DANMARK SOM VIDENMAGNET

Transkript

1 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET Sådan får Danmark tiltrukket flere forskningsinvesteringer > Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en betingelse for Danmark som vidensamfund. Men Danmark er udfordret, når vi skal konkurrere med andre lande om at tiltrække FoU fra private virksomheder på globalt plan. Antallet af attraktive topklasseforskningsmiljøer rundt i verden stiger, og Danmark har ikke et stort marked, som virksomhedernes produkter kan sælges på. Det er dyrt at have forskning i Danmark, og vi giver ikke de samme økonomiske fordele til virksomhedernes FoU, som en del andre lande gør. Derfor bør Danmark igangsætte følgende initiativer:. Der skal opbygges flere stærke erhvervsrelevante offentlige forskningsmiljøer, der samarbejder med private virksomheder.. Der skal uddannes flere danske talenter og tiltrækkes og fastholdes flere udenlandske FoU-medarbejdere i Danmark.. Samspillet mellem den offentlige sektor og private virksomheder skal styrke innovation og udvikling af nye produkter og services.. Skattevilkårene skal være konkurrencedygtige i forhold til andre landes regler for FoU-aktive virksomheder.. Danmark skal arbejde mere målrettet og forretningsorienteret på at tiltrække FoU-aktiviteter fra udenlandske virksomheder. Forskning på farten Excellent offentlig forskning tiltrækker privat forskning Talent til forskning og udvikling Markedets betydning for FoU-investeringer Høje omkostninger og finansielle incitamenter og FoU Investeringsfremme som værktøj for tiltrækning af FoU Litteratur

2 Udgivet af DI Redaktion: Sarah Gade Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S

3 SIDE 1 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE INDLEDNING Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en betingelse for Danmark som vidensamfund. Virksomhedernes investering i FoU har positive spillover-effekter på beskæftigelsen, eksporten, væksten i samfundet og de offentlige skatteindtægter. 1 Undersøgelser har f.eks. vist, at medarbejdere i forskningsaktive fremstillingsvirksomheder er 23 pct. mere produktive end medarbejdere i ikke-forskningsaktive virksomheder. 2 For Danmarks skyld er det derfor nødvendigt at fokusere på, hvordan vi tiltrækker og fastholder FoU-investeringer i Danmark. Danmark har bestemt styrkepositioner, når det gælder om at tiltrække FoU. Samfundet er generelt velfungerende, arbejdsstyrken er veluddannet, og der er villighed til at investere i offentlig FoU. Men Danmark er udfordret, når vi skal konkurrere med andre lande om at tiltrække FoU fra private virksomheder på globalt plan. Antallet af attraktive topklasseforskningsmiljøer rundt i verden stiger, og vi har ikke et stort marked, som virksomhedernes produkter kan sælges på. Det er dyrt at have forskning i Danmark, og vi giver ikke de samme økonomiske fordele til virksomhedernes FoU, som en del andre lande gør. Undersøgelser viser da også, at danske virksomheder i stigende omfang vælger at have FoU-opgaver uden for Danmark. Det er et problem for Danmark, hvis det betyder, at den samlede private forskningsinvestering i Danmark falder. Især hvis faldet ikke kompenseres ved, at flere udenlandske virksomheder i stedet finder det attraktivt at åbne nye FoU-aktiviteter i Danmark. Intet tyder på dette i øjeblikket. Denne pjece er derfor fyldt med inspiration og anbefalinger til, hvad der skal til for at udbygge styrkepositionerne og begrænse udfordringerne, så Danmark kan blive en videnmagnet for dansk og udenlandsk forskning. Vi har interviewet en række danske og udenlandskejede virksomheder for at afdække, hvad der er afgørende for, om de har FoU-investeringer i Danmark. Vi har også hentet inspiration fra, hvad udvalgte lande; Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Holland, Frankrig og Singapore, gør for at tiltrække FoU-investeringer. Fællesnævneren for disse lande er, at de er sammenlignelige med Danmark på en række punkter, men også at de er succesfulde, når det kommer til at tiltrække udenlandsk FoU. På den baggrund opstilles en række anbefalinger til, hvad der skal gøres for, at Danmark kan blive en magnet for private forskningsinvesteringer. 1. EU-Kommissionen, Impact Assessment SEC(2011) 1427 og OECD Tax incentives for Research and Development: Trends and Issues, 2002 og Carvalho, Why are tax incentives increasingly used to promote private R&D?, CEFAGE-UE Working Paper 2011/04 og OECD, Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, DAMVAD og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Denne undersøgelse gennemgår desuden en lang række andre undersøgelsers resultater og metoder.

4

5 SIDE 3 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Forskning på farten FoU-investeringer er over de senere år blevet mere globalt mobile. Det giver både udfordringer og muligheder for Danmark. MULIGHEDERNE: PRIVATE VIRKSOMHEDERS GLOBALE SPREDNING AF FoU USA er det land i verden, der har de største FoU-investeringer, men lande i Asien, som Kina, Japan og Korea, har en stigende andel af verdens samlede FoU. De europæiske landes investeringer udgør samlet set kun lidt over 25 pct. af verdens FoU. USA, Kina og Japan har den største andel af verdens FoU i 2011 Landenes andel af verdens totale FoU-udgifter Købekraftskorrigeret 2005 NOGLE LANDE SPREDER FoU MERE GLOBALT Det er forskelligt, hvor meget de enkelte landes virksomheder spreder deres FoU globalt. Vesteuropæiske virksomheder har generelt en større spredning end amerikanske og asiatiske virksomheder. Fælles for alle landene er dog en generel tendens til i øget omfang at sprede FoU. Så meget FoU er uden for hjemlandet (pct.) Vesteuropa Japan Nordamerika Note: Hjemlandet er, hvor hovedkontoret er placeret. Det er ofte der, virksomheden oprindeligt blev etableret. Kilde: Tellis, Gerard J. et al (2008) Competing for the Future: Patterns in the Global Location of R&D Centers by the World s Largest Firms, Institute for the Study of Business Markets, The Pennsylvania State University. Øvrige 7 pct. Østeuropa 1 pct. Tyskland 7 pct. Sydeuropa 7 pct. Øvrige Nordog Vesteuropa 7 pct. Korea 5 pct. Japan 12 pct. Danmark 0,5 pct. Kina 16 pct. USA 33 pct. Der er store brancheforskelle i forhold til, hvor stor en andel af FoU, der ligger uden for virksomhedens hjemland. 1 Brancherne kommunikation og elektronik har generelt en større spredning end andre brancher. Den branchespecifikke spredning af FoU kan give et fingerpeg om, hvor sandsynligt det er, at f.eks. Danmark kan tiltrække investeringer inden for en given branche. Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2013, OECD 2013.

6 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 4 Mange brancher har mere end 50 pct. af FoU i udlandet Procent FoU i udlandet pr. branche Netværk/kommunikationsudstyr Elektronik Olieraffinering/Olie- og gasudstyr Computer/software Medicinalvarer Motorkøretøjer og -dele Kemikalier Industri/landbrugsudstyr Personlige produkter Luftfartsindustri/forsvar Telekommunikation Procentandel af FoU i udlandet < Kilde : G. J. Tellis et al (2008). POTENTIALET FOR DANMARK ER STORT Enkelte virksomheders samlede FoU-budget er væsentligt større end det samlede offentlige FoU-budget i Danmark. Potentialet for Danmark er derfor stort, hvis vi evner at tiltrække blot en lille del af disse investeringer. Der er også potentiale for at tiltrække FoU fra udenlandske virksomheder, der allerede er etableret med andre aktiviteter i Danmark, for virksomheder, der allerede har én type aktivitet i et land, udvider oftere med andre typer. Potentialet er stort her, for udenlandske virksomheder får større og større samfundsøkonomisk betydning i Danmark. De udenlandske virksomheder står i dag for 24 pct. af omsætningen og 20 pct. af de ansatte i den private sektor og vokser hurtigere end danskejede virksomheder i Danmark. 1 De udenlandske virksomheder er desuden bedre til at skabe omsætning pr. medarbejder. Det giver muligheder for også at tiltrække mere FoU fra disse virksomheder. Stort potentiale i udenlandske virksomheders FoU Private virksomheders FoU-investeringer sammenlignet med Danmarks i 2011 Mia. DKK < Toyota Motor Microsoft Volkswagen Novartis Samsung Electronics Pfizer Roche Danmark Danmark (Privat) (Offentlig) Kilde: The EU Industrial R&D Investment Scoreboard og Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr Stigning i udenlandskejede firmaers omsætning, 2012.

7 SIDE 5 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Private FoU-investeringer steg indtil 2009 FoU-udgifter som pct. af BNP og i alt i mia. kr. (2011 priser) Pct. af BNP mio. kr priser < 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0, Privat, andel af BNP Offentlige, andel af BNP Privat Offentlige Kilde: Danmarks Statistiks databank Der er et databrud i 2007, hvor der opgøres på en lidt ændret måde UDFORDRINGERNE: VIGENDE FoU-INVESTERINGER I DANMARK Danmark har hidtil været et af de lande, der både havde store offentlige og private FoU-investeringer. 2 Men stigningen i private investeringer er stoppet. med positive investeringer i FoU. 3 EU-landene investerer også samlet mere i 2011 i pct. af BNP i FoU end før krisen. Men det dækker over et skift mellem landene. Finland og Sverige, der kom fra et meget højt niveau af privat FoU, har haft faldende FoU-investeringer, mens bl.a. Tjekkiet har kraftig vækst. De private danske investeringer i FoU steg frem til 2009, særligt kraftigt i perioden 2007 til 2009, men siden 2009 er FoU-investeringens andel af BNP og den absolutte investering i FoU faldet (fra 38,5 mia. kr. i 2009 til 35,1 mia. kr. i 2011 i 2011-priser). Det sker samtidig med, at FoU-investeringerne i resten af Europa generelt retter sig op efter krisen RISIKO FOR STADIGT FALDENDE FoU-INVESTERINGER Spørgsmålet er, om Danmark er på vej ud i samme mønster som Sverige og Finland, der bl.a. oplever en faldende andel FoU, fordi de nationale ikon-virksomheder investerer stadig mere i FoU i udlandet. Investeringerne falder i en række lande Private investeringer i FoU som pct. af BNP fordelt på lande < 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Korea Finland Sverige Taiwan Danmark* Tyskland OECD Total EU 28 Tjekkiet Kilde: OECD 2013, Main Science and Technology Indicators: BERD as a percentage of GDP. * Tal fra Danmarks Statitik. 2 I absolutte tal er Danmark dog en lille FoU-spiller med 0,50 pct. af verdens investeringer i FoU i The 2012 EU Industrial R&D Scoreboard, 2012.

8 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 6 Industrien har mest FoU Udviklingen i den branchefordelte private egeninvestering i FoU i Danmark Mio. kr < Hotel, transport, bygge og anlæg samt øvrige brancher Erhvervsservice Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel Industri Kilde: Danmarks Statistiks databank, 2013 MINDRE INDUSTRIEL FoU Det er fremstillingsindustrien, der investerer mest i FoU i Danmark og har været årsag til den store stigning i privat FoU over årene. Næsten 50 pct. af de private FoU-investeringer stammer fra industrivirksomheder. Brancherne erhvervsservice og IKT investerer også meget i FoU. Især fremstillingsindustrien har det seneste år nedjusteret FoU-investeringer i Danmark. Det er endnu for tidligt at sige, om det er starten på en generel tendens, men det er umiddelbart foruroligende og kan hænge sammen med, at industrien generelt offshorer flere og flere funktioner, f.eks. produktion, logistik og service, og at FoU-opgaver i den forbindelse flytter med ud. Fem industribrancher står for hovedparten af industriens FoU-investeringer. Medicinalindustrien udgjorde 18 pct. af de totale private FoU-investeringer i 2009, men også virksomheder inden for maskinindustri (11 pct. i 2009) og kemisk industri (4 pct.) havde en betydelig andel af den private FoU. Nedjusteringen i FoU fra 2009 til 2011 er særlig omfattende inden for maskinindustrien (1,7 mia. kr.), samt telematerialeindustrien, der halverede FoU-investeringen (reduktion med 0,4 mia. kr.), mens den største branche, medicinalindustrien, stort set har uændret investeringsniveau. Det er samtidig tydeligt, at der ikke er nye vækstlokomotiver i de øvrige brancher, der kompenserer for faldet i FoU. DANSKE VIRKSOMHEDER RYKKER FoU UD Mens FoU-aktiviteterne er blevet nedjusteret i Danmark, øger danske virksomheder deres FoU-aktiviteter i udlandet. EU statistik viser desuden, at danske virksomheder i størst omfang offshorer FoU sammenlignet med virksomheder fra andre EU-lande. 4 Flere virksomheder lægger FoU i udlandet Andel virksomheder der offshorer FoU Pct Kilde : Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2013, Styrelsen for Forskning og Innovation, september Eurostat online database.

9 SIDE 7 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Jobvækst i udlandet Antal FoU-ansatte i danske virksomheder i udlandet, 2009 og Kilde: Danmarks Statistiks databank. Resten af verden Kina og Indien USA EU ekskl. Danmark DANSKEJEDE VIRKSOMHEDER NEDJUSTERER Danske virksomheder har stadig flere ansatte beskæftiget med FoU i udlandet i forhold til antal ansatte i privat FoU i Danmark. Antal FoU-ansatte i danskejede virksomheder i Danmark er faldet svagt fra 2009, mens antallet er steget med 29 pct. i udlandet. Det er især de internationalt aktive danske virksomheder med datterselskaber i udlandet, der investerer i FoU i Danmark. Men det er også disse globale danske virksomheder, hvis investeringer falder absolut mest i Danmark. Fra 2009 til faldt de fra 24 mia. kr. til 22 mia. kr. i 2011-priser. Fald i danske virksomheders investering i Danmark I mia. kr. i 2011-priser Ejerforhold Dansk uden udenlandsk datterselskab 2,5 2,4 2,2 Dansk med udenlandsk datterselskab 24,0 22,9 22,0 DANSKE VIRKSOMHEDER HAR OFTE FORDELE I DANMARK Danskejede virksomheder kan have stærke historiske og kulturelle bånd til Danmark, der giver dem fordele ved at lægge FoU-investeringer i Danmark. Virksomheden er kendt, det er nemmere at tiltrække nationale talenter. De har netværket til relevante aktører, og nogle har desuden tilknyttet forskningsfonde, der kan sikre donationer til universiteterne, så der forskes i det, som virksomheden har interesse i. En del danske virksomheder peger på, at hvis de skulle starte forfra med at placere FoU, ville der være en mindre del af FoU i Danmark. Men forskning er svært flytbart, forskningsmiljøer kan gå tabt, hvis de flyttes til udlandet, så det er især i forbindelse med etablering af nye aktiviteter, at virksomhederne vælger at åbne for ny FoU i udlandet. Andre danske virksomheder har en strategi om at holde FoU samlet i Danmark for at have kritisk masse, benytte de danske lokaliseringsfordele m.m. Hvis lokaliseringsfordelene er stærke nok i Danmark, vælger virksomhederne Danmark til. John Raabo Nielsen, Country Manager, Coloplast Sverige Vi har koncentreret vores forsknings- og udviklingsmedarbejdere i Danmark for at kunne bevare en kritisk masse. Vi har valgt ikke at etablere satellitorganisationer, for hvad er sandsynligheden for, at vi lige får de 10 bedste medarbejdere i Mumbai? Vi vil hellere etablere partnerskaber med lokale GTS-lignende institutter og på den måde få adgang til ny viden og inspiration. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik til DI Særudtræk fra Danmarks Statistik til DI 6. Eksklusiv virksomheder, der har uoplyst koncernforhold, nogle kan være danskejede andre udenlandsk ejede. I alt udgjorde deres investering 4,1 mia. kr.

10 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 8 Nogle virksomheder har desuden måltal for, hvor stor en del af FoU-investeringen der skal holdes i Danmark. På trods af disse fordele flytter flere og flere danske virksomheder altså FoU ud af landet. Det giver anledning til at undersøge, hvordan vi kan give de danske virksomheder bedre vilkår i Danmark, så vi fastholder flere investeringer i landet. Samtidig er det nærliggende, at det danske samfund retter blikket mod udenlandske virksomheders FoU for at tappe ind i deres globale forskningsinvesteringer. UDENLANDSKEJEDE VIRKSOMHEDER INVESTERER FOR LIDT I FoU I DANMARK Udenlandske virksomheder har sjældent samme historiske og kulturelle binding til Danmark som de danskejede virksomheder. Det kan derfor kræve mere attraktive vilkår at tiltrække disse virksomheder end at fastholde danske virksomheder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring 25 pct. af de private FoU-investeringer i Danmark kommer fra udenlandskejede virksomheder. 8 De udenlandske virksomheders samlede investering i FoU i Danmark har dog været let nedadgående i de seneste tre år. 9 FoU-investeringen var på 7,7 mia. kr. i 2009 og på 6,8 mia. kr. i 2011 i 2011-priser. 10 Fald i udenlandske virksomheders FoUinvestering i Danmark Opgørelse ud fra koncernforhold i mia. kr. i 2011-priser Ejerforhold i koncern Udenlandsk koncern med dansk datterselskab 7,7 7,2 6,8 Kilde: Danmarks Statistik, særudtræk til DI. Internationale sammenligninger har vist, at Danmark i forhold til sammenlignelige lande har en lille andel af FoU finansieret fra udlandet. 9 pct. af FoU i Danmark er finansieret fra udlandet 7 Virksomhedernes FoU-investeringer finansieret fra udlandet som pct. af erhvervslivets FoU (2011) Israel Irland England Østrig Italien Sverige Tjekkiet Danmark Estland Schweiz Slovenien Rusland Kina Australien Korea Pct. < Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard; FoU finanseret fra udlandet inkluderer bl.a. FoU udført af datterselskaber af udenlandske virksomheder, FoU udført under kontrakt med udenlandske virksomheder eller forskningsstipendier fra internationale organisationer. 8. Virksomheden er defineret som udenlandsk, hvis mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder er på udenlandske hænder. 9. Der er kun tal for tre år, da der ikke er konsistente opgørelser over en længere periode over udenlandske virksomheders investering i FoU i Danmark. 10. Denne opgørelse baserede sig på en kortlægning ud fra koncernejerforhold. Nogle virksomheder har uoplyste koncernforhold, enkelte af disse kan være udenlandskejede de er ikke med i opgørelsen. Det drejer sig om investeringer for 4,1 mia. kr.

11 SIDE 9 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Stor udenlandsk FoU inden for information og kommunikation FoU egeninvestering i 2010 fordelt på brancher, dansk og udenlandsk ejer Pct < Hotel, restauration, transport og bygge/anlæg samt øvrige brancher Finansiering og forsikring samt erhvervsservice Information og kommunikation Handel Industri 0 Dansk-ejede Udenlandsk-ejede Kilde: Danmarks Statistik, særudtræk til DI UDLANDET INVESTERER ANDERLEDES Udenlandske virksomheder investerer anderledes i FoU end danske virksomheder de har mere aktivitet inden for informations- og kommunikationsbranchen end danske virksomheder. Til gengæld er der færre investeringer fra udenlandske industrivirksomheder i Danmark. Udenlandske virksomheder investerer også i mindre grad i den tunge FoU grundforskning og anvendt forsk- ning og mere i udvikling end danskejede virksomheder. I de seneste 8 år er der især tiltrukket rene nyinvesteringer i FoU fra udenlandske virksomheder til Danmark inden for elektronik, IKT og medicinalindustri, men tallene er stadig forholdsvist små. 11 Elektronik og IKT har tiltrukket flest nyinvesteringer i FoU FoU-job tiltrukket til Danmark fordelt efter sektor Elektronik 681 IKT 654 Medicinal m.m. 374 Forretningsservice 164 Industrimaskiner og udstyr 126 Kemikalier 95 Elektrisk udstyr 57 Energi, genanvendelse mm. 55 Transportudstyr 35 Mad, drikke og tobak 25 Metal 25 Mineraler 25 Finansservices Antal job < Kilde: IBM Plant Location International, særudtræk til DI. 11. Her indgår ikke FoU, der er et resultat af opkøb af danske virksomheder eller mindre udvidelser i eksisterende datterselskaber i Danmark.

12 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 10 Danmark har fat i investeringer fra USA og Canada samt Nord- og Vesteuropa. Billedet har været stabilt de sidste 4 år, dog med en lidt mindre andel FoU fra nordamerikanske virksomheder. De asiatiske lande investerer i dag meget lidt FoU i Danmark. Der er derfor et potentiale for at tiltrække mere fra asiatiske virksomheder. Nordamerikanske og nord- og vesteuropæiske virksomheder har mest FoU i Danmark Udenlandske virksomheders investeringer i FoU i Danmark, 2010 Der er altså også behov for både at gøre en større indsats for at tiltrække flere udenlandske FoU-investeringer samt at sætte et særligt fokus på investeringer fra virksomhederne i de nye FoU-investor lande, som f.eks. Kina og Indien. Før nye initiativer kan fastlægges, er det imidlertid nødvendigt at finde ud af, hvad der er afgørende, når virksomhederne bestemmer, hvor i verden de vil lægge deres FoU. Der er ikke én årsag til, at virksomheder åbner FoU uden for deres hjemland. Mange faktorer påvirker beslutningen, f.eks.: Excellente forskningsmiljøer i udlandet Ønske om at tappe ind i verdens talentpulje Andre lande 7 pct. Asien 1 pct. Nordeuropa excl. Danmark 23 pct. Store afsætningsmarkeder for virksomhedens produkter i andre lande Høje omkostninger og produktion der flytter ud Attraktive tilbud fra andre lande Nordamerika 35 pct. Kilde : Særudtræk fra Danmarks Statistik. Vesteuropa 34 pct. Der er således mange knapper at skrue på, hvis vi skal øge danske virksomheders nationale FoU-indsats og udenlandske virksomheders FoU-investeringer i Danmark. I de kommende kapitler undersøger vi det konkrete potentiale for Danmark og giver anbefalinger til, hvordan vi kan tilgå udfordringen. Det er ligeledes USA, der i de seneste 8 år har nyinvesteret mest i FoU i Danmark, svarende til 50 pct. af nyinvesteringen. Næststørste investorer var Finland og England IBM Location Plant, særudtræk til DI.

13 ANBEFALING Der skal opbygges flere stærke erhvervsrelevante offentlige forsknings miljøer, der samarbejder med private virksomheder. 1. Det offentlige forskningsbudget bør gradvist øges fra i dag at udgøre ca. 1 pct. af BNP til i 2020 at udgøre 1,5 pct. af BNP. 2. Der skal satses på at opbygge forskningsstyrkepositioner med erhvervsrelevans og en skarpere prioritering af de offentlige forskningsinvesteringer fremover, herunder en langt højere prioritering af teknisk forskning. 3. Klarere danske ambitioner for brugen af de store og markante forskningsinfrastrukturer, som ESS, Max IV samt XFEL til at tiltrække private FoU-investeringer til Danmark. 4. En systematisk indsats for at tiltrække de bedste udenlandske forskere til den offentlige erhvervsrelevante danske forskning fra prioriterede, excellente forskningsmiljøer i udlandet gennem f.eks. særligt attraktive professorater og store forskningsbevillinger tilknyttet deres forskningsområder. 5. Universiteter og erhvervslivet skal samarbejde mere om forskning. Øget brug af overordnede samarbejdsaftaler, der faciliterer kontakten mellem universiteternes forskere og virksomhedernes specialister. 6. Etablering af strukturer, hvor den offentlige forskning og erhvervslivets forskning spiller mere sammen, såsom delte ansættelser.

14 SIDE 13 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE EXCELLENT OFFENTLIG FORSKNING TILTRÆKKER PRIVAT FORSKNING Virksomheder åbner FoU for at være tæt på excellente forskningsmiljøer, og Danmark bør have sådanne miljøer for at være interessant for udenlandske FoU-virksomheder. I nogle virksomheders optik er der lande og regioner, hvor de er nødt til at have forskning tæt på, fordi miljøerne her er trendsættende. Lars Enevoldsen, Group Vice President, Grundfos På forskningsområdet vil vi gerne være der, hvor den nye teknologi og de nye forbrugertrends udvikles. F.eks. er Grundfos i Sillicon Valley, for det er ikke bare centrum for it det er også centrum for cleantech. Grundfos arbejder for at bane vejen for nye bæredygtige løsninger og er konstant trendsættende inden for nye teknologier. Derfor skal vi være tilstede i et miljø, der trives ved at skabe de næste store ting. Virksomhederne ønsker også at have forskning tæt på de internationale forskningsinstitutioner, f.eks. EU s forskningsinstitutioner, for at kunne få adgang til den viden, der genereres der. Jens Maaløe, CEO, Terma Vores hollandske forskningsafdeling blev oprettet, fordi den ligger nær ved den europæiske rumforskningsinstitution European Space Research and Technology Centre. Klaus Bøgesø, Vice President, Lundbeck De kinesiske og asiatiske forskningsmiljøer har et kæmpe momentum og rummer mange muligheder inden for medicinsk forskning og udvikling. For at udnytte potentialet fuldt ud er det nødvendigt at være direkte tilstede. Forskere har også tidligere fundet, at excellente forskningsmiljøer får virksomhederne til at etablere sig tæt på. Thursby og Thursby 1 har bl.a. undersøgt betydningen af tilstedeværelsen af universiteter og såkaldte centers of technological excellence. De finder, at kvaliteten af universiteterne og mulighederne for partnerskaber med universiteterne er vigtige lokaliseringsfaktorer for de interviewede virksomheder. Det gælder specielt for aktiviteter forbundet med innovation i medicinalindustrien. Danmark har i dag stærke forskningspositioner 2 på områder som medicinsk og kirurgisk udstyr, farmaceutiske råvarer og medicinalvareindustri, maskinindustri og kemisk industri. 1. Thursby, M. and Thursby; 2006; Here or There? A Survey of Factors in Multinational R&D Location, Report to the Government-University-Industry Research. 2. Målt ved det Relative Specialiserings Indeks (RSI) der måler, om Danmark har særlig styrke i forhold til det internationale gennemsnit.

15 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 14 GLOBAL OVERVÅGNING AF FORSKNING Når udenlandske virksomheder etablerer FoU i Danmark, er det også primært for at få adgang til særlige kompetencer og attraktive videnmiljøer. Store virksomheder som f.eks. Siemens har en central overvågning af forskningen i andre lande over hvilke universiteter og forskere, der har aktiviteter inden for virksomhedens forretningsområder. I den vurdering indgår også, om de udførende forskere er interesseret i at samarbejde med virksomheder. Siemens har DTU på listen over samarbejdsuniversiteter og har etableret et Center of Knowledge Interchange på DTU. Danske virksomheder, der udfører deres FoU i samarbejde med et universitet og andre offentlige videninstitutioner, er 15 pct. mere produktive end virksomheder, der forsker uden at samarbejde med et universitet. 3 Virksomhederne er også meget optaget af, om der generelt er et stærkt videnmiljø med mange aktører. Jørgen B. Overgaard, Director Global Manufacturing Technology, Siemens Wind Power Der er et netværk af forhold, der gør det interessant for os at have virksomheden og FoU i Danmark. Der er mange virksomheder, universiteter og mennesker i Danmark, der beskæftiger sig med energi, bl.a. sol- og vindenergi. Det giver den rette tankegang. Siemens vil gerne lægge sig tæt op af de steder, hvor der er et sådant cluster. Charlotte Mark, CEO, Microsoft Development Center Copenhagen For en international udviklingsvirksomhed som vores er det utrolig vigtigt at være en del af et stærkt community. Et it-cluster, med sin koncentration af højteknologi og interessante karrieremuligheder, virker som en magnet for viden og eksperter og gør det lettere for os at tiltrække de toptalenter, vi har brug for. Den teknologi, der blomstrer i et cluster, har desuden en række positive spin-offs og giver grobund for vækstvirksomheder og start-ups. Som i energibranchen er medicinalindustrien ligeledes tiltrukket af det stærke danske videnmiljø, der har relevans for branchen. Medicon Valley Alliance har dog peget på, at der er behov for at satse mere på udvalgte styrkeområder, hvis Danmark fortsat skal være en interessant forskningshub i den stadig skarpere konkurrence om medicinalvirksomhedernes investering i FoU. De udenlandske og danske virksomheder er imponerede over nogle danske forskningsmiljøer, men langt fra alle. En række virksomheder peger på behovet for at etablere fagligt større grundforskningscentre. I dag er der f.eks. en regionalspredning af forskningen på nogle områder, der hindrer, at der med de midler, der i dag er afsat til forskning, kan opbygges styrkepositioner. Yderligere peger nogle virksomheder på behovet for mere anvendelsesorienteret forskning. 3. Damvad 2010.

16 SIDE 15 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Jens Maaløe, CEO, Terma Anvendelsesorienterede forskningsprogrammer bliver underprioriteret. Helt grundlæggende mener danske forskningsaktive virksomheder, at den offentlige forskning bør prioriteres væsentligt anderledes, end tilfældet er i dag. De interviewede virksomheder har hovedsageligt behov for teknisk forskning, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og dele af samfundsvidenskaben. 4 Asger Kej, CEO, DHI Balancen er alt for skæv mellem grundforskning og forskning i ny teknologi. Hvis man bare rykkede en milliard over til strategisk forskning, ville det betyde utroligt meget. Danmark kunne blive endnu mere attraktiv, hvis man har modet til at prioritere de tekniske og naturvidenskabelige fag. Ligeledes finder mange virksomheder det specielt svært at indgå IPR-aftaler med danske universiteter. RAMMEAFTALE OM FORSKNING ØGER SAMARBEJDET For virksomhederne er værdien af den offentlige forskning betinget af, at der er et godt samarbejde med forskningsmiljøerne og den offentlige forskning. Mange virksomheder har talrige samarbejdsaftaler med universiteter rundt omkring i verden. GlaxoSmithKline (GSK) har sat samarbejdet i system i Danmark ved at indgå en overordnet aftale om forskning med Københavns Universitet. Aftalen sikrer, at der er ledelsesopbakning til fællesprojekter og ikke mindst, at der er hjælp til, at de relevante offentlige forskere og virksomhedernes ansatte i GSK finder sammen. Det øger antallet af samarbejdsprojekter betragteligt. DET HAR ANDRE LANDE GJORT: OPBYGNING AF ATTRAKTIVE VIDENMILJØER FOR VIRKSOMHEDERNE Der er stor variation i de politiske tiltag i andre lande for at fremme attraktive videnmiljøer. Tiltagene spænder over investeringer i innovations- og forskningsmæssig infrastruktur, målrettede uddannelsesreformer såvel som initiativer, der styrker forholdet mellem universiteter og privat forskning og udvikling. HOLLAND For at styrke konkurrenceevnen introducerede Holland i 2011 den såkaldte top sector approach, hvor man identificerede ni hollandske sektorer, der har potentiale til at blive verdensførende. Disse sektorer er blevet prioriteret inden for en lang række politiske områder, såsom forsknings- og uddannelsespolitik, handelspolitik og internationale relationer. Forskningspolitikken er blevet implementeret på en måde, som leder offentlige forskningsinvesteringer mod de ni sektorer. I topsektorprogrammet er der ikke nødvendigvis flere midler, men der sker en omfordeling af midlerne, og topsektorerne defineres bredt. Virksomhedernes adgang til samarbejde med universiteterne er også i fokus, og en integreret del af Top Sector Approach tilgangen har været at mindske distancen mellem universiteter og virksomheder. Den danske regerings Innovationsstrategi (2012) er inspireret af det hollandske initiativ. FRANKRIG I 2009 igangsatte Frankrig en gennemgribende kvalitativ reform kaldet Investissements d Avenir. 5 Med et budget på over 60 mia. euro indeholder reformen investeringer, der skal føre udvalgte universiteter ind i verdensklassen og bl.a. finansiere forskning med stort vækstpotentiale. Hovedformålet med reformen er at bremse udviklingen af den faldende franske produktivitet ved blandt andet at støtte det franske investeringsklima. 4. Det samme blev vist i Danmark tilbage på vidensporet II, DI På dansk Investering for fremtiden. Der er også privat medfinansiering. Mere om initiativerne på

17 DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET SIDE 16 SINGAPORE Singapore har længe været aktiv i udviklingen af landets styrkepositioner, herunder også deres forskningsinfrastruktur. Landet har eksempelvis målrettet sig mod udenlandske verdensklasseeksperter inden for deres prioriterede sektorer og overtalt disse til at komme til landets universiteter. Singapore har også undergået en innovations- og uddannelsesreform for at bibeholde landets status som vidensbase. Disse to områder er blevet prioriteret i et antal sektorer, hvor Singapore menes at have vækstpotentiale. STORBRITANNIEN Et af Storbritanniens større trækplastre er landets universiteter. Tilstedeværelsen af offentlig FoU, særligt inden for medicinalindustrien, tiltrækker private forskningsenheder, og tiltrækningen er særlig stærk for private forskningsenheder fra udlandet. 6 Regeringen har derfor promoveret universitetsindustrisamarbejde siden 1990 erne, hvilket bl.a. har resulteret i nogle af verdens bedste forskningsparker. Det var bl.a. afgørende for Huawei s investeringer i England. Yingying Li, Media Relations Manager, Huawei UK The university collaborations that we can make in UK are world class, and that played a big part in the decision to reinvest. TYSKLAND Tyskland har foretaget en opdeling af den offentlige forskning i den traditionelle universitetsforskning på universiteterne og Fraunhofer institutter specialiseret i anvendelsesorienterede problemløsende forskning i samarbejde med virksomhederne. En delstat som Baden-Württemberg med 11 mio. indbyggere investerer i dag op mod 4,5 pct. af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling. Det er en af de største koncentrationer af akademiske institutioner i Tyskland, og fire af Tysklands ni Eliteuniversiteter fra Excellence-initiativ fra 2005 ligger her. Delstaten har en høj koncentration af både tyskejede og udenlandsk - ejede multinationale virksomheder. Antallet af patentansøgninger er større end fra nogen anden tysk delstat, og delstaten overgår alle andre regioner i EU, for så vidt angår investeringskraft, hightech arbejdspladser og høj levestandard for befolkningen. SÅDAN BLIVER DANMARK BEDRE: EXCELLENTE FORSKNINGSMILJØER Der er behov for et større fokus på de forskningsområder, der har størst relevans for virksomhederne. I dag har Danmark en markant underprioritering af naturvidenskab og teknisk videnskab i forhold til andre OECD-lande. Det er kritisk, da de forskningstunge virksomheder, foruden sundhedsforskning og den mere erhvervsrettede del af samfundsvidenskaben, navnlig efterspørger forskning inden for natur- og teknisk videnskab. Der skal derfor opbygges flere stærke erhvervsrelevante 7 offentlige forskningsmiljøer. Dansk underprioritering af teknik og natur Offentlige forskningsmidler fordelt på hovedområder i pct. Teknik Natur Danmark (2010) Sverige (2009) Holland (2009) Tyskland (2009) Tjekkiet (2010) Anm: For Sverige omfatter opgørelsen kun universiteterne. Der er ikke data tilgængelig fordelt på hovedområder for Storbritannien og Frankrig Kilde : Forskningsbarometer 2012, Styrelsen for Forskning og Innovation og OECD Abramowsky m.fl. (2007). 7. Erhvervsrelevant forskning, forstået som forskning, der med en rimelig sandsynlighed kan få relevans for en privat virksomhed på et senere tidspunkt eller føre til spin-out fra universiteterne, skal prioriteres højere.

18 SIDE 17 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE Der er desuden konkrete områder, hvor forskningen i Danmark har behov for at blive styrket inden for de enkelte brancher. Medicon Valley Alliance har anbefalet flere indsatsområder, det samme har de nationale vækstteams. NYE ANLÆG KAN TILTRÆKKE FORSKNING Med opbygningen af forskningsanlæggene i verdensklasse, ESS og Max IV i Lund/København samt XFEL i Hamburg, kommer Danmark til at ligge i et globalt knudepunkt for materialeforskning. Det er en stor mulighed for Danmark, som ellers ligger i periferien af Europas økonomiske kraftcentrum. Danmark i globalt knudepunkt for materialeforskning Det er vigtigt at få disse anlæg i spil, når virksomheders FoU skal tiltrækkes og fastholdes i Danmark. For Danmark er det en unik mulighed for at blive et kraftcentrum for brugen, metoderne, værktøjerne og erfaringsudvekslingen omkring neutroner og røntgen. I dag lokaliserer verdens største bilproducenter, fødevare- og lægemiddelvirksomheder og energiindustri sig tæt på de eksisterende (mindre) røntgen- og neutronanlæg. Danmark bør bruge de nye anlæg til at tiltrække FoU fra nogle af verdens største FoU-virksomheder. MERE ERHVERVSRELEVANT FORSKNING Nytteværdien for private virksomheder af offentlig forskning er større, når der sker en koncentration af forskningen inden for de store globale samfundsudfordringer. Der er et stort kommercielt potentiale i at udvikle produkter og services, der løser de globale udfordringer. Regeringen har med den nationale innovationsstrategi lagt op til i højere grad at prioritere efter danske styrkepositioner og globale behov, men kun med en lille del af det samlede offentlige forskningsbudget. Antwerpen Astrid Hamburg Århus XFEL Max IV ESS Øresundsregionen Den offentlige udgift til FoU ikke mindst universiteternes basismidler, der udgør 42 pct. af det samlede offentlige forskningsbudget bør også prioriteres i retning af den forskning, som forskningstunge virksomheder finder mest relevant. Udenlandske stjerneforskere kan være med til at etablere nye stærke forskningsmiljøer eller styrke de eksisterende. Det er muligt at tiltrække stjerneforskerne til Danmark med de rette betingelser. Donationer fra de store danske fonde har flere gang hjulpet til det. Ansættelse af en stjerneforsker trækker desuden flere med, fordi der opstår et verdensklassemiljø, andre ønsker at tappe ind i. Europas økonomiske centrum Centrale regioner med højt BNP/km 2 Andre regioner med gennemsnitligt BNP/km 2 Perifere regioner med lavt BNP/km 2 Note: ESS bliver verdens klart førende anlæg til at undersøge materialer med neutroner. ESS kommer til at ligge i Lund med Data og Software center i København og bliver komplementært til de to verdensklasse røntgenanlæg, XFEL og Max IV, som opføres henholdsvis i Hamborg og Lund. FLERE ERHVERVSPROFESSORER Samarbejdsmuligheder mellem universiteter og virksomheder kan fortabes, hvis der er ringe gensidigt kendskab og meget forskellige arbejdsmønstre. Samarbejdet kan faciliteres ved at ansætte flere erhvervsprofessorer og erhvervspostdocs på universiteterne. Der er altså et stort potentiale i og mange muligheder for at fokusere på at skabe excellente forskningsmiljøer, der samarbejder med virksomhederne, og som kan tiltrække dansk og udenlandsk FoU.

19 ANBEFALING Øget fokus på at tiltrække og fastholde danske og udenlandske FoU-medarbejdere i Danmark. 1. Der skal satses mere på at uddanne danske talenter målrettet mod privat FoU (dvs. en højere andel tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater), foruden, at der skal satses på flere ErhvervsPh.D. er. 2. Der skal oprettes målrettede stipendier for talentfulde udenlandske tekniske og naturvidenskabelige studerende, og udenlandske kandidater og ph.d.-studerende skal hjælpes til integration på det private arbejdsmarked. Det kan overejes at eftergive deltagerbetaling til uddannelsen ved efterfølgende arbejde i Danmark. 3. Der skal skabes bedre rekrutteringskanaler, der giver virksomhederne bedre muligheder for at tiltrække højt kvalificerede udlændinge, herunder internationale studerende. Det skal være muligt hurtigt at kunne tiltrække virksomhedernes medarbejdere men også nyansatte fra alle dele af verden via fast tracks. 4. Der skal være et tilfredsstillende udbud af internationale skoler og internationale linjer på folkeskoler i de dele af landet, hvor der ikke er elever nok til en international skole. 5. Udenlandske medborgere skal kunne udbede sig information fra offentlige myndigheder på engelsk. 6. Arbejdet med at finde job til medfølgende ægtefæller skal styrkes yderligere via netværk og en kommunal indsats. 7. Beskatningen af udenlandske medarbejdere skal være konkurrencedygtigt i forhold til udlandet, f.eks. ved at topskatten fjernes.

20 SIDE 19 DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE TALENT TIL FORSKNING OG UDVIKLING Adgang til en stor talentmasse er altafgørende for FoU-virksomhedernes muligheder for at have stærke forskningsmiljøer. Etablering af forsknings- og udviklingsafdelinger i udlandet kan derfor også være løsningen for virksomheder, der har svært ved at finde kvalificerede FoU-medarbejdere i deres hjemland. Det gælder især, fordi antallet af kvalificerede medarbejder med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser eksploderer i lande som Kina og Indien i disse år. Løsningen for flere danske virksomheder, der specielt under sidste højkonjunktur oplevede vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, var derfor også at offshore FoU for at tappe ind i den udenlandske talentmasse. Inden og Kina er to af de lande, der oftest blev valgt på grund af de meget store tekniske og naturvidenskabelige talentressourcer. ORIENTERING I RANKING LISTER For at få information om et lands talentvolumen orienterer internationale virksomheder sig bl.a. i internationale rankinglister af universiteter og i oplysninger om produktionen af den type kandidater, virksomhederne søger. På trods af et generelt højt uddannelsesniveau har Danmark en basal udfordring på denne dimension, bl.a. fordi befolkningen kun er på 5 mio. mennesker. Danmark kan se frem til, at mere end 25 pct. af en ungdomsårgang får en kandidatuddannelse, og der er gennemført en stor satsning på at uddanne ph.d.ere. Fremskrivninger viser imidlertid, at antallet af sundhedsvidenskabelige og tekniske universitetskandidater kun vil stige beskedent, mens de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser vil vokse mere. Det er kritisk, fordi det især er tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater, der er brug for i FoU. Klaus Bøgesø, Vice President, Lundbeck Lundbeck har også valgt at placere visse forskningsaktiviteter i lande i Asien for at få hurtig adgang til højtkvalificerede ressourcer hos kontrakt-forskningsstederne. Det medfører dels en ønskværdig fleksibilitet af en del af ressourcerne, dels at mere ressourcekrævende og relativt rutineprægede opgaver kan udføres billigere, men samtidig i en høj kvalitet. Lande som f.eks. Kina har specialiseret sig i sådanne kontraktforskningssteder. Tilsvarende eksisterer ikke i Danmark.