PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 24. MARTS 2017 RUMASTRONOMI
|
|
- Caspar Johnsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 24. MARTS 2017 H. Kjeldsen, RUMASTRONOMI 9.30 Kaffe/te og rumstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning Velkomst Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Discovering life on exoplanets? Tina Temkiv, adjunkt, Bioscience/Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet During past decades, scientists discovered numerous planets orbiting other stars than our sun (exoplanets) and have found out that planets are ubiquitously present in our galaxy. This poses a question of how life emerges and evolves throughout the universe. To investigate this question, telescopes are being designed to focus on terrestrial-type planets in the habitable zones of their host stars. The next step will be to confirm the presence of life on these planets. For the detection of life by means of remote sensing astrobiologists are developing cues called biosignatures. These are fingerprints that living organisms produce on a planet and can be detected and distinguished from properties produced by physical and chemical forces. So far, two categories of biosignatures have been proposed: gases in planetary atmospheres, in particular oxygen and methane, and spectral signatures arising from photosynthetic pigments. There are major difficulties associated with biosignatures that lead to false positive and false negative observations
2 10:45 Hot Jupiters oprindelse Maria Hjorth, Ph.D.-studerende, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Opdagelsen af den første exoplanet om en sollignende stjerne i 1995, 51 Peg b, var et skelsættende øjeblik inden for astrofysikken. Siden denne opdagelse er flere tusinde exoplaneter blevet bekræftet, deriblandt et par hundrede af samme type som 51 Peg b: Hot Jupiters. Disse Jupiter-lignende planeter, som kredser meget tæt på deres stjerne, har fra starten været et mysterium, da de ifølge den gængse teori for planetdannelse ikke burde kunne eksistere. I foredraget vil jeg fortælle om den nyeste forskning inden for feltet, med fokus på hvordan vi ved hjælp af blandt andet radialhastighedsmålinger er tætte på at løse gåden bag Hot Jupiters' oprindelse Kaffe/te Udenfor Fysisk Auditorium Fremtidens stjernemodeller Jakob Rørsted Mosumgaard, Ph.D.-studerende, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet En af de centrale ingredienser i astronomi er forståelsen af stjerner. Det måske vigtigste værktøj til at opnå denne viden er endimensionelle modeller af stjerners struktur og udvikling lavet med såkaldte udviklingskoder. Disse modeller er blevet udviklet og forfinet gennem årtier; som følge heraf er de yderst effektive og fintunede. Men i mange henseender er de meget forsimplede (eller direkte forkerte) og kan forbedres. Moderne tre-dimensionelle simuleringer af stjerneatmosfærer kan give os viden om det komplicerede samspil mellem materiale og stråling, der finder sted i stjerners konvektive overfladelag. En sådan simulering er dog beregningsmæssigt meget tung og kan ikke anvendes til at simulere stjerners udvikling. Jeg forsker i, at forene resultaterne fra disse avancerede simuleringer med de klassiske, effektive udviklingskoder, for at skabe fremtidens stjernemodeller.
3 12.15 Stjernehobe: de ældste stjerner og laboratorier for stjernernes fysik Frank Grundahl, lektor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I vores galakse, Mælkevejen findes ca. 150 kugleformede stjernehobe og et utal af åbne stjernehobe. Jeg vil fortælle om hvordan disse anvendes til at bestemme alderen af de ældste stjerner og teste teoretiske modeller for stjernernes udvikling. Eksempler få forskning ved AU inden for dette felt vil også blive givet Frokost i Fysisk Kantine 7. etage 13:35 Research and testing at the Aarhus planetary environment facility Jonathan Merrison, Facilitetsleder ved Aarhus planet simulator faciliteten, Institut for Fysik og Astronomi Ved denne unikke facilitet er det muligt at genskabe atmosfæren på andre planeter, fx Mars, hvor gassammensætningen, trykket, temperaturen, vinden samt atmosfæriske partikler skal styres. Faciliteten er bygget med støtte fra ESA med henblik på at være testlaboratorie for Mars missioner og vi har løbende kontrakter med firmaer fra rumfartsindustrien for at teste dele til ESA (ExoMars 2020) og NASA (Mars2020) missioner. Laboratoriet er også medlem af forskellige (EU støttede) Europæiske forskningsnetværk, fx et planetologisk forskningsnetværk; EUROPLANET, og et vulkanologisk netværk; VERTIGO. Endvidere er faciliteten involveret i forskningsprojekter i forbindelse med sikkerheden i fusionsreaktorer og samt i meteorlogiske projekter. Et overblik vil blive præsenteret over de forskellige forskningsprojekter, test- og udviklingsaktiviteter. Øverst : NASA Mars2020 rover Nederst : ESA ExoMars2020 rover.
4 14.00 Rumfartsmissioner med dansk elektronik i maskinrummet Hans Jensen, Senioringeniør, TERMA, Lystrup Terma A/S har udviklet og produceret avancerede elektronik funktioner til rumfarts missioner gennem > 40 år. Foredraget handler om den danske elektronik ombord på missioner i vores solsystem, hvordan rejserne er gennemført og hvordan man navigerer derude med tilstrækkelig nøjagtighed. 15:35 Kaffe/te Udenfor Fysisk Auditorium 15:45 NASA s TESS-Mission Rasmus Handberg, Systemudvikler, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet I de senere år har vi været vidne til en sand eksplosion i antallet af kendte exoplaneter, ikke mindst takket være NASA missionen Kepler, og om under ét år, står Keplers afløser, TESS, klar til opsendelse på affyringsrampen. Mens Kepler fokuserede på et lille område af himlen, vil TESS afsøge hele himlen for planeter omkring klare, nærliggende stjerner. Desuden vil TESS udføre omfattende studier af svingninger i stjernernes indre. I dette foredrag vil jeg introducere jer til TESS satelliten, fortælle om hvad vi kan forvente fra den i de kommende år og give et indblik i vores omfattende involvering her på Aarhus Universitet 16:20 Indlæg fra GomSpace om nanosatellitter Annette Høj Marquart, GomSpace Detaljer følger snarest
5 16:55 AUSAT: Aarhus Universitet opsender satellit(ter) Hans Kjeldsen, professor ved Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Udviklingen af satellitteknologi har i de seneste år gjort det muligt at bygge og opsende pålidelige og relativt billige småsatellitter med en fokuseret nyttelast, som kan være kommerciel eller med fokus på forskning. Udgifterne til at bygge, opsende og drive en småsatellit er nået ned på et niveau, hvor enkelte forskergrupper ved en forskningsinstitution kan bygge en satellit, som har fokus på netop den forskning, der drives det pågældende sted. Aarhus Universitet har i en årrække deltaget i udvikling af videnskabelige projekter omkring store videnskabelige rummissioner inden for rammerne af NASA, ESA og CNES. I dette foredrag vil jeg beskrive Aarhus Universitet planer om inden for en kort årrække at designer og opsender en forskningssatellitter. I foredraget vil jeg bl.a. fortælle om AUSAT-1- projektet, som forventes opsendt inden udgangen af Der er tale om et projekt hvor studerende vil bliver inddraget i at samle og teste satellitten og det bliver også studerende som vil bemande kontrolrummet i :30 Let traktement til hjemrejsen 18:00 Tak for i dag
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 9.30 Kaffe/te og rundstykker (foran Fysisk Auditorium, 3. etage) Fysisk Auditorium: 10.00 Velkomst v/ Hans Kjeldsen 10.10 Støv blandt gasskyer, stjerner
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans
Læs mereAUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
AUSAT Aarhus Universitets nano-satellit projekt Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Forskningsinfrastruktur Kepler (NASA) PLATO (ESA) Gaia (ESA) TESS (NASA) AUSAT Nordic Optical Telescope, ESO and LSST Stellar
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereSTJERNER OG STJERNEMODELLER
STJERNER OG STJERNEMODELLER JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD, PHD STUDERENDE SILKEBORG HØJSKOLE, AUGUST HVAD ER STJERNER? Kilde: https://dk.pinterest.com/unforgettable28/night-sky/ HVAD ER STJERNER? OG HVORFOR
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereAarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse. Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Rumforskning og rumteknologi på Aarhus Universitet Forskning Uddannelse Talentudvikling Vidensudveksling
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereDet er kun lidt over 20 PLANETER FORDAMPER I STJERNENS SKÆR
Når en planet er tilstrækkelig tæt på sin stjerne, kan dens atmosfære fordampe væk. Det har man teoretisk vist længe, men det er for nylig også bekræftet af observationer. Fænomenet kan have betydning
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mere1: Radialhastighedsmetoden I
1: Radialhastighedsmetoden I Vi har i kurset opstillet og benyttet følgende sammenhænge mellem parametre for planet og stjerne, i et system hvor en planet findes via radialhastighedsmetoden m M J vstjerne
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereNR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI
COROT-satellitten NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereDet var et afgørende DELPHINI-1. Aarhus Universitets første satellit
Delphini-1 (den lille kasse øverst i billedet) slippes fri fra Den Internationale Rumstation den 31. januar og sendes i kredsløb omkring Jorden. Foto: NASA og NanoRacks. Om forfatterne: Victoria Antoci
Læs mereBilag 2 - Programmer for gymnasielærerdage samt overblik over de elementer, der indgår.
samt overblik over de elementer, der indgår. Side 1/8 Bilag 2 - Programmer for gymnasielærerdage Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over elementer 1 2. Astronomidag 2 3. Biologilærerdag 3 4. Fysiklærerdag
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereKOI EN FORDAMPENDE PLANET
KOI-3794.01 EN FORDAMPENDE PLANET Anders Bo Justesen, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Astronomidag 2016 1 HVEM ER KOI-3794.01? Opdaget i 2012 Ikke en officielt bekræftet planet (Kepler
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mere1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT)
1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT) 1.1. Karakter, formål og kontekst Danske astronomer har gennem vore internationale medlemskaber af
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereFoto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...
Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715
Læs mereInstitut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen
Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere
Læs mereSeismiske undersøgelser af Solen og andre stjerner
Seismiske undersøgelser af Solen og andre stjerner Jørgen Christensen-Dalsgaard, Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Observation af stjernesvingninger kan give
Læs mereProgram for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D
Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Læs mereAvancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation
Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,
Læs mereKONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING
KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til
Læs mere10 milliarder planeter som Jorden
16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet SONG teamet: Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU Uffe Gråe Jørgensen, KU Per Kjærgaard Rasmussen, KU Frank Grundahl, AU Hans Kjeldsen,
Læs mereNye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder
ASTRONOMI EXOPLANETER Af Esben Schouboe STORT TEMA Nye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder MIKKEL JUUL JENSEN NASA ESA INGEN. Så mange planeter i andre solsystemer kendte forskerne for 25
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mereKunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.
Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig
Læs mereIntroduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver
Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereDecember / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mereHorsens Astronomiske Forening
Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereBilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth
Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereProgram for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold B
Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold B MANDAG DATALOGI/IT 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale G2 Vi følges herefter
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereShared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereEn stjernes fødsel, liv og død
En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 1 En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 Forfattere: Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus, Torben Arentoft,
Læs mereSyddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015
Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereHF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING
HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HIPHOP-DANSEWORKSHOP HF i Aarhus er noget ganske særligt! Sammensætningen
Læs mereRumforskning og rumfart
RUMFORSKNING OG RUMFART Arbejdsgruppen Implementation af ny karakterskala på NAT/AU JAN 24, 2007 [ 1 ] Rumforskning og rumfart Formål Ideen i kurset er at give deltagerne indsigt i en række centrale problemstillinger
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,
Læs mereObservationelle Værktøjer
Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:
Læs mereProgram for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C
Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C MANDAG FYSIK 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D1 9.00 9.30 Ankomst i Fysisk
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereDet infrarøde univers
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 09, 2017 Det infrarøde univers Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to
Læs mereInstitut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen
Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereProgram for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold B
Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold B MANDAG DATALOGI/IT 9.00 9.35 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale G2 Vi følges herefter
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015
Tiny Maerschalk Head of International Community v/erhverv Aarhus Flyttet til Danmark i August 1997 Uddannelse: Cand.ling.merc (Belgien) Socialrådgiver (Danmark) Erfaring: Event Coordinator ved International
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske
Læs mereSenest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale
Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering
Klasse: Mars F/K Skoleår: 16/17 Årsplanen er udformet med udgangspunkt i ClioOnlines årsplan for 7.klasse. Vi starter ud med en introduktion til faget, så eleverne kan få en fornemmelse for, hvordan vi
Læs mereInd i maven på røde kæmpestjerner
Ind i maven på røde kæmpestjerner Jørgen Christensen-Dalsgaard Stellar Astrophysics Centre, Aarhus University Stjernernes udvikling Central hydrogenforbrænding Skalkilde hydrogenforbrændning Skalkilde
Læs mere100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra.
Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.: 100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som intet kan slippe bort fra. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans
Læs merePortal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration
Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereNational supercomputing dag Muligheder og Udfordringer
National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereKemi-lærerdag. 5 April 2013
Kemi-lærerdag 5 April 2013 Program 9:45 Registrering 10:00 Velkomst. Frank Jensen, Institut for Kemi 10:15 Skyer i jordens atmosfære Merete Bilde, Professor, Institut for Kemi 11:00 Kaffe 11:30 På sporet
Læs mereHVAD SKER DER INDE I STJERNERNE?
14 1 HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE? Af JØRGEN CHRISTENSEN- DALSGAARD PROFESSOR, PH.D., INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET. MODTAGER AF CARLSBERG FONDETS FORSKNINGSPRIS 2013 INDEN FOR
Læs mereForfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus
Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mere