CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
|
|
|
- Alexander Laugesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift
2 CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål på kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter kommunen som virksomhed sig til at reducere elforbruget og CO 2 -udslippet med 2 % om året i 5 år. Dette vil med andre ord sige at Egedal skal reducere CO 2 - udledningen med 10 % i alt inden Egedal Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening, DN baserer sig på et basisår, som Egedal Kommune har fastsat til, at være 2007 hvilket samtidig er år 1 for den nye Kommune og for organisationen, der varetager bygningsvedligeholdelse og energiledelse af kommunens egne anlæg og bygninger. Aftaleskema DN Egedal Kommune CO 2 -udledning (ton) Dato for underskrift af aftale År 0 = referenceår Reduktion i forhold til referenceår (%) År År År År Resultater CO 2 udledning Egedal Kommune udledte som virksomhed Ton CO 2 i I forhold til referenceåret har kommunen således på nuværende tidspunkt sparet 11 % CO 2. Egedal Kommune 2012 CO2-udledning egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 (Ton) Administration 969 Institution Kultur og idrætsanlæg Skoler 4053 Teknik 97 Ældre 307 Sum bygninger Kørsel 705 Sum CO2 egen virksomhed De kommunale bygninger og idrætsanlæg udleder i år Ton CO 2. Derudover har kommunen en CO 2 -udledning fra kørsel på 705 Ton CO 2
3 Størstedelen af CO 2 udledningen fra Kommunens egen virksomhed kommer fra bygningernes drift. En mindre del, 9 % kommer fra transport. CO2 udledning (Ton) fra Egedal kommune Ser man på hvilke bygninger der forbruger mest energi, og som dermed udleder mest CO2, viser det sig, at halvdelen af CO 2 udledningen kommer fra skolerne i Egedal Kommune. Ældre 4% Teknik 1% Administration 12% Idræt og Kultur 17% Administration Skoler Institutioner 16% Skoler 50% Institutioner Idræt og Kultur Ældre Teknik Egedal Kommune opvarmer knap m2, som anvendes i forbindelse med kommunale opgaver. Halvdelen af bygningsarealet anvendes af skolerne.
4 Transport Egedal Kommune 2012 Antal liter C02 udledning C02 udledning Kørsel i kommunens biler Benzin Diesel Kørsel i egne biler ,43 km a 164 g/km 167 Samlet CO2-udledning fra kørsel 705 Ton Medarbejderne i Egedal Kommune kører årligt omkring 3 mio. km. Knap 1/3 af kørslen foregår i egen bil. Kortlægning Egedal Kommune har i sin kortlægning støttet sig til Danmark Naturfredningsforenings vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2- udledninger og reduktioner. Med introduktion af begreberne relevans, potentiale og styrbarhed lægger vejledningen op til en pragmatisk og resultatorienteret tilgang, som virker fornuftig og hensigtsmæssig når målet er reduktioner. Fastlæggelse af et basisår er afgørende, og data herfra er bearbejdet så korrekt som muligt. Det vigtige, når datamateriale skal anvendes til sammenligninger er, at der anvendes samme veldefinerede beregningsmetoder år efter år. Der vil altid være fejlkilder, og populært sagt gælder det om at gentage de samme fejl, for at opnå et ensartet grundlag til at påvise en udvikling. Det endelige samlede energiforbrug kan afvige fra andre opgørelser, da eksempelvis udlejningsejendomme ikke indgår i opgørelsen. Til gengæld vil den reduktion, vi ønsker at synliggøre kunne angives med en mindre fejlmargen, når den fastlagte beregningsmetode anvendes år for år. Der er brugt de samme emissionsfaktorer alle årene således at regnskaberne afspejler Egedal Kommunes indsats, men ikke forsyningsselskabernes lavere emissionsfaktorer var et varmt år med 11 % mindre graddage end normalåret. Resultaterne er graddagkorrigerede for at kunne sammenlignes med foregående år. Strategi I forbindelse med at Egedal Kommune i 2008 indgik aftaler om at reducere energiforbrug og CO2-udledning indførte kommunen systematisk energiledelse. Kommunalbestyrelsen vedtog desuden at benytte den særlige låneadgang til energibesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. CO2-regnskabet for 2012 afspejler således resultatet af energiledelsens indsats. Energiledelsen har siden 2008 kortlagt Egedal Kommunes energiforbrug. Samtlige energimålere er geokodede og registreret i kommunens digitale bygningsdatabase. Energimærkning af alle kommunale ejendomme er gennemført i 2009 og Egedal Kommune fik dermed et samlet overblik over investeringsmuligheder. På baggrund af energikortlægningen og energimærkerne blev et investeringspotentiale på mellem mio. kr. identificeret.
5 Kommunalbestyrelsen besluttede således i april 2011 at fortsætte med investeringerne i energibesparende anlægsopgaver. Derudover besluttede Kommunalbestyrelsen, at der for at fremrykke investeringer, tillige skulle foretages et udbud af energispareprojekter i en såkaldt ESCO-model. ESCO er en forretningsmodel for energitjenester, som er ved at blive implementeret i flere danske kommuner. Med en ESCO-aftale indgås kontrakt med en virksomhed, som forestår investering og drift indenfor en aftalt tidsmæssig og økonomisk ramme. ESCOvirksomheden giver en garanti for de opnåede besparelser. Udgiften til ordningen finansieres over besparelsen på energiregningen, således at de p.t. budgetterede udgifter til energi fastholdes og bruges til at betale renter og afdrag på det optagede lån. Det overordnede mål er således at opnå energibesparelser, forbedringer af bygningsmassen, sikring af kapitalværdien samt at reducere de fremtidige driftsudgifter. Adfærd og daglig drift har en stor betydning på energiforbruget. I 2012 blev daginstitutionerne i Egedal certificeret som Grønne Institutioner. Hensigten med Grønne Institutioner er, at give den daglige leder og energiansvarlige hjælp til at finde adfærdsbaserede besparelser og at give institutionerne mulighed for at sammenligne egne forbrugsdata med nøgletal fra hele Danmark. Egedal Kommunes nye organisation, med et Center for Ejendomme og Intern Service vil ligeledes i de kommende år give bedre muligheder for ensartet drift, med fælles energirigtige retningslinjer for anvendelsen af de kommunale bygninger. Handleplan 2013 I 2013 fortsætter arbejdet med energi- og CO2-reduktioner. Kommunens fremtidige investeringsmuligheder bliver løbende vurderet. I forbindelse med anlægsinvesteringer vil der være fokus på automatik, efterisolering og optimering af tekniske installationer. Egedal Kommune har i forbindelse med plan- og agenda 21 strategiarbejdet fastlagt lokale 2020 mål for reduktion i energiforbrug og CO2 belastning for hele kommunen. Blandt de tiltag som er prioriteret er etablering af m2 solceller på kommunens egne ejendomme samt % reduktion i de kommunale bygningernes energiforbrug ved omfattende energirenovering. I maj 2012 vedtog kommunalbestyrelsen at investere op mod 30 mio. kr. i solceller på kommunale bygninger. Arbejdet med installere solceller er godt i gang og de første anlæg vil være i drift i Serviceaftaler der har indvirkning på energiforbruget revideres løbende i samarbejde med indkøbsafdelingen. Der er de seneste år blevet indgået gode indkøbsaftaler vedrørende el og gas. Senest er kommunens indkøb af lyskilder konkurrenceudsat. Det forventes, at den ny indkøbsaftale vil fremrykke udfasningen af de energitunge glødepærer, og på sigt give et mindre energiforbrug til belysning.
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Energibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Energi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Brønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Vallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1
ESCO i Vallensbæk Vallensbæk k Kommunale Ejendomme ESCO i Vallensbæk 1 Indledning Et ESCO er en relativ ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme påp det danske
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Energiledelse fra vision til virkelighed.
Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til
Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
