Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Transkript

1 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen for Danmarks vedkommende som følge af det danske retsforbehold men forordningen finder anvendelse i andre europæiske lande, herunder Italien, Frankrig og Spanien. Forordningen er relevant for danskere, der har bolig eller virksomhed i de lande. Forordningen betyder, at man med testamente i højere grad kan tilvælge danske arveregler og skifteret, som kan være væsentlig forskellig end de lokale arveregler, mens man uden eller med et mangelfuldt testamente ofte vil blive underlagt disse lokale regler. Det kan derfor være tid til at foretage et servicetjek på testamentet. Nedenfor beskriver vi mere detaljeret de nye regler i forordningen. Forordningen blev vedtaget den 4. juli 2012 og finder anvendelse i alle medlemsstater - undtagen Danmark, Irland og Storbritannien fra den 17. august Nedenfor følger en gennemgang af forordningens vigtigste bestemmelser, gældende dansk ret og overvejelser om, hvilken betydning forordningen kan få for danske statsborgere. Formål Formålet med forordningen er gøre det muligt for personer, der har deres sædvanlige opholdssted i EU at træffe bestemmelse om lovvalg i forhold til, hvilket lands regler, der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem. Dette sikres ved at smidiggøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende islæt gennem fælles regler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse af et europæisk arvebevis. Anvendelsesområde I henhold til artikel 1 finder forordningen anvendelse på arv, men ikke på forhold vedrørende skat, herunder boafgift (arveafgift), told eller administrative anliggender. Arv anses i præambelbetragtning nr. 9 at omfatte alle civilretlige aspekter vedrørende arv og defineres i artikel 3 således: Enhver form for overgang af goder, rettigheder og forpligtigelser ved dødsfald, hvad enten det 1 Arveretsforordningen Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis.

2 Side 2 drejer sig om en viljesbestemt overførsel ved dødsdisposition eller om overgang ved arv efter loven. Definitioner Ud over at definere arv indeholder artikel 3 en række andre definitioner. De vigtigste definitioner er: dødsdisposition : et testamente, et fælles testamente eller en aftale om arv. retsafgørelse : enhver afgørelse på det arveretlige område truffet af en ret i en medlemsstat, uanset hvordan afgørelsen betegnes, såsom en afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af en embedsmand ved retten. officielt bekræftet dokument : et dokument vedrørende arv, der er udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument i en medlemsstat, hvor den officielle bekræftelse i) vedrører underskriften og dokumentets indhold, og ii) er foretaget af en offentlig myndighed eller et andet organ, som er bemyndiget hertil af domsstaten. Stedlig kompetence - værneting Retterne i den medlemsstat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er kompetente til at træffe afgørelse om hele arven 2, 3. Til illustration heraf vil boet efter en italiensk statsborger, der havde sit sædvanlige opholdssted i Spanien, blive behandlet i Spanien og samtlige aktiver inddrages under det spanske skifte, selvom aktiverne eventuelt beror i Italien, eller i en anden medlemsstat. Hvis der er tale om en dansk statsborger, som eksempelvis har sit sædvanlige opholdssted i Frankrig, vil boet blive behandlet ved en fransk skifteret. Alle aktiver, som beror i en stat, som er omfattet af forordningen, vil blive behandlet ved den franske skifteret. Aktiver i Danmark vil ikke automatisk blive inddraget under det franske skifte, da forordningen ikke gælder i Danmark. En dansk skifteret kan være kompetent til at skifte aktiver i Danmark, hvis den afdøde er processuel indlænding, eller hvis aktiverne ikke inddrages under det franske skifte, se nedenfor under Gældende dansk ret. Hvis en afdød havde sit sædvanlige opholdssted i Danmark, er en dansk skifteret kompetent 4. Lovvalg Forordningen vil som hovedregel føre til, at det er loven i den medlemsstat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, der skal anvendes på hele arven 5. 2 Jf. hovedreglen i artikel 4. 3 I præambel-betragtning 24 udtales det, at: I visse tilfælde kan det vise sig at være komplekst at fastlægge afdødes sædvanlige opholdssted. For eksempel hvis afdøde af arbejdsmæssige eller økonomiske grunde havde slået sig ned i udlandet for at arbejde dér, nogle gange for længere tid, men havde bevaret en nær og stabil tilknytning til sit hjemland. I et sådant tilfælde kan afdøde, afhængigt af sagens omstændigheder, anses for stadig at have sit sædvanlige opholdssted i sit oprindelsesland, hvor centret for den pågældendes families livsudfoldelse og den pågældendes sociale liv befandt sig. Andre komplekse tilfælde kan være, når afdøde på skift boede i flere lande eller rejste fra land til land uden at have slået sig fast ned i noget land. Hvis afdøde var statsborger i et af disse lande eller havde alle sine vigtigste ejendele i et af disse lande, kunne den pågældendes nationalitet eller disse ejendeles placering være en særlig faktor i forbindelse med den samlede vurdering af alle de faktiske omstændigheder. 4 Ikke i henhold til forordningen, men i henhold til dødsboskifteloven.

3 Side 3 En person kan vælge, at det er loven i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger på det tidspunkt, hvor valget træffes eller på dødstidspunktet, der skal anvendes ved behandling af hele arven efter vedkommende 6. Den nationale arvelov, som udpeges efter forordningen, finder anvendelse, uanset om det er loven i en medlemsstat eller ikke 7. Har en arvelader/testator truffet bestemmelse om lovvalg i sit testamente, altså bestemt at en anden medlemsstats lovgivning end lovgivningen i den medlemsstats, hvor han har sit sædvanlige opholdssted skal finde anvendelse, har de berørte parter (f.eks. arvinger) ret bestemme, at lovvalgslandet også skal være kompetent (værneting) til at behandle skiftet forudsat, at der er tale om medlemsstat 8. Det vil som hovedregel være en fordel, at værnetinget er i det land, som lovvalget er truffet til fordel for. Som følge af retsforbeholdet kan arvinger imidlertid ikke beslutte med hjemmel i forordningen, at værnetinget skal flyttes til Danmark, selvom det gyldigt er indsat i testamentet, at dansk lov skal finde anvendelse. Nyskabelse - Det europæiske arvebevis 9 Beviset udstedes af den ret eller af den myndighed, som behandler arvesagen. Beviset udstedes til brug i en anden medlemsstat med det formål at give arvinger, bobestyrere m.fl. en bemyndigelse til at disponere på boets vegne uden at apostille- eller notarpåtegning er påkrævet. Retsvirkningerne af beviset er blandt andet, at: 1. Den person, der i beviset er nævnt som arving, legatar, testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer har den status, de rettigheder og de beføjelser, som er anført i beviset. 2. Udbetaling eller overdragelse af ejendele til en i beviset bemyndiget person samt udbetaling eller overdragelse af ejendele fra en i beviset bemyndiget person kan ske med frigørende virkning, medmindre personen har kendskab til, at bevisets indhold ikke er korrekt, eller er uvidende om urigtige oplysninger som følge af grov forsømmelse Beviset udgør et gyldigt dokument til optagelse af boets ejendele i det relevante register i en medlemsstat Jf. artikel Jf. artikel Jf. artikel Jf. artikel 5. 9 Se artikel 62 ff. 10 Jf. artikel 69 stk Undtaget er: a) arten af tinglige rettigheder og b) enhver registrering af rettigheder i fast ejendom eller løsøre, herunder de lovmæssige krav til en sådan registrering samt virkningerne af registrering eller manglende registrering af sådanne rettigheder i et register, idet forordningen artikel 1 stk. 2 k) og l) udtrykkeligt undtager disse forhold.

4 Side 4 Gældende dansk ret En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på dødstidspunktet havde hjemting (= processuel indlænding) her landet. Processuel indlænding er efter retspraksis personer, som på grund af deres bopæl- eller opholdssted har en mindst lige så stærk tilknytning til Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i den henseende principielt - uden betydning. Når en dansk skifteret er kompetent, er det fast antaget, at skiftet som udgangspunkt omfatter samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Udenlandske aktiver skal i det omfang det er muligt inddrages under skiftet i Danmark. Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan boet behandles ved en dansk skifteret, hvis afdøde var dansk statsborger eller havde særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet. Dernæst kan justitsministeren henvise et bo eller en del af dette til behandling ved en dansk skifteret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet. (I henhold til den nordiske dødsbokonvention henhører skiftebehandlingen for så vidt angår nordiske statsborgere, som er bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, som hovedregel under retterne i det nordiske land, hvor afdøde var bosat ved sin død.) Selvom en dansk skifteret er kompetent, behandles boet ikke automatisk efter danske regler. De(n) lov(e) arvestatuttet - som finder anvendelse på afdødes aktiver, er som hovedregel efter dansk ret, loven i det land hvor afdøde sidst havde domicil. Domicil defineres som det sted, hvor man har bopæl eller opholder sig i den hensigt varigt at forblive der eller i den hensigt, at opholdet ikke kun skal være midlertidigt. Domicillandets lov kan fraviges, hvis det under skiftet aftales, at dansk ret skal finde anvendelse, og afdødes eventuelle testamente ikke udelukker, at dansk ret kan finde anvendelse. Hvis afdødes faste ejendom er beliggende i et andet land end domicillandet, behandles den faste ejendom efter beliggenhedslandets regler, såfremt der ifølge denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden til fast ejendom. Betydning overvejelser Det er væsentligt at bemærke, at forordningen som nævnt ovenfor - ikke vedrører skat; herunder boafgift (arveafgift). Et testamente, der indeholder bestemmelser om lovvalg og værneting, indeholder således ikke automatisk en adgang til at benytte sig af det pågældende lands skattesystem, herunder betaling af boafgift eller anden afgift/skat, der pålignes ved overgang af aktiver som følge af død. I Danmark har vi det i mange lande ukendte institut uskiftet bo, og nogle rimeligt simple regler om tvangsarv. Danske statsborgere, der ønsker at benytte disse regler, og som enten er eller påtænker at domicilere sig i udlandet, eller som er processuelle udlændinge, bør i forbindelse med opret-

5 Side 5 telse af testamente indsætte en bestemmelse om, at dansk ret skal finde anvendelse (lovvalg), og at en dansk skifteret skal være kompetent (værneting). Det er dog væsentligt understrege, at det altid vil være en hel konkret vurdering af samtlige forhold, herunder aktivernes karakter og beliggenhed, arvingernes bopæl m.m., om det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt at et skifte finder sted i Danmark og efter danske regler. Hvis man i sit testamente indsætter bestemmelser om lovvalg og værneting, vil det ofte være hensigtsmæssigt at oprette testamentet både for en dansk notar og for en notar i domicillandet. Testamentet vil være gyldigt i domicillandet i henhold til Haager-konventionen 12. Christian Gregersen, partner D M cgr@gorrissenfederspiel.com Janne Glæsel, partner D M jgl@gorrissenfederspiel.com Marianne Bruun Jensen, advokat D M mjn@gorrissenfederspiel.com Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen. 12 Haagerkonventionen af 15. november, 1965 vedrørende forkyndelse eller overførsel i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.