Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Transkript

1 Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1

2 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde er lav i IT og finans! (Invitationen til dagens møde) Den finansielle sektor er med helt fremme, når det kommer til investeringer i forskning og udvikling. (Finansrådet, Kapitalnyt nr ) 2

3 Forskning, udvikling og innovation ,8 mia. kr. i finans og forsikring svarer til ca. 8 pct. af de samlede private udgifter ,3 mia. kr. i IT svarer til ca. 11 pct. af samlede private udgifter Innovation, ekskl. FoU Købt FoU Egen FoU Finans og forsikring hhv. IT udgør hhv. ca. 5 pct. og ca. 6 pct. af samlet privat beskæftigelse 10 0 Alle private erhverv Finans og forsikring Kilde:DST, erhvervslivets innovation 2008 tabel 20 IT 3

4 IT og finanssektorens deltagelse i forskningspuljer 112 deltagelser er fra virksomheder inden for IT og finanssektoren svarende til ca. 6 procent af alle de deltagende virksomheder. Til sammenligning har landbrug og fødevarevirksomheder 160 deltagelser svarende til 8 procent af alle de deltagende virksomheder virksomhedsdeltagelser indgår i Samspilsdatabasen (flere er gengangere) Pulje IT-virksomheder Finansvirksomheder EU's 6. (og 7.) rammeprogram ( ) 37 3 Fødevare Innovation ( Højteknologifonden ( ) 11 1 Innovationskonsortier ( ) 14 3 Regionale programmer (2008) 4 1 Strategisk forskningsråd ( ) 9 2 Brugerdreven Innovation ( ) 22 - EUDP (2008) 4 - ABT-fonden (2009) - - I alt Kilde: Samspilsdatabasen, DAMVAD. 4

5 Om DAMVAD s Samspilsdatabase DAMVAD har udarbejdet en database Samspilsdatabasen over virksomheders og offentlige institutioners deltagelse i ni større offentlige forsknings- og innovationspuljer dækkende primært perioden 2007 og Databasen giver mulighed for gennem en fuldstændig optælling at belyse omfanget og karakteren af samspil mellem virksomheder og videninstitutioner på en måde, der er mere dækkende end eksisterende statistikker over samspil mellem forskning og erhvervsliv. f.eks. CIS og Forskningsstatistikken (hos Danmarks Statistik). De ni offentlige forsknings- og innovationspuljer, som databasen omfatter, har en bevillingsramme på over 2,5 mia. kr. årligt. I Samspilsdatabasen indgår der virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og videninstitutioner fordelt på forsknings- og innovationsprojekter. Flere af aktørerne indgår i databasen flere gange.

6 Forskning og udvikling FoU er systematisk forsknings- og udviklingsarbejde iværksat for at finde nye anvendelsesmåder for denne viden udvikle ny viden og ideer FoU kan fx være grundforskning og anvendt forskning (ny viden) udviklingsarbejde, fx rettet mod udvikling af materialer, varer, tjenesteydelser, systemer og processer (baseret på eksisterende viden) DST, vejledning til forsknings- og innovationsstatistikken 2008 Baseret på OECD Frascati manual,

7 Innovation En innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. DST, vejledning til forsknings- og innovationsstatistikken

8 Forskningsmæssig drivkraft Udvikling af grundlæggende forståelse Ja Grundforskning (Bohr) Anvendelsesinspireret forskning (Pasteur) Nej Anvendelsesorienteret forskning (Edison) Anvendelses muligheder Nej Ja (Fordansket efter Stokes, D.E.: Pasteurs Quadrant, 1997) 8

9 Udgifter til FoU samt innovation i 2008 Finans og forsikring har med 42 pct. en meget høj andel af udgifter til innovation IT har med 68 pct. en høj andel af udgifter til egen forskning og udvikling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Innovation ekskl. FoU Købt FoU Egen FoU Kilde:DST, erhvervslivets innovation 2008 tabel 20 9

10 Brancheandel af privat forskning, udvikling og innovation 2008 % Finans og forsikring IT Egen FoU 6 12 Købt FoU 6 6 Innovation I alt 8 10 Kilde:DST, erhvervslivets innovation 2008 tabel 20 10

11 Fordeling af driftsudg. til egen FoU 2007 Finans og forsikring afholder kun udgifter til udvikling IT afholder 90 pct. af udgifterne til udvikling Kilde:DST, erhvervslivets forskning og udvikling 2007 tabel 9 11

12 Grunde til manglende forskningssamarbejde De økonomiske vilkår tilsiger fokus på effektivisering og styring I forvejen mange samarbejdsrelationer Mange små enheder Manglende viden om muligheder Manglende kontakt til forskningsmiljøer Arbejdsformen er uvant og tidshorisonten lang Manglende tværfaglighed i tilgang (behov for brobyggere / matchmaking) 12

13 FoU øger væksten Grunde til at deltage i forskningssamarbejde Midlerne til offentlig FoU er stigende (vækst med 4,8 mia. kr. eller 35 pct. fra 2004 til 2009) Kompleksiteten i kraven til finansielle virksomheder er stigende Vi ved stadig meget mindre om innovation i servicesektoren end i industrien Nye tendenser i innovationsarbejdet stiller krav om involvering af kunder og medarbejdere 13

14 Brobyggere ITvirksomhed Videninstitutioner Finans virksomhed Fælles mødesteder hybrid space Professor, entreprenør Netværk og dialog Fælles projekter Eksempel: Innovations I - netværk Finans IT Fælles projekter Erhvervs post doc? Phd og erhvervs phd Evt. erhvervs phd med andre forløb? Løbende uddannelse og fælles projekter (specialer mv.) Eksempel: Erhvervs phd alumni Job flow Viden flow

15 Konklusioner Finans og IT afsætter store ressourcer i forretningsudvikling og innovation, men hovedvægten på udnyttelse af eksisterende viden. Det udgør et oplagt potentiale til udvidet forskningssamarbejde (mange vigtige emner indenfor risiko, rapportering, processtyring, innovation og design) Miljøer for samarbejde mellem forskere og virksomheder kan styrke både innovation og forskning En oplagt mulighed er f.eks. etablering af innovationsnetværk for finansit Anvendelse af erhvervs phd ordningen er mulig for både små og store og for samarbejdende parter Styrket indsats fra GTS institutter på serviceområdet 15

16 Kilder Vækst gennem videndeling, okt Forskning og Udvikling, Innovation,