Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
|
|
- Patrick Groth
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende i Københavns og Frederiksberg Kommune. Afdelingen er beliggende på Bispebjerg Hospital, som er områdehospital for Byen i Region Hovedstaden. Afdelingen har en sengeafsnit med 12 stationære senge og 2 ambulante senge, et ambulatorium med en udefunktion, hvor patienter der ønsker at være længst muligt eller dø hjemme, tilses i eget hjem, samt en forskningsafdeling. Afdelingen har tilknyttet ca. 140 patienter. Palliation er pr. definition tværfaglig, derfor består personalegruppen af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer, fysioterapeut, psykologer samt frivillige besøgsvenner. Socialrådgiver, præst og ergoterapeut er tilknyttet afdelingen. Afdelingen har et tæt samarbejde med mange medicinske og kirurgiske afdelinger i regionen, bl.a. onkologisk afdeling på Rigshospitalet For patienter der opholder sig i eget hjem, er der et tæt samarbejde med primærsektor og evt. egen læge. Sengeafdelingen har døgnåbent alle ugens 7 dage. Der er lægedækning på hverdage i dagtiden. Plejepersonalet består overvejende af sygeplejersker. Afdelingen er organiseret med kontaktperson ordning, således at alle patienter tilknyttes både en lægefaglig kontaktperson og et sygeplejefagligt team. Plejepersonale og læger mødes hver morgen og planlægger dagens opgaver, der gås stuegang efter patienternes behov. Én gang om ugen holdes tværfaglig konference, hvor den enkelte patients situation og problemer diskuteres. Ud over 2 social- og sundhedsassistentelever i praktik 1, er der 1 modul 4 og 2 modul 11/12 sygeplejestuderende i praktik i afdelingen., samt i perioder 1 modul 1 og 1 modul 2 sygeplejestuderende. Afdelingen modtager patienter > 17 år, der har en uhelbredelig kræftsygdom, og som i den forbindelse har nogle symptomer der kræver specialiseret palliativ behandling af et tværfagligt team. Fælles for patienterne er, at de ikke kan kureres for deres kræftsygdom, at de har behov for symptomlindring, og at sygeplejen har fokus på de tiltag, der kan gøres for at lindre evt. gener og skabe en grad af livskvalitet i patientens rest levetid. Patienterne følges i afdelingen fra de påbegynder et palliativt behandlingsforløb til de dør, hvis de ønsker dette. Patientkategorien er borgere fra Hovedstadsområdet med forskellig social og etnisk baggrund. Sygeplejen tager udgangspunkt i afdelingens værdigrundlag og målsætning. Afdelingens formål er: 1
2 at udvikle den bedst mulige lindrende behandling, omsorg og psykosocial støtte til gavn for alvorligt syge mennesker, hvor helbredelse ikke længere skønnes muligt og til gavn for deres pårørende. Herved forstås den indsats, der samlet sikre den enkelte pt. en så høj grad af kvalitet i livet som muligt og bidrager til en værdig død. at udvikle kompetence om behandling, pleje og omsorg i relation til patientkategorien. Patientkategorien har brug for sygepleje på alle niveauer. Den enkelte patients behov for sygepleje er overvejende kompleks, idet der er tale om patienter med udbredt sygdom, der medfører mange gener for pt. Sygepleje i det palliative felt bygger i vid udstrækning på grundlæggende sygepleje og udøves så vidt muligt udfra den evidens der foreligger på området i form af kliniske retningslinjer. I afdelingen arbejder vi med dokumentation i form af sygeplejediagnoser. I vurderingen af patienten og de pårørendes situation må vore analyser, målformulering og handlingsplan tage højde for såvel patientens, de pårørendes samt personalets opfattelse af situationen. Vi respekterer således patientens situationsbestemte valg, men stiller samtidig vor viden og erfaring til rådighed, således at patient og pårørende opnår det bedst tænkelige beslutningsgrundlag. Desuden præges arbejdet af en høj plejetyngde, samt både fagligt og personligt udfordrende opgaver. Afdelingen er en medicinsk afdeling, men da kræftbehandling og symptomlindring omfatter både de medicinske, kirurgiske og psykiatriske specialer, er der ofte tale om kompleks sygepleje indenfor mange specialer. Afdelingen har en tilknyttet udefunktion, hvor patienter tilses af læge, sygeplejerske og psykolog i eget hjem, dette fordre et tæt samarbejde med hjemmeplejen. Patienterne kan enten være nydiagnosticeret eller have været syge gennem længere tid, når de henvises til afdelingen. Der kan være tale om meget korte forløb over få timer/dage og meget lange forløb over måneder/år. Et kriterium for at blive henvist til afdelingen er; at pt. har en kræftsygdom, men da sygdommen kan være udgået fra forskellige organer, behandles patienter med meget forskellige sygdomsforløb. Ex. kan der være tale om sygdomme udgået fra hoved/hals regionen, lunger, bryst, mave-tarm regionen, gynækologiske region osv. Patienterne kommer typisk til lindring af fysiske symptomer som: smerter, kvalme, opkastning, træthed, åndenød samt psykosociale problemer som: angst, depression, sorg, familiære- og økonomiske problemer og eksistentielle problemer som: håb, tro, skyld o.l. samt til lindring i den sidste tid inden døden. En del patienter oplever, at de i deres forløb på afdelingen skiftevis er indlagt og hjemme, således, at patienterne indlægges når der er behov for det og udskrives når der er opnået lindring. Da palliativ sygepleje bygger på grundlæggende sygepleje, er der rig mulighed for at stifte bekendtskab med opgaver relateret til: Fysiske behov som: personlig hygiejne, mundpleje, obstipationsproblematikker, sårpleje, stomipleje, sondepleje o.m.a.. Psykosociale aspekter som; sorg, krise, angst, vrede, uro, terminalt delirium, bekymring for efterlevende, børn som pårørende. Pædagogiske aspekter som: vejledning og information om medicin, lejring, faldforebyggelse, smertebehandling, ernæring, procedure i forbindelse med livets afslutning. 2
3 Relationelle aspekter som: kontakt til familie og venner, sprogbarrierer, samarbejde med pårørende, medindlagte pårørende, splittede familier og omsorg for de pårørendes behov, kommunikerer med patient og pårørende, samt dokumentere sygepleje til kollegaer og tværfaglige samarbejdsparter. Plejepersonalet i afdelingen holder sygeplejekonferencer ved vagtskiftet om morgenen og ½ time midt på dagen i det omfang der er mulighed og behov for det. Plejepersonalet tilbydes mulighed for refleksion i form af ½ time "Etiske fortællinger " én gang om ugen. I afdelingen screenes patienterne med EORTC-pal (livskvalitets spørgeskema) hver uge. Disse screeninger skal ligge til grund for den planlagte behandling og pleje, og danne basis for de sygeplejediagnoser der beskrives på patienten. Som so.-su. assistentelev i afdelingen, tilknyttet man en praktik vejleder, som man følger de dage vejlederen er i afdelingen. Eleverne vil i samarbejde med praktik vejlederen følge bestemte patientforløb eller specifikke opgaver, som led i uddannelsesforløbet. De dage praktik vejlederen ikke er i afdelingen, følger eleverne en anden sygeplejerske. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er klinisk oversygeplejerske i afdelingen og varetager det overordnede ansvar for uddannelsesforløbet og deltager ad hoc i undervisning og studiesamtaler. Eleverne introduceres over de første 4 uger til afdelingen. Studiemiljøet i afdelingen er baseret på deltagelse i klinikken og refleksion over praksis og foregår i relation til patientbehandling og pleje samt i perioder i studieunit. I begyndelsen af opholdet vil eleven udføre opgaver i tæt tilknyttet til en vejleder, for senere i forløbet at udfører flere selvstændige opgaver efter oplæring. Der er mulighed for at følge korte såvel som lange patientforløb. I konkrete situationer vil det være muligt, at følge patienter til undersøgelser og behandling på Bispebjerg Hospital og RH. Der er i afdelingen rig mulighed for at sætte sig ind i og deltage i forskellige interventioner som; katether anlæggelse og pleje, administration af sondeernæring, administration af medicin, sårpleje og stomipleje. Kommunikation er en central opgave i palliation, hvilket giver eleven rig mulighed for at udvikle sine kommunikative kompetancer med patienter, pårørende og fagpersonale. Der vil i uddannelsesforløbet være rig mulighed for at stifte bekendskab med omsorg og pleje af det dødende menneske og dennes pårørende. Det forventes, at eleven deltager i såvel mono- som tværfaglig konferencer og fremlægger de patientforløb, som eleven deltager i, samt at eleven selv tager initiativ til, at få indblik i procedure der er relevante for læringsudbyttet, i så fald, vil den studerende altid møde velvilje og imødekommenhed fra personalets side. Eleven opfordres til at lave praksisbeskrivelser og læringskontrakter, som et led i læreprocessen. Elevens evaluering af praktikforløbet bliver sendt til sygeplejeledelsen og lagt til plejepersonalet, så alle har mulighed for at læse evalueringen og reflekterer over den. Den uddannelses ansvarlige og praktik vejlederen gennemgår sammen evalueringen og tager hånd om det der evt. skal ændres med henblik på at forbedre forholdene for kommende elever. 3
BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD
GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER
Læs mereKATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER
KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER 2012 Katalog over bedste praksis for palliative indsatser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler
Hvem støder kuglerne? her er det ikke patienter, men fysisk aktive personaler 1. Navn på det kliniske undervisningssted og dets kontaktpersoner Hospitalspsykiatri og hospitalsbaseret distriktspsykiatri.
Læs mereANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS
ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS Anette Lindgren, Birte Rasmussen, Birthe Ørskov, Helle Nordestgaard Matthiesen, Ina Lillevang, Jeanette Nielsen, Jorit Tellervo,
Læs mereStrategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter
Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de
Læs mereDet nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning
Det nye i praktikken Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning Forord Fra januar 2013 følger nye elever på socialog sundhedsuddannelsen en ny uddannelsesordning.
Læs mereNORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE
NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige til inspiration for frivillig koordinatorer i det daglige
Læs mereAftale om Kræftplan III
Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011
Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereÅndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd
Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0
Læs mereStyrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan
Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan
Læs mereKom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte
Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.
Læs merePalliativ indsats til KOL-patienter. Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter
Palliativ indsats til KOL-patienter Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter kolofon Palliativ indsats til KOL-patienter En deskriptiv undersøgelse af danske KOL-patienters sygdomsforløb og behov
Læs mereStyrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan
Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,
Læs mereGod praksis. - i indsatsen for medicinske patienter
God praksis - i indsatsen for medicinske patienter 1 God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt 978-87-7723-618-1
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereGrundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet
SYGEPLEJEFAGLIG KLARINGSRAPPORT Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet Brug af kvalitetsmål og indikatorer Rapporten er udarbejdet af: Sussie Laustsen, Vibeke
Læs mereSocialt arbejde med rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening Maj 2011 Socialt arbejde med rehabilitering Indhold Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsindsatsen 4 Cases på socialt arbejde med rehabilitering 5 Cases Sundhedscentre
Læs mereEn moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser
En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske
Læs mereJo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle
Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre
Læs mereKORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET
KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSamlede praktikøvelser
Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereVold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre
Vold gør sårbar Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder Mette Volsing Lene Johannesson Landsorganisation for Kvindekrisecentre Susan Andersen Karin Helweg-Larsen Karin Sten Madsen Statens Institut for
Læs mereHvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?
1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling
Læs mereKL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder
KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen
Læs mere