Administration af Spildevandsplan og håndhævelse overfor lodsejer, der ikke følger påbud.

Transkript

1 Svendborg Kommune, Miljø og Teknik BV, den , rev Administration af Spildevandsplan og håndhævelse overfor lodsejer, der ikke følger påbud. Svendborg Kommune har i udsendt påbud til en række lodsejere om at foretage enten kloakering eller egen forbedret renseløsning på deres ejendom. Inden påbuddet blev udsendt, er der sendt et varsel om påbud, hvor lodsejere kunne komme med kommentarer. Der er p.t. i alt 98 ejendomme, der har fået et påbud om egen forbedret renseløsning, og hvor fristen er overskredet. 73 ejendomme har ikke søgt om en tilladelse til et valgt renseanlæg. 25 ejere har søgt om tilladelse til et valgt anlæg, men har ikke færdigmeldt det. Der er tilsvarende 31 ejendomme, der har fået påbud om tilslutning til kloak, og hvor fristen er overskredet. To lodsejere har fået et varsel om kloakering med det nye tryksatte system, hvor pumper sættes ind på grundene. Ejerne har i den forbindelse oplyst til Vand og Affald, at de ikke vil underskrive en aftale om placering af pumpebrønden. Der kan være flere årsager til denne situation: Den mest enkle er, at kloakmestrene ikke har fået sendt deres færdigmeldinger frem, hvilket kan gælde for begge typer påbud. En del ejere ser tiden an og ser hvad der sker, dvs. ejerne afventer en rykker og sætter så processen i gang. En del ejere vil af principielle grunde ikke etablere det påbudte. Ejere har en delvis dårlig økonomi og kan med nød og næppe etablere det påbudte, men det vil påvirke andre for ejerne vigtige livsvilkår. Ejere har en meget dårlig økonomi og har slet ikke råd til at etablere det påbudte. I nogle få sager tilbageholder kloakmester en færdigmelding for at sikre betaling for det udførte arbejde. Håndhævelsesproces: Den formelle håndhævelse er, at efter der er udsendt varsel om påbud og påbud, og fristen for udførelsen ikke er overholdt, så udsendes en indskærpelse med en ny kort frist. Hvis denne frist ikke overholdes, meldes grundejer til politiet. Samtidig med, at der gives et påbud, gives der information om, at påbuddet ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der informeres også om, at en evt. retssag kan rejses af lodsejer senest 6 mdr efter påbuddets dato. Påbud om kloakering eller forbedret spildevandsrensning gives jf. Miljøbeskyttelseslovens 30. Jf. samme lov 65 stk. 2, litra 1 skal kommunen føre tilsyn med at påbud efterkommes. I Håndhævelsesvejledingen for miljøbeskyttelsesloven nr. 5/2005 er der følgende vejledninger: Formelt set bør en fristforlængelse kun gives, hvis en lodsejer aktivt har forsøgt at overholde fristen og er uden skyld i overskridelsen (afsnit 2.3.2). 1

2 En indskærpelse skal i almindelighed ikke forvarsles, da der ikke er tale om nye vilkår for en lodsejer. Det er formuleret i påbuddet Afsnit 2.4.1). En indskærpelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Indskærpelsen kan betragtes som en påmindelse, at hvis forholdet ikke lovliggøres, vil næste skridt være politianmeldelse. En politianmeldelse bør indgives ved fristoverskridelse, med mindre særlige forhold taler derimod (afsnit og 3.1.3). Alternativt til en politianmeldelse kan kommunen udføre en selvhjælpshandling, jf. miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1 litra 4. hvor der står, at kommunen kan lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet. Ved selvhjælpshandling bør kommunen altid overveje om der desuden er grundlag for at indgive en politianmeldelse, der bør ske ved væsentlige overtrædelser når de er begået forsætning eller grov uagtsomhed. Udgifter til selvhjælpshandling kan ved politianmeldelsen inddrives, når anklagemyndigheden anmodes herom. Ved en selvhjælpshandling skal det varsles overfor lodsejer, der skal have mulighed for at udtale sig forinden. Der skal også sendes et brev med, at kommunen har truffet beslutning om en lpshandling. Hvis der nægtes adgang til en selvhjælpshandling kan politiet yde bistand Ved en selvhjælpshandling skal man bruge det billigste firma og løsning. Ved en selvhjælpshandling er der udpantningsret, men ikke fortrinsret. Hvilke legale muligheder er der for at hjælpe borgerne? Aktivloven: En kommune kan henvise en ubemidlet lodsejer til Aktivloven 81. Udgifter til renseanlæg og kloakering kan komme ind under denne bestemmelse. Det kræver dog en konkret individuel vurdering. Det skal som hovedregel være en uforudset udgift. Og det må kun undtagelsesvis være en forudset udgift. I en sag med en borger, der har søgt om hjælp via Pensionsloven har kommune og klagenævnet givet afslag bl.a. begrundet med, at med et varsel på 1 år til egen forbedret løsning var det ikke en uforudset udgift. Og selv med en stram økonomi burde der have været afsat midler til etableringen. Indefrysning af tilslutningsbidrag: Pensionister og efterlønnere kan få indefrosset tilslutningsbidraget til kloak og ved medlemskab af kloakforsyningen, jf. Lovbek nr af om lån til betaling af ejendomsskatter. Det forudsætter, at der er friværdi i ejendommen til udgifterne. Det er muligt også at yde lån til de øvrige udgifter ved kloakering/eget forbedret renseanlæg. Økonomiudvalget har på møde den vedtaget kun at yde lån (dvs. indefrysningen) til det som fremgår af loven, gældende fra 1. januar 2010, dvs. ejendomsskatter og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg, når der er tilslutningspligt, 1 stk. 1 litra 1 og 2. Hvis der ønskes mulighed for at give lån til yderligere kloakarbejder for pensionister og efterlønnere ( 1 stk. 2) skal der tages en ny politisk beslutning. Andre omveje : En af de mindre kommuner har haft 4-5 sager, hvor der er udført selvhjælpshandlinger. De er udført efter uformel aftale med lodsejerne, hvor der efterfølgende er indgået en aftale om betalingsterminer. Derved har lodsejerne indirekte 2

3 opnået et lån ved kommunen. Også denne metode er risikofyldt for en kommune, idet det vil være et yderligt liggende lån. Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange lodsejere, det for Svendborg kunne komme til at omhandle. Et gæt på minimum ejendomme, måske en del flere, når den løsningsmulighed spredes. Uanset om det er en kloakering eller et eget forbedret renseanlæg, vil udgiften typisk være på kr., hvilket ved fx 20 ejendomme vil være et niveau på 1,3 1,5 mio. kr. Spørgsmålet kunne i sådanne sager være, hvor tæt man skal gå ind i en lodsejers udsagn om dårlig økonomi, og vurdere på de økonomiske forhold og i givet fald, hvilken kommunal kompetence skulle vurdere herpå? Det vil også blive et spørgsmål om, hvor meget skal fx reetableres efterfølgende skal der være udgifter til anlægsgartner etc.? Naturstyrelsen udsendte den 25. april 2013 to vejledningsbreve om problemerne med, at borgerne ikke har råd til at betale for kloakering/egne renseanlæg: Vejledning om undtagelse af specifikke grupper af ejendomme fra krav om forbedret spildevandsrensning. Man kan undtage ejendomme uden vandforsyning eller med egen brønd, idet der kun vil komme meget lidt spildevand fra en sådan ejendom. Ligeledes kan kondemnerede eller nedrivningsmodne ejendomme undtages. Et yderligere kriterium kan være, at der er givet en nedrivningstilladelse eller det er ubeboede ejendomme, fx ved et insolvent dødsbo eller ejendomme under tvangsauktion. Administrationen praktiserer undtagelsesmulighed, når en ejendom er ubeboet, fx hvor ejer er flyttet på plejehjem. Sådanne ejendomme er ofte sat til salg eller forventes nedrevet ved et kommende salg. Administrationen har truffet aftaler med pårørende om, at de giver besked ved salg/udlejning, hvilket de i de få sager, der har været, er flinke til at overholde. Vejledning om henstand med betaling af tilslutningsbidrag. I 4 om lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber står, at spildevandsselskabet kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidraget. Det er en mulighed for selskabet at give henstand, ikke en pligt. Kommunen kan ikke som myndighed pålægges selskabet at yde henstand fx i 5 år. Kommunen kan som ejer af selskabet på en generalforsamling få vedtaget vedtægter der pålægger selskabet at give henstand. Vand og Affald har på et bestyrelsesmøde den 10. september 2013 drøftet denne mulighed og har besluttet følgende: Bestyrelsen betragter muligheden for at pålægge 3

4 selskabet gennem vedtægtsændringer til at agere bank for meget risikofyldt og kun en teoretisk løsning. Bestyrelsen kan ikke anbefale at indgå i henstandsordninger. I det øjeblik en borger ikke har mulighed for at optage et lån til at fastholde værdien af sin ejendom, vil et lån fra forsyningsselskabet være det yderste lån og administrationen er derfor enig med Vand og Affald i, at det vil være meget risikofyldt. Hvad gør de andre kommuner på Fyn? De øvrige kommuner på Fyn er i stort set samme situation som Svendborg, altså at en lang række lodsejere gør, som der bliver sendt påbud om. Flere af kommunerne tager kontakt til lodsejerne, inden der sker en politianmeldelse og i nogle situationer hjælper det. En enkelt kommune ringer til lodsejerne flere gange og tager på besøg, hvilket medfører, at kun ret få bliver politianmeldt. Flere af kommunerne har anmeldt lodsejere til politiet. Enkelte lodsejere er helt uden midler, og selvom der er blevet idømt dagbøder, har de stadig ikke mulighed for at etablere det fornødne. Et par enkelte lodsejere har været i fængsel og siddet bøderne af, men det medfører ikke, at de pågældende får etableret de krævede renseanlæg. Det har været drøftet, hvorvidt man kan tinglyse et krav på en ejendom til senere etablering. En kommune må ikke lave forskelsbehandling (fx ud fra økonomiske og sociale forhold). Man kan derfor ikke give en meget lang fristforlængelse og fastholde det med en tinglysning. Det er muligt at give kortere tidsfristforlængelser, hvis ejer viser villighed. Men længere tidsfristforlængelser kan medføre, at en dommer vil vurdere, at kommunen har udvist nøl i en sag og derfor ikke vil behandle sagen. Hvad gør vi i Svendborg Kommune? Vores hidtidige egne erfaringer er, at når der ringes rundt i et område, er de fleste borgere meget venlige, men der sker reelt ikke så meget i sagen. Sender vi rykkerbreve, dvs. indskærpelser og fortæller, at næste skridt er en politianmeldelse, er der nogle borgere, der bliver meget sure over tonen. Der er på nuværende tidspunkt ikke anmeldt nogen lodsejere til politiet. Ved påbud om egne forbedre renseløsninger har vi udsendt breve halvvejs ca. ½ år før fristen udløber og mindet om, at lodsejer skal indsende en ansøgning om et valgt anlæg. Området i Vejlen på Tåsinge, der er lidt atypisk, idet området medio 90 erne fik krav om at etablere lecafiltre og efterfølgende fandt det daværende Fyns Amt ud af at det ikke var tilstrækkeligt. Modstanden mod kravet om egne forbedrede renseanlæg har derfor været større i dette område end i andre områder. For området ved Vejlen er der følgende opgørelse: I alt 81 ejendomme. 44 ejendomme har etableret et eget godkendt forbedret renseanlæg. 6 ejendomme skulle kloakeres, heraf er 4 tilsluttet kloaknet, og 2 ejendomme mangler at indsende færdigmelding for kloakering. 4

5 24 ejendomme mangler at etablere eget forbedret renseanlæg, at disse har 5 fået en tilladelse til et valgt anlæg, dvs. 19 ejendomme har ikke ansøgt om et anlæg. 13 af disse har fået indskærpelser/blevet ringet op i forløbet. 3 ejendomme er kravet frafaldet, da der ikke er forbindelse til recipient. 4 ejendomme har enten ingen bygninger eller et afløb (fx en vindmølle). Konklusion for Vejlen er, at for 26 ejendomme, svarende til 32 % skal der iværksættes yderligere tiltag overfor lodsejerne. Dette skal sammenlignes med, at der i alt er givet påbud om kloakering og egne forbedrede renseløsninger til i alt 712 ejendomme. Der er modtaget færdigmeldinger for 542 ejendomme, 10 ejendomme er der ikke krav til. 161 ejendomme mangler at indsende færdigmeldinger. Af de 161 ejendomme skal 11 ejendomme undersøges nærmere, da de er noteret som godkendt uden det klart fremgår, hvad der er godkendt. Af de tilbageblevne 149 ejendomme skal 37 ejendomme tilsluttes til kloaknettet. Dvs. for ca. 21 % skal der iværksættes yderligere tiltag over for lodsejerne og 1,5 % skal undersøges nærmere i eget hus, før end lodsejer evt. kontaktes. Administrationen får af og til opringninger fra borgere, der er utilfreds med, at kommunen ikke forfølger påbuddene hårdere. De føler, deres retfærdighedssans er krænket, når de har etableret det krævede, og naboen tilsyneladende slipper. Konklusion: At følge håndhævelsesproceduren med en politianmeldelse umiddelbart efter en frist er udløbet, vil formodentlig få en del af de manglende efterlevelser af påbud til at udføre arbejdet uden retssager. Og når det rygtes, at kommunen melder til politiet, vil andre følge med. En anden metode kan være at ringe alle de manglende husejere op og drøfte sagen, samt udsende et brev, der bekræfter den formelle indskærpelse. Efter en kortere tidsfrist kan der tages på husbesøg. Metoden vil få nogle ejendomme på plads. Erfaringerne fra et par af de andre kommuner er, at man kan nå langt ved en høj prioritering af den direkte kontakt med lodsejerne. Begge metoder vil kræve en del ressourcer, og en prioritering af rykkeropgaven. Hvis der skal udføres selvhjælpshandlinger, skal der fastlægges nogle nærmere principper for valg af anlæg, valg af kloakmester og efterbehandling.tlægges. Selvhjælpshandlinger må være sidste udvej, da det er et indirekte lån til de lodsejere, der ikke selv kan skaffe de økonomiske midler. Der er enkelte lodsejere, der ikke har etableret deres renseanlæg af principielle grunde, hvor det også kan blive svært at nå frem til en kloakering/eget renseanlæg. Ordforklaring: Ved påbud ændres retstilstanden for lodsejeren. Ved indskærpelse forstås, at en lodsejer bliver pålagt at ophøre med det ulovlige forhold. Hvilket i disse sagstyper er ikke at have fulgt påbuddet om kloakering eller egen forbedret renseløsning. 5

6 Aktivloven 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hvad kan der ydes hjælp til? - Bestemmelsen er ikke formålsbestemt. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der kan dog for eksempel ikke ydes hjælp til løbende forsørgelse eller til betaling af gæld til det offentlige. En afvikling af en sådan gæld må løses efter de regler, der gælder på dette område. Birgitte Varming miljøtekniker 6