Rapport om det kommunale visitationstilsyn 2008 og 2009

Transkript

1 - en undersøgelse af de 98 kommuners sagsbehandlingsskridt i forbindelse jobsamtaler ISBN Arbejdsdirektoratet September 2009

2 Forord Som led i udmøntningen af den politiske aftale Flere i Arbejde, blev det i juli 2004 besluttet, at direktoratet skulle føre tilsyn, om kommunerne holder de lovpligtige jobsamtaler rettidigt og om kommunerne foretager de sagsbehandlingsskridt, de har pligt til ved disse samtaler. Tilsynet er blevet kaldt visitationstilsynet. Nu foreligger det første samlede resultat for Arbejdsdirektoratets visitationstilsyn i alle landets 98 nye kommuner. Kvaliteten af de 98 kommuners administration svinger meget. Nogle kommuner har ingen, andre kommuner har i mere end halvdelen af deres sager. Generelt finder direktoratet ikke, at resultaterne i kommunerne er tilfredsstillende. Stort set alle skyldes, at kommunerne ikke har holdt jobsamtalerne til tiden. Det er vigtigt, at kommunerne holder samtalerne til tiden. Jobsamtaler indgår som en obligatorisk del af kommunens kontakt den ledige. Hver gang en jobsamtale er blevet holdt for sent, er der en ledig, som har måttet vente på den samtale, som gerne skulle være et væsentligt skridt på vejen til ordinær beskæftigelse. Der er dog et bedre resultat for kommuner, hvor sagerne er udtrukket sent i tilsynsperioden end for de kommuner, hvor sagerne er udtrukket tidligt. Forhåbentlig vil denne udvikling fortsætte fremover. Rapportens resultater viser, at kommunerne skal have større fokus på i jobsamtalerne. På baggrund af rapportens resultater og Rigsrevisionens beretning fra maj 2009 om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere er det besluttet, at visitationstilsynet fremover skal målrettes de kommuner, der har særlige problemer at holde samtalerne til tiden. Jesper Hartvig Pedersen Direktør ii

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING FORMÅL JOBINDSATS.DK... 1 KAPITEL 2 RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING AF RESULTATERNE BENCHMARKING AF KOMMUNERNE ANBEFALINGER VISITATIONSTILSYNETS FREMTID... 4 KAPITEL 3 RESULTATERNE I KOMMUNERNE RETTIDIGHED I JOBSAMTALERNE MANGLENDE VURDERING AF BESKÆFTIGELSESPOTENTIALET KONKLUSION... 6 KAPITEL 4 BENCHMARKING AF KOMMUNERNE I VISITATIONSTILSYNET BENCHMARKING AF KOMMUNERNES FEJL BEDSTE OG DÅRLIGSTE KOMMUNER I BENCHMARKINGEN Fejlprocenten dage i gennemsnit pr. sag BENCHMARKING AF KOMMUNERNE UD FRA FORSKELLIGE KRITERIER Fejl i forhold til om kommunen er sammenlagt/uændret efter kommunalreformen Fejl i forhold til om kommunen har haft pilotjobcenter eller ej Fejl i forhold til om kommunen har forretningsgangsbeskrivelser eller ej Fejl i forhold til om kommunen er udtrukket i 2007 eller KONKLUSION... 9 KAPITEL 5 METODE AFGRÆNSNING Hvilke personer? Hvilke sager? Hvilke kommuner? HVORDAN TRÆKKES SAGERNE? HVAD ER EN FEJL? Direktoratets vurdering af kommunernes HVILKE KONSEKVENSER FÅR EN FEJL? Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Konsekvens for kommunerne BILAG 1. RESULTATET I SAGER FRA VISITATIONSTILSYNET BILAG 2. ARBEJDSDIREKTORATETS AFRAPPORTERING TIL KOMMUNERNE Oversigt over tabeller Tabel 1. Andelen af jobsamtaler holdt til tiden i for kontant- og starthjælpsmodtagere... 2 Tabel 2. Fejlprocent i visitationstilsynet... 5 Tabel 3. Resultatet for alle kommuner i visitationstilsynet Tabel 4. Resultater i kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen Tabel 5. Resultatet i kommuner, der blev sammenlagt ved kommunalreformen Tabel 6. Resultatet i kommuner, der har haft pilotjobcentre Tabel 7. Resultatet i kommuner, der ikke har haft pilotjobcentre Tabel 8. Resultatet i kommuner, der har forretningsgangsbeskrivelser Tabel. 9 Resultatet i kommuner, der ikke har forretningsgangsbeskrivelser iii

4 Tabel 10. Resultatet i kommuner, der er udtrukket sent i undersøgelsesperioden, dvs. fra 1. kvartal kvartal Tabel. 11 Resultatet i kommuner, der er udtrukket tidligt i undersøgelsesperioden, dvs. 1. kvartal kvartal iv

5 Kapitel 1 Indledning 1.1 Formål Arbejdsdirektoratet fik 1. januar 2005 hjemmel til at føre tilsyn, om kommunerne foretager de sagsbehandlingsskridt, som de skal ved samtaler i det individuelle kontaktforløb - jobsamtaler 1. Tilsynet er rettet mod den proces - visitationen - der foregår i kommunerne ved jobsamtalerne. Direktoratet undersøger, om kommunerne har gjort følgende: holdt jobsamtalerne til tiden 2 vurderet den lediges beskæftigelsespotentiale 3 ved at indplacere den ledige i en matchkategori (matchkategori 1-5) Derimod tager direktoratet ikke stilling til, om det er den korrekte matchgruppe, en borger er indplaceret i. Visitationstilsynet blev indført, fordi kommunernes visitationspraksis var meget forskellig 4. Forskellene i andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der blev tilmeldt det daværende AF (i dag jobcenteret), svingede i et omfang, der ikke alene kunne forklares forskelle i kommunernes befolkningssammensætning. Denne rapport er den første samlede afrapportering af visitationstilsynet i alle landets 98 nye kommuner. Direktoratet har sammenlignet eller benchmarket kommunerne hinanden og holdt det samlede resultat op mod resultatet fra tilsynet i På den måde håber direktoratet at give de kommuner, der har et potentiale for forbedring, en tilskyndelse til at undersøge årsagerne til deres og forbedre deres administration fremover. 1.2 Jobindsats.dk Visitationstilsynet opgør, i hvor stor en del af de udtrukne sager, jobsamtalen ikke bliver holdt til tiden. Foruden denne opgørelse findes der på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside 1 En jobsamtale er en samtale mellem kommunen og en borger i det individuelle kontaktforløb. Kommunerne skal foretage visse bestemte sagsbehandlingsskridt ved de individuelle jobsamtaler. Sagsbehandlingsskridtene er beskrevet i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 759 af 10. juli 2009 om visitation og det individuelle kontaktforløb (tidligere bekendtgørelse nr af 18. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 184 af 1. marts 2007). 2 Personer, der er omfattet af 2, nr. 2 og 3, i Arbejdsmarkedsstyrelsens lovbekendtgørelse nr. 742 af 7. juli 2009 (tidligere bekendtgørelse nr. 439 af 29.maj 2008) om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have en jobsamtale senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kap , jf , i bekendtgørelsen. En periode på sammenlagt 3 måneder defineres som en periode, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel Vurderingen skal afklare, om borgeren søger kontanthjælp alene på grund af ledighed eller om borgeren også har andre problemer end ledighed, fx helbredsmæssige problemer. Beskæftigelsespotentialet angives i matchkategorier på en skala fra 1-5, matchkategori 1-3 er de arbejdsmarkedsparate, mens matchkategori 4-5 ikke er det. 4 Se bemærkningerne til Lov nr. 423 af 9. juni 2004 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1

6 en oversigt forskellige nøgletal omkring beskæftigelsesindsatsen, herunder en oversigt over af samtlige samtaler, der indkaldes til. I forhold til visitationstilsynet er rettidighedsopgørelserne i Jobindsats.dk ikke korrigeret for personer, der er fritaget fra det individuelle kontaktforløb som følge af fx sygdom, barsel mv. Endvidere har opgørelserne i Jobindsats.dk ingen refusionsmæssige konsekvenser for kommunerne. Rettidigheden i Jobindsats.dk er blevet målt fra 2006 og vises i tabel 1. Tendensen er en klar forbedring i andelen af jobsamtaler, der holdes til tiden. Andelen af jobsamtaler, der holdes til tiden, er steget fra 58 pct. i 2006 til 75,3 pct. i De månedlige opgørelser for 2009 viser, at andelen af jobsamtaler, der holdes til tiden også er stigende i Tabel 1. Andelen af jobsamtaler holdt til tiden i for kontant- og starthjælpsmodtagere Hele landet År Andel , , ,0 Kapitel 2 Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger Arbejdsdirektoratet har i 2007 og 2008 undersøgt alle kommuners visitationspraksis. I alt er der undersøgt sager, hvor der har været en jobsamtale mellem en kommune og en person på kontanthjælp, starthjælp eller en person, der har været i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Alle jobsamtalerne har været holdt i perioden fra 1. kvartal 2007 til 3. kvartal Tilsynet er foretaget ved en stikprøvekontrol. Direktoratet trækker oplysninger til brug for tilsynet fra Arbejdsmarkedsportalens 5 modul DRV en det Digitale registreringsværktøj Sammenfatning af resultaterne Direktoratet har set på i alt sager i tilsynet. Kommunerne har lavet i sager. Det giver en procent på 27,6 for alle gennemgåede sager. Kommunerne har i alt mistet et beløb på kr. i refusion 7. Stort set alle 99,7 pct. skyldes, at kommunerne ikke har holdt jobsamtalerne til tiden. Kommunerne har holdt jobsamtalerne for sent i mere end hver fjerde af de sager, som blev undersøgt. 5 Arbejdsmarkedsportalen er en elektronisk portal data om forsørgelse og indsats på personniveau. Den gør det muligt at lave beregninger og udtræk i forhold til f.eks. jobsamtaler, m.v. 6 DRV en er et modul til Arbejdsmarkedsportalen. Kommunerne skal registrere oplysninger om jobsamtaler i DRV en, når de har holdt en jobsamtale en borger. 7 Hvis en kommune ikke har fulgt de korrekte sagsbehandlingsskridt i de sager, Arbejdsdirektoratet udtager til tilsynet, mister kommunen ret til statsrefusion for disse sager i den periode, hvor sagsbehandlingsskridtet ikke er fulgt. 2

7 Rettidigheden ne er ikke blot overskredet enkelte dage. Der er ofte tale om længere perioder. Rettidigheden ne er for alle kommuner i gennemsnit overskredet 71 dage pr. sag. Kun en meget lille andel af ene 0,3 pct. skyldes, at der ikke er foretaget en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale ved at indplacere den ledige i en matchkategori. Generelt finder direktoratet ikke, at resultaterne i kommunerne er tilfredsstillende. 2.2 Benchmarking af kommunerne Benchmarkingen af kommunerne viser at 70 ud af de 98 kommuner har en procent i visitationstilsynet, der er uacceptabel. 16 kommuner har en mindre tilfredsstillende praksis. Kun 12 kommuner har en procent, der er tilfredsstillende. Det gennemsnitlige antal dage ne overskrides varierer også meget fra kommune til kommune. Spredningen er fra 3 til 295 dage pr. sag pr. kommune. Sammenligningen af kommunerne viser også, at procenten i de kommuner, der har pilotjobcentre er noget lavere end i kommuner uden pilotjobcentre. Den er 6,2 pct. point lavere. Tendensen er også at kommuner forretningsgangsbeskrivelser har en lavere procent end kommuner uden forretningsgangsbeskrivelser. Den er 4,6 pct. point lavere. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem kommunernes resultater i forhold til tidspunktet, hvor sagerne blev udtrukket. I kommuner hvor sagerne blev udtrukket i 2008 var procenten 5,3 pct. point lavere end i de kommuner, hvor sagerne blev udtrukket i let af dage i gennemsnit pr. sag er 21 dage færre for de kommuner, hvor sagerne er udtrukket i 2008 i forhold til de kommuner, hvor sagerne er udtrukket i Det kan tyde på, at der er en forbedring på vej i administrationen af området, hvilket understøttes af resultaterne i Jobindsats.dk, jf. tabel Anbefalinger På baggrund af tilsynet kan direktoratet konstatere, at kommunerne i over en fjerdedel af de sager, direktoratet har undersøgt ikke holder jobsamtalerne til tiden. Der er derfor et stort potentiale for forbedringer i kommunerne. Kommunerne bør indrette deres håndtering af afviklingen af jobsamtaler på en sådan måde, at de kan holdes rettidigt. Direktoratet anbefaler kommunerne at udarbejde forretningsgangsbeskrivelser på området, idet benchmarkingen viser at kommuner forretningsgangsbeskrivelser har lavere procent end kommuner, der ikke har forretningsgangsbeskrivelser på området. En af de kommuner, der har klaret sig godt i direktoratets undersøgelse har forklaret, at jobcenteret har indført et særligt IT-system, som understøtter god sagsbehandlingspraksis og sikrer, at tidsfristerne overholdes. 3

8 Andre kommuner har forklaret, at de for at forbedre administrationen af området vil iværksætte en række ledelsesmæssige initiativer, herunder tilrettelægge et formaliseret ledelsestilsyn, hvor der løbende er fokus på, sikre faglig opkvalificering af arbejdere, tilpasse og opnormere organisationen i forhold til de øgede lovgivningsmæssige krav eller gennemføre et leanprojekt på området. 2.4 Visitationstilsynets fremtid Direktoratet har fra slutningen af 2008 i forbindelse afrapporteringerne til den enkelte kommune bedt de kommuner, hvor resultatet er uacceptabelt, om en redegørelse for, hvilke initiativer, der er eller bliver iværksat henblik på at rette op på kommunens sagsbehandling. Direktoratet er endvidere i 2009 begyndt løbende at offentliggøre resultaterne fra de enkelte kommuner på På baggrund af resultaterne i visitationstilsynet og Rigsrevisionens beretning fra maj 2009 om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere er det besluttet, at visitationstilsynet fremover skal målrettes de kommuner, der har særlige problemer at holde samtalerne til tiden. Det betyder, at kommuner tilfredsstillende resultater slipper for tilsynet. Udvælgelse af kommunerne vil ske blandt de kommuner, hvor andelen af jobsamtaler, der holdes til tiden, er under 90 procent. Udgangspunktet er den seneste opgørelse i Arbejdsmarkedsstyrelsens Beskæftigelsesregionerne skal fremover spille en væsentlig rolle ved udvælgelsen af kommunerne og ved opfølgningen overfor jobcentrene. De nærmere kriterier for det fremtidige visitationstilsyn er beskrevet i Nyhedsbrev til kommunerne nr. 13/2009, der kan ses på Kapitel 3 Resultaterne i kommunerne Direktoratet har i 2007 og 2008 gennemgået i alt sager i visitationstilsynet. I alle sagerne har der i perioden 1. kvartal kvartal 2008 været en jobsamtale mellem kommunen og borgeren, der har betydet, at kommunerne skulle foretage nogle bestemte sagsbehandlingsskridt, herunder holde jobsamtalerne til tiden. Tabel 2 nedenfor viser, at der i visitationstilsynet 2008/2009 var i sager, mens var uden. Det svarer til, at der er i 27,6 procent af de gennemgåede sager, hvilket er klart utilfredsstillende. Fejlprocenten i de sager, der blev udtaget til visitationstilsynet i 2007 var på 33, dvs. at der umiddelbart har været et fald i procenten fra 2007 til 2008/2009. Fejlprocenterne i de to opgørelser kan dog ikke sammenlignes direkte, idet sagerne i 2007 blev gennemgået for yderligere to typer af i forhold til 2008/2009. Ser man på procenten alene for rettidighed var den i ,4 procent. I 2008/2009 er den steget til 27,5 4

9 procent. Der skal dog gøres opmærksom på, at undersøgelsen fra 2007 kun dækker 43 af de tidligere kommuner, hvor 2008/2009 dækker alle landets nuværende kommuner. Tabel 2. Fejlprocent i visitationstilsynet Fejlprocent Visitationstilsyn 2008/2009 Visitationstilsyn 2007 sager rigtige sager behandlede sager i alt Samlet refusionsbeløb 27, , Kommunerne har som nævnt ovenfor lavet i sager. Direktoratet har fundet i alt Det samlede antal overstiger antallet af sager, da enkelte sager har mere end én. Stort set alle 99,7 pct. skyldes, at kommunerne ikke har holdt jobsamtalerne til tiden. Kun en meget lille andel af ene 0,3 pct. skyldes, at kommunerne ikke har vurderet den lediges beskæftigelsespotentiale ved at indplacere den ledige i en matchkategori. På baggrund af visitationstilsynet har kommunerne mistet i alt kr. i refusion. Det svarer til, at kommunerne har mistet ca kr. 8 for hver sag, hvor der har været en. Sammenholder man tilsynet i 2007 er det ca. 470 kr. mere pr. sag. Kommunerne mister refusion fra det tidspunkt, hvor kommunen skulle have foretaget et sagsbehandlingsskridt, og indtil det er foretaget. 3.1 Rettidighed ne Kommunerne har overskredet i sager ud af undersøgte sager. Det svarer til, at kommunerne har holdt samtalerne for sent i mere end hver fjerde af de sager, som blev undersøgt. Direktoratet har set på antallet af dage ne 9 overskrides, se tabel 3 (bilag 1). For alle kommuner er ne i gennemsnit overskredet 71 dage pr. sag. For de enkelte kommuner er ne i gennemsnit overskredet mellem 3 dage og op til 295 dage pr. sag pr. kommune. Den største overskridelse i en enkelt sag er på 613 dage. 8 I enkelte sager har kommunen ikke mistet retten til refusion. Direktoratet kan ikke fratage kommunen retten til statsrefusion ved jobsamtaler, hvor personen er i ansættelse løntilskud. 9 Kommunerne skal holde jobsamtaler senest 3 måneder efter den sidst forudgående samtale. Hvis kommunen holder jobsamtalen i den uge, hvor fristen udløber, anses jobsamtalen for at være holdt rettidigt. Denne uge kaldes falduge. 5

10 Rettidigheden ne overskrides således ikke blot få dage. Der er ofte tale om længere perioder, hvilket ikke er tilfredsstillende. 3.2 Manglende vurdering af beskæftigelsespotentialet Som det fremgår af tabel 3 (bilag 1) er der kun fundet 4, der skyldes at kommunerne ikke har vurderet beskæftigelsespotentialet ved at indplacere den ledige i en matchkategori. Kommunerne har således generelt ikke problemer, at borgerne ikke bliver indplaceret i en matchkategori. Der er i undersøgelsen ikke set på, om borgerne er indplaceret i den rigtige matchkategori. 3.3 Konklusion Resultatet af tilsynet kommunernes visitation er ikke tilfredsstillende. Det er direktoratets holdning, at en gennemsnitlig procent på 27,6 i de sager direktoratet har gennemgået, er alt for høj. Det svarer til, at mere end hver fjerde jobsamtale ikke holdes til tiden. Undersøgelsen viser også at ne ikke blot overskrides få dage, men ofte længere perioder. Der er således et stort potentiale for forbedringer, som kommunerne bør sætte i værk straks. Det er til gengæld positivt, at undersøgelsen viser, at kommunerne stort set altid foretager en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale ved at indplacere den ledige i en matchkategori. Kapitel 4 Benchmarking af kommunerne i visitationstilsynet Med et billede af alle kommuners administration er det oplagt at sammenligne kommunerne hinanden. Direktoratet har brugt procenten til at indkredse de kommuner, der har et potentiale for forbedringer. I denne undersøgelsesperiode har direktoratet anset en procent på 6 eller derunder for tilfredsstillende. En procent på mere end 6 er ikke tilfredsstillende, mens en procent på over 15 er uacceptabel. 4.1 Benchmarking af kommunernes I gennemsnit er der i 27,6 pct. af de sager, som indgik i tilsynet. Det er utilfredsstillende. 70 kommuner havde en procent på over 15. Det er uacceptabelt en så høj procent. 16 kommuner havde en procent på 7 til 15, som ikke vurderes at være tilfredsstillende. Kun 12 kommuner havde en procent på 6 eller derunder. Det svarer til, at kun 12 pct. af kommunerne havde ingen eller få og derfor administrerer området på en tilfredsstillende måde. 6

11 En samlet oversigt over resultaterne for alle kommuner i visitationstilsynet fremgår af tabel 3 (bilag 1). 4.2 Bedste og dårligste kommuner i benchmarkingen I dette afsnit vil direktoratet se på hvilke kommuner, der har klaret sig godt henholdsvis dårligt i benchmarkingundersøgelsen. Direktoratet har vurderet kommunerne ud fra henholdsvis procenten og antal dage ne i gennemsnit Fejlprocenten Følgende 12 kommuner har en procent på under 7 og klarede sig der bedst i undersøgelsen: Fanø, Holstebro, Langeland, Læsø, Samsø, Ærø, Brøndby, Randers, Thisted, Vejen, Aalborg og Hedensted. Især er der grund til at fremhæve Brøndby og Aalborg, der til trods for et stort antal sager (113 hhv. 134), har en procent på henholdsvis 1 og 4. Følgende 10 kommuner har de højeste procenter og klarede sig der dårligst i undersøgelsen: Fredensborg, Holbæk, Hvidovre, Aabenraa, Frederikssund, Nordfyns, Glostrup, Gribskov, Dragør og Hillerød. De har procenter på mellem 50 og 58. For disse kommuner er procenten imidlertid ikke kun høj, men bliver også overskredet mange dage. Eksempelvis har Gribskov en procent på 55 og en gennemsnitlig overskridelse 252 dage pr. sag. De resterende kommuner har procenter på mellem 7 og 48 procent, se tabel 3 (bilag 1) dage i gennemsnit pr. sag Det gennemsnitlige antal dage, som ne overskrides varierer også meget fra kommune til kommune. I gennemsnit for alle kommuner overskrides pr. sag 71 dage. Spredningen ligger fra 3 til 295 dage i gennemsnit pr. sag pr. kommune. Følgende 6 kommuner havde ingen sager, hvor : Fanø, Holstebro, Langeland, Læsø, Samsø, og Ærø. 19 kommuner har overskredet mere end 100 dage. Det ser værst ud for Odsherred, Gribskov og Syddjurs, der har overskredet henholdsvis 247, 252 og 295 dage. For Syddjurs kommune er der dog kun tale om 3 sager, hvor er overskredet, mens der for Odsherred og Gribskov er tale om henholdsvis 13 og 16 sager. 7

12 4.3 Benchmarking af kommunerne ud fra forskellige kriterier Direktoratet har set på, om der er forskel på kommunernes procenter ud fra forskellige kriterier 10, jf. tabel 4-11 (bilag 1): - om kommunen er sammenlagt/uændret efter kommunalreformen - om kommunen har haft pilotjobcenter eller ej - om kommunen har forretningsgangsbeskrivelser 11 eller ej - om sagerne er udtrukket i 2007 eller Som det fremgår nedenfor er der dog ingen af kriterierne, der afgørende bidrager en forklaring på forskellene kommunerne imellem Fejl i forhold til om kommunen er sammenlagt/uændret efter kommunalreformen Tabel 4 (bilag 1) viser, at procenten i kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen, er 29,9 pct. dage i gennemsnit pr. sag er 53 dage. Til sammenligning er procenten 26 i de kommuner, der er blevet sammenlagt i forbindelse kommunalreformen. dage i gennemsnit pr. sag er 85 for de sammenlagte kommuner. Fejlprocenten i de uændrede kommuner er altså 3,9 pct. point højere end procenten i sammenlagte kommuner. Til gengæld er overskredet 32 dage mere for de kommuner, der er blevet sammenlagt, så til trods for en lavere procent er selve en større. Resultaterne ovenfor skal tages et vist forbehold, da hovedparten af de uændrede kommuner (24 ud af 32) har fået udtrukket sager til behandling i 2007, hvor procenten var højere end for de sager, der blev udtrukket i Fejl i forhold til om kommunen har haft pilotjobcenter eller ej Tabel 6 (bilag 1) viser, at procenten i kommuner, der har haft pilotjobcentre er 22,4 pct. dage i gennemsnit pr. sag er 69 dage. Til sammenligning er procenten 28,6 i de kommuner, der ikke har pilotjobcentre. dage i gennemsnit pr. sag er 71 for disse kommuner. Kommuner pilotjobcentre har således en procent, der er 6,2 pct. point lavere end kommuner uden pilotjobcentre. De kommuner, der har haft pilotjobcentre har altså en noget lavere procent end de kommuner, der ikke har. Det kan tyde på, at disse kommuner er bedre til at administrere området. let af dage i gennemsnit pr. sag er stort set ens for de to typer af kommuner, 2 dage færre i kommuner pilotjobcentre i forhold til de kommuner, der ikke har haft pilotjobcentre. 10 Arbejdsdirektoratet er klar over, at der kan være et overlap kriterierne imellem, men har dog alligevel valgt at se på kriterierne hver for sig 11 Skriftlige retningslinjer eller beskrivelser af forretningsgange for sagsbehandling 8

13 4.3.3 Fejl i forhold til om kommunen har forretningsgangsbeskrivelser eller ej Tabel 8 (bilag 1) viser, at procenten i kommuner, der har forretningsgangsbeskrivelser er 25,9 pct. dage i gennemsnit pr. sag er 72 dage. Til sammenligning er procenten i de kommuner, der ikke har forretningsgangsbeskrivelser 30,5. dage i gennemsnit pr. sag er 69 dage. Kommuner forretningsgangsbeskrivelser har en procent, der er 4,6 pct. point lavere end kommuner uden forretningsgangsbeskrivelser. De kommuner, der har skriftlige retningslinjer for administrationen af området har altså en lavere procent end de kommuner der ikke har. let af dage i gennemsnit pr. sag er imidlertid ikke afhængig af, hvorvidt kommunen har en forretningsgangsbeskrivelse eller ej. Rettidigheden overskrides 3 dage flere i de kommuner, der har forretningsgangsbeskrivelser i forhold til de kommuner, der ikke har forretningsgangsbeskrivelser. Det vurderes dog at ligge indenfor en usikkerhedsmargen Fejl i forhold til om kommunen er udtrukket i 2007 eller 2008 Til sidst er der set på, hvorvidt det har betydning for resultatet om sagerne er udtrukket i 2007 eller i Det er ud fra det synspunkt, at kommunalreformen og sammenlægningen af en række kommuner i 2007, kan have haft betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen og ne og for at se, om der generelt i kommunerne er sket en udvikling over tid. Som tabel 10 (bilag 1) viser er procenten i kommuner, der er udtrukket i 2008 på 24,3 pct. dage i gennemsnit pr. sag er 57 dage. Til sammenligning er procenten i de kommuner, hvor sagerne er udtrukket i 2007 på 29,6 pct. dage i gennemsnit pr. sag er 78 dage. Fejlprocenten i de sager, der er udtrukket i 2008 er således 5,3 pct. point lavere end i de kommuner, hvor sagerne er udtrukket i let af dage i gennemsnit pr. sag er 21 dage færre for de kommuner, hvor sagerne er udtrukket i 2008 i forhold til de kommuner, hvor sagerne er udtrukket i Der er altså en væsentlig mindre procent i sagerne fra 2008 ligesom også er bedre end i Det er det samme billede, der viser sig i udtrækket fra Jobindsats.dk, hvor er forbedret både fra 2006 til 2007 og igen fra 2007 til Det tyder altså på, at kommunerne har fået større fokus på, at jobsamtalerne holdes til tiden. 4.4 Konklusion Sammenligningen af kommunerne viser, at der er stor forskel på kvaliteten af kommunernes visitation af jobsamtalerne. Nogle kommuner har ingen og andre kommuner har ikke holdt jobsamtalerne til tiden i over halvdelen af de gennemgåede sager. Det gennemsnitlige antal dage, som i jobsamtalerne overskrides varierer også meget fra kommune til kommune. 9

14 En alt for stor del af de undersøgte kommuner har ikke en tilfredsstillende administration af området. Disse kommuner bør derfor straks overveje hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en tilfredsstillende administration. Tendensen er, at procenten i de kommuner, der har haft pilotjobcentre er noget lavere end de kommuner, der ikke har haft pilotjobcenter. Det kan tyde på, at disse kommuner er bedre til at administrere området. Tendensen er også, at kommuner der har udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser har en procent, der er lavere end kommuner, der ikke har udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser. På denne baggrund anbefales det kommunerne at udarbejde forretningsgangsbeskrivelser på området. Endelig er der forskel på resultaterne i de kommuner, der er udtrukket i 2007 i forhold til kommuner, der er udtrukket i Tendensen er, at procenten er lavere for kommuner der har fået udtrukket sager i 2008 i forhold til kommunerne, der har fået udtrukket sager i Rettidigheden ne er også væsentlig bedre i de kommuner de sidst udtrukne sager i forhold til kommunerne de først udtrukne sager. Det kan se ud til, at der er en forbedring på vej i administrationen af området, hvilket yderligere understøttes af resultaterne i Jobindsats.dk., jf. tabel 1. Kapitel 5 Metode 5.1 Afgrænsning Hvilke personer? Undersøgelsen omfatter personer, som er omfattet af 2, nr. 2 og 3, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige personer, der er på kontant- eller starthjælp, eller er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hvilke sager? Direktoratet har set på sager, hvor der har været en jobsamtale mellem en kommune og en borger. 12 Jobsamtalerne indgår som en obligatorisk del af det individuelle kontaktforløb. Det er den proces, hvor kommunen i jobcentret tilrettelægger og gennemfører et forløb henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. De sager, som er omfattet af denne rapport, er sager, hvor der var en kontaktdato i perioden fra 1. kvartal 2007 til og 3. kvartal 2008, og hvor kommunen har modtaget en samlet afrapportering fra direktoratet Hvilke kommuner? Alle landets nye kommuner indgår i tilsynet. 12 Se Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 759 af 10. juli 2009 om visitation og det individuelle kontaktforløb (tidligere bekendtgørelse nr af 18. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 184 af 1. marts 2007). 10

15 5.2 Hvordan trækkes sagerne? Direktoratet trækker oplysninger til brug for tilsynet fra Arbejdsmarkedsportalens modul DRV det Digitale registreringsværktøj. Arbejdsmarkedsportalen er en elektronisk portal data om forsørgelse og indsats på personniveau. Den gør det muligt at lave beregninger og udtræk i forhold til f.eks. jobsamtaler, m.v. Siden 1. september 2005 har kommunerne skullet registrere oplysninger om jobsamtaler i DRVen. Hvert kvartal får direktoratet et udtræk cpr.-numre fra Arbejdsmarkedsportalen. På baggrund af dette udtræk vælger direktoratet sager til brug for tilsynet. Direktoratet kan også trække sager uden om DRVen ved hjælp af Arbejdsmarkedsportalens ledelsesinformation. Direktoratet har udtrukket mindst 30 sager pr. kommune. I de kommuner, hvor der ikke var 30 sager, er de alle blevet undersøgt. I nogle kommuner har direktoratet undersøgt flere end 30 sager, afhængig af kommunens størrelse og antallet af registrerede samtaler. Direktoratet undersøger i tilsynet, om den valgte jobsamtale er holdt rettidigt og om kommunen har fulgt de relevante sagsbehandlingsskridt ved denne samtale. 5.3 Hvad er en? Hvis en kommune har undladt at foretage et af de sagsbehandlingsskridt, som den er forpligtet til ved en jobsamtale, bliver kommunen registreret for en. Direktoratet kontrollerer om kommunen har holdt jobsamtalen til tiden kommunen har vurderet personens beskæftigelsespotentiale og angivet matchårsag Direktoratet har registreret kommunerne for en i de tilfælde, hvor kommunerne har undladt at foretage et eller flere sagsbehandlingsskridt. Hver undladelse opgøres som én. I en sag om en enkelt kontaktdato kan der derfor være flere. Hvis en kommune kan dokumentere, at grunden til at et sagsbehandlingsskridt ikke er foretaget, ikke skyldes kommunen, henlægges sagen bemærkning om dette. Det kan fx være, at personen er udeblevet fra samtalen Direktoratets vurdering af kommunernes Direktoratet giver kommunerne en samlet tilbagemelding om tilsynets resultat i de sager, der er undersøgt 13. I denne rapport har direktoratet brugt procenten til at vurdere kommunerne i forhold til hinanden. Fejlprocenten er beregnet på baggrund af antallet af sager i kommunen i forhold til antallet af undersøgte sager i kommunen. I forhold til procenten vægter antallet af sager én derfor lige så højt som antallet af sager flere. 13 Se bilag 2, der beskriver hvad direktoratet afrapporterer til kommunerne. 11

16 Direktoratet har valgt denne fremgangsmåde, da man den kan få et indtryk af hvor stor andel af jobsamtalerne, der har i forhold til hvor stor andel af samtalerne, der forløber korrekt. 5.4 Hvilke konsekvenser får en? Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Direktoratets vurderinger får ikke konsekvenser for de personer, som sagerne handler om Konsekvens for kommunerne Kommunerne mister som udgangspunkt deres ret til refusion, hvis de begår. Kommunen mister retten til refusion fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle foretages, og frem til dagen før dette sker. I de sager, hvor der er flere end én, mister kommunen retten til refusion fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted og frem til dagen før alle de sagsbehandlingsskridt er foretaget. Der kan være sager, hvor kommunen registreres for en uden at det har refusionsmæssig betydning. Det sker f.eks. hvis borgeren i sagen er i job løntilskud. Kommunerne opgør selv størrelsen af det beløb, de mister i statsrefusion. Direktoratet lægger som udgangspunkt kommunens opgørelse af beløbet til grund. 12

17 Bilag 1. Resultatet i sager fra visitationstilsynet Tabel 3 til 11 på de følgende sider viser resultaterne i sager fra visitationstilsynet opgjort efter forskellige kriterier. I tabel 3 er kommuner ikke tilfredsstillende resultater markeret gult og kommuner uacceptable resultater markeret rødt. Fejlprocenten er afrundet til nærmeste hele tal. Det gælder dog ikke den samlede gennemsnitlige procent. sager sager, der er vurderet Tabel 3. Resultatet for alle kommuner i visitationstilsynet Kommuner Fejlprocent 2008/2009 Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Fanø Holstebro Langeland Læsø Samsø Ærø Brøndby Randers Thisted Vejen Aalborg Hedensted Odense Middelfart Jammerbugt Skanderborg Skive Odder Syddjurs Favrskov Frederikshavn Struer Gentofte Greve Haderslev Kalundborg Høje-Taastrup Sønderborg Horsens Brønderslev- Dronninglund Vordingborg Ballerup Gladsaxe Billund Køge

18 Kommuner 2008/2009 sager sager, der er vurderet Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Mariagerfjord Assens Herning Kerteminde Nyborg Slagelse Svendborg Roskilde Allerød Egedal Kolding Vesthimmerlands Esbjerg Tønder Århus Lejre Vallensbæk Herlev Vejle Furesø Lolland Lyngby-Taarbæk Varde Viborg Ringsted Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Norddjurs Helsingør Ishøj Rødovre Stevns Guldborgsund Lemvig Fredericia Rebild Rudersdal Frederiksberg Sorø Hørsholm Silkeborg Ikast-Brande Morsø Odsherred Tårnby København

19 Kommuner 2008/2009 sager sager, der er vurderet Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Bornholm Halsnæs Hjørring Albertslund Faxe Næstved Solrød Fredensborg Holbæk Hvidovre Aabenraa Frederikssund Nordfyns Glostrup Gribskov Dragør Hillerød I alt 27,

20 Tabel 4. Resultatet i kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen Kommuner 2008/2009 Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. sager sager, der er vurderet vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage er overskredet i gennemsnit pr. sag Fanø Læsø Samsø Brøndby Odense Odder Gentofte Greve Høje-Taastrup Ballerup Gladsaxe Allerød Århus Vallensbæk Herlev Lyngby- Taarbæk Ringsted Helsingør Ishøj Rødovre Fredericia Frederiksberg Hørsholm Morsø Tårnby København Bornholm Albertslund Solrød Hvidovre Glostrup Dragør I alt 29,

21 Tabel 5. Resultatet i kommuner, der blev sammenlagt ved kommunalreformen Kommuner 2008/2009 Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. sager sager, der er vurderet vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Holstebro Langeland Ærø Randers Thisted Vejen Aalborg Hedensted Middelfart Jammerbugt Skanderborg Skive Syddjurs Favrskov Frederikshavn Struer Haderslev Kalundborg Sønderborg Horsens Brønderslev Vordingborg Billund Køge Mariagerfjord Assens Herning Kerteminde Nyborg Slagelse Svendborg Roskilde Egedal Kolding Vesthimmerlands Esbjerg Tønder Lejre Vejle Furesø Lolland Varde Viborg Faaborg-Midtfyn Ringkøbing- Skjern

22 Kommuner 2008/2009 sager sager, der er vurderet Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Norddjurs Stevns Guldborgsund Lemvig Rebild Rudersdal Sorø Silkeborg Ikast-Brande Odsherred Halsnæs Hjørring Faxe Næstved Fredensborg Holbæk Aabenraa Frederikssund Nordfyns Gribskov Hillerød I alt 26,

23 sager sager, der er vurderet Tabel 6. Resultatet i kommuner, der har haft pilotjobcentre Kommuner Fejlprocent 2008/2009 Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Thisted Odense Skanderborg Høje-Taastrup Sønderborg Brønderslev- Dronninglund Herning Esbjerg Vejle Helsingør Rebild Rudersdal Næstved Holbæk I alt 22,

24 sager sager, der er vurderet Tabel 7. Resultatet i kommuner, der ikke har haft pilotjobcentre Kommuner Fejlprocent 2008/2009 Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Fanø Holstebro Langeland Læsø Samsø Ærø Brøndby Randers Vejen Aalborg Hedensted Middelfart Jammerbugt Skive Odder Syddjurs Favrskov Frederikshavn Struer Gentofte Greve Haderslev Kalundborg Horsens Vordingborg Ballerup Gladsaxe Billund Køge Mariagerfjord Assens Kerteminde Nyborg Slagelse Svendborg Roskilde Allerød Egedal Kolding Vesthimmerlands Tønder Århus Lejre Vallensbæk Herlev

25 Kommuner 2008/2009 sager sager, der er vurderet Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Furesø Lolland Lyngby-Taarbæk Varde Viborg Ringsted Faaborg-Midtfyn Ringkøbing- Skjern Norddjurs Ishøj Rødovre Stevns Guldborgsund Lemvig Fredericia Frederiksberg Sorø Hørsholm Silkeborg Ikast-Brande Morsø Odsherred Tårnby København Bornholm Halsnæs Hjørring Albertslund Faxe Solrød Fredensborg Hvidovre Aabenraa Frederikssund Nordfyns Glostrup Gribskov Dragør Hillerød I alt 28,

26 Tabel 8. Resultatet i kommuner, der har forretningsgangsbeskrivelser Kommuner 2008/2009 Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. sager sager, der er vurderet vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Fanø Holstebro Læsø Brøndby Thisted Vejen Aalborg Hedensted Skanderborg Skive Odder Favrskov Frederikshavn Greve Kalundborg Høje-Taastrup Sønderborg Horsens Brønderslev- Dronninglund Vordingborg Ballerup Billund Assens Herning Slagelse Svendborg Roskilde Egedal Kolding Vesthimmerlands Esbjerg Lejre Vallensbæk Herlev Vejle Lolland Lyngby-Taarbæk Varde Viborg Ringsted Faaborg-Midtfyn Norddjurs Helsingør Ishøj

27 Kommuner 2008/2009 sager sager, der er vurderet Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Rødovre Stevns Guldborgsund Lemvig Fredericia Rebild Rudersdal Frederiksberg Sorø Hørsholm Ikast-Brande Morsø Tårnby Halsnæs Faxe Solrød Fredensborg Hvidovre Aabenraa Gribskov Dragør I alt 25,

28 Tabel. 9 Resultatet i kommuner, der ikke har forretningsgangsbeskrivelser Kommuner 2008/2009 Fejlprocent Refusionsbeløb i kr. sager sager, der er vurderet vurdering af beskæftigelsespotentialet rettidighed Det samlede antal dage i alle sager dage i gennemsnit pr. sag Langeland Samsø Ærø Randers Odense Middelfart Jammerbugt Syddjurs Struer Gentofte Haderslev Gladsaxe Køge Mariagerfjord Kerteminde Nyborg Allerød Tønder Århus Furesø Ringkøbing- Skjern Silkeborg Odsherred København Hjørring Bornholm Albertslund Næstved Holbæk Frederikssund Nordfyns Glostrup Hillerød I alt 30,