Vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax [email protected] tbst.dk Vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling Notat BO Indledning Transport-, bygnings- og boligministeren har med virkning fra den 1. januar 2017 fået mulighed for at fastsætte regler om forsøg, hvorefter udlejeren kan fordele udgifterne efter almenlejelovens 54, stk. 1, 1. pkt., efter indeklimamålere, jf. almenlejelovens 54, stk. 7. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har på den baggrund efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 378 af 20. april 2017 om forsøg med fordeling af udgifterne til varme efter indeklimamålere, der trådte i kraft den 1. maj Formål Der har været gennemført et forsøg om dynamiske varmeregnskaber, hvor lejerens energiadfærd er forsøgt knyttet til det leverede indeklima, baseret på indeklimamålinger af indetemperatur, luftfugtighed og CO2-indhold som alternativ til måling af varmeforbrug og traditionelt varmeregnskab. De indhentede erfaringer fra dette forsøg er ikke tilstrækkelige til at indføre regler om fri adgang til fordeling af udgifter til varme mellem lejlighederne på grundlag af en måling af lejerens indeklima. Find nærmere oplysninger om det tidligere forsøg her. Formålet med den nye forsøgsordning er at indhente yderligere erfaringer med fordeling af udlejerens udgifter til varme på grundlag af en måling af lejerens indeklima, herunder særligt erfaringer i forhold til de forskelle i lejernes varmeudgifter (og omfordelinger lejlighederne imellem), der kan opstå i forhold til de gældende regler. Formålet med at fordele varmeudgiften efter målt indeklima er at motivere lejerne til at vælge et godt indeklima. Det er godt for lejernes sundhed såvel som for ejendommens tilstand (især ud fra en fugtbetragtning), og det kan medføre en reduktion af energiforbruget. En adfærd, der er god for indeklimaet, belønnes gennem en mindre del af Side 1 (6)

2 ejendommens samlede varmeudgift set i forhold til en adfærd, der ikke har fokus på indeklimaet. Ordningen gennemføres med henblik på at vurdere, om der skal arbejdes videre med at udbrede indeklimamåling. 3. Ansøgerkreds Almene boligorganisationer kan søge på baggrund af en beslutning herom fra afdelingsmødet, jf. bekendtgørelsens 3. Afdelingsmødets beslutningskompetence følger almenboliglovgivningens beboerdemokratiske regler. Det vil sige, at afdelingsmødet kan træffe beslutning om en forsøgsanmodning ved simpelt flertal. 4. Forsøgsperiode Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan efter ansøgning meddele tilladelse til forsøg for op til 3 år. Styrelsen kan således meddele tilladelse for en kortere, men ikke en længere periode. Styrelsen har ikke mulighed for at dispensere fra forsøgsperiodens længde. Forsøgene skal være afsluttet senest den 1. januar 2022 af hensyn til en efterfølgende samlet evaluering. 5. Forsøgsordningens anvendelsesområde Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan for at skabe fokus på sunde boliger og et lavt energiforbrug under forsøgsordningen meddele tilladelse til, at fordelingen af udgifterne til varme og de udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger mellem lejerne, jf. 54, stk. 1,1. pkt., i lov om leje af almene boliger, sker efter indeklimamålere. Ved indeklimamålere forstås i denne sammenhæng målere, der måler temperatur, luftfugtighed og CO2 i boligen. 6. Krav til ansøgningen Der er ikke formkrav til ansøgningen, herunder et særligt ansøgningsskema som skal anvendes. Der er alene fastsat nedenstående indholdsmæssige krav. I ansøgningen skal boligorganisationen redegøre for følgende: 1) hvilke målere der påtænkes anvendt, 2) model for beregning af indeklimaforbrug og betaling, 3) håndtering af udsat beliggenhed, 4) finansiering af målerne, 5) adgang til data fra målerne, herunder behandling af personoplysninger, 6) kontrolmåling af varmeforbrug og Side 2 (6)

3 7) evaluering. Ad. 1. Ansøgeren redegør nærmere for, hvilke målere ansøgeren påtænker at anvende, herunder for hvordan der måles temperatur, luftfugtighed og CO2 i den enkelte boligenhed. Ansøgeren kan frit vælge leverandør af måleudstyr. Der vil alene være krav til målernes funktion. Målerne skal således kunne måle indeklimaet i boligen. Ad. 2. Ansøgeren redegør nærmere for den konkrete betalingsmodel med hensyn til såvel skalaer for de enkelte kriterier (temperatur, luftfugtighed og CO2) som vægtningen mellem dem. Ad. 3. Ansøgeren redegør for håndtering af udsat beliggenhed med den anvendte betalingsmodel. Der tænkes her fx på lejere, der har svært ved at opnå en temperatur, der er gavnlig for indeklimaet, på grund af en udsat beliggenhed i ejendommen. Ad. 4. Ansøgeren redegør for, hvordan ansøgeren påtænker at finansiere målerne af indeklima, herunder om ansøgeren vil benytte sig af Trækningsretten. Trækningsretten er en støtteordning i form af midler, som landets boligorganisationer har fortrinsret til i Landsbyggefonden og som de kan ansøge om at trække ud igen. Boligorganisationen kan vælge at bruge Trækningsretten til arbejder, som den enkelte afdeling ikke umiddelbart kan finansiere på egen hånd. Find flere oplysninger om Trækningsret her. Ad. 5. Måling af indeklimaet i lejligheder indeholder oplysninger om aktiviteterne i den enkelte bolig. Måling af temperatur, fugt og især CO2 giver fx et ganske præcist billede af, om der er få eller mange personer til stede, om der luftes ud, om der bruges vand m.v. Detaljeringsgraden af oplysningerne om lejerens adfærd og dermed oplysningernes karakter vil være væsentligt forskelligt alt efter, om der registreres målinger dagligt eller fx kun én gang om måneden. Ansøgerne skal derfor redegøre for adgangen til data, herunder for: Hvor ofte ansøgeren og eventuelle samarbejdspartnere behandler oplysninger om den enkelte boligenheds indeklima. Hvordan ansøgeren og eventuelle samarbejdspartnere behandler persondata i forbindelse med indeklimamålingen, så det sikres, at gældende persondataretlige regler overholdes. Side 3 (6)

4 Der kan i den forbindelse henvises til Notat om indeklimamålinger i relation til Persondataloven, der er udarbejdet i forbindelse med det tidligere forsøg med indeklimamåling, jf. pkt. 2 ovenfor. Find notatet som bilag B her. Formålet med forsøgene er at påvirke lejerne til at vælge et sundt indeklima. Det forudsætter, at lejeren løbende modtager data af betydning herfor. Ansøgeren skal derfor redegøre for: Lejerens adgang til data om eget forbrug, herunder for hvilke data lejeren modtager, og hvor ofte lejeren modtager dem. Vejledning til lejerne vedrørende aflæsning af data. Hvem der aflæser målerne. Ad. 6. Forsøgsordningen forudsætter, at de eksisterende målere bibeholdes til brug for kontrolmåling. Efter målerbekendtgørelsen skal der i bestående bebyggelser og i nybyggeri installeres målere til måling af forbruget af varme i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed. De installerede målere til måling af forbrug skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler om måleteknisk kontrol med målere. Hvis de traditionelle målere bibeholdes, er der ingen konflikter med disse to krav. Målerbekendtgørelsen indeholder dog i 8, stk. 2, krav om, at en andel af varmeudgifterne skal fordeles efter forbruget registreret på fordelingsmålerne i de enkelte boligenheder. Det er ikke længere muligt, hvis afregning skal ske efter indeklimamålere. I et givent forsøgsprojekt skal der således indsendes en ansøgning om dispensation hos den lokale byggemyndighed. Det vurderes ikke at falde indenfor undtagelsesmulighederne i målerbekendtgørelsens 11, men i henhold til byggelovens 22, stk. 1, kan der meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Ansøgeren skal redegøre for, hvordan ansøgeren vil gennemføre kontrolmåling af varmeforbruget, herunder for hvordan varmeforbruget fordeles på nuværende tidspunkt. Fordeles varmeudgiften på nuværende tidspunkt efter areal i overensstemmelse med målerbekendtgørelsens regler, kan fordeling efter areal anvendes til brug for kontrolmåling. Side 4 (6)

5 Et bedre indeklima kan forudsætte mere udluftning og dermed et større varmetab end tidligere eller en højere temperatur. Lejernes valg af et godt indeklima kan derfor i nogle tilfælde medføre et højere samlet energiforbrug for ejendommen og en højere varmeregning for nogle lejere. Det vil være hensigtsmæssigt, at ansøgeren i forbindelse med ansøgningsprocessen orienterer lejerne om disse mulige konsekvenser. Forsøgsordningen har særligt til formål at belyse forskelle i lejernes varmeudgifter (og omfordelinger lejlighederne imellem), der kan opstå i forhold til de gældende regler. Ansøgeren skal derfor redegøre for, hvorledes ansøgeren vil belyse de nævnte forskelle. Det kan typisk ske ved, at udlejeren i forsøgsperioden arbejder med to varmeregnskaber, dels varmeregnskabet udlejeren skal udarbejde efter almenlejeloven, hvor udgifterne fordeles efter indeklimamålere, dels et skyggeregnskab, hvor udgifterne fordeles som hidtil (efter egnede varmefordelingsmålere eller bruttoetageareal) til brug for den efterfølgende evaluering. Ad. 7. Ansøgeren skal på baggrund af formålet med forsøgsordningen redegøre for, hvorledes ansøgeren vil inddrage de under pkt. 8 nedenfor nævnte punkter i evalueringen. Ansøgeren skal endvidere oplyse følgende til brug for styrelsens behandling af ansøgningen: Den omfattede bebyggelses adresse Byggeriets art, alder og opvarmningsform Antal boliger Kontaktperson hos ansøger 7. Betingelser for tilladelsen Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan for at skabe fokus på sunde boliger og et lavt energiforbrug under forsøgsordningen stille betingelser for tilladelsen. Betingelserne kan alene vedrøre de områder, som ansøgeren skal afgive oplysninger om i forbindelse med ansøgningen, jf. pkt. 6 ovenfor. Betingelserne kan fx vedrøre, hvor ofte lejerne skal modtage oplysninger om eget forbrug, hvor ofte der behandles oplysninger om den enkelte boligenheds indeklima, oplysninger vedrørende ejendommens samlede energiforbrug, og at eksisterende målere bibeholdes til brug for kontrolmåling. Side 5 (6)

6 8. Evaluering og erfaringsopsamling Det enkelte forsøg skal afsluttes med en evaluering. Boligorganisationen skal sende evalueringen af forsøget til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 3 måneder efter forsøgets afslutning. Evalueringen skal af hensyn til formålet med forsøgsordningen indeholde oplysninger om: Forsøgets betydning for indeklimaet i boligenhederne og for lejernes adfærd i forhold til valg af indeklima. Forsøgets betydning for ejendommens samlede energiforbrug. Forskelle i lejernes varmebetaling i forhold til fordelingen af ejendommens varmeudgifter før forsøget. Forsøgets betydning for arbejdet med ejendommens vedligeholdelse. Erfaringer med de anvendte målere og den anvendte model for beregning af indeklimaforbrug og betaling. 9. Praktiske oplysninger Ansøgningen sendes til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen [email protected] Ansøgninger modtaget efter den 1. juli 2019 behandles ikke. Der bliver sendt et kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis dette brev ikke er modtaget senest 4 uger efter ansøgningen er sendt, skal ansøgeren kontakte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Når den enkelte ansøgning er behandlet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, modtager ansøgeren en tilbagemelding fra styrelsen. Styrelsen kan knytte betingelser til en evt. tilladelse til forsøg, jf. pkt. 7 ovenfor. Tilladelsen er endelig, når afdelingsmødet og boligorganisationen har godkendt evt. betingelser knyttet til tilladelsen og meddelt det til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på [email protected]. Afdelingsmødet træffer beslutning om at godkende betingelserne efter almindelige beboerdemokratiske regler, jf. pkt. 3 ovenfor. Spørgsmål om forsøgsordningen behandles af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Center for Bolig. Spørgsmål kan stilles til Lars Gerstrøm tlf.nr.: Side 6 (6)