Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson

Transkript

1 Mette Pless og Noemi Katznelson Unges veje mod ungdomsuddannelserne Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2007

2

3 Unges veje mod ungdomsuddannelserne Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

4

5 Forord Denne rapport afslutter en 3-årig forløbsundersøgelse om unges overgang fra grundskolen og videre til den vifte af muligheder der åbner sig for unge efter 9. klasse. Konkret har vi fulgt 1200 unge på deres vej fra 8. klasse og to år frem, til de i deres 10. skoleår befinder sig på henholdsvis ungdomsuddannelserne, i 10. klasse, på produktionsskole, i arbejdsløshed eller arbejde. I undersøgelsen er det primært de unge, der gives stemme. Det er deres blik på overgangen fra grundskolen og videre, på deres uddannelsesvalg, den vejledning de har modtaget, de brobygningsaktiviteter de har fulgt, deres forældres rolle i forhold til uddannelsesvalget og deres vejlederes rolle og deres egen fremtidige uddannelses- og jobønsker. I mindre omfang indgår også forældrenes og vejledernes perspektiv i rapporten. Undersøgelsen har fundet sted i forbindelse med projektet Forsøg med brobygning i folkeskolen og har sit udspring i folkeskoleforliget fra november Både forsøgene og undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er baseret på både kvantitative og kvalitative data, og der er i undersøgelsesforløbet udgivet følgende rapporter: Niende klasse og hvad så?, første delrapport der samler resultaterne fra de unges 8. skoleår Unge ét år efter niende klasse, anden delrapport som primært samler resultaterne fra det kvantitative materiale i de unges 10. skoleår Nærværende rapport udgør undersøgelsens endelige afrapportering: Unges vej mod ungdomsuddannelserne, tredje rapport som følger de unge i deres 10. skoleår Undersøgelsen er gennemført af undertegnede cand.mag. Mette Pless og ph.d. Noemi Katznelson. Derudover har cand.scient.soc. Dorthe Skov Jeppesen bidraget i forbindelse med bearbejdningen af undersøgelsens spørgeskemaer, ligesom stud.scient.soc. Stinne Skammelsen har hjulpet til i forbindelse med bearbejdningen af det indledende spørgeskema. Det er vores håb at rapporten vil være til glæde for de mange aktører der er involveret i de unges uddannelsesvalg, og i deres overgang fra grundskolen og videre i uddannelsessystemet og på vej mod arbejdslivet. God læselyst Forskningsleder Noemi Katznelson og forskningsmedarbejder Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet.

6 Unges veje mod ungdomsuddannelserne Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Af Mette Pless og Noemi Katznelson Udgivet af Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske Universitet udgave 2007 Forfatterne og Center for Ungdomsforskning Tryk: Schweitzer A/S Layout: Niels Henrik M. Hansen Center for Ungdomsforskning Learning Lab Denmark DPU Tuborgvej København NV Tlf

7 Indholdsfortegnelse Resultater og anbefalinger 11 DEL I De unge 11 Uddannelsesvalget klasse, ungdomsuddannelser og udenfor 11 Fremtidigt arbejdsliv 13 DEL II Vejledningen 13 Forældres rolle 13 Vejledningsaktiviteterne 13 Unge med særlige behov 15 Baggrunden for undersøgelsen 17 Kapitel 1 - Indledning 17 Undersøgelsens datagrundlag 18 Kapitel 2 - Unges valgprocesser og uddannelsesvalg 21 Valgprocessen i folkeskolens sidste år 21 Generelle tendenser i unges uddannelsesvalg 22 Realistiske drømme noget jeg er god til! 22 Valgstress og drømme om klare mål 23 Forestillinger om ungdomsuddannelserne 24 De unge på de gymnasiale uddannelser; Mange muligheder 24 De unge på erhvervsuddannelserne; på vej mod arbejdslivet 25 Ungdomskulturens betydning for valg af uddannelse 25 Uddannelsesvalg som social positionering 27 Erhvervsuddannelserne og HG: Ikke så slemt, som de andre siger 28 Teknisk skole eller gymnasiet? 29 Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? 30 Forældrenes uddannelsesniveau 30 Hvor i landet de unge bor 30 Faglig formåen 30 Skoleglæde 31 Opsamling 31 Kapitel 3 - Fra 9. klasse og videre 33 Hvor går de unge hen efter 9. klasse? 33 Hvorfor vælger de unge at gå i 10. klasse? 35 Kapitel 4 - Unge i 10. klasse klasse: En ny start i trygge rammer 37 Hvordan oplever de unge overgangen til 10. klasse? 37 Det bedste og værste ved skolen 37 Den gode lærer 38 Unge i 10. klasse hvem er de? Fællestræk og forskelligheder 40 På klasserejse i uddannelsessystemet: 10. klasse som springbræt 41 I konflikt med voksenverdenen: fagligt og personligt udsatte unge 42 Pigerne i midten : faglig usikkerhed kan jeg mon klare det? 43

8 Udbytte af 10. klasse 45 Overvejelser om frafald 47 Opsamling 47 Kapitel 5 - Unge på ungdomsuddannelserne 49 De unge på de gymnasiale uddannelser 49 Det bedste og værste ved en gymnasial uddannelse 50 Fra grundskole til gymnasiet et stort spring! 50 Lærernes betydning på de gymnasiale uddannelser 52 Den gode lærer 52 Lærernes pædagogiske og disciplinære redskaber på de gymnasiale uddannelser 53 De unge på erhvervsuddannelserne (EUD) 54 De gode historier fra EUD: Andre undervisningsformer, fællesskab og lærerengagement 55 Andre historier fra EUD: Faglige problemer, fraværende lærere og uoverskueligt læringsmiljø 56 Lærerroller 56 Lærernes pædagogiske og disciplinære redskaber på EUD 58 Overvejelser om frafald på ungdomsuddannelserne 58 På de gymnasiale uddannelser 58 På erhvervsuddannelserne 59 Opsamling 60 Kapitel 6 - Unge uden for det formelle uddannelsessystem 61 Succesoplevelser som drivkraft 61 Muligheder for de unge efter 9. klasse? 62 Sammenfatning 64 Kapitel 7 - Unges forestillinger om arbejde 65 Det gode arbejde 65 Det skal være udviklende og udfordrende 66 Arbejdsforholdene, kollegaerne, lønnen og chefen! 67 At kunne gøre noget for andre 68 Arbejdet skal give prestige og anerkendelse 69 Det gode arbejdes modbillede de værste jobs 71 De unges konkrete arbejdsønsker 71 Drømmejobbet 73 Det skal være realistisk 73 Hvad inspirerer de unge i deres jobvalg? 74 Opsamling 76 DEL II 77 Kapitel 8 - Forældre, uddannelsesvalg og vejledning 79 Forældrenes betydning for unges valg 79 Unges oplevelser af deres forældres betydning 79 Forældre præger unges valg 81 De unge om deres forældres viden 83 Den uoverskuelige uddannelsesjungle; HT-hvad-for-noget? 85 Forældrenes holdninger til unges valg 85 Mantraet: Vælg efter interesse 85 Minimumskravet: Man skal gå i gang med noget! 85 Det naturlige valg; gymnasiet 86 Når konflikterne træder frem: Forældrerollen mellem støtte og kontrol 87 Nydanske forældres indflydelse ifølge de unge 88 Grænser for indflydelse 89 Opsamling 90 Dilemmaer i forældreinvolveringen 90 Curling-forældre og helikopter-mødre? 90 Vejledningssamtaler 93 Vejlederens rolle(r) 93

9 Kapitel 9 - Vejledning af unge 93 Den gode vejleder 95 Hvordan etableres kontakten mellem de unge og dennes vejleder? 95 Vejledningssamtalernes betydning 96 Vejlederens betydning for unge med særlige behov 97 Unge med kortuddannede forældre OG lave(re) karakterer 97 Socialt og personligt udsatte unge 99 Unge med nydanske forældre 100 Vejledningsdilemmaer 101 Uddannelsesbog og uddannelsesplan 102 Unge med særlige behov 103 Uddannelsespraktik Det gode ved uddannelsespraktikken: at se det med egne øjne 104 Hvordan fungerer uddannelsespraktikkerne? 105 Erhvervspraktik 107 Hvordan finder de unge deres praktikpladser? 107 De gode og dårlige praktiksteder 108 Vejledning i 10. klasse 109 Uddannelsesplanen i 10. klasse 109 Uddannelsespraktikker eller brobygningsforløb i 10. klasse 109 Erhvervspraktik i 10. klasse 110 Opsamling 111 Dilemmaer i vejledningen 112 Vejledernes og vejledningens rolle 112 Unge med særlige behov 112 Litteraturliste 115 Bilag 1 - Bortfaldsanalyse 118 Indledning 118 Respondenternes kønsfordeling 118 Forældrenes uddannelsesbaggrund 119 Faglighed i skolen 121 Aktivitet efter 9. klasse: Ved de unge hvad de skal? 122 Uddannelsesønsker fra 8. klasse 122 Skoleglæde 123 Konklusion på bortfaldsanalyse 124 Overrepræsentationens særlige mønster 125 Bortfaldets indflydelse på resultaternes udsigelseskraft 125

10

11 Resultater og anbefalinger DEL I De unge Uddannelsesvalget Følgende faktorer spiller afgørende ind på de unges valg: De unges faglige formåen, skoleglæde, forældres uddannelsesniveau og bopæl. Overgangen fra 9. klasse til 10. klasse og ungdomsuddannelserne fungerer overvejende godt. De unge på de gymnasiale uddannelser tegner yderpolerne i oplevelsen af overgangen til ungdomsuddannelserne. Her er der flest, der oplever overgangen som positiv, men det er også her, at flest oplever overgangen som hård. Kun et fåtal af de unge oplever overgangen til 10. klasse eller ungdomsuddannelserne som decideret dårlig. De unge bruger valget af ungdomsuddannelser i deres identitetsdannelsesproces. Generelt er overgangen mange unges første store institutionelle skift på deres rejse fra barndom til ungdom og voksendom. Således udgør skiftet en potentiel arena for de unges autonomibestræbelser og identitetsdannelsesprocesser. Uddannelsernes sociale position og ungdomskultur spiller i den forbindelse en stor rolle i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. De unge bruger deres valg af ungdomsuddannelse til at finde sammen med andre unge, der er som dem selv, og dermed til at positionere sig og adskille sig fra de unge på de øvrige ungdomsuddannelser. På den måde indgår valget i de unges identitetsopbygning. De unge og deres forældre mangler viden om de erhvervsgymnasiale uddannelser. På trods af, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX) har eksisteret i mange år, opleves det almene gymnasium (STX) fortsat af mange unge og deres forældre som gymnasiet. Anbefalinger: Da uddannelsesvalget handler om identitetsmæssige søgeprocesser og for nogle også om social mobilitet, er det ikke kun et spørgsmål om at udbrede viden om de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne. Det er også et spørgsmål om at markere en højere grad af værdsættelse af erhvervs(gymnasiale) uddannelser. Dette såfremt man ønsker, at en større andel af de unge skal vælge disse. 10. klasse, ungdomsuddannelser og udenfor Der er brug for et 10. skoleår for en del unge. De unge vælger især at gå i 10. klasse for at forbedre deres faglige niveau og blive bedre klædt på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (67 %), men også ønsket om et anderledes skoleår spiller en rolle for mange (23 %). Der er i 10. klasse en overrepræsentation af fagligt svagere unge, af unge, som ikke trives i skolen, og unge, som kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, i forhold til de unge på (især de gymnasiale) ungdomsuddannelser. Det vil sige unge, som har større risiko for at klare sig dårligt Center for Ungdomsforskning 11

12 i uddannelsessystemet. Der er dog også en gruppe fagligt stærke(re) unge i 10. klasse. Her er det især bogligt orienterede, men usikre piger, som vælger 10. klasse for at få mere selvtillid, eller unge, der vælger 10. klasse på en efterskole for at få et anderledes skoleår. De unge oplever især, at de i 10. klasse er blevet mere modne, men også fagligt og afklaringsmæssigt har mange rykket sig. Særligt er tilfredsheden stor blandt de unge på efterskole. Hierarkiseringen af ungdomsuddannelserne er markant. De gymnasiale uddannelser opleves som det naturlige valg af unge med et højt karaktergennemsnit, mens valget af en erhvervsuddannelse føles som et skridt ned af rangstigen, hvis man har karaktererne til at komme ind på en gymnasial uddannelse. Det slår tydeligt igennem i de unges søgemønstre, idet kun 2 % af de unge med et karaktergennemsnit over 9 søger ind på EUD efter 9. klasse. Tendensen hænger sammen med en generel hierarkisering af ungdomsuddannelserne, som bl.a. udspringer af uddannelsessystemets fokus på boglige kompetencer, men som også de unge og deres forældre er med til at skabe og holde ved lige. Hovedparten af de unge trives på gymnasiale uddannelser, men afstanden til lærerne gør det svært for nogle unge. Overgangen til de gymnasiale uddannelser opleves af mange som en stor forandring (på godt og ondt). Særligt fremhæver de unge de nye undervisningsformer og øgede faglige krav. Generelt trives de unge dog på uddannelserne, hvor hele 89 % er glade for at gå i skole. Over halvdelen oplever lærerne som fagligt dygtige, 1/3 oplever dem som engagerede, mens ca. 1/5 oplever dem som kedelige og krævende. De unge oplever, at afstanden til lærerne øges med overgangen til ungdomsuddannelse, hvilket for nogle unge kan opleves som en hindring i forhold til at søge hjælp og støtte. Samtidig medfører dette en risiko for at sårbare unge overses af lærerne og ikke får den hjælp og støtte, de har brug for. Også ungdomskulturen og det sociale liv har stor betydning for de unges trivsel på de gymnasiale uddannelser. Mange af de unge på EUD trives, men en del kræver ekstra støtte. Kun en mindre andel af de unge i undersøgelsen (8 %) går direkte fra 9. klasse og ind på EUD, men af disse er en stor gruppe glad for skolen (69 %). Nogle oplever for første gang at være i et undervisningsmiljø, hvor de trives, får hjælp og værdsættes. Men omkring 1/5 oplever lærerne som uengagerede eller kedelige og undervisningsformen som diffus og præget af for meget gør-det-selv. Læringsformen på EUD stiller store krav om ansvarlighed, og en del unge har svært ved at honorere disse krav. De efterspørger tydeligere krav og mere nærværende lærere. Også det sociale liv på uddannelsen er vigtigt for de unge. En del af de unge overvejer at forlade uddannelsen på grund af mobning. Udsatte unge synes at mangle relevante muligheder efter 9. klasse. Kun en meget lille andel af de unge i undersøgelsen går ikke videre i enten 10. klasse eller ungdomsuddannelserne efter 9. klasse (3 %). Af disse unge har nogle glæde af at komme på produktionsskole, men de udsatte unge synes generelt at savne flere muligheder efter 9. klasse, der matcher deres interesser og faglige kompetencer. Anbefalinger: Hvis 10. klasse skal gøre en forskel, er det afgørende, at den markerer et brud i forhold til 9. klasse med hensyn til lærernes rolle, undervisningsformen, gruppen af unge m.m., hvilket ikke synes at være tilfældet alle steder. Der er behov for at se på, hvilke unge der har glæde af et 10. skoleår, da en mindre andel af de unge i 10. klasse i primært folkeskolen/10. klassecentre ikke trives. I relation til de gymnasiale uddannelser er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke muligheder der er for at opfange og afhjælpe eventuel dårlig trivsel blandt de unge. Der synes at være behov for yderligere at udvikle organiseringen og profileringen af erhvervsuddannelserne, såfremt de skal bringes til at tiltrække flere bogligt stærke unge. I forlængelse heraf, er det vigtigt at udvikle strategier for, hvordan man håndterer de meget forskellige elevgrupper på EUD. Derudover synes der at være behov for ekstra støtte i overgangen til EUD for bogligt svage og socialt udsatte unge. Ligesom der tegner sig et behov for opmærksomhed på vilkårene for det sociale læringsmiljø på uddannelserne, samt ikke mindst på lærernes engagement, formidling af viden og undervisningsstil. Der er brug for en palet af muligheder for de udsatte unge, så det er muligt at finde det rette tilbud til den enkelte. At forlade uddannelsessystemet efter 9. klasse kan være en sådan alternativ vej til uddannelse. Men der synes også at være brug for at tænke i alternative og kvalificerende uddannelsestilbud, der kan appellere til og fastholde de unge, der har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende uddannelsestilbud i det ordinære uddannelsessystem. Hertil kommer muligheden for professionelle støttepersoner, der kan følge den enkelte unge på tværs af forskellige uddannelser og forløb. 12 Unges veje mod ungdomsuddannelserne

13 Fremtidigt arbejdsliv De unges jobønsker er i høj grad kønstraditionelle og inspireret af medierne. Og så vil de unge gerne være realistiske. Det er de traditionelle omsorgs og kvindefag, der dominerer hos pigerne (med pædagog og sygeplejerske som de to første prioriteringer), og drengene søger på samme måde mod traditionelt mandsdominerede fagområder (med ingeniør og tømrer som deres top 2). Generelt er de unges jobønsker præget af realisme og bundethed til, hvad de vurderer, er realiserbart i forhold til deres faglige niveau. Tendensen til realisme afspejler på mange måder de krav, der stilles samfundsmæssigt set i øjeblikket. Om de unge så rent faktisk kan siges at være blevet mere realistiske i uddannelsesvalget, er imidlertid mere tvivlsomt. Mange unge synes især at undervurdere kravene på EUD. Mange unge vil gerne gøre noget for andre i deres fremtidige job. De unge fremhæver en række værdier som vigtige i forhold til deres jobønsker. Arbejdet skal være udviklende og udfordrende, men også det at kunne se frem til gode arbejdsforhold og kollegaer samt at kunne gøre noget for andre har betydning. Det er imidlertid sådan, at jo længerevarende uddannelse de unge stiler imod, jo mindre vægt tillægger de det at kunne gøre noget for andre i forbindelse med deres arbejde. Samlet har de unge fokus på uddannelse og arbejde som individuelle selvrealiseringsprojekter, samtidig med at ønsket om økonomisk sikkerhed, chancen for succes og fokus på det realistiske valg spiller en væsentlig rolle. Risikobevidstheden og markedsmekanismernes indbyggede risiko for at være én af dem, der bliver sorteret fra, lurer hos mange unge. Og det til trods for at arbejdsmarkedet i stigende grad sukker efter unge. DEL II Vejledningen Forældres rolle De unges forældre spiller en stor rolle for mange unges valg, men forældrene mangler viden om uddannelsesmulighederne. Langt de fleste forældre er interesserede i at følge med i de unges overvejelser og spiller en central rolle på sidelinien. Generelt mangler forældrene dog overblik over og viden om de forskellige ungdomsuddannelser, samt sammenhængen mellem uddannelserne og senere erhvervsmuligheder. Særligt har kortuddannede og nydanske forældre ofte en ringere viden. Samlet set er forældrene således med til at reproducere et hierarki mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Anbefalinger: Det er væsentligt at forbedre forældrenes viden om og værdisætning af de forskellige uddannelsesmuligheder. Da uddannelsesvalget også er en del af de unges autonomibestræbelser, er det yderligere vigtigt at være opmærksom på, hvordan forældrene formelt set inddrages i de unges uddannelsesvalg. Det er således af afgørende betydning, at inddragelsen af forældrene sker på baggrund af viden om, hvilke forældre det i særlig grad er hensigtsmæssigt at inddrage, og ikke mindst hvordan forskellige forældregrupper søges inddraget. Vejledningsaktiviteterne Det er den sammenhængende vejledningsindsats, der virker. Den væsentligste enkeltfaktor for, om vejledningen virker, er, at der skabes sammenhæng mellem de forskellige vejledningsakti- Center for Ungdomsforskning 13

14 viteter: Dvs. mellem uddannelsesbogen, uddannelsesplanen, uddannelsespraktikker, erhvervspraktik og vejledningssamtaler. Det er herigennem, der sættes gang i refleksions- og afklaringsprocesser i relation til uddannelsesvalget. Det er dog langt fra altid, at dette lykkes. Kontakten mellem den unge og vejlederen er ofte standardiseret. Alle unge taler med en vejleder i 9. klasse (99 %), og kontakten etableres i langt de fleste tilfælde gennem rutinemæssige samtaler med alle elever (77 %). En del unge kontakter ikke selv deres vejleder, medmindre de har et konkret problem i relation til uddannelse eller erhvervsvalg. Undtagelserne er der, hvor der er etableret en mere uformel kontakt mellem vejleder og den unge. Her benytter de unge i højere grad vejlederen løbende. Mange af de unge tillægger ikke vejledningssamtalerne stor betydning i relation til deres valg. Omkring 2/3 af de unge oplever retrospektivt ikke, at vejledningssamtalerne spiller den store rolle i forbindelse med deres uddannelsesvalg. 1/3 gør. Den lave vurdering af vejledningens betydning blandt de unge, skal dog læses med det forbehold, at der er en tendens til, at de unges vurdering af vejledningens betydning falder i takt med, at valget kommer på afstand. Samtidig er de unge langt hen af vejen tilfredse med vejledningen i 9. klasse. Flertallet oplever ikke, at de havde brug for mere vejledning efter 9. klasse. Den gode vejledning. Den gode vejledning finder sted i skæringsfeltet mellem vejlederens kendskab til uddannelsessystemet og kendskabet til den enkelte unges styrker/svagheder og potentialer/begrænsninger. Det stiller krav om, at vejlederen har et vist indblik i den enkelte unges situation. Det gælder både de dele af den unges liv, der knytter direkte an til uddannelse, men også andre forhold der kan spille afgørende ind på den unges valg og skoletrivsel (f.eks. fritidsinteresser, boligsituation, familiesituation mv.). Ligeledes er det vigtigt, at de unge oplever vejlederen som tilgængelig, så de løbende kan kontakte vejlederen, hvis der er behov for det. Den gode vejledning fordrer et tæt samarbejde mellem vejlednings- og skolesystemet. Et indgående kendskab til den enkelte unges situation er afhængigt af et tæt samarbejde mellem vejlederne og lærerne i folkeskolen. At opnå et vist indblik i de unges situation er en tidskonsumerende opgave og i lyset af UU-vejledernes mange forskelligartede arbejdsopgaver, er det vigtigt, at der er løbende kontakt med lærerne i folkeskolen. Dette kan være i form af overførsel af viden fra lærerne om udviklingen i de enkelte unges (uddannelsesmæssige)situation, så vejlederen har mulighed for hurtigt at træde til, når der er behov for vejledning og støtte. Uddannelsesbogen har sin primære berettigelse i 8. og 9. klasse. 15 % af de unge oplever uddannelsesbogen som et brugbart værktøj. Uddannelsesplanen har større gennemslagskraft om end det stadig kun er 1/3, der anser den for at være en hjælp i forbindelse med valget. Der, hvor uddannelsesbogen inddrages i undervisningen og undergår såvel en for- som en efterbearbejdning, oplever de unge at få et udbytte af arbejdet med bogen. De unge, der i særlig grad har glæde af arbejdet med bogen, er de fagligt ringest stillede unge i 8. og 9. klasse, om end de samtidig oplever, at den er svær at arbejde med. Uddannelsespraktik er de unges foretrukne vejledningsaktivitet. Langt flertallet af de unge (86 %) har på forskellig vis udbytte af uddannelsespraktikkerne. De får mulighed for selv at erfare, hvad det vil sige at være på en ungdomsuddannelse, samt at foretage en vurdering af især lærerne og den ungdomskultur, der er på den ungdomsuddannelsesinstitution, de overvejer. Praktikforløbene er dog meget forskellige og spænder over korte mere introducerende forløb til længere forløb, hvor de unge oplever at indgå i den eksisterende undervisning. Ikke overraskende er læringsudbyttet størst i forbindelse med sidstnævnte, mens det afklaringsmæssigt ikke gør nogen forskel, hvor længe de unge er af sted. Mange af de unge (64 %) oplever at lære noget i deres erhvervspraktik eller oplever den som afklarende eller et velkomment afbræk i hverdagen. Erhvervspraktikkens betydning afhænger i høj grad af, om praktikstedet opleves som relevant af den unge, og hvordan den unge mødes på og indgår i arbejdspladsen. Her er der meget varierende tilbagemeldinger. Generelt er det i forbindelse med erhvervspraktikken et problem selv at skaffe en relevant praktikplads for de unge, som ikke har adgang til et personligt netværk, der repræsenterer en vis erhvervsmæssig bredde. 14 Unges veje mod ungdomsuddannelserne

15 Anbefalinger: Hvis man skal hjælpe og støtte udsatte unge, er der er behov for et udbygget samarbejde mellem vejledningssystemet, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, men også de sociale myndigheder. Vejlederen bør spille en central rolle i forhold til den unge som koordinator og formidler mellem de forskellige instanser. Det stiller krav om at udbygge netværket og det formelle samarbejde. Der er behov for i højere grad at målrette vejledningen mod de unge, der har et særligt behov, og nedprioritere den mere rutineprægede vejledning af alle unge gennem individuelle samtaler. Således bør den opsøgende og personlige vejledning, hvor vejlederen opnår et tættere kendskab til den enkelte unge, opprioriteres med udvalgte unge. Det anbefales, at arbejdet med uddannelsesbogen koncentreres i 8. og 9. klasse, samtidig med at man sikrer sig, at der i arbejdet indgår en for- og efterbearbejdningsfase, hvor bogen tænkes sammen med uddannelsesplanerne, erhvervspraktikken og andre vejledningsaktiviteter i en større pædagogisk helhed (f.eks. i UEA-undervisningen). Ligeledes anbefales det at benytte uddannelsesplanerne som redskaber til refleksion med netop en for- og efterbearbejdningsfase, da disse ellers i overvejende grad vil tjene som administrative redskaber til brug for vejledere, uddannelsesplanlæggere etc. Der anbefales en fortsat prioritering af særligt uddannelsespraktikkerne for alle unge. I forbindelse med erhvervspraktikkerne bør der udvikles metoder til at udvide adgangen til praktikpladser for unge, der ikke selv har et tilstrækkeligt godt netværk. Ligesom der bør arbejdes med kvalitetssikringen af praktikpladsstederne. På samme måde som i forhold til uddannelsesbogen er det afgørende, at der i begge praktikformer indgår en forog efterbearbejdningsfase. Unge med særlige behov Der er behov for en kvalificering af, hvad der forstås ved unge med særlige behov for vejledning. En sådan kvalificering udfordres dog, idet gruppen af unge med særlige behov for vejledning ikke lader sig snævert afgrænse. De fleste unge har behov for vejledning på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb, ligesom de unges behov for vejledning er foranderlig. Undersøgelsen viser, at en ung på blot ét år kan bevæge sig fra en udsat og vejledningskrævende position uden for det formelle uddannelsessystem til at finde en plads i uddannelsessystemet og omvendt. Samtidig tegner der sig dog nogle tendenser i forhold til, hvilke unge der i særlig grad har behov for ekstra opmærksomhed i vejledningen: Fagligt udsatte unge. Her er tale om fagligt og bogligt svage unge (med karakterer under 7). Mange er skoletrætte og har dårlige skoleerfaringer. De er typisk usikre på deres fremtidige vej i uddannelsessystemet og oplever, at vejledningssamtalerne har langt større betydning end de fagligt stærke elever (med karakterer over 9). Disse unge udfordrer de stadig højere boglige krav i det formelle uddannelsessystem. Unge med problemer ud over det rent faglige. Her er tale om unge med sociale og/eller personlige problemer, som præger den unges generelle trivsel. Hertil kommer for manges vedkommende også faglige problemer. Disse unge udfordrer i særlig grad underviserne, vejlederne og eventuelle andre professionelles samarbejdskompetencer samt rummeligheden i uddannelsessystemet. Uafklarede unge med nydansk baggrund. Flere af de unge med nydansk baggrund, har, sammenholdt med de øvrige unge, en ringere mulighed for at hente hjælp til uddannelsesvalget hos deres forældre. Hertil kommer, at flere af disse unge oplever at være i en særlig udsat position i uddannelsessystemet. En udsathed, der knytter sig til oplevelsen af at blive positioneret som anderledes og som et problem. Således efterspørger en større andel af de unge med nydansk baggrund, sammenlignet med de øvrige unge, vejledning i overgangen. Disse unge udfordrer i særlig grad rummeligheden i uddannelserne og stiller krav om en øget opmærksomhed fra vejledernes side. Center for Ungdomsforskning 15

16 Unge i den faglige midtergruppe. Her er tale om en bred gruppe af de unge. Det kan dreje sig om unge med lav faglig selvtillid samt unge, som oplever uddannelsesvalget som særligt vanskeligt, eller som føler sig i klemme blandt egne ønsker og forældres forventninger og krav. Blandt de unge i den faglige midtergruppe har vejledningssamtalerne stor betydning i forbindelse med uddannelsesvalget. Disse unge udfordrer særligt vejlederens professionelle dømmekraft, fordi de kan være vanskelige at få øje på. Det er vigtigt at forstå disse tendenser som vejledende, og ikke som statiske og faste kategorier og grupperinger. Dertil er spørgsmålet om udsathed netop alt for uforudsigeligt og foranderligt. Samspillet mellem den enkelte unge og uddannelsessystemet ændrer sig løbende, ligesom rammerne omkring den unges liv uden for skolen forandrer sig og dermed også den unge selv. 16 Unges veje mod ungdomsuddannelserne

17 Kapitel 1 - Indledning Denne rapport afslutter projektet og undersøgelsen Forsøg med brobygning 1 i folkeskolen, som omhandler unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til uddannelse eller arbejde. Projektet og undersøgelsen er blevet til på initiativ af Undervisningsministeriet i forlængelse af folkeskoleforliget fra november Det består af en række forsøg med brobygning i folkeskolen og af en evaluerings- og forskningsundersøgelse, som Center for Ungdomsforskning har stået for, og som endeligt afrapporteres i denne rapport. I undersøgelsen følger vi 1200 unge på folkeskoler spredt over hele landet fra de gik i 8. klasse frem til i dag, hvor de er startet enten på en ungdomsuddannelse, i 10. klasse, i arbejde eller andet ( ). Metodisk er undersøgelsen gennemført ved brug af kvalitative og kvantitative metoder og har overordnet haft til formål at afdække, hvad der påvirker unges uddannelsesvalg. I forbindelse med undersøgelsen er der udgivet følgende rapporter: Niende klasse og hvad så?, første delrapport der samler resultaterne fra de unges 8. skoleår Unge ét år efter niende klasse, anden delrapport som primært samler resultaterne fra det kvantitative materiale i de unges 10. skoleår Nærværende rapport udgør indtil videre den sidste og afsluttende rapport i undersøgelsen. Det vil være oplagt at følge de unge i yderligere en periode på to år, således at vi samlet vil have fulgt de unge over en 5-årig periode i overgangen fra grundskolen og på deres videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En sådan fortsættelse af den igangværende undersøgelse vil kunne tilvejebringe yderligere viden om forskellige unges afklarings- og valgprocesser, samt ikke mindst viden om, hvilke unge der falder fra undervejs gennem deres ungdomsuddannelse. Med baggrund i data fra den igangværende undersøgelse, der er genereret tilbage fra de unges 8. skoleår, vil det være muligt at indkredse mulige årsager og processer, der ligger til grund for frafaldet. Ligesom det vil være muligt at fremanalysere, hvilke overgange der fungerer for de forskellige unge og således pege på, hvilke konkrete vejlednings- og undervisningsindsatser, der virker fremmende på de unges faglige såvel som sociale trivsel i ungdomsuddannelserne. En sådan forlængelse af undersøgelsen afhænger imidlertid af, om der kan skaffes finansiering dertil. Undersøgelsen er frem til nu finansieret af Undervisningsministeriet. Baggrunden for undersøgelsen Undersøgelsen er som nævnt en udløber af folkeskoleforliget fra november Her aftalte forligspartnerne, at der med henblik på at skabe større 1) Brobygning forstås i denne sammenhæng som aktiviteter for unge, der skal lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Aktiviteterne består af en kombination af præsentationsforløb i ungdomsuddannelserne, erhvervspraktik, vejledning, arbejde med uddannelsesbøger m.m. Center for Ungdomsforskning 17

18 sammenhæng og progression i afgangselevernes udskoling skulle iværksættes 12 forsøg med brobygningsaktiviteter, der systematisk introduceres i 8. klasse og gradvist udbygges gennem 9. og 10. klasse. Formålet med forsøgene var at få en større viden om udskolingsindsatsen over for de elever, som ikke med de eksisterende udskolingsordninger ansås for at få den rette støtte i overgangen til ungdomsuddannelser, og hvis muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse blev vurderet som ringe. Forsøg med brobygning i folkeskolen gennemførtes i to dele: Første del bestod af igangsættelse, administration og kvalitetsudvikling af en række konkrete lokale forsøgsprojekter med brobygning. Denne del af projektet er blevet gennemført af Kommunernes Landsforening. Anden del udgøres af en forskningsbaseret evaluering, som er formidlet i undersøgelsens forskellige rapporter. Formålet med den forskningsbaserede evaluering er: At give en forskningsmæssig belysning af, hvad der i bred forstand ligger til grund for de unges valg af ungdomsuddannelse. Heri vil også ligge en kortlægning af vejledningsindsatsen over for de unge og af de unges valgprocesser, deres overgang til 10. klasse og ungdomsuddannelserne samt af de unge, som i denne tidlige fase kan siges at være udsatte i overgangen. Undersøgelsens datagrundlag Undersøgelsen omfatter 60 skoleklasser (omkring 1200 elever), som er fordelt over hele landet og dækker over forskellige socioøkonomiske og geografiske forhold. Der er dog en mindre overvægt af klasser fra mellemstore, midtjyske kommuner samt en mindre overrepræsentation af ikke-boglige unge/unge i special-undervisningen. De 60 skoleklasser udgøres af 40 klasser, som er involveret i forsøg med brobygning, samt 20 skoleklasser, der ikke medvirker i forsøgene. Disse 20 klasser er udvalgt som kontrolklasser, der er inddraget i evaluerings- og forskningsprojektet for at opveje det forhold, at forsøgsklasserne ikke er udvalgt tilfældigt, men udvalgt pga. kvaliteten af deres projektansøgninger. Valget af kontrolklasser er derfor sket med henblik på at sikre en bredde og en spredning i forhold til det samlede udvalg af klasser i forhold til kriterierne socioøkonomisk elevsammensætning og geografi. Det er vigtigt at erindre, at materialet ikke metodologisk kan siges at være statistisk repræsentativt, idet deltagerne i undersøgelsen i så fald skulle være tilfældigt udvalgte. Vurderingen er imidlertid, at materialet giver et udmærket udgangspunkt for en vurdering af de unges overgang og valgprocesser samt af de unges uddannelsesvalg i bred forstand. Skelnen mellem forsøgs- og kontrolklasser har i forbindelse med undersøgelsen vist sig ikke at være meningsfuld, idet der ikke har kunnet påvises nogen nævneværdige statistiske forskelle på de to gruppers udbytte af udskolingsaktiviteterne. Som det fremgik af undersøgelsens midtvejsrapport, skiller forsøgsaktiviteterne sig ikke væsentligt ud fra de udskolingsaktiviteter, der finder sted i kontrolklasserne. Årsagen til dette skal formentlig findes, idet der kun var kort tid til at søge om forsøgsmidlerne, hvilket har gjort at projektansøgningerne generelt set bar præg af at være allerede planlagte aktiviteter, som med hjælp fra projektmidlerne har kunnet yderligere sammentænkes og udvides. Selve undersøgelsen er blevet gennemført i fire faser, som omfatter følgende data: Fase 1 (forår 2004): Spørgeskemaundersøgelse i klasser I alt har 1158 elever besvaret spørgeskemaet. Kønsmæssigt er der en ligelig fordeling af drenge og piger. 27 % (311) af de unge kommer fra kontrolklasserne, og de resterende 73 % (838) fra forsøgsklasserne. Der er ikke statistisk forskel på kønsfordelingen i kontrol- og forsøgsklasserne. Fase 2 ( ): Kvalitative casestudier i klasser. Casestudierne består af i alt: - Interviews med 59 unge - Interviews med 11 vejledere - Overværelse af 15 vejledningssamtaler med unge - Overværelse af 7 familierettede vejledningssamtaler - Deltagerobservation på en række forældremøder, informationsarrangementer, uddannelsespraktikker og besøgsdage på gymnasier og tekniske skoler, mentorkursus for lærere, arbejdsgivere mv. - En række skriftlige produkter/fremstillinger fra de unge; - 27 stile om temaet skab din egen fremtid - 70 elev-evalueringer af uddannelsespraktikker - 17 erhvervspraktik-rapporter - 16 uddannelsespraktik-rapporter - 22 elev-evalueringer af uddannelsesdage 18 Unges veje mod ungdomsuddannelserne

19 Fase 3 ( ): Kvalitative casestudier med unge i 10. klasse, på ungdomsuddannelser, produktionsskoler eller i arbejde - Geninterviews med 25 elever (i 10. klasse, på ungdomsuddannelse, produktionsskoler eller i arbejde). - Interviews med 10 unge i 10. klasse samt på ungdomsuddannelse - 4 gruppeinterviews med forældre, unge og vejledere (i alt 26 personer). Fase 4 (forår 2006): Opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt de samme unge som deltog i foråret 2004, nu i deres 10. skoleår/1. år på ungdomsuddannelse/produktionsskole eller arbejde Konklusionerne fra nærværende rapport baserer sig hovedsageligt på resultaterne fra undersøgelsens fase 3 og 4. I alt har 689 elever besvaret det opfølgende spørgeskema. De fordeler sig på den måde, at 354 af besvarelserne kommer fra unge i 10. klasse (heraf 56 % piger og 44 % drenge), 281 fra unge på ungdomsuddannelse (heraf 56 % piger og 44 % drenge) og 54 fra unge i arbejde eller andet (heraf 70 % piger og 30 % drenge). I alt en svarprocent på knap 60 %, hvilket anses for at være tilfredsstillende, da der er tale om en longitudinel undersøgelse 2. Det har således også været muligt at udfærdige en bortfaldsanalyse, hvilket vil sige en analyse af, hvilke unge der ikke har besvaret spørgeskemaet i anden omgang. Og her peger bortfaldsanalysen på en række skævheder, der alle peger i samme retning. Gruppen af frafaldne elever (respondenter) kommer i højere grad fra hjem uden tradition for uddannelse og fra familier med anden etnisk baggrund end dansk. Der er en overrepræsentation af elever med lav faglig selvforståelse og lavere karakterer. De sigter i højere grad end de øvrige respondenter mod en løbebane som ufaglært, en erhvervsuddannelse, ønsker at holde fri fra skolen eller er i tvivl om, hvad de skal. Således vil de analyser og konklusioner, der drages på baggrund af undersøgelsens kvantitative materiale, have en tendens til at fremstå mere rosenrødt end tilfældet ville være, hvis de frafaldne respondenter var fastholdt undersøgelsen igennem. Der er imidlertid gennem det kvalitative datamateriale søgt rettet op på denne tendens, idet der er blevet gennemført en lang række interviews med unge, som i statistisk forstand ligner de frafaldne respondenter. Samlet dækker undersøgelsens data et meget bredt felt og en lang række forskellige problemstillinger og fokuspunkter i relation til de unges udskoling og overgang til enten uddannelse eller andet. Undersøgelsen er således karakteriseret ved sin bredde og overblik over de unges bevægelser i mange forskellige uddannelses- og arbejdsretninger, som disse udkrystalliserer sig efter grundskolens afslutning. Den har dermed også relevans for de mange forskellige aktører der er i spil i netop denne fase: Lærere og ledere i grundskolen, UU-vejledere, undervisere og ledere i 10. klasse (på efterskoler, i folkeskolen og 10. klassecentre), undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne, gennemførselsvejledere på ungdomsuddannelserne, undervisere og ledere på produktionsskoler og andre uddannelsestilbud til unge i den aldersgruppe. Hertil komme andre aktører som de unges forældre, politikere, uddannelsesplanlæggere m.fl. I kraft af sin bredde har undersøgelsen også sin begrænsning i dybden, hvilket skal forstås således, at den ikke har mulighed for på tilbundsgående vis at afdække alle områderne til fulde. Undersøgelsen sætter således fokus på flere problematikker, det vil være oplagt at udforske yderligere. Følgende dimensioner inddrages i undersøgelsens forskellige kapitler: Del I De unge Kapitel 2. Unges valgprocesser og uddannelsesvalg Omhandler, hvad der ligger til grund for de unges valg og fravalg af uddannelse og andet Kapitel 3. Fra niende klasse og videre Skitserer kort de unges veje efter 9. klasse Kapitel 4. Unge i 10. klasse Omhandler de unges begrundelser for valg af 10. klasse og udbytte af at gå der Kapitel 5. Unge på ungdomsuddannelserne Omhandler de unges begrundelser for valg af ungdomsuddannelse og deres generelle erfaringer med at være i indgå i en ny uddannelsessammenhæng Kapitel 6. Unge udenfor det formelle uddannelsessystem Omhandler de unge, der enten er i arbejde, er arbejdsløse eller på produktionsskole Kapitel 7. Unges forestillinger om arbejde Omhandler de unges konkrete jobønsker for fremtiden, deres tanker om drømmejobs og også de jobs, de betragter som de værst tænkelige. Endelig ses der på de værdier, de unge tillægger betydning i relation til et fremtidigt arbejde. 2) Bortfaldets omfang i skriftlige spørgeskemaundersøgelser varierer typisk mellem 25 % og 35 % (Hansen m.fl.: 2000). Center for Ungdomsforskning 19

20 Del 2 - Vejledningen Kapitel 8. Vejledning af unge Omhandler vejledning i bred forstand af unge i udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne, 10. klasse o.a. I kapitlet ses nærmere på vejledningssamtalerne, uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, uddannelsespraktik (præsentationskurser og brobygning) og erhvervspraktik. Kapitel 9. Forældre, uddannelsesvalg og vejledning Omhandler forældrenes særlige betydning for de unges uddannelsesvalg og valgprocesser og tematiserer også spørgsmålet om forældrenes inddragelse i vejledningen af unge. Del II fokuserer på vejledningen, både den uformelle, som finder sted i hjemmene over køkkenbordet med forældrene, og den formelle vejledning, som finder sted på uddannelsesstederne, arbejdspladserne og i UU-centrene. Rapporten er omfattende og henvender sig som sagt til mange forskellige faggrupper hvoraf ikke alle vil have lige stor interesse i alle resultater og analyser. Derfor har vi struktureret rapporten således, at det er muligt at hoppe ind i teksten på forskellige steder, ud fra mere specifikke interesser. Det medfører dog også, at der for den vedholdende læser vil forekomme mindre gentagelser undervejs. Konkret er rapporten struktureret således, at del I handler om de unge og tager udgangspunkt i det unges valgprocesser og uddannelsesvalg. Herefter følger vi de unge på vej efter 9. klasse ind i 10. klasse, ungdomsuddannelserne og arbejde, som er arbejdsløse eller på produktionsskoler. 20 Unges veje mod ungdomsuddannelserne