KEND DIN RET RETSLEX

Transkript

1 KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A

2 RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole og institutioner retssystemet er bygget op af hvorfor en sag kan bevæge sig rundt i retssystemet hvad forskellen er på de forskellige niveauer i retssystemet. Instanserne Retssystemet består af forskellige instanser, det vil sige domstole med hver deres funktion og kompetence. Hvis du bliver involveret i en sag, kan det være, at du kommer i kontakt med en eller flere af de andre instanser. De tre vigtigste instanser er: Byretterne. Der findes 24 byretter spredt over hele landet. Vestre Landsret i Viborg, som behandler sager fra Jylland, og Østre Landsret i København, som behandler sager fra resten af landet. Højesteret i København.

3 At anke og kære Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip. Det vil sige, at hvis du er uenig i rettens afgørelse, kan du normalt anke den. Det betyder, at du kan klage over dommen til en højere instans, som så tager sagen op igen. Er sagen startet i byretten, hvad langt de fleste sager gør, kan sagen ankes til landsretten. Den højere instans kan enten bekræfte (stadfæste) eller ændre dommen fra den lavere instans. Hvis en sag er startet i byretten, kan den indbringes for tredje instans, Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet tillader det. Du kan læse mere om Procesbevillingsnævnet i afsnittet Højesteret og Procesbevillingsnævnet. At du har mulighed for at anke en afgørelse hænger sammen med spørgsmålet om retssikkerhed. Rettens afgørelse vil ofte have stor betydning for den enkelte, og derfor er det vigtigt, at du kan få vurderet din sag igen. Ikke kun fordi der kan ske fejl, men også fordi sagen bliver set på med nye øjne, og der normalt også er flere dommere til at behandle sagen, jo højere instans, den kommer til. Det er ikke kun sagens afgørelse, du kan klage over. Undervejs i en retssag kan dommeren træffe afgørelser, der har at gøre med selve den måde, retssagen forløber på. Dommerens afgørelser kaldes enten kendelser eller beslutninger. For eksempel kan dommeren nedlægge navneforbud eller lukke dørene (læs mere i afsnittet Lukkede døre og forbud ). Hvis du er utilfreds med en kendelse, kan du kære den til en højere instans. Kære betyder, at du klager over en kendelse. Den højere instans tager så stilling til kendelsen. En tur gennem systemet fra byret til Højesteret De tre instanser, byretter, landsretter og Højesteret, behandler i store træk de samme sagstyper. Den store forskel på de tre er, på hvilket niveau i systemet de befinder sig. Langt de fleste sager starter i byretten og kan derefter ankes til landsretten og i nogle tilfælde til Højesteret. Derfor har landsretterne flest ankesager, altså sager, der er behandlet én gang i byretten. Højesteret har kun ankesager. Jo højere op i systemet, du kommer, jo mere komplicerede kan sagerne typisk også være at afgøre. Derfor er der også forskel på, hvor mange dommere der behandler sagen i de forskellige instanser.

4 I byretten deltager der som udgangspunkt kun én dommer i de civile sager. I straffesager deltager herudover to domsmænd, hvis den tiltalte nægter sig skyldig og står til fængsel. I nævningesager, der er sager om de alvorligste forbrydelser, er der flere dommere på. I landsretten deltager tre dommere i civile sager og i straffesager normalt tre juridisk uddannede dommere og tre domsmænd. I Højesteret behandler mindst fem og ofte flere dommere den enkelte sag. Højesteret og Procesbevillingsnævnet Der er dog en væsentlig forskel på Højesteret og de to lavere instanser (by- og landsretterne). Højesteret behandler nemlig først og fremmest principielle sager. En principiel sag indeholder en enestående juridisk problematik, som der ofte ikke tidligere er afsagt dom om. Det kan for eksempel være på grund af en lovændring, eller fordi der er tvivl om, hvordan loven skal fortolkes. Højesteret er en slags vejviser for de to lavere instanser på den måde, at Højesterets afgørelse i en sag er vejledende for fremtidige afgørelser i lignende sager i de lavere instanser (lands- og byretter). En byretsdommer, som sidder med en sag med en problematik, som tidligere er blevet behandlet i Højesteret, skal

5 følge den vejledning, der ligger i Højesterets afgørelse, når han eller hun skal afgøre den konkrete sag. Det er Procesbevillingsnævnet, som afgør, om en sag kan komme for Højesteret, selvom den allerede har været behandlet i to instanser. Procesbevillingsnævnet er uafhængigt af domstolene. Nævnet behandler også ansøgninger om at få lov til at appellere de få typer af sager, der som udgangspunkt kun kan behandles i én instans. Desuden behandler nævnet klager over afslag på fri proces. Læs mere om fri proces i afsnittet Offentlig retshjælp og fri proces. Andre instanser Sø- og Handelsretten Sø- og Handelsretten er en specialdomstol, der kun behandler to kategorier af sager. For det første afgør den sager om erhvervslivets forhold, for eksempel internationale erhvervssager, konkurrencesager og sager om patenter, design og varemærker. For det andet er den skifteret for Storkøbenhavn og behandler blandt andet sager om konkurs, betalingsstandsning og gældssanering. Hvis du ikke ved, hvad konkurs, betalingsstandsning og gældssanering er, kan du læse mere under afsnittet Skiftesager. Tinglysningsretten I Tinglysningsretten i Hobro er alle tinglysningsopgaver samlet. Tinglysning er en slags offentlig registrering af rettigheder. Det kan for eksempel være et skøde på et hus, lånedokumentet for et billån eller en ægtepagt, det vil sige en aftale mellem et ægtepar om ikke at dele værdierne lige over, hvis de bliver skilt. Tinglysning foregår digitalt via Den Særlige Klageret Den Særlige Klageret behandler personalesager om dommere og andet juridisk personale, altså for eksempel klager over dommeres opførsel i forbindelse med en sag. Klageretten behandler derudover sager om genoptagelse af straffesager og udelukkelse af forsvarere fra straffesager.

6 Grønland og Færøerne Grønlands og Færøernes domstole hører også under Danmarks Domstole. På Færøerne er der én ret, Retten på Færøerne, og den ligger i Tórshavn. Retten på Færøerne behandler de samme sager som byretterne i Danmark. Der er dog en række forskelle i de regler, som gælder for Færøerne. Fra Retten på Færøerne kan du anke til Østre Landsret. I Grønland består retssystemet af 18 kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret. De fleste retssager starter i kredsretterne, som behandler alle civile sager og straffesager. Her afgøres sagerne af en kredsdommer og to domsmænd. Ingen af dem er jurister, men kredsdommeren har været igennem et uddannelsesforløb hos Retten i Grønland. Juridisk komplicerede sager kan blive behandlet af Retten i Grønland som første instans, mens Grønlands Landsret kun behandler ankesager. Landsrettens afgørelser kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for Højesteret i Danmark. Retssystemet udenfor Danmarks Domstole er ikke det eneste sted, som afgør konflikter og tvister. Der findes også en del offentlige råd og nævn med hver deres specialområde for eksempel Pressenævnet og Forbrugerrådet som træffer afgørelser i klagesager. Endelig findes der faglige voldgiftsretter, som er private domstolslignende institutioner, der især bruges ved konflikter mellem to virksomheder, som vil undgå en lang og ikke mindst offentlig retssag.