SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

Transkript

1 NOTAT DATO JOURNAL NR SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i november 2011 ansøgt om at videreføre en midlertidig tilladelse til en ændret fordeling mellem andelen af ultralette fly og motorfly, der benytter Gørlev Flyveplads. Da det ansøgte ligger nær grænserne af et Natura 2000-område skal Kommunalbestyrelsen sikre varetagelsen af områdets beskyttelsesinteresser når der træffes afgørelse om tilladelse, dispensation m.m. Det berørte Natura 2000-område nr. 157 udgøres af Habitatområde 138: Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, der øst for flyvepladsen er sammenfaldende med Fuglebeskyttelsesområde nr. 100: Tissø, Åmose og Hallenslev Mose. Natura 2000-området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, se vedlagte udpegningsgrundlag. Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon Telefax Fax-nummer [email protected] Beskrivelse af lokaliteten og dennes omgivelser: Gørlev Flyveplads er en græsbane beliggende i trekanten mellem Huslodsvej, Reersøvej og hovedvejen Gørlev Landevej. Banen ligger i en østvestlig retning, og ind- og udflyvningsruter til banen er fastlagt for at fly ikke passerer henover Gørlev by og sommerhusområdet ved Bjerge Sydstrand/ornum. Flyveruterne på vej til landingsbanen passerer derimod Nedre Halleby Å i Natura 2000-området enten nord for (Bjerge Enge) eller syd for sommerhusområdet (ved Flasken), og på vej fra banen enten Halleby Å ved Flasken eller henover Bøstrup Å og Tissø. Tv.: Luftfoto fra 2011 med Gørlev Flyveplads markeret af en rød stjerne. Afgrænsningen af Natura 2000-området er vist med rød rive og de relevante dele af ind- og udflyvningsruterne med lilla pile docx 1/ 6

2 Den midlertidige tilladelse til ændring af operationsfordeling mellem ultralette- og motorfly i den nugældende miljøgodkendelse gav en ramme for antal starter og landinger (=operationer), så der i de tre mest aktive måneder højest måtte afvikles 350 vægtede operationer, dvs. enten start eller landing, med motorfly, og maks 520 operationer med ultralette fly i samme periode. I miljøgodkendelsen (der er gældende pt.) er begrænsningen sat til 560 operationer med motorfly og 400 med ultralette fly. Vægtningen skal forstås sådan, at operationer i aftentimerne fra tæller mere end starter og landinger i dagtimerne. I nattetimerne mellem 22 og 7 er brug af banen udelukket. Påbirkning af naturtyper og arter på områdets udpegningsgrundlag: Overflyvning giver ingen påvirkning af habitatnaturtyper, der er kortlagt med nogen udstrækning ved Ornum og fuld dækning af arealerne ved Flasken, heller ikke indirekte ved f.eks. bortskræmning af græssende dyr der holder arealerne åbne: Ved Flasken afgræsses med kreaturer og heste i store folde, og græsserne har derfor ikke mulighed for at vælge et andet, mindre forstyrret areal at afgræsse, om forstyrrelse i øvrigt skulle være et problem. I Ornum foregår pt. ingen afgræsning, og det er tydeligt at den afgræsning som rådyr m.fl. vilde dyr står for ikke er tilstrækkelig til at holde naturarealerne i deres ideelle, lysåbne tilstand. Intet tyder imidlertid på at dette manglende græsningstryk har noget at gøre med overflyvning af motorfly og ultralette fly. Af arter i Natura 2000-området må odderen regnes for ikke at være påvirket af overflyvningerne, dels er arten hovedsageligt nataktiv, dels tilvænnes dyrene jævnligt tilbagevænnende aktiviteter, der erfaringsmæssigt ikke udbyder nogen trussel. De øvrige arter på habitatområdets udpegningsgrundlag vil i langt mindre omfang være påvirket af denne type af aktiviteter. Denne betragtning gælder også forekomsten af øvrige arter på habitat-direktivet (bilag IV-arter). Angående de fuglearter der overflyves i fuglebeskyttelsesområdet øst for Gørlev må det antages at flyvemaskiner, både motorfly og ultralette fly, her ca. 3,5 km fra banen har opnået en tilstrækkelig højde til at støj og forstyrrelse af fødesøgende fugle på markområder eller ynglende fugle i rørskov m.m. ikke bliver påvirket negativt. Desuden gælder for fuglearter den samme betragtning om tilvænning som nævnes ovenfor. Konklusion: Fuglearter, odder og de øvrige arter på udpegningsgrundlaget vil ikke blive påvirket hverken af den aktivitet der følger af aktiviteten på Gørlev Flyveplads under den nugældende miljøgodkendelse eller om den midlertidige omfordeling af operationer bliver gjort permanent. Naturtyper omfattet af EU-dirketiverne vil heller ikke blive påvirket negativt docx 2/ 6

3 Peter Jannerup biolog Direkte docx 3/ 6

4 Udpegningsgrundlag for Internationale Naturbeskyttelsområder / Natura 2000-områder i Kalundborg Kommune Internationale Naturbeskyttelsområder dækker i Danmark over tre områdekategorier: RAMSAR-områder, EU-Fuglebeskyttelsesområder og EU-Habitatområder. De to sidstnævnte kaldes under et for Natura 2000-områder og har et større eller mindre arealmæssigt sammenfald. Samtlige RAMSAR-områder er også udpeget som EU-Fuglebeskyttelsesområder. Bestemmelserne for de Internationale Naturbeskyttelsområder er fastlagt i den mellemstatslige RAMSAR-konvention der beskytter (vand-)fugle på verdensplan og i EU's Habitatdirektiv der beskytter særlige og sjældne naturtyper og arter af fællesskabsbetydning. På nogle felter er bestemmelserne strammere i RAMSAR-områder end i Natura 2000-områder, og beskyttelsen af nogle arter efter Habitatdirektivet rækker udover Natura 2000-områderne: De såkaldte Bilag-IV-arter er strengt beskyttede overalt på deres levesteder. Mere information kan findes på By- og Landskabsstyrelsens Hjemmeside: Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsområde i Kalundborg Kommune: Habitatområde nr. 138: Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 1130 Flodmundinger 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (ny udpegning pr. marts 2008) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) (ny udpegning pr. marts 2008) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (ny udpegning pr. marts 2008) docx 4/ 6

5 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund (ny udpegning pr. marts 2008) 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). EU-Fuglebeskyttelsesområde SPA 100: Tissø, Åmose og Hallenslev Mose Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Kriterier Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Rørdrum Y F3 Sangsvane T F2, F4 Pibesvane T F2, F4 Havørn Y F1 Fiskeørn Y Tn F1 Rørhøg Y F3 Brushane Y F1 Dværgterne Y F1 Grågås T F4 Sædgås T F4 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området docx 5/ 6

6 regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende docx 6/ 6