-et spørgsmål om fedt

Transkript

1 Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges til at udvikle bedre fødevarer og nye lægemidler. Jamen, det er jo interessant! En historie om forskning og formidling og om, hvorfor en fysiker laver sushi og spiser tang. 20 Systembiologisk design af nye cellefabrikker

2 En bekendelse: Nysgerrigheden og fortællingen som drivkraft Hvorfor vælger man at blive forsker? Spørgsmålet er svært at svare på, men sikkert er det, at valget har noget at gøre med nysgerrighed og lyst til at lege. Forskning og videnskab er jo fine navne for fortsættelsen af barnets leg ind i voksenlivet. Jeg har altid været fascineret af at undersøge mine omgivelser og stille nysgerrige spørgsmål til, hvorfor tingene ser ud, som de gør, og hvordan og hvorfor de fungerer. Nysgerrigheden er den centrale drivkraft i mit liv som forsker. Men der er også en anden drivkraft, som er lige så vigtig, men hvis betydning og styrke jeg først er blevet klar over senere i min karriere. Det er ønsket om at fortælle andre, hvad man laver og måske har fundet ud af, og hvad det eventuelt kan bruges til. Alle forskere kommunikerer deres tanker og resultater til deres omverden. Normalt sker det mest gennem videnskabelige artikler, bidrag på faglige konferencer og ved undervisning af studerende. Den faglige formidling er næsten lige så vigtig som videnskaben selv og har afgørende betydning for den globalisering af viden, som altid har kendetegnet naturvidenskaben. Processen er dog noget indforstået og for det meste henvendt til en snæver kreds af indviede. Formen er ofte kedelig og uinspirerende, og det er velkendt, at langt det meste af den videnskabelige litteratur har meget lille effekt i dagligdagen og kun bliver læst af få. Heldigvis er der en stigende interesse for formidling af forskning til en bredere kreds af befolkningen, og med Universitetsloven af 2003 blev forskningskommunikation ligefrem en af universiteternes hovedopgaver. Jeg og mange af mine kolleger har gennem årtier lagt et stort arbejde i at formidle forskningen bredt; ikke mindst til unge. Hvorfor formidler vi, bliver der ofte spurgt? Svaret falder prompte: Vi formidler, fordi vi ikke kan lade være! Forskningsformidlingen bliver en del af den store fortælling, som videnskab jo er. Det interessante er, at formidling kan virke tilbage på forskeren, som får spejlet sin specialiserede forskning i generalistens selvreflekterende optik. Samtidig er responsen ofte præcis, afslørende og til tider opmuntrende. Folks reaktioner kan for forskeren føre til en slags gennemlysning, som efter en vellykket formidling giver inspiration til det videre arbejde. Forskerliv - liv i forskningen 21

3 Hvad forsker du i, og hvad kan det bruges til? Som forsker bliver man tit konfronteret med netop disse to spørgsmål. Jeg kunne så svare, at jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener i naturen, og at jeg hertil bruger statistisk fysik og computersimuleringsmetoder. Min forskning er af meget generel og grundlæggende karakter, og den giver indsigt i fundamentale egenskaber ved systemer, som består af mange atomer og molekyler. Måske kan resultaterne ad åre bruges til at fremstille nye materialer. Her stopper samtalen som regel. Jeg kunne også have svaret, at jeg forsker i fedtstoffer og deres betydning for cellernes funktion. Resultaterne kan bruges til at forbedre fødevarer eller udvikle nye lægemidler til behandling af kræftsygdomme. Nu er der straks mere opmærksomhed, og udsagnet bliver højst sandsynligt mødt af spørgsmål om ernæring og sundhed. Der er etableret en interesse, som skabes af kontakten til dagligdagens problemer. Men kontakten kan være problematisk, fordi jeg jo hverken er læge eller ernæringsekspert, men fysiker. På det punkt bliver det så vigtigt at gøre klart, hvad det er, jeg rent faktisk ved noget om, og finde en balance i formidlingen af dyb og mere overfladisk viden, så den vakte interesse ikke falder til jorden. Det er min erfaring, at hvis man griber fast i tilhørerens første og umiddelbare interesse, kan man meget hurtigt gå videre til at tale om ret indviklede forhold, især hvis det er klart, at man både brænder for sit fag og har interesse for og viden om et bredere område uden for éns speciale. Jeg har selv haft den fornøjelse at arbejde på grænserne mellem de traditionelle natur videnskabelige fag som fysik, kemi og biologi samt med deres anvendelser indenfor ingeniørfag og medicin. Ofte er randområderne jo der, hvor der sker videnskabelige nybrud og gennembrud, og hvor indsigt hentet indenfor et felt kan få afgørende betydning inden for et andet område. Det er en stor udfordring at arbejde tværfagligt eller multidisciplinært; man må have indsigt på tværs og respekt for de forskellige fags traditioner, tankesæt og metoder. Det vil med garanti føre til kritik fra kolleger med et traditionelt fagsyn, og tværfaglighed gør det ikke nemmere at skaffe penge til forskningen. Årslegatet var for mig af helt afgørende betydning i en længere periode, hvor det var meget vanskeligt at skaffe ressourcer fra traditionelt tænkende forskningsråd og fonde. Legatet var samtidig en vigtig del af grundlaget for at skabe nogle af de forskningsresultater, som gjorde det muligt at etablere et 10-årigt forskningscenter MEMPHYS Center for Biomembranfysik med støtte af Danmarks Grundforsk- 22 Liv - et spørgsmål om fedt

4 Genomet den totale arvemasse er i dag kortlagt for et stort antal mikroorganismer, planter og dyr; fx mus, rotte, chimpanse og menneske. Grafik: Jens Raadal ningsfond i perioden samt indgå som partner i BioNET Dansk Center for Biofysik, som er et VKR Center of Excellence støttet af VILLUM KANN RASMUS- SEN FONDEN i perioden Fysikken ind i biologien Det 20. århundredes anden halvdel var videnskabeligt set stærkt præget af molekylærbiologiens store landvindinger. DNA ets gåde blev løst, og grundlaget blev lagt for at udnytte biologiens molekylære basis inden for moderne medicin og bioteknologi. Fokus var på gener og de produkter, som generne koder for, nemlig proteinerne. Ved årtusindeskiftet nåede forskningen et højdepunkt gennem kortlægningen af fuldstændige genomer, dvs. den totale arvemasse, for organismer som orm, mus og menneske. Forventningerne var enorme, og der blev givet mange løfter om hurtige veje til ny medicin og helbredelse af vanskelige sygdomme. Nu står vi så i den postgenome tidsalder og opdager, at der er lang vej igen, før vi kan opfylde forventningerne. Sagen er nemlig, at genomet ikke indeholder den fuldstændige information om levende liv, men alene opskriften på de byggesten og arbejdsheste, som livsprocesserne kan benytte sig af. Der skal mere til! Det er nødvendigt at inddrage fysikkens og kemiens love, der udspænder det rum, som biologi og biologisk evolution nødvendigvis må udspille sig indenfor. Forskerliv - liv i forskningen 23

5 Artiklens forfatter i laboratoriet. Eksperimenter og teori baner tilsammen vej for at opnå en forståelse af komplekse biologiske systemer på basis af fundamentale fysiske principper Set med de briller bliver livet straks meget mere komplekst. For nu omfatter problemstillingen også selvorganisering og kollektive fænomener i systemer, som består af mange forskellige molekyler, hvis opførsel afhænger af molekylernes fysiske vekselvirkninger og de strømme af energi og materie, som flyder gennem systemet. Selvorganiseringen spænder over meget andet end gener og proteiner, og dette gælder ikke mindst for fedtstofferne. Jeg har siden begyndelsen af 1980 erne interesseret mig for fedtstoffers betydning for biologisk funktion. Skønt fedtstoffer sammen med proteiner, kulhydrater og nukleinsyrer - DNA og RNA - udgør de fire grundlæggende byggesten i alt levende, har de ikke haft nogen stor forskningsmæssig bevågenhed i det 20. århundrede. Fedtstoffer blev betragtet som kedelige byggeklodser og energidepoter i cellerne, og de har ikke den veldefinerede molekylære struktur, som var det centrale fokus i molekylærbiologernes studier af DNA og proteiner. Tilmed er fedtstoffer vanskelige at studere, fordi deres egenskaber netop er præget af elementer af uorden og kaos sammenlignet med proteinernes veldefinerede molekylære orden. 24 Liv - et spørgsmål om fedt

6 Fedtstoffer og specielt de lipider, som alle cellemembraner er opbygget af, var derfor ikke noget fashionabelt forskningsområde. Det billede er nu ved at vende, for det er blevet åbenbart, at lipider spiller en meget vigtig rolle for cellernes funktion. Jeg har altid været fascineret af lipider og de helt specielle fysiske egenskaber, som de giver cellevæggene. Det stod tidligt klart for mig, at hvis man skulle forstå lipidernes betydning for biologisk funktion, var det nødvendigt at bruge redskaber fra fysikkens og den fysiske kemis fagområder. Imidlertid var de fleste fysikeres holdning til biofysik, og ikke mindst til lipidernes biofysik, næsten helt op til i dag temmelig afvisende. Det er ikke rigtig fysik, mente man. Da lipider af biologerne heller ikke blev opfattet som rigtig biologi eller molekylærbiologi, er det indlysende, at det kunne blive besværligt at opbygge en forskningsaktivitet inden for lipid- og membranbiofysik. I det hele taget var det fra 1980erne og næsten helt frem til i dag vanskeligt at skaffe ressourcer fra universiteter og de statslige forskningsråd til at arbejde inden for biologisk inspireret fysik. I mit eget tilfælde var finansiel støtte fra fremsynede private fonde derfor af helt afgørende betydning for mit arbejde i en kritisk fase i 1990erne; det gælder både Årslegatet og støtte fra den svenske Hasselblad Stiftelse. På internationalt plan er biofysik kommet i fokus i de sidste år, og forskningsmiljøerne i Danmark er også ved at komme med på vognen. Selv de mest konservative danske fysikinstitutter er i de senere år blevet klar over, at en del af fysikkens fremtid ligger indenfor biologien. Biologien åbner for en velkommen fornyelse af fysikken, ligesom fysikken har en vigtig rolle at spille for at gøre biologien til en kvantitativ videnskab. Lipidernes og cellemembranernes fysik En helt afgørende beslutning for min forskningsgruppes udvikling blev taget i 1990, hvor gruppens indtil da rent teoretiske forskning blev suppleret med et eksperimentelt laboratorium. I årenes løb er dette laboratorium vokset til at være landets bedst udstyrede og mest moderne biofysiklaboratorium. Laboratoriet er nu daglig arbejdsplads for små tredive forskere og forskerstuderende. Det særegne ved gruppens forskning er, at den udføres som et tæt samarbejde mellem eksperimentalister og teoretikere, samt at forskningen rækker langt ind i de bioteknologiske og biomedicinske fagområder. Hvor arbejdet tidligere var bits i en computer eller formler på et stykke papir, kan det nu forekomme, at der på laboratoriebænken ligger et griseøre gjort klar til biofysiske undersøgelser af hudens struktur og barrierefunktion. Den vigtigste drivkraft i forskningen er dog stadig den samme: En nysgerrighed efter at beskrive og forstå komplekse biologiske systemers struktur og funktion på basis af fundamentale fysiske principper. Lad os se på et par eksempler, som viser behovet for Forskerliv - liv i forskningen 25

7 Skematisk billede af cellemembran. Kernen af membranen er et dobbeltlag af amfifile lipidmolekyler. Lipidernes vandelskende dele vender udad mod de vandige miljøer inden i og uden for cellen, mens molekylernes fedtelskende dele samles i membranens indre. I cellemembranen er der indlejret proteiner, som er ansvarlige for cellens mange funktioner. det lange seje træk i forskningen og grundforskningens nødvendighed for fremtidens teknologi. Det ene eksempel omhandler kolesterols betydning for membraners funktion. Det andet eksempel viser, hvorledes en dyb indsigt i lipidmembraners fysik og kemi kan danne grundlag for udviklingen af et helt nyt princip for målrettet aflevering af lægemidler indenfor cancerterapi. Jo mere vi er sammen: steroler i membraner Lipidmolekyler er amfifile, hvilket betyder, at de i vand spontant organiserer sig i aggregater med mange molekyler, for eksempel i form af det dobbeltlag, som er kernen i alle cellemembraner. Membranen opstår derfor som en kollektiv egenskab ved en samling af mange lipider og vandmolekyler. Membranens struktur, dynamik og dermed biologiske funktion bliver hermed i vid udstrækning kontrolleret af fysikken i aggregatet. Det gælder for eksempel transport over membranen, enzymers aktivitet, signalering mellem membraner samt membranens vekselvirkning med stoffer udefra, for eksempel lægemidler. I virkeligheden er cellemembraner endnu mere komplekse, og den fysiske beskrivelse må også tage højde for de proteiner og kulhydrater, som sidder indlejret i membranerne. En central aktør i alle højere organismers cellemembraner er en klasse af særlige lipider, sterolerne; cholesterol i dyr, ergosterol i svampe, phytosteroler i planter, og 26 Liv - et spørgsmål om fedt

8 desmosterol og fucosterol i alger. Ethvert af biologiens store kongeriger synes således at betjene sig af sin foretrukne sterol. Det har været et centralt problem indenfor cellebiologien at forstå, hvad disse steroler rent konkret gør ved de membraner, hvori de sidder indlejret. Det er ikke noget uvæsentligt problem, hvilket understreges af, at der typisk er procent sterol i enhver cellemembran. I slutningen af 1980erne foreslog vi en løsning på problemet ved udvikle en teori, som beskriver, hvilke specielle fysiske egenskaber kolesterol giver til membraner. Løsningen, som er baseret på ren fysik og fysisk kemi, postulerede en ny fase, som vi kaldte den flydende-ordnede fase, og som giver membraner nogle helt særlige og meget favorable egenskaber med hensyn til permeabilitet og mekanisk styrke. I det følgende årti videreudviklede vi teorien og igangsatte et omfattende eksperimentelt program, som hurtigt blev fulgt op af grupper verden over. I dag er liquid-ordered et standardudtryk i den faglige litteratur spændende fra fysik, kemi, biofysik, biokemi, molekylærbiologi og cellebiologi og helt ind i biomedicin, fysiologi, neurologi, farmakologi og psykiatri. Hvis man søger på Google, er der nu over hjemmesider, som omtaler dette udtryk. At denne grundvidenskabelige indsats har fået vind i sejlene, skyldes ikke mindst en parallel udvikling, hvor vi og mange andre forskere blev opmærksomme på, at membraner - i modsætning til den konventionelle opfattelse - ikke er strukturløse væsker, men flydende-krystallinske faser, som er organiseret lateralt i membranens plan. Vi talte om lipiddomæner, som er områder i cellemembranen med specifikke funktioner, og som ligeledes opstår som en vigtig konsekvens af lipidernes kollektive opførsel. De vigtigste domæner er dem, som indeholder kolesterol og derfor er i den flydende-ordnede fase. Lipiddomæner bliver nu brugt i laboratorier verden over som forklaringsgrundlag for komplicerede, membranmedierede processer som signalering, receptorfunktion og vækstprocesser. Den udstrakte brug af begrebet viser, at det har haft den kraft, som skal til for at drive videnskaben videre. Historien her er et eksempel på, at lipider har bevæget sig fra at være et randområde i den moderne biologi til at blive et centralt forskningsfelt. For at gøre status over situationen besluttede jeg i 2001 at skrive en bog, som skulle give lipiderne deres rette plads i den videnskabelige fortælling. Midler fra Årslegatet satte mig i stand til at tage nogle måneders orlov fra min stilling og opholde mig en måneds tid på Institutionen San Cataldo ved Amalfibugten i det sydlige Italien. Her i en af de små og kolde celler i det tidligere nonnekloster tog bogen så meget form, at jeg kunne afslutte den og sende den til trykning i slutningen af Det tager lang tid at skrive en moderne monografi, og jeg vil mene, at det stort set er umuligt for en aktiv forsker at skrive en bog, uden at der tidsmæssigt skabes det frirum af sammenhængende tid, som er nødvendig for fordybelse. Skematisk billede af et kolesterolmolekyle. Grafik: Andrei Ryjkov Forskerliv - liv i forskningen 27

9 Mikroskopibilleder af store liposomer fremstillet af lipider og proteiner fra forskellige cellemembraner. Farverne skyldes fluorescerende molekyler, som fordeler sig forskelligt i de forskellige områder af liposomernes dobbeltlagsmembraner. Billedet er stillet til rådighed af Dr. Jorge Bernadino de la Serna, se også Nikon Small World 2007 og scienceinyoureyes.memphys.sdu.dk Årslegatet var derfor helt afgørende for, at bogen Life As a Matter of Fat blev en realitet. Efterfølgende har det vist sig, at bogen kom på det rette tidspunkt, og den bliver nu brugt som standardreference verden over. Det er især opmuntrende for mig at erfare, at ikke kun fysikere og kemikere anvender bogen, men at den åbenbart er skrevet på en måde, så biokemikere og cellebiologer også finder den nyttig. Lipider i kampen mod kræft: den magiske kugle Lipider er på vej til at finde en vigtig rolle i moderne kemoterapi, og måden, det sker på, er overraskende, fordi den bygger på fysik og fysisk kemi i mindst lige så høj grad som medicinalkemi. Ja faktisk kan man sige, at uden et langt grundvidenskabeligt træk med at forstå lipiders og enzymers fysiske kemi, ville denne udvikling nok ikke være tænkelig. 28 Liv - et spørgsmål om fedt

10 Det konventionelle paradigme i moderne sygdomsbehandling er baseret på kemi og forestillingen om, at de fleste sygdomme kan behandles med kemiske stoffer. Vores apoteker er jo basalt set et lager af kemisk fremstillede stoffer. Grundlaget for denne tilgang blev skabt af immunologiens og medicinalkemiens fader, den tyske kemiker og Nobelpristager Paul Ehrlich ( ). Ehrlich havde en vision om det perfekte lægemiddel som et kemisk stof, en slags magisk kugle, der selv kunne opsøge sygdommen og kun dræbe de syge celler eller indtrængende mikroorganismer og ikke skade kroppens egne raske celler. I dag ville man kalde dette princip for målrettet kemoterapi med minimerede bivirkninger. Endnu har ingen skabt Ehrlichs magiske kugle, men visionen har været en central drivkraft i udviklingen af lægemidler gennem de sidste hundrede år. Problemerne er indlysende. For det første skal man udvikle et aktivt lægemiddelstof, som har en specifik og effektiv virkning på de celler, man ønsker at helbrede eller uskadeliggøre; for det andet skal man skabe et fremføringssystem, som kan bringe lægemiddelstoffet intakt frem til de syge celler; for det tredie må stoffet ikke have for kraftige virkninger på de raske celler på vej mod målet; og for det fjerde må den magiske kugle ikke blive opdaget af immunforsvaret, så den bliver opfanget og nedbrudt på vej mod de syge celler. Det lyder som en håbløs opgave, og store internationale lægemiddelfirmaer med et milliardbudget i ryggen har da heller ikke fundet løsningen. Men muligvis er mine kolleger og jeg godt på vej. Og årsagen til, at vi måske kommer i mål, er, at vores forskning er baseret på grundvidenskab, og at vi stædigt gennem årtier har været drevet af ambitionen om at forstå den fundamentale fysik og fysiske kemi af lipider og enzymer. Vel at mærke uden at have været strategisk målrettet mod lægemiddeludvikling og uden at have været tynget af fordomme om, hvad der kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre. Nøglen til vore magiske kugler er igen lipidernes kollektive opførsel. I vand danner lipidmolekyler små lukkede kapsler, som kaldes liposomer. Dette har været kendt siden 1960erne, hvor den engelske blodforsker Alec Bangham opdagede liposomet. Et liposom synes at være ideelt som fremføringssystem, fordi det kan indkapsle lægemiddelstoffer, som derved holdes væk fra kroppens raske celler. Problemet er imidlertid, at liposomer lynhurtigt vil blive genkendt af kroppens medfødte immunforsvar og derpå nedbrudt. Lægemiddelstoffet vil så slippe ud, hvor det ikke skal frigives. Dette problem blev løst i begyndelsen af 1990erne af nogle forskere, som kendte nok til polymerers fysiske kemi til at vide, at når man dækkede liposomets overflade med en særlig polymer, kunne man gøre det usynligt for kroppens radarsystem, immunforsvaret. Disse liposomer blev kaldt stealth-liposomer, fordi de har egenskaber, som ligner det berømte jagerfly af samme navn. Stealth-liposomer kan cirkulere i blodba- Et liposom, som indkapsler et lægemiddelstof. Polymerkæderne yderst medvirker til at skjule liposomet for immunforsvaret, mens det cirkulerer i blodbanen Forskerliv - liv i forskningen 29

11 Målrettet kræftmedicin med en minimum af bivirkninger. Selve lægemidlet er en cellegift, der slår celler ihjel; indpakningen i liposomer medfører, at medicinen selektivt rammer kræftceller. I blodbanen er liposomerne beskyttet mod nedbrydning, hvorved medicinen ikke frigives til raskt væv. Men kræftceller udsender store mængder af et enzym, som nedbryder liposomet. Derved frigives lægemidlet, som suges ind i de porøse svulster. Grafik: Jens Raadal nen uden at lække det indkapslede lægemiddelstof, og bivirkningerne er dermed formindsket. Desværre blev lægemidlets virkningsgrad også reduceret, fordi det viste sig, at liposomerne nu var blevet så stabile, at de ikke frigiver nok lægemiddelstof på det syge sted. Det er her en basal forståelse af fysikken og den fysiske kemi af liposomer og enzymer kommer ind i billedet. Uden at have lægemiddeludvikling og sygdomsbekæmpelse i tankerne havde min gruppe siden begyndelsen af 1980erne arbejdet med at forstå grundlæggende egenskaber ved lipidmembraner. Samtidig havde vi i løbet af 1990erne igangsat en række forskningsprojekter, som havde til hensigt til at klarlægge de grundlæggende mekanismer, der styrer en særlig klasse af enzymer, de såkaldte phospholipaser, som er i stand til at nedbryde fedtstoffer. Den væsentlige del af denne forskning var underkastet den form for tilfældighed og uforudsigelighed, som er kendetegnet ved grundforskning, der alene er drevet af nysgerringhed. På et tidspunkt gik det op for os, at man måske kunne løse problemet med den manglede frigørelse af lægemiddelstof fra de alt for stabile stealth-liposomer simpelt hen ved at indrette dem, så de gøres specielt følsomme over for de phospholipaser, som findes i store mængder i kræftsvulster. Fordi vi havde forstand på de grundlæggende forhold, kunne vi nu pludselig se en mulighed for at designe en ny slags liposomer, som fik navnet LiPlasomer, og som målrettet kunne føre cancermedicin frem til effektiv udløsning via selektiv enzymatisk nedbrydning i kræftsvulsterne. Dermed var der skabt forhåbning om en meget effektiv behandling og færre bivirkninger. Fra dette punkt tager udviklingen en ny vending. Vi stiftede nu et lille innovationsfirma LiPlasome Pharma A/S. Formålet var med en række investorers finansielle støtte at udføre det målrettede udviklingsarbejde, som kunne føre den nye magiske kugle frem mod klinikken. Her i 2008, syv år efter firmaets start, er vi kommet så langt, at de første kliniske forsøg på kræftsyge mennesker er gået i gang. Om et par år vil vi vide, om vi rent faktisk har skabt en magisk kugle, som kan bruges i behandlingen af kræft. Historien slutter ikke her. Grundvidenskaben tager os videre. Vi arbejder nu på den idé, at lipiderne i liposomerne selv kan være lægemiddelstoffer eller udvikles til at være det. Igen er det den fysisk-kemiske beskrivelse af samspillet mellem lipider og enzy- 30 Liv - et spørgsmål om fedt

12 mer, som vi bringer i anvendelse. Ideen er at bygge liposomer af en ny slags lipidmolekyler, som syntetiseres ved kemiske metoder i laboratoriet, så en del af lipidmolekylet bliver et aktivt lægemiddelstof. Men lægemiddelstoffet frigives først, når enzymerne i kræftvævet har gjort deres arbejde og sat det fri. Hermed skabes det aktive lægemiddelstof lige netop der, hvor det skal bruges, og ikke andre steder. Forsøg i laboratoriet har allerede vist, at dette princip med såkaldte prodrugs ser ud til at kunne virke, men meget mere forskning skal udføres, inden denne nye generation af liposomer kan finde vej ind i sygdomsbehandlingen. At lege i sandkassen Som jeg startede med at fremhæve, er forskning og grundvidenskab på mange måder at opfatte som en leg, der er drevet af nysgerrighed og fortællelyst. Nybrud og udvikling i videnskaben sker ofte som konsekvens af tilfældigheder, hårdt arbejde og et åbent sind. Samtidig er det vigtigt bestandigt at invitere andre forskere med i legen, ikke mindst unge under forskeruddannelse, for at få nye og fordomsfrie indfaldsvinkler samt en konstruktiv kritik af eksisterende opfattelser. Det er min egen erfaring, at det er godt løbende at have et par sandkasseprojekter, som er helt blue sky og alene drevet af lyst. Jeg er overbevist om, at sådanne projekter kan blive vigtige livliner i et forskningslandskab, som i stadig voksende grad er drevet af politisering, evindeligt ansøgningsskriveri og såkaldt strategisk planlægning. I de senere år har jeg fattet interesse for videnskaben bag maden, især med fokus på fedtstoffer og deres betydning for fysisk og psykisk sundhed. Mad og fødevarer er samtidig et godt udgangspunkt for formidling af videnskab og forskning. De fleste mennesker er interesseret i sammenhængene mellem kost og sundhed. af hjerte-karsygdomme samt visse psykiske lidelser. Fænomenet fører til nogle oplagte og meget konkrete spørgsmål, som kan besvares med biofysiske teknikker; for eksempel hvorledes umættede fedtstoffer påvirker membraners organisation og deres vekselvirkning med receptorer, eller hvordan bioaktive stoffer i japansk shiso har antiseptisk virkning og derfor kan bruges som konserveringsmidler. Svarene på sådanne spørgsmål rækker ind i den videnskabelige litteratur, men også den populærvidenskabelige verden. Jeg havde i den forbindelse stor fornøjelse af at skrive og udgive bogen Sushi. Lidenskab, videnskab og sundhed (2006), som beskriver videnskaben bag denne populære japanske spise. Forarbejdet til dette bogprojekt nød også gavn af midler fra Årslegatet. Mit seneste sandkasseprojekt omhandler tang som fødevare. Tang er makroalger, som sammen med mikroalgerne er bunden af fødekæderne. Det er herfra, fisk og skaldyr får alle deres gode næringsstoffer, fedtstoffer og mineraler. Tang er en fuldstændig overset og uudnyttet fødekilde i den vestlige verden, hvorimod befolkninger i Østen, for eksempel i Japan, får op til 10 procent af ernæringen dækket af tangprodukter. Tang er samtidig en sand guldgrube med hensyn til gode og nysgerrige spørgsmål i forhold til optimal ernæring og søgen efter interessante bioaktive stoffer. I øjeblikket arbejder vores laboratorium med at beskrive, hvorledes algers specielle steroler, især fucosterol, påvirker membraners egenskaber. Måske kan resultaterne af den kommende forskning være med til at forklare, hvorfor fucosterol i kosten nedsætter blodets indhold af frit og bundet cholesterol og desuden formindsker risikoen for blodpropper. Et af mine sandkasseprojekter omhandler flerumættede fedtstoffer, specielt omega-3 fedtsyrer, og deres effekt på cellemembraner. Omega-3 fedtsyrer er essentielle fedtsyrer, dvs. vores krop kan ikke selv danne dem, men skal have dem tilført fra kosten. Den vigtigste kilde hertil er fødevarer fra havet, altså fisk, skaldyr og tang. Min interesse har da ført mig ind på japansk mad, og jeg er blevet opmærksom på det forhold, at mennesker, som lever efter en traditionel japansk levevis, har mindre hyppighed Grundvidenskab kan opfattes som leg, drevet af nysgerrighed. Foto: SXC Forskerliv - liv i forskningen 31

13 På denne baggrund kan det næppe undre, at jeg i min fritid er optaget af at tilberede sushi, og at jeg dagligt spiser tang. Også tangprojektet nyder gavn af Årslegatets midler. Det er overvejende sandsynligt, at et så umodent, utraditionelt og risikobetonet projekt som et om tang og fucosterol ikke ville have fundet nåde i et forskningsrådssystem, som overvejende støtter mainstream-forskning. Jeg kvitterer i første omgang for Årslegatets støtte til tangprojektet ved i foråret 2009 at udgive en ny populærvidenskabelig bog med titlen Tang. Grøntsager fra havet. Om VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN og dansk forskning Jeg har vist ikke lagt skjul på, at de forskningsmidler, som Årslegatet indebærer, har betydet meget for mig personligt og for min forskning. Det er ikke så meget legatets størrelse som den frihed, der ligger i brugen af midlerne. Fonden giver Legatet i tillid til forskerens evne til selv at planlægge og prioritere, og der er ikke smålige bindinger med hensyn til idelig rapportering. Friheden indebærer muligheden for at agere hurtigt, og denne frihed betyder, at pengene ofte kan bruges flere gange som en slags kassekredit. Mad i sandkassen: Sushi & tangsalat Fonden har med Årslegatet, post doc. programmet og ikke mindst med VKR-Centres of Excellence givet en stor gave til dansk forskning og videnskab. Det særlige er, at gaven er givet i en ånd og på en måde, som udtrykker stor forståelse og respekt for forskningens og videnskabens natur. 32 Liv - et spørgsmål om fedt

14 Foto: Lasse Hassold Om forfatteren Ole G. Mouritsen, f. 1950, professor dr.scient., modtog Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk Forskning i 1990 for hans arbejde inden for biofysik, materialefysik og overfladefysik. Hans forskning er kendetegnet ved at bevæge sig på og over grænserne mellem de traditionelle fagområder. Han var professor i biofysik og fysisk kemi ved Danmarks Tekniske Universitet i perioden Han har siden 2001 været professor i biofysik ved Syddansk Universitet, hvor han er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik. Han er valgt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Danmarks Naturvidenskabelige Akademi og Det Danske Gastronomiske Akademi. Han har modtaget en række priser for sin forskning, senest Royal Society of Chemistry Bourke Award i Han er medstifter og medejer af LiPlasome Pharma A/S, som udvikler liposomsystemer til cancerbehandling. Han er engageret i formidlingen af sin forskning til offentligheden og modtog i 2007 Forskningskommunikationsprisen herfor. Han er i sin fritid interesseret i videnskaben bag maden og har bl.a. skrevet artikler og bøger om sushi og tang som fødevare. Forskerliv - liv i forskningen 33