overføres de afsatte midler til formålet i finansloven til kommunerne gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Indtægter og udgifter i Selvstyret og kommunerne Grønlands Selvstyre har i Finansloven for 2010 budgetterede udgifter for i alt mio. kr. i Af disse budgetterede udgifter anvendes mio. kr. på driftskonti, 867 mio. kr. på lovbundne konti, 1571 mio. kr. på tilskudskonti og 758 mio. kr. på anlægskonti. I finansloven for 2010 udgør Selvstyrets budgetterede indtægter i alt mio. kr. for Af disse indtægter udgør statens bloktilskud mio. kr. i 2010, mens indtægter fra EU i form af partnerskabsaftalen om uddannelse og salg af fiskerirettigheder udgør 324 mio. kr. De direkte og indirekte skatteindtægter er budgetteret til henholdsvis 892 og 809 mio. kr. Provenuet fra de direkte skatteindtægter vedrører hovedsageligt landsskatten på 11 %, mens hovedparten af provenuet for de indirekte skatteindtægter udgøres af indførselsafgifter fra primært alkohol og tobak. Indtægter fra statens bloktilskud, EU samt de direkte og indirekte skatter udgør dermed 91 % af Selvstyrets samlede indtægter. De resterende 9 % vedrører primært indtægter fra boligområdet samt renter og afdrag fra udlån. Af kommunernes regnskaber for 2009 fremgår det, at de samlede udgifter i kommunerne udgjorde mio. kr. for Af disse udgifter blev der anvendt 595 mio. kr. til administration, 787 mio. kr. på socialområdet, mio. kr. til kultur og undervisningsområdet, 395 mio. kr. til anlægsområdet, mens de resterende 349 mio. kr. blev anvendt til forsyningsområdet, teknik og miljø samt området for erhverv og arbejdsmarked. Endvidere fremgår det af kommunernes regnskaber for 2009, at kommunernes samlede indtægter i 2009 udgjorde mio. kr. Af disse indtægter udgjorde skatteindtægterne i form af kommunal skat, fælleskommunal skat samt selskabs- og udbytteskat godt mio. kr., mens det kommunale bloktilskud fra Selvstyret til kommunerne udgjorde 834 mio. kr. De resterende indtægter i kommunerne på 200 mio. kr. udgjordes primært af indtægter fra kapitalafkast på boliger og øvrige indtægter i form af takstbetalinger fra borgerne for institutionspladser mv. Man kan yderligere opdele de offentlige udgifters funktionelle fordeling på selvstyre og kommuner. Dermed får man et mere detaljeret billede af arbejdsdelingen mellem Selvstyret og kommunerne. 11

12 Figur 1 Fordelingen af de offentlige udgifter Kommunerne Selvstyre % Andre poster Social beskyttelse Undervisning Fritid, kultur og religion Sundhedsvæsen Boliger og offentlige faciliteter Miljøbeskyttelse Økonomiske anliggender Offentlig orden og sikkerhed Forsvar Generelle offentlige tjenester Kilde: Grønlands Statistik, Offentlige finanser 2008, 2009:2 Figur 1 viser, at størstedelen af kommunernes udgifter anvendes til Social beskyttelse, og 20 % af Selvstyrets udgifter gik til samme kategori. Både kommuner og selvstyre bruger over 20 % af deres samlede udgifter på Undervisning. Det er kommunerne, der står for driften af folkeskolen, mens Selvstyret har ansvaret for de videregående uddannelser. Ideen bag denne opdeling, er at folkeskolen skal løse lokale opgaver, hvor kommunerne har en fordel, mens de videregående uddannelser skal hænge sammen på landsplan. Det er kun Selvstyret, der har udgifter til sundhedsvæsenet. Endelig bemærkes det, at alle udgifter til Forsvar dækkes af den danske stat, hvorfor hverken kommuner eller Selvstyret har udgifter til dette. Opgavefordeling mellem Selvstyret og kommunerne For de opgaver der løses i Selvstyret og kommunerne gælder der, at nogle af opgaverne udelukkende er placeret i den ene enhed, mens andre opgaver i et vist omfang varetages af begge parter. Grønlands Selvstyre varetager opgaver inden for en række områder, som er typisk statslige opgaver. Endvidere løses en række opgaver af Grønlands Selvstyre, som i mange andre lande ikke løses fra centralt regi, men som følge af landets lille befolkningsstørrelse, så kan det være hensigtsmæssigt at varetage opgaven fra centralt regi. Opgaver der udelukkende varetages af Grønlands Selvstyre omfatter opkrævning af skatter, inddrivelse af restancer til det offentlige, sundhedsvæsenet, råstofområdet og kontrakter inden for området for infrastruktur. 12

13 Kontrakter inden for området for infrastruktur i Selvstyret omfatter bl.a. lufthavnsvæsen, havne, SAR-beredskab, el-, vand- og varmeforsyning samt bankforsyning, vareforsyning og godstransport til bygder og yderdistrikter, hvor det gælder, at Grønlands Selvstyre indgår kontrakter med leverandører om levering af disse ydelser, som skal sikre, at hele befolkningen i et vist omfang har adgang til disse ydelser uanset bosted. Leverandørerne der indgås kontrakt med kan være såvel nettostyrede virksomheder som helt eller delvist selvstyreejede virksomheder samt private leverandører. Opkrævning af skatter og inddrivelse af restancer til det offentlige blev tidligere varetaget af kommunerne, men som led i strukturreformen af kommunerne blev opkrævningen af skatter overført til Selvstyret med virkning fra 1. januar 2007, mens området for inddrivelse af restancer til det offentlige blev overført året efter. For skole- og uddannelsesområdet, herunder førskoleområdet, varetager kommunerne driften af vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner og tilsvarende institutioner, som varetager pasning af børn i førskole- såvel som skolealderen. Endvidere varetager kommunerne driften af hele folkeskolen undtagen efterskoler. Endelig varetager kommunerne driften af skolehjem. Den resterende del af skole- og uddannelsesområdet varetages af Selvstyret. For dette område varetager Selvstyret således driften af efterskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Desuden finansierer Selvstyret lovbundne udgifter for uddannelsesområdet i form af stipendier og børnetillæg mv. til studerende samt kollegier. Endvidere gælder der, at Selvstyret i dag varetager området for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR) samt vidtgående specialundervisning, men som skrevet tidligere, så forventes disse områder overdraget til kommunerne med virkning fra 1. januar For den øvrige del af kultur, kunst og folkeoplysning gælder der, at Selvstyret har ansvaret for Kirken i Grønland, Grønlands Nationalteater, Det Grønlandske Landsbibliotek, Grønlands Radio KNR og de grønlandske højskoler. Kommunerne har ansvaret for driften af de kommunale biblioteker, museer, idræts- og svømmehaller samt området for fritids- og aftenskoleundervisning for voksne. Endvidere gælder der, at både Selvstyret og kommunerne yder tilskud til en række aktiviteter inden for kunst, kultur og idræt. For det sociale område gælder der, at fordelingen af opgaverne og varetagelsen af området mellem Selvstyret og kommunerne er forholdsvis kompleks. Således er området for den sociale indsats i forhold til socialt udsatte personer og familier, herunder børn og unge, formelt set en kommunal opgave, men Selvstyret har især i de senere år afsat flere og flere midler og styrket denne indsats i eget regi. De afsatte midler i Selvstyret anvendes bl.a. til tilskud til familie- og krisecentre, familiehøjskoler, tiltag for personer der har været udsat for seksuelt misbrug, tiltag for plejefamilier og diverse andre aktiviteter rettet mod omsorgssvigt. I forhold til den sociale indsats for udsatte børn og unge, så er det udelukkende kommunerne, som afholder udgifterne til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, hvor det kan være anbringelse i plejefamilie, de landsdækkende børn og unge institutioner drevet af Selvstyret eller på en privat institution. Som skrevet tidligere, så overgår området for handicapforsorgen fra Selvstyret til kommunerne med virkning fra 1. januar Det kommunale bloktilskud blev i forbindelse med overdragelsen forhøjet med 371 mio. kr., hvilket kommunerne skal anvende til at finansiere udgifterne til handicapforsorgen i Grønland og Danmark, herunder de landsdækkende handicapinstitutioner i 13

14 Grønland. I lighed med de landsdækkende børn og unge institutioner, så varetages driften af handicapinstitutionerne fortsat af Selvstyret, men kommunerne finansierer begge institutionstyper. Finansieringen foretages 50/50 % gennem reduktion af kommunernes bloktilskud og ved takstbetaling fra den anbragte persons hjemkommune. Område Finansieringsandel - Administration Selvstyret/Kommunerne Barselsdagpenge 90/10 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Børnetilskud 100/0 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Boligsikring 60/40 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Kommunerne kompenseres for deres udgifter gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Alderspension 90/10 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Førtidspension, gammel ordning 90/10 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Førtidspension, Ny ordning 50/50 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning men korrigeres også i bloktilskuddet, hvor kommunerne kompenseres for 80 % af deres Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge.* udgifter. 100/0 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Revalidering 50/50 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. *: Underholdsbidrag omfatter i denne forbindelse kun de tilfælde, hvor faderskabet til barnet ikke er fastslået eller hvor den ene forælder er afgået ved døden. Tabellen ovenfor viser de refusionsordninger der findes mellem Selvstyret og kommunerne. For den øvrige del af det sociale område gælder der, at kommunerne varetager området for offentlig hjælp og arbejdsmarkedsydelse, som er ydelser til personer ramt af arbejdsløshed. Desuden varetager kommunerne området for ældreforsorg i form af hjemmehjælp, driften af plejehjem og andre bosteder for ældre. For de lovbundne udgifter til det sociale område gælder der, at finansieringen af disse ydelser mellem Selvstyret og kommunerne er fastsat i henhold til den gældende lovgivning for området, men hovedparten af ydelserne finansieres af Selvstyret. 14

15 Således finansierer Selvstyret udgifterne til børnetilskud i 100 % omfang. For underholdsbidrag, hvor faderskabet til barnet ikke er fastslået eller hvor den ene forælder er afgået ved døden, da er det ligeledes Selvstyret som finansierer disse udgifter. For underholdsbidrag, hvor faderen ikke overholder sin betalingsforpligtigelse, da påhviler det imidlertid kommunen at finansiere udgiften. Ydelser til barselsdagpenge og alderspension finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 90/10 %. For førtidspension gælder der, at der er to ordninger for finansieringen af dette område. Det omfatter den gamle ordning, som finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 90/10 %. Den gamle ordning omfatter de førtidspensionister, som blev tilkendt ret til førtidspension inden den 1. januar Personer der er blevet tilkendt førtidspension efter denne dato er omfattet af den nye ordning for førtidspension, hvor udgifterne finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 50/50 %. Den nye ordning blev indført som følge af, at det forekom der foregik en form for kassetænkning i visse kommuner, hvor der blev arbejdet for, at personer på offentlig hjælp med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet overgik til førtidspension. Eftersom Selvstyret finansierede 90 % af udgifterne til førtidspensionen og kommunerne finansierede udgifterne til offentlig hjælp, så var det hensigtsmæssigt for kommunerne, at disse personer overgik fra offentlig hjælp til førtidspension. Den nye ordning finansieres reelt set stadig i forholdet 90/10 % mellem Selvstyret og kommunerne da det kommunale bloktilskud forhøjes med et beløb der svarer til kommunernes udgifter udover den gamle 50/50-ordning. Den enkelte kommune modtager derfor deres andel af stigningen i det kommunale bloktilskud, som er fastlagt på baggrund af sammensætningen af befolkningen i kommunen. For de to ordninger for førtidspension skal der gælde, at udgifterne til den gamle ordning skal falde over tid, mens udgifterne til den nye ordning omvendt skal stige. I praksis forekommer det imidlertid, at det særligt i de senere år har været vanskeligt for kommunerne at administrere de to ordninger. Således er der eksempelvis flere kommuner, som har kommet til at placere nytilkomne førtidspensionister under den gamle ordning, hvilket har resulteret i nogle utroværdige regnskabstal. Det har medført, at det har svært at foretage en korrekt regulering af kommunernes bloktilskud på baggrund af forbruget under de to ordninger. Endelig gælder der for førtidspension, såvel som alderspension, at kommunerne har mulighed for at tildele personlige tillæg til den enkelte pensionist. De personlige tillæg kan fx omfatte tilskud til køb af briller eller et tillæg, som sikrer, at pensionisten har et bestemt månedligt beløb til rådighed at leve for efter de faste udgifter er betalt. Satserne for både alders- og førtidspension reguleres efter udviklingen i forbrugerpriserne fra Grønlands Statistik. Den automatiske regulering af disse satser blev indført for satserne for alderspension med virkning fra 1. juli 2007, mens det for satserne for førtidspension blev indført med virkning fra 1. juli Reguleringen blev indført i forbindelse med en forhøjelse af disse satser efter de havde været uændrede siden For boligsikring gælder der, at ydelsen finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 60/40 %, men kommunerne kompenseres for deres andel af udgifterne gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud, så reelt set er det Selvstyret der finansierer området for boligsikring 100 %, 15

16 og den nuværende ordning har dermed karakter af omfordeling af midler fra kommuner med store udgifter til boligsikring til kommuner med færre udgifter til boligsikring. Alle de ovenfor beskrevne lovbundne ydelser for det sociale område administreres og udbetales af bopælskommunen. Efter udbetalingen fremsender bopælskommunen på månedsbasis en refusionsanmodning til Selvstyret for den del af udgifterne til de lovbundne ydelser, som det påhviler Selvstyret at finansiere. Der forekommer, at være områder hvor der er mulighed for at skabe en administrativ forenkling. Det gælder ikke mindst området for førtidspension. Desuden gælder der, at Selvstyret har begrænsede muligheder for at kontrollere, at de begæringer der fremsendes til Selvstyret med anmodning om refusion er korrekte. Selvstyret og kommunerne har således forskellige økonomisystemer. I dag fremsender kommunerne registrantlister til Selvstyret, hvor der på papir står, hvor meget den enkelte person har modtaget af en given ydelse, som der nu anmodes om refusion for. For teknik og miljøområdet omfatter kommunernes driftsopgaver brandvæsenet, veje, kloakker, senrydning og renovation mv. Det er Selvstyret, som varetager den overordnede planlægning af natur og miljøområdet, herunder affaldsplanlægning og naturbeskyttelse af levende ressourcer mv. For erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet gælder der, at både Selvstyret og kommunerne yder erhvervsstøtte og foretager andre erhvervs- og beskæftigelsesfremmende tiltag. Endvidere afholder kommunerne udgifterne til arbejdsmarkedsydelse, som svarer til dagpenge i Danmark. Endelig driver kommunerne vejlednings- og introduktionscentrene, Piareersarfiit, som bl.a. fungerer som arbejdsmarkedskontor, uddannelsesvejledning og afholdelse af diverse kurser, som skal sikre parathed i forhold til arbejdsmarkedet eller videreuddannelse. Selvstyret yder et tilskud på halvdelen de samlede udgifter til driften af Piareersarfiit, mens kommunerne finansierer den anden halvdel af udgifterne. For anlægsområdet gælder der, at finansieringen af en række anlægsopgaver er placeret 100 % i Selvstyret eller kommunerne, mens en række andre anlægsopgaver finansieres mellem parterne i forholdet 50/50 %. Overordnet set gælder der, at for områder Selvstyret har ansvaret for, da er det Selvstyret, som har ansvaret for at finansiere anlægsopgaver tilknyttet disse områder. For de kommunale ansvarsområder gælder der tilsvarende, at for en række områder, da påhviler det selv kommunerne at finansiere anlægsopgaver tilknyttet disse områder, men for en række områder, da kan Selvstyret gennem tilskud finansiere op til halvdelen af anlægsudgiften. Det gælder fx institutioner for ældre i form af plejehjem mv., hvor Selvstyret finansierer halvdelen af anlægsudgiften, mens det påhviler kommunen at finansiere den anden halvdel og den efterfølgende drift af institutionen. Det kommunale bloktilskud Størrelsen af det kommunale bloktilskud afklares gennem årlige forhandlinger mellem de grønlandske kommuners landsforening (KANUKOKA) og Departementet for Finanser, som fra Selvstyrets side varetager de økonomiske relationer med kommunerne. I sidste instans er det Inatsisartut, som fastsætter størrelsen af det kommunale bloktilskud gennem vedtagelse af finansloven og tillægsbevillinger. 16

17 Det væsentligste element og hovedindholdet i forhandlingerne om det kommunale bloktilskud udgøres af økonomisk kompensation til kommunerne for udgifter til de opgaver, som kommunerne bliver pålagt at udføre som følge af de love Inatsisartut vedtager, som har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Endvidere omfatter det afregning af kommunernes udgifter til de lovbundne udgifter for førtidspension og boligsikring. Desuden reguleres det kommunale bloktilskud for den halvdel af udgifterne til driften af de landsdækkende børn og unge institutioner samt handicapinstitutioner i Selvstyret, som finansieres af kommunerne gennem reduktion af kommunernes bloktilskud. Disse forhold er nævnt i det foregående afsnit. Ved bloktilskudsforhandlingerne for 2010 og 2011 har Selvstyret endvidere anvendt det kommunale bloktilskud som et finanspolitisk styringsinstrument, hvor Selvstyret har foretaget en finanspolitisk stramning ved at nedsætte det kommunale bloktilskud med 30 mio. kr. fra 2010 og igen yderligere 8 mio. kr. fra En af årsagerne til at Selvstyret har foretaget denne stramning overfor kommunerne er, at kommunerne fra 2009 har gennemført en strukturreform med forventede medfølgende rationaliseringsgevinster. Desuden gælder der, at bloktilskuddet fra staten udgør over halvdelen af Selvstyrets indtægtsgrundlag, og med selvstyreaftalen ligger det fast, at bloktilskuddet fra staten reguleres med udviklingen i de danske priser og lønninger. Dette i modsætning til kommunernes indtægtsgrundlag, som hovedsageligt udgøres af de løbende skatteindtægter, hvorfor udviklingen i kommunernes samlede indtægter i større grad afspejler den realøkonomiske fremgang i samfundet. Og med de seneste års økonomiske krise i Danmark, så har pris- og lønreguleringen af statens bloktilskud udgjort 1,6 % for 2010 og 1,1 % for 2011, hvilket er noget lavere end udviklingen i priser og lønninger i Grønland i den tilsvarende periode. Med nedsættelserne af bloktilskuddet til kommunerne blev det tilsigtet, at Selvstyret og kommunerne oplevede en nogenlunde ensartet udvikling i deres indtægter. Kommunerne har desuden bidraget til den ekstraordinære uddannelsesindsats gennem en nedsættelse af det kommunale bloktilskud. Kommunernes bidrag til den ekstraordinære udgjorde 12,3 mio. kr. i 2006 stigende til 77,7 mio. kr. fra Endelig gælder der, at det kommunale bloktilskud gerne nedsættes når Inatsisartut vedtager ny lovgivning for skatteområdet. Det er som følge af udformningen af skattesystemet, hvor ca. 75 % af de samlede skatteindtægter fra personskatter, den fælleskommunale skat samt selskabs- og udbytteskatten i dag tilfalder kommunerne, mens kun 25 % af skatteindtægterne tilfalder Landskassen gennem landsskatten på 11 %. Det medfører, at vedtager Inatsisartut fx at indføre en øget beskatning af fri bil, så tilfalder ca. 75 % af skatteprovenuet fra den øgede beskatning kommunerne. For at Inatsisartut har mulighed for at føre en effektiv skattepolitik, så nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende det merprovenu kommunerne modtager i skatteindtægter som følge af den øgede beskatning af fri bil. Det kommunale bloktilskud blev således nedsat med 6 mio. kr. fra 2010 som følge af kommunale merindtægter ved indførsel af øget beskatning af fri bil. Tilsvarende gælder det ved forhøjelse af satserne for fx alders- og førtidspension, hvor Selvstyret og kommunerne finansierer udgifterne i forholdet 90/10 %, at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende det merprovenu kommunerne modtager i skatteindtægter som følge af forhøjelsen af satserne. Skatteudligning og fordeling af det kommunale bloktilskud 17

18 Den økonomiske udligning mellem kommunerne i Grønland foretages gennem udligning af personskatter, fordelingen af det kommunale bloktilskud samt fordelingen af provenuerne for den fælleskommunale skat og selskabs- og udbytteskatten. Udligning af personskatter foretages ved at kommunerne modtager/afgiver i det omfang deres indkomstgrundlag er mindre end 90% af gennemsnittet/over 115% af gennemsnittet. Indkomstgrundlag beregnes ved en kommuneskat på 20, som er den lavest mulige skatteprocent. I 2010 udgør skatteprocenten 25 % i Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, mens den udgør 27 % i Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia. Udligningsordningen for personskatter medfører, at Kommuneqarfik Sermersooq årligt afgiver omkring 78 mio. kr. til udligningsordningen, hvoraf Qaasuitsup Kommunia modtager omkring 75 mio. kr., mens Kommune Kujalleq modtager de resterende 3 mio. kr. Qeqqata Kommunia befinder sig i det interval, hvor den hverken bidrager eller modtager. Udligningen af personskatter mellem kommunerne foretages med en vis forsinkelse, idet de baserer sig på de senest realiserede tal. Skatteudligningen for fx 2012 vil således basere sig på de realiserede skatter i Dermed gælder det, at hvis der er en kraftig nedgang i skatteindtægterne i en given kommune så slår det igennem i kommunens skatteindtægter med det samme, men denne kommune modtager først en kompensation for nedgangen i skatteindtægterne ved udligningen af personskatter 3 år efter. Det kommunale bloktilskud samt provenuerne for den fælleskommunale skat og selskabs- og udbytteskatten fordeles efter samme metode. Det indebærer, at disse fordeles efter kommunens relative befolkningstal vægtet med kommunens relative forsørgerbyrde. Forsørgerbyrden beregnes ved summen af børn og unge under 18 år og antallet af ældre over 65 år i forhold til antallet af personer i den arbejdsduelige alder mellem 18 år og 64 år. Dermed oplever en kommune en stigning i fordelingen af midlerne, når børn, unge og ældre flytter til kommunen. Det skyldes, at både folketallet og forsørgerbyrden vil stige. En kommune oplever omvendt en nedgang ved fordelingen af midlerne, når der flytter en person til kommunen, som er i den arbejdsduelige alder. Midlerne stiger som følge af et højere folketal, men denne stigning mere end modsvares af en samtidig reduktion i midlerne som følge af en lavere forsørgerbyrde. Det kommunale bloktilskud har gennem de senere år udgjort i størrelsesordenen 800 mio. kr., mens provenuerne for den fælleskommunale skat på 6% samt selskabs- og udbytteskatten udgør henholdsvis omkring 425 mio. kr. og 100 mio. kr. årligt. Dermed fordeles der i alt omkring mio. kr. årligt mellem kommunerne efter denne metode. Det medfører, at en kommune modtager omkring kr. mere årligt, når en person i alderen 0-17 eller over 65 år flytter til kommunen, mens kommunen tilsvarende mister omkring kr. årligt, når en person i alderen år flytter til kommunen. I nedenstående tabel 1 fremgår forsørgerbyrden for kommunerne med udgangspunkt i befolkningstallet pr. 1. januar Det er angivet som indekstal, hvor indeks 100 er lig med forsørgerbyrden for Grønland samlet set. 18

19 Tabel 7 - Forsørgerbyrden i kommunerne Pr. 1. januar 2010 Indeks Kommune Kujalleq 105,3 Kommuneqarfik Sermersooq 88,2 Qeqqata Kommunia 100,5 Qaasuitsup Kommunia 111,6 Grønland - i alt 100,0 Med udgangspunkt i ovenstående tabel 1 og den beskrevne fordelingsmåde af det kommunale bloktilskud samt provenuerne for den fælleskommunale skat og selskabs- og udbytteskatten, så gælder det, at Kommuneqarfik Sermersooq modtager væsentligt mindre pr. borger end de tre andre kommuner ved fordelingen af midlerne. Den lave forsørgerbyrde i Kommuneqarfik Sermersooq har baggrund i den store koncentration af tilkaldt arbejdskraft i Nuuk by. 4. Indtægter Den offentlige sektor har to primære indtægtskilder: Indkomst- og formueskatter samt overførsler fra udlandet, dvs. bloktilskud fra Danmark og overførsler fra EU. Tabel 8 Realøkonomisk fordeling af offentlige indtægter, udvalgte poster, 2008 Staten Kommuner Selvstyre Samlet offentlig sektor Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasi-selskaber Renter samt udbytter Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler i alt Driftsindtægter i alt Kapitalindtægter i alt Drifts- og kapitalindtægter i alt Kilde: Grønlands Statistik Anm.: De kommunale indtægter i form af løbende overførsler og kapital indtægter består alene af overførsler og indtægter fra Selvstyret, og derfor er de ikke talt med i de samlede offentlige indtægter. Enhed: kr. Tabellen ovenfor viser, den realøkonomiske fordeling af samtlige de offentlige indtægter fordelt på realøkonomiske poster og mellem stat, kommune og selvstyre. Det ses, at de fleste indtægter i det offentlige ender i landskassen, mens omkring 3,8 mia. kr. går direkte i de kommunale kasser heraf er omkring 1,8 mia. kr. kommunalt bloktilskud fra Selvstyret, hvorfor de samlede offentlige indtægter ikke summer på tværs af offentlige enheder. Tabel 9 Fordeling af provenu på skattetyper, kr. % Personlig indkomstskat ,0 Selskabsskatter mv ,3 Arbejdsmarkedsbidrag ,7 Skat af formue, ejendom mv ,4 Afgifter på varer og tjenesteydelser ,6 I alt ,0 19

20 Kilde: Skatte- og Velfærdskommissionen, Baggrundsrapport, maj 2010 og Skattestyrelsen Tabellen ovenfor viser fordelingen af skatteprovenuet i Det offentlige skatteprovenu består hovedsagligt af personlig indkomstskat, dernæst kommer der også et bidrag fra afgifter på varer og tjenester. De offentlige indtægter er baseret på arbejdsindsats og beskatning heraf er en væsentlig faktor i det personlige incitament til at arbejde. Et særlig karakteristika ved den grønlandske offentlige sektor, er, at så stor en del af indkomsterne, gennem bloktilskuddet, er uafhængige af den generelle økonomiske udvikling i landet. Det giver sikkerhed i urolige tider og gør det muligt, at opbygge en stor offentlig sektor. 5. Offentlig beskæftigelse Den samlede beskæftigelse i Grønland er i høj grad påvirket af den offentlige sektor. Dette er gennem direkte ansættelse i den offentlige sektor, men også gennem ansættelse i et af de offentligt ejede selskaber. Tabel 10 - Antal årsværk i Grønland fordelt på udvalgte brancher Antal årsværk i alt i Grønland Fiskeri Råstofudvinding Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter Andel af offentligt ansatte i Grønland 49 % 44 % 44 % 45 % 44 % Andel af offentligt ansatte i Danmark 30 % 31 % 31 % 30 % 30 % Kilde: Grønlands Statistik Enhed: Årsværk og procent Tabel 10 viser, at der var årsværk i Grønland i 2006, og at der heraf var beskæftigede årsværk i den offentlige sektor. Dermed er det offentlige 2,5 gange så stor som den næststørste branche: Handel og reparationsvirksomhed og der er næsten 10 gange så mange ansatte som i Fiskeri. Der har været en stigning i antal årsværk i Grønland i alt på 3,6 % fra 2002 til 2006, mens antallet af beskæftigede i det offentlige har været konstant i perioden. Stigningen i beskæftigelse stammer fra en positiv udvikling i de private sektorer. Det skal nævnes, at ansatte i f. eks. Royal Greenland A/S indgår i branchen Handel og reparationsvirksomhed, selvom man ville forvente, at de fandtes under Fiskeri. Grunden hertil, er at Royal Greenland A/S er registreret som en engrosvirksomhed i GER-registeret, hvorfor Grønlands Statistik placerer ansatte i Royal Greenland A/S under Handel og reparationsvirksomhed. Andre ansatte i selvstyreejede virksomheder er at finde i en kategori, der svarer til virksomhedens branche, selvom de er ejet af Grønlands Selvstyre. Tabel 10 viser også, at den offentlige sektor i Grønland er meget større end den danske, når man måler det i procent af den samlede beskæftigelse. Andelen af ansatte i den offentlige sektor i 20

21 Grønland er næsten 50 % større end i Danmark. Denne forskel kan skyldes smådriftsulemper, der findes ved at have skoler og sygehjælp og andre offentlige ydelser i yderdistrikterne. Hvis man sammenligner en skolelærer i en større by, hvor der er 20 elever i klasserne med en skolelærer i en mindre by eller bygd, hvor der er 5 elever i klassen, så kan man argumentere for at skolelæren i byen, alt andet lige, underviser fire gange så meget på den samme tid. Rekrutteret arbejdskraft Som det er tilfældet med mange sektorer i Grønland, så er det også nødvendigt for den offentlige sektor at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, især Danmark. Dette er nødvendigt, fordi der er et kvalifikationsmæssigt mismatch mellem grønlandsk arbejdsudbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Grønland. Der er højere efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft end der findes i den grønlandske arbejdsstyrke. Tilsvarende er udbuddet af arbejdskraft med lav eller ingen uddannelse større end efterspørgslen efter denne type arbejdskraft. Der pågår flere initiativer, der har til formål at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke i Grønland samt give bedre muligheder til de unge, der er under uddannelse eller på vej ind i uddannelsessystemet. Endelig er der også regionale forskelle på arbejdsmarkedet hvor der, i områder med lave indbyggertal, nemt opstår situationer med mismatch på det ene eller andet område. Der er i den offentlige sektor en stor udfordring med hyppig udskiftning blandt medarbejderne. Der er især en tendens til, at arbejdskraft rekrutteret fra udlandet tager tilbage efter kort tid og tager erfaring og viden med sig. Det er bemærkelsesværdigt, at der også importeres arbejdskraft fra Danmark til f. eks. byggebranchen. Det er altså ikke kun længerevarende uddannelser der er brug for i Grønland der er i lige så høj grad behov for personer med en faglig uddannelse. Og det er ikke kun i byggebranchen, der er behov for arbejdskraft, men også inden for pleje- og pædagogområdet er der allerede nu stor efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Og det er vel at mærke korte videregående uddannelser, som for en stor dels vedkommende findes i Grønland. Arbejdsstyrken En velfungerende offentlig sektor kan være med til at øge arbejdsstyrkens kompetenceniveau, hvilket også er til gavn for den private sektor. Ud over den direkte samfundsmæssig gevinst ved en effektiv offentlig sektor bidrager en effektiv offentlig sektor også positivt til den private sektor. Med en så stor andel af den samlede beskæftigelse koncentreret i den offentlige sektor er der også mulighed for at uddanne arbejdskraften gennem sundt arbejdsmiljø, god ledelse og opkvalificering. Det bidrager alt sammen til, at arbejdskraftens kompetencer forbedres, hvilket også er til gavn for den private sektor der har brug for kvalificeret arbejdskraft. Størstedelen af den højtuddannede arbejdskraft, der findes i Grønland, er ansat i den offentlige sektor. For at sikre vækst i økonomien, er det vigtigt, at der kommer vækst i den private sektor. Derfor er det vigtigt, at der også er højtuddannet arbejdskraft i den private sektor. 6. Erhvervsengagement De største virksomheder der opererer i Grønland er helt eller delvist ejet af Selvstyret. Det er med til at forstærke billedet af, at den offentlige sektor har stor betydning for den samlede økonomi. 21

22 Tabel 11 - Offentlige ejede selskaber, ultimo 2009 Navn Royal Greenland A/S 1 Ejerandel % Anskaffelses værdi (ultimo) Indre værdi Branche Fiskeri og fiskeproduktion KNI A/S Handel og service TELE Greenland A/S Telekommunikation Royal Arctic Line A/S Skibstrafik Air Greenland A/S Flytrafik 37, Rederiafviklingsselskabet af Afviklingsselskab NunaMinerals A/S Mineralefterforskning 37, A/S Boligselskabet INI Boligadministration Grønlands Turistog Erhvervsråd A/S Turisme Great Greenland A/S Skind og pels Inuit Service Company Service Greenland Venture A/S Ventureselskab NunaOil A/S Olieefterforskning Grønlandshavnens Ejendomme A/S 3 Logistik Grønlandsbanken A/S 4 Bank 13, Greenland Development A/S Udvikling Ejendomsselskabet Illuut Boligbyggeri A/S I alt Kilde: Landskassens Regnskab 2009 Enhed: Procent og tusinde kr. 1 I 2009 er der indskudt 250 mio. kr. som ny aktiekapital, 2 Selskabet er i 2009 overdraget til Inuit Service Company A/S, 3 Forventes solgt 1. januar 2011 og 4 Grønlandsbanken udbetalte ikke udbytte i 2009 som følge af lovgivning om finansiel stabilitet Det fremgår af tabellen ovenfor, at Selvstyret har aktier for en anskaffelsesværdi af ca. 2,9 mia. kr. investeret i det nationale erhvervsliv. Investeringerne spænder fra fiskeproduktion over industriproduktion til handel og trafik samt service. De fleste af disse selskaber er landsdækkende. Den indre værdi af disse selskaber er ved udgangen af 2009 opgjort til at være 3,5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 22 % i forhold til anskaffelsesværdien. 22

23 Som nævnt i introduktionsafsnittet så driver Grønlands Selvstyre, udover ovennævnte selskaber, en række kvasieselskaber som såkaldte nettostyrede virksomheder. Disse virksomheders drift afspejler sig direkte på Selvstyrets finanslov. Af nettostyrede virksomheder skal følgende væsentlige virksomheder nævnes: Nukissiorfiit (Energiforsyningen), Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radio (KNR) tæller med som nettostyrede virksomheder. Det har vist sig vanskeligt for de fleste af de offentligt ejede virksomheder at skabe tilfredsstillende driftsresultater, hvilket bidrager til opfattelsen af de offentlige virksomheder, som ineffektive. Det offentliges erhvervsengagement har stor betydning for den samlede økonomiske udvikling. Tabel 12 Udbytter fra offentligt ejede selskaber 2009 FL2010 FFL2011 BO2012 TELE Greenland A/S KNI A/S Royal Arctic Line A/S Inuit Service Company ,5 30,5 Rederiafviklingsselskabet af * Great Greenland A/S Grønlandsbanken A/S ,9 14,9 Nunatta Naqiterivia Royal Greenland A/S Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S NunaMinerals A/S NunaOil A/S Greenland Development A/S Air Greenland A/S A/S Boligselskabet INI Grønlandshavnens Ejendomme A/S ** Illuut A/S Greenland Venture A/S I alt ,4 87,4 Kilde: Forslag til Finanslov 2011 Enhed: Mio. kr. * Selskabet er blevet solgt eller afviklet ** Forventes solgt 1. januar 2011 for 24 mio. kr. Tabel 12 viser, at en stor del af de Selvstyreejede selskaber ikke giver et direkte økonomisk afkast i form af udbytteindtægter. I de fleste tilfælde er dette forventeligt, da nogle af selskaberne har til formål at igangsætte projekter, der kan give afkast i fremtiden, f. eks. NunaMinerals A/S, NunaOil A/S og Greenland Venture A/S, mens det ikke er forventet af andre virksomheder, som burde kunne generere profit, som f. eks. Royal Greenland A/S og Air Greenland A/S. Det skal dog bemærkes, at med en samlet værdi af aktierne på 3,5 mia. kr. så svarer en udbytte betaling på 60 mio. kr. til at afkast på 1,7 %. 23

24 De fleste af selskaberne har monopol på det grønlandske marked, hvilket medfører nogle problemer med f. eks. høje priser og for lidt innovation. Gennem servicekontrakter, hvor landskassen betaler selskaber for bestemte ydelser, er det forsøgt at give nogle tydelige rammer for politisk indblanding i driften af de selvstyreejede selskaber. Derved forsøges opnået et arm-længde forhold mellem Selvstyre og de enkelte selskaber. Uden servicekontrakter ville en lang række ydelser, som i dag leveres i yderdistrikter, ikke blive leveret af en profitmaksimerende direktion. Denne konstruktion sikrer, at der er et stort udbud af varer og tjenester i yderdistrikterne. Det har dog også nogle uheldige konsekvenser at pålægge selskaberne at levere ydelser gennem servicekontrakter. Servicekontrakterne kommer ikke i udbud, og det medfører, at prisfastsættelsen ikke sker på markedslignende vilkår. Derfor er der risiko for et prisen for ydelserne sættes for højt eller for lavt i forhold til prisen på et marked med fuldkommen konkurrence. Det kan medføre et samfundsøkonomisk tab i forbindelse med levering af ydelser i henhold til servicekontrakterne. Nogle af Selvstyret selskaber har stor betydning, både regionalt og nationalt, at det offentlige har store interesser i driften af selskaberne. For eksempel, så står Royal Greenland A/S antageligt med en vis overkapacitet i den landbaserede produktion som følge af påbud fra det politiske system og driftsomkostningerne er dermed formentlig højere end de ville have været med en profitmaksimerende ledelse. Omvendt så har det store offentlige engagement også en positiv betydning for selskaberne. Der blev ydet tilskud til Royal Greenland i form af indskydelse af aktiver, hovedsageligt bygninger til en værdi af 598 mio. kr. i I 2002 indskød Grønlands Hjemmestyre 200 mio. kr. i selskabet som direkte kapitaltilskud. Derudover stillede Grønland Hjemmestyre hhv. 288 mio. kr. og 269 mio. kr. i ansvarlig lånekapital i årene 1998 og I 2009 fik Royal Greenland et kontant kapitalindskud på 250 mio. kr. samt et lån på 250 mio.kr. Dette er problematisk af flere grunde. Dels er det omkostningstungt for det offentlige, dels skaber det en forvridning af markedet i fiskerisektoren. Tabel 19 - Netto rentebærende gæld, mio.kr. Ultimo året 2008 Royal Greenland A/S KNI A/S Air Greenland A/S 0 Royal Arctic Line A/S 167 TELE Greenland A/S 727 I alt Kilde: PØB2010 Tabellen ovenfor viser, at de største selvstyreejde selskaber i 2008 havde en samlet gæld på lidt over 4 mia. kr. Det er ikke problematisk i sig selv, men det begrænser mulighederne for yderligere investeringer og sætter krav til øget indtjening til betaling af afdrag og renter. Især Royal Greenland A/S er påvirket af stor gæld udgør en stor en udgiftspost. Kombineret med faldende kvoter er Royal 24

25 Greenland A/S i en situation, hvor yderligere fald i omsætningen kan give nye økonomiske problemer. Økonomisk Råd skriver i som anbefaling deres rapport, at det bør iværksættes en overvågning af gældssituationen og at nye lån kun bør optages såfremt det går til investeringer i rentable aktiver. 7. Offentlige Finanser Fokus i beskrivelsen af de offentlige finanser er et korte sigt, men det lange sigt er også meget vigtigt at have fokus på. På det kortere sigt er der også behov for øget kontrol med de offentlige udgifter for at vende det nuværende DAU underskud til at overskud. Tabel 13 - Nøgletal for Landskassen R2007 R2008 R2009 FL2010 FFL2011 BO2012 BO2013 BO2014 Landskassens Udgifter heraf anlæg Landskassens Indtægter DAU-saldo Kilde: PØB2010 og Forslag til Finanslov 2011 Enhed: kr. Tabellen ovenfor viser udviklingen i DAU saldoen. Det ses, at det først er i 2014, at der er et forventet overskud på DAU saldoen. Derudover er det værd at bemærke, at der i 2009 blev realiseret et DAU underskud på 950 mio. kr., mens det forventede underskud kun var på 311 mio. kr. Det skyldes hovedsagligt ekstraordinær tilførsel af kapital til Royal Greenland på i alt 500 mio. kr. FL2010 og FFL2011 er udformet, så der er balance på den løbende drift i Selvstyret og underskuddet kan derfor tilskrives udlån til Selvstyrets virksomheder især Nukissiorfiit. Disse lån betales tilbage, tillagt markedsrenter, og udgør en investering i landets infrastruktur, som på længere sigt forventes at give et afkast til landskassen. Fra 2007 til 2013 forventes det ifølge ovenstående tabel, at landskassen reduceres med omkring 2,3 mia. kr. inden der i 2014 er et lille overskud. Tilsvarende kan man for kommunerne opstille tabeller der viser den historiske udvikling i regnskaberne. Tabel 14 - Nøgletal for kommunernes regnskaber R2007 R2008 R2009 Kommunernes Udgifter heraf anlæg Kommunernes Indtægter Resultat Kilde: Kanukoka, tusinde kr. 25

26 Tabellen ovenfor viser at kommunerne i de seneste år har svinget mellem overskud og underskud på under 3,5 % af indtægterne. Finansiel status Selvstyret havde i 2008 opbygget en likviditet på omkring 2 mia. kr., som pga. et stort underskud på DAU saldoen var faldet til 1,3 mia. kr. i Tabel 15 Selvstyrets finansielle regnskab, ultimo Likvide- og fondsbeholdninger Tilgodehavender herunder udlån til virksomheder Investering i virksomheder (ultimo anskaffelsesværdi) Aktiver Kortfristet gæld (inkl. mellemværende med virksomheder) Langfristet gæld 0 0 Andre passiver (anlægs og renoveringsfonden) Balancekonto Passiver Kilde: Landskassen Regnskab 2009, mio. kroner Tabellen ovenfor viser landskassens finansielle status i Her ses, at der er en likvid beholdning på 1,3 mia. kr. og at der i 2009 ikke er nogen langfristet gæld. Derudover er det værd at bemærke, at der er udlånt 1,6 mia. kr. til virksomheder heraf 1,3 mia. kr. til Nukissiorfiit og 250 mio. kr. til Royal Greenland A/S. Tabel 16 - Kommunernes finansielle regnskab, ultimo Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender Skattetilgodehavender Langfristede tilgodehavender Uomsættelige aktiver Aktiver Kortfristet gæld Langfristet gæld Regulerende passiver Kapitalkonto Passiver Kilde: Kanukoka, tusinde kroner Tabellen ovenfor viser kommunernes finansielle regnskab i 2008 og heraf kan man se, at de likvide aktiver overstiger både den kortfristede og den langfristede gæld. 7.1 Likviditet På grund af en årrække med forventede underskud på DAU saldoen kommer der et øget pres på likviditeten. 26

27 Tabel 17 Landskassens likviditetsudvikling , i mio. kr. FL2010 FFL2011 BO2012 BO2013 BO2014 Likviditet primo DAU-resultat Afløb A&R-fond Likviditet ultimo Kilde: Departementet for Finanser Det fremgår af tabel 17, at der i FFL2011 er budgetteret med en forringelse i likviditeten, som følge af underskud på DAU-saldoen og afløb fra anlægs- og renoveringsfonden. Derfor er det nødvendigt, at Landskassen i 2010 og i de kommende år optager lån i størrelsesordenen 1 mia. kr. i alt for at forbedre likviditeten. Selvstyret har en målsætning om at der til en hver tid er minimum 600 mio. kr. i landskassen. De skyldes udsving i betalinger i løbet af måneden samt et ønske om at have økonomisk handlefrihed. Som det fremgår af ovenstående tabel vil likviditeten ultimo 2011 være under denne grænse, såfremt der ikke optages lån i udlandet. Tabel 18 Anlægs- og Renoveringsfonden, mio. kr Primo Ultimo* Kilde: Departementet for Finanser * Ultimo 2010 er forventet. Det antages, at afløb til A%R fonden er på 100 mio. kr. Tabel 18, viser udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden. Der har været en stigning i de midler der er sat til side i fonden, og som Selvstyret derfor allerede har forpligtet sig til. Men efter 2009 er det beløb faldet. Det er nødvendigt at skelne mellem landskassens samlede likviditet og den frie likviditet. Selvom der er penge i landskassen, så er det ikke midler der kan bruges til nye projekter. Midlerne er allerede disponeret. Anlægs- og renoveringsfonden er således ikke et udtryk for at der ligger en likviditetsbeholdning svarende til dennes størrelse. Den angiver i stedet det beløb som Selvstyret via Finansloven har afsat til diverse projekter, som endnu ikke er færdiggjorte. Det er urealistisk at forestille sig, at alle planlagte projekter kommer til udbetaling samtidig. Det er kapaciteten i byggebranchen ikke stor nok til. Men hvis man forestillede sig, at det var tilfældet, så er den frie likviditet ultimo 2010 på -123 mio. kr. (= ). Udlandslån Som beskrevet ovenfor, så har landskassen behov for at optage et lån for at sikre tilstrækkelig likviditet i de kommende år. Naalakkersuisut er i forhandling om et lån på 250 mio. kr., som skal sikre likviditeten allerede i Men der er i de kommende år behov for yderligere lånoptagelser eller etablering af trækningsretter i banker. For at opretholde tilstrækkelig likviditet er det nødvendigt at optage lån i udlandet i størrelsesordenen 1 mia. kr. indenfor de næste 3 år. 27

28 7.2 Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd udgav i november 2010 en rapport og en teknisk rapport der giver en detaljeret beskrivelse af de langsigtede holdbarhedsproblemer der følger af at videreføre det nuværende offentlige service niveau. Heraf fremgår det med al tydelighed, at den forudsigelige ændring i demografien betyder, at status quo ikke er en mulighed. Figur 3 Samlede offentlige udgifter Pct. af BNP 100 Offentlige udgifter og indtægter Pct. af BNP udgangspunkt for modelberegning udgifter indtægter Anm.: Ekskl. renter, tillagt salg af varer og tjenester. BNP skønnet i Fremskrivning fra holdbarhedsmodel med 1 pct. produktivitetsvækst. Kilde.: Grønlands Økonomiske Råd (2010) Figuren ovenfor viser, at der i de kommende år kommer et stort hul mellem indtægter og udgifter og baggrunden er den demografiske udvikling. Hvis man fordeler det akkumulerede underskud i perioden ud på hvert år i perioden, betyder det, at der hvert år skal spares op mod 1 mia. kr. Til sammenligning er FL2011 godkendt med et underskud på 213 mio. kr. og det selvom der i disse år er relativt lille pres på de offentlige udgifter. En konsekvens af denne model er, at jo længere man venter med at begynde at spare, jo mere skal der hvert år spares for at lukke hullet. Løsningen ligger i en omstrukturering af de offentlige ydelser og offentlige udgifter, så der er større overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Ovenstående understreger behovet for at gennemføre strukturelle ændringer i opbygningen af den offentlige sektor. 28

29 8. Referencer Danmarks Statistik, Statistikbanken (NAT01 og OFF16), Forslag til Finanslov 2011, Grønlands Selvstyre, 2010, Grønlands Statistik, Statistikbanken, Grønlands Økonomiske Råd (2010), Kanukoka, Kommunale regnskaber 2009, Landskassens Regnskab 2009, Grønlands Selvstyre, 2010, Offentlige finanser 2008, 2009:2, Grønlands Statistik, 2010, Politisk-Økonomisk Beretning 2010, Departementet for Finanser, 2010, Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040, Grønlands Økonomiske Råd, 2010, 29