Q&A: Fra Bæk til Bælt
|
|
|
- Jesper Holm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket af de vandmængder, som vi har brug for at udlede. Udledningen sker så langt fra land, at badevandskvaliteten og Det Blå Flag på Diernæs Strand ikke bliver påvirket. Belastningen fra det rensede spildevand skal være der, hvor den gør mindst mulig skade på natur og mennesker. Kan vi stole på beregningerne? Ja. Eksperter inden for vores fagområde har gennemført beregningerne. Og de er gennemgået mange gange også af eksterne parter. Hvorfor ikke Halk eller Årøsund? Halk er tæt på Natura 2000-området ved Årøsund, som EU har underlagt særlige naturbeskyttelseshensyn. Derudover har råstof-indvindinger i området tidligere ødelagt udløbsledning fra Halk Renseanlæg. Hvad er Natura 2000? Et netværk af beskyttede natur-områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyreog plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Vi gennemfører en VVM, som skal definere de miljømæssige krav, vi skal opfylde i forhold til Natura Hvorfor ikke mod vest? Fordi vi ønsker en så billig og bæredygtig løsning som muligt. Vi har reservekapacitet (uudnyttet kapacitet) på Vojens Renseanlæg, som vi ønsker at udnytte (billigere at bruge det vi har end at bygge nyt). Udledning af store mængder renset spildevand i Gram Å bliver en udfordring, fordi recipienten er sårbar og fortsætter i Ribe Å, som er Natura 2000-område. Det vil blive meget dyrt at etablere en udledning fra et nyt renseanlæg i Gram, der ikke skader recipienten. Man vil altid vælge den stærkeste recipient. Kunne man ikke bare rense bedre på de eksisterende renseanlæg? Provas ønsker den billigste og mest bæredygtige løsning - og så lav en takststigning som muligt. Det gør vi ved at udnytte den fulde kapacitet på Vojens Renseanlæg, Det er billigere end at bygge nyt. De nuværende renseanlæg i det vestlige Haderslav Kommune er for små, trænger til renovering og er for dyre i drift. Endvidere er det økonomisk og miljømæssigt bedre at have store anlæg, fordi store anlæg er billigere i drift og renser bedre. Side 1 af 5
2 Hvis Provas kun står for en lille procentdel af forureningen i fjorden, hvorfor så overhovedet bruge så mange ressourcer på noget, som batter så lidt i det store regnestykke? Belastningen er konkret og til at fjerne. Og så er det Provas bidrag til kommunens spildevandsplan og det politiske ønske om at få badevandskvalitet i fjorden. Bliver vandmiljøet i fjorden bliver bedre? Vi fjerner størstedelen af Provas udledning i dam og fjord, hvilket på sigt forbedrer vandmiljøet. Men det giver ikke badevandskvalitet i fjorden. Hvorfor fjerner I ikke alle overløb til Haderslev Fjord? Det kræver en milliardinvestering her og nu. Men vi arbejder fokuseret på at minimere overløbene over tid. Af eksempler kan nævnet regnvandsbassinet ved Hertug Hans, der opsamler spildevand, indtil der er plads i kloaksystemet i stedet for overløb. Om spildevand Hvad er renset spildevand? Spildevand, der har gennemgået en mekanisk, kemisk og biologisk renseproces. Renseprocessen sikrer, at synlige partikler fjernes, og mængden af opløste næringssalte som fosfor og kvælstof reduceres, inden det ledes ud i havmiljøet. Vi udtager løbende og systematisk prøver af det rensede spildevand for at dokumentere, at renseprocesserne lever op til de krav, der er fastsat for at beskytte vores vandmiljø. I det rensede spildevand findes bakterier. En del af dem findes også opkoncentreret i renseanlæggene. Her laver de den biologiske renseproces, hvor opløste næringsstoffer omsættes og nedbrydes. Ved udledningen i havmiljøet fortyndes og nedbrydes de bakterier, der er tilbage i det rensede spildevand. Om stranden og bugten Bliver stranden forurenet? Nej. Det rensede spildevand bliver udledt 2 km ude i Lillebælt og opblandet med havvand, hvorefter restbakterierne (mikroorganismer, som ikke kan ses) i spildevandet fortyndes og nedbrydes. Der vil derfor ikke ske forurening af stranden. Dør fiskene i Diernæs Bugt? Nej. Ikke pga. den nye udledningsløsning. Tidligere episoder med fiskedød i Haderslev Fjord skyldes bl.a. stillestående vand (lav vandstand og lidt strøm skaber fundament for bundvending), hvilket der ikke er i Diernæs. Skulle der gå hul på ledningen i Diernæs Bugt (og det gør der ikke), så er det altså kun renset spildevand, der løber ud. Og det slår ingen fisk ihjel. Der er gennemført en uvildig habitat-undersøgelse, der Side 2 af 5
3 viser, at udledningen ikke forventes at påvirke den nuværende tilstand for dyr negativt. Man kan derfor også fortsat fiske i bugten. Får vi afføring og franske artikler i badevandet? Nej. Det vand vi leder ud, er renset spildevand, som ligner rent vand, men indeholder rester af kvælstof og fosfor samt nogle bakterier, som dør efter en periode i havvand. Kan vi risikere slam på stranden? Nej. Der er ikke slam i renset spildevand. Kan ledningen ses på stranden? Hvordan kommer det til at se ud? Ved lavvande? Ledningen bliver gravet ned både på stranden og et godt stykket ud i Lillebælt. Man kommer ikke til at kunne se ledningen heller ikke ved lavvande. Vi er ude på ca. 20 meters vanddybde, før ledningen ligger oven på havbunden. Der er tale om sorte plastledninger, der er 80 cm i tykkelse. Vi sætter betonklodser på ledningen ude i bugten for at sikre, at den bliver på bunden. Om gravearbejde i Diernæs Hvornår graver I stranden op og lægger ledningen? Det bliver ikke i sommersæsonen. Det bliver en betingelse i udbuddet, at arbejdet sker uden for badesæsonen. Hvor længe kommer det til at tage? Gravearbejdet i Havvejen i Diernæs vil tage ca. 1 uge. Efter planen foretages arbejdet i en periode mellem efterårsferien og påskeferien. Trafikken bliver omdirigeret til mindst muligt gene for beboerne. Der vil være arbejde omkring Diernæs strand og bugt i 4-6 uger. Genetablering af strand? Stranden bliver fuldstændigt retableret. Hvordan bliver adgangsforholdene til Diernæs påvirket? Udrykningskøretøjer? Der vil blive sørget for, at beredskabet er orienteret om gravearbejdet og kender alternative ruter. Vejafspærring/skiltning planlægges og udføres sammen med Haderslev Kommune og godkendes af politiet. Forsikringsforhold? Både Provas og entreprenøren har ansvarsforsikring. Side 3 af 5
4 Og hvad så bagefter Diernæs? Kommer der til at lugte i Diernæs (pålandsvind)? Nej. Renset spildevand lugter ikke. Hvad med strømforholdene i bugten? De bliver ikke ændret. Hvad hvis renseanlæggene går i stykker? (Halk) Hvis renseanlæggene går i stykker, kommer spildevandet ikke til Diernæs, men bliver i Vojens. Vi har aldrig oplevet, at et renseanlæg går i stykker. Et renseanlæg kan rense dårligt, men der er online målere, der øjeblikkeligt giver besked til Provas Driftsvagt, hvis et renseanlæg ikke renser, som det skal. Herefter løser driftsvagt problemet. Hvad gør I ved ledning-brud? Beredskab? Vi gør det samme, som vi altid gør. Driftsvagten etablerer beredskab og udbedrer skaden. Der er endvidere to ledninger: Er der brud på den ene, kan vi under normale vejrforhold klare os med en. Hvad med overløb/urenset spildevand? Vi har ingen overløb ud til Diernæs Bugt. Hvad er overløb? En teknisk installation i kloakken, som ved længerevarende regnvejr fungerer som en ventil, der udleder spildevand, der er fortyndet meget med regnvand, ud i en recipient. Hvad med tabt fortjeneste ifm. udlejning af sommerhus/campingplads Vi forventer at friholde området ved Diernæs fra maj til oktober (udbudsmateriale) efter efterårsferien. Men der er ikke mulighed for refusion for evt. tabt fortjeneste. Og hvad så bagefter Vojens? Kommer der til at lugte i Vojens pga. den øgede mængde spildevand? Det kan vi ikke sige endnu. Vi får foretaget nogle forundersøgelser, og indikerer disse lugtgener, træffer vi de nødvendige foranstaltninger i projekteringen. Og hvad så bagefter lodsejere? Genetablering af markarealer? (struktur, afgrøder, dræn) Genetablering sker fortløbende efter aftale med de enkelte lodsejere. Dræn bliver opmålt og reetableret, og der udføres muldafrømning og muldudlægning. Der bliver opdeling af jordarter ved opgravning, således at de øverste muldlag ikke blandes med dybere jordlag. Hvordan kan projektet medføre, at min ejendom skal kloakeres? Fordi vi lægger nye ledninger på nye steder, og det kan medføre, at de ejendomme, der ligger tæt på den nye ledning skal tilsluttes, hvis myndigheden vurderer det. Udløbsledninger fra renseanlæg og pumpeledninger fra Gram til Vojens kan der ikke tilsluttes enkeltejendomme til. Side 4 af 5
5 Hvordan bliver mine muligheder for at udvide/bygge påvirket? Vi vil så vidt muligt imødekomme ønsker om flytning af ledninger for ikke at påvirke lodsejernes muligheder. Om økonomi Takststigninger Projektet vil medføre en mindre takststigning i løbet af anlægsperioden, som ifølge tidsplanen er Larmer og lugter pumpestationer? Ved udluftninger på alle trykledninger vil der blive monteret kulfiltre for at fjerne evt. lugt. Larmer ikke, da de er gravet ned og er støjsvage. Lugter bassiner? Der bliver etableret bassiner, hvor der p.t. er rensningsanlæg. Vil kun komme i brug ved strømsvigt på pumpestationer, og evt. lugtgener vil derfor kun sjældent forekomme. Kan vi risikere, at vandløb løber tør, når vi fjerner spildevandsudledning? Hvis de gør, kan vi se på muligheden for at tilføre vand i mindre mængder. Der er steder i landet, hvor dette forekommer. Svovlbrintedannelse? Ved eventuel svovlbrintedannelse vil vi kunne etablere en kemikalie-tilsætning (jernklorid), som reducerer svovlbrinte. Ødelægger I naturområder? Og hvordan reetableres de i så fald? Vi ødelægger ikke noget. Vi graver i naturområder, men vi genetablerer efter myndighedskrav. Side 5 af 5
Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan
Gribskov Kommune Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan UDKAST 10. maj 2017 Nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg og fremtidig rensning af spildevandet på Gilleleje Renseanlæg 1. Indledning
BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND
BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum
Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 12/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum Miljø og Teknik Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND
Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Bagrund. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Sagsnr P
Natur og Miljø Rådhuspladsen1, 3300 Frederiksværk.. Halsnæs Forsyning A/S Gjethusparken 3, 1. sal 3300 Frederiksværk 05-10-2017 Sagsnr. 06.00.00-P19-1-17 UDKAST - Tilladelse til midlertidig udledning af
Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.
Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem
Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan
Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer
Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.
Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Bedsted Stormgade Vestervigvej - Østergade 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted
Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.
Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:
Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Badevandsprofil for Thisted Camping
Badevandsprofil for Thisted Camping Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Thisted Kommune, Plan og miljø Kirkevej 9 7760 Hurup Tlf. 99 17 17 17 Email: [email protected] Adgangsforhold til Thisted Camping
Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø
Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: [email protected] Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,
Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Sidste etape af klimasikringen i Studsdal og Taulov
Sidste etape af klimasikringen i Studsdal og Taulov Fredericia Spildevand og Energi A/S foretager nu sidste etape af klimatilpasningsprojektet i Studsdal og Taulov. I løbet af oktober måned vil entreprenør
Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Kloakforhold i sommerhusområderne
Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand
BREUM SEPARATKLOAKERING.
BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information til borgerne om renseløsninger og anlægstyper A Ap prriill 22001188 4 Spildevand i det åbne land I mange år har der været øget fokus på at mindske forureningen
Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang
Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,
Individuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape 1. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.
Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Østerild, etape 1 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49
TILLÆG NR. 169 TIL SPILDEVANDSPLAN
VEDTAGET Thyregod Give Vonge Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Jerlev Ødsted Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Smidstrup Gravens TILLÆG NR. 169 TIL SPILDEVANDSPLAN For et boligområde
Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: [email protected] Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø
Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Badevandsprofil Klinten
Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: [email protected] Tlf.: 63 51 60 00
Spildevandsrensning i det åbne land
Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere
FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik. Metode og tidsplan v. Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen.
Vandkvaliteten i Utterslev Mose forbedres informationsmøde Program Velkomst v. Anders Riiber Høj, Projektleder fra Byens Fysik Historik og miljø v. Jens Christian Elle Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg samt
1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund
Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.
Badevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: [email protected] Fysiske forhold Adgangsforhold til ligger imellem Klitmøller
information om tømning af samletanke og bundfældningstanke
information om tømning af samletanke og bundfældningstanke 1 Tanken tømmes for at skåne miljø og grundvand I områder, der ikke har offentlig kloak i Gribskov Kommune, findes der typisk to forskellige slags
Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land
Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse
Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune
1 - Tillæg til spildevandsplan - udvidelse af Randers Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 36/2016 Udvidelse af Randers Havn - Lokalplan 567 1 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse
