Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune
|
|
- Leif Mølgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse inddrager både faglige, personlige og sociale kompetencer, og man lægger vægt på, at eleven har et udviklingspotentiale og en vilje og lyst til at bevæge sig i retningen af at realisere dette potentiale. Vurderingen foretages af grundskolen og UU. Når en elev erklæres ikke-uddannelsesparat til de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan eleven og/eller dennes forældre forlange, at der sker en revurdering eller efterprøvning af uddannelsesparatheden på den gymnasiale uddannelse, som eleven vil søge ind på. Revurderingen af uddannelsesparatheden er en helhedsvurdering, hvor eleven vurderes i forhold til alle de gymnasiale uddannelser. Der er tale om en helhedsvurdering af den unges muligheder for at kunne påbegynde og gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse. I vurderingen indgår den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vurderingen gælder til eleven er 18 år. I Viborg Kommune har de gymnasiale ungdomsuddannelser i fællesskab vedtaget, at revurderingen af uddannelsesparatheden foregår som beskrevet nedenfor. Når eleven møder på skolen til vurderingen af uddannelsesparatheden, vil han/hun blive vist tilrette og få information om de praktiske forhold. Både elever og forældre er altid velkomne til at kontakte skolen, hvis der er spørgsmål 1. De faglige forudsætninger De faglige forudsætninger vurderes via den unges standpunkts- og prøvekarakterer og mundtlige delprøver i fagene dansk, engelsk og matematik samt en delprøve i enten 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) eller fysik/kemi. Skolen afgør om den sidstnævnte delprøve skal aflægges i 2. fremmedsprog eller fysik/kemi. Rammerne for de mundtlige delprøver fremgår af bilag A. 2. De personlige forudsætninger De personlige forudsætninger vurderes dels under de faglige prøver, dels i samtale med en studievejleder el. lign. på skolen. Ved vurdering af de personlige kvalifikationer lægges der blandt andet vægt på: Motivation, ansvarlighed, erkendelse af egne evner, engagement, selvstændighed, stabilitet, viden om uddannelsen, fleksibilitet.
2 3. De sociale forudsætninger De sociale forudsætninger vurderes dels under de faglige prøver, dels i samtale med en studievejleder el. lign. på skolen. Ved vurdering af de sociale forudsætninger lægges der blandt andet vægt på: Samarbejdsevner, lydhørhed, evne til at agere i sociale sammenhænge, evne til at aflæse situationer og mennesker. 4. Endelig vurdering af elevens uddannelsesparathed Den endelige vurdering af elevens uddannelsesparathed foretages med udgangspunkt i elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger og resultatet og en begrundelse anføres i elevens uddannelsesplan, der sendes både til eleven og til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune senest d Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering er endelig. Der kan ikke klages over gymnasiets afgørelse. Bilag A 1. To af skolens lærere i det pågældende fag medvirker ved hver delprøve. Prøverne er for hvert fags vedkommende af ca. 20 minutters varighed. Ved prøverne i dansk, engelsk, fransk og tysk gives forberedelsestid på ca. 20 minutter. Ved forberedelsen i fransk og tysk må der benyttes ordbøger. 2. I dansk prøves ansøgeren i en kortere ulæst tekst af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til en nuanceret og opmærksom læsning af den forelagte tekst samt evne til dokumentation, dvs. at udpege karakteristiske steder i teksten, som underbygger ansøgerens indtryk. Ikke blot tekstens indhold, men også dens form vil indgå i samtalen. I prøven indgår også spørgsmål om grundlæggende grammatiske begreber samt oplæsning af et mindre tekststykke. Det er en del af prøven at vurdere ansøgerens evne til mundtlig fremstilling. 3. I engelsk prøves i en ulæst tekst på 1/1 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ansøgeren refererer først tekststykket på engelsk, hvorefter der føres en samtale på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til at tale og forstå engelsk og som led i denne vurdering stilles spørgsmål til detaljer i teksten for at prøve ansøgerens sproglige færdigheder. I vurderingen indgår ansøgerens evne til at formulere sig nogenlunde ubesværet med en rimelig iagttagelse af sprogets grammatiske regler.
3 4. I fysik og kemi tager prøven udgangspunkt i emner og eksperimentelt arbejde, som ansøgeren har beskæftiget sig med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren redegør for nogle eksperimenter, og i samtalen viser kendskab til et eller flere emner inden for fysik og kemi. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker arbejdsmetoderne inden for fysik/kemi. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har kendskab til emner, som ansøgeren har arbejdet med i folkeskolen, og er i stand til gennem en samtale at formidle denne viden. 5. I matematik tager prøven udgangspunkt i de emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren løser konkrete opgaver og viser eksempler på enkle matematiske ræsonnementer. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker de grundlæggende matematiske færdigheder og har grundlæggende matematisk viden. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har et bredt kendskab til de matematiske emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen, og om ansøgeren er i stand til at kunne samtale om matematiske spørgsmål. 6. I tysk/fransk prøves i en ulæst tekst på ca. 1/2 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på tysk/fransk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (fx udsagnsordets bøjning i person og tal og de vigtigste led i sætningen). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forstå og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur og at ansøgeren viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på tysk.
10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering
10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad
Læs mereFAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?
FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med
Læs mereGymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre
Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens
Læs mereVejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver
Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende
Læs mereDen Moderne Kulturelle Skole
Den Moderne Kulturelle Skole Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med Slut- og delmål Indholdsfortegnelse Skolens formål Skolens målsætning og værdigrundlag Lovgrundlag Skolens undervisningsplan
Læs mere10. klasse 2015-16 Dragør Kommune
10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereInformationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2
Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte
Læs mere10. klasse i Kolding Kommune
2013/2014 10. klasse i Kolding Kommune 17 INDHOLD Forord v./... 3 Skolechef Morten Kirk Jensen og Børne- og Uddannelsesdirektør Ib Hansen Optagelsesbetingelser... 4 Bakkeskolen... 5 Bramdrup Skole... 8
Læs mereGør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre
Læs mereRETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER
RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet
Læs mereDanmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,
Læs mereFaglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive
Læs mere10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN
10. KLASSE 2013 2014 I Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Til dig og dine forældre Om kort tid afslutter du 9. klasse. I hæftet Ungdomsuddannelser 2013 kan du læse om de mange muligheder,
Læs mereDet fleksible grundforløb
Det fleksible grundforløb Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i flere af erhvervsuddannelses indgangene Udarbejdet af Jens Carlsen og teamet fra det fleksible grundforløb Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse
Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 13 2 Afsætning B... 17 3 Arktisk teknologi B... 22 4 Arktisk teknologi C... 29 5 Billedkunst B... 34 6
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Lars Poort
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund
Læs mereDe danske Produktionsskoler - en introduktion
De danske Produktionsskoler Indhold 3 Forord 4 Alle unge i uddannelse eller arbejde 5 De danske produktionsskoler 7 Målgruppen 10 Hvad er en produktionsskole? 12 Samarbejde og samspil med det omgivende
Læs mereStudent på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017
Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mereEKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX
EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereDen gode skole. Brikker til en god skole
Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold
Læs mereOvergange mellem tilbud
Juli 2014 Overgange mellem tilbud Lyngby Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjerne vil blive redigeret i skoleåret 2014/2015 i forhold til den nye skolereform Bindende retningslinjer
Læs mere