Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder
|
|
- Ole Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser interesse i at stifte egen virksomhed. Iværksætterlysten har i tidligere undersøgelser vist sig at ligge på et højt niveau, hvilket også gør sig gældende i nærværende. Omvendt er det i praksis relativt få studerende, der fortsætter som iværksættere efter endt uddannelse. På den baggrund forsøger undersøgelsen tillige at afdække nogle af de barrierer, der sætter en stopper for start af egen virksomhed. Herunder har vi testet de studerendes holdning til konkrete initiativer som lettere adgang til kapital og en form for iværksætter-su, som skal integrere virksomhedsstart i selve studiet. Hovedresultater I det følgende opridses nogle af analysens hovedresultater i punktform. Alle punkter gengives i flere detaljer på de efterfølgende sider. 38 procent af de danske universitetsstuderende finder en karriere som iværksætter/selvstændig mere attraktiv end en lønmodtagerkarriere Næsten lige så mange, 34 procent, finder det sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Dermed er der i løbet det år, der er gået, siden ASEs sidste måling blandt studerende sket en positiv udvikling i iværksættertrangen Små 60 procent mener, at uddannelsessystemet bør gøre mere for at motivere de studerende til en karriere som iværksætter/selvstændig Endnu flere, 63 procent, mener, at universiteterne i dag primært uddanner studerende til at blive lønmodtagere Hver tredje mener, at det i meget høj grad vil øge deres tilbøjelighed til at blive selvstændige, hvis man indfører iværksætter-su som en mulighed i forbindelse med studiet Omtrent lige så mange mener, at bedre adgang til startkapital vil øge tilbøjeligheden til iværksætteri Blandt de, som foretrækker en karriere som selvstændig over en karriere som lønmodtager, står adgangen til startkapital som den markant største barriere og nævnes af 53 procent Blandt de, som foretrækker en karriere som lønmodtager er den usikre indtægt den største barriere. Ser man på, hvilke barrierer studerende nævner i forhold til at blive selvstændige ligger økonomiske forhold højt på listen blandt flest. Dermed er der god sammenhæng mellem barriererne og forslaget om iværksætter-su og bedre adgang til startkapital Højt på listen over barrierer ligger også manglende viden om at stifte virksomhed, ligesom manglende idéer spiller en rolle for mange Tilbøjeligheden til at stifte virksomhed varierer meget fra studieretning til studieretning. Man finder den største tilbøjelighed blandt IT-studerende
2 Iværksætterlyst Iværksætterlysten er høj blandt studerende. Kun hver fjerde er blankt afvisende overfor tanken om at stifte egen virksomhed. Ser man på, hvad de studerende overordnet set finder mest attraktivt, svarer 38 procent, at de opfatter det som mere attraktivt at blive iværksætter end lønmodtager. Denne svarfordeling skal ses i lyset af, at under 10 procent af den danske arbejdsstyrke i praksis er selvstændige. Spørger man konkret til sandsynligheden for, at de studerende vil stifte virksomhed inden for de kommende 5 år, vurderer 34 procent, at dette er sandsynligt eller meget sandsynligt. Opdeles respondenterne på semester er der en tendens til, at iværksætterlysten falder når man har afsluttet sin bachelorgrad for at stige en smule igen blandt de, som er på 12 semester eller længere i studiet. Figur 1 Har du overvejet at starte egen virksomhed? 52% 26% 13% 4% 4% Aktuelle planer Idéstadiet Tanken har strejfet mig Jeg har allerede stiftet egen virksomhed Nej Figur 1 viser, at mens 4 procent har stiftet virksomhed, og 4 procent har aktuelle planer derom, er 13 procent på idéstadiet. For 52 procents vedkommende har tanken om at starte egen virksomhed strejfet dem. Kun 26 procent har slet ikke overvejet at blive selvstændig.
3 Figur 2 Hvilken karrierevej finder du mest attraktiv? Ved ikke 15% At blive iværksætter / selvstændig 38% At blive lønmodtager 47% Figur 2 viser, at når man spørger de studerende, hvilken karrierevej, de finder mest attraktiv, svarer 38 procent At blive iværksætter/selvstændig til fordel for At blive lønmodtager. Det skal ses i lyset af, at under 10 procent af arbejdsstyrken rent faktisk er selvstændige. Dermed er der tale om en høj andel. Andelen er steget med fire procentpoint siden ASEs tilsvarende analyse fra 2011.
4 Figur 3 Hvilken karrierevej finder du mest attraktiv? 44% At blive iværksætter/selvstændig 33% BA-studerende Overbygningsstuderende Figur 3 viser en tendens til større lyst til at blive selvstændig i første del af studiet end sidste del. Hvis tallene trækkes ud på enkelte semester ser man en let stigning på 12. semester. Figur 4 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? 61% 34% 5% Sandsynligt / meget sandsynligt Usandsynligt / meget usandsynligt Ved ikke Figur 4 viser, at 34 procent af de studerende finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil starte virksomhed inden for de kommende 5 år. For overblikkets skyld er kategorierne Meget sandsynligt og Sandsynligt samlet. Opsplittet er de fordelt med 9 procent i Meget sandsynligt og 25 procent i Sandsynligt.
5 Figur 5 Hvor sandsynligt er det, at du vil opstarte virksomhed inden for de kommende 5 år? Sandsynligt / meget sandsynligt IT 52% Pædagogik 22% Jura 24% Biovidenskab/jordbrug 12% Medicin/Pharma/sundhedsvidenskab 19% Ingeniør/teknik 33% Naturvidenskab 22% Samfundsfag/økonomi 37% Humaniora 34% Figur 5 viser, at IT-studerende ligger i top, når man spørger til sandsynligheden for, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. På andenpladsen finder vi samfundsfag/økonomi. Disse fag dækker kategorien af de fleste handelshøjskolestuderende, og det er særligt her iværksætterlysten trives, mens den er mindre på f.eks. økonomi/samfundsfag på universitetet (se figur 8-9).
6 Uddannelsessystemets rolle Der er en udbredt holdning blandt de studerende til, at uddannelsessystemet bør spille en mere aktiv rolle i at motivere til at blive iværksættere. 50 procent af respondenterne mener, at uddannelsessystemet bør motivere til selvstændighed i højere grad end tilfældet er i dag. Dette bør ses i lyset af, at mange uddannelsesinstitutioner i forvejen har sat mange initiativer i gang for at fremme iværksættertilbøjeligheden. Svaret fra de studerende synes at være, at det ikke er tilstrækkeligt. 63 procent svarer da også, jf. figur 7, at deres uddannelsesinstitution motiverer mest til at blive lønmodtager. Der er store afvigelser i opfattelsen alt efter uddannelsesinstitution. Mens ITU ligger i top på at motivere til selvstændighed, ligger KU og RUC i bund (se fig. 8/9). Figur 6 Bør uddannelsessystemet i højere grad motivere studerende til at forfølge en karriere som iværksætter / selvstændig? 58% 28% 14% Ja Nej Ved ikke Figur 6 viser, at 58 procent af de studerende mener, at uddannelsessystemet i højere grad bør motivere til at forfølge en karriere som iværksætter/selvstændig. En idé kunne være at tilbyde foredrag, kurser og studieture, hvor man får praktisk information om at starte virksomhed, samt personlige erfaringer fra folk der har startet eget firma. Gerne med faglig relevans - Naturvidenskabsstuderende på AU, 30 år -
7 Figur 7 Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: 63% 28% 5% 4% Iværksætter / selvstændig Lønmodtager De to er ligestillet Ved ikke Figur 7 viser, at 63 procent af de studerende mener, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at man bliver lønmodtager. Vi bør have flere oplæg fra entreprenører, som kan motivere og gøre de studerende opmærksomme på at det er OK at 'faile' et par gange før man slår igennem - Studerende på CBS, 29 år
8 Figur 8 80% Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Iværksætter / selvstændig Lønmodtager De to er ligestillet 0% Figur 8 viser en stor forskel på hvilke uddannelsesinstitutioner, der motiverer mest til at blive iværksætter. ITU ligger i top på at motivere til selvstændighed efterfulgt af DTU og SDU. Det skal bemærkes, at datagrundlaget fra ITU er beskedent (63 studerende), og derfor bør resultatet tilgås med en vis varsomhed. Det stemmer dog godt overens med mønsteret fra tidligere undersøgelser. Figur 9 AU/Handelshøjskolen AU/Universitetet AAU CBS DTU ITU KU RUC SDU Iværksætter / selvstændig 5% 4% 4% 4% 7% 13% 2% 2% 6% Lønmodtager 67% 63% 64% 63% 53% 37% 71% 73% 56% De to er ligestillet 26% 27% 28% 30% 38% 48% 21% 19% 33% Ved ikke 3% 6% 5% 4% 2% 3% 6% 6% 5% Figur 9 viser resultaterne fra figur 8 i tabelform. Spørgsmålet lød: Hvis du ser på dit studieforløb, mener du så, at uddannelsen overordnet motiverer mest til, at du bliver: Dernæst var kategorierne i venstre kolonne listet som afkrydsningsmuligheder.
9 Et indblik i den økonomiske og lovmæssige side tror jeg vil gøre det meget mere overskueligt. Eller bare en hjælp til hvor man nemt og enkelt kan få den nødvendige information/rådgivning - Naturvidenskabsstuderende på AAU, 25 år
10 Barrierer for iværksætteri Mens iværksætterlysten blandt studerende er høj, daler den kraftigt i samme øjeblik studiet afsluttes. Ifølge ASEs analyse Iværksætterlyst i Danmark fra maj 2011 svarer 9 procent af danske lønmodtageransatte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Blandt de studerende er tallet 34 procent. Dermed er det relevant at spørge ind til barriererne for at blive iværksætter. Af graferne nedenfor fremgår det, at manglende viden om at stifte virksomhed er den største barriere. 39 procent nævner dette. Omtrent på samme niveau finder man usikker indtægt og svært at finde startkapital. Generelt set er idéer eller viden samt forskellige bekymringer af økonomisk karakter de største barrierer. Andre barrierer blandt iværksætterspirer end lønmodtagerspirer Skæres tallene således at svarene fra de, som finder en karriere som selvstændig mest attraktiv og svarene fra de, som finder en karriere som lønmodtager mest attraktiv står hver for sig, fremtræder nogle interessante forskelle. Blandt de, som finder en karriere som iværksætter mest attraktiv står vanskelig adgang til startkapital som den suverænt største barriere (53 procent). Dernæst kommer manglende viden om at stifte virksomhed (42 procent) og usikker indtægt indtil virksomheden skaber omsætning (40 procent). Blandt de, som finder en karriere som lønmodtager mest attraktiv er billedet et andet. Her er den største barriere en usikker indtægt som selvstændig (47 procent), manglende forretningsidé (40 procent) og manglende viden om at stifte egen virksomhed (36 procent). Billedet hænger godt sammen med, at lønmodtagere generelt opfattes som mindre risikovillige end selvstændige. Ifølge ASEs analyse Iværksætterlyst i Danmark svarer 9 procent af danske lønmodtageransatte, at det er sandsynligt, at de vil stifte virksomhed inden for de kommende fem år. Blandt de studerende er tallet 34 procent.
11 Figur 10 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Ved ikke 1% Andet 4% Stort arbejdspres 11% Trives bedst med en chef / bundne opgaver 4% Manglende kollegialt fællesskab 12% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 26% Risikoen for fiasko 17% For mange administrative byrder 15% Selvstændige har ringere barselsvilkår end lønmodtagere 7% Usikker indtægt som selvstændig 38% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning 31% Svært at finde opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.) 38% Manglende viden om at stifte egen virksomhed 39% Mangler forretningsidé 36% Figur 10 viser, at de største barrierer er af enten økonomisk karakter eller relateret til viden om at stifte virksomhed eller manglende forretningsidé.
12 Figur 11 Hvad kan bremse dig i at stifte virksomhed efter studiet? (Max 3 kryds) Foretrækker at blive lønmodtager Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Ved ikke Andet 1% 1% 3% 4% Stort arbejdspres 6% 15% Trives bedst med en chef / bundne opgaver 1% 8% Manglende kollegialt fællesskab 9% 14% Tør ikke løbe den økonomiske risiko 22% 30% Risikoen for fiasko For mange administrative byrder 17% 17% 15% 16% Selvstændige har ringere barselsvilkår end 7% 6% Usikker indtægt som selvstændig 30% 47% Ved ikke, hvad jeg skal leve af indtil virksomheden skaber omsætning 23% 40% Svært at finde opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.) 27% 53% Manglende viden om at stifte egen virksomhed 36% 42% Mangler forretningsidé 29% 40% Figur 11 viser samme barrierer som i figur 6, men denne gang opdelt på studerende som har svaret på, hvilken karrierevej, de finder mest attraktiv. Dermed fremgår en række interessante forskelle. F.eks. anses adgangen til kapital for at være et væsentligt større problem blandt de, som foretrækker at blive selvstændige end blandt de, som foretrækker at blive lønmodtagere. Blandt de, som foretrækker lønmodtagertilværelsen anses den usikre indtægt for at være den største barriere.
13 Test af løsningsforslag I det foregående har bestemte barrierer vist sig at være særligt afgørende for de studerendes tilbøjelighed til at realisere deres iværksætterlyst. I det følgende er de studerende blevet spurgt om deres holdning til hhv. iværksætter-su og nemmere adgang til startkapital. De to forslag bliver taget godt i mod blandt de studerende. Særligt de studerende, som har svaret, at de foretrækker en iværksætterkarriere frem for en lønmodtagerkarriere mener, at de to forslag vil yde en afgørende påvirkning i forhold til at føre planerne om at starte virksomhed ud i livet. Figur 12 I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får en form for "iværksætter- SU" i virksomhedens første leveår? Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager 49% 44% 37% 16% 8% 18% 13% 8% 3% 3% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Figur 12 viser, at det for de fleste studerende vil øge tilbøjeligheden til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis de får hjælp til indtægten i virksomhedens første leveår. Effekten af initiativet ser ud til at være markant større blandt studerende, som i forvejen foretrækker at blive iværksættere/selvstændige. En barriere for mig som nyuddannet på Universitetet er netop finansiering. Jeg har brug for en indtjeningskilde for at finansiere en selvstændig virksomhed, da de første 3-6 måneder vil være uden løn. Derfor satser jeg på lønmodtagervejen. - Økonomistuderende på RUC, 31 år
14 Figur 13 Hvis ordningen eksisterede i dag, ville du da benytte dig af den, når du bliver færdig med studiet? 32% 33% 12% 10% 13% Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Ved ikke Figur 13 viser, at 12 procent helt sikkert ville benytte Iværksætter-SU-ordningen, hvis den eksisterede i dag. 32 procent angiver, at de sandsynligvis ville benytte ordningen. Figur 14 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvis ordningen eksisterede i dag, ville du da benytte dig af den, når du bliver færdig med studiet? Helt sikkert Sandsynligvis Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager Figur 14 viser, at 27 procent af de studerende, der foretrækker at blive selvstændige helt sikkert ville benytte sig af Iværksætter-SU-ordningen efter studiet, hvis den eksisterede i dag.45 procent ville sandsynligvis benytte ordningen. Blandt de, som finder det mest attraktivt at blive lønmodtagere, er det under 5 procent, som helt sikkert ville benytte, mens 20 procent sandsynligvis ville benytte den.
15 Figur 15 60% I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får nemmere adgang til opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.)? 50% 40% 30% 20% Foretrækker at blive iværksætter/selvstændig Foretrækker at blive lønmodtager 10% 0% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Figur 15 viser, at nemmere adgang til startkapital gør en endnu større forskel for de studerende, der finder det mere attraktivt at blive selvstændig end lønmodtager. Resultatet understreger, at nemmere adgang til startkapital kan være med til at nedbryde en af de barrierer, der står som hindring for, at studerende tager springet og stifter egen virksomhed.
16 Figur 16 I hvilken grad vil det øge din tilbøjelighed til at starte virksomhed umiddelbart efter studiet, hvis du får nemmere adgang til opstartskapital (køb af driftsmidler, udvikling af prototype, leje af lokaler m.m.)? 47% 28% 13% 6% 0% 6% I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Nej, det vil tværtimod reducere min tilbøjelighed Ved ikke Figur 16 viser, at nemmere adgang til opstartskapital ville øge tilbøjeligheden i nogen eller meget høj grad blandt hhv. 47 og 28 procent af de studerende.
17 Citater om iværksætter-su Deltagerne i undersøgelsen har i mange tilfælde kommenteret deres svar på spørgsmålet om iværksætter- SU. Nedenstående er et udpluk af de studerendes kommentarer. En barriere for mig som nyuddannet på Universitetet er netop finansiering. Jeg har brug for en indtjeningskilde for at finansiere en selvstændig virksomhed, da de første 3-6 måneder vil være uden løn. Derfor satser jeg på lønmodtagervejen. Det sætter et skub i tingene, fordi man alligevel har råd til at betale husleje, hvis det hele falder fra hinanden. Det er præcis det økonomiske perspektiv, som skal give et skub for, at nyuddannede tager chancen med iværksætteri. Det vil altid være en hårfin grænse, da den på den ene side kan hjælpe dem, som ønsker det. Men det kan også få folk til at gøre noget, som de egentlig ikke brænder for. Lyder spændende og som en god idé. Men det kræver vel en form for kontrol, så man ikke bare opretter en virksomhed og får sin iværksætter-su uden at udvikle virksomheden? Jeg har slet ikke overvejet muligheden. Det er en fantastisk ide. Jeg tror helt sikkert, at vi ville få mange flere iværksættere af det. Selv om virksomheden/ideen ikke bliver til noget er der utrolig meget læring i det. Der skal følge noget info og gode råd med så man hjælper til at der rent faktisk kommer noget ud af de gode idéer folk søger støtten til. Gør pengene let tilgængelige, og med lav rente. Det kan også være smart at forbinde de studerende med VC'ere. En god idé for dem der gerne vil arbejde videre i praksis med deres specialer eller lign. Jeg synes idéen er god - jeg tror den kan fjerne en barriere for nogen. Der er også en risiko for misbrug, så det skal med i udformningen. Det er en interessant idé. Jeg tror bare det kræver en form for kontakt med en slags vejleder i forløbet, både for at undgå at systemet bliver udnyttet, samt for at holde folk lidt til ilden forbindelse med tilbagerapportering til vejlederen omkring udvikling, tiltag mv. i virksomheden. Hvis man kan sikre sig, at det går til de rigtige, er det en rigtig god ide. Evt. Skulle ansøgeren aflevere en businessplan for at kunne få tilskud.
18 Fakta om analysen Data til studenterundersøgelsen er indsamlet af Move On for ASE 2583 studerende fra danske universitetsinstitutioner har afgivet deres svar i undersøgelsen Data er indsamlet i uge Redaktion: Thomas Telving, Rasmus Gregers Pedersen og Mogens Folkmann Andersen. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.
Iværksætterlystne studenter
Iværksætterlystne studenter Stort iværksætterpotentiale udnyttes ikke tilstrækkeligt ASE har spurgt ca. 1.000 studerende om forskellige forhold omkring det at stifte selvstændig virksomhed. Herunder er
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder
Læs mereKonjunkturanalyse 2. halvår 2011
Konjunkturanalyse 2. halvår 2011 Indledning Nedturen i dansk økonomi fortsætter, hvis man spørger landets selvstændige. I ASEs konjunkturanalyse fra 2. halvår 2011 er der stigning i andelen af selvstændige,
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Selvstændige motiveres af frihed, men hæmmes af offentligt bureaukrati Den største motivation for at stifte sin egen virksomhed er, at man selv vil træffe beslutningerne.
Læs mereIværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport
Iværksætterundersøgelse, studerende, 24 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: (N=447)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 3 Kvinde 344 Svar i alt 447 4 Er du: 35 3 25 2 5 344 5 3 Mand Kvinde Hvor gammel er
Læs mereSelvstændiges kreditforhold
Selvstændiges kreditforhold Modtagelse af regeringens kreditpakke ASE har spurgt 825 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder vedrørende deres kreditmuligheder og finansieringsforhold.
Læs mereEfter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereKendskab til sociale ydelser
Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereMuligheder frem for begrænsninger
Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.
Læs mereSelvstændiges kreditforhold
Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs mere1033 medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er indsamlet i uge 3 og 4 2015.
Flertallet af de mindre virksomheder har svært ved at ane lyset i horisonten, når man spørger til deres økonomiske forventninger inden for de næste tre måneder. Ase har i en måling spurgt medlemsvirksomhederne
Læs mereG-dages påvirkning af arbejdsgivere Evaluering af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage
G-dages påvirkning af arbejdsgivere Evaluering af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage Reglen om tre arbejdsgiverbetalte ledighedsdage de såkaldte G-dage er en upopulær størrelse blandt selvstændige. Det
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereVækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige
Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige Regeringen lancerede ultimo februar den såkaldte Vækstplan DK, som har til hensigt at øge danske virksomheders konkurrenceevne, fastholde arbejdspladser
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereUniversitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende
Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af
Læs mereBORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015
BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereNR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK
ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereEvaluering af regeringens vækstudspil
Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereStuderendes studie og jobsøgning
2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereDårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder
Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereRelevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereHver 3. nye studerende savner feedback fra underviserne
Hver 3. nye studerende savner fra underviserne 18. september 2018 Baggrund Feedback er en central metode til at styrke de studerendes læringsudbytte og derved sikre kvaliteten på de videregående uddannelser.
Læs mereAses forslag Marts 2016
Ases forslag Marts 2016 Regeringen har bebudet en ny iværksætterpolitik i Danmark. Det er godt. Danmark har nemlig europæisk bundrekord i antallet af selvstændige erhvervsdrivende blandt de beskæftigede.
Læs mereASE ANALYSE September 2012
Dagpengereglerne fungerer i dag i vidt omfang som en spand koldt vand på de ildsjæle, der vil være iværksættere. Dermed er reglerne og ikke mindst de offentlige myndighederes fortolkning af dem i voldsom
Læs mereAlt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.
Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereEU patentdomstolen og dens konsekvenser
EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,
Læs mereDe stressede studerende
Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end
Læs mereSide 1 af 14. Oversigtsrapport
Side 1 af 14 Oversigtsrapport STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Studieliv... 3 1.1. Motivation for valg af studie... 3 1.2. Undervisning... 4 2. Stress... 6 2.1. Stress
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs merePh.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade
Læs mereSelvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10
Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereRegisteranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mereEfteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
Læs mereAnalysenotat fra Dansk Erhverv
Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om unges mobilitet Halvdelen af de 15-30-årige er villige til at flytte til udlandet for at tage en uddannelse eller et job primært fordi de gerne
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereMere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018 Virksomhederne i DI s Virksomhedspanel ser ganske lyst på det kommende
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Læs mereTidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag
Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Beskæftigelsessystemet er genstand for debat, hvad enten der er lavkonjunktur og høj ledighed
Læs mereNotat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale
Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,
Læs mereIndledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,
Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereOmprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser
Side 1 af 6 Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser FAKTAARK OM UDDANNELSESBESPARELSER DECEMBER 218 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser...
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk
Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds ingen problemer eller fortrydelser og kan kun anbefale andre at tage af sted.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i Architectural Engineering (Byggeri på ASE) Navn på universitet i udlandet: University College London Land: London, England Periode:
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereProjektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb
Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mere