Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne i

Transkript

1 Marts 2015 Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne i Indledning Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra februar 2014) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. Beretningen vedrører udover de generelle kommentarer - perioden fra vintereksamen 2013/14 til og med sommereksamen Censorformandskabets almindelige virksomhed Censorformandskabet har delt opgaver mellem sig således, at Carl-Johan Skovsgaard varetager de specifikke opgaver for Århus, og Jesper Maarbjerg varetager de specifikke opgaver for Københavns og Syddansk Universitet samt Copenhagen Business School. Censorkorpsets funktionsområde er igennem de senere år udvidet til at dække mere end de oprindelige statskundskabs- og samfundsfagsuddannelser. For tiden benyttes censorkorpset til følgende uddannelser: Kandidatuddannelsen i Statskundskab - Cand. Scient.Pol. (KU, AU,SDU) Bacheloruddannelserne i Statskundskab BSc. (KU, AU SDU) Kandidatuddannelsen i Samfundsfag Cand.Soc. (KU,AU,SDU) Bacheloruddannelsen i samfundsfag BA / BSocSc (KU,AU,SDU) Den Fleksible Masteruddannelse i Offentlig Ledelse FMOL (AU, SDU) Masteruddannelsen i Public Governance MPG (CBS) Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM (SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) Masteruddannelsen i Evaluering MiE (SDU) Masteruddannelsen i Public Management MPM (SDU) Master of Science in International Security and Law - MOISL (SDU) Master of Science in Comparative Public Policy and Welfare Systems MSc (SDU) Master of Science in Security Risk Management MSc (KU) Bachelor i Offentlig Politik og Økonomi BSc (ÅU) Man finder fra formandskabets side, at det er en spændende mangfoldighed de nye uddannelser repræsenterer, hvilket illustrerer statskundskabsfagenes brede relevans og anvendelsesmuligheder. Det kendetegnende ved masteruddannelserne er derudover bl.a., at de studerende i forvejen har en uddannelse og er i erhverv, hvilket indebærer en

2 uddannelsessituation der er udfordrende på en anden måde end for bachelor- og kandidatuddannelsernes vedkommende. De tre sidstnævnte masteruddannelser er engelsksprogede kandidatuddannelser og baseret på en bacheloruddannelse i statskundskab. Den danske betegnelse for kandidatgraderne er Cand.Soc. Der har i beretningsåret ikke været afholdt møder med censorerne ligesom der heller ikke har været afholdt møder med studielederne. 3. Procedurer ved anvendelse af censorerne Som beskrevet i sidste års beretning er procedurerne ved udpegningen af censorer ændret, så det er de enkelte institutter selv der udpeger de konkrete censorer der skal benyttes til de forskellige bedømmelser. Grundlaget her for er institutternes beskrivelser af de procedurer man anvender internt, hvilket skulle skabe en sikkerhed for en efterlevelse af de hensyn der skal opfyldes iht. eksamensbekendtgørelsen. At mønstret i anvendelsen af censorerne ikke er uden problemer kan ses i nedenstående afsnit 4 og Censorernes anvendelse De mange uddannelser hvor censorkorpset deltager i bedømmelserne har indebåret at det i nogle henseender har været vanskeligt at præsentere nogle helt sikre tal til belysning af anvendelsesmønstrene, hvilket hænger sammen med institutternes lidt forskellige opgørelsesmateriale, men nedenfor kan dog vises nogle mønstre: Censorkorpset består af 373 censorer, hvoraf 203 er aftagercensorer og 170 universitetscensorer. Censorerne benyttes i forskellig grad. Dels kan man se på i hvilket omfang censorerne benyttes ved flere institutter/uddannelser og dels på i hvilket omfang registreret som antallet af timer hvor de fungerer som censorer. Censorernes anvendelse Antal institutter/uddannelser Antal censorer Censorernes anvendelse Registreret timeforbrug Mere end 60 Antal censorer

3 De samlede censuropgaver fremgår af nedenstående oversigt, hvor forskellighederne dels hænger sammen med institutternes/uddannelsernes størrelse, men også at det er forskellige opgavetyper og fag der er grundlaget for bedømmelserne. Censorforbruget fordelt på institutter/uddannelser: Antal censorer anvendt og timeforbruget Antal anvendte censorer Skkriftlige eksamensopgaver Mundtlige eksaminationer Hjemmeopgaver Specialer I alt KU Statskundskab 113 Aftagercensorer ,50 406,80 20,30 500, ,60 Universitetscensorer ,00 251,80 25,50 545, ,60 ÅU Statskundskab 97 Aftagercensorer 49 99,17 81,17 418,90 456, ,24 Universitetscensorer ,26 121,09 619,95 604, ,30 ÅU- FMOL 23 Aftagercensorer ,85 93,45 377,00 630,30 Universitetscensorer , ,30 SDUStatskundskab 72 Aftagercensorer 30 17,24 3,30 89,00 88,00 197,54 Universitetscensorer ,14 6,63 124,42 112,00 390,19 SDU-FMOL 25 Aftagercensorer 11 7,00 2,31 31,35 112,00 152,66 Universitetscensorer 14 45, ,65 88,00 204,65 CBS-MPG 30 Aftagercensorer ,00 229, , ,50 Universitetscensorer 5 73,00 36, ,00 310,50 Total 1.542, , , , ,38 Især Masteruddannelserne er kendetegnet ved en dominerende anvendelse af aftagercensorer, men ellers er det indtrykket, at fagene i forskellig grad gør det muligt at anvende aftagercensorer. I det lys må fordelingen mellem de to kategorier af censorer siges at være tilfredsstillende. 5. Censorernes rapporter De rapporter der afleveres af censorerne efter bedømmelserne er som hidtil helt overordentlig positive mht. eksamensforløbene. Især er rapporterne der udfærdiges efter bedømmelse af specialerne og bachelorprojekterne karakteriseret af positive kommentarer til bedømmelsesenigheden og den faglige dialog mellem censor og eksaminator.

4 De nedenfor fremhævede kommentarer fra rapporterne er medtaget fordi de eksemplificerer dele af de problemer der kan være forbundet med censorarbejdet. Efter det oplyste modtager de fagansvarlige og/eller studienævnet rapporterne til vurdering og/eller til orientering før de efter eksamensterminernes afslutning sendes til formandskabet. Censorerne benytter rapporterne forskelligt. Bl.a. kommenteres den praktiske håndtering af fremsendelsen af opgaver til bedømmelse, ønsket om at få tilsendt læseplaner og oversigt over pensum, overholdelse af aftaler om tidspunkter for bedømmelserne, honoreringen af censorarbejdet, hvor de tidsnormer der afregnes efter til de forskellige prøveformer ikke står i relation til det faktiske tidsforbrug. Af mere faglige bemærkninger fra censorerne skal peges på følgende: Flere censorer beklager sig over at der i faget National Forvaltning har været fremsendt et overordentlig omfangsrigt bilagsmateriale. Det indebærer en tidsmæssig belastning af censorerne der ikke står mål de tidsnormer honoreringen bygger på. Men her ud over risikerer man, at censorerne kommer til at undervurdere censurarbejdet, ligesom det kan være urimelige krav at stille de studerende i, når der er afsat 3 dage til besvarelserne. KU Udeblivelser kommenteres også i forhold til den praktiske eksamensafvikling af mundtlige eksaminer, hvor det foreslås at de studerende bør være til stede en time før de skal til eksamen. Et ønske som også tidligere har været fremført. KU 3 censorer mener at de 20 minutter pr. eksamination inkl. votering er for kort tid, og at en forlængelse til blot 25 minutter ville forbedre bedømmelserne. SDU + FMOL/ÅU To censorer hæfter sig ved en svag opgavebesvarelsesevne i skriftlige opgaver, og det påpeges konkret, at der muligvis kunne være behov for et egentlig kursus i opgavebesvarelse SDU To censorer peger på målbeskrivelsen vedr. en fri opgave i metode, hvor de dels mener, at målbeskrivelsen sigter urealistisk højt og dels peger på at bundne opgaver vil give bedre besvarelses- og bedømmelsesgrundlag. SDU Omvendt peger en censor på, at et højt karakterniveau bør give anledning til at overveje om fagets mål kan sættes højere. KU En censor peger på synopsernes betydning for eksaminationen, hvor der er forskel på i hvilket omfang synopsens emne dominerer eksaminationen, eller om de blot anvendes som udgangspunkt for eksamination der bredt berører pensum. KU De IT-baserede besvarelser af opgaver kan give problemer, hvor specielt en censor peger på behovet for en lettere identifikation af eksamensfilerne som supplement til et meget langt eksamensnummer. ÅU+SDU En censor er femkommet med flere detaljerede kommentarer vedr. eksamen i International Politik. Dels peges der på en snæver eksamination i området teorier, på trods af et bredt pensum og dels peges der på de studerendes er så dårligt

5 faktuelt orienterede, at de i realiteten ikke kan kombinere fagets teorier med virkeligheden. KU En censor mener, at det bør overvejes at indføre et mundtligt forsvar af BAopgaverne. ÅU 6. Klager I beretningsåret har der været færre klager end i det foregående år, hvor der også var tale om et fald. Specielt er det interessant at antallet af klager der medfører en egentlig ombedømmelse er faldet markant Klager KU ÅU SDU Stats./Samf. SDU Cand.Soc. I alt Indkomne Heraf afviste Medhold/trukket tilbage Tilbud om ombedømmelse Karakter ændret Karakter stadfæstet Heraf til ankenævn Karakter stadfæstet Ombedømt ved ankenævnet Tilbud om ny bedømmelse Ombedømmelse Karakter hævet

6 7. Censorformandskabets vurdering Efter den tidligere beretningsperiode har der som nævnt ikke været afholdt en egentlig mødevirksomhed mellem formandskabet og studielederne, men der har til gengæld været praktiseret en gensidigt åben og positiv dialog vedr. konkrete emner, hvor der har været behov for det. Censorformandskabet mener at censorrapporternes belysning af gode eksaminationsforløb kombineret med det fortsat lave klageantal er yderst positivt, ligesom den relativt problemfri inddragelse af de nye uddannelser under censorkorpsets område er glædelig. Til gengæld finder formandskabet, at det er et problem, at så stor en del af censorkorpset ikke i tilstrækkelig grad anvendes. Udover at det kan indebære at sjældent anvendte censorer kan være handicappede af, at de kan være uvante med såvel eksamenssituationen som fagenes indhold, giver det også anledning til skuffelse hos censorer, fordi deres beskikkelse ikke følges op af de opgaver de er beskikket til løse. Disse problemer kan forebygges ved det informationsmateriale i form af bl.a. målbeskrivelserne der stilles til rådighed for censorerne. Imidlertid bør det også føre til overvejelser om hvilket omfang af censorarbejdet der indebærer en optimal evne til at arbejde som censor, hvilket belyses af at de relativt få censorer der anvendes i over 60 timer på et år i stort omfang anvendes fordi de er fortrolige med censoropgaverne. I forlængelse heraf kan det overvejes om man på lang sigt skal tilstræbe en indskrænkning af censorkorpset. Jesper Maarbjerg Carl-Johan Skovsgaard