Hvem får en uddannelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem får en uddannelse?"

Transkript

1 HS ANALYSE BOX NUUK TLF/FAX Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning Juni 2001

2 1 Indholdsfortegnelse Tabeloversigt...2 Indledning...4 Sammenfatning...4 Metode, repræsentativitet og karakteristik af deltagere...6 Metode og repræsentativitet...6 Karakteristik af deltagere...7 Uddannelsesniveau og frafaldshyppighed...11 Hvem får en uddannelse...13 Uddannelsesstatus og udvalgte baggrundsvariabler...13 Bygd...14 Faglige og sproglige forudsætninger...15 Den sociale arv...17 Forældrenes uddannelse...17 Tryghed i hjemmet...18 Børn og uddannelse...21 Arbejde og uddannelse...22 Økonomiske og boligmæssige forhold under uddannelsen...23 Økonomiske forhold under uddannelsen...24 Boligmæssige forhold under uddannelsen...29 Årsager til frafald...37 Frafaldne som ikke er startet på anden uddannelse...37 Sammenligning af frafaldsårsager for de tre kategorier frafaldne...41 Valg af uddannelse...43 Hvorfor nogle ikke kommer i gang med en uddannelse...45 Appendiks Sammenfatning af svar fra lærere og studievejledere...49 Appendiks Karakteristik af danskere født i Grønland i 1970, 1975 og

3 2 Tabeloversigt Tabel 1. Respondenternes fødeår Tabel 2. Køn fordelt på fødeår - procent Tabel 3. Fødested og bosted fordelt på fødeår - procent Tabel 4. Civilstand, børn, alder ved forælderskab fordelt på fødeår - procent Tabel 5. Skolegang og sprog fordelt på fødeår - procent Tabel 6. Uddannelsesniveau for de tre årgange Tabel 7. Uddannelsesstatus fordelt på udvalgte baggrundsvariabler Tabel 8. Faglige forudsætninger og uddannelsesstatus - procent Tabel 9. Fagligt niveau og sprogkundskaber grønlandsk/dansk Tabel 10. Sprog og uddannelsesstatus - procent Tabel 11. Forældres uddannelse og respondenternes uddannelsesstatus - procent Tabel 12. Forhold i barndomshjemmet og respondenternes uddannelsesstatus - procent Tabel 13. Tryghed i hjemmene fra 1970 til procent Tabel 14. Børn og uddannelsesstatus - procent Tabel 15. Arbejde og uddannelse - procent Tabel 16. Gennemførte og igangværende uddannelsesforløb procent Tabel 17. Økonomi under uddannelse - procent Tabel 18. Omfang af erhvervsarbejde og type af uddannelse - procent Tabel 19. Omfang af erhvervsarbejde og vurdering af økonomi - procent Tabel 20. Vurdering af økonomi blandt uddannelsessøgende fordelt på baggrundsvariabler Tabel 21. Vurdering af boligsituation fordelt på boligforhold - procent Tabel 22. Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler alle boligtyper

4 3 Tabel 23. Positiv vurdering af boligforhold fordelt på baggrundsvariabler Tabel 23.1 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler bor hjemme Tabel 23.2 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler kollegium Tabel 23.3 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler andet Tabel 24. Årsager til frafald respondenter der ikke har og ikke er i gang med en uddannelse Tabel 25. Meget vigtige og lidt vigtige årsager - fordelt på udvalgte baggrundsvariabler Tabel 26. Vigtighed af årsager til frafald fordelt efter om respondenten senere gennemfører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene Tabel 27. Baggrund for valg af bestemt uddannelse fordelt efter om respondenten senere gennem fører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene Tabel 28. Årsager til at man ikke kommer i gang med en uddannelse Tabel 29. Meget vigtige og lidt vigtige årsager fordelt på udvalgte baggrundsvariabler

5 4 Indledning I debatten omkring uddannelse drøftes det ofte, hvad det er der gør, at nogle unge får en uddannelse, mens andre ikke gør. Et særligt problemområde i den forbindelse er det forholdsvis store frafald der ses på mange uddannelser og hvor man ikke har et nærmere indblik i, hvorfor dette frafald finder sted og om de unge kommer i gang igen med en anden uddannelse eller hvad de ellers beskæftiger sig med. For at afdække disse problemstillinger har Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning taget initiativ til denne undersøgelse, som skal søge at besvare spørgsmålet: hvem får en uddannelse. I forlængelse af heraf bliver det lige så interessant at finde ud af hvem der ikke får en uddannelse selv om de forsøger og hvorfor der er nogen, der slet ikke kommer i gang med en uddannelse. Udover at afdække hvem der gennemfører eller ikke gennemfører en uddannelse er det også rapportens ambition at afdække de overordnede svar på hvorfor nogle klarer det mens andre ikke gør. Selv om rapporten kun beskæftiger sig med de overordnede sammenhænge er materialet fra spørgeskemaundersøgelsen så omfattende, at der er gode muligheder for at embedsmænd eller studerende kan dykke yderligere ned i materialet og finde årsagssammenhænge, som kan være med til at belyse andre dele af problemstillingen eller helt andre problemstillinger. Materialet er derfor overgivet til direktoratet i elektronisk form til eventuel videre bearbejdelse. Sammenfatning Undersøgelsen er baseret på 1716 besvarede spørgeskemaer, svarende til 68 procent af dem der er født i Grønland i årene 1970, 1975 og 1980 og som i dag er hhv , og år. I analysen er der set bort fra 196 personer som ifølge egne oplysninger, ikke længere har nogen tilknytning til Grønland. Ser man på årgang 1970 som udgør de ældste respondenter der er længst i deres uddannelsesforløb, har 53 procent af årgangen en uddannelse, 9 procent er i gang med en uddannelse og 38 procent har ikke og er ikke i gang med en uddannelse. Af dem der har gennemført en uddannelse, har 79 procent har taget en faglig uddannelse, 17 procent en mellemlang og 2 procent en videregående uddannelse. De sidste to procent har taget flere uddannelser. I alt 22 procent af dem der har gennemført en uddannelse, har tidligere sprunget fra en anden. Blandt gruppen af respondenter i års alderen som ikke har og ikke er i gang med en uddannelse, er 42 procent tidligere faldet fra en uddannelse. Karakteristisk for dem der gennemfører en uddannelse er, at der er en overvægt af kvinder og personer opvokset i byer. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund spiller en stor rolle således at jo højere en uddannelse forældrene har, jo større er sandsynligheden for at de unge får en uddannelse. Der ses ikke at være forskel på forældrenes fødested og de unges tilbøjelighed til en uddannelse, når begge forældrene har en uddannelse. Børn af uddannede grønlandske forældre får lige så ofte en uddannelse, som børn hvor den ene eller begge af forældrene kommer fra Danmark.

6 5 Manglende danskkundskaber ses at spille en stor rolle når nogle fravælger sig muligheden for at tage en uddannelse. Herudover er det karakteristisk, at forholdsvis flere af de dansksprogede unge påbegynder en uddannelse, selv om det er de dobbeltsprogede, der oftest beskriver sig som værende blandt de dygtigste i deres klasse i folkeskolen. Forskellen kan skyldes et forskelligt sammenligningsgrundlag, men er formentlig i endnu højere grad et udtryk for forskellige traditioner og forventninger blandt dansksprogede og grønlandsksprogede familier. Med hensyn til sprog er det interessant at bemærke, at der er sket ef forskydning i de unges sprogkundekaber således, at en mindre del af årgang 1980 er enkeltsporget grønlandsk eller dansk, i fohold til årgang 1975, der igen er mindre enkeltsproget end årgang Blandt årgang 1980 kan 59 procent tale sammen på enten grønlandsk eller dansk eller begge sprog, hvilket kun gælder for 49 procent af årgang Tallene giver positive forventninger til såvel et stigende uddannelsesniveau, som til et sprogligt mere harmonisk samfund. Trygheden i hjemmet under børnenes opvækst ses at have en stor betydning for om de efterfølgende bliver i stand til at tage en uddannelse. Sammenhængen forstærkes af, at den gruppe der giver udtryk for at have haft den mest trygge og gode barndom er børn af fisker-fangere, en gruppe der sjældent selv gennemfører en uddannelse. Trygheden i hjemmene ses i øvrigt at være stigende, idet 89 procent af respondenterne fra 1980 giver udtryk for, at de havde en meget tryg eller nogenlunde tryg barndom, mod 83 procent af respondenterne fra årgang Omkring økonomien kan det konstateres, at der er en lille overvægt af studerende som vurderer deres økonomiske situation til at være meget god eller nogenlunde god. De mest positive tilkendegivelser kommer fra dem der har meget erhvervsarbejde ved siden af deres studier og fra dem som har færrest økonomiske forpligtigelser fx fordi de bor hjemme hos forældre. Herudover er kvinder mere positive end mænd, ligesom de unge er mere positive end de ældre studerende, selv når man kontrollerere for tredje variablen økonomiske forpligtigelser. Når det drejer sig om boligforhold, er de studerende som bor i egen bolig de mest tilfredse.dette gælder uanset alder, køn, civilstand, om man har børn, forældres uddannelse eller hvilke som helst andre baggrundsvariabler som har været undersøgt. Kollegier vurderes højest af de unge studerende, mens det at bo hjemme hos forældre synes mere tiltrækkende for mænd end for kvinder. Når par får børn er der ikke længere så stor tilfredshed med at bo på kollegium eller hjemme hos forældre, men et udtalt behov for at få egen lejlighed. Den oftest nævnte årsag til at falde fra en uddannelse er ønsket om at starte på en anden. I alt 24 procent af alle der falder fra, tilkendegiver at dette en vigtig grund og de fleste af disse gennemfører senere en uddannelse. Andre vigtige grunde til frafald er kunne ikke finde praktikplads og var ikke tilstrækkelig moden og selvstændig hver med 19 procent og blandt de respondenter der i særlig grad har benyttet disse svarkategorier, ses mange der ikke senere kommer i gang med en uddannelse. I alt 17 årsagsvariabler er gennemgået i rapporten og sammenfattende kan siges, at alle tiltag og initiativer der kan forbedre de unges trivsel og tryghed i hjemmet, vil kunne give de unge et løft i skolen og derved forbedre deres mulighed for at gennemføre en uddannelse. En anden vigtig faktor der kan reducere frafaldet, er at forbedre elevernes danskkundskaber, hvilket vil forbedre mulighederne for uddannelser på alle niveauer, da mange lærere og lærebøger endnu er rent dansksprogede. Endelig ses en del af frafaldet at kunne fjernes, hvis vejledningsfunktionen på skoler og uddannelsesinstitutioner blev forbedret.

7 6 I rapportens sidste afsnit gennemgås de vigtigste årsager til at godt 20 procent af en årgang (1970) aldrig kommer i gang med en uddannelse. Den vigtigste grund som anføres er ville hellere tjene penge hvilket halvdelen af alle respondenterne i denne gruppe har svaret. Dernæst følger jeg var skoletræt og jeg kunne ikke snakke ordentligt dansk hver med 29 procent. En særlig gruppe som ikke starter på en uddannelse er unge mænd fra yderdistrikterne der tilkendegiver, at de hellere vil være fiskere og som ikke forbinder fiskeri med uddannelse. Kvinder er tilbøjelige til at henvise til deres dårlige skolekundskaber herunder danskkundskaber, når de skal begrunde, hvorfor de ikke er kommet i gang med en uddannelse og herudover tilkendegiver mange, at de ikke kan gennemføre en uddannelse, da de skal passe deres barn eller børn. Hverken dårlig økonomi eller problemer omkring boligforhold hører til blandt de oftest nævnte årsager til at uddannelse fravælges. Metode, repræsentativitet og karakteristik af deltagere Metode og repræsentativitet Undersøgelsen er blevet gennemført i to etaper. Først blev et spørgeskema sendt ud til alle skoler og uddannelsesinstitutioner i hele landet samt grønlænderhjemmene i Danmark. På skemaet var der to spørgsmål, hvor studievejledere og lærere i afgangsklasser blev bedt om at beskrive hvad der karakteriserer de elever, som er bedst rustet til at gå videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen og hvad der karakteriserer de elever, som er dårligst rustet til at gå videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen. I alt 94 lærere og studievejledere fra alle typer af uddannelsesinstitutioner besvarede de to spørgsmål og deres svar har ligget til grund for udarbejdelsen af det spørgeskema, der skulle udsendes til de unge selv (se appendiks 1). Til at repræsentere de unge blev alle personer født i Grønland i årene 1970, 1975 og 1980 udvalgt. Ideen med at vælge hele årgange var bl.a. at det derved var muligt af følge udviklingen i uddannelsesmønsteret i tre klart adskilte årgange og derved få et relativt præcist billede af udviklingen i uddannelsesfrekvensen. Endvidere vil det på et senere tidspunkt fx om 5 år være muligt at gentage undersøgelsen og få et billede af hvordan uddannelsesmønsteret (og mange andre ting fx arbejde, civilstand) har udviklet sig for de samme årgange i den forløbne periode. En del af de personer der er født i Grønland i et af de tre år og som derfor er udtrukket til at deltage i undersøgelsen har formentlig kun den tilknytning til landet, at de tilfældigvis er født her. Det drejer sig om dem for hvem det gælder at: begge deres forældre er født i Danmark (eller andet sted udenfor Grønland), de har gået i folkeskole i Danmark, de boede i Danmark da de var 10 år gamle og bor stadig i Danmark i dag. Denne gruppe tæller 196 personer og deres uddannelsesforhold ses der bort fra i denne rapport (gruppens karakteristika kan ses i appendiks 2). I alt blev der udsendt 2620 spørgeskemaer til unge med folkeregisteradresse i Grønland eller Danmark. For at få alle samfundsgrupper interesserede i eller motiverede til at deltage i undersøgelsen var der 5 pengepræmier, hvoraf den største var på kr., til udlodning blandt alle, der tilbagesendte det udfyldte spørgeskema. Af de udsendte skemaer kom 112 retur uden at have nået modtageren, mens 1716 skemaer var kommet retur i udfyldt stand efter to rykkerprocedurer. Dette giver

8 7 en besvarelsesprocent på 68,4 hvilket må anses for at være tilstrækkeligt til at materialet giver et godt grundlag for analysen af den ønskede problemstilling. Når der ses bort fra de 196 danske deltagere, er der i alt 1520 personer som danner grundlag for konklusionerne i undersøgelsen. Karakteristik af deltagere I rapportens første fem tabeller gives der en karakteristik af de personer, der har svaret på spørgeskemaet. I alle tabellerne er personerne opdelt efter fødeår, hvorved udviklingen af samfundsforhold og aldersbetingede forhold kan udledes og danne basis for bedre forståelse af de senere analyser. I tabel 1 er respondenterne opdelt efter fødeår. Det ses at 515 personer svarende til 34 procent er født i 1980, 443 personer eller 29 procent er født i 1975 mens de sidste 556 personer svarende til 37 procent er født i Det er ikke muligt at vise eller beregne et præcist tal for det absolutte antal personer i disse aldersgrupper, der er født i Grønland og som har reel tilknytning hertil, da flytning til og fra Grønland slører billedet. Ser man imidlertid på fordelingen af personer fra de tre årgange som er født i Grønland og som er bosiddende her i landet i dag er den på hhv. 34, 26 og 40 procent. Når man tager i betragtning at de fleste grønlandske studerende i Danmark findes i de to første aldersgrupper og således ikke pt indgår i den grønlandske befolkningsstatistik, forekommer fordelingen i denne undersøgelse at være i god overensstemmelse med den faktiske fordeling. Tabel 1. Respondenternes fødeår Fødeår Antal svar Procent I tabel 2 er svarpersonerne fordelt efter køn og fødeår. I tabellens sidste kolonne ses det absolutte antal kvinder og mænd i undersøgelsen, nemlig henholdsvis 795 og 724 og disse er i tabellens næstsidste kolonne fordelt procentuelt, hvilket giver 52 procent kvinder og 48 procent mænd. Normalt fødes der lidt flere drenge end piger, men år 1975 var atypisk, idet pigerne dette år udgjorde 51 procent af de nyfødte. Betydeligt flere drengebørn dør som spæde og senere ved ulykker og selvmord, hvorfor det forekommer korrekt at der er en overvægt af kvinder i de aldersgrupper som undersøges. Præcis hvor stor denne forskel er vides ikke, men de 4 procentpoint i tabel 2 må være meget tæt på.

9 8 Tabel 2. Køn fordelt på fødeår - procent Procent i alt Antal svar i alt Mand Kvinde I tabel 3 er respondenterne opdelt i forhold til henholdsvis fødested, bosted i 10 års alderen og bosted i dag. Sammenligner man tabel 3a) med tabel 3b) ses en betydelig forskel i fødested og bosted i 10 års alderen. Forklaringen på denne forskel er, at en større og større del af de gravide kvinder i bygderne bliver tilbudt at komme til distriktssygehuset i den nærmest liggende by for at føde. Skal man analysere svarfordelinger med henblik på at finde forskel imellem børn opvokset i bygder og børn opvokset i byer, er det derfor nødvendigt at anvende opdelingen i tabel 3b) bosted i 10 års alderen. Tabel 3. Fødested og bosted fordelt på fødeår - procent I alt Antal svar i alt a) Fødested By Bygd b) Bosted 10 år By Bygd Udenfor Grønland c) Bosted i dag By Bygd Udenfor Grønland

10 9 Af tabel 3c) kan man se hvor respondenterne bor i dag. I den næstsidste kolonne bemærkes, at der er sket en relativ stor forskydning således at kun 15 procent af de unge i dag bor i bygder, hvilket 24 procent af dem gjorde da de var 10 år gamle. Flytninger fra bygder kan især i disse unge aldersgrupper både dække over permanente flytninger såvel som midlertidige flytninger som følge af uddannelse. I tabel 3c) bemærkes også, at andelen af unge fra 1970 og 1975 der har taget ophold i Danmark, udgør omkring 20 procent af årgangen mens dette kun gælder for 13 procent for de unge fra Ser man på hvad de unge laver i Danmark så gælder det for årgang 1970, at to-tredje del har en uddannelse og et arbejde, mens en sidste tredjedel ikke har en uddannelse. Af denne gruppe har en tredjedel ikke har et arbejde (men studerer eller er arbejdsløse). For de senere årgange er andelen der studerer oppe på 75 procent. Der er ikke her plads til at gøre mere ud af, hvem der bliver i Danmark, men på baggrund af materialet er der mulighed for at se nærmere på de disse udlandsgrønlænderes liv og færden. Det kan dog konstateres, at der er en relativ stor gruppe veluddannede personer der i 30 års alderen har bosat sig i Danmark for en kortere eller længere periode. Typisk for denne gruppe er at en meget stor andel, nemlig 66 procent, udelukkende taler dansk. Af tabel 4 fremgår, hvordan civilstand, børn og alder ved første forældreskab fordeler sig på fødeår. Tabellen afspejler overgangen fra ungdommen til voksenlivet og skal ikke kommenteres nærmere her. Tabel 4. Civilstand, børn, alder ved forælderskab fordelt på fødeår - procent I alt Antal svar i alt a) Civilstand Gift Samlevende Enlig Enlig hos familie Andet b) Børn alder første gang Ingen børn Yngre end 18 år år år Ældre end 24 år

11 10 I tabel 5 ses skolegang og sprog fordelt på de tre årgange. Med hensyn til skolegang er der sket en pæn stigning i niveauet for afgangseksamenerne fra årgang 1970 via 1975 og til Det fremgår således af tabel 5a), at kun 19 procent af årgang 1980 ikke fik en afgangsprøve fra folkeskolen imod 26 procent i Det skal i øvrigt bemærkes, at går stadig i skole næsten udelukkende består af folk der går i gymnasium el.lign. Det ser derfor ud til at tæt på 20 procent af årgang 1980 får en gymnasial uddannelse imod 12 procent i Tabel 5. Skolegang og sprog fordelt på fødeår - procent I alt Antal svar i alt a) Skolegang Ingen afgang Almen afgang Udvidet afgang Gymnasium/HF Stadig i skole b) Anvendt sprog Grønlandsk Dansk c) Sprogevner Kun grønlandsk Grønlandsk og en del dansk Begge sprog Dansk og en del grønlandsk Kun dansk Kan en del af begge sprog Af tabel 5b) fremgår hvilket sprog spørgeskemaerne er udfyldt på. Der ses ikke her at være større udsving imellem årgangene, hvad angår den praktiske brug af dansk og grønlandsk. I betragtning af, at sprogsikkerheden stiger med årene og at det danske sprog er lettere at læse for dobbeltsprogede eller næsten dobbeltsprogede, kan det forventes at en forholdsvis større del af årgang 1980 vil bruge dansk som læse og skrivesprog når de er 30 år. Denne tese understøttes af tabel 5c, hvoraf de tre årganges grønlandsk- og danskkundskaber fremgår. Det ses, at der er sket en forskydning i de unges sprogkundskaber således, at en mindre del af årgang 1980 er enkeltsproget grønlandsk eller dansk, end af årgang 1975, der igen er mindre enkelt-

12 11 sproget end årgang I tabellens sidste linje er de tre midterste kategorier lagt sammen dvs. de enkeltsprogede er taget fra og det ses, at 59 procent af 1980 årgangen kan gøre sig forståelige med hinanden på dansk eller grønlandsk mens det samme kun gør sig gældende for 49 procent af årgang Det skal i denne forbindelse understreges, at den del af årgangene der er rejst fra Grønland for at få en uddannelse eller slå sig ned i Danmark også er omfattet af undersøgelsen. Tallene tilbageviser således de røster der har været fremme om, at de unges danskkundskaber skulle være blevet ringere på grund af grønlandiseringen af skolesystemet. Uddannelsesniveau og frafaldshyppighed I dette afsnit vises uddannelsesniveauet og frafaldshyppighed for de tre årgange i undersøgelsen. Tabellen giver et overblik over materialet og viser, hvordan udviklingen i uddannelsesniveauet skrider frem fra aldersgruppe til aldersgruppe. Alle de viste sammenhænge vil blive uddybet i senere afsnit. Uddannelserne er grupperet på samme måde som i Statistisk Årbog med henholdsvis faglige, mellemlange og videregående uddannelser. Som hovedregel skal en uddannelse være beskrevet i hjemmestyrets uddannelsesvejledning Sunngu og være kompetencegivende for at den tælles med som en egentlig uddannelse. Kurser, højskoleophold, aftenskole el.lign. regnes således ikke med. I tabel 6a) kaldet status er respondenterne opdelt i forhold til om de har gennemført en uddannelse, er i gang med en uddannelse, eller ikke har gennemført en uddannelse og ikke er i gang med én. Udviklingen i uddannelsesforløbet ses tydeligt i tabellen, hvor de unge på år er i begyndelsen af deres uddannelsesforløb, mens de årige er i slutningen af deres. Det skal bemærkes, at næsten alle de studenter der afsluttede deres eksamen i sommeren 2000 tilkendegiver, at de har taget et sabbatår inden de går i gang med en uddannelse efter sommerferien Sammenligner man tallene fra årgangene 1975 og 1970 ses, at en lige stor andel af årgangene ikke har og ikke er i gang med en uddannelse, nemlig 38 procent. Hvordan denne procentdel udvikler sig er svær at forudsige. Umiddelbart vil tallet vokse mere for årgang 1975 end for årgang 1970, da forholdsvis flere af de første (19 procent mod 9 procent) er under uddannelse og derfor enten vil gennemføre eller falde fra og påvirke disse procenter. På den anden side må det antages at forholdsvis flere fra 1975 årgangen end fra 1970 årgangen vil påbegynde en uddannelse, hvilket vil virke i den modsatte retning. I tabel 6b) og 6c) ses der nærmere på dem, der har gennemført en uddannelse. Af tabel 6c) fremgår ikke overraskende, at de få fra årgang 1980 som allerede har taget en uddannelse, alle har gennemført en faglig uddannelse, mens årgang 1975 og 1970 fordeler sig over alle tre kategorier, dog stadig med hovedvægt på faglige uddannelser. Generelt vil der være et stigende uddannelsesniveau jo ældre en årgang bliver, da der hele tiden er personer som ændrer status fra ikke-uddannet til uddannet, mens der ikke er nogen der bevæger sig den anden vej. Med hensyn til frafald ses i tabel 6b), at 9 procent af de unge på år som har gennemført en uddannelse, tidligere er sprunget fra en anden uddannelse. Det drejer sig imidlertid om ganske få personer, nemlig 9 procent af 9 procent af de 515 deltagere fra årgang 1980, dvs. i alt 4 personer.

13 12 Tabel 6. Uddannelsesniveau for de tre årgange Procent i alt Antal svar i alt a) Status Har gennemført Er i gang Har ikke er ikke i gang Har gennemført uddannelse b) Ingen tidligere frafald Tidligere frafald c) Type uddannelse Faglig Mellem Videre Flere Er i gang med en uddannelse d) Ingen tidligere frafald Tidligere frafald e) Type uddannelse Faglig Mellem Videre Gymnasium/HF/HTX f) Har ikke og er ikke i gang Ingen tidligere frafald Tidligere frafald Anderledes tyngde er der i tallene fra 1975 og 1970, hvor henholdsvis 20 og 22 procent af dem, der har gennemført en uddannelse, tidligere er sprunget fra en anden uddannelse.

14 13 Af tabel 6d) og 6e) fremgår tidligere frafald og type af uddannelse for de svarpersoner som er i gang med en uddannelse nu. I tabel 6d) bemærkes, at der er flere af de årige som er faldet fra en uddannelse tidligere end der er blandt de årige. Umiddelbart skulle man forvente, at jo ældre en årgang, jo flere fra årgangen har prøvet at springe fra en uddannelse også blandt dem, der nu er under uddannelse. Tallene er imidlertid noget usikre da der ikke er så mange fra årgang 1970 der er under uddannelse i dag. Ellers kan forklaringen søges i forhold som, at der er kommet flere uddannelsestilbud til de unge og derfor også flere der surfer rundt imellem dem, eller at mange af de ældre uddannelsessøgende er egentlige uddannelsesmæssige restgrupper som man først nu har søgt at gøre en ekstra indsats for. Det bør i øvrigt bemærkes, hvor relativt mange af dem, der er under uddannelse i dag, som tidligere er sprunget fra en (anden) uddannelse. I tabel 6e) ses hvilke typer af uddannelser de forskellige årgange er i gang med. For årgang 1980 bemærkes, at en meget stor del af de uddannelsessøgende stadig går på gymnasium eller tilsvarende forberedende skoler. Blandt svarpersonerne fra årgang 1975 er der særlig mange der er i gang med en mellemlang eller videregående uddannelse. I tabel 6f) ses frafaldsfrekvensen for de respondenter der ikke har og ikke er i gang med en uddannelse. Umiddelbart skulle man forvente at frafaldsfrekvensen var stigende med årgangens alder, efterhånden som de unge prøver at tage en uddannelse, men dette mønster ses ikke i tabellen. Det er især frafald fra gymnasieuddannelser der er med til at få frafaldsniveauet for de årige op på siden af de ældre årgange. Hvem får en uddannelse I dette afsnit undersøges, hvad der karakteriserer de unge der gennemfører en uddannelse i modsætning til dem, som ikke gør. Udgangspunktet for analysen er svarpersoner fra årgangene 1970 og 1975 der i dag er hhv år og år og som derfor er længst i forhold til at have færdiggjort deres uddannelsesforløb. Ved at slå de to årgange sammen fås i alt 999 svar, hvilket er et godt grundlag når materialet i løbet af analysen skal opdeles i en række undergrupper. Fokus i analysen er de 480 personer fra de to årgange, svarende til 49 procent, som har gennemført en uddannelse og de 372 personer eller 38 procent, som ikke har gennemført og som ikke var i gang med en uddannelse på det tidspunkt de udfyldte spørgeskemaet. Den sidste gruppe er dem, der er i gang med en uddannelse i dag. Gruppen består af 127 personer svarende til 13 procent og selv om det ikke vides om disse består eller falder fra, er de med i analysen for at give et helhedsbillede af situationen. Uddannelsesstatus og udvalgte baggrundsvariabler I den første tabel i dette afsnit vises uddannelsesstatus fordelt på tre baggrundsvariabler. Af tabel 7a) fremgår, at flere kvinder end mænd får en uddannelse. Forskellen er på 6 procentpoint og også blandt de uddannelsessøgende er der er overvægt af kvinder. En del af væsentlig forklaring på den-

15 14 ne forskel er, at hovedparten af de unge mænd som ønsker at blive fiskere og fangere ikke forbinder dette erhverv med nogen form for uddannelse. Denne sammenhæng går igen i tabellerne 7b) og 7c) hvor den store overvægt af mændene i bygderne beskæftiger sig med fangst for fiskeri. Hos kvinderne er uddannelsesniveauet i bygderne også væsentlig lavere end i byerne og forholdet imellem uddannede og u-uddannede mænd og kvinder er omtrent den samme i byer og bygder. Tabel 7. Uddannelsesstatus fordelt på udvalgte baggrundsvariabler Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt a) Køn Mand Kvinde b) Bosted 10 år By Bygd Udenfor Grønland c) Bosted i dag By - mænd - kvinder Bygd - mænd - kvinder Udenfor Grønland - mænd - kvinder For den del af respondenterne der i dag er bosat i Danmark, ser forholdet anderledes ud. En relativ stor del af disse mænd og kvinder har en uddannelse og derudover er der forholdsvis mange af begge køn, men især af mænd, der er i gang med at tage en uddannelse. Derved bliver der en overvægt af kvinder der ikke har en uddannelse, formentlig en gruppe som indeholder mange kvinder der er fulgt med en dansk mand ved dennes afrejse fra Grønland.

16 15 Faglige og sproglige forudsætninger Tabel 8 viser de faglige forudsætninger hos gruppen af respondenter fra 1975 og 1970 i sammenhæng med gruppens uddannelsesstatus. I tabel 8a) ses en tydelig sammenhæng imellem typen af afgangseksamen fra grundskolen/gymnasiet og omfanget af uddannelse. Respondenterne blev bedt om at svare på hvordan de klarede sig de sidste år de gik i folkeskolen. Svarmulighederne var: blandt de dygtigste i klassen, omtrent som de andre, blandt de mindre dygtige i klassen. I tabel 8b) ses svarene fordelt på uddannelsesstatus og der ses en klar sammenhæng mellem faglig dygtighed i folkeskolen og mulighederne videre i uddannelsessystemet. Tallene i parentes i tabel 8b) angiver at 24 procent af respondenterne har tilkendegivet at de var blandt de dygtigste i klassen, 61 procent at de var omtrent som de andre mens 15 procent har sat kryds ud for blandt de mindre dygtige i klassen. I en senere tabel skal der ses nærmere på hvilke faktorer der betinger om den enkelte elev er blandt de dygtige eller mindre dygtige i klassen. Tabel 8. Faglige forudsætninger og uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt a) Skolegang Ingen afgang Almen afgang Udvidet afgang Gymnasium/HF b) Niveau i folkeskole Blandt de dygtigste (24) Som andre (61) Mindre dygtig (15) I vurderingen af elevernes muligheder i folkeskolen og senere i uddannelsessystemet nævnes gode danskkundskaber ofte som en vigtig faktor. At det forholder sig sådan er der næppe nogen tvivl om alene af den grund, at mange af lærerne er danske når eleverne kommer op i de ældre klassetrin. Efterfølgende undervises de uddannelsessøgende også ofte af danske lærere med brug af dansksprogede lærebogsmaterialer i Danmark såvel som her i landet. Imidlertid er det interessant at se,

17 16 hvordan respondenterne selv vurderer deres faglige niveau i folkeskolen, og sætte denne vurdering op imod deres sprogkundskaber. Dette er gjort i tabel 9. Som det fremgår af tabellen er der en overvægt af dobbeltsprogede svarpersoner der tilkendegiver, at de var blandt de dygtigste i klassen. Dette gælder for 36 procent, mens tallet for gruppen af grønlandsksprogede elever der forstår og taler en del dansk er 32 procent. Blandt disse to grupper der kun henholdsvis 7 og 9 procent der mente, at de var fagligt dårligere end de andre i klassen. Når forholdsvis flere dobbeltsprogede grønlandske elever end overvejende dansksprogede elever tilkendegiver, at de har været blandt de dygtigste i klassen i folkeskolen kan det have sammenhæng med hvem de sammenligner sig med. De dansksprogede børn vil ofte sammenligne sig med andre dansksprogede børn der ligger på et relativt højt fagligt niveau i forhold til de børn, som de overvejende grønlandsksprogede børn sammenligner sig med. Tabel 9. Fagligt niveau og sprogkundskaber grønlandsk/dansk Dygtigere Samme Dårligere I alt antal svar i alt Kun grønlandsk Grønlandsk og noget dansk Dobbeltsproget Dansk og noget grønlandsk Kun dansk I tabel 10 er respondenternes sprogkundskaber fordelt på uddannelsesstatus. Som det ses er det de dansksprogede respondenter der har den højeste uddannelsesfrekvens, efterfulgt af de dobbeltsprogede og de næsten-dobbeltsprogede grønlandsktalende respondenter. Kun 30 procent af de unge der ikke kan dansk, har fået en uddannelse og det drejer sig udelukkende om faglige uddannelser. Som det blev påvist ovenfor i tabel 9 er det de dobbeltsprogede grønlændere der oftest tilkendegiver, at de var blandt de dygtigste i deres klasse i folkeskolen. Når det ikke der denne gruppe der har den højeste uddannelsesfrekvens, kan det skyldes dels som nævnt ovenfor, at deres faglige niveau ikke var højere end de dansksprogede elevers niveau, men at de blot har forskellige sammenligningsgrundlag. En anden forklaring kan være forældrenes påvirkning, hvor uddannelse forekommer mere naturligt eller nødvendigt i de dansksprogede hjem end i de grønlandsksprogede. Spørgsmålet om den sociale arv tages op i næste afsnit.

18 17 Tabel 10. Sprog og uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt Kun grønlandsk Grønlandsk og noget dansk Dobbeltsproget Dansk og noget grønlandsk Kun dansk Den sociale arv Forældrenes uddannelse Forældrenes uddannelse betragtes ofte som en væsentlig faktor, når man skal forklare hvorfor nogle unge tager en uddannelse mens andre ikke gør. Vigtigheden af denne sammenhæng fremgår tydeligt af tabel 11. I tabel 11a) ses, at 81 procent af de unge, hvis forældre begge har en uddannelse, også har gennemført en uddannelse eller er under uddannelse nu. Kun 19 procent tilkendegiver, at de ikke har og ikke er i gang med en uddannelse. I rækken neden under ses uddannelsesfrekvensen for de unge der kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en uddannelse. For denne gruppe gælder, at 53 procent ikke har og ikke er i gang med en uddannelse, nu hvor de er mindst 25 år gamle. I tabel 11b) undersøges om forældrenes fødested (her faderens fødested) har nogen betydning for om de unge gennemfører en uddannelse. For overskuelighedens skyld fokuseres der alene på de unge, der kommer fra hjem hvor begge forældre har en uddannelse. Som det umiddelbart ses i tabellen er der en overvægt af børn af danske fædre, som har en uddannelse. En af årsagerne hertil kan udledes af tabel 11c), hvori det ses, at længden af forældrenes uddannelse spiller en rolle for om børnene får en uddannelse. Da de danske forældre gennemgående har en længere uddannelse end de grønlandske forældre er dette den vigtigste forklaring på at børn af danske forældre (her fædre) som begge har en uddannelse, har en højere uddannelsesfrekvens end børn af uddannede grønlandske forældre. Dette bekræftes af tabel 11d), hvor der ikke er nogen stor forskel imellem uddannelsesniveauet for børn af henholdsvis faglærte danske og faglærte grønlandske fædre når man lægger kategorierne har en uddannelse og er under uddannelse sammen. I de to sidste opdelinger er for bedre at kunne sammenligne kun medtaget unge, hvor begge forældre har en uddannelse.

19 18 Tabel 11. Forældres uddannelse og respondenternes uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt a) Hvem har en uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem Ved ikke b) Begge forældre uddannede Far født i Grønland Far født i Danmark c) Fars uddannelse Kort faglig Mellemlang Videregående d) Fagligt uddannede Far født i Grønland Far født i Danmark Tryghed i hjemmet I tabel 12 undersøges de unges opvækstbetingelser i forhold til deres uddannelsesstatus. Af den første opdeling i tabel 12a) fremgår, at der er stor forskel på, hvem de unge er opvokset hos og deres tilbøjelighed til at tage en uddannelse. Den største uddannelsesfrekvens findes hos dem der er opvokset hos begge deres biologiske forældre, hos deres far eller i en adoptivfamilie. Den laveste uddannelsesfrekvens findes hos dem, der er opvokset på institution, dernæst følger opvækst hos plejefamilier og bedsteforældre. Tallene viser klart, at sociale forhold i hjemmene er med til at bestemme de unges uddannelsesmønster, hvilket understøttes af tabel 12b, 12c og 12d). Respondenterne blev bedt om at tage stilling til følgende tre spørgsmål om de sociale forhold i barndomshjemmet: 1) Hvordan vil du karakterisere din barndom? Svarkategorier: den var meget tryg og god, den var nogenlunde tryg og god, den var ikke særlig tryg og god, den var meget utryg og dårlig.

20 19 2) Hvordan vil du karakterisere den opdragelse, som du fik under din opvækst? Svarkategorier : Jeg lærte at skelne godt fra dårligt og at respektere andre mennesker, jeg lærte ikke så meget så jeg har selv måtte finde ud af det, jeg lærte så lidt at jeg i dag har svært ved at skelne godt fra dårligt 3) Hvor ofte var der fest og larm i hjemmet? Svarkategorier: Flere gange om ugen, ca. en gang om ugen, 1-2 gange om måneden, sjældnere, aldrig eller næsten aldrig. Tabel 12. Forhold i barndomshjemmet og respondenternes uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt a) Opvokset hos Biologisk far og mor Mor og evt. plejefar Far og evt. plejemor Bedsteforældre Plejefamilie Adoptivfamilie Institution b) Tryghed under opvækst Meget tryg Nogenlunde tryg Ikke særlig tryg Meget utryg c) Opdragelse Fik en god opdragelse Måtte selv finde ud af det Kan ikke skelne godt fra skidt d) Fest og larm i hjemmet Flere gange om ugen Ca. én gang om ugen 1-2 gange om måneden Sjældnere/aldrig

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

UNGDOM OG LIGESTILLING

UNGDOM OG LIGESTILLING HS ANALYSE POSTBOKS 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL UNGDOM OG LIGESTILLING En undersøgelse af 10. klasse elevers opgaver i hjemmet og deres syn på ligestilling Ligestillingsrådet i Grønland

Læs mere

Programmerne i KNR. Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2

Programmerne i KNR. Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2 Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2 Programmerne i KNR - en undersøgelse af befolkningens interesse for og vurdering af de programmer som sendes i KNR radio og TV, på baggrund af interviews

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Identitet, sprog og sociale

Identitet, sprog og sociale HS ANALYSE BOX NUUK TLF / SKYDS@GREENNET.GL Identitet, sprog og sociale udfordringer år: For mange år siden var det som om at de (danskerne) troede, at alle grønlændere var uintelligente. Og så blev der

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere