Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen

Transkript

1 Fremtidens deponeringsstrategier Jette Bjerre Hansen

2 Har deponeringsanlæg en rolle i den cirkulære økonomi? Køreplan for et ressourceeffektivt Europa: By 2020, waste is seen and used as a ressource.waste legislation is fully implemented. Energy recovery is limited to non recyclable materials and landfilling is virtually eliminated. Cirkulær økonomipakke: Tiltag for at minimere deponering Ingen støtte til deponeringsprojekter fra Horizon 2020 MST: 0,7 mandeår til deponeringsområdet

3 Har deponeringsanlæg en rolle i den cirkulære økonomi? Ja, en væsentlig rolle -Til bortskaffelse af farlige og uønskede stoffer og materialer -Til strategisk opbevaring af stoffer og materialer, som har ressourceværdi -(som miner for ressourcer) ISWA: The role of landfill in the transition towards ressource management, October 2014

4 Hvordan udfyldes rollen bedst muligt? Er det vi gør i dag også, det vi skal gøre i morgen? Kan man opnå højere grad af økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt - hvordan? Hvad skal der til for at de nye strategier i praksis kan implementeres? Hvad skal DAF gøre?

5 Deponering 2015 Lovgivning: Deponeringsdirektivet, Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF Implementeret i Bekendtgørelse om deponering af affald (BEK 1049:2013) i daglig tale deponeringsbekendtgørelsen Lovgivning rettet mod bortskaffelse og miljøbeskyttelse Der er ikke tænkt ressourcebevarelse

6 Anlægsklasser en del af miljøbeskyttelsen Ikke-kystnære enheder kan klassificeres i anlægsklasserne o inert affald (IA0) o mineralsk affald (MA0) o farligt affald (FA0) o blandet affald Kystnære enheder kan klassificeres i anlægsklasserne o inert affald (IA1 eller IA2) o mineralsk affald (MA1 eller MA2) o farligt affald (FA1, FA2 eller FA3) o blandet affald ANLÆGSKLASSE - AFHÆNGIG AF EN ANLÆGSFAKTOR

7 Krav til affaldet Affald Inert affald Mineralsk affald, herunder Jord (som ikke er farligt) Stabilt ikke-reaktivt farligt affald Inert affald Gipsaffald Asbest affald Blandet affald Farligt affald Specifikke krav til affaldet Grænser for indhold af organiske stoffer og TOC. Grænser for stofudvaskning Grænser for indhold af organiske stoffer og TOC. Grænser for stofudvaskning, hvis der modtages stabilt, ikke-reaktivt farligt affald Ingen (TOC > 50 g/kg ts) Grænser for indhold af organiske stoffer og TOC. Grænser for stofudvaskning

8 Model for risikovurdering Fra Benchmarking af affaldssektoren 2013 deponering Udfordringerne: - Generiske scenarier - Kun for FA (ca. 25%) har vi kendskab til stoffrigivelsen

9 Sikkerhedsstillelse en økonomisk sikkerhed for miljøbeskyttelse? Den, der driver et anlæg for deponering af affald skal sikre sig, at alle omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald. (Miljøbeskyttelseslovens 50a) Hvorfor ikke bruge pengene på at afkorte efterbehandlingstiden allerede inden affaldet deponeres?

10 Væsentligste udfordringer Ressourcebevarelse ikke tænkt ind som en rolle for deponeringsanlæg Efterbehandlingstiden ukendt for de enkelte affaldstyper Indretning og drift er ikke rettet mod at afkorte efterbehandlingstiden Lovgivning rettet mod at sikre miljøbeskyttelse inden affaldet deponeres. Når først affaldet ligger på enheden, så krydser vi fingrene og håber at det er tilstrækkeligt Mangler incitament til at forbedre affaldets deponeringsegenskaber Grundlag for at fastsætte sikkerhedsstillelsens størrelse ikke tilstede Grundlag og mulighed for at inddrage lokale og stedsspecifikke forhold i en vurdering af miljøpåvirkningerne mangler

11 Fremtidens strategier Kunne man gøre noget? Inden deponering I driftsfasen I efterbehandlingsperioden

12 Inden deponering Vurdere fremtidig ressourceværdi strategisk opbevaring Forbedre affaldets deponeringsegenskab gennem behandling/sortering Vurdere mulige negative krydseffekter i forhold til andre typer affald Stille krav til det affald, som kan modtages / - hvad med en negativliste?

13 I driftsfasen Differentierer driftsstrategier: I højere grad opdeling af affaldet i henhold til deponeringsegenskaber hvornår og hvordan kan final storage quality (FSQ) opnås. Strategisk opbevaring: Opbevaring af ressourceværdi Passiv drift: Ingen perkolatopsamling Ingen efterbehandling Aktiv drift: Perkolatopsamling Aktiv drift Efterbehandling Passiv drift efter nedlukning: Perkolatopsamling i drift Ingen efterbehandling Problematisk: Perkolatopsamling Drift? Efterbehandling Som i dag: Perkolatopsamling og efterbehandling

14 I efterbehandlingsperioden Aktiv tiltag for at reducere længden af efterbehandlingstiden Forceret udvaskning Beluftning??? Aktiv drift: Perkolatopsamling Aktiv drift Efterbehandling

15 Fremtidens strategier Landfill mining med det formål at - Realisere værdi af ressourcer (materialer og energi) - Realisere værdi af deponeringsvolumen / lokalitet - Eliminering af usikkerhed omkring efterbehandlingstidens længde European enhanced landfill mining

16 Hvordan udfyldes rollen bedst muligt hvad mener I? Er det vi gør i dag også, det vi skal gøre i morgen? Kan man opnå højere grad af økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt - hvordan? Hvad skal der til for at de nye strategier i praksis kan implementeres? Hvad skal DAF gøre?