Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Transkript

1 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

2 Vækst med vilje

3 Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Produktion: Schultz Grafisk Pris: Kr. 50,00 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Tlf.: [email protected] eller hentes på hjemmesiden Henvendelse vedrørende publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: [email protected] Hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse 1. Et samfund båret af vækst og værdier Danmarks udfordringer Danmarks velstand Højere beskæftigelse Styrket produktivitet Danmarks velstand i Danmarks vækstvilkår Vækst gennem mennesker Vækst gennem investeringer Vækst gennem iværksætteri og virkelyst Vækst gennem forskning og innovation Vækst gennem frie og åbne markeder Regeringens vækstprogram Større frihed og virkelyst Bedre brug af viden og ressourcer Effektiv konkurrence Offensiv udnyttelse af globaliseringen Vækst med vilje 3

5

6 Forord Regeringen ønsker, at Danmark også i fremtiden er præget af velstand, velfærd og muligheder for den enkelte. Det kan ikke lykkes uden, at vi får skabt øget vækst. Vækst er en forudsætning for, at vi kan forbedre hospitaler, skoler og ældreomsorg. Men vækst og velfærd er ikke nogen selvfølge. Udfordringerne er store, og den internationale konkurrence er benhård. På afgørende punkter er danske vækstvilkår ikke gode nok. Det gælder på områder som skat, uddannelse, viden, konkurrence på markederne og åbenhed over for udlandet. Derfor fremlægger regeringen nu en bred vækststrategi. Vækst med vilje kalder vi strategien for at signalere, at væksten ikke kommer af sig selv. Der er behov for en markant politisk indsats. Vækst med vilje sigter mod, at vi får skabt flere arbejdspladser og højere produktivitet. Regeringen vil iværksætte reformer og strukturforbedringer, så der er gode rammebetingelser for vækst. Bedre rammer for den enkeltes udfoldelse, virkelyst og idérigdom skaber grundlag for vækst og fornyelse i vores samfund. Regeringen sætter ind med et langsigtet reformprogram på de områder, der er afgørende for den fremtidige velstand. I strategien opstiller vi mål for, hvor vi skal hen. Mål, der følges op af konkrete initiativer. I de kommende måneder og år vil regeringen lancere reformer på blandt andet skatte-, iværksætter-, arbejdsmarkeds-, forsknings- og uddannelsesområdet. Med Konkurrenceevnepakken fra januar 2002 har regeringen allerede sat en række ting i gang. Vækststrategien vil årligt blive evalueret for at tage temperaturen på vækstvilkårene i Danmark. Hvor langt er vi fra målene? Og hvor er der behov for nytænkning og handling? Regeringen vil inddrage erhvervslivet, organisationer og arbejdsmarkedets parter i arbejdet med at gennemføre vækststrategien. Målet er ambitiøst. Danmark skal være blandt de steder i verden, hvor det er bedst at arbejde, bo og leve. Den enkelte dansker skal have en bedre hverdag. Det er jo det, det hele handler om. Regeringen Vækst med vilje 5

7

8 1. Et samfund båret af vækst og værdier

9 Danmark er blandt verdens mest velstående lande. Arbejdsløsheden er lav. Der er lav inflation og overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser. Vi har et godt udgangspunkt. Men der er også en anden side af historien. Om et velfærdssamfund under pres, hvor der er behov for fornyelse og forbedring på en række områder. Om en befolkning, hvor der er stadig flere ældre medborgere, der selvfølgelig skal have god omsorg og service. Samtidig med at mange føler, at der er for meget systemtænkning, og at vi har et så højt skattetryk, at det ikke kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Det er historien om et erhvervsliv, der har et højt aktivitetsniveau, men som de seneste år har tabt konkurrenceevne over for udlandet. Om virksomheder, som vil få stadig sværere ved at finde tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere. Om unge, der har brug for bedre uddannelser. Det er kort sagt historien om et Danmark, der om ti år ikke nødvendigvis ligger i top, hvis vi ikke gør noget. For allerede i dag er der tegn på, at vi ikke er tilstrækkeligt godt rustet på en række af de områder, der skal sikre velstanden og velfærden i de kommende årtier. Regeringen har derfor ambitiøse mål for Danmarks fremtid. Vi skal om fem og ti år fortsat kunne måle os med de bedste, når det drejer sig om velstand, lav arbejdsløshed og styr på finanserne. Vi skal have genskabt tilliden til kerneydelserne i velfærdssamfundet. Og vi skal styrke erhvervslivets konkurrencedygtighed. Alt dette uden, at svaret er stigende skatter tværtimod. Uden vækst er vi ikke i stand til at finansiere fremtidens velfærd og samtidig forny vores samfund. Regeringen fremlægger derfor en samlet vækststrategi, der skal bidrage til at skabe det bedst mulige grundlag for vækst i beskæftigelse og produktion. Vækstvilkårene i Danmark skal styrkes, så flere danskere kommer i arbejde, og vi bliver bedre til at skabe værdier, når vi er på job. Så vi får stadig mere ud af hver krone, vi investerer. Det er en vækst, vi vil noget med. En vækst med vilje. 8 Vækst med vilje

10 Figur 1.1. Regeringens vækststrategi Vækst, Velfærd & Fornyelse REGERINGENS VÆKSTSTRATEGI Frihed & virkelyst blandt borgere og virksomheder Respekt for det enkelte menneske og vores omgivelser Åbenhed over for vores omverden Med vækststrategien peger regeringen på, hvilken vej vi skal gå for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark. Regeringen vil skabe et Danmark med mere frihed, respekt og åbenhed, jf. figur 1.1. Et Danmark, hvor der er bedre plads til, at borgere og virksomheder kan være med til at skabe vækst. Vejen til et samfund i fortsat fornyelse går gennem større frihed og virkelyst både for den enkelte borger og den enkelte virksomhed. Regeringen vil gøre op med systemer og regler, der mindsker incitamenterne til f.eks. at yde en ekstra indsats, at vælge tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende eller at gå fra overførselsindkomst til et fast arbejde. Både borgere og virksomheder skal have bedre muligheder for at udstikke deres egen kurs. Bedre rammer for den enkeltes udfoldelse, virkelyst og idérigdom kan skabe grundlaget for vækst og fornyelse i vores samfund. Respekt over for vores nærmeste og vores omgivelser er en grundsten i samfundet. Det at have et meningsfyldt arbejde og at kunne forsørge sig selv og sin familie er en vigtig del af tilværelsen. Det giver respekt og selvrespekt. Så mange som muligt skal både have mulighed for og tilskyndelse til at udfolde deres evner og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for vores fremtidige vækst og velfærd. Der skal være respekt for de mennesker og virksomheder, der tør gå foran og skabe noget nyt. Det handler også om at respektere andres arbejde og andres idéer. Ufine forretningsmetoder og karteller er hverken godt for forbrugerne eller for samfundet. Frihed og virkelyst Respekt Vækst med vilje 9

11 Vi skal også respektere de omgivelser, som vi alle lever i. Det kræver respekt for nødvendigheden af, at luften, vi indånder, er ren. At vandet, vi drikker, har en høj kvalitet, og at maden, vi spiser, er uden farlige tilsætningsstoffer. Den vækst, vi ønsker, skal derfor være miljømæssig bæredygtig. Miljø og sundhed er vigtige ingredienser i opskriften på et godt samfund også på langt sigt. Vi skal leve op til vores miljøforpligtelser på den måde, der er mest effektiv for borgere og virksomheder. Vi skal sikre mest miljø for pengene. Åbenhed Åbenhed over for omverdenen er nødvendig for at forny vores samfund. Det er afgørende, at vi er åbne over for ny viden og nye måder at gøre tingene på. At vi udnytter de nye økonomiske og handelsmæssige muligheder, der byder sig i den globale økonomi. At vi er åbne over for mennesker udefra, der vil arbejde og yde et positivt bidrag til det danske samfund. Og at vi deltager aktivt i det internationale samarbejde. Vi skal være med til at præge den omverden, der under alle omstændigheder vil præge os. Det kræver også, at vi er villige til at lade os inspirere af andre ikke mindst på de områder, hvor vi ikke er blandt de bedste. Vi står på tærsklen til et nyt kapitel i Europas historie med udsigten til optagelsen af øst- og centraleuropæiske lande i EU. For danske virksomheder vil EU's udvidelse betyde styrkede muligheder for handel og investeringer på markederne i øst. Set i et bredere perspektiv kan en mere fri verdenshandel skabe basis for, at lande og virksomheder kan høste fordelene af stordrift og specialisering inden for de områder, hvor de har særlige styrker og kompetencer. Et samfund båret af frihed, respekt og åbenhed giver de bedste rammer for at opnå den vækst, der er afgørende for, at vi kan løfte de udfordringer, der ligger forude. Har vi viljen til at skabe vækst, kan vi få råd til at finansiere fremtidens velfærd og opretholde en høj levestandard. Vækst giver valgfrihed og overskud både for den enkelte og for samfundet. Regeringen har ikke alle svarene klar i dag. Men vi tager hul på dem med denne vækststrategi, der skal være med til at bane vejen for, at Danmark også i fremtiden kan være et af de lande, hvor det er bedst at leve og arbejde. Kort sagt et kvalitetssamfund. 10 Vækst med vilje

12 Som grundlag for strategien er der foretaget en kortlægning af, hvor gode vækstvilkårene er i Danmark. Strategien fastsætter klare mål for, hvor vi skal hen, og indeholder et konkret vækstprogram med en række indsatsområder, hvor regeringen i de kommende måneder og år vil præsentere en række nødvendige initiativer. Regeringen vil gå nye veje og iværksætte reformer og strukturforbedringer således, at der er gode rammebetingelser for vækst. Det handler ikke om at indføre nye tilskud og afgifter. Direkte erhvervstilskud er snarere med til at hæmme end fremme dynamik og udvikling i erhvervslivet. Regeringen ønsker et erhvervsklima med færre tilskud og subsidier. Det gælder også på EU-niveau, hvor regeringen vil arbejde for at afvikle statsstøtten. Vækststrategien vil årligt blive evalueret for at tage temperaturen på vækstvilkårene i Danmark, sikre at målene nås, og indkredse hvor der er behov for nytænkning og handling. Vækst med vilje 11

13

14 2. Danmarks udfordringer

15 2.1. Danmarks velstand Danmark er i dag blandt de mest velstående lande i verden. Kun USA, Schweiz, Canada, Norge, Island og Irland ligger foran os, når man ser på det overordnede mål for velstand nemlig bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger, dvs. den samlede produktion per indbygger, jf. tabel 2.1. Vores nuværende velstand skyldes ikke mindst, at en meget stor del af den danske befolkning er på arbejdsmarkedet. Vi er et af de lande, hvor flest er i arbejde. Til gengæld arbejder vi færre timer end befolkningen i en række andre lande. Når man ser på produktiviteten, dvs. evnen til at skabe værdi, ligger Danmark pænt, selv om vi ikke helt er på højde med de førende lande. Eksempelvis skaber en 14 Vækst med vilje Tabel 2.1. BNP per indbygger mv., 1999 Gns. antal BNP pr. time Beskæftigede BNP pr. arbejdstimer (DKK) pr. indbygger indbygger (DKK) Grækenl Holland 289,8 Schweiz 0,54 USA Island 1873 Belgien 285,2 Japan 0,51 Schweiz USA 1871 Irland 266,6 Danmark 0,51 Canada Austral Italien 259,5 Norge 0,51 Norge New Zeal Norge 256,0 Østrig 0,50 Island Japan 1840 Frankrig 253,8 USA 0,49 Irland Spanien 1815 Danmark 248,0 Island 0,49 Danmark Canada 1785 USA 243,1 Portugal 0,48 Japan Finland 1765 Tyskland 227,1 Canada 0,48 Holland Portugal 1757 Schweiz 218,0 Austral. 0,46 Belgien Storbrit Østrig 217,2 Tyskland 0,46 Austral Sverige 1635 Canada 213,9 Storbrit. 0,46 Østrig Italien 1634 Sverige 205,8 New Zeal. 0,46 Tyskland Schweiz 1588 Finland 201,8 Sverige 0,46 Finland Frankrig 1562 Island 197,0 Finland 0,44 Frankrig Belgien 1554 Spanien 192,4 Irland 0,43 Sverige Østrig 1526 Austral. 191,0 Holland 0,43 Italien Irland 1524 Storbrit. 181,9 Frankrig 0,40 Storbrit Tyskland 1503 Japan 180,6 Belgien 0,38 New Zeal Norge 1395 New Zeal. 147,4 Grækenl. 0,36 Spanien Danmark 1382 Grækenl. 143,6 Italien 0,35 Portugal Holland 1347 Portugal 130,5 Spanien 0,35 Grækenl Anm,: BNP pr. indbygger kan fortolkes som en sammensætning af tre parameter: Arbejdsindsatsen, udtrykt ved det gennemsnitlige antal arbejdstimer på et år, timeproduktiviteten, udtrykt ved BNP pr. time samt antal beskæftigede pr. indbygger. BNP-tallene er købekraftkorrigerede (1995). Kilde: OECD og egne beregninger.

16 dansker gennemsnitligt for ca. 42 kr. mindre værdi per time end en hollænder. Danmarks nuværende placering er imidlertid ikke nogen garanti for fremtidig vækst og velstand. Vi står i dag over for en række udfordringer. Vores omverden er under hastig forandring. Danmark er sammen med resten af verden trådt ind i en global videnøkonomi præget af en stadig skarpere konkurrence. Der er ingen garanti for, at gårsdagens vindere ikke bliver morgendagens tabere eller omvendt. Se blot på Japan, der for få år siden blev betragtet som et succesland, men som i de seneste år har tabt terræn, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Vækst i BNP pr. indbygger fra % 8,8% 4% 3% 2% 1% -1% IRE FIN USA NLD SWE GBR DNK FRA DEU JPN USA har i 1990'erne oplevet en betydelig større økonomisk fremgang end Europa, og der er ikke udsigt til, at dette billede ændres væsentligt på kort sigt. I Europa har især Irland og Finland opnået en bemærkelsesværdig økonomisk vækst. Lande og regioner med et godt vækstklima bliver belønnet. Andre, der ikke kan fremvise gode vækstbetingelser, bliver overhalet indenom i en stadig mere globaliseret verden. En verden, hvor kapital, virksomheder og arbejdskraft lettere end før i tiden kan bevæge sig til de lande og regioner, hvor der er de bedste vækstvilkår. Betydningen af konkurrencedygtige vækstbetingelser i Danmark har formentlig aldrig været større. Erhvervslivets konkurrencedygtighed er afgørende for vores fremtidige velstand. Vækst med vilje 15

17 Hertil kommer, at det danske samfund på linje med en række andre europæiske lande i de kommende år bliver sat under pres som følge af vores befolkningsudvikling. I løbet af de næste årtier vil der blive flere ældre og færre på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det bliver stadig sværere at skaffe arbejdskraft til både den private og offentlige sektor. Hvis vi lader stå til, bliver der færre hænder til at skabe værdi i vores samfund. Regeringens økonomiske politik sigter derfor blandt andet mod at skaffe flere i arbejde. Det vil skabe mulighed for at forbedre den offentlige service på udvalgte områder og skabe råderum til skattelettelser samtidig med, at den offentlige gæld nedbringes. Hvis det lykkes at skaffe flere i arbejde, vil væksten i de kommende år kunne blive på 1,8 pct. frem mod år 2010, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Fremskrivning af BNP-væksten Gennemsnitlig årlig vækst i procent - BNP, heraf bidrag fra 1,3 2,1 1,7 1,8 1,6 1,4 Produktivitet 1,3 2,2 1,7 1,7 1,7 1,7 Beskæftigelse (antal timer) 0,0-0,1-0,1 0,1-0,2-0,4 Anm.: Væksten i produktivitet forudsættes at svare til den gennemsnitlige vækst de sidste 20 år. Fremskrivningen af væksten frem til 2010 er baseret på regeringens målsætning om en stigning i arbejdsstyrken på personer og et fald i ledigheden på personer. Afrunding kan bevirke, at de enkelte bidrag ikke summerer til totalen. Egne beregninger. 16 Vækst med vilje Selv hvis det lykkes at skaffe flere i arbejde, vil væksten de kommende år være noget lavere, end vi har været vant til op igennem 1990'erne, med mindre vi er i stand til at styrke produktiviteten. En styrkelse af produktiviteten er også en vigtig del af den økonomiske politik. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækst i 1990'erne ca. 2,1 pct. Tendensen til en lavere vækst skyldes først og fremmest, at vi i dag har en lav ledighed og derfor ikke har de samme muligheder som f.eks. i 1990'erne for at få mange flere på arbejdsmarkedet ved en markant nedbringelse af ledigheden. Hertil kommer tendensen til en kortere arbejdstid samt vores befolkningsudvikling med færre på arbejdsmarkedet. Knapheden på arbejdskraft vil stille krav til, at vi både i virksomhederne og i den offentlige sektor bliver bedre til at udnytte ressourcerne mere effektivt. Højere produktivitet og vækst i beskæftigelsen er afgørende, hvis vi skal fastholde en høj levestandard og finansiere den fremtidige velfærd.

18 2.2. Højere beskæftigelse Der er behov for, at flere kommer i arbejde. Væksten i de kommende år er helt afhængig af et større arbejdsudbud og dermed en højere beskæftigelse målt i timer. Danskernes beskæftigelsesfrekvens nærmer sig i dag de 77 pct. og hører dermed til i den absolutte top. 1 I modsætning til en række andre lande kan vi i Danmark ikke se frem til en markant stigning i beskæftigelsen ved, at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Over 72 pct. af de danske kvinder er allerede på arbejdsmarkedet. For at øge beskæftigelsen skal vi være langt bedre til at bruge de menneskelige ressourcer hos alle dem, der er i den arbejdsdygtige alder uanset etnisk oprindelse, alder og uddannelse. Vi skal blandt andet sikre en langt bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. I Danmark er ledigheden for indvandrere fra økonomisk mindre velstående lande 16,7 pct., hvor den generelle ledighed er 4,8 pct. Erhvervsfrekvensen for indvandrere er kun 57 pct. Samtidig må vi også se på mulighederne for at opnå en væsentlig højere erhvervsdeltagelse blandt de ældre på arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål at få flere i arbejde frem til Det skal ske ved, at der kommer flere personer i arbejdsstyrken, og at ledigheden samtidig falder med Den forudsatte stigning i beskæftigelsen er ambitiøs. Det skyldes, at den demografiske udvikling vil reducere arbejdsstyrken med personer frem mod Det betyder, at der reelt er brug for en tilgang til arbejdsstyrken på godt personer frem mod Allerede vedtagne reformer forventes at bidrage til at øge arbejdsstyrken med ca personer frem mod Det gælder stoppet for tilgangen til overgangsydelsen i 1996, efterlønsreformen i 1999 samt førtidspensionsreformen, der træder i kraft i Den reelle udfordring er således at sikre en vækst i arbejdsstyrken, der ligger ud over, hvad disse tiltag allerede forventes at bidrage med. Det drejer sig om at øge arbejdsstyrken med godt personer. 1. OECD, Economic Outlook, december Vækst med vilje 17

19 Hertil kommer, at den forudsatte reduktion i ledigheden på personer også kræver yderligere tiltag. Hvis vi derimod ikke er i stand til at øge beskæftigelsen, vil det have væsentlige negative konsekvenser. Som det fremgår af det første regneeksempel i tabel 2.3, vil BNP falde med 2,6 pct., hvis der ikke gennemføres strukturforbedrende tiltag, og der således er færre i arbejdsstyrken og flere ledige. Det vil samtidig indebære et lavere privat forbrug og forværring af de offentlige finanser. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at øge arbejdsstyrken. Det er samtidig nødvendigt at bremse faldet i den gennemsnitlige arbejdstid. Siden 1970 er den gennemsnitlige årlige arbejdstid faldet med ca. 290 timer eller ca. 16 pct. Det svarer til et gennemsnitligt årligt fald på ca. 0,57 pct. 18 Vækst med vilje Tabel 2.3. Effekter af lavere effektivt arbejdsudbud Gns. stigning per år Ændring i niveau Regneeksempel 1: Lavere erhvervsfrekvens og højere ledighed ( færre i arbejdsstyrken og flere ledige) BNP, pct. -0,33-2,6 Privat forbrug, pct. -0,14-1,1 Offentlige finanser, pct. af BNP - -1,6 Udførte arbejdstimer, pct. -0,33-2,6 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken - 0,8 Regneeksempel 2: Færre arbejdstimer (2 pct. frem til 2010) BNP, pct. -0,25-2,0 Privat forbrug, pct. -0,20-1,7 Offentlige finanser, pct. af BNP - -0,7 Udførte arbejdstimer, pct. -0,25-2,0 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken - 0 Kilde: Egne beregninger på ADAM. I dag er Danmark blandt de OECD-lande, hvor medarbejderne bruger færrest timer på arbejdspladsen. En beskæftiget i Danmark brugte i 1999 i gennemsnit ca timer om året på sit arbejde. Blandt de OECD-lande, vi normalt sammenligner os med, arbejder kun hollænderne mindre. Da vi i Danmark arbejder færre timer, er der med andre ord færre timer, hvor vi kan skabe værdi.

20 Hvis vi i fremtiden skal være blandt de mest velstående lande, er det uholdbart at fortsætte udviklingen mod et fritidssamfund, hvor vi alle arbejder markant mindre end i dag. Vi bliver nødt til at vælge og samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde. Hvis faldet i arbejdstiden ikke bremses, vil det have væsentlige negative konsekvenser. Effekterne af, at vi f.eks. arbejder en uge mindre, dvs. 2 pct. færre timer om året frem mod 2010, vil være et fald i BNP på 2 pct., lavere privat forbrug samt forværring af de offentlige finanser, jf. det andet regneeksempel i tabel 2.3. Såvel lavere beskæftigelse som lavere arbejdstid vil mindske råderummet i den økonomiske politik. Med andre ord er stigende beskæftigelse nødvendig for, at vi kan sikre et højt velfærdsniveau og samtidig nedbringe den offentlige gæld, fastholde skattestoppet og fra 2004 skabe plads til lavere skat på arbejde Styrket produktivitet Høj produktivitet, dvs. en stærk evne til at skabe værdi, vil også fremover være en vigtig drivkraft bag fortsat fremgang i produktion og velstand. Set i forhold til andre OECD-lande indtager Danmark i dag en 7. plads målt på produktivitet, jf. tabel 2.1. Udfordringen i fremtiden er at skabe de bedst mulige betingelser for en styrket produktivitet. Det bliver endnu vigtigere, når der fremover bliver færre hænder til at skabe værdi i vores samfund. Vores produktivitet afhænger af flere forskellige ting. Vi kan producere mere, når arbejdsstyrken bliver bedre uddannet, og når vi investerer i nye og bedre maskiner og udstyr. I løbet af 1990'erne har blandt andet investeringer i ny informationsteknologi været en vigtig kilde til vækst. 2 Derudover kan teknologiske fremskridt, mere effektive arbejdsgange og udvikling af nye produktionsprocesser bidrage til en styrket produktivitet. Kort sagt handler det om, at vi bliver mere effektive og idérige på arbejdet at vi gør tingene smartere. Mere konkurrence på markederne kan også føre til en bedre udnyttelse af ressourcerne i økonomien og derved en højere produktivitet. Endelig kan en større åbenhed i økonomien, når det 2. OECD, Ny Økonomi - bagom hysteriet, Vækst med vilje 19

21 gælder handel og investeringer, både sikre effektivitetsgevinster og udveksling af teknologi og viden. Selv små løft i produktiviteten vil på længere sigt have betydelige effekter på velstanden, jf. tabel 2.4. Hvis der kan opnås et varigt løft i væksten i produktiviteten på 0,25 pct. i dansk økonomi, vil det medføre, at vores velstand målt på BNP er ca. 2 pct. større i 2010 svarende til godt 30 mia. kr. 3 Det vil komme alle i samfundet til gode lige fra lønmodtageren til pensionisten der får mulighed for et større privat forbrug. Tabel 2.4. Effekter af et løft i produktiviteten. Ændringe ift. grundforløb Gns. stigning Ændring i per år niveau BNP, pct. 0,25 2,0 Privat forbrug, pct. 0,13 1,1 Realløn 0,22 1,7 Udførte arbejdstimer, pct. 0 0 Ledighed, pct. af arbejdsstyrken. - 0 Anm.: Der er forudsat uændret nominel rente. Den årlige vækst i produktiviteten vil i alt være på knap 2 pct., jf. tabel 2.2. Kilde: Egne beregninger på ADAM. Det er regeringens mål, at vækststrategien skal skabe et løft i produktiviteten. For at vi kan nå det mål, er der behov for en indsats på en bred vifte af områder. En målrettet politisk indsats gør det dog ikke alene. Udviklingen i produktiviteten afhænger i høj grad af de enkelte virksomheders valg og dispositioner Danmarks velstand i 2010 Hvordan vil Danmarks velstand se ud i 2010? Det afhænger af udviklingen i produktiviteten og beskæftigelsen. Figur 2.2 viser, hvordan udviklingen i Danmarks BNP per indbygger vil være ved et scenario med henholdsvis høj vækst og lav vækst. Scenariet med høj vækst bygger på regeringens målsætning om at flere personer kommer i arbejde, samtidig med at produktivitetsvæksten ligger 0,25 pct. over gennemsnittet for perioden Under disse forudsætninger vil vi have et BNP, der er ca. 18,5 pct. højere i 2010 end i Saldoen på de offentlige finanser vil ikke påvirkes nævneværdigt. Det skyldes blandt andet, at lønningerne i den offentlige sektor og indkomstoverførslerne følger lønudviklingen i den private sektor. 20 Vækst med vilje

22 Figur 2.2. Fremskrivning af Danmarks BNP Høj vækst Lav vækst 7,5 pct = Indeks 100. I scenariet med lav vækst forudsættes det, at det hverken lykkes at reducere ledigheden med personer eller øge arbejdsstyrken med personer. Det forudsættes desuden, at produktivitetsvæksten ligger på niveauet for perioden , og at faldet i den gennemsnitlige arbejdstid fortsætter med indfrielse af en ekstra ferieuge, udover hvad der allerede følger af gældende overenskomster. I dette scenario vil BNP være steget med ca. 11 pct. i 2010 set i forhold til Forskellen mellem de to scenarier er, at i scenariet med høj vækst vil BNP per indbygger således være omkring 7,5 pct. højere. 4 Hvordan den faktiske udvikling vil være, afhænger af vækstvilkårene i Danmark og de politiske initiativer i de kommende år. 4. Det svarer i alt til ca kr. pr. borger. Vækst med vilje 21

23

24 3. Danmarks vækstvilkår

25 For at sikre den fremtidige vækst er en dansk økonomi i balance af stor betydning. Det er afgørende at fastholde en ansvarlig økonomisk politik, så gælden nedbringes, og beskæftigelsen holdes på et højt niveau. De enkelte lande varetager i stigende grad deres fremtidige velstand ved ikke kun at sikre en sund økonomi, men også ved at skabe den rette langsigtede vækst gennem strukturreformer m.v. Det er det, regeringens vækststrategi handler om. For at have det bedst mulige grundlag for vækststrategien har regeringen gennemført en måling af vækstbetingelserne i Danmark. Analysen, hvor Danmark bliver sammenlignet med en række andre førende OECD-lande, er nærmere beskrevet i publikationen Vækstvilkår i Danmark. Overordnet viser analyserne, at Danmark ikke ligger i top, hvad angår grundlaget for fremtidig økonomisk vækst. Det skyldes primært: En lav arbejdstid. For lille udbytte af uddannelsesindsatsen. Konkurrencen på en række markeder er utilfredsstillende. En for ringe udnyttelse af potentialet ved globalisering. Problemer med at omsætte viden til vækst samt en forsknings- og udviklingsindsats, der ikke er helt i top. Fokus på fem områder Figur 3.1. Danmarks vækstvilkår Vækst gennem investeringer Vækst gennem mennesker Vækst i produktivitet og beskæftigelse Vækst gennem forskning og innovation Vækst gennem iværksætteri og virkelyst Vækst gennem fri og åben konkurrence 24 Vækst med vilje

26 Det kræver markante politiske initiativer og reelle strukturreformer i de kommende år, hvis vi skal løfte de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. Regeringen peger på fem nøgleområder, der er centrale for, at vi kan styrke produktiviteten og øge beskæftigelsen, jf. figur 3.1. Vækst gennem mennesker. Virksomhederne skal have god adgang til arbejdskraft. Det kræver et velfungerende arbejdsmarked og uddannelsessystem. Hertil kommer rammevilkår, som giver tilskyndelse til at arbejde. Vækst gennem investeringer. Danmark skal være et attraktivt land at investere og drive virksomhed i. Det kræver et velfungerende kapitalmarked samt rammevilkår, der understøtter hensigtsmæssige opsparings- og investeringsbeslutninger. Vækst gennem iværksætteri og virkelyst. Det skal være attraktivt at starte egen virksomhed i Danmark. Vækst gennem forskning og innovation. Der skal være gode rammevilkår for forskning og udvikling. Og vi skal være bedre til at omsætte viden til vækst. Vækst gennem frie og åbne markeder. Der skal være stærk konkurrence på markederne. Det er vigtigt for at sikre, at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. Vi skal endvidere blive bedre til at udnytte handelspotentialet på de globale markeder. De fem områder samt de overordnede konklusioner fra denne analyse er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Figur 3.2 giver en oversigt over de stærke og svage sider, der har vist sig ved analysen af Danmarks vækstvilkår. Vækst med vilje 25

27 Figur 3.2. Forudsætninger for vækst i Danmark Vækstvilkår Mennesker Styrker Høj erhvervsdeltagelse for begge køn Lav ledighed Svagheder Lav arbejdstid Høje marginalskatter For ringe integration For få højtuddannede Investeringer Stort kapitalapparat Fri kapitalbevægelighed Behov for yderligere konkurrence i den finansielle sektor Markedet for risikovillig kapital er ikke så veludviklet Iværksætteri og virkelyst Høj jobmobilitet Fleksible regler for ansættelse og afskedigelse Administrative byrder opfattes som høje Iværksætterkultur, der ikke er helt i top Forskning og innovation Forskning af høj international standard Høj anvendelse af IT Beskeden FoU-indsats i den private sektor Relativt få forskeruddannede og få med naturvidenskabelig baggrund Begrænset forskningssamarbejde ml. offentlig og privat sektor Frie og åbne markeder Gode rammevilkår for åben og fri handel med omverdenen Relativt lav udnyttelse af handelspotentialet Ringe konkurrence på en række markeder Relativt få udenlandske videnarbejdere 3.1. Vækst gennem mennesker I en verden, hvor viden i stigende grad er det råstof, der skaber fremtidens succesvirksomheder, er det naturligt at rette fokus mod mennesker og stille spørgsmålet, hvordan vi bedst får mobiliseret Danmarks menneskelige ressourcer. Hvordan står det egentlig til i Danmark på de områder, der er afgørende for, at vores menneskelige ressourcer bliver brugt bedst muligt? Hvor meget arbejder vi? 26 Vækst med vilje

28 Det er også relevant at se på, hvordan det går med danskernes motivation og kompetencer til at yde en ekstra indsats. Kan det betale sig at arbejde? Og hvilke incitamenter er der til at uddanne sig? En stærk økonomisk vækst forudsætter, at der er incitamenter til at yde en ekstra indsats. Stærkere incitamenter vil ikke alene sikre, at de, der i dag har et arbejde, yder en ekstra indsats. Det vil også åbne nye og bedre muligheder for, at de personer, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, kommer i arbejde. Danmark er et af de lande, hvor arbejdsindsats beskattes højst. Hertil kommer, at vi får for lidt ud af de ressourcer, der investeres i befolkningens uddannelse. I det følgende gives en status for Danmarks håndtering af de nye udfordringer med hensyn til arbejdsudbud og skat på arbejde, erhvervsdeltagelse samt uddannelse og rekruttering. Danmarks status Danskerne har en lav arbejdstid, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande. Det skyldes primært en relativ lav ugentlig arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 3.3. Arbejdsudbud og skat på arbejde Der er flere forskellige forhold, der har betydning for danskernes arbejdstid, herunder skatteforholdene. Danmark har sammen med Sverige det højeste skattetryk i OECD-området, jf. figur 3.4. I den anden ende af skalaen finder man lande som USA og Irland. Figur 3.3. Ugentlig arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget, timer, DEU IRE GBR FRA SWE NLD FIN DNK 30 Figur 3.4. Skatter og afgifter i pct. af BNP, gns USA IRE GBR DEU NLD FRA FIN DNK SWE Figur 3.5. Skatter og afgifter på den sidst tjente krone på det højeste skattetrin, pct., GBR USA DEU FRA IRE SWE FIN DNK Marginalskatten inkl. sociale bidrag Bidrag fra afgifter Vækst med vilje 27

29 Hertil kommer, at Danmark er et af de lande i verden, hvor folk i arbejde betaler de højeste skatter og afgifter af den sidst tjente krone. Figur 3.5 viser, hvor meget købekraft en topskattebetaler får ud af at tjene en ekstra krone. Her skal der ikke kun tages højde for indkomstskatten (ca. 63 pct.), men også for den indirekte skat, der skal betales, når den resterende indkomst før eller siden forbruges (ca. 10 pct.). Det er størrelsen af denne forbrugsmulighed, der er relevant for arbejdsudbuddet. Det giver en stor gruppe personer i arbejde et svagere incitament til at yde en ekstra indsats end i de lande, der indgår i sammenligningen. Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande ved, at en betydelig del af de erhvervsaktive betaler topskat. 5 Erhvervsdeltagelse Det danske arbejdsmarked er på mange områder velfungerende. Udover det høje beskæftigelsesniveau er der en lav ledighed og en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Ledigheden er imidlertid ikke jævnt fordelt mellem aldersgrupper. Med en arbejdsløshedsprocent på over 6 pct. har de årige en relativt højere ledighed i forhold til andre aldersgrupper i Danmark. I dag eksisterer der en betydelig forskel mellem danskeres og indvandreres erhvervsdeltagelse. Udlændinge bosat i Danmark har en lavere erhvervsdeltagelse end danske statsborgere. Og for indvandrere, der har fået dansk statsborgerskab, er arbejdsløsheden højere samtidigt med, at erhvervsfrekvensen er lavere. Disse tal indikerer, at der eksisterer et betydeligt uudnyttet potentiale blandt unge og blandt nydanskerne. Uddannelse og rekruttering I Danmark bruger vi forholdsvis mange ressourcer på uddannelsessystemet. De samlede danske udgifter til uddannelse er på godt 8 pct. af BNP, hvilket er det højeste blandt sammenligningslandene, jf. figur 3.6. Figur 3.6. Samlede offentlige udgifter til uddannelse, pct. af BNP IRE DEU GBR NLD USA FRA FIN SWE DNK 0 28 Vækst med vilje 5. Ca. 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i Danmark betaler topskat. Hertil kan tilføjes, at ca. 90 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler mellemskat.

30 Der anvendes forholdsvis mange ressourcer på grundskolen sammenlignet med de videregående uddannelser. Andelen af befolkningen, der har en videregående uddannelse, er noget lavere end i de førende lande, jf. figur 3.7. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af blandt andet den gratis adgang til uddannelse på alle niveauer samt mulighederne for at modtage statens uddannelsesstøtte (SU). Andelen af befolkningen, der har en videregående uddannelse, skal blandt andet ses i lyset af den begrænsede lønspredning i Danmark. I den forbindelse er det dog væsentligt at understrege, at det danske uddannelsessystem rummer vide muligheder for at opnå en ungdomsuddannelse, der er erhvervskompetencegivende. Det kan også være en forklaring på den relativt lave andel af befolkningen med en videregående uddannelse. Figur 3.7. Befolkningen (25-64 år) fordelt efter højeste uddannelsesniveau, pct USA FIN SWE DNK GBR DEU NDL FRA IRE Videregående Ungdomsuddannelse Grundskole Danmark bruger mange ressourcer på voksen- og efteruddannelsessystemet. I forhold til de lande, der sammenlignes med, har Danmark den største andel af befolkningen, der deltager i voksenog efteruddannelse. Der er stor forskel mellem generationerne. Uddannelsesniveauet for de yngre årgange ligger således i større udstrækning på højde med sammenligningslandene. Det kunne være endnu højere, men noget tyder på, at tilskyndelsen til at tage en uddannelse er hæmmet af blandt andet den beskedne lønspredning på det danske arbejdsmarked samt det danske skattesystem. Set i forhold til andre lande starter de studerende sent på de videregående uddannelser og er således ældre, når de afslutter deres uddannelse. Der er desuden behov for at øge antallet af studerende, der rent faktisk gennemfører påbegyndte studier. Vækst med vilje 29

31 3.2. Vækst gennem investeringer For at kunne løfte mange af de udfordringer, der ligger i at skabe fornyelse i erhvervslivet, er det nødvendigt at foretage en opsparing, der kan anvendes til nye investeringer. For at sikre virksomhederne adgang til kapital er det også vigtigt, at der eksisterer en god finansiel infrastruktur, der kan sikre en effektiv formidling af opsparet kapital til nye projekter. Og at den fysiske infrastruktur er veludbygget. Det er disse tre temaer, som vækst gennem investeringer retter sig mod. Fremtidens vindere er dem, der forstår at finde på nyt. Men idéerne er ikke noget værd, hvis der ikke er penge til at finansiere dem. Udfordringen er at få skabt de bedste rammer for, at pengene kan følge de gode idéer. Velfungerende finansmarkeder er med til at understøtte de grundlæggende forudsætninger for ny vækst gennem effektiv allokering af ny kapital. Det gælder finansiering af nye virksomheder. Og det gælder finansiering af eksisterende virksomheders fornyelse og vækst. Investeringer er også vigtige for at sikre anvendelse af ny teknologi. Som en del af den globale økonomi er Danmark mere end nogensinde afhængig af, at danske borgere og virksomheder har adgang til et velfungerende marked for kapital hvad enten der er tale om traditionelle bankfinansierede aktiviteter eller mere risikovillig kapital i form af venturekapital. Forudsætningen herfor er, at finanssektoren i Danmark er velfungerende, og at vi udnytter adgangen til de internationale finansmarkeder i EU og i resten af verden. Det danske kapitalapparat har en tilfredsstillende størrelse. Der synes imidlertid at være behov for at styrke konkurrencen i visse dele af den finansielle sektor. Investering, opsparing og formue Danmarks status Danmark har igennem en lang periode opbygget et kapitalapparat, som er lidt større end de lande, vi sammenligner os med, jf. figur 3.8. Nettoinvesteringerne og dermed tilgangen til kapitalapparatet er mindre, end det er tilfældet i de andre lande. Den samlede opsparing i Danmark ligger på et niveau omkring gennemsnittet for de lande, vi sammenligner os med. Analyser peger desuden på, at Danmark ligger godt med hensyn til tiltrækning af udenlandske investeringer. 30 Vækst med vilje

32 Analyserne tyder på, at effektiviteten i den finansielle sektor i Danmark kan styrkes yderligere ved øget konkurrence, herunder fra styrkelsen af EU's indre finansielle marked. Lønninger og indtjening i den danske finansielle sektor peger i denne retning. Figur 3.8. Kapitalapparatet ekskl. bygninger og anlæg, pct. af BNP, GBR DNK FIN USA DEU FRA SWE Den finansielle sektor og kapitalmarkederne Markedet for risikovillig kapital er voksende i Danmark, men er fortsat mindre veludviklet end i de lande, vi sammenligner os med. Det har betydning for danske virksomheders muligheder for at hente egenkapital til omstilling og fornyelse. Det danske aktiemarked er således forholdsvis beskedent efter europæisk målestok. Et lille aktiemarked er dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Markedet har en relativt god likviditet målt ved omsætningshastigheden. Derimod er det mere bekymrende, at markedet har en meget beskeden nynoteringsaktivitet. Det indikerer, at dynamikken på aktiemarkedet er forholdsvis ringe. Således var der godt 3 pct. nynoteringer af de samlede noterede virksomheder på Københavns Fondsbørs i 2000 mod pct. i lande som Tyskland og Storbritannien, uanset at tilgangen af nye virksomheder er på niveau med det internationale gennemsnit. Et velfungerende aktiemarked har endvidere betydning for udbredelsen af særlig risikovillig finansiering, herunder venturekapital. Markedet for venturekapital har særlig betydning for nye innovative virksomheder. Der er blandt andet fortsat behov for fokus på pensionsinstitutternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer, også set i lyset af, at langt størstedelen af den samlede opsparing også fremover sker i pensionsinstitutterne. Danmark har internationalt set en ganske velfungerende trafikinfrastruktur. Med godt 1 pct. af BNP i offentligt prioriterede investeringer i trafik ligger Danmark i en midtergruppe blandt OECDlandene. Der vil også fremover være en opgave med at opretholde en velfungerende infrastruktur, samtidig med at der sker en fortsat åbning og liberalisering af transportsektoren. Offentlige investeringer i trafikinfrastruktur Vækst med vilje 31

33 3.3. Vækst gennem iværksætteri og virkelyst Danmark klarer sig i dag rimeligt, når vi ser på antallet af iværksættere. Vi ligger på det europæiske gennemsnit, når man ser på antallet af nystartede virksomheder. Og det er både nemt og billigt at starte virksomhed i Danmark. Men det er ikke nok. Regeringen har en ambition om, at Danmark skal op i den europæiske elite, hvad angår iværksætternes bidrag til den økonomiske vækst. For iværksættere er en vigtig kilde til fornyelse og udvikling i erhvervslivet. Iværksætteri Danmarks status Set i internationalt perspektiv ligger Danmark på linie med de lande, vi normalt sammenligner os med på iværksætterområdet. Når det gælder tilgangen af iværksættere set i forhold til antallet af virksomheder, skiller vi os hverken positivt eller negativt ud, jf. figur 3.9. Det skal bemærkes, at der kun findes sammenlignelige tal for et relativt begrænset antal lande. En anden indikator for erhvervslivets dynamik er, hvor stor en andel af befolkningen, der er engageret i start af virksomheder, og dermed hvor stort et fundament, der er i befolkningen for etablering af nye virksomheder, jf. figur Her skiller Danmark sig heller ikke markant ud. Figur 3.9. Tilgang af iværksættere i pct. af antal virksomheder, Figur Engagement i start af virksomheder, pct. af årige, SWE DNK FRA NLD 0 0 NLD SWE DEU FRA GBR DNK FIN USA 0 Love, regler og administrative forhold OECD-data viser, at de administrative byrder herunder de direkte omkostninger ved etablering af en ny virksomhed i Danmark er blandt de laveste i OECD. Alligevel peger mange danske virksomheder på, at de administrative forhold besværliggør etablering og drift af en virksomhed. Administrative forhold står i vejen for at virksomheden kan fokusere kræfterne på produktion og drift. 32 Vækst med vilje

34 Der findes ikke internationalt sammenlignelige tal, der viser, hvor mange ressourcer erhvervsreguleringen koster virksomhederne i de enkelte lande. I stedet anvendes en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af et stort antal europæiske virksomheder. Undersøgelsen viser, at i europæisk sammenhæng er Danmark det land, hvor virksomheder og borgere har den opfattelse, at de er hårdest belastet af love, regler og administrative byrder. Faktisk føler danskerne sig dobbelt så hårdt belastet som svenskerne. De danske virksomheder er også dem i EU, der vurderer, at de vil kunne opnå de største besparelser, hvis reguleringen forbedres. Danske virksomheder overgås kun af de tyske med hensyn til, hvor begrænsende de mener, de administrative byrder er for deres evne til at yde mere og skabe vækst Vækst gennem forskning og innovation Viden, kompetencer og kreativitet har stor betydning for samfundets og erhvervslivets fortsatte udvikling. En række nye teknologiske fremskridt og en stærkere global konkurrence betyder, at virksomhederne kun kan klare sig, hvis de hele tiden er i stand til at udvikle nye produkter og serviceydelser. Samtidig ligger de største markedsmuligheder ofte inden for områder, hvor nye forskningsresultater og teknologisk know-how spiller en stor rolle i konkurrencen. Udfordringen består i at besidde en særlig evne til at kunne skabe, formidle og ikke mindst anvende viden på en unik måde. Det kræver et forbedret samspil mellem virksomheder og videninstitutioner som f.eks. forsknings- og uddannelsesinstitutioner, det teknologiske servicesystem, innovationsmiljøer, forskerparker m.v. Og det kræver ikke mindst, at virksomhederne er i stand til at gøre brug af relevant viden og know-how over alt i verden. Sammenfattende kan Danmark ikke helt følge med de førende lande, når det handler om innovation og teknologisk fornyelse. Udfordringen er at styrke såvel den offentlige som private forsknings- og udviklingsindsats og sikre, at forskning og ny viden udnyttes bedre kommercielt. Vækst med vilje 33

35 Forskning og udvikling Danmarks status Ser man på forskningsområdet ligger Danmark i midtergruppen blandt de velstående OECD-lande med et spring op til de lande, der bruger flest midler på forskning og udvikling, jf. figur 3.11 og Set i forhold til hele kredsen af OECD-lande ligger Danmark over gennemsnittet med hensyn til offentlige udgifter til forskning og udvikling. Når det gælder private udgifter til forskning og udvikling, ligger vi under gennemsnittet. Det skal dog blandt andet ses i lyset af den danske erhvervsstruktur. Figur Offentlige FoU-udgifter, pct. af BNP, ,2 OECD-gns. 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 FIN SWE NLD FRA DEU DNK GBR USA IRE 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Figur Private FoU-udgifter, pct. af BNP, ,5 OECD-gns. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 SWE FIN USA DEU FRA GBR DNK NLD IRE 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Meget tyder dog på, at kvaliteten af den danske forskning internationalt ligger i top. Målt på offentliggjorte videnskabelige artikler og citater er Danmark blandt de bedste. Informationsteknologi Investeringer i informationsteknologi (IT) er en anden vigtig kilde til at opnå ny viden. Inden for de fleste forretningsområder og i borgernes hverdag giver IT mulighed for, at vi kan organisere os mere effektivt. Det er dokumenteret, at IT kan give grundlag for store spring fremad i produktiviteten og dermed i væksten. Figur 3.13 viser, at Danmark generelt ligger godt med hensyn til at tage IT i anvendelse. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgere og virksomheder er flittigst til at anvende Internettet. Figur Andel af befolkningen, der anvendte Internettet, SWE DNK FIN USA GBR Figur 3.11 viser de offentlige udgifter til forskning og udvikling, inkl. FoU på det militære område. Det bemærkes, at delstaternes og de lokale myndigheders FoU-udgifter ikke er medregnet i opgørelsen for USA. 34 Vækst med vilje

36 Figur Andel mindre virksomheder, der anvendte Internettet, FIN DNK SWE NOR NLD Ser man på danske virksomheders brug af IT ligger Danmark i den internationale top. Danmarks placering afhænger af, hvilken størrelse virksomhed der ses på, men generelt er der ikke stor forskel mellem landene med hensyn til brug af Internettet. Blandt virksomheder med ansatte anvender over 90 pct. Internettet, jf. figur Det placerer Danmark på andenpladsen, og anvendelse af Internettet ligger dermed over gennemsnittet blandt de sammenlignede lande. For de lidt større virksomheder ligger Danmark i spidsen. Der er dog stadig et stykke vej, før informationsteknologiens potentialer er fuldt udnyttet. Analyser viser, at mange virksomheder, særligt de mindre og mellemstore, kun i begrænset omfang høster den fulde gevinst ved IT og ikke har integreret IT i hele produktionsprocessen. Det er derfor også en væsentlig udfordring for dansk erhvervsliv at få løftet IT-anvendelsen til et niveau, hvor IT tænkes ind i alle dele af virksomhedens arbejde Hvad får vi så ud af vores investeringer i ny viden? Er vi med andre ord i stand til at omsætte ny viden til nye produkter, serviceydelser og andre konkurrencefordele? Når det handler om innovation, kan Danmark ikke helt følge med de førende lande. Ser man blandt andet på vores evne til at udtage patenter på opfindelser, klarer Danmark sig hverken godt eller skidt. Det kan ikke siges at være helt tilfredsstillende i en verden, hvor konkurrencen på viden og kreativitet bliver stadig stærkere. Innovation Der er især et område, der kræver særlig opmærksomhed. Det er vores evne til at omsætte nye forskningsresultater til erhvervsmæssig anvendelse. Samspillet mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er blandt de mest begrænsede i OECD-sammenhæng. Det kommer blandt andet til ud- Figur De private sektors andel i finansieringen af offentlige FoU, GBD NLD IRE FIN FRA DEU SWE DNK USA Vækst med vilje 35

37 tryk ved, at Danmark er et af de lande, hvor erhvervslivet bidrager mindst til finansieringen af den offentlige forskning, jf. figur Internationalt set klarer Danmark sig heller ikke særligt godt målt på erhvervslivets evne til at udvikle helt nye produkter og teknologier, der ikke før er set på markedet. Man kan sige, at innovationshøjden i erhvervslivet generelt er lavere end i udlandet. Samtidig er Danmark et af de lande, hvor forsknings- og teknologibaserede erhverv fylder mindst i landskabet. Begge dele kan være et symptom på, at vi ikke er gode nok til at udnytte forskningen kommercielt. Endelig har det betydning for virksomhedernes forskning og udvikling at have adgang til arbejdskraft med forskningsbaserede kompetencer. Antallet af personer med forskningsrettede uddannelser er ikke særligt stort i Danmark. Sammenlignet med Sverige, Holland og Storbritannien uddannes der relativt få nye forskere. Antallet af beskæftigede naturvidenskabsfolk og ingeniører er heller ikke særligt højt sammenlignet med andre velstående OECD-lande Vækst gennem frie og åbne markeder Effektiv konkurrence mellem virksomheder er en forudsætning for, at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. For gennem konkurrence udsættes virksomheder for et sundt pres for at forny og udvikle sig. Det kræver, at markederne er velfungerende, og at vi viser større åbenhed over for verden uden for Danmark. Det handler om at lære af, hvad andre lande gør, udnytte viden og ressourcer udefra og deltage aktivt i og præge globaliseringen. Her står Danmark over for en stor opgave. Vækst i en globaliseret verden forudsætter nemlig, at dansk erhvervsliv er rustet til at kunne udnytte de nye muligheder. Nye muligheder for at bringe produkter ud i verden. Nye muligheder for at drage nytte af viden i andre dele af verden og dermed skabe forbedringer af produkter og ydelser. Og det kræver, at virksomhederne udnytter disse muligheder bedre, end tilfældet er i dag. 36 Vækst med vilje

38 Regeringen hverken kan eller vil diktere virksomhedernes udvikling. Udfordringen består derimod i at skabe rammerne for en velfungerende konkurrence og gode forbrugervilkår. Det er væsentligt for, at Danmark fortsat kan være et attraktivt land at investere i og drive virksomhed fra. Danmarks status En effektiv konkurrence tilskynder virksomhederne til at minimere omkostningerne og til at udvikle nye produkter. Sammenlignet med andre lande ligger Danmark under middel, når det gælder effektiv konkurrence. En analyse af prisniveauet viser, at Danmark ligger over gennemsnittet for de ni EU-lande angivet i figur Det gælder også, selv om vi ser på lande som f.eks. Holland og Tyskland, der har omtrent samme løn- og indkomstniveau som i Danmark. Danskerne betaler i gennemsnit ca. 4 pct. mere for den samme mængde varer og ydelser end gennemsnitsforbrugeren i de otte lande, vi sammenligner os med. Det skal i øvrigt bemærkes, at prisspredningen mellem landene er indsnævret i perioden fra 1993 til Prissammenligningerne er foretaget for varer og ydelser, der så vidt muligt er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i størst muligt omfang ens i landene. Figur Prisniveau i Danmark sammenlignet med 9 EU-lande, UK SWE FIN DNK DEU FRA BEL NLD ITA Effektiv konkurrence Endvidere tyder meget på, at konkurrencen om offentlige opgaver er for ringe, og at der er behov for at gøre en yderligere indsats. Ser man særligt på energimarkederne, er der en stor spredning i de europæiske el- og gaspriser. Det tyder på, at markederne er forholdsvis adskilte, og at der er effektivitetsgevinster at hente ved at højne konkurrencen på energimarkederne. Inden for byggeriet er der tilsyneladende behov for at styrke konkurrencen. Her vurderes at være store produktivitetsgevinster at hente. Vækst med vilje 37

39 Globalisering og åbenhed Globalisering dækker over forhold, der fører til en mere integreret verdensøkonomi og derved øger den gensidige afhængighed i den økonomiske udvikling mellem lande. Analysen peger navnlig på to områder, hvor dansk økonomi ikke klarer sig tilfredsstillende i globaliseringen: Der er en lav udnyttelse af handelspotentialet 7 med udlandet. Figur Udnyttelse af handelspotentiale, ,4 1,4 1,2 EU-15 gns. 1,2 1 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0 0,0 SWE IRE USA FIN GER DEN NLD GBR FRA og en ringe grad af videndeling Danmark udnytter i mindre omfang end andre sammenlignelige lande sit handelspotentiale, jf. figur Handel med varer og tjenester på tværs af grænser er fordelagtig, fordi arbejdsdelingen mellem lande giver mulighed for stordriftsfordele og specialisering inden for de områder, hvor de enkelte lande har deres kompetencer. Med andre ord er vi ikke gode nok til at "sælge" vores kompetencer til udlandet. Samtidig er vi dårligere end vores nabolande til at videndele med udlandet. Vores relative andel af udenlandske videnarbejdere er lav. Og vi er dårlige til at samarbejde om forskning på tværs af landegrænser. På den positive side peger analysen på, at rammebetingelserne for udenlandske investeringer er gode. Endelig klarer Danmark sig gennemsnitligt, for så vidt angår flow af ind- og udgående udenlandske investeringer samt opkøb og fusioner. 38 Vækst med vilje 7. Danmarks handelspotentiale er et mål for, hvor meget Danmark kunne handle med udlandet, når der tages højde for blandt andet Danmarks geografiske placering og kendetegn som en lille økonomi med en stor offentlig sektor. Udnyttelsen af handelspotentialet er beregnet ved at sætte den faktiske handel i forhold til handelspotentialet.

40 4. Regeringens vækstprogram

41 Hvad kan vi så i praksis gøre for at styrke vores evne til at skabe vækst? Der er ikke nogen simpel opskrift, der fra den ene dag til den anden kan skabe et løft i væksten i Danmark. Og regeringen har ikke alle svarene klar i dag. Med Vækst med vilje vil regeringen sætte ind med et langsigtet reformprogram på en bred vifte af områder, jf. figur 4.1. Figur 4.1. Regeringens vækstprogram Større frihed og virkelyst Lavere skat på arbejde Flere i arbejde Regelforenkling og administrative lettelser Handlingsplan for iværksættere Et digitaliseret Danmark Bedre brug af viden og ressourcer Bedre uddannelser Styrket forskning og innovation Regionalpolitisk vækststrategi Grøn markedsøkonomi Danmark i oplevelsesøkonomien Effektiv konkurrence Gennemsigtige og effektive konkurrencevilkår Liberalisering af energisektoren Den finansielle sektor og vækst Bedre vilkår og større gennemsigtighed for forbrugerne Nye partnerskaber mellem offentlig og privat sektor Offensiv udnyttelse af globaliseringen Bedre adgang til de globale markeder Større og mere velfungerende markeder i EU Øresundsregionen som nordeuropæisk vækstcenter VIRKSOMHEDER & BORGERE NY VÆKST KST NY VÆKSTKST 40 Vækst med vilje

42 De fire omdrejningspunkter i regeringens vækstprogram er: Større frihed og virkelyst Regeringen ønsker et Danmark med større frihed for den enkelte både for den enkelte borger og for den enkelte virksomhed virkelysten skal sættes fri. Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats, og det skal være lettere at drive egen virksomhed. Bedre brug af viden og ressourcer Regeringen vil sætte ind med en målrettet indsats for at sikre en bedre anvendelse af viden og ressourcer på alle niveauer lige fra vores menneskelige ressourcer til udvikling og anvendelse af ny viden og teknologi i virksomhederne. Effektiv konkurrence Regeringen vil sikre en mere effektiv og sund konkurrence. En målrettet indsats for at styrke konkurrencen på markederne skal sikre højere produktivitet, lavere priser, større gennemsigtighed og klarere rettigheder for forbrugere og virksomheder. Offensiv udnyttelse af globaliseringen Regeringen vil styrke grundlaget for, at Danmark og danske virksomheder kan udnytte globaliseringens muligheder for vækst. Nøgleordene er en bedre udnyttelse af handelspotentialet, et stærkt internationalt samarbejde om mere åbne og bæredygtige markeder ikke mindst inden for rammerne af den nye WTO-handelsrunde og den planlagte udvidelse af EU mod øst. I det følgende sættes fokus på de konkrete politiske udspil inden for regeringens vækststrategi. Vækst med vilje 41

43 4.1. Større frihed og virkelyst Vækststrategiens udgangspunkt er større frihed og virkelyst. Regeringen ønsker et Danmark, hvor det enkelte menneskes foretagsomhed er drivkraften. Det skal kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det er derfor nødvendigt med initiativer på en række områder for at få flere i arbejde og udnytte ressourcerne optimalt. Regeringen vil samtidig gøre det lettere og mere attraktivt at drive virksomhed ved at mindske det administrative byrder. Udspil i vækststrategien IT-handlingsplan 2002 Modernisering af den offentlige sektor Administrative lettelser og regelforenkling Handlingsplan for Flere i arbejde Handlingsplan for Flere iværksættere Lavere skat på arbejdsindkomst April 2002 Maj 2002 Efterår 2002 Efterår 2002 Efterår 2002 Januar 2004 Større frihed og virkelyst 42 Vækst med vilje

44 Lavere skat på arbejde Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler de højeste skatter og afgifter i forhold til deres indkomst. Det mindsker tilskyndelsen til at arbejde og til at uddanne sig. En af de store udfordringer for fortsat vækst og fremgang i dansk økonomi er at få flere danskere i arbejde og få dem, der allerede arbejder, til at yde en ekstra indsats. Både for at sikre en fortsat høj vækst og for at opretholde et højt offentligt serviceniveau. Det er regeringens mål, at skattetrykket skal falde, og at skatten på arbejdsindkomst i årene fremover skal blive klart lavere. Regeringen har indført et skattestop. Regeringen vil arbejde for at skaffe det fornødne råderum, så skatten på arbejde kan sænkes fra 1. januar Mål Indsats Vækst med vilje 43

45 Flere i arbejde Beskæftigelsespolitikken står over for en række udfordringer i de kommende år. Udgangspunktet er en historisk lav ledighed og en befolkningsudvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Således bidrager den demografiske udvikling til et nedadgående pres på arbejdsstyrken frem mod Det øger behovet for at sætte målsætningen om at øge arbejdsudbuddet øverst på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Øget beskæftigelse er en forudsætning for ikke blot den finanspolitiske holdbarhed, men også for at skabe råderum til skattelettelser. For at imødekomme erhvervslivets behov for arbejdskraft er det udover at sikre en tilstrækkelig arbejdsstyrke nødvendigt, at personer i arbejdsstyrken, der i dag modtager overførselsindkomst, kan imødekomme de krav til kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Der er derfor behov for en yderligere kvalificering af de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Mål Indsats Målet er, at beskæftigelsen skal stige med personer inden Stigningen i beskæftigelsen skal komme fra et fald i ledigheden svarende til personer, mens den resterende del af beskæftigelsesstigningen skal findes i en stigning i arbejdsstyrken svarende til Befolkningsudviklingen bidrager imidlertid til et nedadgående pres på arbejdsstyrken på ca personer frem til Den reelle udfordring til stigning i arbejdsstyrken er således noget større. Allerede vedtagne reformer kan bidrage til at øge erhvervsdeltagelsen med ca personer frem mod Det gælder stoppet for tilgangen til overgangsydelsen i 1996, efterlønsreformen i 1999 og førtidspensionsreformen, der træder i kraft i Der er behov for yderligere strukturforbedrende tiltag for at realisere den resterende del af arbejdsstyrkevæksten samt at sikre en yderligere reduktion af ledigheden. Regeringen fremlægger derfor til efteråret en handlingsplan for Flere i arbejde. Blandt initiativerne i handlingsplanen er en udvidelse af ungeindsatsen, inddragelse af andre aktører samt nye muligheder for opkvalificering på private virksomheder. Desuden vil regeringen gøre en indsats for at bremse væksten i antallet af personer, der vælger at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. 44 Vækst med vilje

46 Regelforenkling og administrative lettelser Danske virksomheder bruger dagligt meget tid på at udfylde blanketter, opgørelser og statistikker til offentlige myndigheder. Tal fra EU-kommissionen viser, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest virksomheder mener, at de administrative byrder har stor betydning for deres effektivitet og dermed evne til at skabe vækst. Der ligger derfor en stor udfordring i at sikre gode regler for borgere og virksomheder i Danmark. Det er regeringens ambition, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. Med Konkurrenceevnepakken, der er en del af finansloven for 2002, har regeringen taget det første skridt ved at afskaffe en række love og regler og forenkle indberetningskravene til offentlige myndigheder. Anslået lettede det virksomheder for samlet op imod 5 mio. arbejdstimer årligt. Mål Indsats Regeringen er nu klar til at tage de næste skridt. Regeringen har derfor iværksat et omfattende regelforenklingsarbejde med det formål at gøre den offentlige sektor enklere, mere åben og mere lydhør overfor borgere og virksomheder. Som et led heri foretager regeringen et omfattende serviceeftersyn af erhvervsrettet lovgivning i foråret Endvidere skal kvaliteten i ny lovgivning hæves ved, at al ny regulering med væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne forelægges et virksomhedspanel. En ny stor erhvervsportal, som forventes lanceret i foråret 2003 vil blive en fælles indgang til det offentlige, hvor information, tilbud og løsninger tilpasses den enkelte virksomhed, så virksomhederne får bedre overblik og lettere ved at løse de administrative opgaver. Regeringen har som led i Konkurrenceevnepakken afsat midler til en samlet incitamentspakke, der skal få flere virksomheder til at bruge Internettet til at løse administrative opgaver. Regeringen vil endvidere udvikle digitale systemer til strakssagsbehandling, fælles digitale modeller for start af virksomhed, for regnskabsindberetning, og for at virksomheder kan få én samlet konto for afregning med det offentlige. Endelig vil regeringen bruge det kommende danske EU-formandskab i efteråret 2002 til at sikre, at bedre regulering bliver sat på Vækst med vilje 45

47 dagsordenen i EU. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at der udvikles fælles redskaber til måling af de administrative byrder, således at det fremover bliver muligt at lære af de bedste. For at måle udviklingen i de administrative byrder interviewer Økonomi- og Erhvervsministeriet hvert år ca typiske danske virksomheder de såkaldte modelvirksomheder om deres administrative arbejde. Året efter interviewes de samme virksomheder, og det er på den måde muligt at følge udviklingen i de administrative byrder samt sikre, at regeringens mål om administrative lettelser nås. 46 Vækst med vilje

48 Handlingsplan for iværksættere Innovation og dynamik er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv i fremtiden kan være konkurrencedygtigt og fleksibelt. Iværksættere er en vigtig kilde til innovation og dynamik i økonomien. I dag skiller Danmark sig imidlertid hverken positivt eller negativt ud, når det gælder antallet af iværksættere. Det er regeringens ambition, at Danmark i år 2010 skal ligge i den europæiske elite på iværksætterområdet. Målet er, at flere vælger at etablere egen virksomhed, og at flere overlever de første svære år og hurtigt kommer ind i et vækstforløb. Regeringen har allerede med Konkurrenceevnepakken taget fat på iværksætterområdet. Konkurrenceevnepakkens initiativer retter sig primært mod at fremme ejeres og ansattes økonomiske råderum i den svære startfase for nye virksomheder. Initiativerne skal generelt forbedre iværksætternes vilkår blandt andet gennem modernisering af etableringskontoordningen og ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab. Endelig lettede Konkurrenceevnepakken reglerne for generationsskifte ved at tillade, at nære medarbejdere overtager en virksomhed på samme vilkår, som familiemedlemmer har kunnet. Mål Indsats Regeringen fremlægger i november 2002 en handlingsplan for Flere iværksættere. Som led i handlingsplanen vil regeringen blandt andet fokusere på den danske iværksætterkultur, finansieringsmulighederne ved etablering af egen virksomhed samt den regionale rådgivning for iværksættere. Regeringen vil også styrke rammerne for, at der skabes flere nye virksomheder med afsæt i den viden, som findes på vore forsknings- og vidensinstitutioner samt i det etablerede erhvervsliv. Derudover er det vigtigt at sætte fokus på iværksætterkulturen og på, hvordan vi får skabt motivation til selv at starte egen virksomhed blandt unge, ældre samt personer med erhvervserfaring. Videnøkonomien indebærer også ændringer i den måde, vi arbejder på. Eksempelvis er det blevet mere udbredt med projektansættelser og distancearbejde. Det indebærer behov for større fleksibilitet i arbejds- og ansættelsesformerne. Endvidere anvendes i stigende omfang alternative aflønningsformer, f.eks. aktieoptioner. Med Vækst med vilje 47

49 48 Vækst med vilje Konkurrenceevnepakken har regeringen allerede taget initiativ til at lette brugen af sådanne nye aflønningsformer. Regeringen vil endvidere se på, om de nuværende regler er tilstrækkeligt fleksible i forhold til de behov, som nye innovative virksomheder har i dag.

50 Et digitaliseret Danmark Danmark står i dag generelt stærkt på IT-området. Udfordringen i de kommende år er derfor fortsat at anvende IT-baserede løsninger i flere og flere dele af dagligdagen. Hvad enten det er i relation til arbejde eller fritid. Gennem IT-baserede løsninger er der store muligheder for at effektivisere arbejdsgangene i både den private og offentlige sektor, hvilket vil bidrage til ny vækst. Det er regeringens ambition, at Danmark skal være blandt de mest digitaliserede lande i Europa. Den offentlige sektor skal gå foran, når det drejer sig om at anvende digitale løsninger. Regeringen har i forbindelse med Konkurrenceevnepakken, der en del af finansloven for 2002, afsat midler til IT-området. Mål Indsats Regeringen har i april 2002 præsenteret sin politik på IT- og teleområdet i en redegørelse til folketinget, IT for alle Danmarks fremtid. Redegørelsen indeholder regeringens IT- og telepolitiske sigtelinier samt syv områder, som er væsentlige for en positiv IT- og teleudvikling i Danmark. De syv områder er: Mere IT i dansk erhvervsliv, en konkurrencepræget telesektor, stærke IT-kompetencer, en IT-baseret offentlig sektor, IT-sikkerhed, herunder indførsel af digital signatur, et nyttigt indhold på nettet samt et dansk præg på IT i EU. De politiske sigtelinier understøttes af IT-handlingsplan 2002 fra april 2002, der indeholder en række initiativer, som alle igangsættes senest IT-handlingsplanen er første etape i en langsigtet indsats, som regeringen vil fastholde i de kommende år. Regeringen vil endvidere i maj 2002 fremlægge et program for modernisering af den offentlige sektor. Der er behov for, at produktiviteten også i den offentlige sektor øges i de kommende år, så der kan leveres mere og bedre service for de samme ressourcer. Der skal derfor blandt andet satses på øget brug af digitale løsninger i det offentlige med henblik på at fjerne rutinepræget sagsbehandling og reducere administration. Ny teknologi skal også være med til at skabe øget samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Derved kan der blandt andet udveksles informationer mellem offentlige IT-systemer, så dobbeltarbejde undgås. Borgere og virksomheder skal i større udstrækning kunne kommunikere elektronisk med den offentlige sektor. Vækst med vilje 49

51 4.2. Bedre brug af viden og ressourcer Danmarks vækst er mere end nogensinde afhængig af, at vi bliver bedre til at udvikle og anvende nye viden og teknologi, så vi kan bruge vores ressourcer bedst muligt. Det skyldes den stigende hastighed, hvormed teknologien udvikler sig. Regeringen sætter ind over en bred front. Kvaliteten skal løftes i hele uddannelsessystemet fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelserne. De unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, så arbejdsstyrken øges, og ressourcerne bliver brugt bedre på uddannelsesområdet. Samspillet mellem erhvervsliv og videninstitutioner som f.eks. universiteter, sektorforskningsinstitutioner og de teknologiske serviceinstitutter skal styrkes. Og Danmarks placering i oplevelsesøkonomien skal styrkes. For at sikre en bedre anvendelse af Danmarks ressourcer vil regeringen også sætte ind på andre områder. Vækst handler ikke kun om, hvordan Danmark set under ét klarer sig. Det er væsentligt at fastholde en balanceret regional udvikling. Endeligt vil regeringen gøre en indsats for at sikre, at vi også bruger vores ressourcer optimalt på blandt andet miljøområdet. At vi får mest muligt miljø for pengene. Udspil i vækststrategien Handlingsplan for Bedre uddannelser Maj 2002 Dansk turisme - handlingsplan for vækst Juni 2002 Hurtigere gennem uddannelsessystemet Rapport om grøn markedsøkonomi Innovationsanalyse i fødevaresektoren Styrket samspil ml. erhverv og videninstitutioner IT- og videnstrategi Fremtidens eneretsystem Sport og erhverv Regionalpolitisk vækststrategi Efterår 2002 Efterår 2002 Ultimo 2002 Forår 2003 Forår 2003 Forår 2003 Forår 2003 Forår 2003 Bedre brug af viden og ressourcer 50 Vækst med vilje

52 Bedre uddannelser Fagligt stærke uddannelser er alfa og omega for at sikre en fleksibel arbejdsstyrke med relevante faglige kvalifikationer. Meget tyder på, at vi ikke er helt så godt rustet som en række andre lande, når det gælder udbyttet af vores investeringer i uddannelsessystemet. Regeringens mål er at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessystemet, herunder at flere gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse især inden for de naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser. Regeringen vil i slutningen af maj 2002 fremlægge en handlingsplan for Bedre Uddannelser. Handlingsplanen skal gennem en bred vifte af initiativer bidrage til at sikre et bedre uddannelsespolitisk afsæt for øget vækst. Indsatsen vil blandt andet fokusere på udvikling af mere erhvervsrettede universitetsuddannelser, sikring af uddannelsessystemets fødekæde til forskeruddannelsen og nye uddannelser målrettet den private sektor. Mål Indsats Endvidere vil regeringen arbejde for, at unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Arbejdet, der præsenteres i efteråret 2002, vil blandt andet fokusere på smidigere overgange i uddannelsessystemet, styrket merit og vejledning samt øget fuldførelse af påbegyndte studier blandt de studerende. Indsatsen for at styrke den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse falder i tre dele. For det første har Folketinget vedtaget en omlægning af finansieringen af arbejdsmarkedsuddannnelserne og den erhvervsrettede voksenuddannelse. For det andet har regeringen fremsat forslag om etablering af en enstrenget institutionsstruktur for erhvervsskoler og AMU-centre. For det tredje vil regeringen i efteråret 2002 fremlægge et forslag vedr. udvikling af mere fleksible og sammenhængende uddannelsestilbud. Derudover vil regeringen styrke indsatsen for at sikre flere ungdomsboliger i universitetsbyerne. Vækst med vilje 51

53 Styrket forskning og innovation Det er vigtigt, at Danmark følger med andre lande, når det handler om at investere i forskning, udvikling og teknologi. Men i et vækstperspektiv er det mindst lige så vigtigt, at vi er gode til at anvende viden og omsætte den i nye produkter og ydelser. Det kræver blandt andet et tæt samspil mellem forskningsinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter og erhvervslivet. Analyser peger på, at Danmark især halter efter, når det handler om at udnytte mulighederne i nye forskningsresultater. Mål Indsats Det er regeringens mål, at Danmark er blandt de bedste i verden til at udvikle og anvende ny viden og teknologi. Danmark vil leve op til den fælles europæiske målsætning om, at de samlede private og offentlige udgifter til forskning, udvikling og innovation skal nærme sig 3 pct. af BNP i Danmark skal endvidere i år 2010 kunne måle sig med de bedste lande i verden, når det gælder samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. Regeringen lægger op til, at erhvervslivet bidrager mere til forskningen. Allerede i Konkurrenceevnepakken præsenterede regeringen derfor en forsøgsordning med 150 pct. fradrag for udgifter, som virksomhederne afholder til samfinansierede forskningsprojekter. 52 Vækst med vilje På det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002 blev EUlandene enige om, at de samlede udgifter til forskning, udvikling og innovation bør øges med henblik på at nærme sig 3 pct. i To tredjedele af forsknings- og udviklingsindsatsen bør ifølge Barcelona-målsætningerne komme fra den private sektor, mens en tredjedel bør komme fra den offentlige sektor. I dag udgør de offentlige FoU-udgifter ca. 0,7 pct. af BNP i Danmark. Den private sektors udgifter til forskning og udvikling udgør knap 1,3 pct. af BNP. Hertil kommer sektorens udgifter til innovation, som der endnu ikke foreligger opgørelser over. Regeringen vil i begyndelsen af 2003 fremlægge en IT- og videnstrategi. I den forbindelse vil regeringen blandt andet gennemføre en række reformer af det samlede forsknings-, universitets- og innovationssystem, herunder institutions- og ledelsesreform af universiteterne, reform af forskningsrådene samt reform af de forskningsbaserede uddannelser. Reformerne skal sikre et mere gennemsigtigt

54 og lettere tilgængeligt forsknings- og innovationssystem. Og et forbedret samarbejdet på tværs af institutionerne. Det vil skabe mere synergi mellem de enkelte institutioner, så vidensystemet mere effektivt producerer og formidler viden til det danske samfund og erhvervsliv. Endvidere skal reformerne sikre, at de bedste og mest lovende forskningsmiljøer tilgodeses. Regeringen vil endvidere ved årsskiftet fremlægge en handlingsplan for et styrket samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner. Handlingsplanen skal give et overblik over stærke og svage sider i det danske innovationssystem og på den baggrund udpege indsatsområder og præsentere nye tiltag. Der vil blive fokuseret på både videninstitutionernes og virksomhedernes muligheder og incitamenter for at etablere samarbejde. Centrale emner i handlingsplanen vil blandt andet være det teknologiske servicesystems fremtidige rolle, forskerparker, innovationsmiljøer, sektorforskningens rolle i forhold til erhvervslivet samt udvikling og forbedring af instrumenter, der styrker virksomhedernes adgang til viden og kompetence. Regeringen lægger også vægt på forholdene for nye og mindre virksomheder. I samarbejde med de regionale myndigheder vil regeringen sætte blandt andet de teknologiske informationscentre og kontaktpunkterne for iværksættere til serviceeftersyn. Regeringen vil desuden arbejde for at få gennemført det europæiske patent. Derudover vil det nuværende eneretssystem blive underlagt et serviceeftersyn. Der vil blandt andet blive sat fokus på, hvordan administrationen af patenter, varemærker mv. kan styrkes, og hvordan patentsystemet kan medvirke til en optimal spredning og udnyttelse af ny viden. En plan for fremtidens eneretssystem vil blive præsenteret i foråret Landbrugs- og fødevareerhvervet står i disse år over for en række udfordringer. Nye teknologiske muligheder, nye markedskrav og omlægningen af EU's landbrugspolitik udfordrer sektorens udviklings- og vækstmuligheder. Regeringen vil derfor gennemføre en analyse af mulighederne på innovationsområdet med henblik på øget vækst i fødevaresektoren. I den forbindelse vil mulighederne for at styrke de vækstpotentialer, der ligger i bioteknologien, også blive analyseret. Analysen forventes at foreligge ultimo Vækst med vilje 53

55 54 Vækst med vilje Regeringen vil endvidere gennemføre en analyse af mulighederne for at fremme vækst og udvikling i fødevareproduktionen. Analysen, der vil tage udgangspunkt i primærjordbruget som første led i kæden fra producent til forbruger, vil foreligge i andet halvår af 2003.

56 Regionalpolitisk vækststrategi Både i Danmark og i resten af den vestlige verden har der i de senere år været en tendens til, at væksten har været stærkere i de store byer end i andre områder. Det skyldes, at nye væksterhverv som IT, bioteknologi og forretningsservice koncentrerer sig i områder med blandt andet forskningsinstitutioner og adgang til højt uddannet arbejdskraft. Der ligger derfor en stor udfordring for både regeringen og de regionale myndigheder i at skabe gode rammer for omstilling og vækst i hele landet. Også for de ikke-forskningsbaserede erhverv er det en stor udfordring at bringe ny viden ind i produkter og ydelser, så de kan klare sig i den globale konkurrence. Her er det af stor betydning, at virksomhederne har et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og med andre institutioner, der arbejder med at bringe ny viden i anvendelse. Samtidig er det vigtigt, at hovedstadsområdet har gode vilkår for at klare sig i konkurrencen med storbyregioner i de omkringliggende lande. Det er regeringens målsætning, at Danmark fastholder sin topplacering som et af de lande i Europa med den højeste grad af økonomisk lighed mellem de store byer og det øvrige land. Som led i Konkurrenceevnepakken afsatte regeringen midler til at medfinansiere perspektivrige samarbejdsprojekter, hvor regionale myndigheder, institutioner og virksomheder går sammen om at styrke betingelserne for vækst og udvikling i regionerne. Midlerne skal give mulighed for, at de enkelte regioner kan udvikle rammebetingelser, der er skræddersyet til de erhvervsområder og teknologier, som regionerne har specialiseret sig i. Mål Indsats Herudover har regeringen afsat 175 mio. kr. over fire år til en særlig jysk-fynsk IT-satsning. Initiativet er et led i den jysk-fynske erhvervsstrategi og skal blandt andet bruges til at udvikle samspillet mellem forskning og erhverv inden for de IT-områder, hvor de jysk-fynske universiteter har særlige kompetencer at bygge på. Der er desuden iværksat et samarbejde med de jysk-fynske amter med henblik på markedsføring af regionale styrkepositioner over for udenlandske investorer. Regeringen vil i begyndelsen af 2003 fremlægge en regionalpolitisk vækststrategi. Arbejdet skal tage udgangspunkt i de senere års erfa- Vækst med vilje 55

57 ringer med at skabe regional udvikling i Danmark, men også inddrage relevante erfaringerne fra udlandet. Strategien skal blandt andet give bud på en bedre koordination af de midler, som ministerier og regionale myndigheder bruger på at fremme regional erhvervsudvikling. Målet med den regionalpolitiske vækststrategi er at skabe bedre betingelser for vækst inden for de erhvervsområder, hvor de enkelte regioner har særlige kompetencer. I den forbindelse vil vilkårene for samarbejde mellem f.eks. erhvervsskoler, centre for videregående uddannelse, AMU-centre, lokale videnparker og erhvervslivet blive sat under lup. 56 Vækst med vilje

58 Grøn markedsøkonomi Danmark er kendt for at have en høj miljøprofil, men meget tyder på, at vi kan få mere miljø for pengene ved blandt andet at bruge nye markedsorienterede virkemidler og ved at skabe et mere velfungerende marked for grønne produkter. Regeringens mål er, at Danmark skal være blandt de OECD-lande, der er mest effektive i nedbringelsen af forurening. Regeringen har også som mål, at danske virksomheder og investorer har let ved at dokumentere deres miljøindsats, og at forbrugerne har let adgang til information om, hvordan produkter er fremstillet. Regeringen vil i juni 2002 færdiggøre en national strategi for bæredygtig udvikling. Strategien er en del af Danmarks bidrag til verdenstopmødet i efteråret 2002 i Johannesburg Sydafrika om bæredygtig udvikling. Strategien vil blandt andet fokusere på udvikling af løsninger, der sikrer, at fortsat økonomisk vækst ikke fører til øgede miljøbelastninger. Mål Indsats I efteråret 2002 vil regeringen desuden offentliggøre en rapport om grøn markedsøkonomi. Rapporten vil sætte fokus på, hvordan miljømål nås på den økonomisk mest effektive måde. Spørgsmålet er blandt andet, hvordan økonomiske virkemidler kan bruges til at løse miljøproblemer på den bedste og billigste måde. Det kræver, at vi supplerer og justerer den hidtidige miljølovgivning med nye typer redskaber som f.eks. omsættelige forureningstilladelser og - kvoter, ejendomsrettigheder, regler for erstatningsansvar mv. Derudover vil rapporten blandt andet belyse, hvordan markedet kan styrkes, så virksomhederne i højere grad kan bruge deres miljøpræstationer til at opnå konkurrencefordele på de inden- og udenlandske markeder. Stadig flere forbrugere, virksomheder og investorer stiller krav om, at produkterne er fremstillet på en bæredygtig måde, hvilket også fremmer udvikling af ny teknologi. Mange virksomheder oplever i dag, at en systematisk miljøindsats er en forudsætning for at være på markedet. Det skaber nye markedsmuligheder for danske virksomheder med en høj miljøprofil. Og det skaber nye muligheder for, at markedet kan bidrage til både et godt miljø og økonomisk vækst. Endelig vil regeringen se på mulighederne for hurtigere at sprede moderne energibesparende teknologier i forbindelse med blandt Vækst med vilje 57

59 58 Vækst med vilje andet "joint implementation", hvor avanceret teknologi overføres fra industrilande med CO 2 -reduktionsforpligtelser til f.eks. energiprojekter i Central- og Østeuropa.

60 Danmark i oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomien er i vækst. Kultur, turisme og sport som underholdning er nye forretningsområder, der bliver professionaliseret, og som er i vækst. Udvikling af dansk film og musik er gode eksempler herpå. Men oplevelsesøkonomien er også interessant for virksomheder i mere traditionelle erhverv. Virksomhederne konkurrerer i stigende grad på at levere varer og serviceydelser, der kan fortælle en historie, give identitet og skabe en unik oplevelse. I Danmark har aktører fra kulturlivet, underholdningsindustrien, sportsbranchen og erhvervslivet ikke tidligere haft tradition for at arbejde tæt sammen. For at danske virksomheder kan udnytte vækstpotentialet i oplevelsesøkonomien, er der behov for, at kulturverdenen, sportsverdenen og erhvervslivet arbejder bedre sammen. Det vil regeringen bidrage til at kickstarte. Det er målet, at Danmark skal blive bedre til at udnytte synergien mellem kultur, sport og erhvervsliv for at fremme vækstpotentialet i oplevelsesøkonomien. Regeringen har allerede taget en række initiativer til at styrke samspillet mellem kultur og erhverv. Disse omfatter blandt andet fradragsret for virksomheders kunstindkøb og støtte til kulturelle iværksættere blandt andet gennem etablering af et nyt iværksættermiljø for kulturelle iværksættere og støtte til fælles eksportfremstød inden for kulturområdet. Mål Indsats Regeringen vil i foråret 2003 lancere en redegørelse om samspillet mellem sports- og erhvervslivet. Redegørelsen vil fokusere på, hvilke udfordringer og muligheder inden for sponsorering, etik, faciliteter, organisering, værdier og arbejdsmarkedsforhold, som sportserhvervet står over for. Og hvordan samspillet mellem sporten og erhvervslivet kan fremmes. Regeringen vil i juni 2002 offentliggøre en handlingsplan for turisme, der er udarbejdet i et tæt samspil med erhvervet, og som følger op på Folketingets beslutning herom. Der er afsat midler i Konkurrenceevnepakken til fornyelse af rammerne for turismeerhvervet gennem en turismepolitisk handlingsplan. Det offentligt-private samarbejde inden for turismens væsentligste forretningsområder skal styrkes, herunder samspillet mellem kul- Vækst med vilje 59

61 60 Vækst med vilje turinstitutioner og turismevirksomheder om udvikling af nye oplevelsesprodukter. Fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i 2005 skal være en national begivenhed og vil give stor international bevågenhed.

62 4.3. Effektiv konkurrence Konkurrencen i Danmark om både offentlige opgaver og på de private markeder synes relativt beskeden i international sammenhæng. Det fører til høje priser og lav effektivitet. Både for virksomheder og borgere. Større gennemsigtighed og liberalisering af blandt andet energimarkederne vil styrke konkurrencen. Velfungerende markeder indebærer, at forbrugernes ønsker og virksomhedernes kunnen mødes på markedet. Effektiv konkurrence holder virksomhederne til ilden, så de konstant har fokus på at forbedre deres produktion. Det er samtidig til fordel for forbrugerne, der får adgang til et bredt udbud af gode og billige produkter. Udspil i vækststrategien Gennemsigtige og effektive konkurrencevilkår, herunder liberalisering af energimarkederne Bedre vilkår for forbrugerne Nye offentlig-private partnerskaber Bygge- og boligområdet Den finansielle sektor og vækst Vækst på transportområdet Sporbarhedsanalyse på fødevareområdet Løbende frem til 2004 Efterår 2002 Efterår 2002 Efterår 2002 Forår 2003 Forår 2003 Medio 2003 Mere og bedre konkurrence Vækst med vilje 61

63 Gennemsigtige og effektive konkurrencevilkår I dag er der ikke en tilstrækkelig sund konkurrence på de danske markeder. Priserne er for høje, og de seneste undersøgelser tyder på, at op imod 70 danske brancher har konkurrenceproblemer. Det resulterer i uigennemsigtighed og lav produktivitet. Mål Indsats Konkurrencen i Danmark skal være på niveau med de bedste lande i OECD. Der skal derfor ske mindst en halvering af antallet af markeder med konkurrenceproblemer inden Danske forbrugere skal ikke betale mere for de samme varer end forbrugere i andre sammenlignelige europæiske lande. Regeringen fremsatte i foråret 2002 forslag om at stramme konkurrenceloven. Sigtet med dette forslag er at gøre en yderligere indsats over for offentligretlige konkurrencebegrænsninger for at hindre, at offentlige regler sætter unødvendige begrænsninger for konkurrencen og over for karteller, således at virksomheder ikke sætter konkurrencen "ud af drift". Forslaget hæver niveauet for bøder til samme niveau som i en række andre EU-lande, ligesom det giver Konkurrencestyrelsen adgang til at medtage materiale i forbindelse med et kontrolbesøg med henblik på at sikre tilgængeligheden heraf. 62 Vækst med vilje Regeringen har med Konkurrenceevnepakken afsat midler til at styrke konkurrencen i byggeriet. I efteråret 2002 vil regeringen udgive en rapport om bygge- og boligbranchen. Op imod 20 pct. af de ansatte i den private sektor arbejder i bygge- og boligbranchen. Produktivitetsudviklingen i branchen ligger imidlertid under udviklingen i en række af vores nabolande. Der er derfor behov for at effektivisere dansk byggeri ved at åbne op for større konkurrence og markedsorientering. Den offentlige sektor tegner sig direkte og indirekte for en væsentlig del af det samlede byggeri. Ved at stille krav om blandt andet nye organisationsformer og produktudvikling kan den offentlige sektor, når den optræder som bygherre, fremme produktivitetsudviklingen i byggeriet. Det vil indgå i regeringen indsats for at opnå et mere varieret boligudbud. Der vil blandt andet blive udarbejdet nye regler om udbud af bygherrerollen. I foråret 2003 offentliggør regeringen desuden en rapport om transportområdet. Danske transportvirksomheder står over for betydelige udfordringer på markeder præget af en stærk internatio-

64 nal konkurrence. I fremtiden bliver det stadig vigtigere for danske transportvirksomheder at benytte viden som effektiv konkurrenceparameter og at sikre et bedre samarbejde inden for og mellem de enkelte transportformer. Vækstudfordringen for det danske transporterhverv ligger i at opnå vækst i ydelsernes værdi og ikke i kørte eller sejlede kilometre. Regeringen vil endvidere arbejde for en liberalisering af EU's jernbanenet med henblik på at tilvejebringe hurtigere og mere effektive banegodstransporter gennem Europa. Vækst med vilje 63

65 Liberalisering af energisektoren Liberalisering af energimarkederne kan dæmpe forbrugernes energiomkostninger og forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og fremme administrative lettelser og regelforenkling på forsyningsområdet. Det frie valg og kundernes forskellige behov for energitjenester vil udover produktivitetsgevinster kunne sætte gang i udvikling af nye serviceydelser på energiområdet. Mål Indsats Regeringens mål er fuldt liberaliserede og konkurrenceprægede elog gasmarkeder i Danmark i år Det giver økonomisk effektivitet, uden at forsyningssikkerheden og Danmarks miljøforpligtelser sættes over styr. De danske el- og gasnet skal fungere som nogle af de mest effektive i EU, og sammenhængende markeder i EU skal sikre konkurrence på produktionssiden. På elområdet sigtes der mod en liberalisering med virkning fra 1. januar På gasområdet agter regeringen at gennemføre en fuld liberalisering senest fra 1. januar Virksomhederne og forbrugerne skal have fri adgang til at skifte leverandør og fri adgang til at få energien transporteret gennem el- og gasinfrastrukturen på gennemsigtige og enkle vilkår. Liberaliseringen tilrettelægges således, at Danmark samtidigt vil kunne opfylde Kyotomålene om CO 2 - reduktion på den omkostningsmæssigt mest effektive måde. De fulde velfærdsøkonomiske forbedringer af yderligere liberalisering kan dog ikke nås isoleret i Danmark. Derfor vil regeringen fortsat presse på i EU for at opnå enighed om en ligeværdig og fuldstændig markedsåbning med fuld markedsadgang også for små forbrugere og med den nødvendige fælles regulering af adgangsvilkår til nettene m.v. 64 Vækst med vilje

66 Den finansielle sektor og vækst En velfungerende finansiel sektor er en katalysator for vækst. Husholdningernes opsparinger skal kanaliseres til de mest rentable investeringer. Ny erhvervsaktivitet skal finansieres med blandt andet risikovillig kapital, ligesom den finansielle sektor har en vigtig opgave ved i praksis at være dem, der lukker urentable virksomheder. Dette kræver ikke alene en sund finansiel sektor, et fremtidsorienteret tilsyn og en god forbrugerbeskyttelse, men tillige en effektiv konkurrence. Det skal blandt andet sikres gennem finansiel integration i EU. Konkurrencen i den danske finansielle sektor er dog ikke på alle områder tilstrækkelig effektiv. Markedet for risikovillig kapital er voksende, men ligger fortsat under udlandets. Undersøgelserne tyder endvidere på, at de meget komplicerede skatteregler i Danmark kan have en betydning for privates engagement på aktiemarkedet. Det er regeringens mål yderligere at styrke konkurrencen og liberaliseringen af det finansielle marked. Kunderne skal have bedre gennemsigtighed. Markedet for risikovillig finansiering skal styrkes. Der er fremsat lovforslag, der styrker forbrugernes forhold. Regeringen vil endvidere fremsætte forslag om større valgfrihed i pensionsopsparingen, herunder den særlige pensionsopsparing (SP). Mål Indsats Regeringen vil i 2003 fremsætte en større reformpakke om regelforenklinger på det finansielle område, herunder muligheder for liberalisering af realkreditlånereglerne. Endvidere overvejes indført flydende pant, hvilket vil styrke de mindre virksomheders finansieringsmuligheder. Regeringen vil gå i dialog med pensionsinstitutterne med henblik på at drøfte mulighederne for at forbedre rammerne for tilførsel af risikovillig kapital til danske virksomheder. Pensionsinstitutternes økonomiske incitamenter til at investere i udlejningsbyggeri skal forbedres. Vækst med vilje 65

67 66 Vækst med vilje Regeringen lægger vægt på, at der senest år 2005 er gennemført et fælles finansielt marked i EU. Dette vil have prioritet under det danske formandskab i efteråret 2002.

68 Bedre vilkår og større gennemsigtighed for forbrugerne Regeringen vil forny forbrugerpolitikken, så den i højere grad kommer til at understøtte vækst, fornyelse og udvikling i virksomhederne til gavn for både virksomheder og forbrugere. Virksomhederne har brug for tilfredse forbrugere for at kunne skabe øget vækst, og forbrugerne har brug for vækst for at få et større udbud af varer og tjenester til lavere priser og af højere kvalitet. Det kræver, at virksomhederne i højere grad samarbejder med forbrugerne og tager ansvar for at skabe gode forbrugerforhold. Klare rettigheder, en effektiv information om varer og tjenester samt løbende dialog mellem virksomheder og forbrugere er afgørende for et velfungerende marked. Regeringens ambition er, at informationen om varer og tjenesteydelser i Danmark fortsat skal være blandt de bedste i OECD i Endvidere skal forbrugerne have bedre klagemuligheder. For at måle udviklingen har Forbrugerstyrelsen og Konkurrencestyrelsen udviklet et indeks, der blandt andet måler omfanget af markedsføringskontrol, information om forbrugernes rettigheder, antallet af farlige produkter og antallet af produkttest. I dag indtager vi en 6. plads på dette indeks. Mål Indsats Regeringen præsenterer i efteråret 2002 forslag til en ny og bedre forbrugerpolitik. Målet er at skabe bedre vilkår og større gennemsigtighed for forbrugerne og en forbrugerpolitik, der udnytter de muligheder, informationsteknologien giver, herunder udviklingen af nye handelsformer på Internettet. Der vil endvidere blive lagt vægt på at sikre et højt niveau for fødevare- og produktsikkerhed. I stedet for detailstyring og regulering skal den moderne forbrugerpolitik bygge på få, klare og enkle regler gerne i form af selv- og samregulering, hvor brancherne og forbrugerorganisationerne spiller en central rolle. Som led heri gennemføres en reform af Forbrugerklagenævnet med henblik på at få flere private klagenævn, bedre forebyggelse og en mere effektiv sagsbehandling i Forbrugerklagenævnet. Endelig vil regeringen på fødevareområdet medio 2003 fremlægge en sporbarhedsanalyse. Analysen skal kortlægge erhvervslivets behov for systemer mv., der kan medvirke til at dokumentere produkternes karakteristika i hele værdikæden fra "jord til bord". Vækst med vilje 67

69 Nye partnerskaber mellem offentlig og privat sektor Borgerne skal på en række centrale velfærdsområder have friere valgmuligheder i forhold til, hvem der leverer og hvordan. Ligesom de offentlige opgaver skal løses uden skattestigninger. Der er derfor behov for at sikre mest velfærd for pengene, blandt andet gennem udvikling af nye markeder for offentlige ydelser. Mål Indsats Regeringen vil øge konkurrencen om offentlige opgaver for at styrke effektiviteten og skabe større kvalitet i den offentlige service. Der skal ske en markant stigning i andelen af offentlige serviceydelser, der udbydes i konkurrence. Regeringen har som et led i reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed nedsat et statsligt-kommunalt udvalg, der skal analysere mulighederne for øget konkurrence mellem leverandører af offentlige ydelser. Udvalget skal blandt andet se på, hvordan man kan sikre, at opgaverne bliver udført bedst og billigst gennem udvikling af retningslinier for systematisk udbudspolitik, leverandørdannelse, sikring af fair konkurrence mv. I efteråret 2002 præsenterer regeringen en handlingsplan for udvikling af markedet for offentlige tjenester. Handlingsplanen vil blandt andet fokusere på, hvordan der over de næste 3-5 år kan arbejdes målrettet med markedsudvikling og etablering af nye samarbejdsformer. 68 Vækst med vilje

70 4.4. Offensiv udnyttelse af globaliseringen Globalisering åbner nye muligheder for Danmark og for danske virksomheder. Danmarks fortsatte velstand afhænger i vid udstrækning af, at virksomheder og borgere formår at udnytte de globale muligheder for samhandel, inspiration og videndeling. Hvis Danmark skal drage fordel af det globale vækstpotentiale forudsætter det, at rammerne er på plads. Og at borgere og virksomhederne aktivt udnytter de muligheder, som gode rammevilkår giver. De danske rammevilkår er allerede på en række områder ganske fornuftige i forhold til globaliseringen. Men vi halter lidt bagefter de førende lande, når det drejer sig om at udnytte mulighederne. Sammenlignet med andre små økonomier som for eksempel Irland, Østrig, Sverige og Schweiz har Danmark en mindre andel af små og mellemstore virksomheder, der eksporterer og søger nye muligheder på de globale markeder. Udspil i vækststrategien Indførsel af Green Card-ordning Styrkelse af det indre marked, bl.a. gennem EU-formandsskabet Eksportstrategi for økologiske fødevarer Handlingsplan for vækst gennem globalisering Strategi for Østersøregionen Fokus på Øresundsregionen som vækstcenter Forår 2002 Efterår 2002 Medio 2002 Forår 2003 Forår 2003 Løbende frem til 2004 Offensiv udnyttelse af globaliseringen Vækst med vilje 69

71 Bedre adgang til de globale markeder Der er ikke i dag formelle barrierer for, at danske virksomheder kan drage nytte af mulighederne for handel og investeringer i den globale økonomi. Alligevel tyder undersøgelser på, at danske virksomheder ikke fuldt ud udnytter handelspotentialet. Vækst sikres blandt andet også ved at kunne tiltrække de bedst kvalificerede mennesker til Danmark. Inden for visse brancher i dansk erhvervsliv er der brug for nye dygtige medarbejdere med specifikke kvalifikationer. Kvalifikationer, der ikke i tilstrækkelig omfang findes i den danske arbejdsstyrke. Endelig er det vigtigt at sikre, at Danmark forbliver et attraktivt land at investere i. Mål Indsats Det er regeringens mål, at Danmark i år 2010 skal stå stærkere i globaliseringen. Erhvervslivet skal udnytte handelspotentialet bedre, og virksomhederne skal opleve, at de har lettere ved at tiltrække og fastholde udenlandske videnarbejdere. Regeringen har fremsat lovforslag om at fjerne efterbeskatningen for udenlandske videnarbejdere og har med integrationspakken startet en indsats for at øge udlændinges deltagelse i det danske samfund. Regeringen har også udviklet hjemmesiden for at gøre det lettere for udenlandske videnarbejdere at få oplysninger om at flytte til, arbejde og bo i Danmark samt at få informationer om danske virksomheder og forskningsinstitutioner. 70 Vækst med vilje Regeringen har endvidere med Konkurrenceevnepakken afsat midler til en styrket indsats for udnyttelse af de små og mellemstore virksomheders eksportpotentiale, jf. Det er endvidere besluttet at iværksætte en særlig indsats for at udnytte eksportpotentialet i Kina og Rusland. Regeringen vil arbejde for gode internationale rammevilkår, blandt andet via skatteaftaler. Det har ikke mindst betydning for de meget internationalt orienterede erhverv. I 2003 fremlægger regeringen et udspil for Vækst gennem globalisering. I den forbindelse gennemføres blandt andet en analyse for at afdække årsagerne til den relativt beskedne udnyttelse af handelspotentialet, der ikke alene kan forklares ved antallet af små og mellemstore virksomheder. Udspillet skal bidrage til at øge danske virksomheders konkurrenceevne på de globale markeder blandt

72 andet ved at forbedre virksomhedernes muligheder for at indgå i strategiske partnerskaber med internationale forskningsinstitutioner og virksomheder samt øge små og mellemstore virksomheders internationale orientering, så de bedre kan realisere det uudnyttede handelspotentiale. Regeringen vil medio 2002 fremlægge en eksportstrategi for økologiske fødevarer. Strategien vil sætte fokus på potentialer og barrierer for øget eksport, herunder særligt i forhold til markeder, som aktuelt er i hastig vækst. En del af dansk erhvervslivs uudnyttede eksportpotentiale ligger i landene omkring Østersøen. Derfor vil regeringen i 2003 fremlægge en strategi for udviklingen af Østersøregionens vækstpotentiale med konkrete forslag til fælles regionale initiativer til forbedring af erhvervslivets rammevilkår. Regeringen vil desuden indføre en såkaldt "green card" ordning i Derved forstås en ordning, som skal sikre friere adgang til det danske arbejdsmarked for udenlandske videnarbejdere. I november 2001 ved topmødet i Doha i Qatar nåede medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) til enighed om at iværksætte en ny handelsrunde for at sikre en friere international handel. I den nye handelsrunde, der forventes afsluttet inden 2005, lægger regeringen vægt på, at der sikres øget frihandel i verden. Regeringen vil arbejde for øget international liberalisering af alle sektorer, herunder servicesektoren, landbrugssektoren, miljøvenlige varer og tjenesteydelser, øget markedsadgang for industrivarer, udfasning af tekstilkvoterne, globale investerings- og konkurrenceregler. Der arbejdes desuden på at skabe forbedringer af WTO's regelsæt, der medfører mindre brug af protektionistiske tiltag som antidumpingtold. For aktivt at fremme danske interesser i den ny WTO-runde iværksætter regeringen et analysearbejde, der skal afdække konkrete danske prioriteter. Analysen skal underbygge arbejdet med at sikre danske virksomheders markedsadgang og fremtidige kommercielle rammebetingelser, der kan understøtte virksomhedernes vækst og udvikling. Vækst med vilje 71

73 Større og mere velfungerende markeder i EU Et stærkt samarbejde i Europa er forudsætningen for sikkerhed og velstand i fremtiden også i Danmark. Det gælder både EU-landene imellem og i forhold til de øst- og centraleuropæiske lande. En af de vigtigste opgaver under Danmarks EU-formandskab i andet halvår af 2002 bliver derfor at styrke og udvide det indre marked. Mål Indsats Regeringen ønsker et velfungerende indre marked. Et indre marked, der også inkluderer de nye ansøgerlande i Øst- og Centraleuropa. Regeringen vil arbejde for en styrkelse af det indre marked i EU både markederne for varer, tjenester og kapital. Det vil være et vigtigt område under det danske formandskab. El- og gasmarkederne i EU skal liberaliseres, så vi får øget konkurrence og samhandel på energiområdet til gavn for virksomheder og forbrugere. På samme måde vil en modernisering af EU's konkurrenceregler og udbudsregler skabe reel og mere effektiv konkurrence i Europa. Regeringen arbejder endvidere for at afvikle statsstøtten på EU-niveau med henblik på at sikre fair konkurrenceforhold for danske virksomheder. Regeringen vil desuden give prioritet til gennemførelsen af den finansielle handlingsplan i EU, der senest i 2005 skal skabe et fælles finansielt marked for finansielle virksomheder i EU. Generelt skal det sikres, at EU-reglerne er ensartede og klare, og at de håndhæves effektivt i alle EU-lande. 72 Vækst med vilje

74 Øresundsregionen som nordeuropæisk vækstcenter Øresundsregionen har potentialet til at udvikle sig til et nordeuropæisk vækstcenter. Et vækstcenter, der kan tiltrække vigtige udenlandske investeringer og bidrage til en styrket forsknings- og uddannelsesindsats i Danmark. Med den snart to år gamle Øresundsbro befinder vi os i starten af en integrationsproces, hvor virksomheder og borgere stadig gør sig de første erfaringer med at handle, bo og udnytte tilbuddene på tværs af sundet. Og selv om flere og flere benytter de nye muligheder, er der endnu langt igen, før end det er lige så naturligt at krydse sundet, som det er at krydse en amts- eller kommunegrænse. Det er regeringens mål, at Øresundsregionen udvikler sig til en vækstregion, der er kendetegnet ved et integreret arbejdsmarked, hvor borgere og virksomheder har let adgang til at udnytte de mange muligheder og forskelle, som regionen rummer. Den dansk/svenske skattebarriere skal være løst snarest. Regeringen vil sætte ind på flere fronter. Det skal være nemmere for borgere og virksomheder at få præcise svar på, hvilke regler der gælder for pendlere med hensyn til skat, pensioner, sociale ydelser samt arbejdsmarkedsforhold. Og der skal gøres en generel indsats for, at forskelle i love og regler ikke skaber alvorlige barrierer for integrationen. Det betyder imidlertid ikke, at love og regler skal være ens i de to lande. Dertil er forskellene for store. Men regeringen vil løbende vurdere behovet for ændringer i lovgivningen, hvor den skaber alvorlige problemer og gøre en forstærket indsats for at sikre, at borgerne får præcise svar på konsekvenserne af at blive øresundspendler eller at flytte til "den anden side". Derfor vil regeringen gå i dialog med regionen om at få styrket informationsindsatsen. For det er først og fremmest områdets amter og kommuner, der møder borgerne, når de står med de konkrete spørgsmål og problemer. Mål Indsats Regeringen ønsker at få fornyet og moderniseret den dansk/svenske skatteaftale, der i dag sætter rammerne for beskatning af pendlerne i regionen. Målet er at gøre det lettere for borgere og virksomheder at pendle på tværs af sundet. Skatteaftalen skal sikre, at forskellene i de to landes skattesystemer ikke bliver en hindring for valg af bopæls- og arbejdsland. Vækst med vilje 73

75 74 Vækst med vilje Regeringen vil i efteråret 2002 offentliggøre en rapport om biosundhedserhvervet, der er et af de mest betydningsfulde erhverv i Øresundsregionen. Rapporten vil behandle centrale emner for erhvervene, blandt andet arbejdskraftmangel, forskningsindsatsen, teknologioverførsel fra universiteter, test og forsøg med lægemidler samt offentligt-privat samspil i sygehussektoren.

76 For at skabe grundlag for fremtidens velstand fremlægger regeringen en vækststrategi Vækst med vilje. Vækststrategien skal styrke vækstbetingelserne i Danmark. Vækst er nøglen til, at vi kan få råd til fremtidens velfærdssamfund og opretholde en høj levestandard. Som grundlag for strategien er der foretaget en kortlægning af, hvor gode vækstbetingelserne er i Danmark. Strategien fastsætter klare mål for, hvor vi skal hen, og indeholder et vækstprogram med indsatsområder, hvor regeringen i de kommende måneder og år vil fremlægge reformer og initiativer.