UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011

2 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Sammenfatning Rapportens opbygning Om undersøgelsen Målgrupper, formål og omfang Udbytte for borgere og virksomheder Borgernes udbytte af en virksomhedspraktik Virksomhedernes udbytte af en virksomhedspraktik Borgernes udbytte af en ansættelse med løntilskud Virksomhedernes udbytte af en ansættelse med løntilskud Opfølgning på tilbuddene Varighed og krav om forudgående ledighed Varighed af virksomhedspraktik Varighed af ansættelse med løntilskud Krav om forudgående ledighed ved løntilskud i privat virksomhed Rimelighed, merbeskæftigelse, kvoter mv Rimelighedskrav Merbeskæftigelseskrav Kvoter for ansættelser med løntilskud Underskrift fra en ansat Ydelse og tilskud Løn- og arbejdsvilkår virksomhedspraktik Løn- og arbejdsvilkår ansættelse med løntilskud Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Mentorordningen Administration Uensartet administration... 27

4 1. Indledning og sammenfatning Denne undersøgelse vedrører rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats det vil sige tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Undersøgelsen skal ses på baggrund af den politiske aftale En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker. Aftalen indebærer blandt andet, at kommunerne med virkning fra den 1. januar 2011 har en særlig økonomisk tilskyndelse til at benytte sig af en virksomhedsrettet indsats. Med henblik på at sikre, at kommunerne har de rette betingelser for at benytte den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, besluttede partierne bag aftalen, at der skulle gennemføres en evaluering af, om reglerne og rammerne for de virksomhedsrettede tilbud fungerer optimalt. Denne undersøgelse indgår som et af flere elementer i denne evaluering. Undersøgelsen er gennemført i løbet af efteråret Undersøgelsens grundlag er syv fokusgruppeinterview med offentlige og private virksomheder samt jobcentermedarbejdere. 1.1 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der blandt sagsbehandlere og virksomheder er udbredt tilfredshed med den virksomhedsrettede indsats, altså redskaberne virksomhedspraktik og løntilskud. Der er fem hovedkonklusioner: 1. Betydning for borgerne: Den overordnede vurdering er, at der er tale om særdeles effektfulde redskaber for borgerne. Virksomhedsrettede forløb har værdi for mennesker, der ellers ville have problemer med at komme ind på jobmarkedet. Nogle får job i direkte forlængelse af den støttede beskæftigelse, andre får træning i at arbejde, udvidet deres netværk, styrket deres CV, ligesom de får mulighed for at afprøve nye brancher. 2. Betydning for virksomhederne: Oprettelse af praktikpladser er for mange forbundet med at tage et socialt ansvar. Men ikke alene. For både praktikanter og ansatte i løntilskud gælder det, at borgeren skal bidrage til virksomhedernes produktion (gælder både for offentlige og private virksomheder), og at der er tale om er en effektiv og relativt billig rekrutteringskanal (gælder særligt for private virksomheder). 3. Varighed, rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav: Reglerne omkring den virksomhedsrettede indsats fungerer i det store hele tilfredsstillende. Det gælder blandt andet reglerne om, hvor længe en virksomhedspraktik og et løntilskudsjob må vare, reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af støttet og ordinær arbejdskraft på virksomheden og 1

5 reglerne om, at en ansættelse med løntilskud skal udgøre en udvidelse af antallet af ansatte. 4. Administration blanketter: Der synes at være et behov for at lette administrationen i forhold til især ansættelse med løntilskud. Den forekommer at være meget ressourcekrævende, hvilket blandt andet skyldes den manglende digitalisering og omfanget og karakteren af de blanketter, der skal udfyldes og udveksles. Det administrative arbejde er af et sådant omfang, at det utvivlsomt er hæmmende for brugen af redskabet. 5. Administration offentlige løntilskudspladser: Reglerne for offentligt løntilskud forekommer at være besværlige at håndtere. Vurderingen er, at der bruges unødige ressourcer på flere gange om året at skulle beregne på løn, satser og timer, ligesom det på virksomheden kan skabe logistiske problemer, at ansatte med løntilskud arbejder på nedsat tid. 1.2 Rapportens opbygning I de følgende kapitler er undersøgelsens resultater beskrevet nærmere. I kapitel 2 beskrives undersøgelsens metode. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af, hvilke målgrupper der er omfattet af den virksomhedsrettede indsats, og hvilket formål indsatsen har. Derudover beskrives omfanget af indsatsen. I kapitel 4 beskrives sagsbehandlernes og virksomhedernes vurdering af, hvilket udbytte virksomhederne og borgerne har af en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud. Kapitel 5 handler om reglerne for, hvor længe virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud må vare. Derudover behandles reglerne om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud i private virksomheder. I kapitel 6 rettes fokus mod regler, der skal overholdes, før en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud kan etableres. Det drejer sig bl.a. om det såkaldte rimelighedskrav og kravet om merbeskæftigelse. I kapitel 7 behandles ydelser og tilskud. Det vil bl.a. sige reglerne om borgernes løn- og arbejdsvilkår, når de er i virksomhedsrettede forløb, løntilskuddet som arbejdsgiveren får samt tilskud til hjælpemidler og mentor. Endelig drejer kapitel 8 sig om den administrative byrde, der er forbundet med den virksomhedsrettede indsats. Det handler blandt andet om blanketterne og jobcentrenes forskelligartede administration af reglerne. 2

6 2. Om undersøgelsen Som led i undersøgelsen har Slotsholm gennemført syv fokusgruppeinterview: To med offentlige virksomheder, to med private virksomheder og tre med sagsbehandlere. I alt har 87 personer deltaget i undersøgelsen. Heraf 45 medarbejdere fra 23 jobcentre, 25 repræsentanter for offentlige virksomheder og 17 for private virksomheder. Fokusgrupperne er gennemført i september 2011 og afholdt både øst og vest for Storebælt. Virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, er både store, mellemstore og små. Der har således deltaget repræsentanter for virksomheder med færre end ti ansatte, virksomheder med mellem ti og 50 ansatte og virksomheder med flere end 50 ansatte. Alle virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, har aktuelle erfaringer med den virksomhedsrettede indsats. De er således rekrutteret blandt virksomheder, der i juni 2011 havde haft mindst tre ledige ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik inden for de seneste tre måneder. Nogle virksomheder har været repræsenteret ved chefer eller medarbejdere fra virksomhedens personale- eller HR-afdeling. Fra andre virksomheder er det ejeren, lederen eller en mellemleder, der har deltaget. Deltagerne fra jobcentrene har været sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, afdelingsledere og faglige koordinatorer. 1 Alle sagsbehandlere, der er rekrutteret til at deltage i undersøgelsen, har erfaring med virksomhedsrettede tilbud og samarbejde med virksomheder i den forbindelse. Ud over de syv fokusgrupper bygger undersøgelsen på en gennemgang af lovgivning og blanketter samt udvalgt data fra Jobindsats.dk. Undersøgelsens resultater kan ikke anvendes til at sige, hvad alle virksomheder og sagsbehandlere mener om den virksomhedsrettede indsats. Det skyldes dels det lave antal deltagere i undersøgelsen. Dels det forhold, at synspunkter fra virksomheder, der ikke har aktuelle erfaringer med den virksomhedsrettede indsats, ikke er repræsenterede i undersøgelsen. 2 Undersøgelsen kan til gengæld give et billede af, hvad udvalgte sagsbehandlere og virksomheder med kendskab til virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud mener om ordningerne og de regler, der udgør rammerne omkring dem. 1 Af fremstillingsmæssige årsager omtales disse medarbejdere fra jobcentrene som sagsbehandlere i rapporten. 2 Når der i rapporten henvises til virksomheder og sagsbehandlere, er det således deltagerne i undersøgelsen. Ikke alle virksomheder og sagsbehandlere. 3

7 3. Målgrupper, formål og omfang Det overordnede formål med virksomhedspraktik er at bidrage til, at borgerne så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det umiddelbare sigte ifølge 42 stk. 3 i Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik kan tilbydes til personer, der har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på enten ordinære vilkår eller i løntilskud. Følgende grupper kan deltage i virksomhedspraktik: Modtagere af a-dagpenge, kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse eller sygedagpenge samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Det overordnede formål med ansættelse med løntilskud er som for virksomhedspraktik at bidrage til, at borgerne så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det umiddelbare sigte er, ifølge 52 i samme lov, at give borgeren mulighed for oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ansættelse med løntilskud kan tilbydes borgere, der modtager a-dagpenge, kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge (ledige), førtidspension samt nyuddannede personer med handicap. I denne undersøgelse er fokus rettet mod de rammer, der gælder for a- dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Virksomhedspraktik og løntilskudsjob udgør omkring en tredjedel af de aktive tilbud, der blev givet til alle målgrupper under ét i For a- dagpengemodtagere var tallet højere, nemlig 40 pct., jf. tabel 1. Blandt kontanthjælpsmodtagere var ca. 20 pct. af aktiveringsforløbene i 2010 ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik. I november 2010 vedtog Folketinget en ændring af reglerne om statslig refusion til kommunerne med henblik på at skabe et øget incitament til at benytte virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 4

8 Tabel 1. Antal aktiveringsforløb i 2010 A-dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder Ansættelse med løntilskud i private virksomheder I alt Den virksomhedsrettede indsats andel af forløbene 40 pct. 22 pct. 19 pct. Kilde: og egne beregninger. 5

9 4. Udbytte for borgere og virksomheder Der er generel tilfredshed med den virksomhedsrettede aktivering blandt de sagsbehandlere og virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. 3 Et overordnet resultat er, at både borgere, virksomheder og kommuner har et udbytte af redskaberne. 4.1 Borgernes udbytte af en virksomhedspraktik Virksomhedspraktik betragtes som et effektivt redskab i forhold til en række forskellige grupper ledige. Virksomhedspraktik kan være en effektiv metode til at få et indtryk af en branche, der er ny for den ledige. Det er også et godt redskab til personer, som ikke kan sælge sig selv til en samtale, eller som ikke formår at skrive en ansøgning. En praktik giver de, der ellers ville have en lille chance for job i en almindelige ansættelsesproces, en mulighed for at komme uden om køen. Virksomhedspraktik kan også have stor betydning for borgere, der ikke umiddelbart er i stand til at fylde en løntilskudsplads eller et ordinært job. Altså de såkaldt svage grupper. Disse borgere får i virksomhedspraktikken mulighed for at afprøve, hvordan det er at gå på arbejde (fx at møde stabilt og til tiden eller arbejde nogle timer om ugen på trods af sygdom), de får mulighed for at opbygge selvværdet, og de får et indtryk af et erhverv. I forhold til unge anvendes virksomhedspraktik desuden (især i offentlige virksomheder) i forbindelse med uddannelsesforløb. Hvis det fx er en fordel for den unge at have erfaring fra ældreomsorgen eller en børneinstitution forud for, at en uddannelse påbegyndes, så rettes praktikken ind mod det. Derudover kan virksomhedspraktik være en god måde for de unge at afprøve en branche, før de vælger at uddanne sig inden for området. Virksomhedspraktik betragtes som et godt redskab, hvis borgeren er klar til det. Nogle af de sagsbehandlere, der har deltaget i undersøgelsen, beskriver, at der med den seneste refusionsomlægning der øger den kommunaløkonomiske tilskyndelse til at benytte virksomhedsrettede tilbud er kommet et ekstra ledelsesmæssigt pres på sagsbehandlerne for at få borgere i virksomhedspraktik så hurtigt som muligt. Konsekvensen kan være, at borgeren kommer i praktik, før de egentlig er klar til det. Det kan, ifølge sagsbehandlerne føre til, at deres depression, angst eller andet forværres, eller at et misbrug igen tager til. Sagsbehandlerne beskriver, at 3 Dette resultatet understøttes af to kvantitative undersøgelser af sagsbehandleres og virksomheders oplevelse af beskæftigelsesindsatsen: Beskæftigelsesindsatsen ifølge sagsbehandlerne (2011) og Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne (2011). Begge rapporter er udarbejdet af Slotsholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen. 6

10 de tidligere kunne benytte et tilbud om vejledning og opkvalificering evt. med en mentor tilknyttet med det formål at gøre de svagere grupper klar til at komme ud i en virksomhed. Nu skal de ud så hurtigt som muligt. Det skal understreges, at ovenstående er udtryk for en kommunal praksis og ikke forhold i loven. Der er således intet i loven, der forhindrer, at svagere ledige starter i et vejledningsforløb for derefter at overgå til et forløb i en virksomhed. 4.2 Virksomhedernes udbytte af en virksomhedspraktik Private virksomheders udbytte af at tage praktikanter ind er blandede. Synspunktet vi gør det, fordi vi er socialt ansvarlige, er udbredt. Mange virksomheder har små forventninger til, hvor meget arbejdskraft, de får ud af en praktikant de gør det for at løfte et socialt ansvar og for at hjælpe kommunen med at afklare praktikantens arbejdsevne. De private virksomheder fremhæver, at en god relation til kommunens jobcenter kan være vigtig. Når kommunens oplever virksomhedens sociale engagement, glider samarbejdet om løntilskudsjob lettere. Der er private virksomheder, der oplever, at virksomhedspraktik kan bruges som en rekrutteringskanal. Men det er mindst lige så almindeligt, at borgeren viser sig at være dårligere, end virksomhederne forventer, og at en ordinær ansættelse derfor ikke følger efter virksomhedspraktik. Mens det blandt private virksomheder kun er få, der mener, at praktikanter er en egentlig arbejdskraftressource, så forholder det sig anderledes blandt offentlige virksomheder. Også på disse kender man til at få praktikanter, der er for svage til at udgøre nogen egentlig arbejdskraftressource. Men i en række tilfælde indgår personer i virksomhedspraktik i den almindelige opgaveløsning. For kommunen som helhed er der tale om en dobbeltgevinst højere refusion og mere arbejdskraft. 4.3 Borgernes udbytte af en ansættelse med løntilskud Løntilskudsjob er et redskab, der typisk bruges til ledige med relativt mange ressourcer. Redskabet anvendes bl.a. til nyuddannede, til stærkere ledige eller til de lidt svagere i forlængelse af en praktik. Både virksomheder og sagsbehandlere giver udtryk for, at borgerne har fordele af et løntilskudsjob. Borgerne skifter passiv ydelse ud med et aktivt arbejdsliv og en almindelig løn, de får arbejdserfaring, mulighed for at opbygge et netværk og eventuelt dygtiggøre sig inden for et område. For nogle borgere vil løntilskudsjobbet (især i den private sektor) blive afløst af ustøttet beskæftigelse på samme virksomhed. Andre kan til gengæld 7

11 bære både erfaring og en referenceperson med sig derfra, hvilket giver en lettere adgang til et job. En repræsentant for en stor virksomhed siger: Det betyder faktisk noget at kunne skrive på sit CV, at man har bidraget til at udvikle et millionprojekt, uanset om det så skete i et løntilskudsjob. Det har stor betydning for borgerne, om et løntilskudsjob er privat eller offentligt. Det handler dels om forskellige vilkår for ansættelserne (se afsnit 7.2), men også om, at sandsynligheden for, at en ansættelse med løntilskud fører til en ordinær ansættelse, er forskellig i de to sektorer. Undersøgelsens deltagere vurderer, at et privat løntilskudsjob er en relativt sikker vej til job, hvorimod det er mere sjældent, at et offentligt løntilskudsjob direkte fører samme vej Virksomhedernes udbytte af en ansættelse med løntilskud For både offentlige og private virksomheder er det afgørende, at det rent økonomisk kan betale sig at have ansatte med løntilskud. Den ansatte skal således tilføre virksomheden værdi. Det overordnede billede er, at offentlige institutioner i større eller mindre udstrækning bruger ansatte med løntilskud til en de facto udvidelse af bemandingen, mens ansættelser med løntilskud for private virksomheder i højere grad betragtes som en effektiv og relativt billig rekrutteringskanal. Der er således som udgangspunkt forskel på den tilgang, som arbejdsgivere i de to sektorer har til ansatte med løntilskud. Blandt de offentlige virksomheder har nogle indrettet sig på, at løntilskudspersoner ligesom det er tilfældet med praktikanter indgår i den almindelige drift. Personer, der er ansat med løntilskud, indgår således i vagtplanen. De offentlige virksomheder vurderer, at personer i løntilskud kun yderst sjældent har udsigt til et job i direkte forlængelse af tilskudsperioden. Mens man i private virksomheder kan vælge at lade job med løntilskud hænge sammen med jobåbninger, er logikken i den offentlige sektor en anden. Det er den allerede af den grund, at de offentlige arbejdspladser har kvoter (se afsnit 6.3) for, hvor mange løntilskudspladser de skal have. Men at der ikke umiddelbart er et ustøttet job i forlængelse af tilskudsperioden betyder ikke, at forløbet efter et offentligt løntilskudsjob automatisk er en ny ledighedsperiode. Dels oplever de offentlige virksomheder at miste løntilskudspersoner, fordi disse har fået et ustøttet job andetsteds. Oplevelsen er, at det er nemmere for personen at få et sådant, fordi vedkommende allerede er i ansættelse. Dels peger flere på, at en god 4 Denne vurdering bakkes i øvrigt op af kvantitative undersøgelser, jf. fx Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik af Rosholm og Svarer,

12 løntilskudsperson bliver kendt i miljøet, og derfor vil blive valgt frem for andre, hvis institutionen eller andre institutioner i området inden for nogle måneder har en ledig stilling. De private virksomheder ser anderledes på ansættelser med løntilskud. De bruger i høj grad ordningen som rekrutteringskanal. En repræsentant for en privat virksomhed siger: Det er ret enkelt. Hvis vi slår en stilling op, får vi mindst 900 ansøgninger. Det har vi ikke tid til. Med løntilskud får vi i princippet en billig prøvetid, hvor vi kan finde ud af, om vi har fundet den rette kandidat. Det er en velfungerende måde at rekruttere på. 4.5 Opfølgning på tilbuddene To forhold forekommer at være afgørende for, at såvel borgerne som virksomhederne får udbytte af de virksomhedsrettede forløb. Nemlig tæt opfølgning fra jobcentrets side henholdsvis ved opstart og afslutning af forløbene. Virksomhederne oplever til tider, at borgere ikke møder op den første dag i praktikken eller løntilskudsjobbet. Det er generende for virksomhederne, der har brugt ressourcer på at indgå aftalen om forløbet og forberede sig på, at det skulle starte. Men hvis sagsbehandler eller jobkonsulent møder op den første dag, så møder borgeren også op. Derfor udtrykker flere virksomheder ønske om, at kommunerne altid sender en medarbejder ud til virksomheden, når en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob starter. Det kan have den positive sideeffekt, at eventuelle spørgsmål, som virksomheden eller borgeren måtte have om forløbet, straks kan besvares. Derudover peger flere virksomheder på, at de ved forløbets afslutning savner en formel opfølgning fra jobcenterets side. Uden en sådan får virksomhederne let opfattelsen af, at kommunerne alene ønsker at få borgerne i forløb for at leve op til lovgivningen ikke for at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Nogle virksomheder mener derfor, at forløbene bør afsluttes med, at virksomheden og borgeren sammen evaluerer forløbet og udfylder en blanket til jobcentret. En virksomhedsrepræsentant siger: Det at få noteret, hvordan forløbet er gået, giver grundlag for en god dialog mellem os og borgeren. 9

13 5. Varighed og krav om forudgående ledighed 5.1 Varighed af virksomhedspraktik Reglerne om varighed af en virksomhedspraktik indebærer, at varigheden afhænger af borgerens situation. Arbejdsmarkedsparate ledige kan være i virksomhedspraktik i fire uger. Når særlige forhold taler for det hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud kan kontanthjælpsmodtagere være i praktik i op til 13 uger. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 kan være i praktik i op til 13 uger med mulighed for forlængelse til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan der ske en forlængelse. I praksis er der derfor en udbredt fleksibilitet i reglerne vedrørende de ikke-arbejdsmarkedsparate. Undersøgelsen peger i retning af, at der er kommunale forskelle på, hvordan varighedsgrænsen for arbejdsmarkedsparate ledige administreres. Nogle kommuner administrerer kravet sådan, at alle arbejdsmarkedsparate ledige uanset ydelse højst kan være i virksomhedspraktik i fire uger. I andre kommuner gælder varighedsgrænsen på fire uger kun a-dagpengemodtagere, mens alle kontanthjælpsmodtagere som standard kommer i 13 ugers praktik. Virksomhederne og sagsbehandlerne vurderer generelt, at de to gældende regler om varighed er passende, givet de forlængelsesmuligheder der eksisterer. Flertallet af deltagerne mener, at fire uger er en passende periode for virksomheden til at vurdere, om en borger i match 1 passer ind. De fire uger er også en tilstrækkelig periode til at give borgerne et billede af, om virksomheden og branchen er interessant for dem. Der er dog også virksomheder, der mener, at fire uger kan være for kort tid til, at der kan opnås et udbytte af forløbet. Eller til, at besværet med praktikken kan betale sig. Det er således ressourcekrævende at få nye mennesker ind på virksomheden både i forhold til jobcentret (fx udveksling af blanketter) og internt på virksomheden (adgangskort, pc-login, sikkerhedsinstruktioner, introduktion til kolleger etc.). Stort set alle virksomheder oplever, at jobcentrene velvilligt forlænger virksomhedspraktikken for de grupper, hvor det er muligt, hvis virksomheden 10

14 mener, at der er behov for det. Det er i øvrigt også oplevelsen, at dette sker uden nævneværdig administration. Sagsbehandlerne finder, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i reglerne om varighed i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate. Mange opfatter de 13 uger som en op-til-tretten-uger-grænse de giver kortere praktikker, hvis det passer bedre. Da sagsbehandlerne samtidig har forlængelsesmuligheder, er de reelt ikke begrænset af trettenugers-grænsen i hverken opad- eller nedadgående retning. Den generelle holdning blandt sagsbehandlerne er, at der bør være en grænse for varigheden af virksomhedspraktik. Uden en grænse vil der ske en glidning af varigheden. I dag indebærer varighedsgrænsen, at sagsbehandlerne i et vist omfang kan undgå at skulle bruge ressourcer på at diskutere varighed med virksomhederne. Allerede med de gældende regler føler nogle sagsbehandlere sig pressede til at lade praktikkerne vare i mindst 13 uger, også i situationer hvor der ikke er behov for det. 5.2 Varighed af ansættelse med løntilskud A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan være ansat med løntilskud i op til 12 måneder. 5 Undersøgelsen viser, at disse 12 måneder ikke betragtes som en normal varighed af et løntilskudsjob. De fleste jobcentre har interne retningslinjer for, hvor længe en ansættelse med løntilskud typisk må vare. Tre eller seks måneder er ofte standard, med mulighed for forlængelse. Disse interne retningslinjer begrundes typisk med, at tre eller seks måneder er tilstrækkeligt til, at virksomhederne kan vurdere, om de vil ansætte borgeren eller ej. Det er i øvrigt et synspunkt som deles af virksomhederne. Flere sagsbehandlere argumenterer for, at det med en dagpengeperiode på to år er risikabelt at bruge et helt år i et støttet job. De vurderer, at ansættelsen i et løntilskudsjob nedsætter jobsøgningen, og at der ikke er nogen garanti for ordinær ansættelse efter forløbet. I nogle jobcentre afhænger de interne retningslinjer af, om ansættelsen sker i en privat eller en offentlig virksomhed. Mens de private tilskudsjob typisk varer få måneder, så er offentlige ofte længere. Tal fra Jobindsats.dk bekræfter disse resultater. Figur 1 viser andelen af løntilskudsforløb i den offentlige og private sektor, der varer mere end 26 uger. 5 Jf. 53 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 11

15 Figur 1. Andelen af løntilskudsjob, afsluttet i 2010, der havde en varighed på mere end 26 uger. Kilde: Det fremgår, at 6 pct. af de private løntilskudsjob og 18 pct. af de offentlige løntilskudsjob, som a-dagpengemodtagere deltog i i 2010, varede længere end 26 uger. Blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne var den tilsvarende andel henholdsvis 21 pct. og 26 pct. Der er altså en tendens til, at offentlige løntilskudsjob i højere grad end private varer mere end 26 uger. Virksomhederne er generelt tilfredse med varigheden af løntilskudsjobbene. De mener, at det ikke er rimeligt over for borgerne at lade en ansættelse med løntilskud vare i alt for lang tid. Mange borgere udfører et reelt stykke arbejde i virksomheden, og derfor bør de have samme vilkår som de øvrige ansatte inden for en overskuelig periode. Derudover giver flere virksomheder eksplicit udtryk for, at løntilskudsjob på over seks måneder er konkurrenceforvridende. Virksomhederne oplever, at jobcentrene for det meste er villige til at forlænge en løntilskudsansættelse, såfremt der er et klart behov. Billedet er fx, at jobcentret forlænger løntilskudsjobbet, hvis virksomheden garanterer efterfølgende ansættelse på ordinære vilkår. Virksomhederne ønsker ikke, at ansættelserne med løntilskud er kortere end tre måneder. Det er der flere grunde til. En af dem er, at der skal være et rimeligt forhold mellem perioden og besværet ved at etablere tilskudsjobbet og introducere personen til virksomheden, kollegerne og opgaverne. En anden begrundelse er, at en periode under tre måneder kan være for kort til, at man som arbejdsgiver kan få et reelt billede af borgeren. De virksomheder, der argumenterer for, at tre måneder er for kort tid, er typisk også dem, der bl.a. ud fra samme argumentation slet ikke har virksomhedspraktikanter. 12

16 5.3 Krav om forudgående ledighed ved løntilskud i privat virksomhed Et privat løntilskudsjob kan tilbydes til modtagere af a-dagpenge og kontantog starthjælp, der har haft mindst seks måneders ledighed 6. For offentlige løntilskudsjob er der ikke krav om forudgående ledighed. Flere sagsbehandlere kritiserer kravet om forudgående ledighed i forhold til ansætte med løntilskud i den private sektor. Kravet er bl.a. et problem i forhold til a-dagpengemodtagere under 30 år. De har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud af mindst seks måneders varighed. Kravet om seks måneders forudgående ledighed dæmmer op for, at de unge kan komme i løntilskud i private virksomheder. Sagsbehandlerne finder det ulogisk, at den forudgående ledighed opgøres forskelligt afhængigt af, om borgeren er forsikret eller ej. A-dagpengemodtagere skal have haft mere end seks måneders sammenlagt ledighed, mens kontant- og starthjælpsmodtagere skal have haft mere end seks måneders sammenhængende ledighed bag sig, før de kan blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere. Det store flertal af sagsbehandlere bakker op om, at ledige ikke kan blive ansat med løntilskud i det private fra første dag med ledighed. Uden dette krav ville risikoen for misbrug af ordningen være stor. Parallelt med dette, argumenterer nogle sagsbehandlere for, at det er uhensigtsmæssigt, at man allerede fra første dag med ledighed kan få en ansættelse med løntilskud i det offentlige. 6 De danske regler om seks måneders forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud følger EU-reglerne på området. Den såkaldte fritagelsesforordning indebærer således, at ledige, som hovedregel, skal have haft seks måneders forudgående ledighed, før de kan blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. 13

17 6. Rimelighed, merbeskæftigelse, kvoter mv. Antallet af mulige virksomhedspraktikker og løntilskudsjob reguleres af tre regelsæt, nemlig rimelighedskravet, merbeskæftigelseskravet og kvoter for ansættelser med løntilskud i stat, regioner og kommuner. Lovgivningen stiller krav om, at der er et passende forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ansatte med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Kravet kaldes rimelighedskravet. Samtidig skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Det kaldes merbeskæftigelseskravet. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt kvoter for, hvor mange ansættelser med løntilskud, institutioner i stat, regioner og kommuner skal stille til rådighed. Hvis en offentlig arbejdsplads ikke lever op til sin kvote, kan den blive pålagt at afholde jobcentrets udgifter til et alternativt aktivt tilbud til ledige i op til seks måneder. 6.1 Rimelighedskrav Rimelighedskravet fremgår af 62 i lov om en aktiv beskæftigelse: Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det nærmere præciseret, hvor mange virksomhedspraktikanter og løntilskudsansatte, der må være på virksomheden. Der må således være en for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har op til 50 ansatte og herudover en for hver ti ordinært ansatte. 7 Har en virksomhed fx 45 ordinært ansatte må der være op til ni personer i virksomhedspraktik eller i løntilskud på virksomheden. Ansætter virksomheden yderligere 20 personer i ordinære stillinger, må virksomheden have op til 11 personer i virksomhedspraktik eller i løntilskud. Deltagerne i undersøgelsen er generelt enige om, at rimelighedskravet er hensigtsmæssigt, at det fastsatte forhold mellem ordinære og støttede ansatte er fornuftigt, og at sagsbehandlerne holder øje med, at kravet overholdes. 7 Jf. 70 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I undersøgelsen har det vist sig, at det ikke er alle sagsbehandlere og virksomheder, der ved hvordan man forholder sig i en situation, hvor en virksomhed ansætter nye medarbejdere og når op over 50 ordinært ansatte. Nogle er af den opfattelse, at det kan betyde, at man må begrænse antallet af personer i støttet beskæftigelse, fordi virksomheden nu efter deres opfattelse samlet set kun må have én person i løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver ti ordinært ansatte. 14

18 Både sagsbehandlere og virksomheder mener, at rimelighedskravet er hensigtsmæssigt ikke mindst for borgerne. For at borgerne kan få et udbytte af virksomhedspraktikken, er det nemlig nødvendigt, at virksomheden kan afsætte ressourcer til at støtte og vejlede dem. Det er kun muligt, hvis der ikke er for mange tilskudspersoner pr. ordinær medarbejder. Ifølge sagsbehandlerne er rimelighedskravet med til at sikre, at virksomheder ikke misbruger ordningerne. For eksempel er der enkeltmandsvirksomheder, som ønsker tre-fire praktikanter. Disse virksomheder kan umiddelbart afvises med henvisning til rimelighedskravet. Også blandt de virksomheder, der oplyser, at de på grund af rimelighedskravet ikke har mulighed for at ansætte flere med tilskud, er der støtte til rimelighedskravet. Sagsbehandlerne administrerer reglen ved at sikre, at en repræsentant for virksomheden og en repræsentant for virksomhedens ansatte på tro og love skriver under på, at virksomheden ikke har for mange tilskudspersoner i forhold til ordinært ansatte. Ud over tro og love-erklæringen har jobcentrene svært ved at kontrollere overholdelsen af kravet. I samarbejdet med virksomhederne er der mange sagsbehandlere, der gør en indsats for at sikre, at rimelighedskravet er overholdt. De spørger ind til, rådgiver om og forholder sig til rimelighedskravet. Men de kender kun til egne ledige i virksomhedspraktik og løntilskud. De ved fx ikke, om virksomheden har ledige fra nabojobcenteret eller en anden aktør i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Derfor efterlyser flere sagsbehandlere et redskab, som kan give dem et overblik over virksomhedernes anvendelse af støttet beskæftigelse. Enkelte repræsentanter for kommunale arbejdspladser beretter, at antallet af produktionsenheder de såkaldte p-numre 8 i kommunen er blevet tilpasset med det formål at optimere kommunens mulighed for at benytte sig af virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud. Har en skole fx en SFO tilknyttet, vil det være en fordel at samle både skole og SFO under samme p-nummer. Det vil nemlig betyde, at man mere frit kan disponere over, om man ønsker, at personerne i virksomhedspraktik og med løntilskud hovedsageligt skal arbejde på skolen eller i SFO en. Mens der overordnet set er stor tilslutning til rimelighedskravet, er der også enkelte sagsbehandlere og virksomhedsrepræsentanter, der giver udtryk for, at visse regler burde justeres. En af dem handler om, at det kan være svært at få de svageste ud i virksomhedspraktik, når disse tæller med inden for rimelighedskravet. Hvis 8 Det fremgår af 4 og 6 i bekendtgørelse af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet tildeler produktionsenheder under virksomheden et entydigt p-nummer. Det sker dog i praksis ved, at virksomheden på selv opretter, ændrer eller nedlægger p-numre. 15

19 virksomhederne har et begrænset antal pladser, og svage og stærke borgere tæller lige meget, er der en tendens til, at svage borgere vælges fra. Flere sagsbehandlere har altså den holdning, at personer i matchgruppe 2 ikke bør indgå i opgørelsen af rimelighedskravet. Parallelt hermed argumenterer nogle få for, at man burde genindføre den regel, man har haft frem til den 1. januar 2011, hvor offentlige virksomheder kunne undtages fra rimelighedskravet, såfremt det kunne godtgøres, at personer i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob ville kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Argumentet (der er kommet fra virksomheder, der har et socialt sigte i forvejen) er, at man med denne undtagelse kunne tage mennesker ind af rent sociale årsager og altså uden at have nogen forventning om, at disse ydede et positivt arbejdsmæssigt bidrag til virksomhedens drift. Det kan man ikke mere. Man må være mere kritisk og i lighed med andre vurdere, hvorvidt der er et rimeligt forhold mellem den støttede persons arbejdsevne og den indsats, der er forbundet med at have vedkommende, fordi virksomheden har et begrænset antal pladser. Der er også enkelte, der peger på, at rimelighedskravet burde gøres op i timer og ikke personer. Det kan forekomme ulogisk, at en praktikant, der er på virksomheden i ganske få timer om ugen, tæller som en hel tilskudsperson. Parallelt hermed forekommer det ulogisk, at en købmand kan få tre tilskudspersoner, hvis han har tilknyttet 15 flaskedrenge. 6.2 Merbeskæftigelseskrav Deltagerne i undersøgelsen mener, at det såkaldte merbeskæftigelseskrav i hvert fald i princippet er fornuftigt. Kravet er, at personer i løntilskud ikke må fortrænge ordinært ansatte. Når private og offentlige virksomheder ansætter en løntilskudsperson, skal der derfor være tale om merbeskæftigelse. Merbeskæftigelseskravet fremgår af 61 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ansættelse med løntilskud [...] skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats præciserer i 64, stk. 2, hvad der skal forstås ved en nettoudvidelse, nemlig merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående tre måneder. Ifølge samme bekendtgørelses 67, stk. 2 gælder det særligt for offentlige virksomheder, at vurderingen af, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, 16

20 skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed. Sagsbehandlerne administrerer reglen ved at sikre, at en repræsentant for virksomheden og en repræsentant for virksomhedens ansatte på tro og love skriver under på, at merbeskæftigelseskravet er overholdt. Til trods for, at sagsbehandlernes administration af rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet i udgangspunktet er den samme (modtagelsen af underskrifter på tro og love), så er der alligevel forskel i tilgangen til de to krav. En central forskel er, at rimelighedskravet er noget, sagsbehandlerne i relationen til virksomhederne spørger ind til, rådgiver om og forholder sig til. Helt samme billede tegner der sig ikke i forhold til merbeskæftigelseskravet. Nogle få sagsbehandlere rådgiver også om dette, men de fleste synes at have svært ved at give præcise råd om, hvad der skal til, for at virksomheden kan skrive under på, at det er opfyldt. Forklaringen er tilsyneladende en usikkerhed om, hvordan reglerne skal tolkes. Lever en produktionsvirksomhed fx op til kravet, hvis denne ønsker en tilskudsperson i produktionshallen, og der lige er blevet afskediget én på kontoret? En del sagsbehandlere har særlige vanskeligheder ved at forstå reglerne om merbeskæftigelse i det offentlige. De er usikre på, hvad der er afgørende for, om en offentlig virksomhed lever op til kravet om merbeskæftigelse. Nogle mener fejlagtigt at reglerne er de samme som for private virksomheder, mens andre mener, at offentlige virksomheder ikke skal leve op til kravet om merbeskæftigelse Kvoter for ansættelser med løntilskud Kommunerne, regionerne og staten har pligt til at stille et antal løntilskudsansættelser til rådighed. Antallet eller kvoten fastsættes en gang årligt af beskæftigelsesministeren. Kan en myndighed ikke stille det fastsatte antal løntilskudspladser til rådighed, kan den blive pålagt at afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige, der går glip af en ansættelse med løntilskud i virksomheden, i op til seks måneder. 10 Samlet set er vurderingen blandt både sagsbehandlere og repræsentanterne for de offentlige virksomheder, at kvoterne i en vis udstrækning har betyd- 9 En opfattelse, der muligvis understøttes af, at blanket AB201 om Arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud i felt 7 om nettoudvidelse/merbeskæftigelse har anmærkningen: Udfyldes kun af private virksomheder. 10 Jf a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 17

Dansk Metal - Himmerland

Dansk Metal - Himmerland Dansk Metal - Himmerland Hvordan kan du være med til at undgå misbrug af virksomhedspraktik og løntilskudsjob? Dine opgaver og dit ansvar Som tillidsrepræsentant skal du inddrages og skrive under på, at

Læs mere

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension. 106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Enhed for Kvalitet og Tilsyn NOTAT Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 11 Virksomhedspraktik og nytteindsats

Læs mere

Tilskudsjob i Svendborg Kommune

Tilskudsjob i Svendborg Kommune Direktørområde Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Tilskudsjob i Svendborg Kommune I forbindelse med kontanthjælpsreformen der trådte i kraft den 1. januar

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K. Den 31. august 2005

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K. Den 31. august 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 1016 København K Den 31. august 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i høring af 1. juli 2005 fremlagt udkast til ændring i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

LEDIGE I JOB MED LØNTILSKUD VEJLEDNING FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

LEDIGE I JOB MED LØNTILSKUD VEJLEDNING FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER LEDIGE I JOB MED LØNTILSKUD VEJLEDNING FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER Udgivet af BUPL Fyn Bornholmsgade 1 5000 Odense C Tlf.: 3546 5830 www. Bupl.dk Maj 2011 AKTIVERING MED MENING HVORDAN BIDRAGER DU SOM TILLIDSREPRÆSENTANT

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet. Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk

Læs mere

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune april 2011 Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser: Vedrørende: Notat om konsekvenserne af Beboerlisten forsalg om begrænsing af løntilskud og Virksomhedspraktik Sagsnavn: Forslag fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskudsjob (Møde 28.

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2016-1 - Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK... 3 FORMÅLET MED ORDNINGEN... 4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN... 4 PRINCIPPERNE

Læs mere

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:

Læs mere

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune Version 2 - oktober 2013 Side 2... Vejledning om Retningslinjer for ansættelse med løntilskud De oprindelige Retningslinjer

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker Ordning for kommunale virksomhedspraktikker 2017-1 - Indhold INDLEDNING...3 FORMÅLET MED VIRKSOMHEDSPRAKTIK...3 FORMÅLET MED ORDNINGEN...4 ARBEJDSGANG/ÅRSCYKLUS FOR HÅNDTERING AF ORDNINGEN...4 PRINCIPPERNE

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Efter lov om

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Virksomhedspraktik og løntilskud

Virksomhedspraktik og løntilskud Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Virksomhedspraktik og løntilskud Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Bilag 2: Fakta om virksomhedsrettede redskaber

Bilag 2: Fakta om virksomhedsrettede redskaber Bilag 2: Fakta om virksomhedsrettede redskaber Virksomhedsrettede tilbud afgrænses i LBK nr. 1342 ad 21/11/2016 af 3 tilbudsformer: - Virksomhedspraktik - Nyttejob - Løntilskud Fælles for virksomhedspraktik

Læs mere

Bilag 12 til MED aftalen

Bilag 12 til MED aftalen NOTAT HR-Centret Bilag 12 til MED aftalen 17-09-2016 Retningslinjer vedr. ansættelser på særlige vilkår Det er Hovedudvalgets opgave at aftale retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud)

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud) Vordingborg Det lokale Beskæftigelsesråd Vordingborg Kommune Februar 2014 Strategi for nytteindsats i Vordingborg Kommune Nytteindsats er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen efter reglerne om virksomhedspraktik,

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Tillidsvalgtes roller og opgaver

Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A f a g o g a r b e j d e Tillidsvalgtes roller og opgaver FØR I opretter en virksomhedspraktik på arbejdspladsen s 4 n Initiativet s 4 n Personalepolitiske retningslinjer s 4 n Virksomhedspraktikantens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato KLE 15.20.04G01 Sagsidentifikation Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence U: Udbetaler 1.

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence U: Udbetaler 1. 15. marts 2012/ ssekretariatet Kapitel 3 Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft 5 istå arbejdssøgende med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft 7 Tilbyde

Læs mere

Notatet ser ikke på nytteindsats, der er en særlig form for virksomhedspraktik, hvor formålet kun er, at den ledige arbejder for sin ydelse.

Notatet ser ikke på nytteindsats, der er en særlig form for virksomhedspraktik, hvor formålet kun er, at den ledige arbejder for sin ydelse. N O T A T Analysenotat om virksomhedspraktik April 2017 J.nr. Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedsfastholdelse Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv

Læs mere

FAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik

FAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik Version 9, december 2016 FAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik Bilag til Spilleregler om brug af løntilskudsjob i Frederikshavn kommune Indledning I forbindelse med evaluering af spilleregler

Læs mere

N O T A T. Analysenotat om løntilskud

N O T A T. Analysenotat om løntilskud N O T A T April 2017 Analysenotat om løntilskud J.nr. Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), som aftalt

Læs mere

Partnerskabsaftale. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe. mellem. J. nr P20 1 Sag: 2009/

Partnerskabsaftale. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe. mellem. J. nr P20 1 Sag: 2009/ Partnerskabsaftale mellem Gladsaxe Kommune og Jobcenter Gladsaxe J. nr. 15.04.10P20 1 1. Indledning Denne partnerskabsaftale er indgået mellem Gladsaxe Kommune som arbejdsgiver og Jobcenter Gladsaxe. Aftalen

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent orgerservice eskæftigelsesindsats Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæf 21b, stk. 3-5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge optagelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

TRIN FOR TRIN. Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin

TRIN FOR TRIN. Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin april 2011 TRIN FOR TRIN F O A F A G O G A R B E J D E Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin Få mere information om løntilskudsjob

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen med ikrafttræden 01.01.14 og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med ikrafttræden 30.12.13 har medført en ny aktiveringsmulighed

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.

Læs mere

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik april 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Løntilskudsjob og virksomhedspraktik Tillidsrepræsentantens rolle på private arbejdspladser LØNTILSKUDSJOB OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK Tillidsrepræsentantens rolle på

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER KORT FORTALT Denne folder beskriver de forskellige ordninger, der kan hjælpe nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ind

Læs mere

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS 1 Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at - bistå arbejdssøgende med at få arbejde - give service til private og offentlige arbejdsgivere,

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT

OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT SAMMEN MED JOBCENTRET SLIDE / JO MERE STRATEGISK OG LANGSIGTET - JO FLERE FORDELE SLIDE / 2 SLIDE / 3 Som virksomhed får man Løst opgaver her og nu Mulighed for risikofri

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007

Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007 Samtlige jobcentre, kommuner m. fl. Oversigt over ikrafttræden af de enkelte elementer i lov nr. 176 af 27. februar 2007 Der er en række forskellige ikrafttrædelsesdatoer i lov nr. 176 af 27. februar 2007

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Virksomhedspraktik. Løntilskudsansættelser

Virksomhedspraktik. Løntilskudsansættelser 1 Kvalitetsstandarder vedr. virksomhedspraktik og løntilskuds - pladser til afklaring og opkvalificering af ledige Standard nr. 5 Vejledning til testvirksomhederne Virksomhedspraktik Løntilskudsansættelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. 1. januar 2019) (UT = Undtagelsesbestemmelser)

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. 1. januar 2019) (UT = Undtagelsesbestemmelser) Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. 1. januar 2019) (UT = Undtagelsesbestemmelser) Privat Emne løntilskud Målgrupper Personer omfattet af LAB 2, nr. 1-6, 8 og 11-14. Personer

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. april 2018) (UT = Undtagelsesbestemmelser)

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. april 2018) (UT = Undtagelsesbestemmelser) Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. april 2018) (UT = Undtagelsesbestemmelser) Privat Emne løntilskud Målgrupper Personer omfattet af LAB 2, nr. 1-6, 8 og 11-14. Personer

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job

Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S Aktivitet er vejen til job Velfærdsaftalens nye regler om ledige 2007-2008 Arbejdsmarkedsstyrelsen Oktober 2007 Mange ændringer ét formål

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Ballerup Kommune. CVR-nr Delberetning vedrørende temarevisionen 2014

Ballerup Kommune. CVR-nr Delberetning vedrørende temarevisionen 2014 Ballerup Kommune CVR-nr. 58 27 17 13 Delberetning vedrørende temarevisionen 2014 Indholdsfortegnelse 1. Temarevision 2014 virksomhedspraktik og løntilskud 2 1.1 Omfang og indhold 2 1.2 Grundlag og resultater

Læs mere

Praktikker & løntilskud

Praktikker & løntilskud Praktikker & løntilskud Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: En forudsætning for at få flere ledige i job er, at Odense Kommune skal indgå og sikre et forpligtende samarbejde med virksomhederne.

Læs mere