De ældre, de midaldrende og de yngre

Transkript

1 De ældre, de midaldrende og de yngre En undersøgelse af tre kohorter af nuværende og kommende ældre Kirsten Thomsen Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2003/07 1

2 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Rosenborggade København K ISSN ISBN

3 De ældre, de midaldrende og de yngre. En undersøgelse af tre kohorter af nuværende og kommende ældre. 3

4 Indhold: 1. Indledning Den empiriske undersøgelse af de tre generationer Undersøgelsens tre generationer Danmark de tre generationer historiske periode De tre generationers personlige baggrund samt nuværende livsfase Hvilke personlige ressourcer besiddere de tre generationer, når det drejer sig om at øve indflydelse på egen tilværelse? Hvilke værdier spiller en rolle i de tre generations forhold til samfundet og dets indretning? Solidaritet med de ældre Konklusion. De tre generationer og fremtidens ældre Diskussion...48 Hvad vil befolkningsaldring betyde for den politiske proces i de nærmeste år?...48 Litteratur...54 Tabelbilag

5 5

6 Abstract The elderly, the middle-aged, and the young. A study of three cohorts of current elderly and the elderly of the coming years. This article deals with three cohorts representing the current elderly, the middle-aged, who will be the elderly of tomorrow, and the young, the elderly of the future. The aim of this article is to provide a description of the current generation of elderly people, as well as of the generations who will become elderly over the next 30 years in Denmark. What characterises them today? Which personal and social resources do they possess? What kind of social commitment do they express? What are their attitudes and values with regard to society and the country's elderly? Are there differences in the attitudes of the various generations towards the elderly, and can generation gaps be said to exist? The study is based on the author s own analysis of material drawn from the Danish section of the 1999 European Values Survey. The overall conclusion is, that the middle-aged and the young represent tomorrow's elderly and the elderly of the future will represent a new kind of elderly people. Both generations are better educated than the current elderly, and the growth and development of the welfare state has provided them with conditions during their upbringing that have conditioned their expectations with regard to old age. Both generations are also marked by the long-term trends that characterise the current late modern period: detraditionalisation and individualisation, as well as reflexivity. All in all, it appears that the elderly population of the coming years will be more resourceful and active than the current elderly, and will be prepared to use various channels to articulate their interests. The study does not indicate any differences in the level of solidarity with the elderly in the country as a whole. Documentations of the results will be found in the tables in the end of the paper. The article concludes with a discussion of the impact that the ageing of the population may have on the political process and the social policy towards the elderly over the next few years. Kirsten Thomsen July

7 7

8 De ældre, de midaldrende og de yngre. En undersøgelse af tre kohorter af nuværende og kommende ældre. 1. Indledning Rapporten handler om den nuværende ældregeneration og de kommende ældregenerationer i Danmark inden for de næste 30 år. Formålet er at give et signalement af disse generationer. Hvad kendetegner dem i dag? Hvilke personlige og sociale ressourcer besidder de? Hvilket samfundsmæssigt engagement lægger de for dagen? Hvilke holdninger og værdier har de, når det drejer sig om samfundet samt de ældre i landet? Kan man tale om generationsforskelle i holdninger til de ældre, og er der tale om generationskløfter? Rapporten afsluttes med en diskussion af, hvad befolkningsaldring kunne betyde for den politiske proces og ældrepolitik de nærmeste år? Kan befolkningsaldring tænkes at give anledning til socialpolitiske forandringer, eller kan den tænkes at blive en barriere mod socialpolitiske reformer? Problemstillingen belyses empirisk gennem en karakteristik af tre kohorter, der hver repræsenterer en idealtypisk livsform som henholdsvis ældre (yngre folkepensionist), midaldrende (typisk i erhvervsaktiv alder uden hjemmeboende børn) samt yngre (typisk i erhvervsaktive alder med små børn). Disse tre generationer udgør de nuværende ældre, morgendagens ældre og fremtidens ældre. 8

9 2. Den empiriske undersøgelse af de tre generationer I undersøgelsen anvendes datamaterialet fra den danske del af den europæiske værdiundersøgelse i Denne værdiundersøgelse omfatter et tværsnit af den danske befolkning 18 år og derover og bygger på en tilfældig stikprøve. Der blev opnået interviews med personer, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 56,7, hvilket er en tydeligt lav svarprocent (Gundelach, Peter (red.), 2002:301). Undersøgelsens generations- og ældrebegreb I undersøgelsen defineres en generation som en gruppe mennesker, der er født og opvokset inden for en historisk periode med - i store træk - forholdsvis ens samfundsmæssige vilkår og muligheder. Ved operationaliseringen af generationsbegrebet er der anvendt fødselsårgange. Der er lagt vægt på at reducere aldersspændet mellem personerne inden for en generation, således at lighed i deres historiske baggrund bliver størst mulig. Ligeledes har det været afgørende, at der er visse typiske fælles træk inden for en generation, hvad angår livsform, og at disse træk adskiller generationen markant fra hver af de to andre generationer i undersøgelsen. Endelig er der lagt vægt på, at aldersspændet mellem de yngste i en generation og de ældste i den efterfølgende generation skulle være mindst 10 år. Som nedre aldersgrænse for undersøgelsens ældrebegreb er valgt folkepensionsalderen, der på undersøgelsestidspunktet var 67 år. Det er den alder, hvor de fleste træder ind i en ny social livsfase og livsform, idet de lægger arbejdslivet bag sig og oplever et brud med nogle sociale roller. Som øvre aldersgrænse er 79 år valgt under hensynet til kravet om aldersspænd inden for en generation. Dermed adskiller undersøgelsen sig fra nyere dansk socialforskning, der sætter 60 år som aldersgrænsen mellem de ældre og den øvrige del af befolkningen. I 1999 kunne borgerne fra deres fyldte 60. år gå efterløn 1, og mange havde benyttet sig af denne mulighed, der dermed for mange, men 1 På undersøgelsestidspunktet i 1999 omfattede efterlønsordningen aldersgruppen år, og folkepensionsalderen var 67 år og derover. 9

10 langt fra de fleste var starten på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og begyndelsen på en ny livsform. Flere socialforskningsundersøgelser 2 skelner mellem de år (de unge ældre) og den resterende del af ældrebefolkningen. De årige er oftest aktive og har et godt helbred og kan iflg. lovgivningen ikke stille de samme krav til kommunernes socialforvaltninger som de 75-årige og derover, der blandt andet er omfattet af ordningen med forebyggende hjemmebesøg for borgere, der er fyldt 75 år. De årige har haft socialforskningens særlige bevågenhed, da de ofte er den svage del af ældrebefolkningen og har brug for omfattende pleje og omsorg 3. De ældre i betydningen alle over 60 år er således en meget heterogen gruppe både socialt og helbredsmæssigt. Også hvad angår de yngre ældre (60-74-årige) er der tale om en heterogen gruppe. Bort set fra, at de har det til fælles, at de kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, da de fyldte 60 år, og mange benyttede sig af det, så er der også store forskelle mellem disse 15 årgange. De årige og de årige er født før 2. verdenskrig og har rod i gamle Danmark, der dog i langt flere år har været med til at præge de åriges opvækst og ungdom end de åriges. Man kan således med rimelighed tale om to historiske generationer. Deres nuværende livsfase har flere træk til fælles: De lever eller har levet i parforhold og har voksne, typisk ikke hjemmeboende børn, men de adskiller sig i deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor der er flere erhvervsaktive blandt de årige end blandt de årige 4. Undersøgelsens begreb nuværende ældre dækker de yngre folkepensionister (de årige) og medtager således ikke de årige yngre ældre og de gamle folkepensionister (80-årige og derover) 5. 2 Se fx Bunnage, David, De unge ældre i 1990 erne. Socialforskningsinstituttet 96:18, København Se fx Boll Hansen, Eigil & Platz, Merete (1995). De åriges levekår. AKF og SFI. SFIs rapport nr. 95: Kilde: Statistisk Årbog Danmarks Statistik. Fig. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Af statistiske grunde har det været nødvendigt at vælge 15 årgange. De er født inden 1933 og er vokset op samt været unge inden 2. verdenskrig og efterkrigstidens ophør. 10

11 3. Undersøgelsens tre generationer Undersøgelsens ældre er de nuværende ældre i aldersgruppen årige (de yngre folkepensionister), dvs. de har alle har passeret folkepensionsalderen, og de fleste har lagt arbejdslivet bag sig, men de tilhører endnu ikke gruppe de gamle (80 år og derover). De midaldrende er morgendagens ældre. De er omkring de 50 år og har lagt børnefamilien som livsform bag sig. De er stadig i de erhvervsaktive aldre, men tilbagetrækningsårene som fremtidsperspektiv er rykket nærmere, og alderdommen visualiseres for dem, der stadig har deres forældre. De yngre er fremtidens ældre og er i trediveårsalderen. De befinder sig i den del af livet, hvor de fleste har etableret sig erhvervsmæssigt og familiemæssigt. Fremtidsperspektivet de kommende år er forpligtelser over for børn. Forpligtelse over for egne unge forældre er ikke aktuel, og forpligtelse over for bedsteforældre og andre ældre i familien er deres forældres opgave og statens ansvar. Deres egen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og alderdommen er en fjern fremtid, og planlægning af disse livsfaser er ikke de meste presserende problemer for denne generation. Operationalisering af de tre generationer Undersøgelsens tre generationer er bestemt ud fra alder på interviewtidspunktet, dvs. operationaliseret ved hjælp af oplysning om interviewdato samt fødselsdato og år. De ældre (67-79-årige) er født , dvs.12 fødselsårgange; 42 mænd og 56 kvinder; i alt 98 interviewede. De midaldrende (47-53-årige) er født , dvs. 7 fødselsårgange; 77 mænd og 80 kvinder; i alt 157 interviewede. De yngre (31-37-årige) er født , dvs. 7 fødselsårgange; 72 mænd og 81 kvinder; i alt 153 interviewede. I 2017 og knapt 20 år efter interviewenes gennemførelse vil de nuværende ældre være år; morgendagens ældre vil være år, dvs. alle folkepensionister som 65-årige, forudsat at den nedsatte folkepensionsalder (65 år) stadig holder. Fremtidens ældre vil være år, og for dem vil tilbagetrækningsaldrene og folkepensionsalderen være rykket nærmere, dog afhængig af, om de 11

12 nuværende ordninger for efterløn fortsat eksisterer til den tid, hvor de 60-årige og derover forventes at udgøre en relativt stor del af den voksne befolkning. I 2002 udgjorde de 60-årige og derover 25 % af den voksne befolkning (18 år og derover) og forventes at stige til 32 % i De 60-åriges andel af den samlede befolkning udgjorde i % og forventes at stige til 25 % i 2020 og 28 % i Fremstilling af det statistiske materiale Alderskategorierne ( generationerne ) sammenlignes med henblik på at identificere forskelle og ligheder mellem generationerne samt tendenser i svarmønstrene. For overskuelighedens skyld omtales de 3 generationer i teksten og i tabellerne som henholdsvis de ældre, de midaldrende og de yngre. Undersøgelsens statistiske resultater præsenteres dels i teksten, dels i rapportens tabelbilag i form af hyppighedstabeller med angivelse af procentvise andele inden for hver generation. Der er foretaget chi-square test og sign. test samt beregning af adjusted residual. I teksten skal procenter i parentes som f.eks. (87 %, 77 %, 56 %) læses som de ældre: 97 %, de midaldrende: 77 % og de yngre: 56 % i nævnte rækkefølge. Undersøgelsens paradigme Undersøgelsen er deskriptiv. Formålet er at give et signalement af hver generations ressourcer og værdier. Beskrivelserne vil blive uddybet med nogle overvejelser over, hvad hver enkelt generations historiske baggrund, typiske livsform (sociale livsfase) og aldring (biologiske livsfase) samt perioden op til interviewtidspunktet 1999 kan have haft af betydning for en generations ressourcer og værdier. Denne tilgang bygger på nogle antagelser, som er grafisk fremstillet i fig.1 og kommenteret i teksten nedenfor. 6 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkning og valg 2002: juli 2002, tabel 7 og 8. Landsfremskrivning

13 Fig. 1. Paradigme Aldring (biologisk livsfase) Ressourcer Generation Livsform Adfærd (opvækst og socialisering) (social livsfase) Periode (Historiske hændelser og tidstypiske tendenser) Værdier - Generationseffekter. Hver generations individer har overordnet set fælles erfaringer, fordi de er opvokset i samme historiske periode og dermed under samme kulturelt betingede socialiseringsvilkår. Forskelle mellem de tre generationer senere i livet kan skyldes, at de i barndommen og ungdommen har internaliseret forskellige værdier, der ikke har ændret sig senere i livet. - Livsformeffekt. Livsformer, der typisk er knyttet til bestemte sociale faser af livet, har indflydelse på individernes ressourcer og værdier. De 3 generationer er udvalgt som repræsentanter for 3 idealtypiske livsformer og livsfaser, der formodes at præge deres holdninger til de ældre og deres egen alderdommen. - Periodeeffekt. Alle generationer er påvirket af fremherskende forhold og strømninger i samfundet i en bestemt historisk periode. Her tænkes på kortvarige forhold som arbejdsløshed, økonomisk vækst, 68er ungdomsoprøret og mere langsigtede samfundstræk som detraditionalisering, stigende individualisering, globalisering, øget kommunikationsintensitet og IT. Værdier ikke er uforanderlige, men kan påvirkes af tidstypiske hændelser og langsigtede forandringer, der har forskellig effekt på de forskellige generationer. 13

14 - Aldringseffekt. I takt med, at en person bliver ældre, sker der en modnings- og/eller aldringsproces der alt andet lige sætter sit præg på personens ressourcer og værdier. Henvisningerne til ovennævnte, uafhængige effektvariabler i diskussionerne om, hvad der kan ligge til grund for de observerede forskelle og ligheder mellem generationerne, og om disse forskelle og ligheder vil være uændret, når generationerne bliver ældre, er ad hoc prægede, hypotetiske og eksplorative. Undersøgelsens materiale og oplæg giver ikke anledning til systematisk at efterprøve hypoteser om sammenhænge og udviklingstendenser, og det er heller ikke formålet. Undersøgelsen er en generationsundersøgelse. Formålet er at beskrive ligheder og forskelle mellem generationerne som helheder samt komme med nogle formodninger om disse forskelles og ligheders stabilitet og dermed om, hvad de indvarsler med hensyn til den fremtidige ældrebefolknings ressourcer og værdier. 14

15 4. Danmark de tre generationer historiske periode De tre generationer er født i årene Årene 1920 og frem til undersøgelsesåret 1999 er en historisk periode, hvor det danske samfund har gennemgået en omfattende udvikling og omstilling. Det er ikke hensigten at give en dybtgående karakteristik af denne periode. Fremstillingen samles omkring nogle samfundsmæssige forhold inden for disse 80 år, som hver på deres måde i en bestemt periode kan have præget hver af de tre generationers erfaringer, alt efter hvilken fase af livet den pågældende generation befandt sig i på det pågældende tidspunkt. Det drejer sig om økonomiske forhold og beskæftigelse, familieinstitutionelle forhold, statens rolle i forhold til civilsamfundet samt den sociale forandringshastighed (globaliseringen). Tiden før 2. verdenskrig var på mange måder en periode med et stabilt og overskueligt samfund, men også problemfyldt for mange mennesker. Op til midten af 1930erne var samfundet præget af stor social ulighed og arbejdsløshed - sidstnævnte blev yderligere forstærket af de strukturelle ændringer, der fulgte med landets overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund og vandringer fra land til by. Arbejdsomme og trange kår var vilkårene for en stor del af befolkningen. Med en række love i socialreformen af 1933 skete der en stor ændring i velfærdspolitikken, og i slutningen af perioden indtraf der en vis økonomisk forbedring for mange grupper. Disse økonomiske og politiske samt demografiske ændringer gav næring til fremvækst af en lønarbejderkultur på bekostning af den gamle bondekultur, men familieinstitutionen og kønsrollemønstret og forholdet mellem generationerne blev ikke nævneværdigt berørt af denne udvikling. Danskerne var i den periode vidne til omfattende økonomiske og politiske ændringer, men privatsfæren var fortsat gamle Danmark. Anden verdenskrig satte Danmark på vågeblus. Årene efter anden verdenskrig frem til slutningen af 1950erne var præget af genopbygning uden de helt store samfundsmæssige ændringer. Familieinstitutionen og forholdet mellem generationerne fulgte fortsat det traditionelle mønster. Alt i alt var perioden ikke præget af nævneværdige strukturelle eller institutionelle ændringer, men økonomisk fremgang i slutningen af perioden indvarslede dog set i bakspejlet et farvel til gamle Danmark 15

16 Med telefonien og radio fremkomst i årene før krigen var der sket en intensiveringen af kommunikation og information, og med TV i slutningen af 1950-erne blev kontakten med og informationen om verdenen udenfor udvidet og yderligere intensiveret. TV bragte omverdenen ind i stuerne og indvarslede kulturel globalisering, og TV som forbrugsgode blev på mange måder et signal om den økonomiske vækst og det øgede forbrug, der skulle komme til at præge det danske samfund de næste 15 år. Økonomisk vækst betød efterspørgsel efter arbejdskraft samt i hjemmene behov for finansiering af de nye forbrugsgoder. Dermed var grundstenen lagt til to-forsørgerfamilie samt til velfærdsstatens udbygning i form af institutioner, der kunne overtage nogle af hjemmenes arbejdsopgaver (børnepasning og ældreomsorg). Udviklingen skaffede deltidsarbejde til kvinderne, der blev udearbejdende og medforsørgere af familien. Alt i alt blev danskerne i den periode vidne til økonomiske vækst og nye forbrugsmønstre samt et opbrud i vante familiemønstre. Ungdomsoprøret i 1968 var et kulturelt generationsoprør, der kan ses på baggrund af denne udvikling. Selv om det kun var en begrænset del af middelklassens unge, der aktivt deltog i dette oprør, så satte denne begyndende opløsning af traditionelle normer samt de nye strukturelle forhold, der lå til grund herfor, sine spor i den enkelte borgers værdier og forventninger til fremtiden. Traditionelle familie- og kønsrollemønstre blev brudt op og efterlod mange i en normativ vildrede og med personlige konflikter. Fælles forsørgerbyrde blev norm for kernefamilien. Forventninger om en bestemt levestand med stigende forbrug voksede frem i takt med forventningerne til en velfærdsstat, der skulle varetog en del af den traditionelle kernefamilies arbejdsopgaver så som børnepasning og ældreomsorg. Velfærdsstaten, der blev udbygget i en økonomisk opgangsperiode, blev med sit sociale sikkerhedsnet værdsat som garant for fortsat god levestandard for de fleste, og forventningerne blev ikke påvirket af, at arbejdsløshed og økonomisk stagnation satte ind fra midten af 1970erne og langt ind i 1980erne. Selv om danskerne blev vidne til, at økonomisk gode tider ikke er en naturlov, så rokkede det ikke ved den opfattelse, at velfærdsstaten er kommet for at blive og garanterer borgerne en fortsat rimelig levestandard nu og i fremtiden. Med informationsteknologiens fremmarch i 1990erne i samfundet og helt ind i hjemmene rykkede verdenen og dens omskiftelser og risici det enkelte menneske nærmere. Den nye teknologi og den viden, den transporterer, fik afgørende indflydelse på økonomi og politik og på sociale relationer i hverdagen og borgernes bevidsthed. En af konsekvenserne af denne udvikling er, at folk relativerer og reflekterer deres værdier. 16

17 Med informationsteknologien er det muligt at tegne avancerede scenarier og legitimere sandsynligheden for en fremtid præget af hidtil ukendte risici. Et af disse scenarier knytter sig til hele spørgsmålet om befolkningsaldringens betydning for de fremtidige generationers levestandard. Den økonomiske fremgang, der har været i 1990erne er mod slutningen af decenniet blevet erstattet af økonomisk stagnation. Samtidig varslede befolkningsprognoser en befolkningsaldring og dermed en større forsørgelsesbyrde for de kommende erhvervsaktive generationer. Det har sat hele spørgsmålet om velfærdsstatens fremtid på den politiske dagsorden og har i pressen rejst en offentlig debat om intergenerationssolidaritet og generationskløfter. Fremtiden er på en helt anden måde blevet nærværende og er med til at præge den enkeltes værdier og adfærd. 17

18 5. De tre generationers personlige baggrund samt nuværende livsfase De nuværende ældre 7 er alle mellem 67 og 79 år. De voksede op før eller under 2. verdenskrig og etablerede sig familie- og erhvervsmæssigt i genopbygningsårene frem til De har rod i det gamle Danmark med dets klassebestemte skole- og erhvervsuddannelsesmønster samt traditionelle familie- og kønsrollemønster. Kun hver femte gennemførte skoleuddannelsen med grundskoleeksamen (21 %), og knapt hver tiende (8 %) gennemførte gymnasiet. Det typiske erhvervsuddannelsesmønster er ingen erhvervsuddannelse (46 %) eller faglig uddannelse (34 %). Som 67-årige og derover i 1999 er de alle folkepensionister, og det er det ikke overraskende, at størstedelen ikke er erhvervsbeskæftigede (96 %) på undersøgelsestidspunktet. For mændenes vedkommende drejer det sig om mere end 9 ud af hver 10. mand (93 %) og for kvinder så godt som alle (98 %) 8. Mere end halvdelen (55 %) lever i fast parforhold (64 % af mændene og 48 % af kvinderne), og næsten alle (94 %) er gift med partneren. 19 % har tidligere levet i et fast parforhold uden at være gift, og 93 % er eller har været formelt gift. Størstedelen (90 %) har egne børn, typisk 2-3 børn, men i husstandene findes ingen børn under 18 år. De årige udgør således en ikke-erhvervsaktiv generation, hvis formelle skole- og erhvervsuddannelsesressourcer er begrænsede. De har fulgt det traditionelle familiemønster med lovformelige ægteskaber og hjemmegående husmødre, og har en familie med flere egne, ikke længere hjemmeboende børn. Knapt halvdelen er enlige, og den anden halvdel lever i et parforhold, og kun et mindretal (15 %) har tidligere levet i et fast parforhold uden at være gift. Med efterlønsordningens indførelse i 1979 tilhører de den første generation, der kunne benytte sig af denne ordning om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som 60-årig, hvilket en stigende andel af hver aldersgruppe i denne generation har benyttet sig af gennem årene. Deraf tilnavnet efterlønnerne. 7 Beskrivelsen af de tre generationers personlige baggrund og nuværende livsfase bygger på undersøgelsens resultater, der alle findes i rapportens tabelbilag. Se tabellerne Kønsvariablen benyttes i undersøgelsen kun som en karakteristisk af en pågældende historiske periodes kønsrollemønster. Materialet er for lille til, at man med rimelighed kan inddrage denne variabel i undersøgelsen af ressourcer og værdier. 18

19 Morgendagens ældre er midaldrende. De er vokset op i takt med udbygningen af det nye Danmark i årene omkring1960 og frem til 1970erne, hvor den økonomiske fremgang og velfærdsstatens udbygning gav denne generation nogle gunstige livsvilkår, der vil følge dem i deres alderdom. Af denne grund omtales generationen ofte som medvindsgenerationen. Der er med denne generation sket et skift i skoleuddannelsesmønstret, hvor det typiske nu er, at mere 2 ud af 5 (41 %) har gennemført skoleuddannelsen med grundskoleeksamen og knapt hver femte (19 %) har gennemført gymnasiet. Også erhvervsuddannelsesmønsteret viser tegn på nye tider. Andelen med faglig uddannelse er tilnærmelsesvis (31 %) uændret i forhold til den forudgående generation, men flere får andre erhvervsuddannelser, typisk mellemlang uddannelse (30 %). Det er en generation, der stadig er erhvervsaktiv. Lidt over tre ud af fire (77 %) i denne generation er erhvervsmæssigt beskæftiget (mændene: 83 % og kvinder: 71 %) og en 2 ud af 3 er lønmodtagere med 30 timer eller mere om ugen (77 % af mændene og 60 % af kvinderne). Til forskel fra forudgående generationer, så vil kvindernes overgang til pension ikke blot indebære, at de passerer en aldersgrænse, men også at de mister sociale roller og dermed forbundne identiteter. Mere end 3 ud af 4 (77 %) lever i fast parforhold (80 % af mændene og 75 % af kvinderne), og 87 % er gift med partneren. 42 % har tidligere levet i et fast parforhold uden at være gift. 91 % er eller havde været gift. Størstedelen (93 %) har egne børn, og det typiske børnetal er to børn. 1 ud af 4 (27 %) bor i en husstand med børn under 18 år, typisk i aldersgruppen år. De årige repræsenterer således en generation, der på mange måder kan ses som de første repræsentanter for det nye Danmark. Selv om de ikke nåede at få fuld glæde af reformerne inden for skole- og erhvervsuddannelserne, så er de bedre uddannet end den forudgående generation. Toforsørgerfamilien holdt sit indtog i denne generation, hvor flere kvinder fik deltidsarbejde, og på trods af, at de i deres voksenliv oplevede nogle voldsomme brydninger på det familie- og kønskulturelle område i årene efter 1968, så hjalp den økonomiske opgangsperiode frem til slutningen af 1970erne og nogle gunstige fradragsregler på skatteområdet dem godt i gang i. De tilhører generationen, hvor frisindet holdt sit indtog i form af, at flere (42 %) har levet i et fast parforhold uden at være gift. I 1999 er de midaldrende og bor husstande, hvor børnene er flyttet eller er på vej til at flytte hjemmefra, og hvor de selv kan se frem til nogle økonomiske gode år med fortsat erhvervs- 19

20 indtægt og uden forsørgerforpligtelser. Takket være de forudgående års velstand vil de gode økonomiske forhold med en vis sandsynlighed fortsætte for flere af dem, når de passerer de år og eventuelt vælger at gå på efterløn, eller når de bliver pensionister som 65-årige. Fremtidens ældre (de årige) var børn under den fuldt udbyggede velfærdsstat ved indgangen til 1970erne. Det meste af deres tid fra vugge til voksenlivet har de tilbragt i offentligt finansierede institutioner (dagpleje - vuggestuer børnehaver skoler fritidshjem - uddannelsesinstitutioner). Af den grund har generationen fået tilnavnet børnehavegenerationen. Uddannelsesmæssigt er generationen den bedst rustede generation. Knapt 3 ud af 5 gennemførte skoleuddannelsen med grundskoleeksamen (59 %) og 2 ud af 5 gennemførte gymnasium eller HF (39 %). Der er ingen nævneværdig forskel på de to køn ud over en lille overvægt af kvinder med gymnasieuddannelse. Andelen af personer uden erhvervsuddannelse er faldet til 17 %; andelen med faglig uddannelse udgør 28 %, men den lille nedgang i forhold til generationen før dækker over en øgning i andelen med anden erhvervsuddannelse, typisk mellemlang uddannelse (37 %). Erhvervsbeskæftigelsesgraden er høj i denne generation (86 %), hvor mere end 9 ud af 10 mændene (93 %) og 8 ud af 10 kvinder (80 %) er erhvervsmæssigt beskæftiget. 78 % er lønmodtagere med mere end 30 timer pr. uge, heraf 9 ud af 10 mænd (89 %) og 7 ud af hver 10 kvinde (69 %) var lønmodtager med 30 timer om ugen eller mere. 4 ud af 5 (80 %) lever i fast parforhold (mænd: 70 %; kvinder: 87 %), og 67 % er gift med partneren. 64 % har tidligere levet i et fast parforhold. 61 % er eller har været gift. 3 ud af 4 (76 %) har egne børn, og det typiske børnetal er 1-2 barn. 94 % bor i husstande med børn. Børnene er typisk i aldersgruppen 0 til 5 år og 5 til12 år., dvs. der er typisk tale om småbørnsfamilier. De årige repræsenterer den nye voksengeneration i Danmark, der er vokset op under den fuldt udbyggede velfærdsstat. De har haft længere skole- og erhvervsuddannelser sammenlignet med de forudgående generationer, og både mænd og kvinder er fuldtidserhvervsaktive og bidrager til forsørgelsen af den småbørnsfamilie, som de er del af. Også hvad angår familie- og kønsroller repræsenterer de noget nyt. Andelen, der er gift med deres samlever en mindre end forudgående generationer, og andelen, der tidligere har levet i fast parforhold uden at være gift, er større. De står over for at skulle etablere sig eller har lige etableret sig familiemæssigt i en periode med økonomisk 20

21 krise og velfærdsstatslige stramninger på institutionsområderne, hvilket rammer disse generation hårdt og uretfærdigt, set i lyset af deres egne gode opvækst- og ungdomsår samt deres forældres økonomiske gode karriereår og tilbagetrækningsvilkår. 21

22 6. Hvilke personlige ressourcer besiddere de tre generationer, når det drejer sig om at øve indflydelse på egen tilværelse? I dagligdagen stilles der i stigende grad krav til borgernes kompetencer og evner til at forstå og forholde sig aktivt til de udfordringer, som et moderne samfunds udvikling indebærer for deres daglige tilværelse. Mulighederne for at tilkendegive egne behov og interesser og dermed øve indflydelse på områder, som den enkelte borger anser for betydningsfulde for sin egen tilværelse afhænger blandt andet af personlige ressourcer, der er forbundet med at være integreret i det sociale liv, at have viden om og interesse for, hvad der rør sig politisk i samfundet, og ikke mindst af at have fysisk og psykisk formåen samt selvtillid. Disse forhold er ofte forbundet med generation og social livsfase samt aldring. Ligeledes kan særlige periodehændelser have givet nogle erfaringer, der kan bruges som en ressource senere i livet. Det kan eksempelvis nævnes, at på trods af, at hver generations uddannelsesniveau er lavere end den efterfølgende generations, så kan ikke blot livserfaringer, men også oplevede historiske hændelser (fx ungomsoprøret og tiden umiddelbart efter 1968) bidrage til, at der opbygges nogle særlige ressourcer, der kan bruges aktivt senere i løbet af livet. Generelt set svækkes denne ressourcekapital med tilbagetrækning fra arbejdslivet, der for de fleste betyder tab af sociale roller og i en vis forstand tab af en identitetsressourcer. Dertil kommer, at svækkelse af fysiske og psykiske kræfter i den sidste del af livet kan betyde, at aktivitetsomfanget og -niveauet indskrænkes og dermed mulighederne for at øve indflydelse på egen tilværelse. Sideløbende med denne personlige udvikling har der i de sidste 50 år været en hastig social forandring, der har transformeret eksisterende strukturer og institutioner. I dag stilles borgerne over for øgede krav om fleksibilitet og tilpasning til en tilværelse med nye udfordringer og risici. Jo ældre en person er, des vanskeligere kan det være at tilpasse sig denne samfundsudvikling. Man kan i den forbindelse eksempelvis nævne den stigende og omfattende digitalisering af den offentlige forvaltning, der stiller nogle krav til borgerne om kvalifikationer inden for IT-området, der ind til for få år siden ikke indgik det formelle uddannelsessystem. 22

23 Alt andet lige kan man i visse henseender forvente et kurvelineært forløb af de personlige ressourcer, dvs. med alderen en øget ressourcerigdom ind til en stabilisering, hvorefter der sker en langsom svækkelse af de personlige ressourcer i den sidste del af livet. 1. Sociale netværk som indikator på social integration Et godt socialt netværk siger noget om en persons integration i samfundet, hvad enten der drejer sig om kontakt med egen familie eller venner eller mindre nærtstående personer som arbejdskolleger eller mennesker, man er sammen med i foreninger, religiøse samfund eller lignende grupper. - familien Af undersøgelsen fremgår det, at familien 9 ubetinget opfattes som det vigtigste område i de tre generationers liv. 8 ud af 10 blandt de midaldrende og yngre lever i fast parforhold 10 mod lidt over halvdelen blandt de ældre, hvor der til gengæld findes flere enker og enkemænd ud af 10 blandt de midaldrende og de ældre og 3 ud af 4 blandt de yngre har egne børn 12. Datamaterialet rummer ingen oplysninger om kontakt med børn og nære slægtninge, men tidligere forskning inden for ældreområdet har vist, at flertallet har hyppig kontakt med børnene. Ligeledes er der dokumentation for, at voksne børn ser deres forældre/svigerforældre jævnligt og er villige til at hjælpe dem og rent faktisk gør det, når de har brug for det (Bunnage, D., 1996). - venner Også samvær med venner 13 er ubetinget højt værdsat og udbredt i alle tre generationer. Så godt som alle har venner, og de fleste er sammen med deres venner hver uge eller mindst 1 gang om måneden (83 %, 88 % og 94 %). 9 Tabel 10. Hvor vigtige er hvert af de følgende områder i Deres liv? (Spm. 36). 10 Tabel 6. Lever De i fast parforhold? (Spm. 3). Er De gift med Deres partner? (Spm. 4). Har De nogensinde levet i fast parforhold uden at være gift? (Spm. 5). 11 Tabel 7. Hvad er Deres nuværende formelle civilstand? (Spm. 6). 12 Tabel 8. Hvor mange børn har De selv fået? (Spm. 8) 13 Tabel 10, op.cit. og tabel 11. Hvor ofte foretager De Dem følgende aktiviteter? Er sammen med? (Spm. 41) 23

24 - arbejdskolleger På trods af, at samtlige ældre ikke længere er erhvervsaktive, så opfatter halvdelen (50 %) øjensynligt stadig tidligere arbejdskolleger 14 som kolleger, og 17 % af disse ældre er sammen med arbejdskolleger 1 gang om måneden eller oftere; det typiske svar er dog, at de aldrig er sammen med arbejdskollegerne. Det er dog generelt set ikke så udbredt i den danske kultur at være sammen med arbejdskolleger privat. Knapt 4 ud af 10 i hver af de to andre generationer, der har arbejdskolleger, er sammen med dem 1 gang om måneden eller oftere, men det typiske samvær indskrænker sig til nogle få gange om året. Dette mønster stemmer ganske godt med den betydning, danskerne generelt tillægger arbejdet i forhold til andre vigtige områder af livet, hvor arbejdet indtager en fjerdeplads efter familie, venskab og fritid (Venturelle Christensen, Patrizia 2002:116). På trods af, at man også finder denne rangorden i de tre generationers svarmønster (66 %, 89 %, 90 %), så placerer de midaldrende og de yngre vigtigheden af arbejdet på et niveau tilnærmelsesvis lig fritiden. Dette tyder på, at arbejdet er en konkurrent til fritiden blandt disse erhvervsaktive generationer. - religiøst samvær Religionen 15 er et langt vigtigere område af livet for de ældre end for de efterfølgende generationer (44 %, 29 %, 16 %), men ikke ensbetydende med socialt samvær i samme omfang i nogen af de tre generationer. 11 % af de ældre er ikke medlem af kirke eller andre religiøse samfund mod 4 % blandt de midaldrende og 6 % blandt de yngre. Blandt dem, der er medlem af kirker og andre religiøse samfund indskrænker det personlige samværet sig typisk til få gange om året eller aldrig - formodentlig begrænset til højtiderne og familieceremonier. Samvær 1 gang om måneden eller oftere gør sig gældende for 15 % af de ældre, 10 % af de midaldrende og 6 % af de yngre. 14 Op.cit. 15 Op.cit. 24

25 - foreningssamvær Størsteparten af alle i hver af de tre generationer er medlem af en klub eller en forening 16 (89 %, 96 % og 94 %) og er typisk sammen med de andre medlemmer 1 gang om måneden eller oftere (63 %, 55 % og 59 %). Medlemskab af forskellige typer foreninger 17 grupper og lignende er udbredt i alle tre generationer, om end noget mindre i den ældre generation sammenlignet med de to andre generationer (75 %, 90 % og 91 %). Direkte adspurgte om medlemskab af en række listede typer af foreninger og lignende gav følgende svarmønster. Fagforeningsmedlemskab er det hyppigst nævnte medlemskab blandt de midaldrende og de yngre - og ikke overraskende, når man tager erhvervsbeskæftigelse i betragtning, knapt så hyppigt blandt de ældre (18 %, 74 % og 77 %). Medlemskab af faglige foreninger afspejler ikke på samme måde som medlemskab af fagforeninger generationernes nuværende erhvervstilknytning og indtager en mellemposition i rangordenen. Svarmønstret er 14 % for de ældre, 19 % for de midaldrende og 11 % for de yngre. Fælles for de øvrige forenings- og gruppemedlemskaber er, at de ikke på samme måde er forbundet med arbejdsmarkedstilknytning eller et fag. De er medlemskaber af frivillige interesseorganisationer. De adskiller sig fra hinanden ved i varierende grad at være sociale fællesskaber (sport og fritidsaktiviteter, religiøse eller kirkelige organisationer), udtryk for kulturel interesse (uddannelse, kunst, musik og kulturelle aktiviteter), udtryk for interessevaretagelse af nogle forhold, der er relevante i en bestemt livsfase (socialt arbejde for ældre, handicappede og fattige, samt ungdomsarbejde), eller de varetager nogle idealistiske mærkesager (lokale grupper om emner som fattigdom, beskæftigelse, boliger, racisme; udviklingen i den tredje verden eller menneskerettighederne; naturbeskyttelse, miljø, økologi og dyrebeskyttelse; kvindegrupper; fredsbevægelser). Blandt de hyppigst nævnte foreningsmedlemskaber ser man en tydelig generationsforskel, der kan tilskrives den livsfase, som personerne befinder sig i. Medlemskaber, der indebærer sports- og fritidsaktiviteter ligger klart på nr. 2 blandt de midaldrende (33 %) og de yngre (39 %) mod nr Op.cit. 17 Tabel 12. Hvilke af disse listede foreninger, grupper og lignende tilhører De? (Spm. 40). Rangordnet svarmønster med procentangivelse for hver generation. 25

26 blandt de ældre (20 %). Foreninger med socialt arbejde for ældre o.a. samt religiøse foreninger indtager til gengæld henholdsvis 1. og 2. pladsen blandt de ældre (26 % og 24 %), men rangerer på henholdsvis 8. og 6. pladsen hos de midaldrende (8 % og 10 %) og 10. og 4. pladsen hos de yngre (2 % og 17 %). Medlemskab af foreninger med uddannelse, kunst, musik og andre kulturelle aktiviteter (3. pladsen) samt foreninger med naturbeskyttelse, miljø, økologi og dyrebeskyttelse (5. pladsen) hører til blandt de foretrukne i samtlige generationer. Medlemskab af politiske partier eller partipolitiske grupper rangerer lavt (9.-10.pladsen), men nævnes hyppigere af de ældre og midaldrende (10 % og 8 %) end af de yngre (5 %). Mere mærkesagsorienterede forenings- og gruppemedlemskaber som lokale grupper om emner som fattigdom, beskæftigelse, boliger og racisme, frivillige foreninger for sundhed, foreninger for udviklingen i den tredje verden eller menneskerettighederne, kvindegrupper og fredsbevægelser har ringe tilslutning blandt de adspurgte. Endelig skal det nævnes, at 35 % af de ældre, 14 % af de midaldrende og 12 % af de yngre er medlem af andre foreninger end de listede. Konklusionen på spørgsmålet om medlemskab af foreninger og lignende er, at tilknytning til arbejdsmarkedet i en vis forstand indebærer et tvunget medlemskab af en fagforening, som dermed bliver det hyppigste medlemskab i de to erhvervsaktive generationer. Hvad angår de mere frivillige forenings- og gruppemedlemskaber, så må man sige, at alle tre generationer er meget aktive. Det gælder især foreninger, der giver et socialt netværk og kulturelt fællesskab. Foreninger, der varetager politiske interesser og idealistiske mærkesager har ikke den samme interesse. Svarmønstrene viser også, at hver livsfase har sin egeninteresse: Socialt arbejde for ældre m.m. er en sag for de ældre og har ringe tilslutning blandt midaldrende og næsten ingen tilslutning blandt de yngre (26 %, 8 %, 2 %). Disse to generationer prioriterer til gengæld sportsforeninger. Ungdomsarbejde (f.eks. spejdere, ungdomsklubber o. lign.) må øjensynlig opfattes som en idealistisk aktivitet, idet det rangerer forholdsvis lavt i alle tre generationer (5 %, 9 %, 8 %) og ikke specielt appellerer hverken til den midaldrende generation, der har halvvoksne børn, eller til den yngre generation. En række af de nævnte foreninger og grupper er baseret helt eller delvis på frivilligt arbejde. Det fremgår da også af undersøgelse, at flere af de adspurgte udfører frivilligt arbejde, men tallene er for små til at sige noget om omfanget og trend i materialet. På landsbasis er der også tale om meget små tal. 26

27 Sammenfatning. Der er intet, der tyder på, at manglende erhvervstilknytning og aldring blandt de ældre er en hindring for at have et socialt netværk. Der er forskelle i spredningen på forskellige typer netværk mellem generationerne, men man kan ikke tale om udpræget social isolation eller manglende social integration på dette punkt, jo ældre generationen er. Der er heller ikke noget, der tyder på, at de yngre generationer er nævneværdigt mere aktive på dette område. 2. Engagement i samfundsanliggender og politik Gennem den almindelige valgbarhed og valgret har alle over 18 år mulighed for at øve indflydelse på den politiske proces og tilkendegive deres behov og interesse. I den historiske periode, som danner baggrund for undersøgelsens population, har der også været andre politiske aktivitetsformer, og siden begyndelsen af 1970erne har nye politiske artikulationsformer set dagens lys i form af politiske protestaktiviteter. Hvilken rolle spiller politik for de tre generationer? Er de nye protestaktiviteter bundet til en bestemt generation og en bestemt periode? Eller er de nye protestaktiviteter kommet for at blive? - hvor vigtig er politik? På spørgsmålet om 6 vigtige områder af svarpersonens liv indtager politik 18 femtepladsen i alle tre generationer efterfulgt af religion. De ældre og de midaldrende tillægger øjensynlig politik en større betydning end de yngre. Omkring halvdelen af de ældre og de midaldrende fandt politik vigtigt mod en tredjedel af de yngre (46 %, 52 %, 34 %). - diskuterer politik med sine venner At man ikke diskuterer politik med sine venner 19, er ikke nødvendigvis udtryk for manglende politisk interesse. Ikke desto mindre kan det opfattes som en ressource at bevæge sig i miljøer, hvor man taler om politik. Det skærper den politiske interesse og giver viden samt kompetence til at gøre noget, når man har behov derfor. 18 Tabel 10, op.cit. 19 Tabel 13. Når De er sammen med Deres venner, sker det så ofte, nu og da eller aldrig, at De taler om politiske forhold? (Spm.37) 27

28 Selv om politik ikke anses for et vigtigt område af livet, så er politiske forhold er ikke desto mindre ofte (22 %, 36 %, 24 %) eller typisk nu og da (43 %, 47 %, 62 %) genstand for samtaler med vennerne. Det er langt mere udbredt blandt de ældre end blandt de to andre generationer, at man aldrig taler om politiske forhold med sine venner (35 %, 17 %, 14 %). Diskussionsaktiviteten forekommer især ofte blandt de midaldrende. Der kan være tale om en samværsform, der hører til en bestemt fase af livet mellem alderdommen og årene i børnefamilien. Men det kan lige såvel tænkes at være kendetegn ved en generation, der har bevaret en politisk interesse, der blev opbygget i årene efter deltagelse i og holdning til at ville deltage i politiske protestaktiviteter Interessen for politik manifester sig også i deltagelse og holdning til de politiske aktivitetsformer, der ligger uden for de formelle politiske deltagelsesformer. Politisk deltagelse var indtil 1970erne ensbetydende med stemme ved valgene og for de mere aktives vedkommende at være medlem af en partipolitisk forening. Som det fremgik af svarene vedrørende foreningsmedlemskaber, er medlemskab af politisk parti eller forening ikke udbredt blandt undersøgelsens population (10 %, 8 %, 5 %) 20. Politologisk forskning har da også vist, at denne form for politiske deltagelse har været i hastig tilbagegang de sidste 30 år. Med 1960ernes protestbevægelser og ungdomsoprøret fulgte andre og nye former for politisk deltagelse (underskriftindsamling, demonstration, protestbevægelser, økonomisk støtte, offentlige møder). Er disse former for politisk protestaktivteter kommet for at blive, og er de blevet norm - aliseret i en sådan grad, at det ikke blot er de midaldrende, der var unge i 70erne, men også andre generationer med andre erfaringer i ungdommen, der vil benytte sig af dem? Eller er det i overvejende grad en kortsigtet periodebetinget aktivitet, som har mistet aktualitet? Langt flere af de midaldrende og de yngre end af de ældre har deltaget 21 i underskriftindsamlig, boykot, lovlig demonstration, besættelse af bygninger eller fabrikker. Det er specielt de midaldrende, der har været aktive, når det drejede sig om underskriftindsamling og lovlig demonstration. 20 Tabel 12, op.cit. 21 Tabel IP har deltaget i nævnte proteksthandlinger. 28

29 Når det gælder holdningen til at ville deltage 22 i sådanne politiske aktivitetsformer, så er der også en større afstandtagen til disse uformelle politiske protestaktiviter blandt de ældre end blandt de to yngre generationer. Især fremtidens ældre (de yngre) er i langt mindre grad kategorisk modstandere af disse aktivitetsformer med undtagelse af besættelse af bygninger eller fabrikker, hvilket kunne tyde på, at de øvrige former for politisk protestaktivitet er blevet norm-aliseret. Sammenfatning. Politik er ikke et vigtigt område i de tre generationers liv liv. Politiske forhold diskuteres oftere blandt de midaldrende, end blandt de yngre og de ældre, men typisk er det kun nu og da politiske emner tages op til debat i samværet med vennerne i de tre generationer. Når det drejer sig om uformel politisk artikulation, så viser svarmønstrene, at faktisk deltagelse i uformelle politiske protesthandlinger var et tidstypisk fænomen, der især tiltrak dem, der var unge i 1970erne. Samtidig viser svarene, at det er en politisk artikulationsform, som de midaldrende og de yngre er parate til at benytte sig af i fremtiden forudsat, at der er tale om lovlige handlinger. Dette kan tolkes som udtryk for, at disse handlinger er blevet normaliseret i en sådan grad, at det ikke blot er de midaldrende, der har erfaring med disse deltagelsesformer, der er parat til at deltage igen, men også de yngre. 3. Personlig styrke formåen og selvtillid Et fysisk og psykisk godt helbred er en ressource, som er med til at styrke en person i hans eller hendes måde at forholde sig til tilværelsen på. Hvor tilfreds er de tre generationer med deres eget liv og helbred? Hvorledes oplever de deres kompetencer og formåen til at øve indflydelse på egen tilværelse? - tilfreds med livet Tilfredsheden med livet 23 aftager, jo ældre generationen er (76 %, 80 %, 93 %). 22 Tabel IP ville aldrig deltage i nævnte protesthandlinger. 23 Tabel 15. Alt taget i betragtning hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet. 1 betyder meget utilfreds og 10 betyder meget tilfreds? (Spm. 45). 29

30 - godt helbred Noget af forklaring på den dalende tilfredshed med livet kan måske findes i, at tilsvarende falder andelen af svarpersoner, der mener at deres nuværende helbredstilstand 24 kan betegnes som god (60 %, 74 %, 80 %). Bemærkelsesværdigt er det, at selv om der er flere midaldrende, der synes, at deres helbredstilstand er god, end der er blandt de ældre, så er andelen, der mener, at deres helbredstilstand er dårlig, tilnærmelsesvis ens for den ældre og den midaldrende generation. Det er måske en antydning af, at toforsørgerfamilien gennem årene for denne generation ikke har været helt omkostningsfri. Eller er der tale om, at denne generation, der har været vant til fremgang, nu pludselig møder helbredsproblemer, der følger med alderen og et liv præget af forbrug? - følelse af indflydelse på egen tilværelse Tilfredshed med livet er ikke blot et spørgsmål om et godt helbred, men også et spørgsmål, om personen alt i alt har en følelse af at have indflydelse på egen tilværelse eller føler afmagt om end det kan være vanskeligt at afgøre, om følelse af indflydelse betinger tilfredshed med livet eller om årsagsforholdet er omvendt. Nogle mener, at de har det fulde herredømme over den måde tilværelsen udvikler sig på 25, mens andre føler, at deres handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går dem, hvilket fremgår af interviewpersonernes svar på en 10-punkts skala. Det drejer sig om handlemuligheder i livet på nuværende tidspunkt og resten af livet ikke livet indtil nu. Dette er en væsentlig skelnen, navnlig for ældre mennesker. Den yngre udskiller sig tydeligt fra de ældre og delvis fra de midaldrende. 8 ud af 10 blandt de yngre følte, at de gør en forskel mod knapt 7 og 6 blandt de midaldrende og de ældre (55 %, 67 %, 80 %). 24 Tabel 16. Mener De, at Deres nuværende helbredstilstand i almindelighed er: Meget god, god, nogenlunde, dårlig eller meget dårlig? (Spm. 118). 25 Tabel 17. Nogle mener, at de har det fulde herredømme over den måde, deres tilværelse udvikler sig på, men andre føler, at deres handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går dem. Hvor på skalaen vil De placere Dem selv, når 1 betyder overhovedet ingen indflydelse, og 10 betyder overordentlig megen indflydelse? (Spm. 44). 30

31 - syn på styring af samfundsudviklingen Et fatalistisk syn på samfundsudviklingen eller et syn på, at det er muligt at styre samfundsudviklingen, kan opfattes som henholdsvis en negativ og en positiv ressource. (Borre, 1989:35). Værdsættelse til folks politiske medbestemmelse er udtryk for tillid til det enkelt individs politiske kompetence og kan indirekte tolkes som en form for selvtillid. Denne positive ressource kommer mest til udtrykt blandt de yngre, idet 25 % af de yngre mod henholdsvis 13 % af de midaldrende og 6 % af de ældre fandt, at det var et vigtigt mål for landet at stræbe efter de næste 10 år at lade folk bestemme mere i vigtige regeringsbeslutninger 26. Ligeledes kan værdsættelse af mere magt til lokale myndigheder 27 ses som udtryk for, at svarpersonen har tillid til den enkelte borgers medindflydelse i lokalområdet. Denne form for selvtillid var også mere udpræget, jo yngre generationen var (34 %, 44 %, 52 %). Omvendt kan folks holdning til, om der burde vises mere respekt for autoriteter ses som udtryk for en autoritær bevidsthed og en negativ ressource, der optræder som en barriere mod indflydelse på egen tilværelse. På spørgsmålet om det ville være en god ændring i befolkningens levevis, hvis der blev lagt mere vægt på autoriteter, adskiller de ældre sig fra de to efterfølgende generationer ved i højere grad at tilkendegive en positiv holdning til autoriteter (48 %, 35 %, 36 %) 28. Faldende respekt for autoriteter kan tolkes som en stigende refleksivitet, som er i samklang med tidens kendetegn i perioden efter 1968 (periodeforklaring). De ældre lægger mere vægt på respekt for autoriteter, hvilket kan også tolkes som en illustration af, at respekt for autoriteter er et personlighedstræk og en meget grundlæggende værdi og negativ ressource, der internaliseres i barndommen og ikke ændres så let senere i livet på trods af, at tendenser i tiden går i retning af detraditionalisering. 26 Tabel 18.a. Der tales for tiden meget om, hvilke mål landet skal stræbe efter de næste ti år. På dette kort er der angivet nogle af emner, som forskellige mennesker mener, skal prioriteres højest. Hvis De skulle vælge én af tingene på kortet, hvad synes De så er det vigtigste? Og hvad er det næstvigtigste? (Spm. 90). 27 Tabel 19. Jeg læser en række ændringer i vores levevis, der kunne indtræde inden for en overskuelig fremtid. Er disse ændringer efter Deres mening gode eller dårlige, eller er de ligegyldige? Positive holdninger til h. At der gives mere magt til lokale myndigheder. 28 Tabel 19. op.cit. e. At der vises mere respekt for autoriteter. 31

32 - Hvor vigtig er religion? En anden form for autoritetstro indstilling til styringen af tilværelsen er en religiøs tro, der er for mange en vigtig positiv ressource i dagligdagen, men kan blive et fatalistisk syn på samfundsudviklingen og en negativ ressource. Selv om alle tre generationer placerer religionen 29 på sidstepladsen blandt de vigtige områder i deres liv, så er der en tydelig forskel på de tre generationer (44 % 29 %, 16 %). Religionens betydning i svarpersonernes liv er større, jo ældre de er. Sammenfatning. Der er en klar generationsforskel mellem på den ene side de ældre og på den anden side de midaldrende og de yngre i disse generationers syn på, om det enkelte individ kan øve indflydelse på egen tilværelse. Flere ældre er autoritetstro og har et fatalistisk indstilling til tilværelsen end de midaldrende og de yngre, der i højere grad signalerer tillid til det enkelte menneske, hvad angår indflydelse og styring af samfundsudviklingen. Resultatet tolkes som en generations- og periodeeffekt. Sammenfatning af ressourcer. Alle tre generationer er gennem det sociale netværk og selvvalgte fritidsaktiviteter velintegreret i det sociale liv. Der er intet der tyder på, at aldring lægger en dæmper på aktivitetsniveauet eller omfanget blandt de ældre. Men på andre punkter er der forskel på de tre generationers ressourcer. De midaldrende og de yngre er noget mere interesseret i politik end de ældre, og de er langt mere indstillet på at gøre noget aktivt i form af uformelt politiske protesthandlinger. Ligeledes har de et positivt syn på, at det er vigtigt at deltage i politiske beslutninger eller øve indflydelse lands- og lokalpolitisk og ad den vej styre samfundsudviklingen og ikke overlade det til autoriteter eller højere magter. Med andre ord: De kommende ældre har i langt højere grad end de nuværende ældre nogle positive ressourcer, der er velegnet til at imødekomme de krav, som i dag stilles til borgerne. 29 Tabel 10, op.cit. 32

33 7. Hvilke værdier spiller en rolle i de tre generations forhold til samfundet og dets indretning? Mange teorier om udviklingen i de moderne samfund drejer sig om, at der sker en ændring i retning af en stigende orientering mod kulturelle værdier på bekostning af materielle værdier, og at de sociale skel ikke længere følger en klasseinddeling, men derimod nogle forskelle i livsstil, og at de ofte er knyttet til generationsforskelle. En række spørgsmål belyser disse værdier. - visioner om det gode samfund Svarpersonerne blev blandt andet bedt om at give deres syn på en række ændringer, der kunne indtræden inden for en overskuelig fremtid 30, og som kan tolkes som visioner om det gode samfund. De tre generationer er helt enige i, at det ville være godt, om der blev lagt mere vægt på familielivet (98 %, 98 %, 99 %) og mere vægt på det enkelte menneskes udvikling (95 %, 94 %, 97 %). Der er tilnærmelsesvis enighed, når det drejer sig om mere vægt på en enklere og mere naturlig livsstil (86 %, 89 %, 79 %) og mindre vægt på penge og materielle goder (72 %, 74 %, 67 %). Selv om de yngre knapt så helhjertet kan tilslutte sig disse to værdier, så er samtlige svarmønstre i overensstemmelse med den generelle tendens i tiden (periodeforklaring), hvor det enkelte menneske og familien opprioriteres på bekostning af materielle goder. Enigheden ophører imidlertid, når det kommer til spørgsmålet om arbejdet, hvor der er en tydelig generationsforskel, og hvor især de yngre adskiller sig fra de to øvrige generationer ved at mene, at det er godt, hvis der fremover kunne lægges mindre vægt på arbejdet (21 %, 28 %, 51 %). Svarmønstret skal muligvis ses på baggrund af, at mange ældre gennem deres opvækst har erfaret, hvad arbejdsløshed og dårlige økonomiske forhold betyder, og dermed hvor vigtigt arbejdet er, i modsætning til de midaldrende, der er vokset op i en periode med økonomisk vækst og fremgang og 30 Tabel 19. Jeg læser en række ændringer, der kunne indtræde inden for en overskuelig fremtid. Er disse ændringer efter Deres mening gode eller dårlige, eller er de ligegyldige? (Spm. 91). 33

34 nedbrydning af traditionelle normer om arbejdet. De yngre befinder sig i modsætning til de to ældre generationer i en presset situation. Mange er fuldtidsarbejdende forældre i småbarnsfamilier, og begges erhvervsarbejde er en forudsætning for familiens opretholdelse. De oplever dagligt en konflikt mellem familielivet og arbejdslivet. Det er derfor spørgsmålet, om de yngres holdninger til arbejdet er en tendens i tiden og vil følge generationen senere i livet, eller om de er udtryk for effekten af livsformen. Også hvad angår syn på, om det er godt, at der lægges mere vægt på teknologisk udvikling, kan der spores en udpræget generationsforskel mellem de yngre og de to forudgående generationer (60 %, 57 %, 70 %). Der kan være tale om forskellige opfattelser af begrebet teknologisk udvikling. De yngre er vokset op med og er fortrolige med ny teknologi, der måske opfattes som en hjælp i hverdagen til forskel fra de ældre generationer, for hvem teknologisk udvikling muligvis forbindes med samlebånd og beskidt arbejde (Gundelach & Riis, 1992:147). Det samlede indtryk af de tre generations holdninger til disse hypotetiske ændringer i deres levevis er, at alle tre generationer lægger mere vægt på de primære, ikke-materielle områder af tilværelsen så som det enkelte menneskes udvikling og livsstil samt familielivet. For de yngres vedkommende er der tillige en klar tendens til nedprioritering af arbejdet, men ikke af teknologisk udvikling. Ligeledes, at jo yngre generationen er, så opfattes det i stigende grad som noget værdifuldt, at der gives mere magt til lokale myndigheder 31 (34 %, 44 %. 52 %), dvs. medindflydelse i nærmiljøet. - målsætninger for landet de næste ti år R. Inglehart er en af de teoretikere, der har beskæftiget sig empirisk med spørgsmålet om værdiforandringer i de moderne samfund. Iflg. Inglehart er udviklingen i de vestlige lande gået i retning af stigende velstand, og det afspejles i folks holdning til materielle værdier (økonomisk og fysisk sikkerhed) og ikke-materielle værdier (social anerkendelse og selvrealisering). Hvad angår værdien af et værdsat mål, så er lav prioritering af et værdsat mål udtryk for et mætningspunkt og høj prioritering udtryk for et mangelforhold, hvad angår realiseringen af målet (Gundelach og Riis, 1992:183). Disse antagelser ligger til grund for Ingleharts materialisme/postmaterialisme-indeks 32, 31 Tabel 19, op.cit. h. at der gives mere magt til lokale myndigheder. 32 tabel 30. Ingleharts post-materialisme indeks. 3 generationer. Pct. tal.. Se også tabel 18 Der tales for tiden meget om, hvilke mål landet skal stræbe efter de næste ti år. På dette kort er der angivet nogle af de emner, som forskellige menne- 34

35 der omfatter fire spørgsmål om mål, som forskellige mennesker mener, landet skal stræbe efter de næste ti år, og som svarpersonerne blev bedt om at vælge som det vigtigste og næstvigtigste. Folk, der nævner at bekæmpe stigende priser og at opretholde lov og orden i landet både som det vigtigste og det næstvigtigste mål klassificeres som materialister. De, der anfører at lade folk bestemme mere i vigtige regeringsbeslutninger og at beskytte ytringsfriheden klassificeres som post-materialister. De resterende udgør en ikke nærmere bestemt mellem gruppe af både/og. Datamaterialet fra Værdiundersøgelsen 1999 giver mulighed for at anvende dette indeks på de tre generationer. Størstedelen i hver af de tre generationer tilhører både/og -kategorien (87 %, 71 %, 75 %). Forskellen mellem de ældre og de to andre generationer var meget lille, hvad angår hyppigheden af materialister (10 %, 7 %, 7 %). Derimod var der en klar forskel mellem de ældre og de to andre generationer, hvad angår hyppigheden af post-materialister (3 %, 22 %, 18 %). Med forsigtighed kan dette samlede svarmønster tolkes i retning af, at postmaterialistiske værdier er et spørgsmål om generationsforskelle, og mest udbredt blandt de, der var unge i perioden omkring 1968, men er fortsat i den efterfølgende generation. Ser man bort fra Ingleharts teoretiske antagelser, så viser de tre generations svar på hvert af de fire spørgsmål om mål, landet skal stræbe efter de næste ti år 33, nogle forskelle og ligheder, der kan tolkes som generations- og periodeeffekter. Alle tre generationer synes at være enige i, at henholdsvis det vigtigste og det næstvigtigste mål for landet er at opretholde lov og orden (78 %, 52 %, 56 %) og at beskytte ytringsfriheden (50 %, 36 %, 40 %). Lov og orden er et aktuelt tema i tiden, hvor mange oplever stigende vold og manglende sikkerhed, når de færdes ude, og ser det som et stigende problem, der kan afhjælpes gennem en statslig indsats. I den forstand er der tale om en periodeeffekt. Holdningen er mest udpræget blandt de ældre, og det kan ikke udelukkes, at deres svarmønster ikke alene afspejler denne periodeeffekt, men også skal ses som udtryk for et mere grundlæggende konservativt syn 34 på statens primære opgave. sker mener skal prioriteres højest. Hvis De skulle vælge én af tingene på kortet, hvad synes De så er det vigtigst? Og hvad ere det næstvigtigste? (Spm. 90) 33 Tabel Vigtigste mål for landet at stræber efter de næste to år. 34 I mange undersøgelser er dette spørgsmål benyttes som en operationalisering af konservative værdier. Se f.eks. Gundelach og Riis, 1992:

36 Ser vi kun på det vigtigste mål, så kommer ønsket om at beskytte ytringsfriheden ind på andenpladsen og specielt stærkt frem blandt de midaldrende (14 %, 32 %, 17 %). Det kan tolkes som en generationsforskel, der muligvis skal forstås ud fra, at de midaldrendes holdning til betydningen af ytringsfrihed blev grundlagt i de yngre år, hvor mange i den generation deltog i politiske protestaktiviteter, og samtidig var vidner til, at ytringsfriheden blev knægtet i mange østeuropæiske lande. Der er et stigende ønske om at lade folk bestemme mere i vigtige regeringsbeslutninger jo yngre generationen er, og her er det de yngre, der markerer sig i forhold til de to andre generationer på spørgsmålet om vigtigste mål for landet (6 %, 13 %, 25 %). Der kan være tale om en tendens i tiden (en periodeeffekt), som specielt sætter sit præg på den generation, der var børn og unge under disse nye civilisationskendetegn, hvor individualisering og selvrealisering bliver fremtræden. Perioden op til interviewtidspunktet var præget af økonomisk vækst, og det har formodentlig sat sit præg på de tre generationers svar på spørgsmålet om, det er et mål for landet at bekæmpe stigende priser. Meget få i hver af de tre generationer nævner det som værende det vigtigste mål. Set under ét er opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af ytringsfriheden vigtige mål for alle tre generationer. Dog er ønsket om lov og orden mere udtalt blandt de ældre, ytringsfriheden værdsættes højest blandt de midaldrende, hvorimod at lade folk bestemme mere i vigtige regeringsbeslutninger ligger især de yngre på sinde og vinder ringe tilslutning blandt de ældre, der er mere autoritære og mindre stemt for medbestemmelse. Med forsigtighed kan man udlede, at der er tale om forskelle, men ikke om egentlige konflikter mellem generationer. Hvad angår de kommende ældre kan man kun med forsigtighed udlede, at de midaldrende formodentlig vil benytte sig af ytringsfriheden til at artikulere deres interesser, idet det også var den generation, der havde størst erfaring med protesthandlinger og også var parat til at benytte sig af sådanne politiske deltagelsesformer. De yngre vil kræve at blive hørt, når der træffes beslutninger både landspolitisk og lokalpolitisk - ikke mindst når de vedrører dem selv. 36

37 - venstreorienteret eller højreorienteret Opfatter svarpersonerne sig som venstreorienterede eller højreorienterede, når det drejer sig om politik? 35 Når det drejer sig om politik og svarpersonernes bliver bedt om at befinder sig på en 10 punkts højre-venstreskala, så er der klare generationsforskelle. Alle tre generationer placerer sig typisk i midten af skalaen (værdi 4-7), men der er signifikante forskelle, hvad angår placering i skalaens yderværdier. De ældre er langt mere højreorienterede (skalaværdi 8-10) end de midaldrende og de yngre (31%, 11 %, 16 %). De midaldrende adskiller sig til gengæld både fra de ældre og de yngre ved i langt højere grad at opfatte sig som venstreorienterede (værdi 1-3) (8%, 31 %, 11%). 72 % af de yngre placerer sig i langt højere grad i midten (62 %, 58 %, 72 %). Med andre ord: På trods af, at flertallet i hver af de tre generationer befinder sig midt i skalaen, så peger de ældres svarmønster i retning af højreorientering, de midaldrendes i retning af venstreorientering og de yngre centrerer sig omkring midten med en svag tendens i retning af højreorientering. - liberalisme (frihed) og socialisme (lighed) Ordet venstreorienteret er imidlertid et tvetydigt udtryk i det danske sprog og forbindes ofte mere bredt med de holdninger og den livsstil, som kendetegnede generationen, der var unge i 68, dvs. de nuværende midaldrende. På trods af, at spørgsmålet om venstreorienteret versus højreorienteret er knyttet til politik, så er det upræcist, hvad angår holdning til liberalisme og individualisme set som modsætning til socialisme og social solidaritet. Stillet over for spørgsmålet om valg mellem personlig frihed og social lighed 36 adskiller den yngre generation sig klart fra de to ældre generationer ved at være enig i, at den personlige frihed for alle til at udvikle sig uden hindringer er vigtigst frem for lige muligheder og ikke så store sociale skel (65 %, 65 %, 80 %), hvilket er i overensstemmelse med en af tidens tendenser. Tilslutningen til det modsatte udsagn, at lighed og lige muligheder og ikke så store sociale skel er vigtigst, faldt jævnt, jo yngre generationen er (31 %, 27 %, 20 %). Både/og holdningen var ikke udbredt (4 %, 8 %, <1 %). De midaldrende er en generation, der om nogen har foretaget en vending inden for de sidste 20 år op til undersøgelsestidspunktet. I 1981 var de 35 Tabel 20. Når det drejer sig om politik, taler man om venstreorienteret og højreorienteret. Hvor på denne skala vil De placere Dem selv, hvis 1 betyder venstreorienteret og 10 betyder højreorienteret? (Spm. 88). 36 Tabel 21. Hvilket af disse to udsagn dækker bedst deres opfattelse? (Spm. 87) A. Både frihed og lighed er væsentlige. Men stod jeg over for at skulle vælge mellem frihed og lighed, ville jeg nok anse den personlige frihed for vigtigst, altså frihed for alle til at udvikle sig uden hindring. B. Der er ingen tvivl om, at frihed og lighed er væsentlige, men stod jeg over for at skulle vælge mellem frihed og lighed, ville valget nok være lighed, altså lige muligheder og ikke så store sociale skel. 37

38 29-35 år og knapt halvdelen foretrak frihed; i var tallet steget til omkring samme niveau som i Måske er der tale om en periodeeffekt, hvor øget konkurrence på arbejdsmarkedet i 1980erne samt begivenhederne i Østeuropa i 1989 har ændret denne generations syn på socialisme og kollektivisme og forårsaget et værdiskift. De ældres holdning til social lighed og de yngre holdning til personlig frihed kan skyldes forskelle i socialisering og dermed generationseffekter. - ansvaret for det enkelte menneske? Tendensen i tiden til øget individualisering slår også igennem i holdningen til spørgsmålet om, hvem der har ansvar for det enkelte individ. På spørgsmålet om, hvor interviewpersonen vil placere sig selv på en 10-punkts skala gående fra 1: Det enkelte menneske burde have mere ansvar for at sørge for sig selv til 10: Det offentlige burde have mere ansvar for at sikre, at der bliver sørget for alle placerer kun et mindretal i hver af de tre generationer sig i skalaværdierne 8-10 det offentlige burde have mere ansvar for at sikre, at der bliver sørget for alle. Holdningen er mindst udbredt blandt de yngre (9%, 11 %, 5 %). Omkring en tredjedel i hver generation mener, at det enkelte menneske burde have mere ansvar for at sørge for sig selv (skalaværdi 1-3), og der er en svag stigning, jo yngre generationen er (32 %, 35 %, 41 %). Det skal samtidig bemærkes, at ingen i den yngre generation havde skalaværdi 9 eller 10. Der er således en tendens til generel tilkendegivelse af individualistisk holdning på bekostning af social lighed især blandt de yngre 38. Flertallet i alle tre generationer placerer sig i midten af skalaen, hvilket kan opfattes som tilfredshed med den balance, der er i det danske samfund i forholdet mellem enkeltindividets og statens ansvar for den enkelte. Sammenfatning af værdier vedrørende samfundet. Set under ét så afspejler de tre generationers vision om det gode samfund nogle tendenser i tiden: En prioritering af familien og mennesket på bekostning af det materielle. Vægtningen af postmaterielle værdier og holdninger til det enkelte menneskes frihed til selv at bestemme og tage ansvar for sig samt være medbestemmende er ligeledes tendenser i tiden, som kendetegner de yngre 37 Gundelach og Riis, 1992: De medtager ikke svarpersoner, der hverken er enig i udsagn A eller B, men det forrykker ikke det generelle billede. 38 Tabel 22. Hvor på en skala fra 1 til 10 vil de placere Dem selv? A. Det enkelte menneske burde have mere ansvar for at sørge for sig selv. B. Det offentlige burde have mere ansvar for at sikre, at der bliver sørget for alle? (Spm. 89). 38

39 og står i modsætning til de ældre, der værdsætter social lighed og statens rolle i ansvaret for den enkelte samt mere vægt på autoriteter, hvilket kan tolkes som en generationseffekt. Flertallet i alle tre generationer er imidlertid tilfredse med den balance, der er i det danske samfund i forholdet mellem enkeltindividets og statens ansvar for den enkelte. 39

40 8. Solidaritet med de ældre Udviklingen er gået i retning af, at folk får færre børn, og samtidig lever folk længere. Det indebærer, at kernefamilien er blevet smallere. Til gengæld er den nulevende slægt blevet udvidet og omfatter nu ikke blot tre generationer, men oftere fire og fem nulevende generationer (børn, forældre, bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre), og aldersafstanden mellem de ældste og de yngste i en slægt er øget betydeligt. 1. Solidaritet med egen familie I takt med disse ændringer er der sket forandringer i forholdet mellem generationerne, men det er et forholdsvis uudforsket område. Der er ingen tvivl om, at familien 39 er det område af livet, der står svarpersonerne i de tre generationer nærmest, men hvad indebærer denne hengivenhed? Omfatter den normen om, at man ubetinget skal respektere sine forældres autoritet gennem hele livet? Ligeledes, at man er parat til at hjælpe dem? - respekt for ens forældre Som tidligere omtalt viser undersøgelsen, at der var faldende tilslutningen til, at det er godt med mere respekt for autoriteter, jo yngre generationen er. Denne holdning får en anden og mere konkret udformning i spørgsmålet om respekt for ens forældre 40. Halvdelen af de ældre mod en tredjedel blandt de midaldrende og de yngre mener, at uanset hvordan ens forældre er, må man altid elske og respektere dem (51 %, 30 %, 32 %). De midaldrende og de yngre kan i modsætning hertil i højere grad tilslutte sig det mere refleksive udsagn, at det ikke er ens pligt at respektere og elske sine forældre, hvis de ikke har gjort sig fortjent til det gennem deres handlinger og meninger (37 %, 61 %, 62 %). Resten kan hverken tilslutte sig det ene eller det andet udsagn. 39 Tabel 10. Op.cit. 40 Tabel 18. Hvilke af disse udsagn er De mest enig i? A. Uanset hvordan ens forældre er, må man altid elske og respektere dem? B. Det er ikke ens pligt at respektere og elske sine forældre, hvis de ikke har gjort sig fortjent til den gennem deres handlinger og meninger. (Spm. 82). 40

41 Det er ikke muligt ud fra det foreliggende datamateriale at sige, hvilke normative forpligtelser, svarpersonerne forbinder med udtrykket respektere og elske forældre. Om de stærke følelser også indebærer, at man følger med i deres liv og bekymrer sig for dem og hjælper dem, når de har brug for det. Det nærmeste datamaterialet giver mulighed for at besvare dette spørgsmål, er personernes svar på, om de er bekymret for nærmeste families levestandard. - bekymret for nærmeste families levestandard Jo yngre generationen er, des mere bekymret er den for levestandarden i den nærmeste familie 41 (35 %, 43 %, 48 %). Familiebegrebet er imidlertid et tvetydigt begreb (Thomsen, 1992(1998):169). I nærværende undersøgelse tolkes begrebet nærmeste familie som slægtsfamilien i lige linje (voksne, ikke hjemmeboende børn og børnebørn, egne forældre, bedsteforældre etc.) samt søskende og deres kernefamilier, og adskiller sig dermed fra egen kernefamilien. Nærmeste familie omfatter således også de ældre i familien, men det er ikke muligt at udskille denne gruppe. Manglende bekymring viser, om svarpersonen er følelsesmæssige involveret i den nærmeste families ve og vel, og ikke noget om denne nærmeste families levestandard. Det eneste, man derfor med sikkerhed kan udlede af dette svarmønster, er, at stigende tendens til individualisering, jo yngre generationen er, øjensynlig ikke er forbundet med faldende bekymring for nærmeste familie. - parat til at gøre noget for at forbedre forholdene for nærmeste familie Det følelsesmæssige engagement i familiens levestand rækker ud over blot at være bekymret. De tre generationer er i høj grad parat til at gøre noget for at forbedre forholdene for den nærmeste familie 42 (83 %, 90 %, 92 %). De ældres svar kan tolkes som en realistisk vurdering af egne muligheder for at hjælpe og dermed som en aldringseffekt. Uafhængigt af, om der er grund til bekymring for den nærmeste familie levestandard, så er hver generation parat til at hjælpe den nærmeste familie, som jo blandt andet for de yngres vedkommende også omfatter generationerne før dem (forældre og 41 Tabel I hvor høj grad er De bekymret for levestandarden, når det gælder a. Deres nærmeste familie? (Spm. 113) 42 Tabel 25. Er De parat til at gøre noget for at forbedre forholdene for nedennævnte mennesker? a. Deres nærmeste familie? (Spm. 115) 41

42 bedsteforældre etc.), og for de midaldrende generationerne før og efter deres egen, og for de ældres vedkommende generationerne efter deres egen. Dette svarmønster kan tolkes som en udstrakt solidaritet mellem generationerne inden for svarpersonernes egen slægt. 2. Solidaritet med de ældre i landet I den aktuelle debat om velfærdsstatens fremtid indtager spørgsmålet om de ældre og især fremtidens ældre en central plads. Hvem er de ældre? Er det en kategori, som man bekymrer sig om, og som bør have hjælp? Og i givet fald: Hvilke begrundelser ligger bag denne holdning? De ældre i landet til forskel fra de ældre i den nærmeste familie er en sociale kategori, der består af anonyme medborgere, der har passeret folkepensionsalderen, og som ikke længere er på arbejdsmarkedet. De ældre er i dagligsproget fællesbetegnelse for de yngre ældre samt de gamle (80 år og derover). Den aktuelle debat viser også, at der i befolkningen er mange forskellige, til tider stereotype opfattelser af de ældre under ét, som ikke har hold i virkeligheden. Realiteterne er, at der er en stor spredning i denne generations indkomstforhold og boligforhold og dermed levestandard. Mange, der kun har folkepensionen at leve af, har trange kår. Det gælder ikke mindst ældre enlige kvinder (Thomsen, 1995). - bekymret for levestandarden blandt de ældre Alle tre generationer var bekymret for levestandarden blandt de ældre 43, men bekymringen var knapt så udbredt blandt de ældre selv som blandt de midaldrende og de yngre (72 %, 81 %, 80 %). Bekymringen for denne anonyme ældrekategori er langt større end generationernes bekymring for nærmeste familie, hvilket kan ses som et udtryk for, at der i alle tre generationer er en opfattelse af, at de ældres levestandard er et værdsat samfundsopgave, der appellerer til borgernes altruisme, og som ikke skal forstås som udtryk for interesse i deres nærmeste familiens vé og vel eller bekymring for deres egen levestandard, når de selv når de ældres rækker. 43 Tabel Op.cit. a. Ældre mennesker. (Spm. 114) 42

43 - parat til at gøre noget for de ældre Når det gælder om at gøre noget for at forbedre forholdene for de ældre, 44 så er generationerne i langt mindre grad parat til at gøre noget sammenlignet med, når det gælder ens nærmeste familie, hvilket kan ses som udtryk for en effekt af social afstand (60 %, 79 %, 62 %). Størst er villigheden blandt de midaldrende, der formodentlig vurderer, at den både har tid og kræfter til at yde en indsats, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig har de midaldrende deres egen pensionisttilværelse som fremtidsperspektiv og har gennem deres forældre erfaret, hvad alderdommen indebærer. Det giver dem et andet og mere direkte forhold til denne livsfase, end hvad de yngre har og formår at have som typisk småbørnsfamilier med andre presserende opgaver. På trods af, at det drejer sig om de ældres egen livsfase, så begrænser færre kræfter med årene og en aldringseffekt formodentlig de ældres villighed til at hjælpe andre ældre. Generelt set, kan den lavere parathed i alle tre generationer ses som udtryk for større social afstand til ældre i landet sammenlignet med de ældre i ens nærmeste familie og måske manglende viden om, hvad man konkret kunne gøre. Ligeledes, at man opfatter levestandarden blandt de ældre i landet som en opgave for velfærdsstaten og ikke for civilsamfundet, jfr. spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for det enkelte menneske. - begrundelse for at hjælpe de ældre Der kan være mange grunde til at gøre noget for de ældre i ens land 45. Nogle opfatter det som en meget stærk moralsk forpligtelse alt andet lige, eller de ser det som en måde at vise taknemmelighed over for den ældre generations indsat i samfundet. Andre vil det være naturligt som led i almindelig humanitær indstilling over nogle ældre medborgere, som de har sympati for. Endeligt kan der være mere pragmatiske ledetråde: Man ser de ældre som et samfundsproblem, som alle må forholde sig aktivt til. Eller at det på en eller anden måde kommer ens selv til gavn. De svarpersoner, der udtrykte, at de klart er parate til at gøre noget for at forbedre forholdene for de ældre, blev spurgt om deres egen begrundelse for at hjælpe de ældre. Desværre giver undersøgelsesmaterialet giver ingen mulighed for at belyse, hvad der er folks begrundelse for ikke at være parat til at gøre noget for at forbedre forholdene for de ældre i landet. Om det opfattes som alene velfærdsstatens opgave, eller om der er andre begrundelser. 44 Tabel 25. Op.cit. c. Ældre mennesker (Spm. 115) 45 Tabel 26. Der kan være mange grunde til at hjælpe ældre i ens land. Jeg vil nu læse nogle begrundelser og bede Dem fortælle mig, hvor godt det passer med Deres opfattelse (Spm. 116) 43

44 De ældres motivation er primært ledet af en sympati for de ældre - en ledetråd, hvis betydning aftager jo større aldersmæssig afstand, der er mellem generationerne (76 %, 65 %, 47 %). Den moralske forpligtelse er den primære begrundelse blandt de midaldrende og de yngre (56 %, 63 %, 54 %). Bort set fra, at flere af de ældre primært begrunder hjælpen med, at det er i samfundets interesse (62 %), og næsthyppigst, at det er, fordi de føler en moralsk forpligtelse til at hjælpe (56 %), så er der ingen nævneværdig forskel mellem de tre generations efterfølgende begrundelser - hverken i rangorden eller hyppigheden eller rangordenen -, at det er i samfundets interesse (62 %, 50 %, 44 %) eller egen interesse (55 %, 51 %, 42 %) at hjælpe, eller at de vil hjælpe for at kunne gøre noget til gengæld (49 %, 50 %, 48 %). Svarmønstret viser, at der er tale om en livsfaseeffekt. Det er først og fremmest sympati og dernæst moralsk forpligtelse, der er ledetråd for at hjælpe ældre, hvilket kan tolkes som, at det er aldersmæssigt nærhed (samme generation eller generationen før har indsigt og dermed sympati for de ældre) og traditionelle normer vedrørende slægtskabsnærhed (voksne børn hjælper egne forældre), der er styrende. De yngre er endnu ikke rykket op i de livsfaser, hvor hjælp til de ældre bliver et nærværende problem og en aktuel moralsk forpligtelse over for egne forældre. Sammenfatning af solidaritet med de ældre Der er intet, der tyder på manglende solidaritet hverken med de ældre i ens egen familie eller med de ældre i landet. I samtlige generationer opfattes det som en moralsk forpligtelse. Denne holdning kommer knapt så stærkt udtryk blandt de yngre, når det gælder de ældre i deres nærmeste familie, og det kan skyldes, at den endnu ikke er blevet aktuel for dem i forhold til deres forældre. Moralsk forpligtelser over for de ældre er tilsyneladende en grundlæggende norm, hvis aktualitet afhænger af personernes sociale og tidsmæssige nærhed til alderdommen. 44

45 9. Konklusion. De tre generationer og fremtidens ældre De tre generationer i undersøgelsen har haft vidt forskellige opvækstvilkår og befinder sig på undersøgelsestidspunktet i tre forskellige idealtypiske sociale livsfaser. De ældre (efterlønnerne) er folkepensionister og ikke længere erhvervsaktive. De er opvokset i gamle Danmark med dets klassebestemte skole- og erhvervsuddannelsesmønster samt traditionelle kønsrolle- og familieinstitution. Deres formelle uddannelse er mindre bogligt præget end de efterfølgende generationers. Generationen har været vidne til økonomiske op- og nedture samt et samfund under forandring fra et nøjsomt samfund til forbrugersamfund understøttet af en velfærdsstat, der i dag yder dem økonomisk sikkerhed i deres alderdom. De midaldrende (medvindsgenerationen) er stadig i de erhvervsaktive aldre og den fase af livet, hvor børnene ikke længere er hjemmeboende. Tilbagetrækningsårene er rykket nærmere. De tilhører den sidste generation, før skoleuddannelsessystemets blev reformeret til glæde og gavn for den opvoksende generation, men det økonomiske opsving fik indflydelse på generations erhvervsuddannelser. Også i privatlivet satte det økonomiske opsving og gunstige skatteregler sine spor. Toforsørgerfamilien blev almindeligt udbredt, og privathusholdningernes forbrug steg markant. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet blev en udfordring for traditionelle værdiopfattelser og forventninger til kønsroller og forholdet mellem generationer. 70ernes kulturrevolution har formodentlig været med til at præge denne generations værdier i ungdommen, og udbygningen af velfærdsstaten i de erhvervsaktive skabte år nogle optimistiske forventninger til tilbagetrækningsårene og alderdommen. De yngre (børnehavegenerationen) befinder sig i en fase af livet, hvor den daglige udfordring består i forene arbejdsliv og familieliv. De er født og vokset op i det nye Danmark under den fuldt udbyggede velfærdsstat med dens børneinstitutioner, og de tilhører den bedst uddannede generation af de tre generationer, hvad angår skole- og erhvervsuddannelsernes længde. Af samme grund er de forholdsvis sent trådt ind i arbejdslivet. Fattigfirsernes økonomiske nedtur og ændrede skatteregler har ikke givet denne generation den samme økonomiske medvind, som deres forældres generation fik, da den startede voksenlivet. Det efterfølgende årtis økonomiske opsving og optimisme blev 45

46 kortvarig og er i slutningen af 90erne afløst af økonomisk pessimisme og utryghed ved en konfliktfyldt verden. Selv om generationens egne tilbagetrækningsår og alderdommen er en fjern fremtid, så er denne fase af livet blevet nærværende gennem scenarier over en fremtid fyldt af risici. Disse generations- og livsfaseforskelle præger de tre generationers ressourcer og værdier. Undersøgelsen giver et billede af de tre generationer, der gennem det sociale netværk og selvvalgte fritidsaktiviteter alle er velintegreret i det sociale liv. Der er intet der tyder på, at aldring lægger en dæmper på aktivitetsniveauet eller -omfanget blandt de ældre, selv om der er en generationsforskel på oplevelsen af eget helbred og psykiske formåen. De ældre er formodentlige ikke svækket i samme grad som de gamle (80 år+). Ældredommen er ikke så stigmatiseret og virker ikke som en barriere mod at være integreret i det sociale liv. Den politiske interesse er moderat i alle tre generationer, let stigende, jo yngre generationerne er. De midaldrende har nogle politiske erfaringer gennem deres deltagelse i politiske protestaktiviteter i en periode af deres liv. Både de og de yngre har en langt mere positiv indstilling til at deltage i sådanne handlinger. Ligeledes adskiller disse to generationer sig fra de nuværende ældre ved at være mindre autoritetstro og fatalistiske og i højere grad at have tillid til, at det enkelte individ kan øve indflydelse på egen tilværelse. Set under ét så afspejler de tre generationers vision om det gode samfund nogle tendenser i tiden: En prioritering af familien og mennesket på bekostning af det materielle. Værdsættelse af postmaterielle værdier samt holdninger til det enkelte menneskes frihed til selv at bestemme og tage ansvar for sig selv samt at være medbestemmende er tendenser i tiden, som også findes hos de to yngre generationerne. I modsætning hertil værdsætter den ældre generation i højere grad social lighed og statens rolle i ansvaret for den enkelte samt mere vægt på autoriteter. Flertallet i alle tre generationer er imidlertid tilfredse med den balance, der er i det danske samfund i forholdet mellem enkeltindividets og statens ansvar for den enkelte. Trods disse generationsforskelle er der ingen nævneværdig forskel på de tre generationers solidaritet med de ældre i landet. Man kan således ikke tale om generationskløft eller konflikt på dette område. 46

47 Det samlede indtryk er, at de midaldrende og de yngre repræsenterer en ny type ældre, der lægger vægt på medindflydelse på egen tilværelse, og som er parate til at artikulere deres politiske interesser. Det indvarsler en ressourcestærk og aktiv ældrebefolkning i årene fremover, også når man tager i betragtning, at gerontologiske prognoser forudsiger længere levetid og en sundere ældrebefolkning. Sociale forandringer kan dog forrykke dette billede. Reformer inden for ældrepolitikken som f.eks. afskaffelse af efterlønsordningen og/eller ændring af pensionsalderen kan forlænge de erhvervsaktive år og udskyde alderdommen som social livsfase og dermed påvirke hele dette samspil mellem social livsfase og aldring. Set i denne sammenhæng repræsenterer indførelsen af efterlønnen i 1979 og en eventuel afskaffelse af denne ordning samt ændring i pensionsalderen et enestående makrosocialt eksperiment. 47

48 10. Diskussion Befolkningsaldring har indtil for få år siden ikke været noget, der optog borgerne i almindelighed. I dag diskuteres det bredt i befolkningen i forbindelse med velfærdssamfundets fremtid. Demografer og økonomer har rettet opmærksomheden mod, at befolkningsaldringen er en tikkende bombe under velfærdsstaten. Det stigende antal ældre vil medføre stigende udgifter til ældreområdet, der vil beslaglægge en stadig større del af BNP. Det kræver politiske prioriteringer og indgreb i form af reformer inden for hele det velfærdspolitiske område i en tid, hvor den økonomiske vækst efter sigende ikke kan finansiere de øgede udgifter til ældrepolitikken og social- og sundhedsområdet alt andet lige. Befolkningen har fået kendskab til problemstillingen gennem pressen. Også stereotype opfattelser af den nuværende og kommende ældregeneration er kommet til orde og har efterladt det indtryk, at der er tale om en ny leisure class, hvor mange er velhavende, bor på Solkysten 46i, spiller golf og ikke har behov for velfærdsstatens ydelser på ældreområdet. Dermed er kimen lagt til en generationskløft. Hvad vil befolkningsaldring betyde for den politiske proces i de nærmeste år? For de fleste drejer spørgsmålet om befolkningsaldring sig formodentlig om, hvad den stigende andel af ældrebefolkningen betyder for den enkelte dels som skatteborger, der skal finansiere de voksende udgifter til ældreområdet - muligvis på bekostning af andre områder - dels som kommende ældre, der ønsker at være sikker på, at velfærdsstaten også i fremtiden kan garantere de kommende ældre en tryg alderdom. For den enkelte borger er der tale om et ambivalent forhold til hele spørgsmålet om befolkningsaldringens økonomiske og politiske konsekvenser og velfærdsstatens fremtid. Ændringer inden for ældreområdet sker ikke over én nat. Det tager tid og kræver overgangsordninger. På langt sigt vil reformer ramme de yngre generationer. Spørgsmålet er, om de yngre i en 46 Temalørdag: Verdens dyreste generation, DR /

49 overgangsperiode vil være villig til at betale til de nuværende ældre og de nu midaldrende, kommende ældre, samtidig med, at de sparer op til egen alderdom og ikke får del i de nuværende pensions- og fratrædelsesordninger? De midaldrende vil med opmærksomhed følge ethvert reformforslag, der kunne betyde begrænsninger i nuværende ordninger og forringe deres vilkår som efterlønnere og pensionister. Det er formodentlig en udbredt holdning i denne generation, at den er i deres gode ret til at nyde, når den i så mange år har ydet i form af et langt arbejdsliv og skatter. De ældre har intet at miste eller tabe, og forudsætter man en vis konservatisme i holdninger og værdier med årene, så er der ingen stemmer at hente dér til reformpolitik. Langt hen ad vejen handler det om vælgerbefolkningens ressourcer og værdier samt tillid til det politiske system og stemmer ved folketingsvalg. Det er politikerne også klar over. De kommende ældres kollektive og individuelle politiske ressourcer og værdier De kommende ældres vigtigste ressource er, at der er mange af dem, og der bliver endnu flere I 2002 var 25 % af vælgerbefolkningen 60 år og derover, og tallet forventes at stige til 32 % i Der er således tale om, at folk i tilbagetræknings- og folkepensionsaldrene udgør en hastigt stigende andel af vælgerbefolkningen. Spørgsmålet er, hvilken politisk betydning det vil have de nærmeste år fremover. Kan kategorien overhovedet opfattes som en gruppe, der vil artikulere generationsspecifikke interesser og hvordan og hvor? På det kollektive plan uden for det formelle politiske system findes der frivillige interesseorganisationer og råd, der arbejder for de ældres vilkår i samfundet. Ældresagen (DaneAge Association) er en sådan interesseorganisation, der tæller mere end medlemmer 48. Ældresagen er neutral i parti-politisk og religiøs henseende, hvilket ikke er det samme som, at Ældresagen er upolitisk. Den er meget politisk i ældrepolitik og arbejder både på landsplan og lokalregionalt plan med ældrepolitik, udfører socialt og humanitært arbejde og repræsenterer en stor forbrugergruppe. Dens institutionalisering i den politiske beslutningsproces samt dens brug af pressen gør den til en betydningsfuld pressionsgruppe. De lovpligtige ældreråd i landets kommuner har også en vis indflydelse, idet de lokale myndigheder har pligt til at høre rådene i alle sager vedrørende de ældre. Der er i stigende 47 Danmarks Statistik. Befolkning og valg. 2002:11. 4.juli Table 7. Befolkningen i udvalgte aldre. Absolutte og relative tal (2002=100). Landsfremskrivningen Komitehåndbog for frivillige Ældresagen. 49

50 grad i ældrebefolkningen en opmærksomhed på de indflydelsesmuligheder, der ligger i denne kollektive interessevaretagelse samt i pressen. På individplanet er der tale om, at den nuværende ældregeneration er velintegreret i samfundet, men er knapt så engageret i politik og har både positive og negative ressourcer, hvad angår personlig styrke. Der er meget, der taler for, at de kommende ældre vil stå stærkere end de nuværende ældre. De er bedre uddannede, og både mænd og kvinder har med deres tilknytning til arbejdsmarkedet gennem det meste af voksenlivet en bred berøringsflade med samfundslivet. De vil leve længere og formodentlig også have et bedre helbred. Blandt de nuværende midaldrende, der er morgendagens ældre, er der flere, der har deltaget i politiske protestaktiviteter, og både de midaldrende og de yngre mener, at de har indflydelse på tilværelsen og går positivt ind for den enkelte menneskes deltagelse i politiske beslutninger. Hverken de midaldrende eller de yngre vil formodentlig holde sig tilbage fra at benytte sig af sådanne uformelle politiske handlinger. Man kan således kun vente en engageret og aktiv kommende ældrebefolkning, der er parat til at benytte forskellige kanaler til at artikulere deres interesser. Hvad angår de tre generationers værdier, så kan man forvente øget individualisering og kritisk refleksion, jo yngre generationen er. Specielt de midaldrende, kommende ældre udmærker sig ved i højere grad at være bærere af 68-oprøret holdninger. Når det drejer sig om spørgsmålet om holdninger til samfundets svage (syge og handicappede) samt til de ældre, er der ingen forskel på de tre generationer, og spørgsmålene om bekymring, villighed til hjælp samt begrundelse for at hjælpe afspejler ikke nogen generationskløft. Tvært imod kan man tolke svarmønstrene som en opbakning til, at man opfatter hjælp til de ældre i ens land som en vigtig og værdsat opgave for landet og dermed velfærdsstaten. Med andre ord: Man ønsker ikke at indskrænke dette grundprincip i den danske velfærdsstat. Solidaritet med de ældre i landet er ikke blot udtryk for altruisme, når spørgsmålet sammenkobles med velfærdsstatens fremtid. Det bliver i lige så høj grad et spørgsmål om egen risikofyldte fremtid som ældre. Billedet af denne fremtid skitseres af videnskaben og politikerne i forening. Fremtiden er på en helt ny og anderledes måde blevet nærværende og risikofyldt, og det taget vælgerne med i deres betragtninger og politiske adfærd. 50

51 - stemmeafgivning ved næste folketingsvalg I undersøgelsen indgik et spørgsmål om, hvad personerne ville stemme på, hvis der blev folketingsvalg i morgen 49. Ligeledes blev de spurgt om deres tillid til folketinget, som kan tolkes som udtryk for tillid til politikerne. I omstående grafiske fremstilling (Fig. 2) er partierne rangordnet på en fordelingspolitiske skala 50 gående fra den yderste venstrefløj (Enh, SF, Rød-grønne), til den moderate venstrefløj (S) og over midten i dansk politik (den parlamentariske midtergruppe bestående af de små partier R, CD, KrF) og til højrefløjens populistiske partier (DF, Frp) samt de borgerlige partier (V, K). De ældre står delt mellem på den ene side en støtte til det store regeringsbærende parti, socialdemokratiet (29 %) samt de små midterpartier (10 %) og på den anden side en stærk markering af en ren borgerlig partipolitisk holdning (51 %). De midaldrende er i langt højere grad end de to andre generationer at finde til venstre for midten af dansk politik, idet 28 % vil stemme på socialdemokratiet og 26 % på de socialistiske partier. De tilhører den af de tre generationer, der har flest stemmer til den yderste venstrefløj. Tilslutningen til socialdemokratiet (10 %) er væsentligt mindre blandt de yngre end blandt de ældre og midaldrende til fordel for nogen støtte til partierne på den yderste venstrefløj (15 %) og midten i dansk politik (18 %), men over halvdelen af de yngre befinder sig til højre for midten i dansk politik, og 53 % vil stemme på de to borgerlige partier, Venstre og Konservative. Tilslutninger til de to populistiske partier på højrefløjen er ikke stor, men størst blandt de ældre (7 %, 3 %, 4 %). Det samlede indtryk er, at de partipolitiske holdninger i den første generation af de kommende ældre går i mere socialistisk retning, men de den efterfølgende generation i højere grad hylder de liberale politiske ideer. Dette stemmer ganske godt overens med personernes svar på spørgsmålet, om de opfatter sig selv som venstreorienterede eller højreorienterede, når det drejer sig om politik, samt deres syn på ansvaret for det enkelte menneske. 49 Tabel 27. Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvilket parti ville De så stemme på? Hvilket parti tiltaler dem mest? (kun ét svar) (Spm. 107) 50 Borre, Ole, 2002: Partierne er placeret på grundlag af deres vælgeres gennemsnitlige politiske sagsorienteringer, som de fremgik af data fra interviewundersøgelsen foretaget ved folketingsvalget i

52 Fig. 2. De ældres, de midaldrendes og de yngre stemmeafgivning ved næste valg. Pct. tal. Fig.2.a. De ældres partivalg ved næste folketingsvalg 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enh, SF S R,CD,KrF DF, Frp V, K Fig 2.b. De midaldrendes partistemme ved næste folketingsvalg 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enh, SF S R,CD,KrF DF, Frp V, K Fig. 2.c. De yngres partistemme ved næste folketingsvalg 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enh, SF S R,CD,KrF DF, Frp V, K 52

53 - tillid til folketinget Folketinget er den samfundsinstitution, som mange ser som den centrale politiske aktør, når det gælder den nutidige og fremtidige velfærdsstats udformning. Tilliden til folketinget 51 (51 %, 51 %, 44 %) er moderat hos alle tre generationer og lavest blandt de yngre. Manglende tillid eller tillidsbrud kan meget vel i en konkret sag forrykke det politiske landskab. Tilliden til det politiske parti, man stemmer på, er ikke ubetinget, og stemmeafgivningen ikke traditionsbunden og uforanderlig. - det politiske system en barriere for reformforsøg? Det gør det nye politiske spørgsmål om velfærdsstatens fremtid set i lyset af befolkningsaldring til en vanskelig udfordring for det politiske system, hvilket det efterfølgende folketingsvalg i 2001 blev et eksempel på. Halvandet år efter interviewtidspunktet blev der folketingsvalg, hvor regeringen under socialdemokratiets ledelse tabte valget. Dette skete formodentlig, fordi vælgerne følte, at deres tillid til partiet var blev svækket, da partiet mod forsikring om ikke at ville røre ved efterlønnen, alligevel varslede forringelser i denne ordning. I en nedskæringsperiode virker en gang vedtagne love konserverede på det eksisterende og får konsekvenser for reformforsøg. Det politiske system bliver således selv en barriere for reformforsøg. 51 Tabel 28. Hvor stor tillid har De til hver af de følgende institutioner. a. Folketinget? (Spm. 92) 53

54 Litteratur Andersen, Dines /Appeldorn, Alice (1995). Tiden efter tres, SFI rapport 95:9, København 1995 Boll Hansen, Eigil & Platz, Merete (1995). De åriges levekår. AKF og SFI. SFIs rapport nr. 95: Borre, Ole (1989). Nye tider nye ældre. Politik. EGV-Fondens Fremtidsstudier. Kbh Borre, Ole (2002). Partivalg, politiske værdier og livsverdenens værdier. Kap. 8 i: Gundelach, P. (red.). Danskernes Værdier København: Hans Reitzels Forlag 2002 Bunnage, David, De unge ældre i 1990 erne. Socialforskningsinstituttet 96:18, København Gundelach, Peter og Riis, Ole (1992). Danskernes Værdier. Forlaget Sociologi, København Gundelach, Peter (red.), Danskernes værdier Hans Reitzels Forlag, København Thomsen, Kirsten (1995). "Gender differences in poverty among single people in Denmark", I: Social Indicators Research, 35:53-69, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht. Thomsen, Kirsten (1992 og 1998). Familie og livsfaser. Kap. 9 i: Heine Andersen (red.). SOCIO- LOGI en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag. København, Venturelli Christensen, Patrizia (2002). Arbejdsrelaterede værdier og holdninger. Kap. 5 i Gundelach, Peter (red.), 2002, op.cit. 54

55 Datamaterialet fra den danske del af Værdiundersøgelsen Statistisk Årbog Danmarks Statistik. Fig. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 2001 Danmarks Statistik. Befolkning og valg 2002: juli 2002, tabel 7. Landfremskrivning Temalørdag: Verdens dyreste generation, DR / (Arkiv: Samfund, debat og forbrug). 55

56 Tabelbilag til De ældre, de midaldrende og de yngre. En undersøgelse af tre kohorter af nuværende og kommende ældre. 56

57 Tabel 1. De ældre, de midaldrende og de yngre. Livsfaser i historisk tid (årstal). De tre generationer (alder i 1999) Årstal Efterlønnerne De ældre Født Medvindsgenerationen De midaldrende Født Institutionsbørnene De yngre Født år barndommen år læreårene år ungdom - 4 år og etableringsårene barndom år 8-14 år etableringsårene læreårene år år 2-8 år karriereårene ungdommen barndommen år år år midaldringens år etableringsårene læreårene år år år tilbagetrækningsårenene karriereårene ungdommen år år år folkepensionsalderen midaldringens år etableringsårene år år år tilbagetrækningsårenene karriereårene år år år folkepensionsalderen midaldringens år år år år tilbagetrækningsårenene år år år folkepensionsalderen * Alderskolonnerne i hver generation angiver den alder, som henholdsvis de yngste og de ældste havde det pågældende årstal. Ud for hver aldersinterval er angivet tilnærmelsesvis den livsfase, som generationen typisk befandt sig i ved starten af det pågældende årstal. 57

58 Tabel 2. Tre generationer fordelt på køn. Pct.tal. Køn 3 generationer n=400 Mand Kvinde Total De ældre (67-79 år) n= % 57 % De midaldrende (47-53 år) n= % 56 % De yngre (31-37 år) 47 % 53 % n=153 Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 44,10. Asymp.Sig. (2-sided):,789 Tabel 3. Hvilken skoleuddannelse har De? (Spm. 12) Skoleuddannelsen delt i tre kategorier. 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Skoleuddannelsen delt i tre kategorier: Ikke gennemført grundskoleeksamen Gennemført med grundskoleeksamen Gennemført gymnasium eller HF Total De ældre (67-79 år) n= % % % -4.2 De midaldrende (47-53 år) n= % % % -1.8 De yngre (31-37 år) 2 % 59 % 39 % n= Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 23,32. Asymp.Sig. (2-sided):,000 58

59 Tabel 4. Hvilken erhvervsuddannelse har De gennemført/er De i gang med? (Spm. 14) IPs erhvervsuddannelse delt i 5 kategorier. 3 generationer. Pct. tal. IPs erhvervsuddannelse delt i 5 kategorier: 3 generationer Ingen erhverv. uddannelse Faglig uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Total De ældre (67-79 år) 46 % 34 % 7 % 8 % 4 % n= De midaldrende (47-53 år) n= % %.1 7 %.3 30 %.9 9 % -.1 De yngre (31-37 år) 17 % 28 % 6 % 37 % 12 % n= Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,61. Asymp.Sig. (2-sided):,

60 Tabel 5.1. Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget, ud over bijob? (Spm. 19) IP erhvervsmæssigt beskæftiget. 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Er IP erhvervsmæssigt beskæftiget? Total Ja Nej De ældre (67-79 år) 4 % 96 % n= De midaldrende (47-53 år) 77 % 24 % n= De yngre (31-37 år) 86 % 14 % n= Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 36,22. Asymp.Sig. (2-sided):,000 Tabel 5.2. IPs erhvervsmæssige beskæftigelse fordelt på 5 stillingskategorier. (Spm. 19) 3 generationer. Pct. tal. IPs erhvervsmæssige beskæftigelse stillingskategorier 3 generationer Lønmodtager >30 timer pr. uge Ja, Lønmodtager <30 timer pr. uge Selvstændig Nej, Efterlønner, førtidspensionist, folkepensionist Andet* Total De ældre (67-79 år) 1 % 1 % 2 % 94 % 2 % n= De midaldrende (47-53 år) n= % %.7 5 % % %.5 De yngre (31-37 år) 78 % 4 % 3 % <1 % 14 % n= * Hjemmegående, studerende, arbejdsløs, andet. Pearson Chi-Square: 4 cells (26,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,19. Asymp.Sig. (2-sided):,

61 Tabel 5.3. IPs erhvervsmæssige beskæftigelse 5 fordelt stillingskategorier. (Spm. 19) 3 generationer og køn. Pct. tal. IPs erhvervsmæssige beskæftigelse 3 generationer Lønmodtager >30 timer pr. uge Ja, Lønmodtager <30 timer pr. uge Selvstændig Nej, Efterlønner, førtidspensionist, folkepensionist Andet Total a. De ældre (67-79 år): Mænd Kvinder 2 % 0 % 0 % 2 % 5 % 0 % 93 % 95 % 0 % 4 % M 42; K:56; n= / /.9 1.6/ /.4-1.2/1.2 b. De midaldrende (47-53 år): Mænd Kvinder 77 % 60 % 0 % 7 % 6 % 4 % 9 % 16 % 8 % 13 % M: 66: K: 83; n= / /2.2.7/ / /1.1 c. De yngre (31-37 år) Mænd Kvinder 89 % 69 % 0 % 7 % 4 % 3 % 0 % 1 % 7 % 20 % M: 72; K: 81; n= / /2.4.6/ /.9-2.3/2.3 Hjemmegående, studerende, arbejdsløs, andet. Adjusted residual: Mænd/Kvinder Pearson Chi-Square: a. 8 cells (80,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,43. Asymp.Sig. (2-sided):,181 b. 4 cells (40,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,66. Asymp.Sig. (2-sided):,057 c. 6 cells (80,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,47. Asymp.Sig. (2-sided):,011 61

62 Tabel 6. Lever De i fast parforhold? Ja/Nej. (Spm. 3). Er De gift med Deres partner? Ja/Nej. (Spm. 4). Har De nogensinde levet i et fast parforhold, uden at være gift? Ja/Nej. (Spm. 5). 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer JA Lever i fast parforhold: Er gift med partner. Har tidligere levet i fast parforhold uden at være gift. De ældre (67-79 år) 55 % 94 % 19 % n= De midaldrende (47-53 år) 77 % 87 % 42 % n= De yngre (31-37 år) 80 % 67 % 64 % n= Pearson Chi-Square: Lever i fast parforhold: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 26,71. Asymp.Sig. (2-sided):,000 Er gift med partner: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 10,76. Asymp.Sig. (2-sided):,000 Har tidligere været gift med partner 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 44,10. Asymp.Sig. (2-sided):,000 62

63 Tabel 7. Hvad er Deres nuværende formelle civilstand? (Spm. 6) 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer IPs nuværende formelle civilstand Gift Enke/enkemand Skilt/separeret Aldrig gift Total De ældre (67-79 år) 52 % 26 % 15 % 7 % n= De midaldrende (47-53 år) 68 % 3 % 20 % 9 % n= De yngre (31-37 år) 54 % <1 % 7 % 39 % n= Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,60. Asymp.Sig. (2-sided):, Tabel 8. Hvor mange børn har De selv fået? (Spm. 8) 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer IP har selv: Ingen børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn Total De ældre (67-79 år) 10 % 9 % 34 % 47 % n= De midaldrende (47-53 år) 10 % 18 % 48 % 24 % n= De yngre (31-37 år) 24 % 24 % 35 % 17 % n= Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 15,19. Asymp.Sig. (2-sided):,

64 Tabel 9. Hvor mange mennesker bor der i husstanden, inklusive Dem selv i alderen <18 år, år, 5-12 år, 0-4 år? (Spm. 10). 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer IP boede i husstand* med 1 eller flere børn i alderen: a år b år c. 0 4 år IP boede i husstande uden børn under 18 år Total De ældre (67-79 år) n= 98 0 % % % -5.6? De midaldrende (47-53 år) n= % % % %? De yngre (31-37 år) 10 % 44 % 52 % 6 %? n= * I tabellen er alderskategorien >18 år og dermed svarpersonen selv er udeladt. Tabellen viser antal svarpersoner, der angav, at der var barn/børn i den pågældende aldersgruppe i deres egen husstand, og således den typiske barnealder i de husstande, hvor der var børn under 18 år i hver af de 3 generationer. Pearson Chi-Square: a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 10,07. Asymp.Sig. (2-sided):,000 b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 19,40. Asymp.Sig. (2-sided):,000 c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,39. Asymp.Sig. (2-sided):,000 64

65 Tabel 10. Hvor vigtige er hvert af de følgende områder i Deres liv? (Spm. 36) Meget vigtigt/ret vigtigt vs. Ikke ret vigtigt/slet ikke vigtigt. 3 generationer. Pct. tal. Meget eller ret vigtige områder i IPs liv: De ældre De midaldrende De yngre Arbejde 66 % 89 % 90 % n= b. Familien 97 % 98 % 99 % n= c. Venner og bekendte 93 % 92 % 97 % n= d. Fritid 82 % 90 % 92 % n= e. Politik 46 % 52 % 34 % n= f. Religion n= % % a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 15,43. Asymp.Sig. (2-sided):,000. b. 3 cells (50,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,96. Asymp.Sig. (2-sided):,626. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 5,83. Asymp.Sig. (2-sided):,184. d. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is10,37. Asymp.Sig. (2-sided):,039. e. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 42,74. Asymp.Sig. (2-sided):,008. f. 6 cells (66,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 26,67. Asymp.Sig. (2-sided):, %

66 Tabel 11. Hvor ofte foretager De Dem følgende aktiviteter (Spm. 41) Hver eller næsten hver uge/1-2 gange om måneden vs. Få gange om året/aldrig. Har ingen eller er ikke medlem. 3 generationer. Pct. tal Tabel Hvor ofte foretager De Dem følgende aktiviteter (Spm. 41) Har ingen venner eller arbejdskolleger eller er ikke medlem. 3 generationer. Pct. tal Har ingen venner eller arbejdskolleger eller er ikke medlem: De ældre De midaldrende De yngre a. Har ingen venner 1 % <1 % 0 % n= b. Har ingen arbejdskolleger 50 % 10 % 6 % n= c. Er ikke medlem af kirke el.lign. 4 % 3 % 2 % n= d. Er ikke medlem af klub eller forening n= % a. 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 0,49. Asymp.Sig. (2-sided):,041. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 17,54. Asymp.Sig. (2-sided):,000. c. 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,68. Asymp.Sig. (2-sided):,167. d. 0 cells (66,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,37. Asymp.Sig. (2-sided):, % %

67 Tabel 11.1.a. Hvor ofte er De sammen med venner? 3 generationer. Pct.tal. Hvor ofte sammen med venner? 3 generationer 1 gang om måneden eller oftere Få gange om året eller aldrig Har ingen venner Total De ældre n= % 17 % 1 % De midaldrende n= % 13 % <1 % De yngre 94 % 6 % 0 % n=153 Pearson Chi-Square: 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,49. Asymp.Sig. (2-sided):,041 Tabel 11.1.b. Hvor ofte er De sammen med arbejdskolleger. 3 generationer. Pct. tal. Hvor ofte sammen med arbejdskolleger? 3 generationer 1 gang om måneden eller oftere Få gange om året eller aldrig Har ingen arbejdskolleger Total De ældre n= 96 8 % 42 % 50 % De midaldrende n= % 59 % 10 % De yngre 36 % 58 % 6 % n=151 Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 17,54. Asymp.Sig. (2-sided):,000 67

68 Tabel 11.1.c. Hvor ofte er De sammen med mennesker i kirke el.lign.?3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Hvor ofte sammen med mennesker i kirke el. lign.? 1 gang om måneden eller oftere Få gange om året eller aldrig Er ikke medlem Total De ældre n= % 82 % 4 % De midaldrende n= % 88 % 3 % De yngre 6 % 92 % 2 % n=153 Pearson Chi-Square: 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,68. Asymp.Sig. (2-sided):,167 Tabel 11.1.d. Hvor ofte er De sammen med mennesker i klubber el. foreninger? 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Hvor ofte sammen med mennesker i klubber el. foreninger? 1 gang om måneden eller oftere Få gange om året eller aldrig Er ikke medlem Total De ældre n= % 33 % 11 % De midaldrende N= % 44 % 4 % De yngre 56 % 39 % 6 % N=153 Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,37. Asymp.Sig. (2-sided):,141 68

69 Tabel Hvor ofte foretager De Dem følgende aktiviteter (Spm. 41) Hver eller næsten hver uge/1-2 gange om måneden vs. Få gange om året/aldrig. 3 generationer. Pct. tal IP har venner/arbejdskolleger/er medlem og er sammen 1 gang om måneden eller oftere med: De ældre De midaldrende De yngre a. Venner 83 % 88 % 94 % n= b. Arbejdskolleger 17 % 35 % 39 % n= c. Mennesker i kirke el.lign. 15 % 10 % 6 % n= d. Mennesker i klubber el. foreninger n= % % -1.2 a. 03 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 10,97. Asymp.Sig. (2-sided):,014. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 16,25. Asymp.Sig. (2-sided):,019. c. 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is8,89. Asymp.Sig. (2-sided):,066. d. 0 cells (66,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 36,29. Asymp.Sig. (2-sided):, %.2 69

70 Tabel 12. Her følger nu en liste med forskellige foreninger, grupper og lignende. Vær venlig at sige mig A. Hvilke De tilhører af disse foreninger. (Spm. 40) Liste med forskellige foreninger, grupper og lignende, som IP tilhører. Rangordnet efter typiske procenttal og fordelt på de ældre, de midaldrende og de yngre. De ældre n = 98 De midaldrende n = 147 De yngre n = % tilhørte ingen af de nedennævnte forening* 10 % tilhørte ingen af de nedennævnte forening 9 % tilhørte ingen af de nedennævnte forening 76 % tilhørte én eller flere af nedennævnte: n = % tilhørte én eller flere af nedennævnte: n = % tilhørte én eller flere af nedennævnte: n = Socialt arbejde a 26 % Fagforening 74 % Fagforening 77 % 2 Religiøs forening b 24 Sportsforening 33 % Sportsforening 39 % % 3 Uddannelse, kunst c 22 % Uddannelse, kunst o.l. 22 % Uddannelse, kunst o.l 19 % 4 Sportsforening d 20 % Faglig forening 19 % Religiøs forening 17 % 5 Naturbeskyttelse e 20 % Naturbeskyttelse 19 % Naturbeskyttelse 13 % 6 Fagforening f 18 % Religiøs forening 10 % Faglig forening 11 % 7 Faglig forening g 14 % Ungdomsforening 9 % Beboerforening 10 % 8 Beboerforening h 10 % Socialt arbejde 8 % Ungdomsforening 8 % 9 Politisk forening i 10 Politisk forening 8 Menneskerettigheder 4 % % % 10 Ungdomsforening j 5 % Beboerforening 7 % Politisk forening 5 % 11 Sundhedsforening % k 4 Menneskerettigheder 6 % Sundhedsforening 3 % 12 Menneskerettigheder l 4 % Sundhedsforening 4 Kvindegruppe 3 % % 13 Kvindegruppe m 3 % Kvindegruppe 2 % Socialt arbejde 2 % 14 Fredsbevarende gruppe n 0 Fredsbevarende gruppe <1 Fredsbevarende gruppe 0 % % % 15 Andre grupper o 35 % Andre grupper 14 % Andre grupper 12 % 70

71 Asymp.Sig. (2-sided): *:,001. a:,000; b:,022; c:,777; d:,022; e:,280; f:,000; g:,157; h:,615; i:,439; j:,630; k:,878 ; l:,743; m:,951; n:,445; o:,

72 Tabel 13. Når De er sammen med Deres venner, sker det så ofte, nu og da eller aldrig, at De taler om politiske forhold? (Spm. 37) 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Taler om politiske forhold med venner: Ofte Nu og da Aldrig Total De ældre 22 % 43 % 35 % n= De midaldrende 36 % 47 % 17 % n= De yngre 24 % 62 % 14 % n= cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 19,69. Asymp.Sig. (2-sided):,000 72

73 Tabel 14. Jeg beder Dem fortælle mig, om De nogensinde har deltaget i nogen af disse handlinger, om det kunne tænkes, at De ville deltage i sådanne, eller om De aldrig ville deltage i sådanne handlinger? (Spm. 86A) Tabel IP har deltaget i nævnte protesthandlinger. 3 generationer. Pct. tal. Har deltaget i: 3 generationer Underskriftindsamling a Boykot b Lovlig demonstration c Overenskomststridige strejker d Besættelse af bygninger el. fabrikker e De ældre 45 % 16 % 18 % 19 % 0 % n= De midaldrende 63 % 26 % 35 % 25 % 3 % n= De yngre 56 % 24 % 29 % 24 % n= Tabel 14a og b - Pearson Chi-Square: a: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 18,07. Asymp.Sig. (2-sided):,000 b.0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,28. Asymp.Sig. (2-sided):,000 c: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 26,27. Asymp.Sig. (2-sided):,000 d: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,95. Asymp.Sig. (2-sided):,000 e: 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,15. Asymp.Sig. (2-sided):,016 3 %.4 73

74 Tabel IP ville aldrig deltage i nævnte protesthandlinger. 3 generationer. Pct. tal. Ville aldrig deltage i: 3 generationer Underskrift- Indsamling a Boykot b Lovlig demonstration c Overenskomst stridige strejker d Besættelse af bygninger el. fabrikker e De ældre 42 % 70 % 63 % 72 % 97 % n= De midaldrende 14 % 36 % 31 % 50 % 82 % n= De yngre 14 % 30 % 22 % 42 % n= Tabel 14a og b - Pearson Chi-Square: a: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 18,07. Asymp.Sig. (2-sided):,000 b.0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,28. Asymp.Sig. (2-sided):,000 c: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 26,27. Asymp.Sig. (2-sided):,000 d: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,95. Asymp.Sig. (2-sided):,000 e: 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,15. Asymp.Sig. (2-sided):, %.0 74

75 Tabel 15. Alt taget i betragtning hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet 1 betyder meget utilfreds og 10 betyder meget tilfreds? (Spm. 45). 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Utilfreds eller tilfreds med livet alt i alt Utilfreds med Livet (Skalaværdi 1-6) Tilfreds med livet (Skalaværdi 7-10) Total De ældre 25 % 76 % n= De midaldrende 20 % 80 % n= De yngre 7 % 93 % n= cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 15,76. Asymp.Sig. (2-sided):,000. Utilfreds eller tilfreds med livet alt i alt 3 generationer Utilfreds med Livet (Skalaværdi 1-3) Utilfreds/tilfreds med livet (Skalaværdi 4-7) Tilfreds med livet (Skalaværdi 8-10) De ældre 5 % 26 % 69 % n= De midaldrende 2 % 25 % 73 % n= De yngre 1 % 13 % 86 % n= cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,46. Asymp.Sig. (2-sided):,

76 Tabel 16. Mener De, at Deres nuværende helbredstilstand i almindelighed er: Meget god, God, Nogenlunde, Dårlig eller Meget dårlig? (Spm. 118) 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Nuværende helbredstilstand er: Meget god eller god Nogenlunde Dårlig eller meget dårlig Total De ældre 60 % 32 % 8 % n= De midaldrende 74 % 19 % 7 % n= De yngre 88 % 13 % 0 % n= cells (11,1%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,25. Asymp.Sig. (2-sided):,

77 Tabel 17. Nogle mener, at de har det fulde herredømme over den måde, deres tilværelse udvikler sig på, mens andre føler, at deres handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går dem. Hvor på skalaen vil de placere Dem selv, når 1 betyder overhovedet ingen indflydelse og 10 betyder overordentlig megen indflydelse? (Spm. 44). 3 generationer. Pct. tal. Følelse af indflydelse på egen tilværelse 3 generationer Følelse af ingen indflydelse (skalaværdi 1-4) Følelse af til en vis grad ingen eller nogen indflydelse (skalaværdi 5-6) Følelse af megen indflydelse (skalaværdi 7-10) Total De ældre n= 95 8 %.7 37 % % -3.5 De midaldrende n=146 8 %.8 25 %.3 67 % -.7 De yngre 5 % 15 % 80 % n= cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,51. Asymp.Sig. (2-sided):,

78 Tabel 18. Der tales for tiden meget om, hvilke mål landet skal stræbe efter de næste ti år. På dette kort er der angivet nogle af de emner, som forskellige mennesker mener skal prioriteres højest. Hvis De skulle vælge én af tingene på kortet, hvad synes De så er det vigtigste? Og hvad er det næstvigtigste? (Spm. 90). 3 generationer. Pct. tal. Tabel 18.1 Vigtigste mål for landet at stræbe efter de næste ti år. 3 generationer Pct. tal. Vigtigst at landet stræber efter: 3 generationer At opretholde lov og orden i landet At lade folk bestemme mere i vigtige regerings- beslutninger At bekæmpe stigende priser At beskytte ytrings- friheden Total De ældre 78 % 6 % 2 % 14 % n= De midaldrende 52 % 13 % 3 % 32 % n= De yngre 56 % 25 % 1 % 17 % n= cells (25,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,93. Asymp.Sig. (2-sided):,

79 Tabel Næstvigtigste mål for landet at stræbe efter de næste ti år. 3 generationer Pct. tal. Næstvigtigst, at landet stræber efter: 3 generationer At opretholde lov og orden i landet At lade folk bestemme mere i vigtige regerings- beslutninger At bekæmpe stigende priser At beskytte ytringsfriheden Total De ældre n= % % %.2 50 % 2.0 De midaldrende 25 % 32 % 7 % 36 % n= De yngre 23 % 28 % 9 % n= cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,54. Asymp.Sig. (2-sided):, %

80 Tabel 19. Jeg læser en række ændringer i vores levevis, der kunne indtræde inden for en overskuelig fremtid. Er disse ændringer efter Deres mening gode eller dårlige, eller er de ligegyldige? (Spm. 91). Tabel De tre generationers positive holdning til mulige ændringer ind en for en overskuelig fremtid. 3 generationer. Pct. tal IP mener, at det er godt, De ældre De midaldrende De yngre a. At der lægges mindre vægt på penge og materielle goder n= %.2 74 % % -1.3 b. At der lægges mindre vægt på arbejdet 21 % 28 % 51 % n= c. At der lægges mere vægt på den teknologiske udvikling n= % % % 2.2 d. At der lægges mere vægt på det enkelte menneskes udvikling n= % % % 1.6 e. At der vises mere respekt for autoriteter 48 % 35 % 36 % n= f. At der lægges mere vægt på familielivet 98 % 98 % 99 % n= g. At der lægges mere vægt på en enklere og mere naturlig livsstil n= %.6 89 % % -2.4 h. At der gives mere magt til lokale myndigheder 34 % 44 % 52 % n= a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 10,39. Asymp.Sig. (2-sided):,319. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,61. Asymp.Sig. (2-sided):,000. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,85. Asymp.Sig. (2-sided):,176. d. 6 cells (66,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,11. Asymp.Sig. (2-sided):,424. e. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,

81 Asymp.Sig. (2-sided):,024. f. 6 cells (66,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is,24. Asymp.Sig. (2-sided):,466. g. 3 cells (33,3%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,42. Asymp.Sig. (2-sided):,171. h. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 16,41. Asymp.Sig. (2-sided):,

82 Tabel 20. Når det drejer sig om politik, taler man om venstreorienteret og højreorienteret. Hvor på denne skala vil De placere Dem selv, hvis 1 betyder venstreorienteret og 10 betyder højreorienteret? (Spm. 88). 3 generationer. 3 skalaværdier. Pct. tal. IPs selvplacering på venstre-højre skala 3 generationer Venstreorienteret (Skalaværdi 1-3) Venstre/højre orienteret (Skalaværdi 4-7) Højreorienteret (Skalaværdi 8-10) Total De ældre 8 % 62 % 31 % n= De midaldrende 31 % 58 % 11 % n= De yngre 11 % 72 % 16 % n= cells (0,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 16,22. Asymp.Sig. (2-sided):,

83 Tabel 21. Hvilket af disse to udsagn dækker bedst Deres opfattelse? (Spm. 87) A. Både frihed og lighed er væsentlige. Men stod jeg over for at skulle vælge mellem frihed og lighed, ville jeg nok anse den personlige frihed for vigtigst, altså frihed for alle til at udvikle sig uden hindring. B. Der er ingen tvivl om, at frihed og lighed er væsentlige, men stod jeg over for at skulle vælge mellem frihed og lighed, ville valget nok være lighed, altså lige muligheder og ikke så store sociale skel. Valg mellem A. frihed og B. social lighed 3 generationer Enig i udsagn A. personlig frihed er vigtigst Enig i udsagn B. social lighed er vigtigst Hverken enig i udsagn A eller B Total De ældre 65 % 31 % 4 % n= De midaldrende 65 % 27 % 8 % n= De yngre 80 % 20 % <1 % n= cells (11,1%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,50. Asymp.Sig. (2-sided):,005 83

84 Tabel 22. Jeg vil gerne have Deres mening om nogle vigtige politiske emner. Hvor på en skala fra 1 til 10 vil De placere Dem selv? A. Det enkelte menneske burde have mere ansvar for at sørge for sig selv. B. Det offentlige burde have mere ansvar for at sikre, at der bliver sørget for alle? (Spm. 89). 3 generationer. Pct. tal. Mening om det enkelte menneskes ansvar versus det offentliges ansvar 3 generationer Enig i, at det enkelte menneske burde have mere ansvar for at sørge for sig selv Hverken enig eller uenig i udsagnene Enig i, at det offentlige burde have mere ansvar for at sikre, at der bliver sørget for alle (skalaværdi 1-3) (skalaværdi 4-7) (skalaværdi 8-10) Total De ældre 32 % 59 % 9 % n= De midaldrende 35 % 54 % 11 % n= De yngre 41 % 55 % 5 % n= cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,27. Asymp.Sig. (2-sided):,

85 Tabel 23. Hvilke af disse to udsagn er De mest enig i? A. Uanset hvordan ens forældre er, må man altid elske og respektere dem? B. Det er ikke ens pligt at respektere og elske sine forældre, hvis de ikke har gjort sig fortjent til den gennem deres handlinger og meninger. (Spm. 82) 3 generationer. Pct. tal. 3 generationer Respektere forældre Mest enig i udsagn A Mest enig i udsagn B Ingen af delene Total De ældre (67-79 år) n= % % % 1.7 De midaldrende (47-53 år) n= % % % -.1 De yngre (31-37 år) 32 % 62 % 6 % n= Pearson Chi-Square: 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,93. Asymp.Sig. (2-sided):,001 85

86 Tabel 24. I hvor høj grad er De bekymret for levestandarden, når det gælder: (Spm. 113 og 114). I høj grad, en hel del, til en vis grad, ikke særligt meget, slet ikke. 3 generationer. Pct. tal. Tabel IPs bekymring for levestandarden for følgende grupper. 3 generationer. Pct. tal Dikotomiserede svar: I høj grad, En hel del, Til en vis grad/ikke særlig meget, slet ikke. IP er i høj grad, en hel del eller til en vis grad bekym- De ældre De midald- De yngre ret for levestandarden, når det gælder: rende a. Deres nærmeste familie? 35 % 43 % 48 % n= b. Folk i nabolaget? 18 % 29 % 34 % n= c. Folk i det område, De bor i? n= % %.4 28 %.4 d. Deres landsmænd? 33 % 36 % 32 % n= e. Europæerne? 41 % 42 % 35 % n= f. Menneskeheden? 65 % 74 % 70 % n= a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 40,89. Asymp.Sig. (2-sided):,108. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 25,67. Asymp.Sig. (2-sided):,022. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 24,16. Asymp.Sig. (2-sided):,693. d. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 30,31. Asymp.Sig. (2-sided):,710. e. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 34,09. Asymp.Sig. (2-sided):,418. f. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 26,40. Asymp.Sig. (2-sided):,

87 Tabel IPs bekymring for levestandarden her i landet for udvalgte grupper 3 generationer. Pct. tal. Dikotomiserede svar: I høj grad, En hel del, Til en vis grad/ikke særlig meget, slet ikke. IP er i høj grad eller til en vis grad bekymret for leve- De midald- standarden her i landet, når det gælder: De ældre rende De yngre a. Ældre mennesker 72 % 81 % 80 % n= b. Arbejdsløse 65 % 63 % 56 % n= c. Indvandrerne 35 % 46 % 49 % n= d. Syge og handicappede 77 % 85 % 85 % n= a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,71. Asymp.Sig. (2-sided):,198. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 36,38. Asymp.Sig. (2-sided):,329. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 38,20. Asymp.Sig. (2-sided):,113. d. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is15,95. Asymp.Sig. (2-sided):,

88 Tabel 25. Er De parat til at gøre noget for at forbedre forholdene for nedennævnte mennesker? (Spm. 115). Ja absolut, Ja, måske ja måske nej, nej, nej absolut ikke. 3 generationer. Pct. tal. Tabel IPs parathed til at gøre noget for at forbedre forholdene for nævnte gruppe. 3 generationer. Pct. tal Dikotomiserede svar: Ja absolut, Ja vs. Måske ja måske nej, nej, nej absolut ikke. IP er JA absolut/ja parat til at gøre noget for at for- De midald- bedre forholdene for: De ældre rende De yngre a. Deres nærmeste familie 83 % 90 % 92 % n= b. Mennesker i Deres nabolag/lokalsamfundet 46 % 50 % 43 % n= c. Ældre mennesker 60 % 79 % 62 % n= d. Indvandrere 17 % 37 % 28 % n= e. Syge og handicappede mennesker 70 % 82 % 64 % n= a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 9,61. Asymp.Sig. (2-sided):,089. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 42,06. Asymp.Sig. (2-sided):,403. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 29,31. Asymp.Sig. (2-sided):,002. d. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 24,23. Asymp.Sig. (2-sided):,004. e.0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 24,97. Asymp.Sig. (2-sided):,

89 Hvis Ja absolut eller Ja i spm. 115: Tabel 26. Tabel Der kan være mange grunde til at hjælpe ældre i ens land. Jeg vil nu læse nogle begrundelser og bede Dem fortælle mig, hvor godt det passer med Deres opfattelse: (Spm. 116). Passer virkeligt meget, passer meget versus passer til en vis grad, passer ikke særligt meget, passer slet ikke. 3 generationer. Pct. tal. Udsagnet passer virkelig meget eller passer meget med IP begrundelse for at hjælpe ældre. 3 generationer. Pct. tal Dikotomiserede svar: Passer virkeligt meget, passer meget versus passer til en vis grad, passer ikke særligt meget, Passer slet ikke. Udsagnet passer virkeligt meget eller passer meget De midald- med IPs begrundelse for at hjælpe ældre: De ældre rende De yngre a. Fordi De føler en moralsk forpligtelse til at hjælpe 56 % 63 % 54 % n= b. Fordi De sympatiserer med dem 76 % 65 % 47 % n= c. Fordi det er i samfundets interesse 62 % 50 % 44 % d. Fordi det er i Deres egen interesse 55 % 51 % 42 % n= e. For at kunne gøre noget til gengæld 49 % 50 % 48 % n=256.0 a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 22,90. Asymp.Sig. (2-sided):,458. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 20,87. Asymp.Sig. (2-sided):,002. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 25,90. Asymp.Sig. (2-sided):,114. d. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 25,67. Asymp.Sig. (2-sided):,262. e. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 25,97. Asymp.Sig. (2-sided):,

90 Tabel 27. Hvis der var folketingsvalg i morgen, hvilket parti ville De så stemme på? Hvilket parti tiltaler Dem mest? (kun ét svar) (Spm. 107). Bearbejdet svarinddeling efter fordelingspolitisk rangorden (gammelpolitisk partisystem) 52 3 generationer. Pct. tal. Tabel 27. Partistemme ved næste valg. Gammelpolitisk partisystem. 3 generationer Pct. tal. Partistemme* ved næste valg: 3 generationer Enh, SF, Rød-grønne S R, CD, KrF DF, Frp V, K Total De ældre 4 % 29 % 10 % 7 % 51 % n= De midaldrende 26 % 28 % 10 % 3 % 33 % n= De yngre 15 % 10 % 18 % 4 % 53 % n= cells (6,7%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,30. Asymp.Sig. (2-sided):, * Henholdsvis 12 % af de ældre, 6 % af de midaldrende og 6 % af de yngre angav ikke noget politisk parti. Denne kategori dækker over personer, der ikke har stemmeret, ikke vil stemme på nogen af de nævnte partier, slet ikke ville stemme, ville stemme blankt eller ikke ville besvare spørgsmålet. 52 Se Borre, Ole (2002), s

91 Tabel 28. Hvor stor tillid har De til hver af de følgende institutioner Har De stor tillid, ret stor tillid, ikke særlig stor tillid eller slet ingen tillid? (Spm. 92). 3 generationer. Pct. tal. Tabel IPs tillid til en række institutioner.3 generationer. Pct. tal. Meget stor tillid/ ret stor tillid vs. Ikke særlig stor tillid/ slet ingen tillid. IP har megen eller ret stor tillid til: De ældre De midaldrende De yngre a. Folketinget 51 % 51 % 44 % n= b. Det offentlige 55 % 55 % 52 % n= c. Det sociale sikringssystem 68 % 61 % 68 % n= d. Sundhedssystemet 70 % 67 % 67 % n= a. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 43,84. Asymp.Sig. (2-sided):,416. b. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 42,16. Asymp.Sig. (2-sided):,870. c. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 31,49. Asymp.Sig. (2-sided):,383. d. 0 cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 30,28. Asymp.Sig. (2-sided):,

92 Tabel 29. Ingleharts post-materialisme indeks. (Spm. 90) 3 generationer. Pct. tal. Ingleharts post-materialismeindeks 3 generationer Materialister Både/og Postmaterialister Total De ældre 10 % 87 % 3 % n= De midaldrende 7 % 71 % 22 % n= De yngre 7 % 75 % 18 % n= cells (,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,07. Asymp.Sig. (2-sided):,005. Materialister: Både at bekæmpe stigende priser og at opretholde lov og orden i landet er vigtigste og næstvigtigste mål for landet. Post-materialister : Både at lade folk bestemme mere i vigtige regeringsbeslutninger og at beskytte ytringsfriheden er vigtigste og næstvigtigste mål for landet. både/og: Opfylder hverken kriteriet for Materialister eller post-materialister. Se også tabel

93 93