Forslag til Natura 2000-plan Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138 Fuglebeskyttelsesområde F100

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138 Fuglebeskyttelsesområde F100

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138 Fuglebeskyttelsesområde F100 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, H138, F100 Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Kort- og Matrikelstyrelsen Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Åmosen Fotograf: Peter Leth, Miljøcenter Roskilde Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (nr. 157). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord... 5 Natura 2000-planlægning... 7 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne... 7 Områdebeskrivelse... 8 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler.. 29 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4

5 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6

7 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland 2.1 Kalundborg og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan Figur 1. Opbygning af en Nature 2000-plan Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H138 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F100. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Af de ha udgør Tissø ha. Cirka 2½ % (84 ha) af arealet ejes af staten. Området er beliggende syd og sydøst for Kalundborg. Startende fra nord omfatter området Lille Åmose, som gennemløbes af Øvre Halleby å. Syd herfor ligger Danmarks fjerde største sø Tissø, som afvandes mod vest gennem Nedre Halleby Å. På sin vej passerer Nedre Halleby Å bl.a. Bjerge Enge og Fællesfolden for ved Flasken at nå Storebælt. Bøstrup Å, som bl.a. gennemløber Jødelands Mosen, Hallenslev Mose og Rye Mose er et sydfra kommende sideløb til Nedre Halleby Å. I nord grænser området op til Natura 2000-område nr. 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Åmose og Hallenslev Mose består begge overvejende af uopdyrkede arealer, men har tidligere været anvendt til tørvegravning. Store dele af arealerne ved Bjerge Enge og nedre Halleby Å er afgræssede enge Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan og strandenge med rester af afsnørede åløb. Halleby Ås brede ud munding i Storebælt er et af de få naturlige og uregulerede åudløb på Sjælland. Udløbet er omgivet af fine strandenge som bl.a. er ynglelokalitet for strandtudse og er et vigtigt rasteområde for gæs. I basisanalyserne for Natura 2000-området N 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Basisanalyse Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan Natura 2000-området ligger i Kalundborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering På grund af bestandens ringe størrelse og isolation fra nabobestandene i Jylland og i Sverige er odderen i området (på Sjælland) truet. Forekomsten af tørt kalksandoverdrev ved Tissøs nordlige bred er ligeledes truet pga. sit lille forekomstareal og sin isolation (se også under tilgroning). Næringsstofbelastning Næringsstofbelastning med kvælstof fra luften er et stort problem, som på længere sigt vil forringe naturtyper og helt udrydde arter, hvis truslen ikke reduceres. Således er laveste tålegrænse overskredet for alle forekomster af følgende naturtyper: Grå- og grønklit, 2130 (ved Ornum Strand) Søer med småurter, 3130 (findes ved Tissøs sydbred) Kransnålalge-sø, 3140 Tør hede, 4030 (findes langs Nedre Halleby Å ved Ornum) Surt overdrev, 6230 (bl.a. Fællesfolden ved Ornum Strand) Elle- og askeskov, 91E0 Bøg på muld, 9130 Ege-blandskov, 9160 Dertil kommer, at laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet for en del naturligt næringsrige søer (3150), og at den lokalt kan være overskredet for en række andre naturtyper, hvis laveste tålegrænse ligger tæt på den gennemsnitlige deposition i kommunen. Dette gælder bl.a. rigkær, kalkoverdrev og tørt kalksandoverdrev. Sidstnævnte findes ved Tissøs nordbred, men er pt. ikke på udpegningsgrundlaget. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan Et særligt problem for de små søer og de dertil knyttede arter (bl.a. stor vandsalamander) er andefodring ved og i søerne. Kvælstof fra luften overskrider også laveste tålegrænse for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området. Den høje ende af tålegrænseintervallet vurderes at være overskredet i skovkanter og kan være overskredet i hele skoven. Flodmundingen ved Halleby Ås udløb i Storebælt (Flasken) og Tissø trues ikke blot af kvælstof fra luften, men også af næringsstofbelastning fra land (drænvand fra gødede marker, overløb fra rensningsanlæg, spredt bebyggelse mv.). Pesticider og gifte Miljøfremmede stoffer kan være en trussel mod vandmiljøet i bl.a. Tissø, Halleby Å og Flasken. Tilgroning Rigkær langs bredden af Tissø trues af tilgroning med især tagrør og store starer. En del potentielle rigkær er desuden tilgroet med pil. Tilsvarende er forekomsten af tørt kalksandoverdrev (6120) langs nordsiden af Tissø truet af tilgroning. Dette skyldes, at kreaturhegnet er placeret neden for forekomsten ( vejskrænten ). Flytning af hegnslinien til toppen af vejskrænten vil sikre forekomsten den ønskede afgræsning. Tilgroning er også en trussel mod områdets grønklit og tør hede ved Ornum Strand og Nedre Halleby Å. Tilgroning truer endvidere Natura 2000-områdets potentielle yngleområder for brushane. Uhensigtsmæssig hydrologi Afvanding af lavbundsarealer langs bl.a. Øvre Halleby Å (Flodholm og store arealer syd for Hejrebjerg Skov) forringer livsbetingelserne for en række arter i udpegningsgrundlaget, således bl.a. rørdrum, rørhøg og brushane. Reguleringen af vandstanden i Tissø kan betyde at fugleøerne i søens sydende står under vand i dele af yngletiden (det skete 2007), med fatale følger for bl.a. dværgternes ynglesucces. Uhensigtsmæssig drift Lavbundsarealet Flodholm afvandes og opdyrkes i dag. Denne drift er meget uheldig i forhold til at skabe optimale livsbetingelse for områdets fugle og dyr på udpegningsgrundlaget. Tilsvarende opdyrkning af lavbundsarealer andre steder i Natura 2000-området (f.eks. i Bjerge Enge) er til ugunst for dele af udpegningsgrundlaget. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan Grødeskæring og bundoprensninger i Halleby Å forringer betingelserne for vandløbets naturlige flora og fauna. Det forringer også åløbets fysiske tilstand og den naturlige hydrologi på lavbundsarealerne langs åløbet. Alt sammen til ugunst for områdets udpegningsgrundlag, ikke mindst for pigsmerling og odder, men også for de fuglearter, som er afhængige af fugtige lavbundsarealer. Der er en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Anlæg og anlægsaktiviteter Ingen oplysninger Råstofindvinding Ingen oplysninger Hindring af landskabsdynamik Halleby Ås udløb i Storebælt har en særlig status ved at være stort set ureguleret. Uregulerede flodmundinger er sjældne. Derfor bør en fortsat fri dynamik i å-udløbet sikres. Invasive arter Rynket rose truer klitvegetationen nord og vest for Flasken ved Fællesfolden. Kæmpe-bjørneklo truer lavbundsarealer bl.a. i Hallenslev Mose og i Bjerge Enge. Forstyrrelser Ureguleret jagt i Lille Åmose og ved Tissø kan resultere i hyppige forstyrrelser, som forringer livsbetingelserne for rastende og ynglende fugle og dyr i området. Forstyrrelser omkring potentielle yngletræer for havørn og fiskeørn udelukker ynglesucces, og vil derfor forhindre gunstig bevaringsstatus for arterne i området. Hyppig sejlads, menneskelig færdsel og i særdeleshed tilstedeværelsen af løse hunde, vil normalt være uforeneligt med odderens krav til yngleområde. Nævnte aktiviteter vil normalt også forringe et områdes værdi som opholds- og fourageringsområde for odder. Forstyrrelsen vil være størst ved færdsel i perioden omkring solopgang og solnedgang. Derfor bør vigtige områder for odder helt friholdes for forstyrrelser. Prædation, jagt og fiskeri Se omtale under Forstyrrelser. Igangværende pleje og genopretning Der er i 2006 indgået MVJ-aftaler om pleje eller drift på 527 ha græsog naturarealer i området. Endvidere har Vestsjællands Amt udarbej- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan det egentlige naturplejeplaner for fire arealer på tilsammen 67 ha. Det drejer sig om et område i Lille Åmose, hvor der er fjernet krat og etableret græsning (plejeplan nr. 81), kratrydning og afgræsning langs Tissøs nordlige bred (plejeplan nr. 90), kreaturgræsning og genskabelse af eng i Ulstrup Mose (plejeplan nr. 44) samt en ikke realiseret plejeplan (nr. 7) for overdrev ved Sæbygård. I forbindelse med at Vestsjællands Amt gav tilladelse til at indvinde overfladevand fra Tissø blev der, af hensyn til naturen langs bredden af søen, lavet en ændret opstemningspraksis ved fraløbet fra Tissø og der blev etableret/stabiliseret et antal terneøer i sydenden af søen. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovpligtige arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er tilstanden nedenfor kun vurderet for fredskovspligtige skovnaturtyper. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. Tilstanden af områdets habitatnaturtyper fremgår af nedenstående skema. Naturtyperne er listet yderst til venstre. De følgende kolonner viser for hver naturtype arealfordelingen på de 5 tilstandsklasser for henholdsvis art-, struktur- og naturtilstand. Artsindekset udtrykker hvor intakt artssammensætningen er for den pågældende naturtype. Kort fortalt betyder artsklasse 1, at et område rummer mange følsomme og karakteristiske arter. Strukturindekset udtrykker hvor optimal den fysiske og forvaltningsmæssige tilstand er. Kort fortalt betyder strukturklasse 1, at området forvaltes optimalt og de fysiske strukturer (f.eks. store sten, terrænhældning, loer, engmyretuer, lav vegetation mv.) er til stede. Naturindekset er et vægtet gennemsnit af arts- og strukturindekset. I beregningen af naturindekset benyttes et forsigtighedsprincip, hvor det laveste indeks vægtes højest. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. Bemærkelsværdigt er især de relativt store forekomster af strandeng (88 ha) og surt overdrev (14 ha) med god eller høj naturtilstand. Næsten alle disse forekomster findes i området omkring Flasken. Bemærkes skal også forekomsten af fine rigkær langs Tissøs bredder (ca. 4 ha) og små forekomster af tør hede langs Nedre Halleby Å, hvor den passerer Ornum. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan Der er kortlagt og tilstandsvurderet i alt 2,79 ha søtyper. For søtypen Kransnålalge-sø (3140) er 0,21 ha (2 stk.) vurderet til tilstandsklasse 2 og 0,16 ha (3 stk.) til klasse 3, mens søtypen Næringsrig sø (3150) omfatter 1,23 ha (17 stk.) i tilstandsklasse 2 og 0,65 ha (8 stk.) i klasse 3. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, søer, vandløb, marine naturtyper samt fugle og andre arter. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. Figur 4a. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan Figur 4b. Skovtilstand for de af Natura 2000 områdets skovtyper, som er tilstandsvurderet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan Habitatområde 138 Strukturtilstand (ha) Naturtype strandeng 38,4 45,8 4, grå/grøn klit 15,3 10, tør hede 2,0 0, tørt kalksandoverdrev 0, kalkoverdrev 1, surt overdrev 12,9 1, tidvis våd eng 4,3 1,2 3, rigkær 1,9 2,9 Hovedtotal 57,4 70,6 13,6 4,0 Habitatområde 138 Artstilstand (ha) Naturtype strandeng 76,1 8,1 3,1 1, grå/grøn klit 10,3 15, tør hede 2,0 0, tørt kalksandoverdrev 0, kalkoverdrev 0,2 1, surt overdrev 14,1 0, tidvis våd eng 4,3 0,6 1,2 2, rigkær 3,9 0,9 Hovedtotal 80,4 39,2 21,8 4,3 Habitatområde 138 Naturtilstand (ha) Naturtype strandeng 76,1 8,1 4, grå/grøn klit 23,7 1, tør hede 2,0 0, tørt kalksandoverdrev 0, kalkoverdrev 1,5 0, surt overdrev 14,1 0, tidvis våd eng 4,3 0,6 1,2 2, rigkær 1,0 2,9 0,9 Hovedtotal 81,4 53,3 4,5 6,5 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17

18 Natura 2000 plan Skovnaturtyperne i området har følgende naturtilstand: Habitatområde 138 Strukturklasse (ha) Naturtype bøg på muld 3,42 0,98 91E0 elle- og askeskov 1,97 0,41 Hovedtotal 5,38 1,39 Habitatområde 138 Artsklasse (ha) Naturtype bøg på muld 0,98 1,11 2,30 91E0 elle- og askeskov 1,45 0,93 Hovedtotal 0,98 2,56 3,23 Habitatområde 138 Skovtilstandsklasse (ha) Naturtype bøg på muld 4,40 91E0 elle- og askeskov 2,38 Hovedtotal 6,77 Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte naturforekomster på Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/ skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: 1330 Strandeng bl.a. fordi over 75 % af forekomsterne har en god strukturtilstand og fordi tilstanden vurderes at kunne opretholdes på lang sigt 6210 Kalkoverdrev bl.a. fordi over 75 % af forekomsterne har en god strukturtilstand og fordi tilstanden vurderes at kunne opretholdes på lang sigt Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan 7230 Rigkær bl.a. fordi over 75 % af forekomsterne har en god strukturtilstand og fordi tilstanden vurderes at kunne opretholdes på lang sigt. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: 1130 Flodmundinger pga. næringstofbelastning mv Lagune pga. næringstofbelastning mv Grå/grøn klit pga. kvælstofdeposition og dårlig struktur 3130 Søbred med småurter pga. næringstofbelastning 3140 Kransnålalge-sø pga. næringstofbelastning 3150 Næringsrig sø pga. næringstofbelastning 3260 vandløb pga. dårlig fysik, miljøfremmede stoffer mv Tør hede pga. kvælstofdeposition 6120 Tørt kalksandoverdrev pga. væsentlig tilgroningstrussel 6230 Surt overdrev pga. kvælstofdeposition 6410 Tidvis våd eng pga. dårlig struktur (tilgroning) 9130 Bøgeskove på muldbund pga. kvælstofdeposition 91E0 Elle- og askeskove pga. kvælstofdeposition Odder pga. fragmentering, forstyrrel., rusefiskeri u. stopriste Fiskeørn pga. forstyrrelser Brushane muligvis pga. tilgroning, gødskning og forstyrrelser Prognosen er ukendt for: 1310 Enårig strandengsvegetation da naturtypen ikke er kortlagt 9160 Ege-blandskov da naturtypen ikke er kortlagt Pigsmerling da artens levesteder ikke er kortlagt Stor vandsalamander da artens levesteder ikke er kortlagt Rørdrum pga. utilstrækkeligt datagrundlag Havørn pga. utilstrækkeligt datagrundlag Rørhøg pga. utilstrækkeligt datagrundlag Dværgterne pga. utilstrækkeligt datagrundlag Pibesvane (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag Sangsvane (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag Sædgås (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag Grågås (rastende) pga. utilstrækkeligt datagrundlag Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæver de naturtyper og arter, der udgør den største are- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan alandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: Stort areal, levested eller bestand Få forekomster Truede naturtyper og arter Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken-området udgår et vandsystem med en sammenhængende natur af god kvalitet. Tissø og vandløbene omkring har en god vandkvalitet og grænser mange steder op til store græssede arealer af god naturkvalitet herunder kvalitet som ynglested for brushane. Tilsvarende rummer området tilstrækkeligt med steder som opfylder forudsætningerne for stabile bestande af bl.a. odder og dværgterne. Uddybende bemærkninger til den overordnede målsætning: I Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken-området findes en række truede arter og naturtyper, som har stor vigtighed på national og biogeografisk niveau. Disse naturtyper og arter som er listet nedenfor vil få særligt fokus i områdets overordnede målfastsættelse. Truede naturtyper og arter: 4030 Tør hede 6120 Tørt kalksandoverdrev 6210 Kalkoverdrev 6230 Surt overdrev 6410 Tidvis våd eng 7230 Rigkær 91E0 Elle- og askeskove Odder Brushane Dværgterne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan Arealmæssigt er området domineret af især Tissø (ca ha). Området rummer endvidere betydelige strandeng-arealer ca. 30 km vandløb samt et stort antal ha lavbundsarealer som ikke kan klassificeres som en bestemt habitatnaturtype, men som ikke desto mindre har stor betydning som levested for visse fugle i udpegningsgrundlaget. Området rummer også naturtypen Flodmunding, som, da den på landsplan kun forekommer på 1-3 udpegningsgrundlag, ligeledes vil få særlig opmærksomhed i forbindelse med områdets overordnede målfastsættelse. Endvidere rummer Natura 2000-området en række rastende fuglearter, som den danske stat har et særligt ansvar for at beskytte. Det drejer sig om følgende trækfugle: Pibesvane Sangsvane Sædgås Grågås. Det overordnede mål for området er: Områdets overdrev, rigkær, tidvise våde enge og tørre heder prioriteres højt. Det er derfor et overordnede mål for området at sikre disse naturtyper en optimal hydrologi og drift samt tilstrækkeligt store, sammenhænge forekomstarealer. Det er et overordnet mål for hele Natura 2000-området at sikre naturtyperne og arterne i udpegningsgrundlaget tilstrækkelig lav påvirkning af næringsstoffer (dvs. et belastningsniveau som ikke er højere end hvad naturtyperne på lang sigt kan tåle). Det er et overordnet mål at området i sammenhæng med tilstødende områder på Sjælland skal sikre regionen en bæredygtig bestand af odder. I betragtning af odderens mobilitet og krav til levested, vil det være nødvendigt med en målrettet levestedsoptimering, som medtænker spredningsmuligheder til naboområder på Sjælland. Det er ligeledes et overordnet mål at sikre tilstrækkeligt med uforstyrrede raste- og fødesøgningsarealer for trækkende gæs og svaner samt at sikre tilstrækkeligt med uforstyrrede og velegnede ynglelokaliteter for arterne på udpegningsgrundlaget, herunder især for odder, dværgterne og brushane (tilstand ugunstig, bestand aftagende). Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i N 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Strandengene syd og nord for Flasken målsættes til høj naturværdi pga. forekomstens betydelige størrelse og karakteristiske flora. Mosaikforekomsten af surt overdrev og tidvis våd eng på Fællesfolden nord for Flasken målsættes til høj naturtilstand (begge naturtyper) pga. forekomsternes størrelse og deres karakteristiske og regionalt sjældne flora (bl.a. tue-kæruld, mose-troldurt, tusindfrø, rundbladet soldug og børste-siv) Arealet af rigkær omkring Tissø udvides, således at forekomsterne opnår større grad af sammenhæng og større robusthed. Forekomsten af overdrev omkring Tissø (6210, 6120) søges udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Dette vil samtidigt gavne områdets bestand af den meget sjældne og rødlistede Vellugtende Skabiose. Der er tilstrækkeligt med egnede fourageringssteder og egnede ynglesteder for odder i mindst tre delområder. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Der er dog ikke i dette Natura 2000-område konstateret væsentlige konflikter af den karakter. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne (rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410) mest hensigtsmæssige hydrologi i hele området med særlig fokus på at retablere naturlig hydrologi på Flodholm, Bjerge Enge og lavbundsarealerne langs Bøstrup Å. Tiltaget vil samtidigt have en betydelig positiv effekt på fourageringsmuligheder og fødegrundlag for bl.a. rørhøg, rørdrum, brushane og odder. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan 1.3 De terrestriske naturtyper herunder hele forekomsten af tørt kalksandoverdrev (6120) sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og Halleby Ås udløb i Storebælt (ureguleret flodmunding (1130)) sikres fri dynamik. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Der sikres velegnede leve- og yngleområder for odder, brushane, rørdrum, rørhøg, havørn, fiskeørn, pigsmerling, dværgterne og stor vandsalamander med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor især forstyrrelser (jf. ovenstående afsnit om Trusler mod områdets naturværdier ) 1.5 Invasive arter (især rynket rose) skal bekæmpes vha. bedste kendte metode (bl.a. ved Ornum Strand) og deres spredning skal forebygges. 1.6 Sikring af god vandkvalitet i småsøer og vandhuller af hensyn til naturtypens kvalitet og af hensyn til dyre- og plantelivet i vandhullerne, herunder hensynet til stor vandsalamander og fødegrundlaget for odder. Ofte er det andefodring ved eller i småsøerne som forhindrer en god naturtilstand. 1.7 Aktuelle og potentielle fouragerings- og rasteområder for pibesvane, sangsvane, sædgås og grågås sikres med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor aktuelle trusler herunder især forstyrrelser. 1.8 Sikring af god vandkvalitet og fri passage i vandløb. 1.9 Ophør med grødeskæring på ca. 6 km vandløb for herved at sikre gode fysiske forhold af hensyn til dyre- og plantelivet i og ved vandløbet Omfanget af prædation på æg og unger af dværgterne i Tissø vurderes (faglig udredning) og hvis problemet er betydeligt iværksættes de nødvendige tiltag. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealet af rigkær søges fordoblet fra ca. 5 til ca. 10 ha gennem etablering af græsningsdrift og evt. rydning af krat på potentielle rigkærs-arealer og/eller på naboarealer til kortlagte rigkær (samme ordlyd som pkt. 4.5). 2.2 Arealet af overdrev langs Tissø søges, hvor det er fysisk muligt, udvidet ved etablering af græsning og evt. kratrydning på tidligere overdrevsarealer. 2.3 Det sikres, at oddere ikke risikerer at drukne i åleruser (ordlyd som pkt. 4.4). Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Natura 2000 plan 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 3.3 Halleby Ås udløb i Storebælt (Flasken) sikres en fri, ureguleret dynamik. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Livsbetingelserne for odder forbedres i Halleby Å-systemet ved generelt at genskabe en mere naturnær hydrologi. 4.2 Odderen sikres uforstyrrede opholds- og ynglemuligheder i mindst 3 delområder (se pkt. 1.4). 4.3 Dødsrisikoen for odder ved skæringer mellem større vejanlæg og vandløb minimeres. 4.4 Det sikres, at oddere ikke risikerer at drukne i åleruser (ordlyd som i pkt. 2.3). 4.5 Arealet af rigkær søges fordoblet fra ca. 5 til ca. 10 ha gennem etablering af græsningsdrift og evt. rydning af krat på potentielle rigkærs-arealer og/eller på naboarealer til kortlagte rigkær (ordlyd som i pkt. 2.1). 4.6 Naturlig hydrologi retableres på Flodholm (ca. 35 ha) med henblik på at skabe bedre livsbetingelser for særligt truede arter på udpegningsgrundlaget (brushane, odder) samt for arter, som Danmark har et særligt ansvar for (gulliste-arter) (rørhøg, rørdrum, havørn, grågås). Retableringen vil samtidig generelt forbedre livsbetingelserne for en lang række dyr og planter i området samt forbedre vandkvaliteten i Halleby Å og Tissø. 4.7 Muligheden for at retableret en mere naturnær hydrologi i Bjerge Enge undersøges (faglig udredning) (ca. 60 ha) (se pkt. 4.6). 4.8 Vandløbsvedligeholdensen ophører eller reduceres betydeligt på i alt mindst 5 km vandløb med henblik på at skabe en mere naturlig hydrologi i lavbundsarealerne langs vandløb og herved skabe bedre livsbetingelser for særligt truede arter på udpegningsgrundlaget (bl.a. rørhøg, rørdrum, brushane, havørn, grågås og odder). Retableringen vil samtidig generelt forbedre livsbetingelserne for en lang række dyr og planter i området samt forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 26

27 Natura 2000 plan Forslag til virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelse af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. N 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 27

28 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 28

29 Natura 2000 plan Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 29

30 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1130 Flodmundinger Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Miljøfarlige stoffer Reduktion af miljøfarlige stoffer Bemærkning: Tiltag via vandplanen Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Tiltag via vandplanen Hindring af landskabsdynamik Genskabelse af naturlig dynamik Flodmundingen sikres fri dynamik Bemærkning: Tiltag via vandplanen areal? 24. september 2009

31 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1149 Pigsmerling Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Ændret vedligeholdelse af vandløb Sandvandring F orbedring af hydrologi Ændret vedligeholdelse af vandløb Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen Miljøfarlige stoffer Reduktion af miljøfarlige stoffer Tiltag via vandplanen Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen 24. september 2009

32 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1150 * Kystlaguner og strandsøer Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Tiltag via vandplanen areal ikke opgjort Miljøfarlige stoffer Reduktion af miljøfarlige stoffer Bemærkning: Tiltag via vandplanen areal ikke opgjort 24. september 2009

33 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1166 Stor vandsalamander Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Truslen imødegåes via tiltag for søtyper. Bemærkning: Randzoner Arealet er "konteret" under tiltag for søtyperne. Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bekæmpelse af tilgroning med vedplanter, hvor disse skygger mere end 50% af bredzonen af potentielle ynglevandhuller Bemærkning: Rydning af vedplanter Rydning af skyggende vedplanter langs bredden af potentielle ynglevandhuller For få egnede overvintringssteder Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering af vådområder og søer Behov ikke kortlagt. 24. september 2009

34 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1310 Vegetation af kveller eller andre Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af enårige strandplanter, der koloniserer gunstig status mudder og sand Trussel: Indsats: Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1330 Strandenge 88 Ha Gunstig Bevaring af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning Naturpleje Afgræsning 24. september 2009

35 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 1355 Odder Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Bemærkning: Forstyrrelsesfrie områder strategisk vigtige områder sikres Rusedrukning Konkret indsats Bemærkning: Administrative NB stopriste i ruser retningslinjer Opdyrkning/omlægning Forbedring af hydrologi Bemærkning: Fri dynamik Ændret vedligeholdelse af vandløb Afskæring af dræn og grøfter Standsning af pumper Er ressourcesat under 3260 Trafikdrab Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Bemærkning: Anlæg af faunapassager 24. september 2009

36 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig 26 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vegetation (grå klit og grønsværklit) Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning Naturpleje Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009

37 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller Ha Vurderet med små amfibiske planter ved bredden Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Tiltag via vandplanen reduktion af næringsstof fra vandløb og dræn der løber til Tissø 24. september 2009

38 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Vurderet kransnålalger Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Tiltag via vandplanen Reduktion af kvælstoftilførslen fra vandløb og dræn der løber til Tissø. Randzoner Areal er mindst 2 ha. En kortlægning af naturtypen skal klarlægge det faktiske behov. Afskæring af dræn og grøfter Reduktion af næringsstoftilførslen fra grøfter og dræn Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen 24. september 2009

39 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Vurderet kransnålalger Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Fiskeri med slæbende redskaber ved bunden (bundtrawl) Beskyttelse mod forstyrrelser Begrænsning af fiskeri Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Vurderet flydeplanter eller store vandaks Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Tiltag via vandplanen Randzoner Areal er mindst 2 ha. En kortlægning af naturtypen skal klarlægge det faktiske behov. Afskæring af dræn og grøfter Reduktion af næringsstoftilførslen fra grøfter og dræn 24. september 2009

40 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen Sandvandring F orbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen Miljøfarlige stoffer Reduktion af miljøfarlige stoffer Tiltag via vandplanen Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen 24. september 2009

41 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Grødeskæring i vandløb Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Ophør med grødeskæring Ændret vedligeholdelse af vandløb 24. september 2009

42 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 2,3 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer 24. september 2009

43 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 6120 * Meget tør overdrevs- eller 0,4 Ha Vurderet skræntvegetation på kalkholdigt sand Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Tilgroning Naturpleje Bemærkning: Afgræsning 0,4 ha. Bør inddrages i eksisterende græsningsfold Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer 0,4 ha Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 1,8 Ha Vurderet kalkholdig bund (* vigtige Gunstig orkidélokaliteter) Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Bevaring af gunstig status Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning 24. september 2009

44 Natura 2000-område: 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Habitatområde: 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Udpegningsgrunlag: Areal: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 14 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning Naturpleje Bemærkning: Afgræsning NB for passende græsningstryk. Evt. sen udbinding kombineret med hårdere græsningstryk senere på sommeren Ikke afpasset naturpleje Naturpleje Bemærkning: Afgræsning passende græsningstryk se forrige trussel Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer 24. september 2009