Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg

Transkript

1 Miljøstyrelsen Att. Camilla Mathiesen Strandgade København K Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg Indledende bemærkninger KL har modtaget ovennævnte bekendtgørelse i høring, og vi skal på den baggrund udtale følgende, med forbehold for, at vi kan komme med supplerende bemærkninger efter den politiske behandling. Udkastet til ny deponeringsbekendtgørelse er et meget omfattende og kompliceret stykke lovgivning, der implementerer EU-regler med en særlig dansk tilgang. Udkastet er en viderebearbejdning af den allerede gældende deponeringsbekendtgørelse. Det vurderes, at der med udkastet lægges op til et højt miljøbeskyttelsesniveau ved fremtidig deponering af affald i Danmark. Den 19. juni 2008 Jnr I04 Sagsid Ref ACH [email protected] Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /14 Bekendtgørelsen gennemfører konkret Rådets beslutning nr. 2033/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg, og indeholder en række bilag med krav til affaldet og deponeringsanlæggene. Kommunerne spiller en væsentlig rolle på området som både ejere af deponier, som affaldsproducenter og som godkendelses- og tilsynsmyndighed.

2 Generelle bemærkninger Konsekvensvurderinger Fordi der er tale om omfattende og kompliceret lovgivning, og da udkastet har været meget længe undervejs, skal KL beklage, at der ikke har kunnet afsættes længere tid til høring af udkastet. Den lange tilblivelseshistorie har betydet, at en hurtig udsendelse af bekendtgørelsen nu er nødvendig, hvis tidsfristerne fra EU skal overholdes. Ønsket om at overholde EU s tidsfrister, bør dog ikke betyde, at der ikke afsættes tilstrækkelig tid til at afdække den nye bekendtgørelses konsekvenser, herunder de økonomiske konsekvenser og konsekvenserne for deponeringskapaciteten - fx om der vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet for alle affaldstyper fremover nationalt såvel som regionalt og lokalt. Disse konsekvenser har særlig kommunal interesse, idet bortskaffelsen af affald er en kommunal opgave jf. affaldsbekendtgørelsen, ligesom kommunerne er ansvarlige for at sikre tilstrækkelig deponeringskapacitet. Det er nødvendigt, at alt deponeringsegnet affald fortsat kan deponeres lovligt i Danmark, når bekendtgørelsen træder i kraft, da der ellers vil opstå en ulovlig bortskaffelse af affaldet. Hertil kommer, at høringsmaterialet ikke indeholder alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere bekendtgørelsens konsekvenser. Der er mangler, på indeværende tidspunkt, fortsat det endelige beregningsværktøj, der skal anvendes til beregning af Vægtet Fortyndingsfaktor og Anlægsfaktor, ligesom der mangler oplysninger om den såkaldte Aktuelle Fortynding. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne vurdere de enkelte eksisterende deponeringsanlægs fremtid i henhold til den nye bekendtgørelse. De manglende oplysninger betyder, at det for nuværende ikke er muligt at vurdere bekendtgørelsens konsekvenser for deponeringskapaciteten i forhold til de enkelte affaldstyper. Tilsvarende mangler oplysninger om allerede udført affaldstestning oplysninger der ville være anvendelige ved vurderingen af, hvilke affaldstyper der i fremtiden kan forventes deponeret på hvilke deponeringsenheder. De nævnte manglende oplysninger gør det også vanskeligt, at vurdere udkastets økonomiske konsekvenser, herunder nedlukning af aktiviteter, der kan medføre væsentlige økonomiske tab. 2

3 Fordi tilsyns- og godkendelsesarbejdet endnu ikke er fuldt gebyrfinansieret, er det vigtigt, at det klart fremgår af bekendtgørelsen eller en samtidig ændring af miljøbeskyttelsesloven hvilke af de nye opgaver, der kan gebyrfinansieres hos statens miljøcentre og hvilke der skal skattefinansieres. Vi foreslår, at der afsættes den nødvendige tid til en afklaring af bekendtgørelsens konsekvenser, bl.a. overfor ovennævnte forhold, før bekendtgørelsen udsendes. Overgangsordninger og tidsfrister I udkastet er der fastsat meget stramme tidsfrister for at gennemføre bekendtgørelsens bestemmelser. Dette er formodentlig gjort for at kunne overholde EU s tidsfrister. Imidlertid er det tvivlsomt, om det vil være muligt at overholde de stramme tidsfrister der er sat, for fx at gennemføre testning af alt affald, der skal deponeres i fremtiden, eller for om nødvendigt at etablere nye deponeringsenheder til affaldsklasser, hvor der ikke findes tilstrækkelig deponeringskapacitet indenfor en rimelig afstand fra affaldsproducenterne. Det kan også være nødvendigt, at etablere karteringspladser for potentielt deponeringsegnet affald, således at affaldet kan oplagres mens testning og eventuel optagelse på en positivliste for affaldet finder sted. Også etableringen af sådanne karteringspladser kan være tidsmæssigt problematisk. Det foreslås derfor, at der i bekendtgørelsen indsættes overgangsordninger, der sikrer tilstrækkeligt med tid til at udføre de opgaver, der pålægges gennem bekendtgørelsen, eller som alternativt, jf. nedenfor, muliggør midlertidige løsninger, der begrænser problemerne. Information til affaldsproducenter I forlængelse af ovenstående, er der væsentligt at der hurtigt efter bekendtgørelsen træder i kraft, tilgår information fra Miljøstyrelsen til affaldsproducenter vedr. forpligtigelser i forbindelse med bl.a. karakterisering. Det er vigtigt, at såvel affaldsproducenter som anlæg kender det nye regelgrundlag. Lettere forurenet jord Problemet med lettere forurenet jord er ikke løst: Er det forudsat, at den lettere jord også skal deponeres for fremtiden og hvordan klarer det udvaskningstestene?. Dette har stor betydning for kommunerne, idet de er myndighed i forhold til den lettere forurenet jord og har ansvaret for, at det kan anvises til deponier. Der skal findes løsninger, der imødekommer de betydelige behov, der er for at kunne komme af med lettere forurenet jord. 3

4 Havnesedimenter Det fremgår af udkastet, at deponeringen på land af hovedparten af de danske havnesedimenter er omfattet af bekendtgørelsen. Deponeringsanlæg for havnesedimenter, som spulefelter o. lign., er i dag typisk udført uden bundmembraner og perkolatopsamling. Såfremt de skal videreføres efter de samme principper som hidtil, må det antages at det skal ske under reglerne for miljørisikovurdering overfor overfladevand - yderligere reducerede krav. Miljøstyrelsen har ladet forstå, at kravene til miljørisikovurderingerne endnu ikke er fastlagt, og at deponeringen af havnesedimenter, derfor er uafklaret. Det foreslås, at det hurtigst muligt, og inden udsendelsen af bekendtgørelsen, afklares om deponierne for havnesedimenter vil kunne videreføres efter de hidtidige principper. Hvis de forventes videreført, bør dette fremgå af bekendtgørelsen, mens mere detaljerede regler for udførelse af miljørisikovurderinger kan indgå i arbejdet med en ny deponeringsvejledning, som Miljøstyrelsen forventer udarbejdet i løbet af efteråret. Hvis deponierne for havnesedimenter ikke kan forventes videreført, må konsekvenserne for de danske havne vurderes, før deponeringsbekendtgørelsen udsendes, jf. ovenfor om konsekvensvurderinger. Kystnærhedsprincippet Begrebet kystnære deponier anvendes overalt i udkastet, uden at det er nærmere defineret, hvad der præcist menes hermed. Dette skyldes måske begrebets sammenhæng med Planloven. Det foreslås, at begrebet defineres i bekendtgørelsen, eller alternativt, at det præciseres i en ny deponeringsvejledning. Membrankrav I overensstemmelse med EU s regler fastsættes membrankravene alene ud fra udsivningen gennem membraner vha. advektion (trykforskelle). Imidlertid kan udsivning også ske gennem diffusion (koncentrationsforskelle). Forholdet er nærmere beskrevet i DS/INF 466. Det bør overvejes, om godkendelses- og tilsynsmyndighederne ikke også bør hjemles mulighed for at inddrage diffusion i miljøvurderingerne og kravene for deponeringsanlæg. 4

5 Indadrettet grundvandstryk Kravene til udvaskning af stoffer fra affaldet, der ønskes deponeret, er baseret på beregninger der forudsætter, at der sker udsivning fra deponiet til grundvand og overfladerecipienter. På deponeringsenheder med indadrettet grundvandstryk kan dette imidlertid ikke ske givet der er styr på en mulig diffusion af stoffer. Det foreslås derfor, at det for deponeringsenheder med indadrettet grundvandstryk accepteres, at kun EU s grænseværdier for affaldet skal overholdes uafhængigt af placering. Herved sikres at EU s bestemmelser overholdes, uden at der dermed gives køb på beskyttelsen af miljøet. Delt kompetence Mange deponeringsanlæg har i dag delt kompetence indenfor miljøreguleringen, hvor kommunerne er godkendende myndighed og statens miljøcentre er tilsynsførende myndighed. Udkastets formuleringer om arbejdsdelingen mellem godkendelses- og tilsynsmyndighederne er imidlertid flere steder problematisk. Det foreslås, at arbejdsdelingen afklares i samarbejde med den arbejdsgruppe, der er nedsat af Miljøstyrelsen om den delte kompetence mellem stat og kommune i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, for netop at få styr på arbejdsdelingen. Indtil afklaringen har fundet sted, kan der eventuelt bruges begrebet miljømyndighederne som samlebegreb for godkendelses- og tilsynsmyndighederne. Detaljerede bemærkninger til paragraffer/afsnit Nedenfor er anført kommentarer til udkastets enkelte bestemmelser og til de vedlagte bilag. 2, stk. 1 Er oplag af brændbart affald udover et eller tre år omfattet af bekendtgørelsen? Forholdet kan evt. præciseres i en fremtidig deponeringsvejledning. 2, stk. 2, pkt. 7 og 8 TOC-grænserne for inert og mineralsk affald er forhøjet i forhold til den gældende deponeringsbekendtgørelse hvorfor? 5

6 2, stk. 2, pkt. 20 Det defineres, at en positivliste er en anlægsspecifik liste over affaldstyper inden for samme affaldsklasse, som et deponeringsanlæg er godkendt til at modtage. Positivlisten er vel snarere enhedsspecifik, idet et anlæg kan have flere enheder, til hver sin affaldsklasse. I det omfang hvor der accepteres samdeponering af forskellige affaldsklasser, kan positivlisten indeholde affaldstyper for forskellige affaldsklasser. 4, 5 og 6 De anførte tidsfrister vurderes at være særdeles stramme, og måske urealistiske, jf. ovenfor under generelle bemærkninger. Der kan fx give problemer såfremt flere eller mange affaldsproducenter, ikke kan få dokumenteret den grundlæggende karakterisering af affaldet til tilsynsmyndigheden. 4 stk.2 Det anføres at tilsynsmyndigheden skal klassificere samtlige deponeringsanlæg eller enheder. Det bør nok præciseres, at det kun er de anlæg og enheder, der er omfattet af reglerne om overgangsplaner. 8b Det fremgår at godkendelsesmyndigheden kan fastsætte reducerede eller yderligere reducerede krav til membran- og perkolatopsamlingssystemer efter en miljøkonsekvensvurdering. Det er ikke tilfredsstillende, at de vandkvalitetskrav, der skal lægges til grund for godkendelse af de eksisterende anlæg endnu ikke er fastsat. Det bør nøjere fastlægges hvilke kriterier, der gennem en konsekvensvurdering kan udløse de reducerede krav. Dette kan eventuelt ske i en ny deponeringsvejledning. Som overgangsordning kan overvejes, om det af vejledningen skal fremgå, at det foreløbige grundlag fra de gamle regionalplaner kan lægges til grund for vurderingen. 14 Indtil 1 år før affaldsmodtagelsen ophører, kan tilsynsmyndigheden regulere sikkerhedsstillelsens størrelse. Det fremgår imidlertid ikke, hvad der skal gøres, hvis sikkerhedsstillelsen efterfølgende viser sig at være utilstrækkelig, fx fordi deponiets aktive drift viser sig at vare længere end forudsat. Mulige tiltag i denne sammenhæng bør enten fremgå af bekendtgørelsen eller beskrives i en ny deponeringsvejledning. 6

7 17, stk. 1 Der henvises til kommentaren vedr. 2, stk. 2, pkt , stk. 6 Der lægges op til, at Miljøstyrelsen ud fra allerede gennemførte affaldstestninger vil oprette en liste over affaldstyper, hvor der ikke kræves grundlæggende karakterisering eller reduceret karakterisering. Denne liste vurderes at være vigtig for at begrænse omfanget af affaldstestningen, og listen bør fremmes mest muligt. En række affaldstyper er allerede i dag velundersøgte, og det bør overvejes allerede nu at offentliggøre en liste med disse affaldstyper. I øvrigt bør det overvejes, at oprette en database for indberetning af alle affaldstests, med adgang for miljømyndighederne, således, at der i så høj grad som muligt, kan trækkes på allerede udførte affaldstests ved udarbejdelse af positivlister. 20, stk. 1 Det fremgår, at for at anvende faktor 3-regelen, skal en miljøkonsekvensvurdering vise, at der ikke er en forøget fare for miljøet. Dette vil ikke være muligt, hvorfor en formulering som, at der ikke må være en væsentlig fare for miljøet i stedet bør anvendes. 21 Det vurderes, at paragraffen lægger alt for kraftige begrænsninger på mulighederne for samdeponering af ikke farligt affald. I stedet foreslås, at det muliggøres, i hvert fald i en overgangsperiode på nogle år ud over 16. juli 2009, at samdeponere inert-, mineralsk- og blandet affald på enheder for blandet affald. Herved sikres at der bliver tid til at etablere eventuel ny deponeringskapacitet for affaldstyper, hvor den nye bekendtgørelse medfører nye behov. Det skal fremhæves at denne samdeponering næppe er i modstrid med EU s regler. 22 I 22 er det bestemt, at efter den 1. januar 2012 eller senest ved udløbet af miljøgodkendelsens retsbeskyttelse må blandet affald kun deponeres på 7

8 deponeringsanlæg, der har godkendelse til at modtage mineralsk affald til deponering i Klasse MA1, jf. bilag C. Dette er i modstrid med bilag C afsnit 6, hvoraf fremgår, at som hovedregel må der kun optages affaldstyper på en positivliste for deponeringsanlæg for mineralsk affald, når affaldet efterlever definitionen af mineralsk affald, jf. 2, stk. 3 pkt. 8. I særlige tilfælde er der åbnet op for muligheden af, at deponere inert affald samt farligt affald, men så vidt det kan konstateres, er der ikke givet en sådan mulighed for, at tillade blandet affald på et anlæg godkendt til mineralsk affald. Paragraffen bør derfor nok omformuleres, idet den giver det indtryk, at blandet affald efter 2012 skal deponeres på anlæg for mineralsk affald, hvor formålet vel er at sikre, at blandet affald deponeres kystnært. 23, stk. 2 Det bør være affaldsproducenten, der er ansvarlig for at sikre, at overensstemmelsestestningen sker efter bilag C og G. 23, stk. 3 Den beskrevne procedure vurderes at være uhensigtsmæssig, idet påbudshjemlen anvendes for tidligt. I stedet foreslås, at der fastsættes generelle krav om fornyet overensstemmelsestestning i tilfælde af væsentlige afvigelser, og at tilsynsmyndigheden kun i tilfælde af fortsatte væsentlige afvigelser meddeler påbud. Opsættende virkning i forbindelse med påbud bør i øvrigt overvejes. 24, stk. 1 og 2 Der lader til at være dobbelt anvisning om modtagekontrol i de to stykker. 27 Det vurderes, at være et vidtgående krav, at anlæggets driftsleder som hovedregel skal være fysisk tilstede i anlæggets åbningstid. Det bør overvejes at bløde kravet op. 8

9 29 Det bør overvejes, at muliggøre anvendelsen af forbrændingsegnet affald som nederste affaldslag på andre enheder end enheder for blandet affald. Herved forbedres sikringen af dræn- og membransystemer, og eventuelt muliggøres en delvis biologisk behandling af perkolatet fra enhederne. Bilag A, pkt. 8 Det anføres, at der skal sendes forslag til kontrolprogrammer for perkolat og overfladevand. Udkastet bruger begrebet overfladevand i forskellige sammenhænge dels for vand, der løber af på overfladen af afdækkede deponier og dels for overfladerecipienter. Hvor begrebet overfladevand anvendes, foreslås at det præciseres, om der menes det ene eller det andet. Vedrørende kontrolprogrammer kan der være behov for programmer for begge typer overfladevand. Bilag B, afsnit. 3.1 og afsnit Der åbnes mulighed for, at en geologisk barriere kan udbygges kunstigt eller forstærkes, så den overholder de stillede krav, men det fremgår også, at barrieren i så fald skal fremstå af et homogent materiale med en tykkelse på 0,5 m. Kravet om anvendelse af et homogent materiale med en tykkelse på 0,5 m vil være vanskeligt at overholde, hvis udbygningen/forstærkningen sker vha. f.eks. bentonitmembraner eller opblandet bentonit i in-situ membraner. Det bør være funktionskrav vedrørende gennemsivning, der er afgørende for om en udbygget geologisk barriere er acceptabel. Bilag B, afsnit 3.2 Som for geologiske barrierer, bør der også for primære membraner henvises til DS/INF 466. Bilag B, afsnit 3.3 Ved deponier med indadrettet vandtryk er det nu frivilligt, om man ønsker at etablere en primærmembran, idet det dog forudsættes at indsivningen af grundvand begrænses, f.eks. gennem den geologiske barriere, til maksimalt 25 % forøgelse af perkolatmængden. 9

10 Dette findes acceptabelt, men det er dog næppe hensigtsmæssigt at undlade primærmembranen. Bilag B, afsnit 5 Jf. bilag B afsnit 5 skal der udtages prøver til monitering af perkolat, og det fremgår blandt andet, at Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til andre stoffer end de nævnte, hvis de pågældende stoffer er eller forventes at være til stede i perkolatet. Der er blot ikke nævnt nogen stoffer, der skal moniteres for, med mindre man antager, at der skal moniteres for de stoffer, der fremgår af tabel B.3, og som ligger til grund for miljøkonsekvensvurderingen overfor grundvand, og er dette tilfældet, bør det specificeres. Og i så fald bør der yderligere være en bestemmelse om, at for deponeringsanlæg beliggende umiddelbart ud til kysten (inkl. anlæg på inddæmmede arealer) skal perkolatmoniteringen rettes mod stoffer, der kan give anledning til overskridelse af gældende miljøkrav i de nedstrøms vandområder og ikke i miljøkrav til grundvand. Bilag B, afsnit 7 Der er anført forslag til et stort antal analyseparametre for grundvand, og der åbnes mulighed for at tilføje yderligere parametre. Det bør overvejes i stedet at baserer grundvandskontrollen på et indikatorprogram med få velvalgte parametre, for at sikre membransystemernes funktion. Kontrollen kan så udvides i tilfælde af konstaterede udsivninger. Herved kan der spares analyseomkostninger. Bilag B, afsnit 9 Det bør overvejes, om gasmonitering helt kan undlades, hvis det vurderes, fx ud fra tidligere gasmonitering eller kendskabet til affaldet der deponeres, at der ikke er væsentlige gasproduktion i deponiet. Bilag B, afsnit 11 Punktet indeholder krav til miljøgodkendelsens oplysninger om affaldet der deponeres, men anfører ikke noget om positivlister. Idet grundlaget for en miljøgodkendelse af et deponeringsanlæg er affaldet der må deponeres på anlægget, forudsættes at en miljøgodkendelse også 10

11 fastlægger positivlister for, hvilket affald der må modtages. Positivlister kan således såvel fastsættes af godkendelsesmyndigheden som af tilsynsmyndigheden. Sidstnævnte sker i forbindelse med behandlingen af overgangsplaner og ved revurderinger. Når først positivlisterne er meddelt, vurderes det som mest hensigtsmæssigt, at det er tilsynsmyndigheden der løbende holder dem ajour. Bilag B, afsnit 14 Det fremgår, at slutafdækningen skal relateres til ønsket om, at lade deponeringsanlægget overgå fra den aktive til den passive fase hurtigst muligt. Det antages, at der hermed menes, at der i udgangspunktet ikke må forudsættes tætte- eller lavpermeable slutafdækninger, og at muligheden for at etablere en lavpermeabel slutafdækning alene er tænkt som en mulig afværgeforanstaltning, hvis dette skulle blive nødvendigt. Bilag B, pkt. 16 Det bør overvejes at nævne ERISDA som et muligt indberetningssted for årsrapporter. Bilag C afsnit, 5.2, 6.2 og 7.2 og bilag B afsnit 3.4. Om grundlæggende karakterisering og optagelse på positivliste. Arbejdsgangene vedr. optagelse af affald på anlægsspecifikke positivlister, og anlægsfaktor der beskrives i bilag C giver anledning til en række bemærkninger. Konsekvenserne af anvendelse af den model for beregning af en anlægsfaktor, som Miljøstyrelsen har indarbejdet i bekendtgørelsen er svært gennemskuelige. Der samlede overblik over hvilke deponier der lukker mangler. Der er ikke foretaget nogen konsekvensvurdering af Miljøstyrelsens beregningsmodel for en anlægsfaktor, som KL tidligere har fremført sammen med affald danmark og DI. Man skal jf. bilag C afsnit, 5.2, 6.2 og 7.2 ved kystnære anlæg for inert, mineralsk eller farligt affald beregne en anlægsfaktor for at kunne fastlægge grænseværdier for udvaskning fra affald, som skal kunne optages på positivlisten for det pågældende anlæg. I formlen indgår den såkaldte 5 % minimumsfortynding i det marine overfladevandsområde. Dette er for at sikre, at en eventuel lækage i det etablerede membransystem ikke påfører det marine overfladevandsområde en unødig miljøbelastning. 11

12 Jf. bilag B afsnit 3.4 fremgår imidlertid, at: Hvor de naturlige geologiske og hydrogeologiske forhold muliggør opretholdelsen af et varigt indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs membransystem, kan dette i kombination med naturlige eller kunstigt etablerede lerlag give tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvand og/eller overfladevand. Det fremgår videre, at Er der således etableret et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs membransystem, skal der ikke stilles krav om etablering af en forsegling med bundmembran, da der ikke vil kunne forekomme en udstrømning (advektiv fluks) af perkolat fra deponeringsanlægget til omgivelserne. Der er således her tale om anlæg, hvor der ikke via en eventuel lækage i det etablerede membransystem kan påføres det marine overfladevandsområde en unødig miljøbelastning, hvorfor det forekommer selvmodsigende, at sådanne anlæg via beregning af en arealfaktor eventuelt pålægges skærpede udvaskningskriterier, som det kan være tilfældet ved beregning af arealfaktoren. Bilag C afsnit, 5.2, 6.2 og 7.2 bør derfor tilføjes en bestemmelse, der undtager sådanne anlæg for en beregning af arealfaktor, samt en bestemmelse om, at det i disse tilfælde er udvaskningskriterierne i tabel C.3, C.9 og C14, der gælder. Bilag C afsnit 6.1. Der er i bilag C afsnit 6.1 i tabel C.5 angivet grænseværdier for faststofindhold og organiske stoffer i mineralsk affald. Grænsen for PAH er er sat til 40 mg/kg TS, hvor grænsen for klasse 4 jord i Sjællandsvejledning i dag er 75 mg/kg TS. Kommuner betragter grænsen på 75 mg/kg som værende grænsen for, at affaldet er rensningsegnet, og undrer os over, at grænsen for deponeringsegnet jord nu er sat til 40 mg/kg TS. Er det fordi, man for indhold over 40 mg/kg TS har konstateret miljøproblemer ved deponeringen? Og hvis så, hvad skal man så gøre ved partier af mineralsk affald, der ligger mellem det deponeringsegnede på max. 40 mg/kg TS og det rensningsegnede på over 75 mg/kg TS? For kulbrinterne er der en samlet grænseværdi for C6 C40 på 450 mg/kg TS. Da de lette er rensningsegnede og de tunge ikke, kunne det være en fordel at få splittet dem op, eventuelt at få supplerende grænseværdier for enkeltkomponenter, højere for de tunge og lavere for de lette. 12

13 Bilag C afsnit 6.5. Der er åbnet op for, at hvis et deponeringsanlæg ønsker at modtage farligt affald, kan dette ske under visse omstændigheder. For deponeringsanlæg, der modtager farligt affald, skal der i henhold til VVM bekendtgørelsen foretages en VVM vurdering, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet for anlæg, det er godkendt til at modtage mineralsk affald. Indebærer muligheden for at modtage farligt affald på et anlæg for mineralsk affald, at dette kun kan tillades, såfremt anlægget har gennemgået en VVM vurdering? Og i så fald, bør dette vel fremgå af bekendtgørelsen. Bilag C afsnit 7.2 og 7.3. Der synes ikke at være sammenhæng mellem det krav til indhold af genanvendelsesegnet og/eller forbrændingsegnet affald på max. 20 volumenprocent, man jf. bilag C afsnit 7.2 skal konstatere ved den visuelle kontrol og kravet i bilag C afsnit 7.3 om, at man ved en stikprøvekontrol har et krav om max 20 vægtprocent genanvendelsesegnet og/eller forbrændingsegnet affald. Dette begrundes i, at genanvendelsesegnet og/eller forbrændingsegnet affald ofte består af lette fraktioner, hvorfor 20 volumenprocent snarere svarer til mellem 5 og 10 vægtprocent. Vi er enige i, at der ikke bør deponeres forbrændingsegnet eller genanvendeligt affald. Det er vanskeligt i praksis at anvende en %-grænse for andelen af brændbart og/eller genanvendeligt affald i blandet affald til deponi. Skal der være en grænse foreslår vi, at der udelukkende stilles et målbart krav på max 5 vægtprocent indhold af genanvendelsesegnet og/eller forbrændingsegnet affald, samt at man i en vejledning anfører, at dette krav ved den visuelle kontrol eventuelt kan vurderes overholdt ud fra et skøn og ikke en konstatering, som der nu er anført over, at indholdet af nævnte fraktioner ikke overstiger 20 volumenprocent. De 20% kan nemlig give anledning til spekulation og lovliggøre en unødig deponering af genanvendelsesegnet og/eller forbrændingsegnet affald. Bilag C afsnit 9. Godkendelse af faktor 3 reglen Eftersom det er angivet, at det er tilsynsmyndigheden, der fortolker, om faktor 3 reglen kan komme i anvendelse, synes det ikke at være en tilladelse de godkendende myndigheder kan give. 13

14 Det kan undre, at det for nye anlæg ikke er godkendelsesmyndigheden, der skal give denne godkendelse i forbindelse den udstedelse af miljøgodkendelsen, dette giver også mulighed for, at godkendelse af de lempeligere grænseværdier kommer i høring. Vilkår for faktor 3 reglen I lighed med kommentaren til anlægsfaktor i ovenstående afsnit 3 bør en anlægsfaktor, der beregnes for at sikre, at en eventuel lækage i det etablerede membransystem ikke påfører det marine overfladevandsområde en unødig miljøbelastning, ikke være afgørende for, om et anlæg, der jf. bilag B afsnit 3.4 er etableret uden bundmembran, idet der er etableret et varigt, indadrettet grundvandstryk på anlæggets membransystem, kan opnå lempeligere grænseværdier ved faktor 3 reglen. Bilag C, pkt. 2.1 Det bør også vurderes, om affaldet kan brændes. Bilag E, Efterbehandling Gebyret for årligt tilsyn er til miljøcentrene. Økonomiske/administrative konsekvenser Det er som tidligere anført, ikke muligt, på det foreliggende grundlag, at udtale sig præcist om de økonomiske og administrative konsekvenser af bekendtgørelsen. Miljøstyrelsens vurdering af, at udkastet samlet set er omkostningsneutralt for kommunerne holder derfor næppe. Det bør være en del af de tidligere omtalte konsekvensvurderinger at belyse de kommunale omkostninger ved bekendtgørelsen. Yderligere behandling? Som tidligere nævnt udestår der flere opgaver før bekendtgørelsen bør udsendes. Bekendtgørelsen forventes fulgt af en ny deponeringsvejledning i efteråret. Miljøstyrelsen forventer at inddrage de involverede parter i arbejdet med denne, og det anbefales at KL også deltager heri, idet kommunerne har mange interesser i opfølgningen på bekendtgørelsen. Vi står gerne til rådighed for yderlige oplysninger. Med venlig hilsen Anders Christiansen 14