Iværksætterlyst i Danmark

Transkript

1 Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe lyst til at springe ud som selvstændig. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 1999 er der markante negative udsving. Til gengæld er der tegn på en generel velvilje over for at give gode vilkår til selvstændige og en forståelse af, at små og mellemstore virksomheder indeholder et stort potentiale for jobskabelse. Der er villighed til at begunstige mindre virksomheder via skattefordele. Det er en udpræget vurdering, at vi har en lønmodtagerkultur i Danmark. Dette mener et stort flertal. Samtidig mener kun hver tredje, at dette er positivt, mens lidt færre finder det negativt. Der er altså til dels en modvilje mod den danske arbejdsmarkedskultur. Kun få mener, at det danske uddannelsessystem opfordrer til iværksætteri. Over halvdelen mener, at uddannelsessystemet bør fokusere mere på området. I denne rapport gengives undersøgelsens hovedresultater.

2 Lav iværksættertrang Iværksættertrangen I Danmark er lille. Kun 9 procent finder det sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Opdeler man respondenterne i børn af hhv. selvstændige og lønmodtagere er der en klar tendens mod, at førstnævnte finder det mere sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de næste fem år. Fig. 1 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? Forår % 23% 2% 7% 4% Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Ved ikke Figur 1 viser, at få finder det sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Fig. 2 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? Børn af selvstændige Børn af lønmodtagere 59% 68% 3% 9% 2% 5% 26% 22% 4% 3% Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Ved ikke Figur 2 viser en signifikant tendens til, at børn af selvstændige er mere tilbøjelige til at ville stifte virksomhed end børn af lønmodtagere.

3 Faldende iværksættertrang over tid ASE foretog en måling tilbage i 1999, som viste en større vilje til at stifte selvstændig virksomhed. For tolv år siden havde mere end dobbelt så mange aktuelle planer, fire gange så mange havde overvejelser på idéstadiet, mens andelen, der svarer klart nej til at ville stifte virksomhed, er markant højere i 2011 end i den tidligere undersøgelse. Ser man på begrundelserne (fig. 4), viser det sig, at færre peger på den økonomiske risiko, arbejdspres og mangel på forretningsidé som barriere. Til gengæld er andelen, som blot angiver, at de foretrækker at være lønmodtagere steget markant. Det er givet, at krisen har spillet en afgørende rolle i faldet. Ud over, at det har gjort det sværere at skabe et tilstrækkeligt kundegrundlag, har det også medført ringere kreditmuligheder. ASE har desuden ved flere lejligheder peget på, at det store fokus, der har været på vækstiværksætteri kan have haft en mulig slagside. Forstået på den måde, at den gode idé sagtens kan opstå uden en global succes for øje, og at netop vækstsucceserne kan være svære at udpege på forhånd. Det kan have medvirket til at mindske både lysten og lånemulighederne blandt den almindelige iværksætter, som ikke i sin forretningsplan har afsøgt mulighederne for at få produceret billigt i Kina osv. Dermed kan det altså indirekte have påvirket massen af iværksættere. Det bør nævnes, at tal fra GEM viser, at der for nylig har været en let vækst i iværksætterlysten. Dog ikke tilstrækkeligt til for alvor at rykke ved den forskel, tallene i nærværende rapport viser. Fig. 3 Har du overvejet at blive selvstændig erhvervsdrivende? Forår 1999 Forår % 4% 8% 2% 2% 41% 23% 48% Aktuelle planer Idestadiet Strejfet mig Nej Figur 3 viser forskellen mellem 1999 og 2011 i forhold til, hvor mange, der overvejer at blive selvstændige.

4 Fig. 4 Hvad afholder dig fra at starte som selvstændig? Forår 1999 Forår % 29% 19% 34% 25% 11% 7% 22% 13% 28% 17% 22% Mangler forretningsidé Tør ikke løbe den økonomiske risiko Ved ikke hvordan man starter egen virksomhed Stort arbejdspres Foretrækker at være lønmodtager Andet Figur 4 viser, hvilke barrierer, der nævnes som de vigtigste. Det fremgår, at der er sket et skred over mod Foretrækker at være lønmodtager, hvor der tidligere var større vægt på bl.a. økonomisk risiko, manglende idéer og stort arbejdspres.

5 Skattefordele til små virksomheder Der er en udpræget velvilje til at begunstige de små virksomheder. Spørgsmålet, der svares på i figur 5 er her formuleret som For at øge beskæftigelsen i USA har den amerikanske regering bl.a. valgt at begunstige mindre virksomheder med en række skattefordele. Mener du, at Danmark tilsvarende bør begunstige små virksomheder med skattefordele for at øge beskæftigelsen? Det er givet, at formuleringen, som lægger op til, at det kan have beskæftigelsesmæssige fordele, kan have påvirket svarfordelingen. Ikke desto mindre er den generelle velvilje, som går på tværs af politiske skel værd at bemærke. Samtidig er spørgsmålet tidsmæssigt stillet i en politisk kontekst, hvor der i medierne har været markant fokus på, at alle skatteomlægninger indgår i en samlet prioritering. Man kan ikke give til nogen uden at tage fra andre. Svarene indikerer desuden en generel velvilje overfor segmentet af små virksomheder og en forståelse af, at beskæftigelsen har en nær sammenhæng med væksten i det private erhvervsliv. Ser man på Iværksætterindekset fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) viser det sig i øvrigt, at netop de små, nystiftede virksomheder er de mest effektive jobskabere. Fig. 5 Skal mindre virksomheder have skattefordele? Blå blok Rød blok Samlet 59% 46% 51% 23% 29% 26% 26% 24% 18% Ja Nej Ved ikke Figur 5 viser, at der er bred opbakning til at give mindre virksomheder skattefordele. Spørgsmålet er her formuleret som For at øge beskæftigelsen i USA har den amerikanske regering bl.a. valgt at begunstige mindre virksomheder med en række skattefordele. Mener du, at Danmark tilsvarende bør begunstige små virksomheder med skattefordele for at øge beskæftigelsen? Rød blok er defineret som Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten, mens blå blok er defineret som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Kristendemokraterne.

6 Danmark har en lønmodtagerkultur Det har i flere sammenhænge været debatteret, at kulturen spiller en rolle for etableringsgraden. Spørger man danskerne, er der en markant overvægt, som mener, at vi i Danmark har en lønmodtagerkultur, mens færre mener, at vi har en selvstændighedskultur. I spørgsmålet lyder hjælpeteksterne til de to kategorier hhv. en kultur, der opfordrer til at tage et lønmodtagerjob og en kultur, der opfordrer til at starte egen virksomhed. Samtidig med, at denne erkendelse er til stede, er der blandt de, som mener, at vi har en lønmodtagerkultur, en vis modvilje mod den eksisterende kultur. 32 procent finder det positivt, mens 33 procent finder det negativt. De resterende er placeret i kategorien ved ikke. Fig. 6 Hvis du kigger på det danske samfund generelt, hvilken kultur vil du så vurdere som dominerende? 74% 8% 18% En Lønmodtagerkultur En Selvstændighedskultur Ved ikke Figur 6 viser en meget markant overvægt af respondenter, som vurderer, at vi i Danmark har en lønmodtagerkultur. I spørgsmålet lyder hjælpeteksterne til de to kategorier hhv. en kultur, der opfordrer til at tage et lønmodtagerjob og en kultur, der opfordrer til at starte egen virksomhed.

7 Fig. 7 Er det positivt, at vi har en lønmodtagerkultur? Mener vi har en lønmodtagerkultur 32% 33% 35% Ja Nej Ved ikke Figur 7 viser, at blandt det store flertal, som mener, at Danmark har en lønmodtagerkultur, opfattes dette ikke som overvejende positivt. Holdningen er omtrent fordelt i tredjedele, hvor 32 procent finder det positivt, at vi har en lønmodtagerkultur, 33 procent finder det negativt, mens 35 procent svarer ved ikke.

8 Uddannelsessystemet bør spille en større rolle Et flertal på 64 procent mener ikke, at uddannelsessystemet i dag opfordrer børn og unge til at forfølge en karriere som iværksætter/selvstændig. Over halvdelen mener til gengæld, at uddannelsessystemet bør spille en større rolle i forhold til at opfordre børn og unge til at blive iværksættere. Fig. 8 Er det din opfattelse at uddannelsessystemet opfordrer børn og unge til at forfølge en karriere som iværksætter/selvstændig? 64% 13% 24% Ja Nej Ved ikke Figur 8 viser, at der generelt ikke er en opfattelse af, at uddannelsessystemet opfordrer børn og unge til at blive iværksættere. 64 % svarer nej til spørgsmålet. Fig. 9 Bør uddannelsessystemet i højere grad opfordre børn og unge til at forfølge en karriere som iværksætter/selvstændig? 51% 18% 31% Ja Nej Ved ikke

9 Figur 9 viser, at over halvdelen mener, at uddannelsessystemet i højere grad bør opfordre til iværksætteri, mens kun 18 procent er i mod. Fakta om analysen Undersøgelsen er foretaget af Interresearch for ASE lønmodtagere har deltaget i undersøgelsen Data er indsamlet i uge Undersøgelsen fra 1999 er foretaget på samme vis. Dog kun med 1703 respondenter. Grunden til, at enkelte figurer indeholder mere end 100 procent er, at det har været muligt at afgive mere end et svar. Redaktion: Rasmus Gregers Pedersen. Thomas Telving. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.