Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Transkript

1 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

2 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder kommune. Selskabet har til huse på Rude Havvej 9, Odder. Selskabets varetager alle opgaver vedr. anlæg, drift og vedligeholdelse af kommunens kloaker og renseanlæg,, herunder Odder renseanlæg. Der er udarbejdet et tilsvarende grønt regnskab for Gylling og Hundslund renseanlæg. Odder renseanlæg Det nuværende renseanlæg blev opført i i udkanten af Odder by på adressen Rude Havvej 9, 8300 Odder. Det nye renseanlæg blev sat i drift i maj 1991, og indtil da blev spildevandet renset på det gamle renseanlæg på Bisgårdsvej 42 i Odder. Odder Renseanlæg er det største af de 4 offentlige biologiske renseanlæg i Odder Kommune. Renseanlægget modtager spildevand fra Odder by, Ajstrup Strand, Kysing Næs, Rude Strand, Saksild, Saksild Strand, Dyngby Strand, Boulstrup, Bjergager, Hou, Neder Randlev, Over Randlev, Nølev, Bredkjær Losseplads, Rørth, Rørth Elle, Fillerup og Assedrup, Nølev, Rude og Torrild. Omkring 1/6 af kloakoplandet er fælleskloakeret - resten er separatkloakeret, dvs. at regnvand ikke ledes til renseanlægget. Størstedelen af slam fra private trixtanke tømmes og behandles af Simon Moos med afvandingscontainere. Slam fra offentlige trixanlæg og slam fra øvrige offentlige renseanlæg bringes til behandling på Odder renseanlæg. Renseanlægget er bygget til rensning af spildevand fra personækvivalenter (PE), men er på flere områder forberedt til PE. I 2012 blev Odder renseanlæg, i en ny udledningstilladelse, godkendt til behandling af PE. Naturstyrelsen Århus er tilsynsmyndighed for Odder renseanlæg. Odder kommune giver de nødvendige godkendelser og tilladelser til udledning. Odder renseanlæg er et såkaldt OCO-anlæg, som kombinerer mekanisk, biologisk og kemisk spildevandsrensning. Side 2

3 Renseproces Spildevandet renses på flg. måde: 1. Fra kloaknettet pumpes spildevandet ind på renseanlægget. Under voldsomme nedbørsforhold ledes en del af spildevandet til et sparebassin, hvorfra vandet ledes ind på renseanlægget igen, når forholdene er normaliseret. Ved meget langvarig nedbør kan der forekomme overløb fra sparebassinet til Odder Å. 2. På renseanlægget ledes spildevandet først igennem en finrist, hvor ristestof (større partikler såsom papir, plast, bleer og sten) sies fra. 3. Spildevandet ledes herefter igennem et kombineret sand- og fedtfang. Her bundfældes sandet og fedtet flyder ovenpå og skrabes af. Det organiske stof ledes videre til den biologiske rensning. 4. Spildevandet fordeles i 2 luftningstanke, hvor den biologiske og kemiske rensning foregår. V.hj.a. omrøring og periodevis ilttilførsel opretholdes en biologisk proces, hvor aktive mikroorganismer nedbryder organisk stof og omsætter kvælstof og fosfor i spildevandet. En del af kvælstoffet frigives som fri kvælstof til atmosfæren (som i forvejen består af knap 80 % fri kvælstof), mens resten af kvælstoffet, fosfor og organisk stof optages af mikroorganismerne % af fosforen fjernes biologisk, mens den resterende mængde fjernes kemisk ved tilsætning af jernsulfat. Jern og fosfor danner en kemisk forbindelse, som kan bundfældes. I tørvejrssituationer er spildevandets opholdstid i luftningstankene ca. 2 døgn. 5. Fra de 2 luftningstanke ledes spildevandet til 2 efterklaringstanke, hvor slammet (mikroorganismer og kemisk udfældet fosfor) bundfældes. Størstedelen af slammet pumpes tilbage til luftningstankene for at opretholde en tilstrækkelig mængde aktive mikroorganismer. Resten af slammet pumpes til en koncentreringstank for videre slambehandling (se nedenfor). I tørvejrssituationer er spildevandets opholdstid i efterklaringstankene ca. 1 døgn. 6. Fra efterklaringstankene ledes spildevandet igennem et sandfilter, hvor partikler og mikroorganismer filtreres fra. I tørvejrssituationer pumpes det rensede spildevand til Saksild Bugt og udledes via en havledning 700 m fra kysten på ca. 9 m dybde. I regnvejrssituationer ledes en del af det rensede spildevand til Odder Å efter iltning i iltningsbrønd. I tørvejrssituationer er spildevandets totale opholdstid på renseanlægget ca. 3,5 døgn. Side 3

4 Slambehandling: I. I slamkoncentreringstanken sker en yderligere bundfældning af slammet, og overskydende vand dekanteres og ledes tilbage til indløbet på renseanlægget. II. Efter denne koncentrering ledes slammet til en centrifuge, hvor der sker en yderligere afvanding af slammet. Ved afvandingen tilsættes polymer, som er en organisk forbindelse, der letter afvandingsprocessen. Efter slambehandling er tørstofindholdet %. Ressource- og miljømæssige forhold De væsentligste miljøpåvirkninger og ressourcemæssige parametre i forbindelse med rensningsprocessen er: Elforbrug i forbindelse med pumpning, beluftning, afvanding af slam m.v. Vandforbrug (grundvand fra egen oppumpning) i forbindelse med skylleprocesser, spulearbejde og opblanding af kemikalier. Forbrug af jernsulfat til kemisk fosforfjernelse. Forbrug af polymer til slamafvanding. Deponering af ristestof og sand på losseplads. Udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor med spildevand til Saksild Bugt og Odder Å. Spredning af næringsstoffer og tungmetaller via slam på landbrugsjord. De væsentligste arbejdsmiljøparametre ved arbejde med spildevand er: risiko for fysisk kontakt med spildevand og slam og dets indhold af virus og bakterier. risiko for kemiske påvirkninger fra svovlbrinte og andre kemikalier i spildevandet. Til orientering om beskyttelse findes forskrifter om hygiejne og personlige værnemidler i Sikkerhedshåndbog for personale på Odder Spildevandscenter. Side 4

5 Ledelsens redegørelse Formål og afgrænsning af oplysninger til Grønt Regnskab Dette er grønt regnskab udarbejdet for Odder renseanlæg. I regnskabet er medtaget oplysninger og data fra årene Regnskabet er ikke lovpligtigt, men er udarbejdet for at skabe overblik over udviklingen af renseanlæggets miljøpåvirkninger. Målsætningen for Odder Spildevand er, inden for de givne rammer, at sikre en stabil og effektiv rensning af spildevandet, med respekt for miljø, energiforbrug og andre omkostninger i vores valg af løsninger. Odder Spildevand arbejder for et sikkert og godt arbejdsmiljø for de ansatte. Oplysninger og data er udvalgt, så de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre i forbindelse med renseprocessen (spildevands- og slambehandling) på Odder renseanlæg er dækket. Herudover er medtaget oplysninger om forbrug af fjernvarme og vandværksvand, som bruges i administrations- og værkstedsbygningen samt forbrug af bygnings-el, som udover opvarmning (frostsikring) i procesbygningerne også dækker elforbrug i administrations- og værkstedsbygningen samt diverse løse stik på hele anlægget. Øvrige ressource- og miljømæssige parametre i forbindelse med administration, servicering/ vedligeholdelse og laboratoriekontrol på Odder renseanlæg er ikke medtaget. Dels fordi de ikke har direkte indflydelse på selve processens effektivitet og dermed miljøpræstationen, og dels fordi disse aktiviteter dækker alle arbejdsområder på Odder Spildevandscenter, dvs. bl.a. kommunens øvrige offentlige renseanlæg. Oplysninger om udledte stoffer er udvalgt, så de omfatter de stoffer, der er reguleret af lovgivningen for udledning af spildevand fra kommunale renseanlæg samt for anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord. Side 5

6 Driftsændringer samt bemærkninger til talmateriale Ved vurdering af talmaterialet i det grønne regnskab skal følgende forhold tages i betragtning: - Forbruget af hjælpestoffer er opgjort alene ud fra indkøbet i det pågældende år, så det reelle forbrug kan være både større og mindre end de anførte mængder. - Affaldsprodukter, som ikke er opgjort, er fedt, som køres til biogasanlæg, samt kuldioxid (CO 2 ) og kvælstof (primært N 2 ), der afgives til atmosfæren som led i den biologiske proces. Mængderne af disse affaldsprodukter kendes ikke. - Slamproduktionen fra Odder renseanlæg inkluderer både slam fra offentlige trixanlæg og slam fra de externe offentlige renseanlæg. Generelt vil de fleste af tallene være forbundet med en vis usikkerhed p.g.a. måleusikkerheder og skønnede mængder. Dette gælder dog særligt stofmængderne i spildevand og slam, hvor årsmængderne er beregnet ud fra analyser på et begrænset antal prøver. På spildevand udtages 12 døgnprøver pr. år på ind- og udløb. På slam udtages 2-4 prøver pr. år. Slamprøverne er dog sammenblandet af delprøver, som udtages med 2 ugers mellemrum på renseanlægget. Indgående stoffer og ressourcer Spildevandsmængden fra de fælleskloakerede områder påvirkes af nedbørsmængden. 1/6 af kloakoplandet til Odder Renseanlæg er fælleskloakeret, og tallene viser tydeligt, at både den behandlede spildevandsmængde og mængden af overløb fra sparebassinet følger tallene for nedbør. 2007: er første år, hvor alt spildevand fra Hou er pumpet til Odder renseanlæg. Belastningen (og dermed forbrug af strøm, kemikalier m.m.) svarer til ca. 5-10% af den samlede belastning på Odder renseanlæg. 2008: Belastningen i tilløbet til renseanlægget er opgjort til ca PE. Dette tal stammer fra beregninger til Afløbskontrollen ud fra 12 prøver tilfældigt fordelt over året. Beregningerne er derfor behæftet med stor usikkerhed. Til sammenligning viser vores egenkontrol fra 2008 på Odder renseanlæg en belastning ca PE. Denne beregning er lavet ud fra ugentlige analyser af indløbsvand på eget laboratorium. En stigning på ca PE i forhold til : Ingen bemærkninger til talmaterialet i : Tømningsordningen i Odder kommune er udliciteret til Simon Moos. Dvs. at slammængden fra ca husstanke ikke længere behandles på Odder renseanlæg. Forbruget af fjernvarme og bygnings-el er øget som følge af flere ansatte pr. 1. januar : Ingen bemærkninger 2012: Renseanlægget i Torrild er nedlagt pr. 1/ I stedet pumpes spildevandet til Odder renseanlæg. Side 6

7 Udgående stoffer Den med spildevandet udledte stofmængde afhænger af anlæggets rensningseffektivitet og vejrforholdene. Eksempelvis nedsætter lave temperaturforhold i procestankene renseanlæggets kapacitet, mens nedbør forkorter opholdstiden i renseanlægget. Mængden af næringsstoffer (kg) udledt med det rensede spildevand varierer også fra år til år. Noget af forklaringen skal findes i den hydrauliske belastning på anlægget - altså indløbsmængden, som afhænger af nedbørsmængden. Hvis vi et år har meget nedbør, udleder vi flere kg næringsstof, simpelthen fordi spildevandet ikke kan renses bedre. 2007: Der er installeret online-målere for ammonium og nitrat i procestankene. Styringen er først implementeret i september, så vi kan endnu ikke vurdere på den samlede effekt. 2008: Der er udført forsøg med optimering af den biologiske fosforfjernelse. Det betyder, at der ikke er brugt jernsulfat/fældningskemikalie fra oktober-december Der er dog gjort samme indkøb, som i årene før, men det betyder, at kemikalietanken er fyldt og der købes mindre indkøb i : Der er indkøbt mindre mængde jernsulfat af samme grund som beskrevet under Der er målt højere indhold af fosfor i de første 3 måneder af året. Det medfører en forøgelse af den total udledte mængde fosfor på årsbasis. Årsagen er de omtalte forsøg med optimering af den biologiske fosforfjernelse, som fandt sted i slutningen af 2008, og påvirkede de første prøver i 2010: Ingen bemærkninger 2011: Forbrug af Fjernvarme 2010 og 2011 har været stigende. Der er fundet en fejl i styringen for natsænkning. Fejlen er nu rettet. 2012: Ingen bemærkninger Odder Spildevand, marts 2013 Side 7