Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Agertidsler - biologi og bekæmpelse"

Kjeld Mørk
8 år siden
Visninger:

1 Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg [email protected]@agrsci.dk

2 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte "0" "2-5" "13-20" "20-37" Tæthed af agertidsel (skud pr m 2 ) Reference: W.W. Donald, 1990 (USA)

3 Få forsøgsresultater med bekæmpelse af tidsler Enten baseret på potteforsøg eller markforsøg med meget store forekomster Stor variation i bekæmpelseseffekter Røddernes fordeling, antal og alder Klimatiske forhold før og efter bekæmpelsestidspunktet Røddernes kondition Genotyper

4 Tidslers rodmorfologi Ernæringsrod Ny generation af formeringsrødder Stængelknop Reserveknop i bladhjørne Rodsystemet regnes for at have en alder på 3 år Spredning: meter årligt! Reference: P. Grøntved, 1954 (DK)

5 Tidslers rodvægt Dybde (cm) g rodtørvægt (%) Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)

6 Tidslers stængelknopper Dybde (cm) Antal skud pr. meter rod Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)

7 Tidslers overjordiske skud Dybde (cm) Antal skud pr. meter rod dyrket i kar Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)

8 Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen I korn anvendes MCPA på stadie med max g aktivt stof pr ha. Effekt af clopyralid og sulfonylurea-midler er mere usikker. I græs anvendes MCPA. Begrænsning i dosis og behandlingstid vil reducere effekten i visse græsser I bederoer og raps kan clopyralid give en god bekæmpelse men langtidseffekten er usikker

9 Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen I korn før høst eller i stub kan en høj dosering glyphosat være effektiv (1400 g glyphosat/ha) Glyphosat i stub pløjning tidligst efter ca. 1 uge

10 Mekanisk bekæmpelse ved forskellige jordbearbejdninger Skrælpløjning efterfulgt af opharvning og afsluttet ved en vinterpløjning Stubharvning efterfulgt af opharvning og vinterpløjning Dyb pløjning straks efter høst og en let harvning efterfulgt af gentagne harvninger

11 Effekter af jordbearbejdning Antal tidsler Stubharve Skrælpløjning Dybpløjning År Ubehandlet % effekt af ubehandlet * * Gennemsnit Reference: O. Permin, 1961 (DK)

12 Forskelle i effekter skyldes Stor forskel på population indenfor forsøgsarealet Udførelsen af behandlinger mellem forsøg Forskellige klimabetingelser mellem år Tidslers hvileperiode i efteråret

13 Tidslers genvækst Udvikling af rodsystem fra et kort rodstykke i løbet af en sommer Ref: S. Lund & E. Rostrup, 1901 (DK)

14 Tidslers genvækst Rodlængde i Cm Antal ovenjordiske skud Antal rødder ,5 2 1 Reference: D.E. Forsberg, 1962 (CA)

15 Udsultning - Gentange jordbehandlinger Forskellige genotyper: % overlevelse ved gentagne kultiveringer i 1960/1961 opgjort d. 1/ , , /6-60, 22/6-60, 13/7-60, 3/8-60, 24/8-60, 7/9-60, 28/9-60, 1/6-61, 22/6-61, 13/7-61 Reference: J.M. Hodgson, 1964 (USA)

16 Udsultning - Afslåning g tørstof Antal afslåninger Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1994 (S)

17 Fire optimale bekæmpelsestidspunkter når de første knopper udvikles på de underjordiske rødder når de første overjordiske skud er synlige når hele planten har tørstofminimum (total) når alene de underjordiske rødder har tørstofminimum Reference: S. Håkansson, 1982 (S)

18 Udviklingsstadium og kompensationspunkt Sommer og efterår lagres næring i rødderne I foråret bruges en del af den lagrede energi Tørstofminimum= kompensationspunkt Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1997 (S)

19 Udviklingsstadium og kompensationspunkt Kritisk tidspunkt: 8-10 blade (C) Kan højden virke for C Model for højde udvikling, bladantal og blomstringstidspunkt

20 Shoot Emergence (%) DK1 DK2 DK3 DK4 ND87 ND89 W eibull Function GDD=(min temp + max temp )/ GDD (Soil Temperature) Ref: R.K. Jensen, D. Acher & F. Forcella, 2002 (DK & USA)

21 Vigtig information ønskes om tidslers fremspiring- og udviklingstrin i forhold til tidslernes alder og tidligere bekæmpelse om tidslers konkurrence med afgrøde om tidslers hvileperiode* om effekten af bekæmpelse i nyetablerede kolonier i forhold til veletablerede kolonier om variationen af tidslers genotyper under markforhold

22 Strategi for kemisk bekæmpelse af tidsler 1 Bedst langtidseffekt ved bekæmpelse på knopstadiet = særskilt behandling 2 Bekæmpelse må ofte foretages 2-3 år i træk for at opnå total bekæmpelse *antallet af skud øges ved MCPA hver 4. år 3 Planlæg indsatsen efter sædskiftet. Bekæmpelse er ikke mulig i en række afgrøder 4 Ved tidlig indgriben vil indsatsen ofte kunne begrænses til en pletsprøjtning

23 Strategi for mekanisk bekæmpelse af tidsler 1 Anvend forårspløjning eftersom det hæmmer tidslens forårsfremspiring 2 Anvend gentagne afslåninger (2-4) i græsmarker 3 Benyt efterafgrøder i sædskiftet 4 Afslåning bør foregå ved tidslens 8 bladsstadium 5 Frøspredning af tidsler bør forhindres

Relaterede dokumenter

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200