Miljøregnskab
|
|
- Bodil Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøregnskab August 2011
2 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem virksomhedens rådgivning og i forhold til firmaets drift. Selskabet har i det seneste regnskabsår arbejdet målrettet med at implementere miljø- og energiledelse i firmaet. Som en naturlig del heraf indgår bl.a. opgørelse af ressourceforbrug, hvorfor det er besluttet fremover at udarbejde et energi- og miljøregnskab for beskrivelse af virksomhedens miljøbelastning. Nærværende miljø- og energiregnskab omfatter virksomhedens egne forbrug samt relaterede forbrug i forhold til medarbejdernes transport til arbejdspladserne. 2
3 Miljøregnskabet Nærværende miljøregnskab indeholder en beskrivelse af Johansson & Kalstrup A/S s politik, en redegørelse for indsatsen de forløbne år, og miljøregnskab for årets forbrug med tilhørende miljøbelastning herunder sammenligning med tidligere års forbrug Miljøregnskabet behandles på selskabets ordinære generalforsamling, der ligeledes behandler de i redegørelsen oplistede forslag til tiltag for indsatsen for det kommende år. Politik Johansson & Kalstrup A/S 's miljøpolitik bygger på en etisk, ansvarsog samfundsbevidst holdning og ønsker om at medvirke til reduceret påvirkning af miljøet. På denne baggrund har ledelsen fastlagt følgende miljøpolitik for virksomheden: Johansson & Kalstrup A/S har en forpligtigelse til fortsat forbedring af den miljømæssige indsats. Johansson & Kalstrup A/S 's medarbejdere skal i det daglige arbejde medvirke til at vurdere til miljømæssige konsekvenser og agere ansvarligt i forhold hertil. Johansson & Kalstrup A/S vil løbende gennem ansættelser og videreuddannelse sikre, at virksomheden til enhver tid råder over en ekspertise, der muliggør, at miljøspørgsmål i virksomheden og i opgaveløsningen kan tilgodeses på højt fagligt niveau, herunder afholdelse af temamøder, der kan understøtte og udvikle medarbejdernes arbejde med miljøvurderinger. Johansson & Kalstrup A/S s medarbejdere skal ved opgaveløsninger søge dialog med kunderne med henblik på at inddrage hensynet til miljø som en integreret del af opgaveløsningen med fuld opmærksomhed i forhold til de økonomiske forhold forbundet hermed. Johansson & Kalstrup A/S vil inddrage miljøhensyn ved væsentlige beslutninger i forbindelse med anskaffelser og drift af virksomhedens produktionsapparat. 3
4 Redegørelse for miljøarbejdet Johansson & Kalstrup A/S har efter indførelsen af miljø- og energiledelse gennemført eller igangsat følgende opgaver: foretager løbende procesvurdering og miljøkortlægning af firmaets drift, indsamler eller udarbejder redskaber til medarbejdernes brug ved vurdering af miljøhensyn, indsamler oplysninger om miljømæssige belastninger, opstiller energi- og miljøregnskab for firmaets aktiviteters miljøbelastning, offentliggør miljøbelastningen internt, og opfordrer medarbejdere løbende til at komme med ideer og - forslag til forbedring af miljøindsatsen, gennemfører værdige forslag og ideer til miljøforbedringer. Løbende medarbejderinddragelse og information: personalemøder med orientering om miljøledelsesarbejdet for alle virksomhedens medarbejdere, løbende motiveret alle medarbejdere til at fremkomme med forslag til reduktion af miljøbelastningen, udarbejdet opslag på poster placeret centralt ved kopimaskinen på Varde kontoret omfattende den eller de seneste måneders udvikling på et eller flere fokusområder, motiveret alle medarbejdere til at anvende den nye mere driftsøkonomiske firmabil, indført at alle computere og computerskærme skal slukkes ved arbejdstids ophør og inddraget spørgsmålet om miljø- og energiledelse, i dialog med kunden, ved opstart af nye opgaver Arbejdet med miljø- og energiledelse sætter løbende fokus på miljøbelastningen gennem et procesforløb med dataindsamling, vurderinger af belastning og af nye ideer, samt evaluering og forbedring af indsatsen. Der er gennem det seneste år hver måned blevet foretaget aflæsning af målere og tællere. Oplysningerne er dels anvendt til registrering af forbrug og forbrugsudvikling og dels til at få fokus på områder og disses omkostninger i den daglige drift. 4
5 Medarbejderne er fortsat positive i forhold til miljø- og energiledelse og har bidraget med mange ideer og forslag til forbedring af miljø- og energibelastningen. Processen med medarbejderinddragelse vil være en naturlig del af forbedringen af miljøtilstanden herunder bl.a. med hensyn til fokus på (CO 2 ) ressourceforbruget. Johansson & Kalstrup A/S har i processen været i dialog med medarbejderrepræsentanter omkring de foreslåede tiltag og forståelsen heraf. Medarbejderforslag, der udnyttes eller giver anledning til miljøgevinster eller CO 2 besparelser, vil løbende blive præmieret. Gennemførte tiltag Miljø- og energiledelse er indarbejdet i firmaets reviderede KS-system, der er under implementering. Ved indkøb og vedligehold af el-produkter foretages en vurdering af produkternes holdbarhed, samt den forventede reduktion af elforbrug. I slutningen af seneste regnskabsår og i starten af dette regnskabsår blev eksisterende server udskiftet med nye servere, der forventes at have en besparelse på % af det tidligere udstyrs forbrug. Ved indkøb af edb-udstyr til arbejdspladser vurderes den enkeltes behov i forhold til udstyret. Anvendelsen af genopladelige batterier vurderes, at give anledning til en besparelsen på indkøb af batterier årligt. Genanvendelige batterier forventes at have en holdbarhed svarende til genbrug minimum 50 gange. Anvendelsen af engangsservice er reduceret hvilket har betydet at opvaskemaskinen kan fyldes. Firmabilen er blevet udskiftet med en mere driftsøkonomisk firmabil, der giver anledning til en forbedring af brændstofforbruget med ca. 40 %, og dermed en tilsvarende reducering af CO 2 per kørt kilometer. Forslag til det videre arbejde Der arbejdes løbende på at foretage besparelser på virksomhedens anvendelse af ikke fornybare ressourcer. Der påtænkes foretaget en vurdering af kopieringen, hvor trykning af udkast og arbejdsmateriale 5
6 kan ske med en reduceret mængde tryksværte ved at trykke/ printe hullede bogstaver og tal. Der vil løbende blive foretaget vurderinger af selskabets anvendelse af produkter og hjælpemidler i den daglige drift, ligesom der i den forbindelse vil blive arbejdet med tiltag til yderligere belysning af data i forhold til løbende opgørelser og orientering om forbrug. Der vil i det kommende år blive sat fokus på firmaets varmeforbrug. Der har gennem de seneste 3 regnskabsperioder vist sig et øget varmeforbrug, hvilket ligger ud over den kendsgerning, at vintrene generelt har været koldere. Endeligt fortsættes igangsatte tiltag til en bedre udnyttelse af papir ved udskrivning til farveplotter. Resumé I løbet af de seneste to regnskabsår er der arbejdet på at sikre fokus på miljø- og energiledelsesarbejdet med henblik på en nedsættelse af miljøbelastningen fra virksomhedens drift og aktiviteter. Medarbejdere er blevet inddraget, ligesom der er afholdt konkurrencer i forhold til aktiviteter som at anvende cyklen på arbejde. Medarbejderne søges løbende motiveret til at fremkomme med forslag til reduktion af miljøbelastningen. Der foretages i forbindelse med nye indkøb løbende vurderinger af produkter og hjælpemidler i forhold til anvendelse miljøbelastningen i den daglige drift, herunder bl.a. indgår også selskabets anvendelse og indkøb af IT hardware. Energi- og miljøregnskabets hovedtal fremgår af nedenstående tabeller, der er opdelt i forhold til selskabets primære kilder til miljøbelastning stammer fra eksterne kilder til el, vand og varme, papirforbrug og transport. Virksomheden har gennem det seneste regnskabsår reduceret den samlede CO 2 -belastning fra 39,7 ton CO 2 til 36,6 ton CO 2, svarende til en reduktion på 7,7 %. 6
7 El, vand og varme Varmeforbruget er øget markant med ca. 9 %. Dette kan ikke kun forklares ved kolde vintre i og Der er i seneste regnskabsperioder ikke iværksat nogen foranstaltninger der skal nedbringe fjernvarmeforbruget. El-vand-varme Måling Måling Ændring Ændring ± % Pr. pers Pr. pers Pr. m² Pr. m² Fjernvarme Faktisk forbrug [MWh] , ,10 0,11 Fjernvarme GD korr. forbrug [MWh] , ,09 0,10 Fjernvarme CO2 emission [kg] , ,83 12,84 Koldt Vand [kbm] , ,20 0,16 El [kwh] , ,72 48,83 El CO2 emission [kg] , ,46 22,41 Ressource -papirforbrug Indførelsen af dobbeltsidekopiering og print har fortsat stor effekt på papirforbruget, idet kopiantallet er øget med 15,3 % medens papirforbruget er fastholdt på samme niveau. Endeligt ses at arbejdet med reducering af spild fra plotter giver anledning til en reduktion af forbruget med 24,4 %. Papir forbrug Måling Måling Ændring Ændring ± % Pr. pers Pr. pers I alt [print] , I alt [ark] , Papir CO2 emission [kg] , Ekstern papirforbrug [print] , Papir CO2 emission [kg] ,0 1 0 Ocè [kvm] , Ocè Papir CO2 emission [kg] , Ekstern papirforbrug plot [kvm] , Papir CO2 emission [kg] ,
8 Transport Transportbelastningen er faldet væsentlig på grund af mindre aktivitet. Anskaffelsen af firmabilen er ikke slået fuldt igennem, da denne kun har kørt 3 måneder i regnskabsåret. Transport Måling Måling Ændring Ændring Transport Private biler (arbejdsrelateret kørsel) ± % Km/l Km/l Kørte km ,6 Brændstof [liter] ,4 15,13 14,45 CO2 emission [kg] ,3 Transport Firmabil Kørte km ,9 Brændstof [liter] ,8 12,3 13,7 CO2 emission [kg] ,9 Samlet CO 2 -emission De gennemførte tiltag viser gennemgående en positiv effekt, hvor den primære årsag til nedgangen i CO 2 emissionen er et lavere aktivitetsniveau inden for transport. CO2 emission Summering Summering Ændring Ændring ± % Pr. pers Pr. pers Samlet CO2 emission [ton] 39,7 36,6-3,0-7,7 1,80 1,66 Der henvises til detailopgørelse i Bilag 1. 8
9 Regnskabet for miljø- og energiledelse er godkendt på generalforsamling den 8. september Helén Buch Dubery Henrik Ladefoged Flemming Davidsen Hans Henrik Høj Nielsen 9
10 Bilag 1 Miljøpåvirkningen Virksomhedens miljøpåvirkning stammer primært fra forbrug af el, vand, fjernvarme, papir samt fra forbrug forbundet med transport i personbiler. Herudover udgør affald til genbrug og forbrænding en miljøbelastning. Resultatopgørelser Elforbrug Elforbruget i Varde er opgjort efter de tre seneste regnskabsperioder, mens elforbruget i Esbjerg er opgjort efter de tre seneste kalenderår og korrigeret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Det årlige samlede elforbrug viser et stabilt niveau gennem de seneste to perioder. Der er i løbet af 2010 iværksat en række initiativer der skal nedsætte det samlede elforbrug. Bl.a. indgår el-forbruget i beslutningsgrundlaget, når der indkøbes computere, servere etc. I perioden fra juni 2010 til oktober 2010 blev der installeret nye servere i virksomheden. En måling af elforbruget foretaget direkte på de nye servere viser et reduceret elforbrug på ca. 25 % i forhold til de gamle servere. Hvile- eller basiselforbruget afspejler primært forbruget til anlæg der kører hele tiden, også om natten og i weekenderne. Basisforbruget 10
11 afspejler primært forbruget til servere, men også til standby lamper, ventilation etc. Af det opgjorte elforbrug udgør det årlige basisforbrug før de nye servere blev installeret ca kwh, hvilket i forhold til søjlerne og på grafen herover svarer til ca % af det samlede forbrug. Efter at de nye servere blev installeret udgør det årlige basisforbrug ca kwh. Dette svarer til ca. 31 % af det samlede forbrug for perioden Den følgende graf viser mængden af udledt CO 2 som følge af elforbruget i virksomheden. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer/ emissionsfaktor g CO 2 / kwh er og Fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforbruget i Varde er opgjort efter de tre seneste regnskabsperioder, mens fjernvarmeforbruget i Esbjerg er opgjort efter de tre seneste kalenderår og periodiseret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Forbruget er angivet både som faktisk forbrug og som graddage korrigeret forbrug. Graddage korrektionen er foretaget iht. Teknologisk Instituts EMO skyggegraddage. 11
12 Fjernvarmeforbruget i virksomheden stiger generelt set over de seneste tre perioder. For perioderne og viser en graddage korrektion af virksomhedens fjernvarmeforbrug, at det øgede forbrug ikke kun kan ses i forhold til kolde vintre. Graddagene for de to regnskabsperioder følger faktisk stort set graddagene for normalåret. Der er ikke i regnskabsperioderne iværksat nogen foranstaltninger der skulle nedsætte forbruget. Den følgende graf viser mængden af udledt CO 2 som følge af fjernvarmeforbruget i virksomheden. Mængden af CO 2 er beregnet ud fra det faktiske fjernvarmeforbrug og afspejler derved den faktiske udledning af CO 2. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer/ emissionsfaktor g CO 2 / kwh er og Energistyrelsen september
13 Koldt vand Vandforbruget i Varde er opgjort efter de tre seneste regnskabsperioder, mens vandforbruget i Esbjerg er opgjort efter kalenderårene og korrigeret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Der ses en mindre stigning i vandforbruget i perioderne til Vandforbruget falder igen i Disse udsving kan skyldes et i perioderne vekslende antal medarbejdere. 13
14 Papirforbruget På kontoret i Varde findes tre printere, hhv. en Multifunktionsprinter Xerox Workcentre 7345 samt en HP LaserJet 4350 til print af A4. Xerox Workcentre Multifunktionsprinter udskriver også A3. Derudover findes i Varde 2 plottere, en farveplotter HP DesignJet 1050C og en sort/ hvid plotter Océ TDS450. For farveplotteren og for HP Color Laser Jet 2550L findes der på nuværende tidspunkt ingen data om papirforbruget. På kontoret i Esbjerg findes en printer, en Multifunktionsprinter Konica C200 til print af A4 og A3. Der er iværksat tiltag der skal minimere forbruget af A4 og A3 papir. Fra januar 2010 blev printeropsætningen på alle computere ændret, således der som udgangspunkt skal printes på begge sider af papiret. Dette gælder for de to Multifunktionsprintere i hhv. Varde og i Esbjerg. På HP LaserJet 4350 printeren er det ikke muligt at printe på begge sider. Det angivne papirforbrug på nedenstående grafer er alle A3 og A4 tryk, indeholdende både farvekopier og sort/ hvid kopier. Antal Ark angiver antallet af ark papir, mens antal print angiver antallet af sider der er printet på, hvilket kan være både forside og bagside af papiret. Dvs. printes på både for- og bagside tæller antal print to gange. Nedenstående 2 grafer viser en tydelig nedgang i antallet af forbrugt ark papir fra perioden til Dette selvom antallet af print stadig ligger meget stabilt. Havde der ikke været indført print på begge sider af papiret ville antallet af ark have været identisk med antallet af print. Dette gør sig gældende for perioden hvor tiltaget endnu ikke var indført. 14
15 På ovenstående to grafer er der ligeledes opgjort et eksternt papirforbrug som angiver antal tryk som er foretaget ude af huset, dvs. kopiering og print som ikke er foregået på Johansson & Kalstrup A/S egne printere. Opgørelsen er ligeledes foretaget for tryk af større kort- og tegningsmaterialer se graf Plot Papir sidst i dette afsnit om papirforbruget. Nedenstående graf viser, hvorledes forbruget af papir gennem de tre seneste regnskabsperioder har været måned for måned for Multifunktionsprinteren på Varde kontoret. Der ses en større og større differentiering i forbruget af papir fra sammenlignet med perioden Differentieringen starter primært i januar 2010 hvor det iværksatte tiltag med print på begge sider blev indført. Sammenlignes perioden med perioden ses i starten af perioden juli-december 2010 en fortsættelse af differentiering i papirforbruget men omkring januar 2011 sker der er stort hop i antallet af anvendte 15
16 ark papir. Dette skyldes en helt konkret opgave i virksomheden, hvor der skulle printes en del A4 ark til kunden. Kapitaliseres det mindre forbrug af papir spares der i alt ca ark papir halvårligt ved at ændre på printeropsætningen så der printes på begge sider af papiret. Besparelsen af ark papir svarer til ca kr. halvårligt. Det er væsentligt at bemærke, at besparelsen i papirforbruget er meget afhængig af, hvilke opgaver virksomheden skal løse i de pågældende perioder. Nedenstående graf angiver kg udledt mængde CO2 som forbruget af printerpapir A3 og A4 giver anledning til. Omregningen fra ark papir til mængde CO2 er lavet ud fra informationer der er givet på papirtypernes Paper Profiles. Paper Profiles udarbejdes af papirproducenten og angiver mængden af energi og CO2 der forbruges for at kunne produceres et ton af den pågældende papirtype. 16
17 Nedenstående graf viser antal m 2 papir der er brugt på sort/ hvid plotteren. Der er ikke pt. iværksat nogen sparekampagne i brugen af plot på Océ plotteren. Ændringer i forbruget i de to regnskabsperioder angiver derfor ændringen i opgave/ aktivitetsniveau hvor der er behov for tryk af større kort. Transport Udover ovennævnte parametre indgår også transport i personbiler som en del af moniteringen af miljøbelastningen. Der er lavet en indsamling af data på hver enkelt medarbejders bil herunder firmabil, med hensyn til brændstofforbrug per kørt kilometer. Nedenstående grafer viser fordelingen af kørte km i regnskabsperioden og Desuden viser graferne hvilket brændstofforbrug de kørte km giver anledning til, samt hvilken CO2 udledning der opstår som følge af for- 17
18 brændingen af de fossile brændsler. Der er taget hensyn til om bilerne er benzin- eller dieseldrevet Private biler anvendt til arbejdsrelateret kørsel og
19 Johansson & Kalstrup Firma bil og
20 Udover kørsel der er arbejdsrelateret og som fremgår af ovenstående grafer er der fra januar 2009 iværksat indsamling af data omkring medarbejdernes transport behov til og fra arbejde. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer mellem forbrugt brændstof og udledt CO 2 er og Affald På begge kontorer genereres der både almindeligt husholdningsaffald og affald til genbrug, primært i form pap, papir og plast. Der tømmes affaldsbeholdere en gang pr. mdr. Til genbrug er der affaldsbeholdere med en kapacitet svarende til 880 liter/ mdr., mens der til husholdningsaffald er affaldsbeholdere med en kapacitet svarende til 600 liter/ 14.dag. Kapaciteten er tilpasset affaldsmængden, således genereres der på årsbasis ca liter til genbrug, mens der gene- 20
21 reres ca liter husholdningsaffald. Affaldsmængderne er ikke vejet. Kapaciteten er ikke ændret fra perioden til Herudover er der batterier til mus, tastatur og til diverse måleudstyr. Der laves ikke særskilt opgørelse over mængden af batterier til affald. Ved gennemgang af indkøbsfakturaer estimeres forbruget af batterier til at ligge i omegnen af batterier årligt i Der er primært tale om mindre batterier som AA og AAA. I september 2010 er der til erstatning for engangsbatterierne indkøbt genopladelige batterier i typerne AA og AAA. Dette har betydet, at indkøbet af engangsbatterier i typerne AA og AAA er reduceret til omkring batterier årligt. Andre hjælpemidler Der anvendes i dag primært almindelige rengøringsprodukter til normal rengøring. Midlerne er gennemgående parfumefri produkter. Der er ikke foretaget egentlige vurderinger af forbrug af håndsæbe, desinfektionssprit, plastikposer og plastsække i forhold til mængder og miljøbelastning. Gældende for opvaskemaskinen i køkkenet, der førhen blev anvendt 1 2 gange ugentligt uanset fyldningsgrad er forbrugsmønstret blevet ændret således vaskemaskinen kun igangsættes når den er fuld. Der er indkøbt service (porcelæn kopper) der skal erstatte engangskrus Der er ikke foretaget vurdering af miljøet omkring tonere til printere og plottere. Dette forventes inddraget i miljøredegørelsen for næste regnskabsår. Sammenligning af nøgletal En sammenligning af relevante nøgletal kan anskueliggøre virksomhedens forbrug og sætte forbruget i forhold til andres forbrug. Sammenligningen vil indikere om virksomheden forbruger meget, lidt eller ligger på et gennemsnitligt forbrug. I denne miljøredegørelse foretages en sammenligning med nøgletal fra ELO (Energiledelsesordningen) og med en gennemsnitlig privat husstand. Nøgletallene bliver angivet per person og eller per m 2 bygningsareal per år. Virksomhedens samlede opvarmede bygningsareal er 712 m 2 heri indregnet arealet af kontorerne i Varde og i Esbjerg. 21
22 Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S el nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): El: 1580 kwh/ pers/ år (svarende til 48.8 kwh/ m 2 / år) Privat husstand el nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): El: 1540 kwh/ pers/ år ELO el: El: 45 kwh/ m 2 / år 22
23 Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S vand nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): Vand: 5 m 3 / pers/ år (svarende til 0.20 m 3 / m 2 / år) Privat husstand vand nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): Vand: 41.4 m 3 / pers/ år ELO vand: Vand: 0.26 m 3 / m 2 / år 23
24 Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S varme nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): Varme: 3 MWh/ pers/ år (svarende til 110 kwh/ m 2 / år) Privat husstand varme nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): Varme: 7.1 MWh/ pers/ år ELO varme (Nøgletalsrapport August middeltal): Varme: 99.6 kwh/ m 2 / år 24
25 Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S CO 2 nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): CO 2 : 1.66 ton/ pers/ år (svarende til 35 kg/ m 2 / år) (fra varme og el faktisk udslip) Privat husstand CO 2 nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 2010 Dansk gennemsnit): CO 2 : 2,1ton/ pers/ år (fra varme og el faktisk udslip) ELO CO 2 : CO 2 : 46.7 kg/ m 2 / år (varme og el faktisk udslip) En sammenligning af nøgletallene ovenfor viser, at Johansson og Kalstrup A/S generelt set forbruger mindre eller nogenlunde samme mængde el, vand og varme i forhold til sammenligningsgrundlaget, hvad angår forbruget opgjort i forhold til antal m 2. Sammenlignes forbruget opgjort i forhold til antal personer forbruger Johansson & Kalstrup A/S generelt set mindre. Overordnet set udleder Johansson & Kalstrup A/S mindre CO 2 i forhold til sammenligningsgrundlaget. 25
26 Samlet miljøbelastning Der er ud fra de opsummerede forbrug opgjort en samlet årlig CO 2 belastning på ca. 58 ton fra hele virksomheden, svarende til ca kg pr. heltidsansatte medarbejder (23 heltidsansatte). Heri er indregnet den relativt store andel af transport i biler der foregår, når medarbejderne skal til og fra arbejde. Medtages denne transportpulje ikke ender den opgjorte samlede belastning på 38 ton udledt CO 2 fra hele virksomheden svarende til ca kg CO 2 pr. heltidsansat medarbejder. Fordelingen af de primære kilder der indgår i beregningen af CO 2 belastningen fra virksomheden er grafisk vist herunder: 26
27 Procentvise fordeling: Af diagrammerne kan det ses for , at el forbruget og transport i biler udgør langt størstedelen af Johansson & Kalstrups miljømæssige belastning Der er ud fra de opsummerede forbrug opgjort en samlet årlig CO 2 belastning på ca. 51 ton fra hele virksomheden, svarende til ca kg pr. heltidsansatte medarbejder (20 heltidsansatte). Heri er indregnet den relativt store andel af transport i biler der foregår, når medarbejderne skal til og fra arbejde. Medtages denne transportpulje ikke ender den opgjorte samlede belastning på 36 ton udledt CO 2 fra hele virksomheden svarende til ca kg CO 2. Fordelingen af de primære 27
28 kilder der indgår i beregningen af CO 2 belastningen fra virksomheden er grafisk vist herunder: 28
29 Procentvise fordeling: Af diagrammerne kan det ses for , at el forbruget og transport i biler udgør langt størstedelen af Johansson & Kalstrups miljømæssige belastning. 29
Miljøregnskab 2011-2012
Miljøregnskab 211-212 August 212 n:\29 projekt\94497 - energi- og miljøledelse\6. miljøredegørelse\211-212\211 9 5 miljøregnskab 211-212.docx Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S målsætning gennem
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2016 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-27 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand- og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-26 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereCO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune
-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereEnergistyrelsens KlimaregnsKab 2013
Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2016 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Juni, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 i kommunen som
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereKlimaregnskab 2011. Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereGrønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøredegørelse 2016
Miljøredegørelse 216 Godkendt af bestyrelsen august 217 1. Natur og Miljø: Målsætning og miljøpolitik Målsætning Sønderjyllands Golfklub vil være med til at fremme natur og miljø ved en målrettet indsats
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere