Skadevoldere i nordmannsgran
|
|
|
- Gabriel Lauritsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus eller næringsstofproblemer Skader på skud Ofte abiotiske (frost og vind), men også svampe og insekter Plantedrab (hele planten) Mest rodpatogener, vandproblemer, dårlig plantning og ringning (mekanisk skade) Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 1
2 Svampeangreb på nåle Ædelgran-gederamsrust Røde nåle / CSNN på skud Neonectria ædelgrankræft Sclerophoma skuddød på rødder Honningsvamp Rodfordærver Phytophthora sp. Betydning af ædelgrangederamsrust Ingen på den normale vært De år hvor nordmannsgran angribes Ofte 2-3 år efter stormfald Afhænger af tidspunkt for første nedbør under udspring Provenienser med tidligt udspring mere udsatte Juletræer og pyntegrønt usælgeligt samme år + evt. året efter. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 2
3 Forudsigelse af angreb Svampens sporekast finder sted ved første større regnvejr efter 1. maj. Jo senere regn des mere angreb i NGR. Gederams på NEJ Ingen angreb kulturarealet eller tæt ved? JA. Over 10 mm regn inden 15. maj? JA NEJ Ved første kraftige regn efter 15. maj : Ingen angreb Er nordmannsgran sprunget ud? NEJ Ingen angreb JA ANGREB Bekæmpelse Fjern gederams på pyntegrøntsarealer året før Mekanisk eller herbicider Principielt: forebyggende sprøjtning efter første regn under nordmannsgrans udspring Godkendte midler mangler (evt. off label) Problemer med svidning af sarte nåle Forudsætter varsling af sporekast eller viden om svampens biologi hos dyrkere Bekæmpelse ved synlige symptomer på NGR er omsonst, spild af penge og ulovligt. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 3
4 Røde nåle (CSNN) på NGR Symptomer NGR Manglende vokslag på nåle Orangerøde pletter og bånd Røde nålespidser Ofte flerfarvede nåle Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 4
5 Fakta om røde nåle (CSNN) Kun årsskuddenes nåle rammes. Kølige, våde forår = høj luftfugtighed øger risiko for skader. Røde nåle symptomer udløses af varme / sol. Skygge hindrer symptomudvikling. Svampen Sydowia polyspora (syn. Kabatina abietis) optræder typisk på nåle i forbindelse med skaden. Genetisk baserede forskelle i modtagelighed. 250 Nedbør og røde nåle nedbør maj-juni store CSNN år Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 5
6 NORD SYD Sydowia polyspora fører også til Sclerophoma-skade Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 6
7 Sclerophoma-skade udbredt i 2013 Bekæmpelse Sanering af syge træer og afklipning af døde skud kan MÅSKE dæmpe smittetryk. Men dyrt og besværligt da det smittede materiale skal fjernes fra kulturen. Effekten står nok ikke mål med prisen. Principielt: forebyggende sprøjtning under nordmannsgrans udspring lige efter regn. INGEN midler har vist sig effektive i forsøg. Bekæmpelse ved synlige symptomer på NGR er omsonst, spild af penge og ulovligt. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 7
8 Kvalitetsnedsættende skader på nåle Ædelgran-gederamsrust Røde nåle / CSNN på skud Sclerophoma skuddød Neonectria ædelgrankræft på rødder Honningsvamp Rodfordærver Phytophthora sp. Symptomer Nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 8
9 Ædelgrankræft Neonectria neomacrospora (Cylindrocarpon cylindroides) Skader konstatereret i Norge, Danmark, Tyskland og USA Smitte med konidier og askosporer via unge skud eller skader i barken Smittetidspunkt ukendt, formentlig under udspring Genetisk baserede forskelle i modtagelighed Meget aggressiv ved smitteforsøg Eskalerende skader i DK de sidste 5 år epidemi Årsag? Klima, dyrkning, opformering, nye smitteracer, samspil m insekter? Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 9
10 Smitte fra NGR i skovrand Bekæmpelse = sanering Sanering bør fokusere på 1. A. lasiocarpa og A. concolor 2. A. nordmanniana og A. nobilis 3. A. alba og A. grandis I alle tilfælde KUN træer og bevoksninger med TYDELIGE symptomer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 10
11 Sanering Fjern syge træer inden 1. maj (før NGR udspring). Udfør arbejdet i koldt og / eller tørt vejr. Flisning og bortkørsel til forbrænding er bedst. KUN kronedele smitter, ikke nedre stammer af ældre træer eller rødder. På unge planter kan alle dele danne sporer. Husk at effekten først viser sig året efter: sanering forår 2014 giver færre skader i vækstsæson Afklip af angrebne kviste kan nedbringe smitte lokalt i træ, men er tidskrævende. Smid afklip i sæk og fjern fra arealet hvis muligt. Fungicid mod Neonectria? Merpan (Captan) bruges i frugttræavl mod nært beslægtet art (N. galligena). IKKE alternativ til sanering. Først fjernes flest mulige smittekilder, DEREFTER kan fungicider overvejes. Udbringning i forbindelse med nedbør (ganske som andre svampesygdomme) Husk at lade ubehandlet stykke stå til sammenligning. Hvis man ikke har haft problemer indtil videre, er der ingen grund til at bekæmpe. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 11
12 Rodpatogener Rodfordærver (Heterobasidion annosum) Honningsvamp (Armillaria sp.) Phytophthora sp. Symptomer Døde træer (typisk rødfarvning af hele træet samtidig) Gulfarvede træer nedsatte skudlængder Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 12
13 Honningsvamp Rodfordærver Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 13
14 Infektion Stødflader (fortrinsvis rodfordærver): Tynding i klippe- eller frøbevoksninger Udtag af juletræer Afdrift af kultur Rødder: Fra gamle stød ved mycelievækst (især honningsvamp med rhizomorfer) Fra rådangrebne hegnspæle Læhegn med råd Bekæmpelse Ikke inficerede arealer (kun rodfordærver): Stødsmøring af stød med diameter over 5 cm Hugst i frostvejr Inficerede arealer: Ikke plante nobilis og frasergran (rodfordærver) Lev med planteafgang uden at sætte nye Ingen løbende indplantning Fjern døde og syge planter (honningsvamp) Stødrydning ved afdrift (begge svampe) Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 14
15 Bekæmpelse: stødrydning Dyrt og besværligt Maskinproblem Affaldsproblem Konklusion Svampeangreb på nåle og skud er ofte nedbørsafhængigt. Rodpatogener giver planteafgang og kan blive et alvorligt problem efter flere generationer. Røde nåle og Sclerophoma skuddød vanskelige at gøre noget ved. Neonectria er nok den værste trussel mod nordmannsgran lige nu. I nobilis er den nye ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae) mere alvorlig. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 15
Svampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, [email protected] Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
IPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, [email protected] Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Brancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, [email protected] Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust
IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, [email protected] Denne svampesygdom optræder i visse år på nåle af nordmannsgran
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
IPM bekæmpelse af rodfordærver
IPM bekæmpelse af rodfordærver Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, [email protected] Af alle skadelige svampe i nåleskoven forårsager rodfordærver de største
Københavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;
Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Nyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, [email protected] Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Markvandring og maskindemonstration
Markvandring og maskindemonstration Brunshøj v/ Søren Flou Skovdyrkerne Nord-Østjylland HD2412 skovudstyr Compact Tree Skærbæk Jutek Program Velkomst Præsentation af Brunshøj v/ Søren Flou Markvandring
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET De første resultater fra forsøg med svampemidler Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria
Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ
Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ Program: Tidsplan: Velkomst til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Rundtur på ejendommen Kl. 17.20-18.30 Punkt
Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde.
SKOVRÅDET 7. november 2013 Skadevoldere udfordrer skovene, landskabet og biodiversiteten Kære miljøminister Ida Auken og fødevareminister Karen Hækkerup Øget pres fra skadevoldere udfordrer træer og buske.
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, [email protected] Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Det begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: [email protected] www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Udover Birthe og Jørn er der fast tre medarbejdere. Øvrig arbejdskraft indlejes efter behov.
Markvandring hos Birthe og Jørn Gregersen Onsdag 07. juni 2017 Historie Rolles Mølles historie kan spores tilbage til ca. 1550, hvor vandmøllen menes grundlagt af Kong Christian d. III. Dengang hørte møllen
Plantesygdomme Hvad skal man holde øje med?
Plantesygdomme Hvad skal man holde øje med? Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Buksbom skadevoldere Buksbom-kvistdød Nematodeangreb i rødder Asketoptørre
...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Meldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)
Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II. Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran
Slutrapport for PAF projekt 2005-0014 Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II og Slutrapport for PAF projekt 2004-007 Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran W. W. Olsen, Brenntag Nordic P. Christensen,
IPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, [email protected] Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, [email protected] Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening
Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter
Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Hold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, [email protected] Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Juletræer og pyntegrønt
Juletræer og pyntegrønt Gødskning af nordmansgran (Abies nordmanniana) Karolina Erikers og Steen Aarup, Yara Danmark Gødning A/S. Målet med juletræsdyrkning er at producere juletræer med flot grøn farve
Erfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Det europæiske juletræsmarked
Det europæiske juletræsmarked Claus Jerram Christensen, Danske Juletræer - træer & grønt Danish Christmas Tree Growers Association www.christmastree.dk Indhold Det europæiske juletræsmarked Nøgletal Udvalgte
Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran
Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran Iben Margrete Thomsen Skov & Landskab (KU) Paul Christensen PC-Consult PAF Projekt nr. 25-31 27 Indholdsfortegnelse
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af
Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen
Nordmannsgran og Nobilis Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen 1. Frøkildetyper 2. Danske herkomster og forædling 3. Frøforsyning: Omfang og
Danske skove ramt af
Foto 1. Ask, bøg og ær i Munkemose i Odense 2009, alle angrebet af mikroorganismen Phytophthora. Men mange andre træer og buske kan også angribes. (7) Danske skove ramt af ny alvorlig plantesygdom Af plantepatolog
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Bestil og modtag den rette plantekvalitet
Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling
1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie
I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af
Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2015 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2015 - opstart Meget sene ordreafgivelser for flere aktører. Flere mindre dyrkere lukkede først handler
det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP
14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia
Aktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt
Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra
Fakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana
IPM-produktion af Campanula portenschlagiana Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse
Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Skovdyrkerforeningen Midtjylland Juletræer og klippegrønt infoaften 2012
Skovdyrkerforeningen Midtjylland Juletræer og klippegrønt infoaften 2012 Program 29. marts 2012 Velkommen og aftenens program v. René. Pyntegrønt 2011 v/holger Skydt. Forårets sprøjtning mest juletræer
det stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Beplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, [email protected] HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Nitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
TIL GAVN FOR GARTNERE
Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE
BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer
BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og
Lindenborg Skovselskab A/S
Lindenborg Skovselskab A/S Markvandring tirsdag den 31. maj 2016 Lidt om Lindenborgs historie Lindenborgs historie kan følges tilbage til år 1367. Godset fører en omtumlet tilværelse, en del af dets jordtilliggender
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer) Markvandring onsdag den 28. maj 2014 Henrik Læssøe Hansen Henrik Læssøe Hansen startede allerede i 12-14 års alderen med at interessere sig for juletræer, da
