Tæt på Danmarks Domstole

Transkript

1 Tæt på Danmarks Domstole

2 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K post@domstolsstyrelsen.dk Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Fotograf: Søren Svendsen Oplag: ISBN: ISSN:

3 INDHOLD De tre retsinstanser Fra byret til Højesteret Øvrige instanser Mange konflikter, mange sagstyper Den uafhængige statsmagt Tilgængelig konfliktløsning Tillid og troværdighed i fokus På job i domstolene I kontakt med forandringerne Fakta om Danmarks Domstole 7 16 Fra byret til Højesteret Den uafhængige statsmagt Tilgængelig konfliktløsning På job i domstolene

4 4

5 De tre retsinstanser byretterne, landsretterne og Højesteret udgør de grundlæggende tre niveauer i det danske retssystem. De tre instanser skal være garant for en grundig sagsbehandling. Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip, der sikrer, at rettens afgørelser kan appelleres til en højere instans. Den højere instans kan enten bekræfte (stadfæste) eller ændre dommen fra den lavere instans. De fleste sager starter i byretterne med en mulighed for appel til landsretterne. Hvis en sag er startet i byretten, kan den i særlige tilfælde endda indbringes for en tredje instans, Højesteret. byretterne retssager kan i Danmark overordnet opdeles i to typer: civile sager og straffesager. Straffesager er sager, der bliver efterforsket af politiet, hvor en borger er under anklage og kan idømmes straf for at have overtrådt loven. civile sager er sager, hvor en part ønsker rettens hjælp til at gennemføre et krav overfor en anden part. alle retssager i Danmark starter som udgangspunkt i en af landets 24 byretter. I særlige tilfælde kan byretten henvise en civil sag til landsretten. Det gælder for eksempel, hvis sagen er af principiel karakter. under byretterne hører også foged- og skifteretterne, der er afdelinger ved de lokale byretter. Fogedretten er den instans, der hjælper med at gennemtvinge krav. Det kan for eksempel være krav om betaling efter en dom eller et gældsbrev. Det er også fogedretten, der afholder tvangsauktioner over fast ejendom. Skifteretten behandler skifte af dødsboer, hvor afdødes formue skal overgå til arvingerne eller den afdødes kreditorer. Skifteretten behandler også såkaldte insolvensskiftesager. Det kan for eksempel være et konkursbo. Byretterne afsluttede i 2009 over sager. Landsretterne afsluttede ca sager, og Højesteret afsluttede ca. 350 sager. 5

6 landsretterne I de fleste tilfælde kan byrettens dom ankes til landsretterne: Vestre Landsret i Viborg, der behandler sager fra Jylland, eller østre Landsret i københavn, som behandler sager fra resten af landet. Landsretterne er dermed appelinstanser for byretternes afgørelser. Som landets øverste domstol skal Højesteret gennem sine afgørelser navnlig fastlægge retningslinjerne for, hvordan byretterne og landsretterne i fremtiden skal behandle lignende sager. Højesteret har således et ansvar for retsudviklingen ved at skabe klarhed om, hvordan lovgivningen skal fortolkes. Højesteret Sidste instans er Højesteret, som er den øverste domstol i retssystemet. Højesteret ligger i københavn, og er en appeldomstol, der behandler domme afsagt af landsretterne og den specialiserede domstol Sø- og Handelsretten (se kapitlet øvrige instanser). er en sag startet i landsretten eller Sø- og Handelsretten, kan den appelleres til Højesteret. men hvis en sag er startet ved byretterne, skal Procesbevillingsnævnet give tilladelse (bevilling) til, at sagen kan indbringes for tredje instans. 6

7 Fra byret til Højesteret Højesteret Højesteret udtalte enstemmigt, at en straf på fængsel i 12 år bør være udgangspunktet i sager om drab også på ægtefælle eller samlever. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom og idømte tiltalte 12 års fængsel. Dommen vil være retningsgivende for straffastsættelsen i fremtidige sager om samlivsrelateret drab. Landsretten Sagen blev anket og behandlet i Vestre Landsret, der kendte tiltalte skyldig og skærpede straffen til 12 års fængsel. Sagen blev indbragt for Højesteret, som derved fik mulighed for en principiel stillingtagen til normalstraffen for samlivsrelateret drab. Byretten Fastsættelse af straffen for en lovovertrædelse kan blive et principielt spørgsmål, som i denne sag, hvor Højesteret tog stilling til normalstraffen for drab på ægtefælle/samlever. I byretten blev tiltalte kendt skyldig i drab på sin samlever samt for ildspåsættelse i forbindelse med drabet. Normalstraffen for drab på ægtefælle/samlever var på 10 år, hvilket var lavere, end straffen ellers var for drab. På grund af drabets særligt grove omstændigheder blev straffen i denne sag fastsat til fængsel i 11 år. Eksemplet er fra en dom afsagt af Højesteret den 5. oktober

8 Øvrige instanser ud over byretterne, landsretterne og Højesteret består Danmarks Domstole af en række andre enheder med hver sin særlige funktion i retssystemet. Sø- og Handelsretten Sø- og Handelsretten er en specialdomstol, der kun behandler udvalgte sagstyper. retten er opdelt i to sagsbehandlende afdelinger: retsafdelingen og skifteafdelingen. retsafdelingen behandler i første instans for eksempel internationale erhvervssager, konkurrencesager og sager om patenter, design og varemærker. Skifteafdelingen behandler alle storkøbenhavnske sager om konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord, gældssanering og tvangsopløsning af aktie- og anpartsselskaber. tinglysningsretten Fra den 8. september 2009 har håndteringen af al tinglysning været samlet i tinglysningsretten i Hobro. tinglysning af fast ejendom foregår digitalt derfra, ligesom rettigheder i bil-, Person- og andelsboligbogen også bliver tinglyst af tinglysningsretten. Retten på Færøerne retten på Færøerne ligger i tórshavn. retskredsen består af alle de færøske øer. retten på Færøerne behandler de samme sager som byretterne i Danmark. Der er dog en række forskelle i de regler, som gælder for Færøerne. afgørelser truffet af retten på Færøerne kan ankes til østre Landsret. Retterne i grønland Siden den 1. januar 2010 har domstolene i grønland bestået af 18 kredsretter, retten i grønland og grønlands Landsret. retten i grønland blev oprettet i forbindelse med en større reform af det grønlandske retsvæsen. retten i grønland behandler juridisk komplicerede sager og varetager uddannelsen af kredsdommerne. kredsdommerne er ikke jurister, men lægdommere med en særlig uddannelse. Dommeren ved retten i grønland og landsdommeren i grønland er jurister. afgørelser truffet af grønlands Landsret kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for Højesteret. 8

9 Procesbevillingsnævnet Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om tilladelse til at indbringe sager for Højesteret, selvom de allerede har været behandlet i to instanser. Procesbevillingsnævnet behandler også sager om tilladelse til at appellere de få typer af sager, der normalt kun kan behandles i én instans. endelig behandler Procesbevillingsnævnet klager over civilstyrelsens afslag på fri proces. Dommerudnævnelsesrådet Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstillinger til justitsministeren om besættelse af alle dommerstillinger med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret. Det uafhængige råd kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Indstillingerne skal være begrundede, og eventuel uenighed skal fremgå af indstillingen. Indstillingen er hidtil altid blevet fulgt af justitsministeren. Den Særlige klageret Den Særlige klageret træffer afgørelser i disciplinære sager vedrørende dommere og andet juridisk personale ansat ved Danmarks Domstole. klageretten behandler derudover sager om genoptagelse af straffesager og udelukkelse af forsvarere fra straffesager. bibeskæftigelsesnævnet bibeskæftigelsesnævnet varetager en række opgaver vedrørende dommeres bibeskæftigelse. blandt andet behandler nævnet ansøgninger fra dommere om tilladelse til at påtage sig fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Nævnet har sanktionsmuligheder overfor dommere, der ikke overholder reglerne for dommeres bibeskæftigelse. Domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsen blev oprettet som en selvstændig statsinstitution den 1. juli 1999, og har ansvaret for at administrere og udvikle Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør. bestyrelsen er sammensat på en måde, der skal styrke domstolenes uafhængighed. bestyrelsen afgør væsentlige beslutninger, der berører Domstolsstyrelsen, som styrelsens budget og fordelingen af ressourcer mellem retterne. Styrelsen hører under Justitsministeriet, men justitsministeren kan ikke ændre styrelsens afgørelser. bevillingsmæssigt hører styrelsen og domstolene under Justitsministeriet. 9

10 10 HJØRRING AALBORG THISTED VIBORG RANDERS GRENAA BORNHOLM KØBENHAVN GLOSTRUP LYNGBY FREDERIKSBERG TINGLYSNINGSRETTEN HOLSTEBRO HERNING ESBJERG KOLDING ODENSE HELSINGØR HOLBÆK ROSKILDE NÆSTVED NYKØBING FALSTER HADERSLEV SØNDERBORG TØNDER ÅRHUS HORSENS SVENDBORG HILLERØD FREDERIKSHAVN JAMMERBUGT MORSØ LEMVIG STRUER SKIVE VESTHIMMERLANDS REBILD MARIAGERFJORD NORDDJURS BRØNDERSLEV- DRONNINGELUND LÆSØ DRAGØR TAARNBY HVIDOVRE BRØNDBY VALLENSBÆK ISHØJ GREVE BALLERUP HERLEV GLADSAXE GENTOFTE FURESØ RUDERSDAL ALLERØD RØDOVRE RINGKØBING-SKJERN VARDE FANØ VEJEN FREDERICIA MIDDELFART ASSENS FÅBORG MIDTFYN NYBORG ODSHERRED LEJRE SORØ RINGSTED FAXE STEVNS KØGE SOLRØD GREVE HØJE- TAASTRUP FREDERIKSSUND FREDERIKSVÆRK HUNDESTED GRIBSKOV FREDENSBORG HØRSHOLM VORDINGBORG GULDBORGSUND KALUNDBORG SLAGELSE LOLLAND ÆRØ LANGELAND BOGENSE KERTEMINDE AABENRAA BILLUND HEDENSTED VEJLE IKAST- BRANDE SILKEBORG FAVRSKOV SYDDJURS SAMSØ ODDER SKANDERBORG DaNmark er INDDeLt I 24 retskredse. HoVeDtINgSteD afdelingskontor

11 Som byretsdommer møder du mennesker fra alle dele af samfundet. Mange kender ikke retssystemet på forhånd, og for dem kan processen måske forekomme fremmed. byretsdommer Birgitte Grønborg Juul 11

12 Mange konflikter, mange sagstyper Som den dømmende myndighed tager domstolene hver dag stilling til en lang række forskellige konflikter fra civile sager og straffesager over skifteog fogedsager til tvangsauktioner. Når en sag kommer for retten, kan det altså ske på forskellige måder afhængig af sagens omstændigheder. kan civile sager også handle om mangler ved fast ejendom, ansættelsesforhold, forsikringsforhold, om skilsmisse eller forældremyndighed. civile sager kan også anlægges af en privat person mod en offentlig myndighed. Det kan for eksempel være en borger, der er utilfreds med den skat, han er blevet pålignet eller en der vil klage over, at ikke at være blevet tilkendt førtidspension. Sagens parter kan være privatpersoner eller erhvervsvirksomheder. også foreninger, dødsboer og konkursboer samt offentlige myndigheder kan være parter. Civile sager en civil sag kan anlægges ved byretten for at få afgjort en uenighed med en anden part. Det kan for eksempel være, hvis en bilejer ikke er tilfreds med en bilreparation og derfor ikke vil betale værkstedets regning. Værkstedet har mulighed for at stævne bilejeren med påstand om betaling af regningen. bilejeren vil under sagen få mulighed for at få reparationen vurderet af en sagkyndig. Herefter vil retten skulle træffe afgørelse om, regningen skal betales helt eller delvist. mellem to private parter Straffesager Har der været indbrud i ens bolig, kan man anmelde sagen til politiet, der efterforsker sagen. Hvis politiet finder beviser nok til at rejse tiltale mod en mistænkt, kan sagen blive rejst for retten som en straffesag. Straffesager er altså sager, som er blevet efterforsket af politiet, og hvor retten skal tage stilling til, hvorvidt en person kan kendes skyldig og straffes for en lovovertrædelse. Sagerne spænder fra cykeltyverier til økonomisk bedrageri og drab. 12

13 under efterforskningen har politiet mulighed for med rettens tilladelse at foretage forskellige indgreb over for mistænkte, for eksempel telefonaflytning, beslaglæggelse eller ransagning. Når politiet mener, at de har tilstrækkeligt med beviser mod en navngiven person, kan anklagemyndigheden rejse tiltale ved retten. Fogedsager Hvis en person eller erhvervsvirksomhed skylder penge væk og ikke betaler, kan man som kreditor indbringe sagen for fogedretten. Det kræver dog, at kravet på betaling er fastslået, for eksempel i en dom, et pantebrev eller et gældsbrev. Herefter kan fogedretten hjælpe kreditor med at inddrive kravet hos skyldneren ved at gøre udlæg i nogle af skyldnerens aktiver og eventuelt sælge dem på tvangsauktion. Det kan for eksempel være, at fogedretten foretager udlæg i skyldnerens bil, som efterfølgende sælges på auktion, for at kreditor kan få sine penge. Fogedsager kan desuden handle om udsættelser af lejemål. Det vil sige, når en lejer skal sættes ud af sin bolig for eksempel på grund af manglende betaling af leje. FIGUR 1 ÅRSVÆRKSFORDELING I 2009 BYRETTERNE 18% 18% 14% 12% 1% 16% 21% Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Tinglysningsekspeditioner Ledelse og adm. mv. FIgureN VISer, HVor Stor en andel af byretter- NeS tid, Der årligt bliver brugt På De ForSkeLLIge SagStyPer. FIgureN er opgjort I årsværk, HVILket SVarer til et års arbejde For en FuLDtIDSaNSat medarbejder. Der blev I 2009 anvendt ca årsværk VeD byretterne. Den ene dag handler en sag måske om en mand, der har slået en anden ihjel, den næste om en kvinde der er blevet afskediget fra sit job. byretsdommer birgitte grønborg Juul om de mange forskellige sager, man behandler som byretsdommer 13

14 Skiftesager Når en person dør, er det skifteretten, der fastslår arveforholdene og beslutter, hvordan boet skal behandles. Skifteretten behandler også sager om konkurs, tvangsopløsning af selskaber, betalingsstandsning, og deling af fællesbo ved separation eller skilsmisse. FIGUR 2 AFSLUTTEDE SAGER 2009 BYRETTERNE 19% 9% 55% 9% 8% Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger 14

15 tinglysning tinglysning er offentlig registrering af rettigheder m.v. Vedrørende køb og salg af fast ejendom kan der for eksempel være tale om tinglysning af ejerforholdet eller af pantehæftelser. Når man køber et hus, bliver skødet tinglyst, og man står i tingbogen som berettiget til at råde over huset. Når man optager lån med pant i sit hus, sker tinglysning for at sikre långiverens rettigheder. Har man optaget lån hos flere långivere, sikrer tinglysning, at deres krav ikke er i strid med hinanden. Notarialforretninger De fleste notarialforretninger drejer sig om underskrivelse af testamenter. Formålet er, at notaren skal bekræfte rigtigheden af underskriften på testamentet. Notaren står samtidig inde for, at den person, der underskriver, forstår betydningen af at oprette et testamente. andre notarialforretninger kan handle om, at notaren skal overvære, at én bestemt person underskriver et særligt dokument for eksempel i forbindelse med virksomheder, der indgår kontrakter med selskaber i udlandet. FIGUR 3 AFSLUTTEDE SAGER 2009 LANDSRETTERNE FIGUR 4 AFSLUTTEDE SAGER 2009 HØJESTERET 50% 50% Straffesager Civile sager 13% 87% Straffesager Civile sager 15

16 Den uafhængige statsmagt Som den dømmende magt er domstolenes uafhængighed et grundlæggende træk ved det danske samfund. I Danmark foregår også administrationen af domstolene i et selvstændigt organ under den samlede organisation kaldet Danmarks Domstole. Siden grundloven blev indført i 1849, har magten til at bestemme i Danmark været delt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Princippet om magtens tredeling er med til at sikre det demokratiske samfund. Som den dømmende magt har domstolene blandt andet til opgave at kontrollere den lovgivende og den udøvende magt. Domstolene har derfor mulighed for at erklære lovgivning vedtaget af Folketinget for grundlovsstridig eller en afgørelse truffet af en offentlig myndighed for eksempel et ministerium for ugyldig. Det betyder blandt andet, at hverken den lovgivende magt, Folketinget, eller den udøvende magt, regeringen, kan gribe ind i domstolenes afgørelser i konkrete sager. Styrket uafhængighed et grundlæggende princip i det danske samfund er derfor domstolenes uafhængighed fra de øvrige statsmagter. uafhængigheden fra den udøvende magt er med tiden blevet styrket. et stort skridt i den retning skete i 1999, da Dommerudnævnelsesrådet blev oprettet, og Domstolsstyrelsen, domstolenes administrative organ, blev en selvstændig styrelse. Styrelsen kan som selvstændig statsinstitution under Justitsministeriets område træffe beslutninger inden for sit virkeområde uafhængigt af regeringen og Folketinget. under international påvirkning Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde betyder, at lovgivning fra for eksempel eu også er gældende i Danmark. Den europæiske men- 16

17 neskerettighedskonvention og andre internationale konventioner skal domstolene også rette sig efter i deres arbejde. Den internationale påvirkning sker også gennem domstolenes involvering i internationale kommissioner og netværk. Domstolsstyrelsen indgår for eksempel i den europæiske kommission CEPEJ, der analyserer blandt andet effektivitet på tværs af de europæiske retssystemer. I en undersøgelse fra 2008 fastslog CEPEJ, at det danske retssystem er blandt de billigste i Europa gjort op i statens årlige bevilling til domstolene fordelt på befolkningstallet. Samme undersøgelse viste, at det danske retssystem har færre dommere pr. indbygger sammenlignet med lande som Norge og Sverige. Domstolsstyrelsen er også del af det europæiske netværk for domstolsadministrationer, ENCJ. Netværket skal styrke samarbejde på tværs af de europæiske, uafhængige domstolsadministrationer. For eksempel gennem udveksling af erfaringer med organiseringen af domstolene og domstolenes uafhængighed. Samtidig beskæftiger netværket sig med emner som kvalitet og gennemsigtighed. Domstolene har en helt særligt rolle, og derfor findes det bedste sammenligningsgrundlag altså uden for landets grænser i andre landes retssystemer. Direktør for Domstolsstyrelsen Adam Wolf 17

18 EU-regler, praksis ved EFdomstolen og menneskerettighederne gør, at det som dommer i stigende grad bliver en udfordring at træffe afgørelser, der respekterer Danmarks internationale forpligtelser. landsdommer Jon Kjølbro. FIGUR 5 ÅRLIGT BUDGET TILDELT TIL DOMSTOLENE FORDELT PR. INDBYGGER OPGJORT I EURO 2006 TAL FIGUR 6 ANTAL DOMMERE PR INDBYGGERE 2006 TAL Euro pr. år Irland UK England & Wales Danmark Norge Frankrig Finland Holland Sverige Schweiz Dommere pr indbyggere Irland UK England & Wales Danmark Norge Frankrig Finland Holland Sverige Schweiz FIgurerNe VISer DaNmarkS PLacerINg I For- HoLD til andre europæiske LaNDe I ForHoLD til budget og antal Dommere. tallene Stammer Fra en rapport af cepej under euro- ParåDet Fra

19 19

20 Tilgængelig konfliktløsning Danmarks Domstole er samfundets primære forum for konfliktløsning. men for at kunne fastholde et velfungerende retssystem må borgerne have tillid til domstolene. en undersøgelse foretaget af yougov Zapera for tidsskriftet mandag morgen i 2009 har vist, at domstolene er den af samfundets institutioner, borgerne har størst tillid til. På globalt niveau viser en undersøgelse fra transparency International foretaget i 2009, at den danske befolkning har mindre frygt for korruption ved domstolene end nogen anden befolkning i verden. Som den dømmende magt er Danmarks Domstole samfundets primære forum for konfliktløsning. men domstolene skal fastholde borgernes tillid, hvis retssystemet skal fungere. Forståelig sagsbehandling tillid går hånd i hånd med åbenhed og tilgængelighed. Hvis borgerne skal have tiltro til, at retssystemet er velfungerende, skal domstolene være tilgængelige for dem. tilgængelighed og åbenhed betyder blandt andet, at de procedurer, der foregår ved retten, er forståelige, og at de afgørelser, der træffes, formidles i et lettilgængeligt sprog. Den almindelige borgers perspektiv bliver draget ind i domstolenes afgørelser gennem lægdommerordningen. ordningen betyder, at der i nogle sager medvirker lægdommere som domsmænd og nævninge i straffesager. 20

21 tilgængeligheden indebærer også, at man som borger kan få sin sag behandlet hos domstolene, uanset hvad sagen drejer sig om, og hvor stor værdi den har. For at bevare tilliden til domstolene er det væsentligt for Danmarks Domstole at følge med den samfundsmæssige udvikling og tilbyde en række tidssvarende løsningsmuligheder på samfundets konflikter. De krav, borgerne stiller til deres retssystem, ændrer sig løbende, og ligesom lovgivningen løbende tilpasses, skal også Danmarks Domstole tilpasse sig disse ændringer. Det sker for eksempel ved at udvikle nye teknologiske løsninger, der gør det muligt at håndtere sager elektronisk ved domstolene eller ved at tilpasse de muligheder, borgerne har for at henvende sig til domstolene. lettere adgang til domstolene Den 1. januar 2008 skete der en række ændringer i lovgivningen, som gjorde det lettere for borgerne at få behandlet deres sag ved domstolene. De såkaldte indholdsreformer indeholder blandt andet: Småsagsprocessen, som er en forenklet behandling af sager om krav på under kr. reducerede omkostninger og en udvidet vejledning til sagens parter har gjort det lettere at få sager om mindre krav behandlet ved domstolene. gruppesøgsmål, som gør det muligt for en gruppe sagsøgere sammen at anlægge en sag. Når flere sagsøgere har ensartede krav, kan de nu dele både udgifterne og besværet frem for at skulle anlægge retssagen hver især. retsmægling, som er et alternativ til en traditionel retssag. Her træder paragrafferne i baggrunden for dialogen mellem parterne, og det er meningen, at parterne selv skal finde en løsning på deres konflikt med hjælp fra en retsmægler, som enten er dommer eller advokat. reglerne om retsmægling trådte i kraft den 1. april

22 VISION & VÆRDIER Vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet. Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning. Værdier Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling. uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden. ansvarlighed og troværdighed i alle forhold. åbenhed, dialog og samarbejde. 22

23 23

24 Tillid og troværdighed i fokus ud over de rammer, som lovgivningen sætter for domstolenes arbejde, har Danmarks Domstole en vision og et sæt værdier, der angiver, hvordan domstolenes særlige samfundsrolle skal håndteres i hverdagens opgaver. Selvom mere end paragraffer i retsplejeloven i stor udstrækning fastlægger, hvordan sager skal behandles ved domstolene, angiver lovgivningen i mindre grad, hvordan Danmarks Domstole som organisation skal udvikle sig, og siger kun i begrænset omfang noget om, hvordan domstolene skal betjene borgerne. I et bredt samarbejde har medarbejdere og ledelse derfor sat ord på en vision og et værdisæt for Danmarks Domstole. 24

25 Respektfuld behandling Arbejdet som dommer stiller krav til ens kommunikationsevner, fordi folk skal forstå, hvad der foregår, og gå herfra med en bevidsthed om at være blevet hørt og taget alvorligt også selv om de ikke har fået medhold. Byretsdommer Birgitte Grønborg Juul Faglig troværdighed På den ene side er det vigtigt at have forståelse og indlevelse og på den anden side have den autoritet og kompetence, der skal til for at lede og afvikle sagerne på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Landsdommer Jon Kjølbro 25

26 PÅ JOB I DOMSTOLENE Faglig viden og praktisk indsigt går hånd i hånd Jon Fridrik Kjølbro, Landsdommer, Østre Landsret Hvad er det vigtigste personlige karaktertræk i dit arbejde? Hvad ser du som de største udfordringer i dit arbejde? En høj faglig standard er en nødvendig forudsætning, men en høj faglig standard er ikke tilstrækkelig. Mit arbejde vedrører jo folks dagligdag og nogle helt praktiske, konkrete situationer. De to ting faglig viden og praktisk indsigt går hånd i hånd. Det er ikke tilstrækkeligt, at man kun har teoretiske kundskaber; man er også nødt til at have menneskelig erfaring og kunne indleve sig i parternes situationer. En stor udfordring er hele tiden at forsøge at forbedre mig. Forstået på den måde at jeg hele tiden forbedrer mig fagligt og personligt, sådan at min tilgang til sagerne aldrig bliver rutinepræget. Som dommer skal jeg signalere, at jeg er opmærksom, lyttende og kompetent. Det skal være sådan, at når parterne får behandlet deres sag i landsretten, så får de en oplevelse af, at de har fået en omhyggelig, behagelig og ikke mindst retfærdig behandling, hvor der er blevet lyttet til dem og deres argumenter er blevet overvejet. 26

27 Det hjælper at være hjælpsom og initiativrig neel mikkelsen, overassistent, københavns byret, sektion 3 Hvad er det vigtigste personlige karaktertræk i dit arbejde? Hvad ser du som de største udfordringer i dit arbejde? Der er meget dialog frem og tilbage med dommere og advokater, så det er vigtigt at være udadvendt, imødekommende og samarbejdende. Det hjælper også at være hjælpsom og initiativrig. Hvis jeg for eksempel har behov for hjælp fra mine kolleger til sager, som jeg mangler tid til at færdiggøre, så er det en stor hjælp, at mine kolleger er åbne og altid parate til at svare på spørgsmål. Det kan være frustrerende, når man føler, man ikke lever op til sit bedste. For eksempel de dage, hvor der ligger, jeg ved ikke hvor mange bunker på mit bord. Det kan være et stort puslespil at beramme en sag, fordi man ikke kan få fat i anklagemyndigheden eller forsvareren. Danmarks Domstole beskæftiger jurister og cirka kontorfunktionærer. Derudover har også it-assistenter, økonomer og retsbetjente job ved domstolene. 27

28 I kontakt med forandringerne Ny teknologi og en mere effektiv sagsbehandling er blandt domstolenes fremtidige udviklingsmål. Forandringerne skal ske med fokus på at bevare et tilgængeligt og åbent retssystem. Ligesom samfundet forandrer sig, skal også Danmarks Domstole være parat til udvikle og forandre sig. De krav, borgerne stiller til retssystemet, er ikke nødvendigvis de samme i morgen, som de var i går. Digitale fremskridt For at bevare tilgængeligheden til domstolene i en elektronisk tidsalder, skal Danmarks Domstole imødekomme de nye teknologiske muligheder. med en digitalisering af sagsbehandlingen skal borgernes adgang til informationer blive lettere, og sagsbehandlingen kortere og mere effektiv. Derfor har Danmarks Domstole opstillet en række fremtidsbilleder for, hvordan sagsbehandlingen kan foregå i et af billederne på fremtidens sagsbehandling er, at straffesager bliver digitaliseret sådan, at sagens parter blandt andet kan følge status i sagen direkte fra sagens egen hjemmeside. borgerne sparer både tid og penge ved, at det bliver muligt at indlevere sagsdokumenter elektronisk eller at lade vidner deltage i en retssag over videolink. afhøring af vidner og arrestanter foregår i et vist omfang allerede i dag ved retterne over video mellem for eksempel arresthuset og retten. Digital tinglysning, som allerede er en realitet, er et eksempel på elektronisk sagsbehandling, hvor borgere og professionelle brugere kan tinglyse på alle tider af døgnet, og hvor både staten og brugerne på sigt sparer tid og penge. kortere sagsbehandling efter domstolsreformen har Danmarks Domstole fået en ny struktur, som har styrket ledelsen ved retterne, og samlet har resulteret i øget effektivitet. De nye, moderne byretter er med deres større kapacitet 28

29 et godt udgangspunkt for at skabe kortere sagsbehandlingstider og fastholde den produktivitetsfremgang, som er skabt i kølvandet på domstolsreformen. De større arbejdspladser skaber også grundlag for et forbedret fagligt miljø og en større grad af videndeling hos domstolenes medarbejdere. For Danmarks Domstole ligger der en stor opgave i at benytte disse muligheder, så de i endnu højere grad kommer borgerne til gode i form af en højnet kvalitet og service i sagsbehandlingen. Både nævningesager og tungere civile sager behandles nu i byretten. Jeg er overbevist om, at de større faglige udfordringer fører til et løft også i byretternes behandling af andre sager. Byretsdommer Birgitte Grønborg Juul 29

30 Fakta om Danmarks domstole Danmarks domstole består af: 24 byretter 2 landsretter Højesteret 2 specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten retten på Færøerne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret Procesbevillingsnævnet, Den Særlige Klageret, Bibeskæftigelsesnævnet, Dommerudnævnelsesrådet og Domstolsstyrelsen Antal dommere: ca. 380 Samlet antal medarbejdere: ca

31

32 Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon post@domstolsstyrelsen.dk