De Gode Historier fra Blåkærgård

Transkript

1 De Gode Historier fra Blåkærgård Blåkærgård

2 Projektet er gennemført i samarbejde med Uddannelsesafdelingen, Psykiatri og Social, Region Midtjylland v. uddannelseskonsulent Lisbeth Dybro. Efteråret 2010

3 FororD indholdsfortegnelse Der fokuseres i disse år en del på arbejdsmiljø. Medarbejdere skal trives for at kunne yde det optimale. i projektet De gode Historier har medarbejderne fanget situationer, der har overrasket positivt såvel som negativt. Det er vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, at deres arbejde har en virkning, selvom der ikke er en synlig effekt hver dag, og selvom tilbagefald tit og ofte fylder mere end fremskridt. For at kunne hjælpe beboerne videre i deres liv er det vigtigt at have opmærksomheden på de gode historier, der også er der, små som store. At fange dem er en del af medarbejdernes værn mod at brænde ud i arbejdet. i arbejdet med mennesker er det ikke muligt at have en arbejdsmanual, der siger, hvordan man skal reagere i hver eneste situation. Man reagerer derfor forskelligt, og der kan være meget læring i, at flere fortæller hvordan en situation er opfattet, og hvorfor der er blevet handlet, som der er. igangsætningen af projektet De gode Historier er et led i ledelsens bestræbelser på at styrke den fortsatte udvikling af et godt arbejdsmiljø præget af tryghed, en åben dialog, gensidig sparring og samarbejde. Projektet omfatter tre faser. i den første fase, pilotfasen, blev metoden afprøvet af medarbejderne i Sidefløjen, én af bostedets tre afdelinger. Denne fase blev gennemført i efteråret 200. i projektets anden fase anvender medarbejderne i Suset og Svinget, bostedets to øvrige afdelinger, den justerede metode. Anden fase finder sted i i den tredje og sidste fase gennemfører beboere og medarbejdere i fællesskab et forløb, hvor de fortæller vendepunktsfortællinger. Tredje fase forventes at kunne påbegyndes i jette Svensson, forstander Blåkærgård, november 2010 indledning...4 BLÅKÆrgÅrD...5 Beboerne... Alder... Køn... Forhistorier...6 Blåkærgårds opgave...7 Personalet... MALEriEr AF HEiNE BUSKBjErg...10 ProjEKT DE gode HiSToriEr...12 LiVET PÅ BLÅKÆrgÅrD...13 Fra nej til ja...14 gajoler...16 Mad med mere...17 HVErDAgEN...20 Kald det kærlighed... Sure pligter...21 Elastikken... Til the hos Adam...22 På indkøb... Aftenstund...23 With a little help...2 FriTiDEN...2 Tavse rødder taler i stilhed... rødding tur retur...30 Sejlturen... Kanoturen...31 Vandreture får det til at gå bedre...32 Når det nytter at gå igang... ForMÅLET MED ProjEKTET...33 Dokumentationen... At lære i praksis At udvikle sit fortællegén... HVAD KoM DEr UD AF DET...35 Hvad siger deltagerne?... Kommunikationskulturen...36 Fagligheden...3 Sproglig opmærksomhed...3 Fælles analyseredskaber...41 HVAD gjorde Vi? HVorFor gjorde Vi SoM Vi gjorde?...47 KoNSULENTENS EFTErTANKE... 4 LEDErENS EFTErTANKE TiL DEM DEr ViL ViDE MErE

4 indledning Denne rapport er skrevet på baggrund af nogle af de erfaringer, som medarbejderne i Sidefløjen gjorde sig i projekt De gode Historier i efteråret 200 og tiden derefter. Kort fortalt handler projektet om at give medarbejderne anledning og redskaber til at stoppe op og sammen lære af den kundskab, der generes i det daglige arbejde. resultatet er seksten fortællinger og medarbejderes erfaringer med arbejdet i projektperioden. Fortællingerne beretter om arbejdet på Blåkærgård, om indhold og vilkår. De dokumenterer væsentlige aspekter af det daglige arbejde på Blåkærgård. Fortællingerne beretter også om medarbejdernes måde at løse opgaverne på i hverdagen. om fastlåste situationer, der løsner op. om relevante løsninger, der dukker op af uoverskuelige mængder af bøvl og lidelser. om gode overraskelser i møderne mellem medarbejdere og beboere, der får betydning, når de bliver set og hørt. Fortællingerne dokumenterer centrale dele af den kundskab, der anvendes og skabes i det daglige samspil mellem beboere og medarbejdere. Fortællinger er i sagens natur subjektive fremstillinger; fortællerens ærinde er at fortælle nogle aspekter og pointer frem; ikke (hele) sandheden. Som forståelsesramme inddrager rapporten faktuelle oplysninger om beboere og medarbejdere. BLÅKÆrgÅrD Bostedet Blåkærgård blev etableret som botilbud i Et akut behov for genhusning var anledningen til, at det tidligere kursuscenter tæt ved Viborg blev forvandlet til ti boliger for voksne med svære sindslidelser. Det akutte behov viste sig at være permanent; man flytter ind på Blåkærgård, fordi man ingen alternativer har. grundholdningen på bostedet er derfor, at ingen beboer smides ud på grund af adfærd. i dag i 2011 tilbyder Blåkærgård bolig til atten personer. inden for en femårig periode er bostedet udvidet med otte boliger, dvs. en tilvækst på firs procent inden for en relativt kort periode. Alder gennemsnitsalderen er efterår år. Køn Der er en markant overvægt af mandlige beboere; dog har der fra 2004 til 2010 været en svag stigning i antallet af kvindelige beboere. rapporten indledes derfor med en kort beskrivelse af bostedet: målgruppe, personale og opgave. Der fremsættes nogle overvejelser over, hvilke kompetencer den daglige opgaveløsning kræver ud over dét, den enkelte har med fra sin grunduddannelse. Arbejdet i projektet præsenteres i flere tempi: Først seksten fortællinger om forskellige hjørner af livet på bostedet; behandlingen, hverdagen og fritiden. Så et afsnit med overvejelser over projektets resultater; afsnittet bygger på medarbejdernes refleksioner under og efter forløbet. Derefter en kortfattet redegørelse for den anvendte metode, praksislæring med narrativ tilgang. Beboerne Den samlede beboergruppe tæller atten personer. Enkelte flyttede ind, da Blåkærgård startede, andre er flyttet ind gennem årene. Alle har en psykiatrisk diagnose, mange har desuden somatiske diagnoser, og nogle har en behandlingsdom. Misbrug er et problem, de fleste bakser med. Kønsfordeling rapporten om denne første fase i Projekt De gode Historier fokuserer på indholdet i dagligdagen på Blåkærgård; fortælleredskabet som metode er nedtonet. Supplerende oplysninger vedrørende metoden og brugen af den i projektet kan fås ved henvendelse til konsulenten. Mænd Kvinder God læselyst 4 5

5 En person med en psykiatrisk sygdom, der får tilbudt en bolig på Blåkærgård, har typisk mange og mangeartede behov. i tabellen nedenfor fremgår fordeling m.h.t misbrug, psykiatriske diagnoser, somatiske sygdomme og behandlingsdom. Procentdel af en gruppe Forhistorier Til enhver tid bringer vi mennesker vores forhistorier og vores forståelse af verdens beskaffenhed med ind i en ny situation; vores forhistorie er en del af det filter, vi ser verden igennem. De ovenfor nævnte problemer er nogle af beboernes forudsætninger. Dertil kommer meget forskellige erfaringer og personlige forudsætninger. De fælles massive problemer og de personlige og unikke erfaringer antydes af de to følgende eksempler, som beskriver et liv med mange skift. Mange har brændt broer bag sig og har svært ved at få tilbudt en bolig andre steder. Nye beboere flytter ind med komplekse vanskeligheder i bagagen; svære psykiatriske problemer, misbrug, generelt svækket helbred og et dårligt fungerende eller ofte endda manglende netværk. Kriminalitet fylder også for flere. Nogle beboere er en anden etnisk oprindelse end dansk. Skizofreni Behandlingsdom ikke-diagnostiseret Misbrugsdiagnoser Somatisk diagnose Alkoholbetinget demens Bipolare lidelser Gert er en 43 årig jyde, der er vokset op i en familie med far og mor og storesøster. Faren var meget væk fra hjemmet p.g.a. arbejde, gert havde som barn et godt forhold til faren, selvom han ikke så ham så meget. Moren var hjemmegående, men havde problemer med at magte opgaverne i familien. gert fortæller, at moren mishandlede ham fysisk og psykisk. Da han er otte år, forsøger han at begå selvmord ved at springe ud foran en bil; han bliver indlagt med svære kvæstelser. Et års tid senere kommer gert og hans søster i familiepleje, da moren er blevet svækket efter en hjerneblødning. De to børn falder godt til hos plejefamilien. Efter et års tid bliver plejemoderen syg, og de må flytte. Her starter gerts omtumlede liv med et utal af flytninger; omkring tredive gange flytter han, inden han bliver myndig. Han går i gang med mange ting, men får dem ikke afsluttet; ungdomsskole, landbrugsskole m.m. i en tidlig alder flytter han i bofællesskab og prøver flere forskellige. også i en tidlig alder starter et liv med lovovertrædelser, indbrud, biltyverier, ulovlig kørsel m.m. Som voksen bor han en tid på forsorgshjem, forsøger sig også med en tilværelse i egen lejlighed, men opgiver, da han oplever, at forbruget af alkohol stiger for kraftigt. Mogens har boet på Blåkærgård i fire år. Det er en lang periode for den fyrreårige mand, der allerede som barn flyttede tit og ofte sammen med sin mor. Da han er fjorten flytter han hjemmefra, og han opholder sig i nogle år på en efterskole og senere på en ungdomspension. Perioder med mange indlæggelser på psykiatriske afdelinger fylder i livsforløbet afbrudt af ophold på høj- og husholdningsskole, familiepleje, forsorgshjem, eget værelse, hjem til mor og dennes samlever og ud i verden igen, ophold på forskellige psykiatriske bosteder; Blåkærgård det seneste i rækken. Blåkærgårds opgave Ved indflytningen har beboerne typisk en adfærd, der er præget af struktur- og meningsløshed og en hverdag, hvor misbrug, kriminalitet og psykiske smerter sætter mange dagsordener. Negative selvbilleder og sortsyn præger manges selvopfattelse. At kunne ændre på egne livsomstændigheder opleves af nogle beboere som noget, andre kan. Støtte og hjælp af praktisk, social og personlig karakter er påtrængende behov. Det gælder både fysiske behov som grundlæggende tryghedsbehov. omsorg og støtte af behandlingsmæssig karakter fx hjælp i.f.m. medicin, misbrug og psykiatrisk behandling har de fleste også brug for. omsorg og støtte og vejledning i at finde veje i tilværelsen, der er farbare og som giver mening, er påtrængende for alle. Hverdagens små og store genvordigheder for beboerne er på en gang af en særlig karakter og af samme beskaffenhed som hverdagens ditto for mange andre fx få mad, søvn, at have venner og finde mening i det, man beskæftiger sig med. Spørgsmålet om, hvad beboerne har brug for hjælp til, kan besvares således: de har BÅDE brug for hjælp til det, enhver normalt kan, og til at tackle deres individuelle, specifikke behov m.h.t. helbred, socialt liv og psykia- 6 7

6 trirelaterede problemer. Tilsvarende kan Personalegruppen rummer en bred vifte af lange seje træk uden at miste fodfæste og Der produceres på den måde en anseelig man sige, at svaret på spørgsmålet om, faglige kompetencer, både den sundheds- retning undervejs. At kunne afbalancere mængde erfaring og praktisk kundskab hvordan beboerne har brug for at hjælpen faglige og pædagogiske vinkel er tilstede; og kvalificere undervejs med sig selv og undervejs i løsningen af opgaven og i sam- ydes, er at hjælpen ydes på en måde, der medarbejderne har qua deres grundud- hinanden er ét af de faglige redskaber til arbejdet omkring den. Man kan sige, at på sigt bliver hjælp til selvhjælp. dannelse viden og redskaber til både at ar- at støtte beboerne i deres bestræbelser på medarbejdere og beboere tramper vejen, Personalet bejde med sygdomsrelaterede symptomer og til at få øje på og støtte udviklingen af at vinde nyt land i deres liv. Dette er på en gang et fagligt mål og et fagligt krav. Må- mens de går den. Der er derfor god grund til at stoppe op og sætte ord på, hvad der Medarbejdergruppen tæller tre og fyrre den enkeltes ressourcer. let med personalets indsats er at støtte og sker i det daglige arbejde sammen med be- personer fordelt på tolv faggrupper. styrke beboerne til at kunne få det bedre boerne og kollegerne. Tre personer arbejder med ledelse, to af- Hvad skal den enkelte medarbejder kunne fysisk, psykisk og socialt. Med andre ord: delingsledere og en bostedsleder, og to for at være en god (nok) medarbejder, og en god tilværelse på Blåkærgård er dels et personer arbejder med administrative op- blive ved med at være det? Nogle af de mål i sig selv, og dels et middel til at hjælpe gaver. daglige opgaver kan løses efter manualer beboerne videre til mindre indgribende til- Den resterende del af medarbejdergrup- og andre former for standardiseret viden. bud. pen arbejder sammen med beboerne om Andre dele af opgaveløsningen kræver, at de opgaver, som beboerne har sat på dags- den rette handling defineres i situationen. ordenen, og om de opgaver, som dagligda- Tit findes der ikke én bestemt handling, gen sætter på dagsordenen. der fører til god praksis. Medarbejderne fortolker de konkrete situationer og træf- Den aktuelle fordeling: fer et valg, og i det faktiske forløb viser det Faggrupper Antal Ansatte Afspændingspædagog 2 Ergoterapeuter 2 sig, om fortolkningen af valget resulterede i den rette handling, eller om der er brug for justeringer, korrektioner eller nyorientering. Husassistent 3 Arbejdshverdagen på Blåkærgård er fuld Kontorassistent 2 af situationer, hvor løsningen i en bestemt Lærer 1 situation eller udgangen på et bestemt Pedel 1 Plejer 2 Pædagog 7 Pædagogmedhjælper 6 Social- og sundhedsassistent 12 Sygeplejerske 4 problem skabes i situationen. Den rette handling viser sig tit undervejs i samværet og i de faktiske handlinger i hverdagen. Det kræver stor faglighed, rummelige og robuste fagpersoner, og samarbejdsrelationer der på en gang kan bære det ubærlige, fx at man aldrig rigtig ved, hvad der sker lige om lidt, og på samme tid kan tage det

7 MALEriEr AF HEiNE BUSKBjErg i dette efterår udstiller Heine Busbjerg seksten værker på Blåkærgård. i billederne giver maleren udtryk for skelsættende oplevelser af meget forskellig karakter; at være længere nede end nede og fornemme, at der er nogen, der passer på én, at erkende at man nu er blevet far, at kæmpe for ikke at blive et med sine fantasier. Malerierne er blevet til under indlæggelser, ophold hos familien og på Blåkærgård. Heine Busbjerg har boet på Blåkærgård i et lille års tid og har stillet sine værker til rådighed for denne fremstilling som et bidrag til forståelsen af, at alvorlige problemer og dygtighed kann trives side om side. Uden navn : På dette maleri, har jeg brugt en mere hård metode. i min onkels stald havde jeg frit løb til at kaste med maling, og dette blev resultatet. Englekor : Maleriet lavede jeg, mens jeg havde det allerværst. jeg tror maleriet malede sig selv. jeg tror dette maleri er et tegn, at der altid vil være nogen til at passe på mig. Hvis man kigger godt på billedet, kan man se et englekor. Det nye liv : På billedet ser man depressionstræet. Det foregår i den periode, hvor jeg var i risskov. Sædcellerne repræsenterer Det nye liv. Et nyt liv, væk fra overhalingsbanen og evig druk. De varme farver viser kærlighed og empati, hvilket jeg har manglet i en rum tid. Fantasiens orgier : At have fantasi, er en stor del af menneskets natur. På billedet ser man en kvinde og en mand, som kæmper for ikke, at falde i fantasiens klør. Hvis man kigger til højre på billedet og bruger fantasien, vil der opstå mange skikkelser/oplevelser

8 projekt de gode historier LIVET PÅ BLÅKÆRGÅRD Den første fortælling i medarbejdergrup- tationssystem, så de er tilgængelige for I dette afsnit vil vi illustrere vigtige hjørner Behandlingen pen blev fortalt den 1. september alle. Fortælleværkstedets produkt er vi- af livet på Blåkærgård gennem nogle af de Beboernes behov for behandling har man- Projektets deltagere mødtes med projekt- dendeling og dokumentation. situationer, som medarbejderne fortalte ge facetter. At bo på Blåkærgård giver mu- konsulenten fem gange i projektperioden. om i pilotprojektet. Gennem seksten for- lighed for at profitere af medarbejdernes Tidsforbruget pr. deltager i de fælles ses- I begyndelsen af det nye år blev projektet tællinger om typiske situationer og hæn- faglige viden og fagpersonlige erfaringer. sioner er 21 timer. På Blåkærgård er der rundet af med en to og halv times evalue- delser giver afsnittet et billede af fritiden, Et påtrængende fagligt spørgsmål er, hvad regelmæssigt indlagt tid til refleksion i ringssession. Vi stillede os selv spørgsmå- behandlingen og hverdagen på Blåkær- der skal til, for at den der har brug for hjæl- arbejdstiden; i projektperioden har med- let: Hvad bragte projektet ind på Blåkær- gård. pen faktisk kan bruge den professionelles arbejderne i et vist omgang brugt refleksi- gård? De svar, vi gav den januardag, og de hjælp. De næste tre fortællinger giver ek- onstid på projektet. refleksioner som svarene satte i gang hos sempler på, hvordan relevante løsninger os i gruppen, gav os anledning til at sætte på påtrængende problemer tit og ofte Den gamle gymnastiksal på Blåkærgård fokus på læreprocesser på individ- og or- skabes i et samarbejde mellem medarbej- blev omdannet til fortælleværksted. ganisationsniveau. derne og beboerne. På hver session i fortælleværkstedet blev Deltagerne blev også bedt om at komme der fortalt om hændelser fra det daglige med deres anbefalinger til de kommende arbejde, som havde gjort et særligt ind- faser i projekt De Gode Historier på Blå- tryk. Fortællingerne blev analyseret, og kærgård. Lysten til at få arbejdet helt ind det blev drøftet, hvilke nye skridt i det dag- i det daglige arbejde i refleksionstiden var lige arbejde, de enkelte deltagere opleve- stor og gav fortællearbejdet i projektfasen de som oplagte på baggrund af de pointer, et konstruktivt fremtidsperspektiv. Ideen som fortællingerne og analysen af dem om at bruge den narrative tilgang i arbej- pegede på. Nye skridt i arbejdet sammen det sammen med beboerne både i form med beboerne og nye skridt i arbejdet i af egentlige fortælleværksteder og ved at personalegruppen. Deltagerne reflekte- inddrage beboerens vinkel i højere grad i rede systematisk over fortællearbejdets det daglige gav masser af energi til det forskellige elementer. fremtidige arbejde. Nogle fortællinger eksisterer både på skrift og i den mundtlige beretning, nogle kun i den mundtlige version. Fælles for alle fortællinger er, at de, når de er fortalt, er fælles gods for dem, der har været tilstede, mens de blev fortalt. De nedskrevne fortællinger findes i bostedets dokumen

9 » Fra nej til ja Det er morgen, klokken er omkring otte. Han tager fat i hendes arme og holder jeg siger, at hun skal tage sin truxal og jeg sætter mig ved siden af hende. Hun er Jeg hilser på Andreas, en ny kollega, som i hende. Han fortæller mig, at hun kradsede, spørger, hvad hun vil have at drikke til, lige vågnet, siger hun. jeg siger, at så er det dag skal være kontaktperson for Lisa. Jeg sparkede og truede ham verbalt. men prøver at gøre truxal indiskutabelt. jo et godt tidspunkt, jeg kom på. Hun får sin giver ham mit tlf. nr. og siger, at han må Hun afviser kategorisk og snakker om, at middagstruxal. Hun er lidt forsovet, men ringe, hvis der er noget. Der står møder og Lisa går op til sig selv, og jeg følger hun aldrig, aldrig vil tage imod medicin fra virker til at være i ok humør. Hun vil ikke op kontorarbejde på mit formiddagsprogram. Andreas over i Sidefløjen og aftaler med Andreas. og spise, men siger, at hun vil lægge sig til sikkerhedsrepræsentanten, at hun skal Efter minutter vælger jeg at stoppe. at sove igen. jeg siger, at jeg kommer op til Pludselig hører jeg høje råb ude fra gan- tage sig af ham, for det er en belastende Hun siger, at hun vil lægge sig til at sove hende igen kl og tænker, at jeg nok gen. jeg styrter ud og ser Lisa i clinch situation, han lige har været ude for, og så uden truxal. jeg spørger, om vi kan aftale vil have Mona med, men siger ikke noget til med Andreas. jeg lægger mig imellem og som helt ny medarbejder. det og også aftale, at hun Lisa om det. forlanger, at hun stopper. Hun er meget oprevet, og jeg får hende uden for døren. jeg går over og hælder medicin op og går ikke angriber Andreas igen. Det sidste giver Tilbage i Sidefløjen igen foreslår Mona, at jeg bruger sneplovstaktikken, skubber op til Lisa. jeg banker de sædvanlige to hun mig ikke endegyldigt håndslag på, men vi sætter os i køkkenet og spiser, så kan vi hende foran mig uden egentlig fysisk bank og går ind. Hun ligger under dynen jeg tænker, jeg ikke kommer længere lige reflektere over formiddagens hændelser kontakt. Min første og eneste tanke er at inde i sofaen. jeg sætter mig ned ved siden nu. samtidig. Det gør vi. Kort tid efter er der beskytte Andreas. jeg prøver derfor at slå af hende. Da jeg har siddet lidt, spørger en, der siger: Der kommer Lisa. låsen til, men har problemer med at få den jeg, hvad der skete. Hun er meget vred og Tilbage i Sidefløjen sidder sikkerheds- til at smække i. nærmest råber, at hun hader Andreas, og repræsentanten og Andreas og snakker om Andreas sidder til venstre for mig, vi sidder at han aldrig, aldrig mere skal komme ind i episoden, og jeg går ind og laver en magtan- over mod køleskabet. Lisa kommer ind. jeg Vi står lidt og snakker, og Andreas fortæller, hendes lejlighed. vendelsesindberetning. Bagefter går jeg rejser mig og går hen til hende. Hun vil ikke at de har været ved lægen. Det var gået jeg spørger, om hun ved, hvad Andreas op til Lisa igen med middagsmedicinen. have noget at spise, så jeg siger til hende, godt. Da de kommer hjem siger Lisa, at havde gjort, inden han kom ind i hendes at vi, Mona, Andreas og jeg vil snakke med hun vil gå op at sove. Andreas siger, at lejlighed anden gang. jeg fortæller, at han hende kl Vi snakker lidt frem og han synes, at hun kan ta sig en lur efter ringede til Kirsten og spurgte hende til råds. tilbage. Lidt efter siger hun, om vi ikke kan middag, og at det er hendes tur til at lave jeg fortæller, at Andreas gjorde lige netop snakke nu. Det kan vi godt, og jeg foreslår, frokost. Det afviser hun. Andreas søger råd det, som både Kirsten og jeg forventede af at vi går op på mit kontor. Lisa vil hellere, at ved at ringe til en kollega, som siger han ham, nemlig at hjælpe hende med at holde vi snakker nede i stuen; det gør vi så. skal være vedvarende og holde Lisa fast i sin ugeplan. Lisa råber, at hun hader ham, hendes ugeplan, for det er også, hvad Lisa og at det skal han få at føle. jeg spørger, og så snakker vi om, at det vil være godt, selv ønsker. Han går igen til Lisa. Hun vil, om der er nogen, der hader hende. Masser hvis hun kan få taget hul på at bryde den at han skal gå ud. Han siger, at de er nødt siger hun, men kan ikke forklare det onde cirkel med at skubbe dem ud, som til at snakke om det her. Mens de snakker, nærmere. Hun fortæller, at hun har lyst til hun ikke kan lide. På et tidspunkt foreslår står hun truende foran ham; pludselig at stikke en kniv i hjertet på ham og dreje jeg, at hun skal love ikke at angribe Andreas giver hun ham en lussing på venstre kind. den rundt. mere i dag

10 Vi tre personaler havde ikke fået aftalt, hvilken strategi vi skulle køre. jeg oplevede selv, at mit forslag nok var lige en tak for minimalt og valgte at lade Mona styre samtalen. Andreas er også med. Han siger til Lisa, at han gerne vil være sammen med hende, og han synes, de har haft det hyggeligt før, så han synes, det vil være ærgerligt, hvis de ikke kunne finde ud af det igen. På et tidspunkt siger han også, at han er parat til at ændre sig, hvis der er noget, der irriterer Lisa. Mona siger, at hun ikke er parat til at lave om på sig selv for at stille Lisa tilfreds, men at hun synes, at når Andreas er parat til at gå så langt, så synes hun, at Lisa også skal flytte sig og komme ham i møde. Mona siger også til Lisa, at hun ville blive meget, meget vred, hvis Lisa slog hende, og at hun ikke vil ha, at Lisa slår hendes kollegaer. Både Mona og Andreas spørger Lisa, hvordan hun ville have det, hvis der var nogen, der slog hende. Hun svarer, at så ville hun slå igen. Vi forklarer hende, at vi jo ikke hverken må eller vil slå igen. Under samtalen sidder Lisa og vender vrangen ud på sin kjole og pillede fnuller ud af sømmene. På et tidspunkt spørger Mona hende, hvordan hun ville have det, hvis hun sad sådan, og Mona giver sig til at vende vrangen ud på sin vest. Så stopper Lisa med fnulleriet og virker følelsesmæssigt påvirket af, at Mona, Andreas og jeg siger det samme til hende. Efter ¾ time afslutter vi samtalen uden anden aftale, end at Lisa ikke vil angribe Andreas i dag, til gengæld forlanger hun, at han ikke giver hende medicin og ikke kommer i hendes lejlighed. Fem minutter senere kalder Lisa på os. Vi sætter os igen. Hun siger, at hun gerne vil acceptere det, altså at hun gerne ville prøve at finde ud af det sammen med Andreas. Vi roser hende for det og er alle lettede over udgangen på situationen. Fra at skulle beskytte Andreas kan vi nu uden problemer lade de to være alene. Da der er gået en halv times tid ringer min telefon. Det er Lisa, der spørger, om ikke jeg vil bede Andreas komme op i hendes lejlighed.» gajoler jeg var den 25. september inde på hospitalet for at besøge jens. På stuegang fortæller lægen, at jens har smuglet hash med ind, da han blev indlagt, og at han efterfølgende har fået smuglet noget ind ad vinduet. Da lægen er gået, spørger jeg jens, hvordan han har fået hash ind på 3. sal. Han fortæller, at det er sket igennem vinduet, med en snor. Han vil ikke fortælle, hvem der har hjulpet ham. jeg snakker med jens om, at det er uheldigt, for som lægen sagde, er han her for at få hjælp til at få det bedre, og hash måske ikke var den bedste løsning. jens giver mig ret, og han fortæller yderligere, at der er en på afdelingen, der har tilbudt ham benzodiazepiner, men at han takkede nej. jeg siger til jens, at det var rigtigt gjort af ham. Da jeg kommer hjem til Blåkærgaard, ringer jens senere for at sige tak, fordi jeg havde været inde at besøge ham. Vi snakker lidt frem og tilbage om lidt af hvert. Ud af det blå siger jens, at nu, hvor vi er helt ærlige, kan vi ligeså godt få alting på bordet. jeg ved ikke rigtig, hvad han hentyder til, men spørger, hvad der drejer sig om. Han fortæller, at han har gemt nogle piller i skrivebordsskuffen i en gajol æske. jeg spørger, hvor pillerne er fra. jens siger, at de er her fra Blåkærgaard, og at han ikke har taget dem, fordi han føler, at han mister noget af sig selv, når han tager dem. jeg spørger, hvordan han mister noget at sig. jens siger, at han ikke helt kan forklare det, men gentager, at han mister noget af sig selv. jens fortsætter med pillerne i skuffen, og at jeg rigtig gerne må gå op på hans værelse og hente dem, han stoler på mig. jeg siger, at jeg gerne vil hente pillerne. jens slutter af med at sige, at det er godt, at vi kan være ærlige over for hinanden. Vi siger farvel og på gensyn til hinanden. jeg går ind og henter en kollega, vi går begge to op på jenses værelse for at kigge i skuffen. og ganske rigtigt, der ligger en gajol æske med 6 Zyprexa.» Mad med mere Andrea får hjælp til at lave mad og til at arbejde på at få en god spisesituation. For tre dage siden besluttede vi, at hun laver mad og spiser sammen med sin kontaktperson i køkkenet i administrationsbygningen. Det er for overvældende for hende at lave mad hver dag, så derfor har vi sat en ny ramme. jeg vil ikke udelukkes fra fællesskabet, siger Andrea, da jeg sætter mig ved morgenbordet i køkkenet. jeg har en aftale lige om lidt, så vi snakker kun ganske kort, og jeg siger, at jeg vil snakke med hendes kontaktperson i eftermiddag. Klokken er.5 da jeg går ind i administrationsbygningen, jeg kan lige nå mødet med de eksterne konsulenter kl.. Telefonen ringer, mens jeg står og tørrer 16 17

11 mine hænder. jeg tror, det er forstanderen, den konsulent, der sidder med ryggen til, en stol og kiggede på. Efter maden havde jeg går med det samme op og skriver der spørger, hvor jeg bliver af. Men det er nærmest hende. jeg vælger intuitivt at Andrea så ryddet væk, da hun ikke følte, et udkast, som jeg kort drøfter med Andrea, hun vil snakke mere om det med have is i maven og siger til mig selv, at jeg at det var medarbejderen, der skulle lave kollegaen. og mens jeg skriver kommer maden. jeg siger meget kort, at jeg er til ikke tror, at hun vil slå konsulenten, selvom det hele. Men hun er bange for, at nogle Andrea også forbi på kontoret, så jeg viser møde og lægger røret på. jeg må indrømme, at det var meget tæt på. kontaktpersoner vil have den holdning, at hende teksten på skærmen; hun siger god Man kan aldrig afgøre, hvad der var sket, hvis hun ikke deltager aktivt, så er der ingen for formuleringen. i mødelokalet hilser jeg på de andre og hvis man havde reageret anderledes. Men mad. Samtidig siger hun klart, at hun godt sætter mig. Lige som vi skal til at starte jeg har en fornemmelse af, at hvis jeg også ved, at der er meget mere ro, når hun spiser Det mest spændende i denne historie er mødet, kommer Andrea brasende ind. havde rejst mig, så ville risikoen for, at det alene sammen med kontaktpersonen oppe sådan set, at Andrea selv leverer løsningen. Hun er meget, meget oprevet og meget var endt med vold og magtanvendelse have i administrationen. Hun siger også, at hun Den kom frem, da vi lyttede til hende. vred. Det sjove er, at da vi første gang været større. Andrea lader sig modvilligt ikke vil have mad leveret fra Sidefløjen. Det gjorde jeg ikke ved morgenbordet. havde møde med de to konsulenter, skete føre ud af forstanderen og går op til sig Nu var det jo pludselig ret så enkelt. Vi nøjagtig det samme. Dengang stillede selv. konkluderer, at løsningen er, at Andrea Andrea sig hen i hjørnet bagved de to, og deltager efter evne, og at kontaktperso- jeg valgte dengang at handle ud fra, at det i en pause i mødet aftaler jeg med en nen laver de praktiske ting, som hun ikke eneste resultat, der ville komme ud af at kollega, at vi går op og snakker med Andrea, selv magter den pågældende dag, og at forsøge at presse hende ud, var, at jeg ville når vores møde er slut. Fra mødelokalet ser vi vil skrive retningslinjer for det, så alle presse hende op i et hjørne. Både i overført jeg kollegaen gå op mod Andreas lejlighed kender vores konklusion. Hun får et rigtigt og i konkret betydning. Dengang valgte jeg 11.30, jeg rejser mig og forlader mødet. bamseknus af både mig og min kollega. derfor at blive siddende, da jeg kun kunne gøre ondt værre ved at intervenere fysisk. inde hos Andrea sætter jeg mig i sofaen, hvor hun selv halvvejs ligger/ sidder op i dag rejser jeg mig og går lidt hen imod mod hjørnet. Min kollega sidder på en Andrea og spørger, om jeg må give hende spisestuestol overfor. jeg lægger en hånd et knus. Hun er så vred, at hun slet ikke på Andreas skulder og lader den blive reagerer positivt på min melding. jeg der. jeg ved af erfaring, at fysisk kontakt sætter mig derfor ned, og forholder mig stimulerer tryghed for personer med de roligt. Forstanderen går hen til hende og specifikke vanskeligheder, som Andrea beder hende gå ud og siger, at vi vil komme har. op til hende bagefter mødet. Andrea er meget vred. En anden mødedeltager Hun forklarer os, at hun er bange for, rejser sig og går hen imod hende. jeg ser at hun ikke har overskud til at lave mad fra den anden side af bordet, at hun laver hver dag. Hun henviser mange gange til et lille, men voldsomt udfald eller markerer i tirsdags, hvor det var medarbejderen, et slag i et anfald af stærk vrede imod der lavede maden, mens hun selv sad på 1 1

12 » HVErDAgEN Dagligdagen med dens aktiviteter, gøremål og samvær er rammen om den enkeltes tilværelse. Glæde, usikkerhed, kaos og nye givende møder i samværet hører med til et hverdagsliv. Sådan er det i almindelighed, og sådan er det i hverdagen på Blåkærgård. De syv følgende fortællinger giver nogle eksempler på, hvad dagligdagen byder på. Kald det kærlighed røgen ligger i flere lag i rummet. Stemningen er tyk og tæt af forventninger. john er på besøg hos Åge. Den første er stille og kigger mest ned i gulvet i dag, hvorimod Åge hele tiden snakker og griner gennemtrængende. jeg sidder i en lænestol og prøver at blive en del af rummet. At være til stede uden at ta opmærksomheden.» Sure pligter Vi lykkedes ikke med at komme i gang med at gøre rent, Erik og mig. og det var ikke første forsøg. og det trængte. og beboerne skal deltage i rengøringen af deres egen bolig. Det endte med en bydeform. jeg sagde: Du skal deltage i rengøringen. Så går han i gang og arbejder i tyve minutter som en gal, inden han holder pause. Erik bliver i lejligheden, mens jeg gør arbejdet færdigt. Åge, der er særdeles musikalsk, synger for sig selv og spiller lidt på sin guitar. Pludselig stopper han og kigger intenst på john og siger: Nu er det din tur til at spille guitar og synge kom så spil for os, imens vi synger! john protesterer lidt, men ikke helhjertet. jeg supplerer og siger, at hvis john spiller, så synger Åge og jeg. Det får john til at smile og sige: okay! Men hvad skal jeg spille? Kald det kærlighed! Udbryder Åge og smiler stort, idet han slår ud med armene og rækker guitaren frem til john, som tager den og løfter hovedet. Vores blikke mødes. john smiler med øjnene. jeg smiler igen og nikker opmuntrende. john s nikotingule negle, der er lidt for lange, kommer nu til deres ret på guitarens strenge. Musikken flyder, stemningen stiger og så stemmer vi alle tre i med Kald det kærlighed... Da besøgstiden er ovre er stemningen munter, afslappet og tryg. Det er rigtig fredag.» Elastikken Det er en ganske almindelig onsdag, den dag, hvor Povl plejer at købe grillmad til aften. i dag vil han gerne spise ude i stedet for, og han siger, at det plejer han at få lov til. jeg fastholder, at aftalen lyder på, at han kan købe grillmad og tage den med hjem og spise. ja, men han plejer, og når den og den medarbejder er på arbejde, plejer det at være ok. jeg fastholder, og nå ja, så er det ok. Han ønsker at få det, der svarer til tre menuer på Mac Donalds. Spillet gentager sig, og vi taler os frem til et for os begge acceptabelt kompromis, men ved bestillingslugen skal han lige prøve en ekstra gang at lave om på bestillingen, men det gik ikke. jeg står tilbage med en oplevelse af, at det nytter at holde fast, men at det også er fint at lytte og ikke være helt uimødekommende i forhold til Povls ønsker

13 » Til the hos Adam Jon og Adam er påvirkede af stoffer. Jon har fået besked på at blive i sin lejlighed, han er psykotisk og må derfor ikke få besøg, det er for overvældende for ham. Adam vil gerne besøge jon, og han er på vej ind i jons lejlighed. jeg stiller mig i døren, så han ikke kan komme ind. Adam bliver meget vred og fortæller mig, at det skal jeg ikke bestemme. jeg fortæller ham, at det skal jeg bestemme, og jeg bliver stående. Han vender sig om og råber du er blød i bolden og går så videre og smækker med sin dør, så hele Blåkærgård ryster. jeg siger til ham, at sådan vil jeg ikke ha, at han taler til mig. jeg banker på hos Adam og spørger, om jeg må komme indenfor og snakke lidt. Det må jeg godt; jeg sætter mig ved siden af ham og siger, at jeg gerne vil forklare, hvorfor han ikke må komme på besøg hos jon, og jeg siger, at jeg vil snakke med ham på en pæn og ordentlig måde, og at jeg også forventer, at han taler pænt og ordentligt til mig. jeg forklarer, at når jon er på stoffer, risikerer han at blive så dårlig, at han skal indlægges. Adam gentager flere gange, at han ikke har givet jon stoffer. jeg understreger, at det har jeg heller ikke sagt, at han har gjort. Så spørger jeg, om han og jeg kan samarbejde om, at jon ikke får stoffer. Adam fortæller så, at der aldrig er nogen, der har forklaret ham, hvad stofferne gør ved jon. jeg takker for samtalen og forlader hans lejlighed. Kort tid efter kommer Adam ud og vil gerne snakke med mig. resten af aftenen kommer han flere gange, han inviterer bl.a. på the. Den aften har givet os en anden og en bedre relation.» På indkøb Da jeg møder ind i aftenvagt, kommer Søren stolt og fortæller mig, at der er kommet penge ind på hans konto, så nu kan han tage ud og fiske i Put and Take om lørdagen. Vi kører ind til byen, hvor Søren køber et karton cigaretter, og han vil også købe noget barbergrej. Da han er ved at betale, siger jeg til ham, at han hellere må tage 100 kr. over, så han har penge i morgen, når vi skal ud og fiske. Det viser sig, at der ikke er flere penge på kontoen, kortet bliver afvist. Han prøver flere gange og kan ikke forstå det. jeg forsøger at snakke med ham om, at det først er på mandag, der er penge på kontoen igen, det er den første på mandag. jeg snakker med Søren om, at vi kan tage på fisketur ude ved åen eller et andet sted. Nej, siger Søren, kann vi ikke prøver ovre Så går turen ud til jafi, og han får købt i banken. Vi prøver at trække penge ved noget mere fiskeudstyr, så han kan klare tre banker, og hver gang kommer der den turen i morgen i håb om at fange nogle samme besked: ingen udbetaling p.g.a. fisk. manglende dækning på din konto. Søren er meget stille. Pludselig siger han: På hjemturen tager jeg spørgsmålet op, jeg har en ide. Vi går tilbage og afleverer hvad nu hvis han ikke har cigaretter nok til den her karton cigaretter, som jeg har købt. mandag, hvad vil han så gøre? Svaret lyder jeg indvender, at det kan man da ikke. jo, spontant: Så ryger jeg ikke før på mandag. siger Søren, sådan er jeg. Det var en meget glad Søren, der kom Vi går tilbage til kiosken, hvor Søren tilbage til Blåkærgård. og glæden blev ikke forklarer, at han er nødt til at komme af mindre, da han fandt ud af, at der lå seks med de her cigaretter. jeg skal bruge pakker cigaretter i skabet. pengene til noget andet, siger han. Pigen, som står i kiosken, siger, at det er ok. Åh, hvor er du sød, siger Søren glad og smiler til hende.» Aftenstund Det er almindelig hverdagsaften. I dagene forud har der været en del uro og konflikter bl.a. på grund af fælles misbrug; især en beboer, Rune, har været i orkanens øje. De medarbejdere, der er i vagt denne aften, beslutter sig for at følge ham tæt i aften og være opmærksom på, om der finder fælles misbrug sted i afdelingen. Hvis det sker, vil medarbejderne søge at få selskabet opløst ved at stresse beboerne. Her fortæller Lone om noget af det, der sker i løbet af aftenen

14 En beruset jens Peter i køkkenet siger, at i gulvet med den. Der er ikke noget, der er hun ind til Emil. En medarbejder går efter Umiddelbart efter går Emil op til rune og nu går han ind til Emil. jeg finder på et på- rettet mod personer, men alligevel en kraf- og beder hende gå under henvisning til henter flasken, og vi går med ind til Emil. Vi skud og går også ind til Emil og finder ham tig aggressions- handling. På det her tids- aftalen. grove skældsord svirrer i luften, siger, at hvis de skal sidde sammen, bliver og rune med hver deres flaske whisky. An- punkt er rune også meget nedladende og Andrea hævder ikke at have indgået no- det med os på slæb, da vi ved, at de vil drik- drea er der også. Der er godt gang i en kon- latterliggørende over for Povl; han håner gen aftale. Vi ringer efter den medarbej- ke. inden længe drikker rune af whiskyen, flikt. jens Peter skal angiveligt have sagt ham for at have følt sig truet til at drikke der, som har indgået aftalen med hende. og vi beder ham gå, når han har røget fær- til Andrea, at hun er den største taber af med ham i weekenden. Vi siger til rune, at Det gør hende mere vred. Medarbejderen digt. Vi sidder alt i alt derinde ½ time, og dem alle, fordi hun skærer i sig selv. rune, det ikke er ok at opføre sig, som han gør kommer, og sammen går vi ind til Emil, som i den tid, er rune svingende fra aggressiv Emil og Andrea råber i forskellige variatio- lige nu. Det gør ham bare mere vred. rejser sig for at smide os ud. Vi bliver stå- og vred til hysterisk grinende, vil vise os sin ner ad jens Peter, at han skal klappe i, og rune går målrettet ind til Emil igen, vi er ende i døren og appellerer til Andrea om penis, hvilket vi får afværget, og han tilsvi- at han selv kan være en taber. jeg forsø- to medarbejdere, der følger med. Mere at komme med, hvilket hun i begyndelsen ner både Emil og os med seksuelle kom- ger på bedste beskub at dæmpe gemyt- verbal tilsvining, og rune rejser sig truen- nægter. Emil bliver aggressiv, tager hårdt mentarer. To medarbejdere hjælper rune terne. Det resulterer i, at jeg får en byge de mod den ene og lader som om, at han fat i en medarbejders arm for at føre hen- med at komme op af stolen og ud, holder af skældsord ned over mig. Det her må for- vil slå ham. Han truer på dette tidspunkt de ud, men slipper grebet, da medarbejde- ham i hænderne, og han rejser sig for at enkles en smule, fornemmer jeg intuitivt, begge med at ville smadre os, han nedgør ren vredt beder ham stoppe. Emil spær- gå. Men han vil ikke gå uden sin flaske, og jeg får jens Peter ud lejligheden, så er der os begge, og jeg får nogle seksuelt kræn- rer døren, så Andrea ikke kan komme ud, Emil og han kommer i diskussion om, hvem én konflikt mindre. kende kommentarer. Efter nogen tid og hun vil faktisk gerne ud nu og står og ser der har betalt den. Det ender efter et par jeg giver jens Peter besked på at gå op til under meget store protester går han op til skræmt ud. Det ender med, at Emil flytter minutters skænderi og indbyrdes trusler sig selv og vente på at få serveret aftens- sig selv, tror vi. Men da vi kommer op med sig, og Andrea og medarbejderen går op i med, at Emil giver rune flasken, og han går mad. Uroen spreder sig som en steppe- maden, finder vi ham på jens Peters sofa. hendes lejlighed. op til sig selv. brand, lynhurtigt er op til flere beboere og medarbejdere involveret. Huset er mere Han er gået kold og skal have hjælp til at komme ind til sig selv end uroligt. Tilbage i køkkenet igen sidder Emil ved En kollega tjekker runes tilstand; han fin- rune kommer ned og går ud i køkkenet for En kollega siger til rune, at han skal for- bordet og er ved at tage mad. jeg siger der ham sovende på sofaen. Der er ro i at spise. Povl og en medarbejder sidder i lade Emils lejlighed; han skælder ud og vil til ham, at han skal spise hos sig selv. Han huset lige nu, så vi sætter os for at snakke stuen og hygger sig med at se Station 2. ikke gå ud. To kollegaer afstemmer tavst deres næste træk, og de siger til ham, at han har 5 minutter til at gå op til sig selv. bliver vred, meget forventeligt, men går uden videre under protest ned til sig selv. Kommer flere gange tilbage og forsikrer aftenens begivenheder igennem Vi aftaler med rune, at han må spise, hvis Efter 3-4 minutter kommer rune under os om, at han vil melde os, fordi vi forhin- Kort efter kommer rune ned iført under- han rydder op efter sig, spiser en mad i mere afdæmpede protester ud i køkkenet drer ham i at spise, og at vi på den måde bukser og nytårshat og vil ind til Emil for køkkenet og går ind i stuen og spiser den for at spise, men vi siger til ham, at han stjæler hans penge. at hente sin whisky. En kollega ved, at Emil næste mad. Her er han provokerende over skal gå op til sig selv, da han er for beruset til at være i fællesarealerne. Han bliver ag ikke har mere alkohol og en anden ved, at whiskyen står oppe hos rune, så vi beslut- for Povl, tjatter til ham, læner sig ind over Povl, som hele vejen igennem er afvisende gressiv og forsøger at smadre tallerkenen Andrea får forbud mod at besøge medbe- ter at lade dem sidde. overfor rune. To medarbejdere beder flere med sin kniv, tager kosten og banker hårdt boere. Umiddelbart efter forbuddet går gange bestemt rune om at lade Povl være i 24 25

15 fred. rune går igen i køkkenet, Povl står nu komme op; rune forstår ikke mit spørgs er fordi han er syg eller hvad. Det kan jeg op, og da deres veje krydses, langer Povl mål, jeg henviser til, at der er blevet kastet Politiet er kommet og bliver briefet, og vi bekræfte, og jeg henviser også til, at han rune en knytnæve på venstre side af an- med ting, han siger, at han bare vil snakke. vælger, at de bliver, til ambulancen er her. jo selv kender til at gøre slemme ting som sigtet. Det hele sker uventet, kollegaerne jeg går op til ham, mens tre kollegaer står En kollega sidder hos rune i ventetiden; følge af sygdom og misbrug. Det bekræf- kunne ikke se på Povl, at han ville angribe. vagt neden for trappen. han bliver mere og mere utålmodig efter ter Povl og siger, at han helst ikke vil, at vi Han bliver ført ned i egen lejlighed med det samme at blive hentet. Han er parat til at gå ind til byen. Så kommer ambulancen heldigvis, skal snakke om det. Han vil gerne, at jeg fortæller rune, at han stadigvæk gerne vil jeg hører fra kontoret, at der sker noget igen. jeg går ind og ser rune sidde i chok jeg finder en grædende rune, der er ulykkelig over situationen og under følelsesmæssig påvirkning af et jazznummer, som han tidligere har sagt altid får ham til at og en kollega tager med rune jeg går ind til Povl for at snakke med ham være venner med ham. Han er stille lidt og siger så godnat og tak for snakken i sofaen. Da han kommer til sig selv igen, græde. Han fortæller, at han er rystet over, om det, der er sket i løbet af aftenen. Han Kollegaen kommer tilbage fra hospitalet er han råbende, aggressiv og vil ind til Povl at Povl slog ham, da han er hans bedste er rolig, men fortæller at han var meget og fortæller, at rune fik målt sin promille til for at slå ham ihjel. Vi vælger at låse døren ven her på stedet. jeg siger, at han selv bange og låste sig inde på toilettet, da 2,. Under samtalen med lægen slår rune til Povl og beder gentagne gange rune gå har været grænseoverskridende provoke- han hørte runes trusler. Han angrer ikke det hele hen og beder min kollega fortælle, op til sig selv. Det gør han så til sidst un- rende, hvilket får ham til at græde endnu det, som er sket, for rune var grov. Povl hvordan forløbet har været. Han lægger der råb og trusler. Han råber også, at han mere. Nu er han mere rolig, men svinger har mange betragtninger, han siger bl.a., vægt på stort og ekskalerende misbrug har fået hjernerystelse, og at vi bare er mellem at ville og ikke ville smadre Povl. at han gerne vil lave lidt sjov og pingpong gennem den seneste tid, aggressiv adfærd ligeglade. Emil kommer ud fra sin lejlighed for berolige rune. Det forsøger vi at sammen med rune, men at rune ikke skal stjæle fra ham. Povl vil selv bestemme, kulminerende i trusler på livet mod en beboer og andre trusler mod personalet. afværge, men han er allerede på vej op ad jeg får Emil overtalt til at gå med ned, det hvornår han vil give noget ud. Han for- Mens min kollega fortæller, griner rune. trappen. Vi vælger at ringe til vagtlæge og gør rune urolig, han vil ikke være alene, tæller også, at han ligesom kan tænde og Kollegaen appellerer til, at man vil beholde politi, men først beder vi endnu en kollega men accepterer det, da jeg lover at komme slukke for to sider af sig selv. Egentlig er rune på hospitalet nogle dage, til han er komme ned til os, for vi er alle tre på dette igen lige straks. han rolig og vil andre det godt, men hvis de godt og grundigt afgiftet. Min kollega går tidspunkt ved at være lidt slidte Vagtlægen er kommet.jeg går med op til bliver ved med at gå over hans grænser, så kan han blive meget ond og gøre, hvad det skal være. Han fortæller, at hvis det havde derfra uden løfter. jeg får tilkaldt politi og Marie vagtlægen; rune sammen med en kollega. rune tror, været Emil, som havde gjort det, så ville i mellemtiden hører vi, at der bliver kastet at lægen er kommet p.g.a. hjernerystel- han have stukket ham med en kniv, men da med ting oppe hos rune, og at han fort- sen, men finder hurtigt ud af hans ærinde det var rune, som er hans ven, så slog han sætter sine trusler mod Povl. og foreslår med det samme selv at blive ham bare indlagt, for han er i tvivl om, hvorvidt han kunne komme til at gøre Povl skade. jeg fortæller, at rune er ked af at have tirret ham, men også ked af at være blevet Det lykkes Emil at få lidt ro på rune, som slået af ham. ringer til mig og beder mig komme op og Så spørger Povl, hvorfor rune gør den snakke. jeg vil vide, om det er sikkert at slags som i dag og i weekenden, om det 26 27

16 » With a little help jeg vil fortælle om et møde med Dennis. Han havde boet her et par måneder, da vi tørnede sammen en aften. Det startede med, at han var rigtig godt fuld og derfor ikke måtte deltage i aftensmåltidet. Det blev han meget vred over og svinede mig til og truede med, at han ville smadre mig og ringe efter sine HAvenner, så de ku hjælpe til med at smadre mig. jeg kunne mærke, mit hjerte begyndte at hamre. Han spurgte, hvad jeg ville gøre, hvis de kom. Byde dem velkommen og invitere på en kop kaffe, sagde jeg. Nu skulle jeg jo ikke være fræk, så han ville tage mig i hoved og røv og smide mig ud ad vinduet. Han fortsatte med at true ret så meget. jeg kiggede på ham og sagde: Prøv lige at se på mig, jeg er jo alt for tyk til at du kan løfte mig. ork jo, det kunne han vel nok sagtens og kommer hen imod mig, og truslerne tager af. Han ville prøve og stiller sig bag mig, men kunne jo ikke, han var jo for fuld og havde en dårlig skulder, og jeg var jo tyk. jeg tilbyder at løfte ham, men han siger til mig, at det kan jeg bestemt ikke, for det er jo bare fedt og ikke muskler jeg har. Men da jeg løfter ham op, flyver han nærmest gennem luften, som når man løfter en tom karton mælk. Vi kommer til at grine begge to rigtig meget og bliver enige om at hente aftensmaden og spise inde hos ham. Bagefter bliver Dennis lidt ked af det, men vi får en snak om, hvad det er, der trykker ham; bl.a. føler han sig ensom, han kender ikke rigtig nogen her endnu. Han snakker også om, hvorfor det er han drikker. resten af aftenen hyggesnakker vi. Vi har stadig en god relation, som vi bruger af, og episoden fra den aften vender vi af og til tilbage til og griner af den. FriTiDEN Den frie tid kan være så overvældende, at den bliver et problem, når man har (for) meget af den, og når man samtidig har sygdom, misbrug og andre gener at slås med. I fritiden mødes man med venner og familie og dyrker sine interesser, og man nyder det altsammen i fulde drag. Der skal en ekstra indsats til for at få fritiden til at fungere tilfredsstillende, hvis man har brændt de fleste broer bag sig, og hvis det netværk, man er en del af, er spækket med problemer som gæld, vold, stoffer og kriminalitet. På Blåkærgård får den enkelte nogle nye fritidsmuligheder. De næste seks historier giver eksempler på, hvad det kan være, og hvad det kan betyde.» Tavse mænd taler i stilhed Asfalten er varm, og solen er skarp, imens Han beretter om det, der er svært svært vi vandrer langs vejen. Beboeren, jørgen, at sige svært at rumme. er stille, men går med lange og hurtige Vodkaens voldsomme virkninger. Det, der skridt. Vi vandrer i tavshed. er større end gud og meget frygteligt... Efter et par kilometer kommer de første ord som beboeren udtrykker det. jeg lytter fra jørgen. Først langsomt, så hurtigere og og jørgen taler. mere sammenhængende. Fortroligheden Vi går og går uden et egentlig mål, men vi stiger for hvert fodtrin skulder ved skulder. kommer langt i forholdet til hinanden. 2 2

17 » Rødding tur retur Aksel vil gerne ud at gå en tur. Jeg siger, at det kan vi godt, og at udgangspunktet er Blåkærgård. Så taber Aksel interessen. Jeg siger, at det er det tilbud, der er i dag. Han går ind til sig selv og bliver der ca. 30 minutter. Så kommer han ind til mig og siger, at det kunne vi så godt gøre, hvis han samtidig kan købe cigaretter. Så vi aftaler at gå til Brugsen i Rødding. Aksel vil vide, hvor langt der er. Omkring tre kilometer, svarer jeg. Vi går og går og møder et vejskilt, der siger to kilometer til Rødding. Vi går og går. Så er der et nyt vejskilt, det siger også to kilometer. Nu spørger Aksel, om jeg er sikker på, at der kun er tre kilometer. Jeg siger, at Rødding ligger lige rundt om det næste hjørne. Vi går ind i Brugsen. Aksel bemærker, at det er nogle lange tre kilometer, jeg har.» Sejlturen Det starter med, at en af medarbejderne fra Strandet ringer lørdag formiddag og spørger, om Ole vil med ud og sejle om søndagen. Jeg spørger Ole. Det vil han rigtig gerne. Og han vil gå tidligt i seng, siger han, for han skal jo være alkoholfri næste dag. Så går han over til Jens. Efter nogen tid kommer han tilbage og spørger, om Jens ikke må komme med. Jeg siger, at det vil jeg undersøge. Men jeg var ikke hurtig nok; Ole Efter indkøbet er der hjemturen. Aksel mener, vi skal tage bussen. Jeg bemærker, at sådan et par unge fyre som os vel sagtens kan gå hjem. Det får Aksel til at stille sig op og med et grin siger han: Men du er jo dobbelt så gammel som mig. Jeg svarer tørt, at så er der jo ingen problemer, og vi går hjem. Da vi kommer hjem, takker Aksel for turen. Han spørger også, om jeg ikke kan finde ud af, hvor langt vi har gået. Det gør jeg; vi har faktisk gået ca. ti kilometer. Aksel er ret så stolt. ringer selv og snakker med Nikolaj om det og kommer så og fortæller, at det er ok. Søndag møder jeg kl Den første jeg møder, er Ole. Han fortæller, at han er klar, spørger om jeg er klar. Jo, jo jeg er klar; jeg skal ikke lave noget til turen, det har Ole og Birthe gjort. Ole går over til Jens for at finde ud af, om han er klar. Han kommer hurtig tilbage og meddeler, at Jens ikke vil med. Men det skal jo ikke gå ud over os, siger han. Vi kører mod Virksund i småregn, men vi er enige om, at det nok skal blive flot vejr. Det klarer også op under turen. Vi er fremme i god tid, så vi sætter os på molen og venter på dem fra Strandet, men lige pludselig begynder det at regne. Ole siger, at vi kan sætte os i båden og vente. Det gør vi, og Ole begynder at fortælle om procedurer og retningslinjer vedrørende båden. De kommer fra Strandet, og Nikolaj begynder at fortælle det samme som Ole, dog har han en mappe med. Vi hjælper med at få båden ud af havnen. Ude af havn begynder Ole og Nikolaj at snakke om sejlturen samt lave aftale for sejlturen. Det skal siges, at jeg ikke ved noget om, hvordan man sejler en båd. Uden for havnen begynder Ole at styre båden, og han tager et medansvar for sejlturen og ligeledes ved tilsyn under sejlturen. Ole hygger sig med alle, som er ombord. Nikolaj tager over ved vending, og derefter er det Ole igen som styrer. Og ved ankomst til havnen tager Nikolaj over igen. Vel ankommet i havn, dog efter flere forsøg, ligger vi på pladsen. Vi siger farvel og kører hjem. Nu snakker Ole om turen. Efter nogen tid hjemme kommer Ole og siger, at han har glemt at lave nogle ting vedr. båden. Han ringer til Nikolaj om det. Men kommer ikke igennem. Klokken har jeg fri, og kører hjem efter igen at have sagt tak for turen. En god dag fyldt med gode overraskelser.» Kanoturen Jeg var med i planlægningen af turen lige fra starten. Der var god interesse hos beboerne og pæn tilmelding til turen, og ligeså pænt var frafaldet. Vi kommer af sted lidt forsinket, så der er lidt ventetid. Endelig kommer vi af sted. Den ene kano har store problemer, ingen kan styre båden, og der må omrokeres. Vi når frem til frokostpausen, det småregner, stemningen er hyggelig. Efter frokost sejler vi i strid modvind og silende regn. Vi beslutter os for at vende om og sejle tilbage til frokoststedet. Sammen med en kollega henter jeg bussen, mens resten af holdet venter. Det gik ikke super godt det hele, men efter turen har stemningen omkring turen kun været positiv. Vi turde prøve noget nyt, godt det samme

18 » Vandreture får det til at gå bedre Har vi det ikke hyggeligt? siger beboeren, jeg er kontaktperson for, imens han storsmiler og kigger mig lige i øjnene. Det bekræfter jeg og klapper ham godmodigt på skulderen. Vi vandrer videre i et højt tempo. Vandreturene er mange og lange i alt slags vejr. Typisk tager vandreturene mellem to og tre timer. Formen er nu fin for os begge to. Målet er hærvejsmarchen. Fysisk form giver beboeren overskud. Overskud til det svære indeni. FORMÅLET MED PROJEKTET Hvorfor valgte ledelsen at give medarbejderne mulighed for at bruge tid på at fortælle hinanden historier? Svaret ifølge projektbeskrivelsen lyder: Formålet med projekt De Gode Historier er at bruge fortællearbejdet som redskab til dokumentation og praksislæring; dvs.: at dokumentere kerneydelserne på Blåkærgård internt og eksternt m.h.p. internt at skabe en fælles og tilgængelig viden om disse og m.h.p. at fremstille disse i en dækkende form til eksterne samarbejdspartnere. at lære af den daglige praksis som den udfolder sig mellem medarbejdere og beboere ved at skabe en fælles opmærksomhed på successer og knaster m.h.p. at lære af dem og dermed skabe og dele indsigt i eventuelle sammenhænge og mønstre og på sigt øge og bruge den samlede mængde af kompetencer hos beboere og personale.» Når det nytter at gå igang Der var ikke mange aktiviteter, som Jon havde lyst til at deltage i den første tid, han var her på Blåkærgård. Vi forsøgte os frem og fandt faktisk efter nogen tid noget, der virker: Gåture. Det begyndte med, at vi havde aftalt at gå ind til centrum og så tage bussen hjem igen. Da vi stod på rutebilstationen, var der over en times ventetid. Vi blev enige om, at vi ville begynde at gå, så føles ventetiden ikke så lang, og så, ja, så pludselig havde vi gået hele turen og var hjemme længe før bussen. Det var en succes. Jon har fået øje på mulighederne i at gå. Efter den tur har vi fulgt op med mange gåture rundt om søerne, i perioder nærmest dagligt. at give medarbejderne muligheder for at udvikle sig til kompetente fortællere inden for den beskrevne ramme. Dokumentationen Opgaven for medarbejderne på bostedet er pr. definition en delt opgave. Ingen kan løse den alene. Internt er der brug for bidrag fra flere personer af flere grunde. For det første har beboerne brug for og krav på mulighed for støtte alle døgnets timer. For det andet er deres behov mangeartede, så bidrag fra forskellige faggruppers fagligheder øger den enkeltes muligheder for at komme konstruktivt videre i sit liv. At kunne formidle de centrale omdrejningspunkter og udviklingskim i det daglige arbejde tydeligt og enkelt til hinanden er et bidrag til en givende og professionel tværfaglig opgaveløsning. Eksternt er der brug for at samarbejdspartnerne ved, hvad bostedet Blåkærgård kan bidrage med, så kommende beboere visiteres relevant, og i den enkelte beboers forløb er der brug for både beboeres fortællinger om egne ressourcer og behov for støtte og for medarbejderes faglige vinkler på betydningsfulde episoder og faser. I fortællinger rummes noget af dét, der ikke kan fanges ind i statistikker og andre objektive fremstillinger

19 At lære af praksis Der oparbejdes qua opgavens karakter en stor mængde praktisk kundskab i det daglige arbejde. Redskaber til og rammer for refleksion er en forudsætning for, at den bliver synlig og bliver tilgængelig i medarbejdergruppen. Pilotprojektet sætter rammer for udvikling og brug af analytiske og kommunikative kompetencer. Tavs viden kan blive fælles og brugbar viden. Der er en bred vifte af tværfaglige kompetencer til stede i medarbejdergruppen. Pilotprojektet er en anledning til at bringe dem i spil og give fælles begreber til at forstå det daglige arbejde og samarbejde med. Projektet sætter rammen for udvikling af nye kompetencer og for udnyttelse af de allerede eksisterende kompetencer. Valget af den narrative tilgang til praksislæring giver mulighed for at fælles undersøgelse af både successer og sten i skoen. At kunne gå på opdagelse sammen med kollegerne i de daglige doser af stagnation, tilbagefald, vrede og afmagt og efter mønstre og oplagte pointer kan resultere i nye faglige indsigter, som på sigt øger kvaliteten i arbejdet sammen med beboerne, og samtidig kan det give den enkelte medarbejder en oplevelse af fagpersonlig tilfredshed. Dagligdagen kan være knap på oplevelser af at det nytter, så medarbejderen står i latent fare for at overtage beboernes afmagt og håbløshed. Den lærende tilgang til både succes og bøvl kan derfor også som en sidegevinst få en positiv betydning for det psykiske arbejdsmiljø. At udvikle sit fortællegen Projektet sætter og bestyrer en ramme. Der er sat tid og plads af til at få ny viden og øve sig på sine nye færdigheder; der er input i form af viden, begreber, øvelser, fælles refleksioner og støtte til arbejdet undervejs. Medarbejdergruppen får et nyt fællesskab, et fortælleskab. HVAD KOM DER UD AF DET? Projektet resulterede i nogle konkrete resultater: Fortællinger om livet på Blåkærgård Et fortællefællesskab i medarbejdergruppen Et fortælleredskab som kan bruges i det daglige i refleksionstiden En vision om fortællefællesskaber for beboerne og medarbejdere Projektet gav også deltagerne nogle erfaringer med at lære af hinanden. Undervejs har projektet dokumenteret sit eget arbejde. Dokumentationen består af notater fra de fire undervisningssessioner med fortællinger, noter fra analysearbejdet, deltagernes refleksioner undervejs i arbejdet. Der er udarbejdet et notat efter hver undervisningssession samt et notat fra den afsluttende fælles evaluering med deltagelse af afdelings- og bostedsleder. Projektets materialer og refleksioner er samlet i en intern rapport. Otte måneder efter afslutningen af projektet har en gruppe på fire medarbejdere sammen med konsulenten kigget tilbage på processen i et reflekterende bakspejl i form af et fokusgruppeinterview. Dette afsnit bygger på data fra den interne rapport og fra fokusgruppeinterviewet. Hvad siger deltagerne? Projektet er relevant, det giver mening. Sådan lyder det overordnede budskab fra medarbejderne i Sidefløjen. De vil derfor arbejde på at implementere fortællemetoden i det daglige arbejde både i medarbejdergruppen og som et arbejdsredskab sammen med beboerne. Projektet har overrasket på tre punkter: At de gode historier (også) dukker op ud af bøvl, fiaskoer, dilemmaer og andre umiddelbart belastende og besværlige episoder; det er det, at de bliver fortalt, der gør, at de bliver til gode historier At læringen er (så) integreret i fortællearbejdet; vi lærer ved at gøre det At det er så svært at implementere noget nyt; selv når vi er motiverede og kender vores arbejdsredskab Men hvad er det, der giver mening, hvorfor opleves det som relevant at fortælle hinanden om det, der sker i det daglige arbejde? Refleksionerne har tre omdrejningspunkter: fagligheden, kommunikationskulturen og fortællemetoden

20 Kommunikationskulturen Det har berørt mig, når jeg selv har fortalt. Historien handler om at føle sig den var så engageret og følelsesladet. Deltagerne fremhæver, at de i arbejdet Det har været lidt angstprovokerende at utryg på arbejdspladsen. Usikkerhed Både historiens tema og fortællerens i projektet har fået noget, der har gjort skulle stille sig op der, men det har også omkring hvordan man gør, når der en situation var noget mange i gruppen kan de daglige refleksioner mere levende. været forløsende at få lov til det. Det er dag er underbemanding i en vagt, om identificere sig med. Vi bruger os selv mere, siger de. Måske nemmere at lade være og gemme sig i alarmsystemer og kontaktprocedurer. Det giver noget, at du kommer af med den, drejer samtalen sig om de samme emner mængden. Det kan være utrygt at stille Usikkerhed på hvordan forskellen på det, det giver noget at reflektere over, så det som før projektet, men kommunikationen sig frem. De andre skal jo helst ikke vide, der er aftalt, og det der faktisk sker, skal giver alle noget. Man kan jo sige, at det er anderledes. hvis man laver noget lort. Så er det bedre forstås. Mener vi stadig det, vi har aftalt? er en såre vigtig ting i den historie, at der Det er blevet på en lidt mere intens måde, at skjule det. Er det situationerne, eller er det vores kommer emner frem, der handler om det, vi kommer mere ind omkring emnet, man aftaler, der har ændret sig? Hvad skal man har det rigtig svært ved. Det er utrolig får mere ud af det. Før snakkede vi ikke på At nogen faktisk går på den fælles scene jeg regne med, vores aftaler eller vores vigtigt for os alle sammen at få diskuteret samme måde, vi tænker anderledes, tror og fortæller om det, der ikke umiddelbart praksis? Hvordan skal jeg forstå det? Det det svære. jeg. lykkes, og hvad det gør ved vedkommende, gør mig utryg. En større åbenhed i dem selv og mellem koster for den enkelte, men kan være et og jeg vil ikke være utryg på mit arbejde, Den lille fortælling om usikkerhedens dem i gruppen, er én af de ting, der skridt på vejen til at skabe en mere givende og samtidig tænker jeg jamen er det bare store følelsesmæssige kraft i og mellem er skabt i projektet. Der er en fælles kommunikationsform i gruppen. mig, der har det sådan? personer blev et vendepunkt i projektet. oplevelse i gruppen af, at det skaber en Den legaliserede de svære temaer, tryghed, der er befordrende både i det Tidligt i forløbet tog en af deltagerne en Når hun tænker tilbage på historien og og arbejdet med den autoriserede den praktiske samarbejde i dagligdagen og i noget vanskelig episode op i tilknytning situationen, siger hun bl.a.: fagperson, der i sin fortælling vil dele refleksionsarbejdet. til kommunikationen og samarbejdet i Det var faktisk rart se mine kollegaers noget af det svære med kollegaerne. Vi står ved oplevelser, tanker og tvivl mere, afdelingen. Den medarbejder, der fortalte reaktioner, det var ikke kun mig, der gik og Den åbnede op for en ny form for tryghed end før vi begyndte på fortælleprojektet. om episoden, havde følt sig utryg bl.a. i havde det sådan. Da jeg skulle fortælle min i gruppen. Det blev (mere) trygt at tale Man tør stå ved det, man har observeret, forbindelse med usikkerhed omkring det historie, var det både min faglighed og min om det, man er utryg ved. I projektet og det man tænker om det, man har interne alarmsystem, virkede det, eller personlighed, der blev sårbar, for hvad ville definerede den enkelte, hvad det vigtige observeret. Den evne, tror jeg, er udviklet virkede det ikke osv. Hvad med nogle mine kollegaer tænke, er hun overhovedet er, og at den fælles samtale,sigter mod i fortælleprojektet. Det er jo ikke er nøgler, der blev væk og burde have været egnet til at arbejde i psykiatrien, hvis hun at undersøge og finde nye veje og ikke ordentligt fagligt forum med dialog og aflåst, og hvad med alt det, vi har besluttet har de tanker, hvorfor er hun ikke tryg, mod at dømme og bedømme. Men først da refleksion, hvis man bare snakker hinanden omkring sikkerheden? Det er nogle af de hvorfor siger hun ikke noget. gruppen med utryghedshistorien havde efter munden. spørgsmål, medarbejderen rejser i sin erfaret, at det kunne forholde sig sådan i fortælling, som hun indleder sådan her: Et lille års tid senere lever historien stadig gruppen, blev det virkeligt, i betydningen Åbenheden kommer ikke af sig selv; den Nu har jeg valgt at læse min historie op, i medarbejdergruppen. Da jeg spørger, om mere end ord. Det var en oplevelse, som koster. Arbejdet med fortællingerne og det gør jeg, fordi jeg kender mig selv og der er noget, der rager op i forløbet, nogle gruppens medlemmer havde med sig, som vurderer deltagerne har været en hjælp til ved, at hvis jeg i stedet valgte at fortælle skelsættende begivender, som de i dag der kunne refereres til; den blev en del af at åbne sig og bidrage med en historie om den i ren mundtlig form, så ville der komme husker bedre end andre, popper historien projektets og gruppens historie. dét, man selv synes, er vigtigt at få sat på en masse fyldord på, og jeg ville få svært om trygheden, der forduftede, op hos Vores kommunikationskultur er blevet den fælles dagsorden. ved at stoppe igen. flere rundt om bordet, fordi som én siger, bedre, siger de i Sidefløjen

21 Fagligheden samlede vidensmængde øges i kraft af På den måde får beboerne mere, både fordi top, ville nogle læringsteorier sige. Så den Fællesprojektet har skabt mere faglighed, erfaringsudvekslingen. medarbejderne byder ind med mere og kommunikations- og samarbejdskultur, siger deltagerne på den fælles evaluering flere forskellige former for input, og fordi der understøtter, at det bliver muligt at i januar 2010, da konsulenten spørger, om Deltagerne i projektet har fået en bedre medarbejderen er blevet mere nysgerrig lære undervejs, har gode muligheder for at projektet har skabt noget nyt. Men hvad kommunikation, og de vurderer, at deres efter beboerens oplevelser og vinkler på få fagligheden til at blomstre. Med øgede betyder det mere konkret? faglighed vokser, når de arbejder med episoder og hændelser. Beboerens historie muligheder til følge for beboerne. og med fortællingerne. Hvad betyder alt dette om en given situation er blevet en mulig meningsfulde knaster i de daglige opgaver De ved mere om, hvad hinanden har af i arbejdet med beboerne, betyder det indfaldsvinkel i behandlingsarbejdet. for medarbejderne. faglig viden i bagagen; historiefortællingen noget? sætter videndelings-processer igang. og Projektet De gode Historier har skabt de ved mere om, hvad hinanden tænker, historiefortællingen har sat undersøgende Forskelligheden er blevet introduceret og legaliseret, fremhæver medarbejderne. rammer for den professionelle lærende psykiatrimedarbejder. En grundlæggende Sproglig opmærksomhed refleksionsprocesser igang. En tænker Vi bruger mere åbent og friskt af vores holdning i mange professioner er, at den Deltagerne fremhæver desuden, at tilbage på forløbet og konkluderer, at forskelligheder. Der kommer en forventning fagligt dygtige har styr på tingene, men metoden skærper opmærksomheden på arbejdet i fortælleværkstedet har givet om, at der er forskellige synspunkter, og at det er ikke ensbetydende med, at det sprogets betydning. Fælles begreber og hende en helt anden indfaldsvinkel til det er legalt at lufte dem. er professionelt altid at have et svar på et fælles sprog fremmer mulighederne kollegerne. Jeg har tænkt, hold da op, nå, tænker de sådan, når vi har reflekteret sammen, og på den måde har jeg lært rigtig meget. For når det rigtig brænder på fx i konfliktsituationer med nogle beboere, så sidder kollegernes historier om, hvordan de gjorde i en tilsvarende situation stadig i dig. På den måde tager du fortællingerne med dig, og du tager dem frem, næste gang du selv kommer i en situation, der ligner. Det at jeg har fået det fortalt og analyseret gør, at det bliver nærværende, det er en god måde for mig, som jeg har gavn af. Forskellighederne er der, og det skal de være, men de kan også skabe usikkerhed og dermed indsnævre det faglige felt. Usikkerhed kan bevirke, at man som medarbejder resonnerer: Hvad tør jeg lige gøre i den her sammenhæng, hvad bliver jeg rost for, og hvad får jeg på puklen for? Når gruppen har erfaret, at forskellighederne er brugbare og gavnlige, så bliver de autoriserede og budt inden for så at sige, og dermed vokser den samlede rede hånd. Som nogle af fortællingerne illustrerer, dukker de relevante løsninger undertiden op undervejs i samspillet mellem medarbejder og beboer. Det betyder også, at vejen frem mod den relevante løsning på et problem går ad snirklede stier og noget, der kan ligne omveje, og nogen gange ryger man billedligt talt en tur i grøften og sidder i mudder til halsen. Men, siger deltagerne i projektet, det der går galt, det lærer man mest af. Vi lærer ikke så meget af dem, der er perfekte, fremhæver én. Det er der jo for en fælles forståelse; det kan især i tværfaglige grupper være nødvendigt at arbejde målrettet med at skabe den fælles faglige forståelse. Den er nyttig i forhold til opgaveløsningen i det daglige, især i pressede og tilspidsede situationer, og den kan danne grundlag for at man kan, tør og vil bringe egne faglige bidrag i spil sammen med kollegerne. At fortælle om og at beskrive en episode er to forskellige ting. Beskrivelsen fokuserer typisk på det, der objektivt kan registreres af alle. Fortællingen tager fortællerens faglighed og en større vifte af muligheder ikke nogen af os, der er, understreger en perspektiv og inkluderer derfor også det Den enkelte medarbejder bruger kolle- kan anvendes i arbejdet sammen med anden. subjektivt registrerede. gernes erfaringer til at supplere og beboerne. Beskrivelsen fokuserer på landskabet, komplementere egne erfaringer; stedfor- Ja, vi er jo mega forskellige, det kommer Netop dér, hvor den eksisterende viden og fortællingen fokuserer på udsnit af trædende erfaringer kalder nogle lærings- tydeligt frem. Og beboerne bruger os til erfaring ikke slår til, har man maksimalt landskabet og af fortællerens oplevelse af teoretikere fænomenet. Den enkeltes noget meget forskelligt, det handler både brug for at lære, så der er motivationen i det udsnit, der er i fokus i fortællingen. om vores faglighed og vores personlighed. 3 3