IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
|
|
- Ingelise Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest år er padderok blevet et stigende problem i jordbruget. Forsøg har vist, at det velkendte aktivstof MCPA fortsat er det bedst bud på et bekæmpelsesmiddel til padderok, men også at additiver kan forbedre effekt og regnfasthed. Nye erfaringer tyder også på, at visse integrerede metoder kan have virkning. Beskrivelse af ukrudtet Der findes mere end 10 forskellige arter af padderok i Danmark, men agerpadderok anses for at være langt den mest udbredte. Årsagen til de øgede ukrudtsproblemer med padderok er, at tidligere tiders meget bredt virkende, men knap så miljøvenlige ukrudtsmidler gradvist er afløst af nye midler, der nok er effektive overfor frøukrudt, men som ikke særligt gode til padderok. Bekæmpelse af padderok kræver vedholdenhed, uanset hvilke metoder som anvendes. På visse arealer kan agerpadderok fuldstændig dominere ukrudtsbestanden. Selv om nordmannsgran i denne størrelse yder en rimelig konkurrence, vil padderokkerne fortsat stjæle en del vand og næringsstoffer. Foto Peter Hartvig. 1
2 Biologi og skadesvirkning Padderok er en flerårig plante, der formeres ved sporer, rodskud og -knolde. Den vegetative formering er dog langt den vigtigste, og de underjordiske rodskud udgør hovedparten af plantens biomasse. Skuddene er meget kraftige og dybtliggende, og planten klarer sig derfor godt under vanskelige forhold. I juletræer, pyntegrønt og etablering af løvskov kender vi ikke præcist plantens skadesvirkning, men der er ingen tvivl om, at en kraftig bestand af padderok yder alvorlig konkurrence. Først og fremmest om vand og næringsstoffer, men også skygning for små træer kan have betydning. Senere, når træerne bliver større, kan de bedre konkurrere, og betydningen af padderok på arealet bliver mindre. Forebyggelse og bekæmpelse Generelt findes der få erfaringer med integreret ukrudtsbekæmpelse i juletræer, pyntegrønt og løvtræer i Danmark, men en del viden og erfaringer fra bl.a. frugtavl antages at kunne overføres til disse kulturer. Agerpadderoks meget dybe og kraftige rodnet gør den i stand til at overleve de fleste fysiske påvirkninger. Tidligere var det antagelsen, at mekaniske og termiske metoder, som f.eks. radrensning eller flammebehandling ingen varig effekt vil have på padderok. Men observationer fra blandt andet frugtplantager tyder på, at padderokken ikke bryder sig om f.eks. gentagne slåninger. I frugtplantager har man observeret, at padderok ikke trives i græsbanerne mellem rækkerne, der klippes 4-6 gange om året. Billedet viser en kirsebærplantage, hvor agerpadderok gror under træerne, men stort set ikke kan finde i græsbanerne. Foto Peter Hartvig. I frugtavl er det almindeligt med kemisk ukrudtsbekæmpelse i selve trærækken (ca. 1/3 1/2 af arealet), mens der i resten af arealet mellem trærækkerne anlægges græsbaner, der jævnligt klippes med maskine. Hvis man f.eks. sammenligner bestand af agerpadderok i trærækken, hvor der bl.a. anvendes MCPA, med bestand af agerpadderok i græsbanerne, hvor der ikke sprøjtes, men blot slås 4-6 gange om året, så er der 2
3 tydelig forskel. Således vil padderokken ofte vokse fint i selve rækken, mens der næsten ingen er i græsbanerne. Der er selvfølgelig en betydelig konkurrence fra græs, mælkebøtter og andet ukrudt i græsbanerne, men der er ingen tvivl om at de gentagne afhugninger ikke levner paderokken optimale levevilkår. Noget tilsvarende er observeret på Naturstien Fodsporet mellem Slagelse og Næstved, hvor der i tre år er sprøjtet med MCPA mod agerpadderok, men på visse strækninger synes slåning at have samme eller bedre effekt. Således tyder en del på, at det er muligt at udsulte padderokken ved gentagne gange at fjerne dens overjordiske produktionsapparat ved forskellige alternative metoder, som f.eks. jordbehandling (harvning / radrensning) eller termisk bekæmpelse. Processen er dog langvarig, men det synes sprøjtning også at være. En særlig udfordring ved fysisk/termisk udsultning af agerpadderok er dog planter og rødder i selve rækken, der kan være svære at fjerne uden at skade træerne. Kemisk bekæmpelse Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg har i 1993, 1998 og 2002 testet mere end 30 nyere herbiciders effekt overfor agerpadderok, men ingen har tilnærmelsesvis haft samme gode virkning som det velkendte hormonmiddel MCPA. I øjeblikket (2015) er der 5 MCPA produkter godkendt til mindre anvendelse i pyntegrønt og juletræer, men ingen til løvtræ i skov. MCPA er foreløbig er godkendt til Det er ikke selektivt i vedplanter, og skal derfor anvendes afskærmet, så kulturplanterne ikke rammes. Der må maksimalt anvendes 750 gram aktivstof, svarende til 1,0 liter pr. hektar. Til venstre er padderokkerne sprøjtet med MCPA og til højre med Roundup. Forrest og bagest i billedet er ubehandlet. Bemærk nordmannsgran, der stikker op hist og her (pile). Foto Peter Hartvig. 3
4 Padderokken kan ses allerede i maj, men bekæmpelsen med MCPA bør først finde sted i midten af juni, når de vegetative skud er cm høje. For tidlig sprøjtning vil medføre for lille transport af MCPA ned i rødderne, og langtidsvirkningen vil blive dårligere. Normalt vil der være synlig effekt allerede efter et par dage, og virkningen topper 3-4 uger efter behandling, hvorefter padderokken ofte vil begynde at skyde igen. Genvæksten varierer fra meget beskeden til så mange nye skud, at marken kan være helt grøn igen allerede i september. Årsagen til denne variation kendes ikke, men antages at skyldes forskelle i vækstbetingelser mellem år og lokaliteter. MCPA må kun bruges én gang pr. vækstsæson, og ikke efter 1. august, så sprøjtning af genvæksten er ikke mulig. Uanset om der har været genvækst eller ej, så vil man ofte opleve, at bestanden af padderok synes ret upåvirket året efter sprøjtning. Forsøg har dog vist, at der sker en reduktion i biomassen, men genbehandling er nødvendig, hvis ikke bestanden skal opformeres igen. Det vides ikke præcist i hvor mange år behandlingerne skal gentages, men meget tyder på, at det ved kraftige bestande ikke er muligt helt at sanere for padderok. Tidligere regnede man med, at 3-5 års gentagne behandlinger kunne gøre det, men erfaringerne i dag tyder på, at en total bekæmpelse ikke er mulig med doseringen på 1,0 liter handelsvare pr. hektar. Tilsætning af additiver og glyphosat til MCPA I gennemførtes en række forsøg ved Institut for Agroøkologi med additiver til MCPA. Baggrunden er, at MCPA er uformuleret, og derfor viste flere additiver at kunne forbedre virkningen af MCPA. De fleste forsøg blev lavet med ammoniumsulfat og Zipper. Ammoniumsulfat er et kendt additiv til glyphosat, mens Zipper tilhører en ny generation af sprede-klæbemidler. Zipper forhandles ikke længere, men det antages, at Silwet Gould har samme egenskaber som Zipper. 100 Procent virknng på agerpadderok 3 uger efter sprøjtning Ingen vand 5 mm vanding 1 time efter sprøjtning MCPA MCPA + Ammoniumsulfat MCPA + Zipper Regnfasthed af bekæmpelsesmidler har betydning for effekten. Grafen viser procent virkning på agerpadderok, bedømt 3 uger efter sprøjtning med MCPA med og uden additiver, efterfulgt af henholdsvis tørvejr eller 5 mm vand 1 time efter sprøjtning. Forsøg 822/05. DJF Flakkebjerg
5 Erfaringerne viste, at der typisk var 30-40% bedre virkning overfor agerpadderok, når MCPA blev tilsat enten ammoniumsulfat (2,0 kg/ha) eller Zipper (0,25%) sammenlignet med MCPA uden additiv. Lignende kunne opnås, når MCPA blev udbragt sammen med forskellige glyphosat produkter. Denne effektforbedring menes at skyldes de additiver, som glyphosat produkterne indeholder, og i mindre grad synergi med aktivstoffet glyphosat, der normalt ingen effekt har overfor padderok. En anden væsentlig fordel ved additivtilsætning er, at padderok tilsyneladende optager MCPA en betydeligt hurtigere. Normalt skal der være mindst 6 timers tørvejr efter sprøjtning med MCPA, men flere forsøg viste, at især Zipper synes i stand til at sikre virkningen, selvom der kom regn allerede 1 time efter sprøjtning. De senere år er der udført en del forsøg i bl.a. frugtavl for at undersøge om additiver kan forbedre virkningen af MCPA overfor andre ukrudtsarter, og om det altid er en fordel ved at blande MCPA og glyphosat. Resultaterne har vist, at det er bl.a. ved bekæmpelse af agertidsler med MCPA ikke er nogen fordel at tilsætte additiver, og det tyder heller ikke at gælde andre væsentlige ukrudtsarter end padderok. Forsøgene viste også, at blandingen kunne forbedre virkningen overfor visse ukrudtsarter, men også at der er arter, hvor det er bedre at bruge MCPA og glyphosat hver for sig, og at de ikke bør blandes. Dækafgrøder Et dyrkningsprincip kaldet Green Christmas med mikrokløver som dækafgrøde er i øjeblikket under udvikling af Københavns og Aarhus Universiteter sammen med dyrkerforeningen Danske Juletræer. Metoden går ud på at etablere et bunddække af mikrokløver i forbindelse med plantning af juletræerne. Kløveren tåler lave doseringer af visse ukrudtsmidler, og foreløbige erfaringer viser, at kombinationen af sprøjtning og konkurrence fra kløveren kan holde flere af de væsentligste ukrudtsarter i skak. Der er foreløbig ingen erfaringer med om padderok kan bekæmpes i dette system, men det antages, at netop padderok vil være en af de arter, der måske vanskeligst vil kunne håndteres i dette system. Årsagen til denne antagelse er, at systemets ene komponent sprøjtning foretages med lave glyphosat doseringer, der som bekendt ingen virkning har på padderok. Til gengæld giver den lave højde af mikrokløver mulighed for at slå padderok hen over dækafgrøden. Etableret kløver vil antageligvis udøve nogen konkurrence overfor padderokken, men systemet virker bedst, når der også udføres en direkte bekæmpelse, og etablering af kløveren kan blive en udfordring, hvor padderokken allerede er udbredt. Journalføring Padderok forekommer ofte i pletter, og derfor kan det være en god idé at notere eller indtegne på et kort hvor i marken pletterne er. Ved at ajourføre kortene over en årrække giver det grundlag for at vurdere problemets omfang, og om det er under kontrol. På længere sigt vil kortene antageligvis kunne bruges til GPSstyret pletsprøjtning, der er under udvikling i disse år. Udover denne interne journalføring, så er alle jordbrugsvirksomheder over 10 hektar underlagt kravet om at føre sprøjtejournaler, hvis der anvendes bekæmpelsesmidler (i dette tilfælde MCPA). Litteratur Hartvig, P Bekæmpelse af agerpadderok i juletræer. Videnblad Videntjenesten for Pyntegrønt. Dette faktablad er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsens IPM program. 5
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereForeløbige erfaringer med Green Christmas dyrkningskonceptet AARHUS UNIVERSITET
Foreløbige erfaringer med Green Christmas dyrkningskonceptet SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, AU Flakkebjerg Ideen er udsprunget af PAF projektet Rent for 100 kr. pr. hektar? (præsenteret på temadagene
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt
Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06 BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Peter Hartvig December 2007 Rapport til Banedanmark samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer
Læs mereGLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD
GLYPHOSAT FUP ELLER FAKTA V/ BENT BUCHWALD Program Hvordan virker Glyphosat Hvordan opnås den bedste effekt af Glyphosat Additiver Sprøjteteknik Effekt på rodukrudt Forsvinder Glyphosat i 2022? Tilbageblik!
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014
Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig og Klaus Paaske, AU Flakkebjerg Aktuelle bekæmpelsesmidler
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereOpdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse
Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Gennemgang af sprøjteblade Ukrudtsmidler Skadedyrsmidler
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereNoter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund
Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler
Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Herbicid sprøjteblade Ny regelret godkendelse
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereScreening af herbicider i juletræer
Screening af herbicider i juletræer Udført 2006-2007 af DJF Flakkebjerg med finansiel støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter
Læs mereBekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Opformering af rodukrudt
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereBekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer
Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Årsager til opformering af rodukrudt Hormonmidler begrænset i deres anvendelse Ukrudtssprøjtninger udføres tidligt Stubbehandling er
Læs mereHvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver?
Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver? Sammenfatning af forsøg og erfaringer fra plænegræs og frøgræs A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereDemonstrationsforsøg med herbicider i grønsager og jordbær
Demonstrationsforsøg med herbicider i grønsager og jordbær Resultater af delprojekt 5 i LD-projektet Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereIndlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014
Ukrudt i planteskolerne nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, Forskningscenter
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereAfprøvning af forskellige glyphosat produkter i juletræer
Afprøvning af forskellige glyphosat produkter i juletræer Udført 2007-2009 af DJF Flakkebjerg med finansiel støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt A A R H U S U N I V E R S I T
Læs mereUkrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden
Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden Aarhus Universitet Denmark Ukrudtsbekæmpelsens historie Forebyggelse og manuel bekæmpelse Kemiske æra fra lige før 2. verdenskrig og indtil nu (med et klimaks
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs merePåvirker gødskningen effekten af herbiciderne?
Påvirker gødskningen effekten af herbiciderne? Mette Sønderskov og Per Kudsk Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet 1 Kvælstoftilførsel Påvirkning? Ukrudtsbekæmpelse Herbicid 2 Respons på kvælstoftilførsel
Læs mereMarkvandring hos Søren Boysen Nørreballegård Vojens
Markvandring hos Søren Boysen Nørreballegård Vojens Tirsdag 5. juni 2018 Præsentation Søren købte Nørreballegård i 1996, hvorfra virksomheden drives. Søren er opvokset på en gård, uddannet automekaniker
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 496/10 498/10. UKRUDTSBEKÆMPELSE PÅ GOLFBANER - afprøvning af Express ST og Hussar OD
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Slutrapport over GEP forsøg 496/10 498/10 UKRUDTSBEKÆMPELSE PÅ GOLFBANER - afprøvning af Express ST og Hussar OD Peter Hartvig November 2010 Rapport
Læs mereAlt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.
Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bekæmpelsesmidler. Ændrede og nye godkendelser Regler Pesticidstrategi Flakkebjerg
Bekæmpelsesmidler Ændrede og nye godkendelser Regler Pesticidstrategi 2013-2015 Peter Hartvig Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Herbicid sprøjteblade (1) Væsentligste
Læs mereUkrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer: Mekanisk behandling Varme behandling Herbicid behandling
Ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer: Mekanisk behandling Varme behandling Herbicid behandling Region Manager Tage Hessellund Knudsen, Cheminova A/S, Nordic Baltic August 2014 Ukrudtstyper
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereProterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha
Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereStøtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard
Støtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard Bekæmpelse af Rosa rugosa Der bør udarbejdes konkrete vejledninger vedr. bekæmpelsen,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereTidsler, melder og raps
Tidsler, melder og raps Sådan bekæmpes de! Sakskøbing, 6. februar 2018 1 Tidsler, melder og raps Sådan bekæmpes de! Dette kan du gøre allerede nu Bladdække Raps 1 uge efter 3. sprøjtning 520-2016/2017
Læs merePlejeplan for Harevænget
Plejeplan for Harevænget Indledning Denne plejeplan er lavet til andelsboligforeningen Harevænget 3. Formålet er at kunne vejlede hver andelshaver i pleje af udearealer, så foreningen ser præsentabel ud
Læs mereUkrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i private haver herunder indkørsler, fortove, havegange og terrasser.
DKXXXXXXXXA 200 ml Rækker til 645 m 2 Holder arealet ukrudtsfrit i 3-4 mdr. Bekæmper alt ukrudt blade & rødder Forhindrer nyt ukrudt i at spire frem Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereResistent. Vækst i normal plante (intet herbicid) Ingen resistens (herbicid virker)
Webinar 19. november kl. 9.15 LANDSKONSULENT JENS ERIK JENSEN UNDGÅ RESISTENT UKRUDT. HVORDAN FOREBYGGER DU EN STIGNING I ANTAL TILFÆLDE AF RESISTENS HOS UKRUDT? Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at
Læs mereBredtvirkende - aktivt mod de fleste planter Hurtigtvirkende mod ukrudt og mos Genplantning kan foretages så snart ukrudtet er visnet
LABSC_5011_A_PacTec Bayer Environmental Science AGCI Date : 19/10/17 Auteur : Ch. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse på parkeringsarealer, veje, indkørsler, fortove, havegange, Dette plantebeskyttelsesmiddel
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereHvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?
Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke
Læs mereScreening og afprøvning af nye herbicider. til renholdelse af juletræer og klippegrønt
PC-CONSULT AFSLUTTENDE RAPPORT for projekt nr. 2003-0015: Screening og afprøvning af nye herbicider og herbicidblandinger til renholdelse af juletræer og klippegrønt Finansieret af Produktionsafgiftsfonden
Læs mereAktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler. Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet Værktøjskassen (nr. 1) Eagle Fejl i vejledning 1 side 1 Dosering Ikke
Læs mereRonstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard!
Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard! Ronstar Expert Et nyt ukrudtsmiddel med langtidsvirkning. Fordele: Hindrer ny fremspiring En film dannes på jordoverfladen Langtidsvirkning 3-4 måneder
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereUkrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk
Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Indlæ g på bæ rseminar i Drammen den 5. marts 2013 SC IENC E AND TEC HNOLOGY Peter Hartvig, AU Flakkebjerg Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Ukrudt i jordbæ
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker
GrovfoderNyt NR. 3-2 6. april 2 01 6 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Ukrudt i majs Ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsmarker Bedriften lige nu Lige nu kæmper de fleste med at få sået det sidste
Læs mereKæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø
Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune 2017-2022 Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpebjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereBredsprøjtning med Pomoxon - Effekt på træer og miljø. Niclas Scott Bentsen, Skov & Landskab Jan Jürgensen, Dansk Juletræsdyrkerforening
Bredsprøjtning med Pomoxon - Effekt på træer og miljø Niclas Scott Bentsen, Skov & Landskab Jan Jürgensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Hvad har vi prøvet? Forsøg i forskellige år: 2004 (demonstration),
Læs mereStyregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark
Styregruppens forventninger til de kommende tre år. Hvordan ser målet ud? Lise Nistrup Jørgensen Institut for agroøkologi Aarhus Universitet, Danmark Indhold Stor respekt for en bred, men også koncentreret
Læs mereløsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.
løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereBasta. Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning. Skal opbevares frostfrit. 5 liter. Medlem af. = Bayer CropScience
Basta 5 liter Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning. Skal opbevares frostfrit. Medlem af = Bayer CropScience Basta ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø
Læs mereBrugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr
Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12006 Anvendelse Ukrudtsbrænder benyttes i forbindelse med flaskegas, dvs. til butan, propan eller blandinger af disse gasser. Kan anvendes både
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereGolfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.
Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag
Læs mereMidlet er et vandopløseligt koncentrat Godkendelsesindehaver: Cheminova A/S, Thyborønvej 78, P.O.Box 9, 7673 Harboøre. 2 år fra produktionsdatoen
10034977 800206 GLY450+ (DK) 20L book_- 12/12/14 12.18 Side 1 UKRUDTSMIDDEL Må kun anvendes til visse former for ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel
Læs mereMå kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse om foråret i korn, på græsarealer og i fodermajs
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse om foråret Væske: nettoindhold 5 L Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet har regler for anvendelsen. Læs nærmere i den eventuelt lovpligtige leverandørbrugsanvisningen
Læs mereKonsekvenser af et forbud mod glyphosat
Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mere