Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
|
|
- Filippa Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der har begrænset forsknings- og udviklingskapacitet en gruppe, der ofte omtales som SMV er (små og mellemstore virksomheder) eller MME er (mindre og mellemstore virksomheder) har KU formuleret en plan for øget videnssamarbejde via et tættere samarbejde med de Godkendte Teknologisk Service-institutter (GTS-institutter). Videnssamarbejde for vækst Virksomheder får en gennemsnitlig værditilvækst på ca. 6,6 mio. kr., når de samarbejder med et universitet og værditilvæksten øges med yderligere 20 %, hvis virksomheden samarbejder med både et GTS-institut og et universitet1. KU ønsker at bidrage til den vækstgevinst, der potentielt ligger i at opnå et effektivt og systematisk videnssamarbejde med de mindre virksomheder med begrænset F&U-kapacitet, via et styrket samarbejde med de ni GTS-institutter. GTS-institutterne har som et af sine hovedformål at sikre, at viden fra videninstitutioner omsættes til teknologiske servicetilbud til gavn for de danske virksomheder, og baserer sig på allerede opbyggede erfaringer og metoder til videnoverførsel. Øget samarbejde bør aktivt understøtte og inspirere forskningen og undervisningen, og samarbejde bør etableres, hvor både virksomhed og universitet har gavn af det. Et fokus på videnoverførsel til virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via styrket samarbejde med GTSinstitutterne vil for universitetet bl.a. betyde nye muligheder for kommercialisering af forskningsresultater og indtægtsdækket virksomhed og vil give mulighed for at igangsætte innovations- og udviklingsprojekter, der ellers kan være svære at identificere. Ligeledes vil det give muligheder for styrkede personlige relationer, som er vigtige i etableringen af nye forskningssamarbejdsprojekter. Yderligere er det forventningen, at et øget samarbejde vil give KU bedre muligheder for at søge eksterne forskningsmidler. En række bevillingsgivere, herunder Det Strategiske Forskningsråd og EU s rammeprogrammer, har et stærkt fokus på vidensamarbejde mellem universiteter og SMV/MME er. Med en plan, der kan styrke samarbejde med denne gruppe, står KU stærkere i konkurrencen om de eksterne forskningsmidler. Som gode eksempler på fordelene ved systematisk KU/GTS samarbejde kan nævnes Bioneer:FARMA og Laboratoriet for Planteinnovation. I begge tilfælde er der fysisk samlokalisering mellem universitetsforskere og forskere fra GTS-instituttet, hvilket udgør en stor del af succesen2. 1 DAMVAD særkørsel på data fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistik Se bilag 1 for casebeskrivelser. 1
2 Seks fokusområder KU har identificeret seks områder, der vil være i fokus for at indfri KU s ambition om et øget og mere effektivt samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet: 1. Dialog og synliggørelse af samarbejdspotentiale 2. Matchmaking via bedre brug af Innovationsagenterne 3. Praktik- og specialesamarbejde 4. Innovationskonsortier og videnkuponer 5. Infrastruktur med forskningsmæssig- og kommerciel anvendelse 6. Efter- og videreuddannelse 1. Dialog og synliggørelse af samarbejdspotentiale Universitetet skal arbejde for at identificere og synliggøre forskningstemaer og projekter med potentiale til at blive bragt i spil over for udvalgte virksomheder eller sektorer i samarbejde med GTS. I denne sammenhæng er det også vigtigt at kigge på, hvordan fysisk samlokalisering mellem KU og GTS på udvalgte forskningsområder kan give nogle bedre præmisser for samarbejde. Endvidere bør det være mere attraktivt for forskningsmiljøerne på KU at samarbejde med GTS-institutter og innovationsnetværk, og KU vil synliggøre perspektiverne i samarbejde. Det er vigtigt med klar identifikation og kommunikation af rolle- og arbejdsfordelingen mellem universitet og GTS, så der sikres synergi, og at alle parter i et samarbejde er bevidste om, hvad de kan bidrage med. Der skal endvidere sikres en løbende dialog mellem KU og GTS for at understøtte udvikling af nye samarbejdsområder. Det er vigtigt, at GTS-institutterne kan identificere, hvor de kan henvende sig for at drøfte konkrete samarbejder. - identificere områder, hvor fysisk samlokalisering potentielt kan understøtte en højere grad af samarbejde. - etablere et netværk af kontaktpunkter fra KU s institutter, der kan fungere som fintmasket matchmakingsystem. - facilitere årlige møder mellem KU og GTS samt at relevante fagområder ved KU mødes med repræsentanter for de enkelte GTS-institutter årligt eller efter behov. - synliggøre synergierne ved at samarbejde med både KU og GTS, bl.a. via kommunikation af cases. 2
3 2. Matchmaking via bedre brug af Innovationsagenterne I forhold til at få skabt interesse for samarbejde med KU, er der potentiale for at klæde GTS-nettets innovationsagenter bedre på til at kunne henvise til universiteterne. Innovationsagenterne har gode forudsætninger for at fungere som formidlere og brobyggere mellem KU og virksomheder med begrænset F&U kapacitet. KU vil indtage en proaktiv rolle for at synliggøre universitetets kompetencer over for innovationsagenterne så det sikres, at virksomhederne i de situationer, hvor det er relevant - henvises til relevant vidensinstitution, når de er i et forløb med en innovationsagent. Der er også gode perspektiver i at bruge innovationsagenter som formidlere i forhold til de studerendes kontakt med virksomheder, som via innovationsagentordningen kan blive gjort opmærksom på nogle af de fordele, der kan være i at indgå aftale om praktikophold eller projektsamarbejde med en KU-studerende. - facilitere informationsmøder med innovationsagenterne, hvor relevante forskningsområder og samarbejdsformer præsenteres og diskuteres. 3. Praktik- og specialesamarbejde GTS-institutterne er dagligt i kontakt med en række mindre virksomheder, der sjældent har overvejet, at der kan være store fordele at hente ved at indlede samarbejde med en studerende fra KU. Via et nyt samarbejde støttet af Region Hovedstaden vil KU invitere GTS ind som en af flere nøgler til at løfte ambitionen om mere kontakt mellem studerende og de mindre virksomheder. Der er potentiale for, at GTS-institutterne kan spille en faciliterende rolle i forhold til at matche KU s studerende med virksomheder i praktiksamarbejde eller projekt- og specialesamarbejde. Københavns Universitet kan sammen med GTS-institutterne arbejde for, at de mindre virksomheder i højere grad gør brug af de muligheder, der er på området og kender til KU s jobbank, der også indeholder projekt- og praktiksamarbejdsmuligheder. - udvikle praktik- og projekttdelen af jobbank.ku.dk. - arbejde med at etablere en casebank til brug for VIP er der måtte ønske at bruge cases fra de mindre virksomheder i undervisningen og/eller henvise deres studerende til mulige samarbejder med virksomheder, f.eks. for at skrive opgaver. - identificere brancher/klynger sammen med GTS hvor virksomhedskontakt har særlig relevans for KU s studerende og i samarbejde med GTS udvikle dialog- og branchemøder, med deltagelse af virksomheder og fakulteternes karrierevejledninger, forskere og studerende. 3
4 4. Innovationskonsortier og videnkuponer Innovationskonsortieordningen udgør et meget effektivt virkemiddel til at fremme samarbejde mellem videninstitutioner og erhvervsliv, med særlig vægt på at videreudvikle og omsætte forskningsresultater til konkrete teknologiplatforme og teknologiske serviceydelser til gavn for dansk erhvervsliv. Et øget fokus på brug af Erhvervs PhD-ordningen og samfinansierede ph.d.-stipendier kan være et skridt på vejen til større videndeling og vækst. Ph.d.-studerende kan tænkes ind som en vigtig relationsskabende samarbejdsform i konsortier med deltagelse af GTS-institutter og virksomheder. Videnkupon-ordningen, der giver virksomhederne mulighed for med rabat at købe viden eller indgå forskningssamarbejde med en videninstitution, har i praksis vist sig at fungere mindre godt som incitament til at etablere samarbejde med et universitet. Ordningen er bygget op omkring basis og udvidet videnkupon. Der er få udvidede videnkuponer, som et større forskningssamarbejde med et universitet typisk kræver for en mindre virksomhed, da ordningen ellers giver for meget administration i forhold til udbytte. Der er mulighed for at gå i dialog med Styrelsen for Forskning & Innovation for at få styrket ordninger som denne. Det er vigtigt, at der sker en udvikling i støtteordningerne under hensyntagen til de reelle barrierer for samarbejde, som KU og GTS sammen kan være med til at identificere. - udbrede kendskabet til etablerede innovationskonsortier med deltagelse af KU med henblik på at skabe interesse for disse i fagmiljøerne. - skabe opmærksomhed og interesse i innovationskonsortier og universitetsmiljøer om perspektiverne i Erhvervs PhD-ordningen og samfinansierede ph.d. er i samarbejde med GTS. - styrke dialogen med Styrelsen for Forskning & Innovation, herunder særligt Kontoret for Innovationspolitik, for at bidrage til, at støttemulighederne udvikles og tilpasses hensigtsmæssigt. 5. Infrastruktur med forskningsmæssig- og kommerciel anvendelse Fælles adgang til forskningsinfrastruktur er en central fordel ved universitets/gts samarbejde, idet det kan sikre en mere effektiv udnyttelse af apparatur. Universitetet ejer unikt og kostbart apparatur, som i nogle tilfælde henstår ubrugt i kortere eller længere perioder, og GTS har også rådighed over infrastruktur, som KU forskerne potentielt kan gøre brug af. I relation til universiteternes kommercialiseringsarbejde kunne der potentielt også etableres mere samarbejde i forhold til testfaciliteter. - identificere infrastruktur på KU, der kan markedsføres med henblik på både forskningsmæssig og kommerciel anvendelse. - gå i dialog med GTS-institutterne om samarbejde om infrastruktur med henblik på optimal udnyttelse af organisationernes faciliteter. - arbejde for, at der skabes gode og tydelige kommunikationskanaler, som gør det nemt at få overblik over muligheder og vilkår for brug af forskningsinfrastruktur ved KU. 4
5 6. Efter- og videreuddannelse Et vigtigt element i forhold til efter- og videreuddannelse er at få udbredt kendskabet til KU s efter- og videreuddannelsesaktiviteter til en kreds af virksomheder, der ikke normalt orienterer sig i universiteternes tilbud. KU vil over den kommende periode sætte større fokus på efter- og videreuddannelsestilbud over for en bred gruppe af virksomheder. Det kunne med fordel indgå som en del af de ydelser, GTS-institutterne tilbyder virksomhederne, at formidle kontakt til KU s tilbud om kortere eller længerevarende kompetenceløft til de miljøer, hvor efteruddannelse med universitært afsæt er relevant (typisk minimum bachelorniveau eller tilsvarende forudsætninger). Der kan endvidere etableres samarbejde med virksomheder om skræddersyede aktiviteter via GTS-institutterne (f.eks. konsortiemodeller). Endelig kan KU og GTS-institutterne principielt også i et mere formaliseret fællesskab ( strategisk alliance ) gå fælles om udvalgte tilbud, hvor de to institutioners kompetencer komplementerer hinanden. - drøfte med GTS-institutterne og evt. lokale og regionale væksthuse hvordan vi bedst formidler KU s efter- og videreuddannelsestilbud til de omtalte målgrupper. - drøfte med GTS-institutterne hvorvidt mindre virksomhedskonsortier kan etableres med henblik på design og afholdelse af særligt relevante skræddersyede forløb indenfor eller på tværs af brancher. - drøfte med GTS-institutterne, hvordan KU og GTS i fællesskab kan etablere tilbud af relevans for de mindre virksomheder. 5
6 Bilag 1 Gode eksempler på samarbejde mellem KU og GTS-intitutter Som gode eksempler på fordelene ved systematisk KU /GTS samarbejde kan nævnes Bioneer:FARMA og Laboratoriet for Planteinnovation. I begge tilfælde er der fysisk samlokalisering mellem universitetsforskere og forskere fra GTS-instituttet, hvilket udgør en stor del af succesen. Bioneer:FARMA KU har siden 2007 samarbejdet med GTS-instituttet Bioneer via centret Bioneer: FARMA. Bioneer:FARMA er geografisk placeret på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her arbejder Bioneers ansatte i tæt relation til forskere ved KU og med nem adgang til universitetets forskningsinfrastruktur. Bioneer:FARMA er dannet med det formål at kommercialisere de kompetencer inden for lægemiddeludvikling, som er til stede på FARMA, og tilbyde dem til små og mellemstore danske virksomheder. Det langsigtede formål er at assistere virksomheder bredt med lægemiddeludvikling. Med samarbejdet er den kommercielle omsætning for det farmaceutiske område steget og universitetet har skabt en øget virksomhedskontakt. Se mere på: Laboratoriet for Planteinnovation Plantelaboratoriet er blevet til på en bevilling fra RTI til GTS-instituttet AgroTech, der i samarbejde med KU etablerer plantelaboratoriet som en dynamisk og formaliseret platform for samarbejde. Det overordnede formål er at blive i stand til hurtigt og effektivt at spotte, hvordan den nyeste forskning skaber de bedste innovative produkter i dansk landbrug og gartneri. Rollefordelingen er, at KU leverer forskningsresultaterne, AgroTech leverer innovation og innovationsledelsen mens planteproducenterne leverer produkterne. Den klare rollefordeling og et samarbejde, der også er baseret på fysisk nærhed gør, at vejen fra forskning til produkt bliver kortere til fordel for innovation og økonomisk vækst. Se mere på: 6
AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs merehttp://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereVision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1
Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes
Læs mereDansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag
Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske
Læs mereForskningssamarbejde og innovation i finans og IT
Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereDCE ERHVERVSSAMARBEJDE
DCE ERHVERVSSAMARBEJDE INDHOLD Formål med erhvervssamarbejde Typer af erhvervssamarbejde Udfordringer Initiativer i DCE FORMÅL MED ERHVERVSSAMARBEJDE Universitetet: Eksternt krav om videnoverførsel til
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereSamarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil
Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs
Læs mereMEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder
MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan
Læs merestrategi for samarbejde
københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mereStærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: 10-14203 Dato: 25. maj 2011 Udarbejdet af: Bo Mikkelsen E-mail: Bo.B.Mikkelsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631337
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mereIntroduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011
Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet
Læs mereNY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE
PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation
Læs merestrategi for samarbejde
københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Indhold Målgrupper for samarbejde...
Læs mereAAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering
AAU Matchmaking Matchmaking Konference 13-14 sep. 2012 Certificering Certificering Hvad er det for en fisk? Når du bliver certificeret matchmaker eller hvis du blot genopfrisker gammel viden så er det
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereHvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs mereUdkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014
Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereInnovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold
Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab
Læs mereKriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)
19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,
Læs mereInnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699
InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere
Læs mereOverordnede formål med innovationsnetværk:
De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereRetningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder
Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner
Læs mereDansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk
Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler
Læs mere- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS
- GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS Dagens Program 13:00 13:10 Velkomst og introduktion ved Gunhild Sander Garsdal 13:10 13:30 Muligheder i Horizon2020 inden for sundhed og velfærd v/ Kim Kryger,
Læs mereDTU s innovationspolitik
DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs merePlatform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne
29. APRIL 2008 Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne 1. Sammenfatning Dette oplæg er udarbejdet som opfølgning på Rundbordssamtale 2007 mellem Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereINNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora
INNOVATIONDANMARK Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora Rådet for Teknologi og Innovation < Strategisk samarbejdsaftale
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6
Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale
Læs mereInnovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder
Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mereSamlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.
Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle
Læs mereAFTALE OM DANMARKS INNOVATIONSFOND - Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregåe Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 107
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereVækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status
Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereSundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst
Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør
Læs mereDeIC status Oktober 2015
DeIC status Oktober 2015 Steen Pedersen Oversigt DeIC fra starten DeICs strategi og mål De seks strategiske mål DeICs organisering som et netværk DeICs internationale relationer Géant project, Dante og
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer.
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs merePOINT OF CARE / TEMADAG
POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereHøringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS
Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereMod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer
Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,
Læs mereCopenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl
Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereForskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade
Læs mereE R H V E RV S S A M A R B E J D E P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T ( A A U )
E R H V E RV S S A M A R B E J D E P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T ( A A U ) J A K O B S T O U S T R U P P R O D E K A N, A A U - T E C H UHR- M N T, UIO, 2 7. O K T O B E R, 2 0 1 7 AAU organisation
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereAnnoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde
Læs mereBilag om det forskningsfinansierende system 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende
Læs mereHandlingsplan Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik
Handlingsplan 2014 Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik Udgangspunkt for handlingsplanen Rebild Kommunes Byråd har i 2012 vedtaget Erhvervs- og turismepolitikken, der udstikker de overordnede rammer
Læs mereAarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne
Læs mereNy interaktion mellem jordbrug og forskning
Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereØresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network
Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network 1 Øresund Food en klynge? En geografisk afgrænset kritisk masse af sammenkædede industrier og institutioner fra leverandører til universiteter
Læs mereInnovation og iværksætteri
Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereEvaluering af Dansk Fundamental Metrologi. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation
Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Læs mere