HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

Transkript

1 HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne har generelt bidraget til mere solid viden om de forskellige erhvervs- og innovationsfremmeordningers virkemåde og effekt. Samlet tegner analyserne et billede af et erhvervs- og innovationsfremmesystem med et stort antal brugere og en vifte af ydelser, hvoraf de fleste skaber positive effekter i virksomhederne og leverer et positivt samfundsøkonomisk afkast. Men spørgsmålet er, om det stærke fokus på evaluering af enkeltinitiativer betyder, at vi overser vigtige potentialer og muligheder for at øge effekten af den samlede innovations- og erhvervsfremmeindsats. Dette inspirationsoplæg er udarbejdet i samarbejde med partner Jens Bjerg, IRIS Group. Oplægget er omdelt til deltagerne på REG LABs Årskonference 8. maj 2014 og efterfølgende justeret. FRA ENKELTSTÅENDE ORDNINGER TIL ET SAMMENHÆNGENDE INNOVATIONS- OG ERHVERVSFREMMESYSTEM Et effektivt innovations- og erhvervsfremmesystem er mere end summen af de enkelte ordninger og tilbud. Det handler også om det, som binder ordningerne sammen og gør, at brugerne oplever at trække på et sammenhængende system af tilbud og ressourcer. Det gælder blandt andet: Kulturen for samarbejde, videndeling og gensidig henvisning mellem forskellige aktører i systemet Fælles værktøjer: Brugen af fælles dialogværktøjer, analyseredskaber og fælles tilgange til at dele viden om brugerne af systemet mv. Kompetencer: Bredden og kvaliteten af de kompetencer systemet råder over og evnen til effektivt at sætte kompetencerne i spil i forhold til virksomhedernes udfordringer og behov Fælles mål: Sammenhængende mål og succeskriterier for de enkelte ordninger og for systemet som helhed 1

2 HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Effektiv erhvervs- og innovationsfremme er ydelser, der hjælper virksomhederne til at overkomme kritiske barrierer, som udgør en bremse for udvikling og vækst. Virkemidlerne kan variere, men handler ofte om at sikre effektiv adgang til sparring, ny viden, rådgivning, netværk til relevante samarbejdspartnere og adgang til kompetencer og kapital, som er afgørende for, at flere virksomheder kan overvinde kritiske vækstudfordringer. Figur 1. Kritiske udfordringer i SMV ernes opstart, udvikling og ekspansion God erhvervs- og innovationsfremme set fra et virksomheds perspektiv handler grundlæggende om: Overskuelighed og nem adgang til relevante innovations- og erhvervsfremmetilbud Systemets evne til at udfordre virksomhederne på deres behov og til at anvise de mest relevante tilbud At systemet kan levere fleksible, behovsdrevne ydelser og løsninger, der tager afsæt i virksomhedernes særlige udfordringer, behov og ambitioner mv. At der er sammenhæng og kontinuitet i indsatsen i forhold til den enkelte virksomhed BRUGERE AF ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMMESYSTEMET En netop gennemført kortlægningsanalyse viser, at mere end virksomheder har benyttet regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i løbet af de senere år. Heraf har godt virksomheder benyttet flere forskellige tilbud. Det vidner om en betydelig efterspørgsel efter erhvervs- og innovationsfremmeydelser fra erhvervslivets side. 2

3 Tallene understreger også relevansen af spørgsmål som fx: Oplever brugerne et sammenhængende system, der tager afsæt i virksomhedens behov og guider virksomhederne mod de ordninger og tilbud, der skaber størst værdi? Er de mange fleregangsbrugere udtryk for sammenhængende og koordinerede forløb, eller er det primært et resultat af, at nogle virksomheder er mere opsøgende end andre? På dette område tegner de senere års evalueringer et blandet billede. Der er betydelige forskelle i virksomhedernes brug af innovations- og erhvervsfremmesystemet - både hvad angår karakteren og udbyttet af de enkelte forløb. Overordnet kan målgruppen for erhvervs- og innovationsfremme inddeles i fire kategorier jf. figur 2. Figur 2: Målgruppens brug af erhvervsfremmesystemet i dag I den ene ende findes ikke-brugerne, som ikke orienterer sig mod erhvervs- og innovationsfremme til trods for, at der er tilbud og ydelser, som kunne være relevante. Ved siden af dem findes en gruppe af mere tilfældige brugere. Det er typisk brugere, der giver udtryk for, at systemet er uoverskueligt og deres brug af erhvervs- og innovationsfremme i betydelig grad er styret af tilfældigheder. I den anden ende af skalaen findes virksomheder med en mere strategisk brug af innovationsog erhvervsfremmesystemets tilbud. Det er enten brugere, som selv er opsøgende eller brugere, som har en fast kontakt i systemet, som hjælper med at anvise relevante tilbud, der matcher virksomhedens behov. Typisk er det blandt de to sidstnævnte brugergrupper, at udbyttet er størst. 3

4 Øget effekt af den samlede erhvervs- og innovationsfremmeindsats handler i høj grad om at indrette systemet, så gruppen af ikke-brugere og mere tilfældige brugere reduceres, mens gruppen af opsøgende virksomheder og virksomheder, der indgår i længerevarende forløb, øges. Nedenstående oversigt skitserer en række centrale indsatsområder i forhold til at skabe større sammenhæng og øget effekt af innovations- og erhvervsfremmeindsatsen. Centrale spørgsmål: Målgruppen Benytter de centrale dele af målgruppen innovations- og erhvervsfremmeydelser i dag? Hvad kendetegner indsatsen i dag? Tilfældig kontakt > < Målrettet rekruttering og markedsføring Evne til at udfordre Systemets evne til at udfordre virksomhederne på deres udfordringer, barrierer og behov? Traditionelt kundeforhold > < Kritisk sparring og selektion Henvisninger og overgange Er snitflader og overgange mellem ordninger og operatører effektiv, smidig og velfungerende? Brugertilpassede ydelser Er systemet rustet til at levere ydelser og løsninger der matcher brugernes udgangspunkt og ambitionsniveau? Konkurrence om at fastholde markedsandele Standardiserede tilbud og ydelser > < Mål om at maksimere effekt > < Brugertilpassede tilbud og ydelser FÆLLES STANDARDER FOR GOD ERHVERVSFREMME? Kan sammenhæng og effekt i innovations- og erhvervsfremmeindsatsen styrkes gennem fælles minimumsstandarder inden for de områder, der er centrale for sammenhængen i systemet: Ensartet adgang til innovations- og erhvervsfremme Fælles værktøjer og redskaber Fælles kompetenceudvikling Harmonisering af mål og incitamenter Hvad er i givet fald relevante niveauer for fælles standarder? Hvilke krav stiller det til de forskellige aktører i innovations- og erhvervsfremmesystemet? 4

5 ADGANG TIL INNOVATION OG ERHVERVSFREMME Det er vigtigt, at alle virksomheder i målgruppen har nem adgang til information om det samlede erhvervs- og innovationsfremmesystem. Fælles minimumstandarder i forhold til opsøgende og formidlende arbejde kan sikre, at flere virksomheder med stort udviklingspotentiale og -behov får gavn af systemets tilbud og ydelser. Fælles standarder kan bl.a. handle om: Ensartede koncepter for kommunikation omkring det samlede udbud af innovations- og erhvervsfremme på hjemmesider blandt erhvervs- og innovationsfremme aktører (lokale, regionale og nationale) Fælles minimumsstandarder for den opsøgende aktivitet i forhold til forskellige målgrupper/erhverv/ typer af virksomheder. VÆRKTØJER OG REDSKABER Et vigtigt element i at fremstå som et mere sammenhængende og professionelt system handler om at benytte ensartede værktøjer, tilgange og redskaber. Der kan især være behov for at udvikle fælles standarder på følgende områder: Fælles dialog- og diagnoseredskaber Fælles formater for udviklings- og handlingsplaner Fælles system til videndeling om brugerne (fælles CRM) FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING Fælles kompetenceudvikling er et vigtigt redskab til at opbygge et stærkere og mere sammenhængende erhvervs- og innovationsfremmesystem. Fælles standarder for kompetenceudvikling kan både handle om: Fælles kompetenceudviklingstilbud fx forpligtelse til at alle aktører gennemfører en grunduddannelse med fokus på en generel indføring i erhvervs- og innovationsfremmesystemets forskellige aktører, ydelser og virkemidler. Fælles retningslinjer for at afsætte ressourcer til efter- og videreuddannelse af medarbejderne på tværs af erhvervs- og innovationsfremmeoperatører. Styrket samarbejde om mere målrettet, specialiseret kompetenceudvikling. 5

6 HARMONISERING AF MÅL OG INCITAMENTER Det overordnede formål med innovations- og erhvervsfremmeindsatsen er at stimulere til øget vækst og jobskabelse blandt iværksættere og etablerede virksomheder. Det er centralt, for sammenhængen i systemet, at der: 1) Udvikles fælles mål og incitamenter for erhvervs- og innovationsfremmeindsatsen, som stimulerer til gensidig henvisning og videndeling mellem aktører i systemet. 2) Udvikles fælles metoder til effektmåling på tværs af erhvervs- og innovationsfremmesystemets aktører og ydelser. AFRUNDING Dette oplæg er et forsøg på at skitsere nogle af de centrale udfordringer og muligheder. Disse godt 5 sider er næppe fyldestgørende, men vi håber, at det tjener som retningsviser og inspiration. Præsentationer og film med hovedpointer fra Årskonferencen er tilgængelige for REG LABs medlemmer på 6