DANVA BENCHMARKING 2014

Transkript

1 DANVA BENCHMARKING 2014 Standardrapport med tal fra 2013 Drikkevandsselskaber

2 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord DANVA Benchmarking Anvendelse af data Branchens resultater Overordnede resultater fra DANVA Benchmarking Driftsomkostninger og investeringer Netvolumenmål Ledningsnettet Vandværker Udvalgte resultater og analyser Omkostningsstruktur Pengestrømsanalyse Miljø og Servicemål Kundetilfredshedsundersøgelse Elpris og energiforbrug Restancer Brudstatistik DANVA Benchmarking og Forsyningssekretariatet Resultater fra IBEN analyser Betænkninger og anvendelse Opsætning af modellerne i IBEN Resultater Grafer og rapporter online med de nyeste data Grafer på anlægsniveau Deltageropslag Sådan læses deltageropslaget for det enkelte vandselskab Opslag for den enkelte forsyning på Standard niveau Om DANVA Benchmarking Deltagere i DANVA Benchmarking Deltagerniveau og afrapportering Interactive Benchmarking (IBEN) International Benchmarking

3 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Forord I efteråret 2014 startede forliskredsen evalueringen af vandsektorloven. Resultatet af evaluering vil nødvendigvis påvirke den videre udvikling af DANVA Benchmarking. Vi vil derfor på årets benchmarkdag d. 25. november 2014 og efterfølgende på et strategimøde d. 11. december 2014 opstarte diskussionen om, hvad DANVA Benchmarkings rolle i branchen skal være i fremtiden, og hvor vi skal bevæge os hen. DANVA Benchmarking startede i 2001, hvor en gruppe selskaber satte sig for at udvikle branchens eget benchmarksystem. Systemet har været under løbende udvikling siden, og er i dag et professionelt og internationalt højt anerkendt system, som alle i vandsektoren i Danmark har kendskab til. I 2010 blev kravene i vandsektorloven implementeret, og selskaberne skulle derfor til at foretage resultatog procesorienteret benchmarking. Den resultatorienterede benchmarking skulle varetages af Forsyningssekretariatet, mens DANVA Benchmarking tilbyder procesbenchmarkingen. De 2 systemer blev tilpasset således, at de bygger på det samme overordnede data, der skal indberettes til resultatbenchmarkingen, mens DANVA Benchmarking efterfølgende går et skridt videre i detaljeringsgraden. Én af fordelene ved at systemerne ligner hinanden er, at vi ifm. vores kvalitetssikring ofte finder fejl eller manglende data i selskabernes indberetning til Forsyningssekretariatet, som efterfølgende bliver rettet. Den igangværende evaluering af vandsektorloven vil ligeledes påvirke benchmarkingen. Deloittes evalueringsrapport anbefaler, at resultatbenchmarkingen ændres således, at den ikke kun sætter effektiviseringskrav til driftsomkostningerne, men at også investeringer udsættes for effektiviseringskrav. Dette betyder, at benchmarking i vandbranchen igen vil blive ændret væsentligt, hvorfor vi gerne vil invitere vores deltagere til de 2 ovennævnte møder, således at vi kan få lagt en strategi for den fremtidige DANVA Benchmarking. DANVA Benchmarking tilbyder igen i år et nyt produkt Sidste år introducerede vi online grafrapporten, som deltagerne selv kan downloade fra BESSY. Grafrapporten udarbejdes med en rød firkant omkring den enkelte deltagers data og grafer dannes i det øjeblik, der klikkes på pdf-ikonet, hvilket betyder, at den udarbejdes på de nyeste data fra databasen. I år introducerer vi et nyt grafikmodul, der er et datavisningsværktøj, der ligeledes kan tilgås via BESSY. Grafikmodulet har flere forskellige funktioner. Herunder fremhæves de vigtigste: Det kan vise data og nøgletal på danmarkskort. Give mulighed for at udvælge hvilke selskaber, man vil sammenligne sig med. Det kan vise flere data og nøgletal på én gang. Give mulighed for at brugeren interaktivt kan definere hvilke nøgletal og år, der skal vises. Det er forsat en fornøjelse at opleve den store opbakning og engagementet fra de deltagende selskaber, og det er vores håb, at denne rapport, sammen med det omfattende grafikmateriale, kan give inspiration og grobund for øget samarbejde med kolleger i andre forsyninger i form af procesbenchmarking. Denne rapport indeholder resultaterne af DANVA Benchmarking 2014, baseret på data for Rapporten er fortrolig blandt de deltagende forsyninger og må ikke udleveres til 3. part. God fornøjelse med brug af dette materiale, grafrapporterne og grafikken i BESSY! DANVA Benchmarking Team 2

4 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking DANVA Benchmarking 2014 Der har i år været tilmeldt i alt 137 (sidste var år der 136 tilmeldte) selskaber til DANVA benchmarking på både vand og spildevand: Tabel Oversigt og deltagere i DANVA Benchmarking 2014 Vand Spildevand I alt Basis Standard I alt Se deltageroversigt på danmarkskort på næste side samt en tabel over deltagende selskaber med kontaktpersoner i sidste afsnit. 2.1 Anvendelse af data Som udgangspunkt betragtes alle data, som indberettes i BESSY, som fortrolige. Det gælder ligeledes grafrapporter og deltagerrapporterne, som skal behandles fortroligt i forhold til 3. part. De deltagende vandselskaber må kun offentligøre egne tal fra benchmarkingsystemet. DANVA Benchmarking offentliggør hvert år udvalgte resultater og data i form af publikationen Vand i tal. Ved at linke til, eller uploade Vand i Tal på selskabets hjemmeside, opfyldes Vandsektorlovens krav om selskabernes offentliggørelse af nøgletal for de overordnede processer. DANVA benchmarking forbeholder sig ret til at offentliggøre kvalitetssikrede nøgletal beregnet på baggrund af indberettede data, herunder vandselskabernes navne i forbindelse med analyser og artikler dette sker oftest i samarbejde med involverede selskaber. Data indberettet til Forsyningssekretariatet, som Forsyningssekretariatet anser som offentlige, kan ligeledes anvendes og offentliggøres af DANVA benchmarking. 3

5 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Geografisk deltageroversigt 4

6 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Branchens resultater I årets benchmarking var der 61 tilmeldte drikkevandsselskaber, hvoraf de 59 gennemførte indberetningen fordelt på henholdsvis 18 deltagere på Basis niveau og 41 deltagere på Standard niveau. De afrapporterede resultater baseres på det samlede antal besvarelser. Det vil sige, at spørgsmål, der indgår både på Basis og Standard niveau, baseres på alle besvarelser, og spørgsmål, der kun indgår på Standard niveau, vil selvfølgelig kun baseres på antallet af besvarelser fra Standard niveau deltagerne. Det er ikke angivet for alle nøgletal, hvor mange besvarelser, der indgår i det enkelte nøgletal, men ved at se på de tilhørende grafer, kan antallet af besvarelser lettere overskues. DANVA Benchmarking 2014 indeholder data for 2013, med mindre andet er nævnt. 3.1 Overordnede resultater fra DANVA Benchmarking Årets benchmarking blev gennemført af 59 vandselskaber, der tilsammen indvandt ca. 204 mio. m 3 vand fra vandindvindingsboringer. Disse selskaber solgte i 2013 ca. 181 mio. m 3 vand indenfor eget forsyningsområde til ca. 3,1 mio. indbyggere svarende til ca. 55 % af befolkningen. Den væsentligste forskel på indvundne m 3 og solgt vandmængde i eget forsyningsområde skyldes internt forbrug på vandværker og eksport Driftsomkostninger og investeringer De samlede udgifter for de 59 deltagere før nettofinansielle poster og skat udgør 2,57 mia. kr. Nedenstående figur illustrerer fordelingen af de samlede udgifter på faktiske driftsomkostninger (), tilknyttede aktiviteter, miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger samt investeringer og renoveringer. De faktiske driftsomkostninger udgør således ca. 36 % af selskabernes samlede udgifter, hvilket er reduktion i forhold til sidste år, hvor de udgjorde knap 39 %. Figur Fordelingen af de samlede udgifter på driftsomkostninger og investeringer 42,3% 36,3% Tilknyttede aktiviteter MogS 1:1 omkostninger Investeringer og renoveringer Antal selskaber i opgørelsen: 59 20,2% 0,2% 0,9% Kilde: OD7200, OD7500, OD8000, OD8500, OI7500 5

7 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Driftsomkostninger Driftsomkostninger ifølge det reviderede regnskab indeholder: Faktiske driftsomkostninger () 1:1 omkostninger Driftsomkostninger til miljø- og servicemål Driftsomkostninger fra tilknyttede aktiviteter De indeholder ikke afskrivninger, nettofinansielle poster og skat m.m. Afgifter kan være medtaget som 1:1 omkostning, såfremt de indgår i det reviderede regnskab. De deltagende selskaber har faktiske driftsomkostninger på 933 mio. kr. Det er disse omkostninger, der underlægges effektiviseringskrav fra Forsyningssekretariatets på baggrund af deres resultatbenchmarking. Nedenstående figur illustrerer de faktiske driftsomkostninger fordelt på de 3 overordnede processer: Produktion, Distribution og Kundehåndtering. Figur fordelt på Produktion, Distribution og Kundehåndtering 13% Produktion Distribution Kundehåndtering Antal selskaber i opgørelsen: 58 48% 39% Kilde: OD1000, OD3000, OD6000 For selskaber på Standard niveau er de faktiske driftsomkostninger til Produktion og Distribution yderligere opdelt på henholdsvis boringer, råvandsledning og vandværker og rentvandsledninger, trykforøgere og stik. Figurerne herunder illustrerer disse fordelinger. Figur Fordelingen af til Produktion på underprocesser 36% Boringer Råvandsledninger Vandværker Antal selskaber i opgørelsen: 40 61% 3% Kilde: OD1100, OD1200, OD1300 6

8 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Fordelingen af til Distribution på underprocesser 30,7% 10, Trykforøgere Rentvandsledninger Stik Antal selskaber i opgørelsen: 41 59,4% Kilde: OD3100, OD3200, OD3300 Administrationsomkostninger er indeholdt i de enkelte processer. Det vil sige, at administrationsomkostningerne i forbindelse med at drive boringer og vandværker er indeholdt i produktionsomkostningerne, og administrationsomkostningerne til at drive ledningsnettet er indeholdt i distributionsomkostningerne. Kundehåndtering betragtes som rene administrationsomkostninger. Ligeledes er selskabernes ikke direkte henførbare administrationsomkostninger og øvrige omkostninger uddelt på de enkelte processer. Deltagere på Standard niveau har opgjort deres administrationsomkostninger indenfor hver proces. Administrationsomkostningerne er opgjort til at udgøre ca. 34 % af de faktiske driftsomkostninger. Fordelingen illustreres i nedenstående figur. Figur Fordelingen af administrationsudgifter på de 3 processer 38% 32% Produktion Distribution Kundehåndtering Antal selskaber i opgørelsen: 40 3 Kilde: OD1600, OD3600, OD6000 Investeringer Indberetninger vedrørende investeringer tager udgangspunkt i selskabernes indberetning til prisloftindberetningen. Hertil indberettes følgende: Summen af gennemførte investeringer i 2013 samt tilhørende afskrivninger Summen af gennemførte renoveringer i 2013 samt tilhørende afskrivninger Summen af budgetterede investeringer og renoveringer for henholdsvis 2014 og 2015 Indberetningerne viser, at selskaberne gennemførte investeringer for 898 mio. kr. i Figuren herunder illustrerer hvorledes disse investeringer fordeler sig på Produktion, Distribution og Andet. 7

9 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Fordelingen af investeringer og renoveringer på 3 processer 4% 19% Produktion Distribution Andet Antal selskaber i opgørelsen: 40 77% Kilde: OI1700, OI1720, OI3700, OI3720, OI6700, OI6720 Figuren herunder illustrerer udviklingen i de gennemførte investeringer per debiterede vandmængde. Det antages, at selskaberne debiterer samme vandmængde i 2014 og 2015 som i Figuren viser ligeledes, hvor mange investeringer, der var budgetteret med henholdsvis 1 og 2 år inden et givent år i figuren. Slutteligt giver figuren et bud på det forventede investeringsniveau de kommende 2 år. Figur ,0 3,0 1,0 Udviklingen i gennemførte investeringer og renoveringer Antal selskaber i opgørelsen: 47 5,2 5,3 5, Gennemførte investeringer Planlagte investeringer, 2 år før Planlagte investeringer, 1 år før Kilde: OD7100, OI7500, OI8500, OI Netvolumenmål De deltagende selskaber har et samlet netvolumenmål på mio. kr., der fordeler sig på de underliggende processer, som illustreret i nedenstående figur. 8

10 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Den samlede fordeling af netvolumenmålet på de 6 processer Boringer 11,4% 10,4% Vandværker Trykforøgere Rentvandsledninger 13,2% Stik 31, Kundehåndtering Antal selskaber i opgørelsen: 57 29,6% 3,9% Kilde: FN0100, FN0200, FN3000, FN3100, FN3200, FN6000 Figuren herunder illustrerer de 3 netvolumenmål, som Forsyningssekretariatet beregner: netvolumenmålet, det alderskorrigerede netvolumenmål samt det tæthedskorrigerede netvolumenmål. Figur Milliarder kr 1,4 1,2 1,0 0,8 Sammenligning af de tre netvolumenmål Antal selskaber i opgørelsen: 59 1,3 1,2 1,0 0,6 0,4 0,2 Netvolumen Kilde: FN7000, FN7200, FN7300 Alderskorrigeret netvolumen tæthedskorrigeret netvolumen Figuren herunder sammenligner de faktiske omkostninger for hver proces med den forventede omkostning beregnet ud fra netvolumenmodellen. Hvis nøgletallet tal ligger over 1 (balancepunktet) betyder det, at de faktiske udgifter på den enkelte proces er højere, end forventet af netvolumenmodellen. Hvis nøgletallet derimod ligger under balancepunktet, er de faktiske udgifter på processen lavere, end forventet af netvolumenmodellen. Figur ,60 Driftsomkostninger ift. netvolumenbidrag, gennemsnit af 36 til 59 selskaber 1,40 kr 1,20 1,00 0,80 0,74 1,08 1,23 1,04 0,81 1,00 0,92 0 Boringer OD1100/FN0100 Vandværker (OD1200+OD1300)/FN0200 Trykforøgere OD3100/FN3000 Rentvandsledninger OD3200/FN3100 Stik OD3300/FN3200 Kundehåndtering OD6000/FN6000 Total OD7200/FN7000 Netvolumenbidrag/-mål 9

11 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Ledningsnettet Fordeling af ledningsnettet og stik i zoner I figuren herunder illustreres hvorledes selskabernes distributions- og stikledninger er fordelt på de fire geografiske zoner land, by, city og indre city. Figur Fordelingen af ledninger på henholdsvis land, by, city og indre city 7% 2% Land By 43% City Indre city Antal selskaber i opgørelsen: 59 48% Kilde: AN3100, AN3200, AN3300, AN3400 Figur Fordelingen af stik på henholdsvis land, by, city og indre city 9% 3% Land By 17% City Indre city Antal selskaber i opgørelsen: 59 71% Kilde: AN5100, AN5200, AN5300, AN Vandværker Der er i DANVA Benchmarking indberettet data for 250 vandværker på Basis og Standard niveau. Deltagere på Standard niveau har yderligere haft mulighed for at indberette flere driftsdata for hvert enkelt vandværk, der giver mulighed for at sammenligne nøgletal fra egne værker med øvrige selskabers værker. 10

12 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figuren herunder illustrerer hvilken vandbehandlingstype de 250 vandværker benytter. Figur Fordelingen af vandværker på behandlingstype Antal vandværker Ingen vandbehandling Almindelig vandbehandling 26 Udvidet vandbehandling Figuren herunder illustrerer, hvor stor en del af vandværkernes udpumpede vandmængde, der udsættes for henholdsvis ingen behandling, almindelig behandling og udvidet behandling. Figuren er baseret på data fra 99 vandværker, der til sammen udpumper ca. 129 mio. m 3 drikkevand. Figur Fordelingen af vandværkernes udpumpede vandmængder på behandlingstype 18,8% 1,3% Ingen vandbehandling Almindelig vandbehandling Udvidet vandbehandling Antal vandværker i opgørelsen: 99 79,8% For mere detaljerede oplysninger om vandværker henvises til histogrammerne i BESSY samt grafrapporten for vandværker, der kan genereres i BESSY. 3.2 Udvalgte resultater og analyser Omkostningsstruktur Baggrund Oftere og oftere diskuteres det, hvor stor en andel af drikkevandsselskabernes omkostninger til at levere rent drikkevand, der er faste, og særligt, hvor stor en andel, der varierer med vandforbruget. Emnet bliver relevant, når diskussionen falder på eksempelvis takstsammensætningen og takstudviklingen. Hvis drikkevandstaksten skal være kostægte, så bør sammensætningen af det faste bidrag og det variable bidrag afspejle forholdet mellem faste og variable totalomkostninger til at levere rent drikkevand. 11

13 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 I denne sammenhæng dækker totalomkostninger over både driftsomkostninger og investeringer i form af afskrivninger, idet taksten skal finansiere begge dele. Med hensyn til takstudviklingen kan det umiddelbart virke ulogisk, at en husstands udgift til drikkevand ikke falder, når samme husstand sænker sit vandforbrug. Der er selvfølgelig flere forhold, der påvirker takstudviklingen, som eksempelvis øget serviceniveau eller effektiviseringer. I den sammenhæng er forholdet mellem faste og variable totalomkostninger vigtigt, idet en højere andel af faste totalomkostninger betyder, at husstandsudgiften falder relativt mindre, når samme husstand sænker sit vandforbrug. Denne analyse kan bruges af selskaberne i deres dialog med kunderne og bestyrelsen, i fastsættelsen af takstsammensætningen samt i kommunikationen omkring, hvorfor faldende vandforbrug ikke altid leder til lavere regninger for forbrugerne. Analyse Med afsæt i ovenstående baggrund er forholdet mellem faste og variable totalomkostninger til levering af rent drikkevand for de selskaber, der deltager i DANVA Benchmarking, analyseret. Helt konkret er der foretaget 2 parallelle regressionsanalyser; én for produktion og én for distribution. På produktionssiden er det beregnet, hvor meget driftsomkostningerne stiger, når den udpumpede, egenproducerede vandmængde stiger. Analysen er foretaget med data fra 36 selskaber over 4 år fra 2010 til På distributionssiden er det beregnet, hvor meget driftsomkostningerne stiger, når den udpumpede vandmængde til eget forsyningsområde stiger. Denne analyse er foretaget med data fra 37 selskaber over 4 år fra 2010 til Fra regressionsanalysen kan det yderligere udledes, hvor mange driftsomkostninger et selskab har, når vandmængden er nul. Dette beløb er et udtryk for de faste driftsomkostninger. Hertil lægges afskrivninger, der er udtryk for omkostningerne forbundet med reinvesteringer i de eksisterende produktions- og distributionsanlæg. Dermed kan det beregnes, hvor stor en del af selskabernes totalomkostninger, der er faste, og hvor stor en del der er variable. Resultat De 2 regressionsanalyser viser sig at være meget signifikante. Resultatet for produktion er dog ikke helt som forventet, idet den beregnede faste andel af totalomkostningerne umiddelbart virker for lav. I gennemgangen af resultaterne herunder, ses der dog bort fra dette forhold. Kommende analyser vil belyse problemstillingen og søge at levere en mere fyldestgørende forklaring. Resultaterne i denne analyse kan dog alt andet lige benyttes som et nedre skøn for den faste andel af totalomkostningerne. Figuren herunder illustrerer analysens beregning af forholdet mellem de faste og de variable totalomkostninger. Som det fremgår af figuren, så er det en langt større andel af totalomkostningerne til distribution, der er faste, end det er tilfældet for produktion. Dette vil sige, at totalomkostningerne til produktion er væsentligt mere følsomme overfor ændringer i forbrugernes vandforbrug, end de er for distribution. 12

14 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Analysens beregning af forholdet mellem faste og variable totalomkostninger 22% 6 47% Produktion Distribution Produktion og distribution sammenlagt Andel faste totalomkostninger Andel variable totalomkostninger Hvis drikkevandstaksten sammensættes med baggrund i figuren herover, burde det faste bidrag altså udgøre 47 % af husstandsudgiften til rent drikkevand. Figuren giver ligeledes en del af forklaringen på, hvorfor en husstands udgift til vand ikke nødvendigvis falder, når samme husstand sænker sit vandforbrug. Når en husstand sænker sit vandforbrug, er det altså kun 53 % af totalomkostningerne til at levere det rene drikkevand, der bliver reduceret. Effekten af det reducerede forbrug slår derfor ikke 100 % igennem på den omkostning (og dermed taksten), der er ved at levere det rene drikkevand. Det er vigtigt at slå fast, at resultaterne fra denne analyse ikke kan bringes ind i en diskussion omkring konsolidering og potentialet ved konsolidering blandt drikkevandsselskaber. Årsagen er, at en forudsætning for resultaterne er, at produktionsapparatet (eksempelvis antal og type af vandværker eller længde og dimension af distributionsledninger), og vandmængderne ikke ændrer sig. Resultaterne skal altså ses, som et statisk billede på den nuværende situation Pengestrømsanalyse Baggrund I dette afsnit sættes der fokus på drikkevandsselskabernes pengestrømme; overordnet set. Årsagen er, at andre analyser har indikeret, at der er behov for at kaste et lys over nogle problemstillinger i forbindelse med drikkevandsselskabernes pengestrømme. Denne analyse kan bruges af selskaberne i deres dialog med bestyrelsen og internt i ledelsen, i fastsættelsen af takstniveauet og i selskabernes langsigtede, økonomiske planlægning. Analyse Med afsæt i ovenstående baggrund er udviklingen i drikkevandsselskabernes totaludgifter og primære indtægter beregnet. Begge nøgletal sættes i forhold til selskabernes debiterede vandmængde. Dette perspektiveres så efterfølgende i forhold til udviklingen i den debiterede vandmængde per måler. Totaludgifter dækker i denne sammenhæng over udgifter til følgende poster: Faktiske driftsomkostninger () Miljø og servicemål 1:1 omkostninger Nettofinansielle poster Investeringer og renoveringer 13

15 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Primære indtægter er i denne sammenhæng defineret, som de faktiske primære indtægter, som defineret af Forsyningssekretariatet. Totaludgifterne er dermed et udtryk for de samlede udgående pengestrømme, mens de primære indtægter er et udtryk for de indgående pengestrømme. Analysen sammenligner udviklingen i og forskellen mellem totaludgifterne og de primære indtægter per debiterede vandmængde. Hvis et selskabs primære indtægter er højere end dets totaludgifter, har selskabet et overskud på pengestrømsbalancen. Hvis de primære indtægter er lavere end totaludgifterne, har selskabet et underskud på pengestrømsbalancen, som skal finansieres typisk gennem låneoptag. Det bemærkes, at et underskud på pengestrømsbalancen ikke nødvendigvis betyder, at der er et underskud på resultatopgørelsen og vice versa. Der indgår 55 selskaber i analysen, der alle har deltaget i DANVA Benchmarking i årene 2011, 2012 og Analysens resultater er angivet som vægtede gennemsnit af de 55 selskabers data. Resultat Figuren herunder illustrerer udviklingen i totaludgifterne og de primære indtægter per debiterede vandmængde samt udviklingen i vandforbruget per måler. Når totaludgifterne, som det er tilfældet i 2011 og 2012, ligger over de primære indtægter, så er der ikke balance i de primære pengestrømme. De udgående pengestrømme overstiger altså de indgående. Dette er dog ikke i sig selv et problem, da dette underskud kan lånefinansieres, hvormed summen af pengestrømmene er i balance. Lånefinansiering er et velegnet instrument til at udglatte behovet for indgående pengestrømme, hvormed selskaberne undgår for store udsving i taksten. På kort sigt er det altså ikke et problem, at totaludgifterne overstiger de primære indtægter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at for at de lån, der er blevet optaget for at finansiere underskuddet på pengestrømsbalancen, kan blive betalt tilbage på længere sigt, så skal de primære indtægter på et tidspunkt overstige totaludgifterne. Det gab, der er mellem de 2 kurver i 2011 og 2012, skal altså alt andet lige modsvares af et tilsvarende gab med totaludgifterne nederst på et senere tidspunkt. For at opnå dette vil det enten betyde en reduktion i totaludgifterne eller en stigning i de primære indtægter; typisk gennem en takststigning. Figuren indikerer, at denne udvikling kan være i gang, da de primære indtægter i 2013 overstiger totaludgifterne. Figur Udviklingen i totaludgifter, primære indtægter og vandforbrug 13,5 13,0 12,5 1 11, , , Totaludgifter Primære indtægter Vandforbrug mᶟ/måler 14

16 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Af de bagvedliggende beregninger fremgår det, at totaludgifterne per debiterede vandmængde er steget med 4 % i perioden 2011 til En del af den stigning skyldes alt andet lige et fald i vandforbruget. Figuren herunder illustrerer de øvrige faktorer bag udviklingen i totalomkostningerne; et fald i de faktiske driftsomkostninger og en stigning i omkostningerne til investeringer og renoveringer samt 1:1 omkostninger. Analysen finder altså, at både totaludgifterne og de primære indtægter stiger fra 2011 til Én af årsagerne til denne udvikling er alt andet lige en konsekvens af den omkostningsstruktur, der beskrives i den foregående analyse: At en væsentlig andel af drikkevandsselskabernes totalomkostninger er faste betyder, at idet vandforbruget falder, så stiger totalomkostningerne per debiterede vandmængde. Dermed vil taksten og de primære indtægter alt andet lige også stige. Herudover finder analysen at selskaberne har effektiviseret på deres faktiske driftsomkostninger, mens investerings- og renoveringsniveauet samt 1:1 omkostningerne er steget. Figur Udviklingen i investeringer og renoveringer,, 1:1 omkostninger og vandforbrug 3, , Investeringer 1:1 omkostninger Vandforbrug mᶟ/måler Figuren herunder illustrerer udviklingen i de lang- og kortfristede gældsforpligtigelser. Som beskrevet ovenfor, så kan en kilde til finansiering af en negativ pengestrømsbalance være låneoptag. Det må derfor forventes, at en kontinuerlig negativ pengestrømsbalance vil resultere i øgede gældsforpligtigelser, hvilket figuren også viser. Det bemærkes, at en del af stigningen i gældsforpligtigelserne per debiterede vandmængde skyldes, at vandmængden i sig selv er faldende i perioden. Figur Udviklingen i de langt- og kortfristede gældsforpligtigelser Lang- og kortfristede gældsforpligtigelse Ovenstående analyse og de konklusioner, der drages, beror på et antal forudsætninger, og dækker selvsagt over de forskelligheder, der findes mellem de enkelte selskaber i analysen. Den vigtigste enkeltstående usikkerhed, der bør nævnes, er data vedrørende investeringer og renoveringer. Disse giver ikke 15

17 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 nødvendigvis et helt retvisende billede af udgående pengestrømmene fra investeringer og renoveringer, da data investeringer først indmeldes når de er fuldført, hvorfor der kan være et problem med periodiseringen af pengestrømmene. Dette er dog ikke nødvendigvis et problem, idet analysen bygger på data fra 55 forskellige selskaber, hvilket i sig selv kan udjævne problemerne med periodisering. 16

18 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Miljø og Servicemål Tabel Oversigt over ansøgte miljø- og servicemål i 2013 Grundvandsbeskyttelse Vandsamarbejder Bedre drikkevand (ekstra vandprøver, UV) Vandbesparende tiltag Fjenaflæste målere SMS-ordning og beredskabsplan Ledelsessystemer Forsyningssikkerhed OD9402 OD9404 OD9406 OD9408 OD9410 OD9430 OD9432 OD9434 OD9438 Fr. Berg 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 3 0,5 0,5 0,5 HOFOR Kbh Glostrup 3 3 Ballerup 0,5 0,5 3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Lyngby-Taarb Gentofte 0,5 0,5 0,5 0, ,5 0,5 0 Gladsaxe 0,5 0,5 0,5 0, ,5 0,5 3 Rudersdal 0,5 0,5 0,5 0,5 0, ,5 0,5 Hørsholm Helsingør 0,5 0,5 3 0,5 0,5 0,5 0,5 3 0,5 Halsnæs Halsnæs amba Birkerød Fredensborg Fr. Sund 0, ,5 3 0 Egedal Bornholm Roskilde Ringsted 0,5 0 0,5 0 0, ,5 0 Slagelse-Kor 3 Holbæk Kalundborg 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Vandcenter S ,5 0,5 3 0,5 0,5 0,5 Lolland Kerteminde FFV 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Assens 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Svendborg Langeland TRE-FOR Provas Arw os 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Sønderborg Vejen Esbjerg 0,5 0 0,5 0 0,5 0,5 0,5 0,5 3 Varde 0,5 0,5 0,5 3 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Ringk.-Skj. 3 0,5 0,5 3 0, ,5 0,5 Grindsted Herning 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Ikast Vestfors Struer Thisted Skive Morsø 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Aarhus 1 1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 1 Silkeborg 0, ,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0 Skanderborg 0, , ,5 Horsens Viborg Verdo Aalborg Hjørring 3 0,5 0,5 0,5 0 0,5 0,5 0,5 0 Fr. Havn 3 0 0,5 0, ,5 0,5 0 Andet Der er i årets undersøgelse spurgt ind til miljø- og servicemål (MogS). Formålet er at få et overblik over variationen i anvendelsen af MogS i de enkelte selskaber. Miljø- og servicemål er i undersøgelsen inddelt 17

19 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 i 9 kategorier baseret på den udmeldte liste fra forsyningssekretariatet. Spørgsmålene omhandler MogS, der er blevet ansøgt om i 2013 i forbindelse med prisloft De deltagende selskaber blev for hver kategori spurgt om: Har ansøgt og fået hele det ansøgte beløb godkendt (mørkeblå) Har ansøgt og fået delvis godkendelse af beløb (lyseblå) Har ansøgt, men fået afslag (rød) Har ikke ansøgt (gul) Miljø- og servicemålet er ikke relevant/aktuelt for selskabet, eller der er ikke svaret på spørgsmålet (grå) Af tabellen fremgår det, at der er stor variation i, hvem der har ansøgt om miljø- og servicemål, hvilket muligvis afspejler en forskellig indgangsvinkel ude i selskaberne til miljø- og servicemål. Det samlede godkendte beløb til miljø- og servicemål udgjorde i mio. kr. Størrelsesforholdet mellem faktiske driftsomkostninger () og MogS er således ca. 2,5 % Kundetilfredshedsundersøgelse 2014 Selskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking, er i år blevet tilbudt at deltage i en kundetilfredshedsundersøgelse, hvor et markedsanalysefirma har kontaktet tilfældige kunder i hvert af de deltagende selskabers forsyningsområde. DANVA Benchmarking har hvert andet år, siden 2004, tilbudt disse kundetilfredshedsundersøgelser. Der var 32 drikkevandselskaber, der deltog i undersøgelsen i år. Hvert deltagende selskab får fremsendt regneark og individuel rapport med resultaterne af undersøgelsen. Herunder illustrereres de gennemsnitlige resultater for Af figurerne fremgår ligeledes de gennemsnitlige resultater fra Det fremgår at den samlede tilfredshedsvurdering af selskaberne er høj; en score på 4,4. Den samlede tilfredshedsvurdering er steget lidt i forhold til Undersøgelsen viser, at der er størst utilfredshed med prisen på vand. Dette er dog på trods af, at 82 % af de adspurgte faktisk ikke har kendskab til prisen. Det var 37 % af de adspurgte, der kendte navnet på deres vandselskab. 18

20 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Kundens tilfredshedsgrad Samlet vurdering af selskabet (Spg. 4) 4,4 Prisen for vandet (Spg. 18) 2,9 Forståligheden af din faktura (Spg. 21) Kvaliteten af dit vand eksempelvis smagen, lugten og udseendet (Spg. 5) 4,4 Temperaturen på det kolde vand (Spg. 6) 4,2 Leveringssikkerheden (Spg. 7) 4,7 Selskabets håndtering af en uregelmæssighed (Spg. 9) 3,9 Den information du modtager fra dit vandselskab (Spg. 15) 4,1 1,0 1,5 2,5 3,0 3,5 4,5, 2014, 2012 Figur Kendskab til eget vandforbrug (spg. 17) Nej/Ved ikke 37% Ja, jeg kender nogenlunde godt vores årlige forbrug og jeg laver løbende registreringer af forbruget 29% Ja, jeg kender nogenlunde godt vores årlige forbrug 34% , 2014, 2012 Undersøgelsen afslører også, at der stadig er en stor del af forbrugerne, der fortsat ikke kender deres eget vandforbrug. En meget stor del af forbrugerne kender ikke kubikmeterprisen for det vand de køber. Figur Kendskab til egen kubikmeterpris for vand (spg. 20) Nej/Ved ikke/har ikke gæt 82% Nej, men jeg vil gætte på xx kr. pr. m3, skriv svar i felt 16% Ja, det er xx kr. pr. m3, skriv svar i felt 3% , 2014,

21 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur Kendskab til egen pris i forhold til landsplan (spg. 20) Ved ikke 61% Den dyreste tredjedel af landets vandselskaber 1 Den midterste tredjedel af landets vandselskaber 26% Den billigste tredjedel af landets vandselskaber 4% , 2014, 2012 Figur Kendskab til vandselskabets navn (spg. 1) Ved ikke hvem der leverer vand 34% Andet 9% Kommunen 19% Vandselskabets navn i følge liste 37% Selskabets score, 2014, 2012 Figur Hvilken type bolig de adspurgte bor i (spg. 3) Andet 4% Villa/hus (lejer) 7% Villa/hus (ejer) 74% Landejendom (ejer/lejer) 1% Etageejendom (lejer) 11% Etageejendom (Ejerlejlighed) 4% , 2014,

22 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Af undersøgelsen fra 2004 frem til 2014 fremgår det også, at tilfredsheden med selskaberne er ret stabil. Figur Udviklingen i kundens tilfredshed Tilfredshedsgrad Tilfredshed med prisen Tilfredshed med problemløsninger Tilfredshed med information Tilfredshed med kvalitet Forsyningssikkerhed Samlet vurdering af vandforsyningen Elpris og energiforbrug Som et nyt område, er der i årets undersøgelse blevet spurgt ind til prisen på el. Formålet er at undersøge, hvorvidt der er forskel på den pris de enkelte selskaber betaler for strømmen samt hvilke forskellige prisaftaler, selskaberne har indgået. Endvidere er der spurgt ind til andelen af grøn el. Elprisen består af 3 dele: Energiandel (produktionsandel) svarende til den rene elpris Transportandel Diverse afgifter og moms Det er energiandelen, der er blevet spurgt ind til, da det er denne del af elprisen, der kan forhandles om. De 2 øvrige parametre er forholdsvise faste. Spørgsmålene har ikke været obligatoriske. Figur ,90 0,80 0,70 0,50 0,30 0,10 0 kr./kwh Elaftaler og elpris eksklusiv transportdel, moms og afgifter Thisted Herning Hørsholm Fr. Sund Gentofte Gladsaxe Silkeborg Vejen Aarhus Kalundborg Halsnæs TRE-FOR Grindsted Provas Arwos Rudersdal Roskilde Esbjerg Bornholm Fredensborg Fr. Havn Fastprisaftale Spotprisaftale Anden aftaletype Grøn el, andel af indkøb Af ovenstående figur fremgår resultatet af besvarelserne. Der kan ikke konkluderes noget entydigt med hensyn til aftaleformen. Kategorien Anden type aftale indeholder eksempelvis en kombination af en fastog en spotprisaftale eller en puljeaftale. Prisen ligger nogenlunde på samme niveau omkring de øre per kwh. Dog ser det ud til, at der er 5 selskaber, der betaler en relativt højere pris, såfremt prisen er korrekt beregnet. Det er ca. 25 % af selskaberne, der har valgt at købe grøn el. 21

23 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Restancer DANVA Benchmarking satte med en analyse i 2011 fokus på indkrævning af restancer. I analysen blev det estimeret, at vandsektoren i 2010 havde restancer for i alt 92 mio. kr. Analysen viste endvidere, at der var markante forskelle fra vandselskab til vandselskab i hvor mange restancer, der blev overgivet til SKAT. Analysen omfattede kun selskaber, der overgav restancer til SKAT gennem hele 2010, ligesom der var en særskilt kvalitetssikring af data. Det blev identificeret, at selskaber, der lukkede for vandet, havde færre restancer end de, der ikke benyttede denne fremgangsmåde. Det blev i analysen anbefalet vandselskaberne, at have fokus på området. Dette kunne eksempelvis være i form af en politik på området. Efterfølgende erfaringsudveksling har indikeret, at det er meget vigtigt, at man har en fast procedure for indkrævning af restancer, at man hurtigt kontakter kunderne, at manglende betaling hurtigt har konsekvenser, og at man relativt hurtigt i forløbet møder fysisk op ude hos kunden. Hyppige gengangere kan eventuelt håndteres med en mindre omfattende procedure. Figuren herunder illustrerer udviklingen i restancer overgivet til SKAT fra 2011 til Figuren er baseret på data fra 20 selskaber. Kun selskaber, der har opgivet restancer hvert år gennem hele perioden, er medtaget i analysen. Figuren viser et fald på 23 % for de selskaber, der indgår i analysen. Figur Millioner kr Udviklingen i restancer overgivet til SKAT Restancer Underliggende data til figuren viser, at mange vandselskaber i 2013 overgav markant færre restancer til SKAT, end det var tilfældet i Det tyder på, at mange vandselskaber er blevet bedre til at opkræve tilgodehavender end tidligere. Data viser dog også, at en del selskaber overgiver en stabil eller stigende mængde restancer til SKAT. Det tyder på, at der fortsat er potentiale for yderligere effektivisering, såfremt alle selskaber implementerer en bedste praksis på området. Ønskes materiale vedrørende indkrævning af restancer, kan dette hentes på under Downloads og herefter under Analyser, ligesom DANVA Benchmarking Team altid kan kontaktes Brudstatistik DANVA Benchmarking har set på de indrapporterede data vedrørende selvopståede brud på distributionsnettet samt nettets alder. 39 selskaber har indrapporteret tilstrækkeligt med data vedrørende brud for perioden 2011 til 2013, til at de kan indgå i analysen. Det samlede antal selvopståede brud på ledningsnettet hos disse selskaber er fra 2011 til 2013 faldet fra til 973 brud, svarende til henholdsvis 0,47 og 0,44 brud per 10 km. ledning. Selvopståede brud på distributionsnettet udgjorde i 2013 ca. 56 % af det samlede antal brud. 22

24 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Figur lig vægtet brudfrekvens Antal brud per 10 km. ledning per år 0,54 34,1 0,52 0,50 0,48 0,46 0,44 0, ,9 33,8 33,7 33,6 33,5 33, Vægtet gennemsnitlig brudfrekvens Ledningsnettets gennemsnitlige alder Ledningsnettets alder i år Figuren herover illustreret udviklingen i brudfrekvensen for de selskaber, der indgår i analysen. Herudover illustrerer den udviklingen i den vægtede gennemsnitlige alder på ledningsnettet. Der lader ikke til at være nogen synlig sammenhæng mellem alderen på ledningsnettet og brudfrekvensen på dette overordnede niveau. Figuren herunder illustrerer sammenhængen mellem ledningsnettets alder og brudfrekvensen i Her lader derimod til at være et mønster. Der er en mindre gruppe af selskaber med et relativt ældre ledningsnet, der oplever væsentligt flere brud end de øvrige selskaber. Figuren peger altså i retning af, at når ledningsnettets alder ligger i den høje ende, så stiger antallet af brud. På den anden side tyder det på, at hvis ledningsnettets alder ikke ligger i den høje ende, så er det andre forhold (eksempelvis materialetype, belastning, geologi, etc.), der afgør brudfrekvensen. Figur Sammenhængen mellem ledningsnettets alder og brudfrekvensen i 2013 for 39 selskaber Antal brud per 10 km. ledning per år 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0, Ledningsnettets alder i år 3.3 DANVA Benchmarking og Forsyningssekretariatet DANVA Benchmarking har i høj grad brugt den metodik, som Forsyningssekretariatet anvender i deres resultatorienterede benchmarking og beregning af omkostningsækvivalenter. Dels for at bygge videre på de tal, som forsyningerne i forvejen skal udarbejde, og dels for at anvende de samme opgørelsesprincipper, så arbejdet bliver lettere for den enkelte forsyning. I nedenstående tabel findes en oversigt over de anlægsmængder m.m., som indgår i Forsyningssekretariatets beregninger af netvolumenmålet sidestillet med de anlægsmængder, der indgår i DANVA Benchmarking. Det bemærkes, at der kan være sket ændringer i indberetningen til Forsyningssekretariatet. Data er udleveret fra Forsyningssekretariatet d.10/

25 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Tabellen er udarbejdet som et overblik over anlægsmængden i de danske vandselskaber, der er underlagt vandsektorloven. 221 selskaber skal deltage i Forsyningssekretariatets benchmarking, mens 61 selskaber deltager i DANVA Benchmarking. Figur Overblik over anlægsmængden omfattet af vandsektorloven ID Kategori FS Enhed Benchmarking DANVA Benchmarking Andelen af deltagere i DANVA Benchmarking udgør Boringer DR1020 Oppumpet vandmængde i alt (FS Spg.) m³ % Vandværker AN1000 Antal vandværker antal 239 VV-DR2100 Udpumpet vandmængde i alt m³ % Ingen behandling m³ % Almindelig behandling m³ % Avanceret behandling m³ % Rentvandsledninger AN3100 Rentvandsledninger - land km % AN3200 Rentvandsledninger - by km % AN3300 Rentvandsledninger - city km % AN3400 Rentvandsledninger - indre city km % Total km rentvandsledning km % Trykforøgerstationer AN4100 Trykforøgere: 0 m3/t - 50 m3/t antal AN4200 Trykforøgere: 51 m3/t m3/t antal % AN4300 Trykforøgere: 101 m3/t m3/t antal % AN4420 Trykforøgere: 201 m3/t m3/t antal % AN4460 Trykforøgere: 401 m3/t m3/t antal AN4500 Trykforøgere: 601 m3/t - max. antal % AN4510 Samlet kapacitet af trykforøgerstationer mellem 601 m3/t - max. m³ /t % Samlet antal trykforøgere antal % Stik AN5100 Stik - land antal % AN5200 Stik - by antal % AN5300 Stik - City antal % AN5400 Stik - Indre city antal Antal stikledninger i alt antal % Kundehåndtering AN7000 Antal målere antal Debiteret vandmængde DR4800 Debiteret vandmængde m³ Netvolumenmål FN0100 Boringer kr FN0200 Vandvirker i forsyningen kr ,29 72% FN3100 Rentvandsledninger kr ,23 78% FN3000 Trykforøgerstationer kr % FN3200 Stikledninger kr ,70 7 FN6000 Kundehåndtering kr ,80 6 FN7000 Netvolumenmål kr ,02 72% FN7200 Alderskorrigeret netvolumenmål kr ,63 73% FN7300 Tæthedskorregeret netvolumenmål kr ,64 72% Kilde: UDKAST til Bilag 2 Costdrivere effektivitersingspotentialer og krav for drikkevand xlsx 24

26 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Resultater fra IBEN analyser Der er i årets Deltagerrapport udarbejdet en række modeller, der viser det enkelte selskabs præstation på omkostningssiden. Præstationen vurderes for totalomkostningerne og for driftsomkostningerne, samt for de 3 delprocesser på driftssiden: produktion, distribution og kundehåndtering. Modellerne på driftssiden er bygget op omkring netvolumenmålet og de faktiske driftsomkostninger. Da netvolumen er et driftsmål, er det valgt at bygge modellen for totalomkostninger op med fysiske costdrivere i stedet. Man kan i rapporten både se det absolutte effektiviseringspotentiale og den relative placering af selskabet. Resultaterne kan ikke sammenlignes direkte med Forsyningssekretariatets benchmarking, da modellerne tager udgangspunkt i prisloftets størrelse og ikke de faktiske driftsomkostninger. Herudover er kun deltagere i DANVA benchmarking med i analyserne i denne rapport, hvilket resulterer i andre frontselskaber. Modellerne her er desuden mere opsplittede for at gøre modellerne mindre følsomme overfor unøjagtige omkostningsækvivalenter. De alders- og tæthedskorrigerede netvolumenmål er endvidere ikke medtaget. Analyser af Forsyningssekretariatets benchmarking kan foretages i IBEN, og vil blive rapporteret i anden sammenhæng. Det er muligt at arbejde videre med modellerne i IBEN og undersøge eksempelvis konsekvensen af ændringer i fronten, sammenligne med naboselskaber, sammenligne med selskaber med lignende størrelse, osv. I IBEN er der en række forskellige modeller på energi og drifts- og totalomkostninger. 4.1 Betænkninger og anvendelse Det skal indledningsvist bemærkes, at omkostningsfordelingen fra selskaberne ikke nødvendigvis dækker over præcist de samme aktiviteter. Det betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis kan stå alene for de enkelte processer, men at de bør indgå i en samlet vurdering af hele selskabet. Vurderingen kan eksempelvis baseres på flere af de andre modeller, der indgår i lederrapporten. Dette kan eventuelt kombineres med en række grafer med miljø- og kvalitetsforhold fra graftillæggene. Resultaterne fra DANVA Benchmarking kan således bruges til at identificere styrker og svagheder og eventuelt finde relevante samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne kan herefter bruges til at komme videre i processen omkring forbedring af egen præstation. I figuren herunder præsenteres et totalt overblik over resultaterne for alle de deltagende selskaber. Generelt kan det siges, at alle selskaberne bør bruge deres sunde fornuft, når de forholder sig til resultaterne og samtidigt være ydmyge nok til at tage dem alvorligt. 4.2 Opsætning af modellerne i IBEN I nedenstående tabel beskrives indholdet af de modeller, der er opstillet for henholdsvis produktion, distribution, kundehåndtering, faktiske driftsomkostninger () og totalomkostninger. Modellerne er opstillet med følgende input og output i en DEA-model. 25

27 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Model Input Output Produktion Driftsomkostninger til produktion (OD1000) - Netvolumenbidrag fra boringer (FN0100) - Netvolumen bidrag fra vandværker (FN0200) Distribution Kundehåndtering Driftsomkostninger til distribution (OD3000) Driftsomkostninger til kundehåndtering (OD6000) - Netvolumenbidrag fra rentvandsledninger (FN3100) - Netvolumenbidrag fra trykforøgerstationer (FN3000) - Netvolumenbidrag fra stik (FN3200) - Netvolumenbidrag fra kunder (FN6000) - Antal husstande (AN7200) Faktiske driftsomkostninger (OD7200) - Netvolumenbidrag fra produktion (FN FN0200) - Netvolumenbidrag fra distribution (FN FN FN3200) - Netvolumenbidrag fra kunder (FN6000) Totalomkostninger Faktiske driftsomkostninger i alt () + årets totale afskrivninger iflg. regnskab (OD7200+OI7700) - Udpumpet vandmængde (DR2100) - Antal målere (AN7000) - Ledninger i city og indre city (AN AN3400) - Ledninger i land og by (AN AN3200) - Stik i city og indre city (AN AN5400) - Stik i land og by (AN AN5200) Totalomkostningsmodellen er beregnet med 2 forskellige fronter (de bedste selskaber som de andre måles i forhold til). Én for selskaber, der benytter POLKA-principper til opgørelse af afskrivninger i regnskabet og én for selskaber, der benytter kostpriser til opgørelse af afskrivninger i regnskabet. Selskaber, der har angivet anden opgørelsesmetode, er sammenlignet med kostpris. Årsagen, til at der er regnet med 2 forskellige fronter, er, at afskrivningernes størrelse er kraftigt påvirket af opgørelsesmetode, og derfor ikke kan sammenlignes på tværs. Et selskab, der benytter POLKA, kan altså ikke sammenlignes med et selskab, der benytter kostpriser. Outliers er defineret ved at fjerne fronten og erstatte den med andre selskaber. Hvis afstanden fra frontselskaberne til det 3. bedste selskab er 15 % eller mere, er der tale om en outlier. 26

28 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Netvolumen er i videst muligt omfang beregnet ud fra den seneste opgørelsesmetode fra Forsyningssekretariatet. Grundet ændringer i modellen er der dog lavet mindre tilpasninger/antagelser for data fra 2010 (ved beregning af udvikling i effektiviseringspotentiale over tid på ). 4.3 Resultater Resultaterne fra analysen vil pege på en præstation indenfor alle de input, der fremgår af tabellen ovenfor. Det betyder, at deltagerne får en indikation af, hvordan de klarer sig indenfor alle de input, der er beskrevet. På denne måde kan selskabet få en ide om, hvor deres muligheder for forbedringer findes. 27

29 Figur Resultater af totalomkostningsmodellen: Effektiviseringspotentiale på totalomkostninger Viborg Helsingør Fr. Berg Grindsted Halsnæs HOFOR Kbh. Holbæk Verdo Vestfors. Egedal Halsnæs Langeland Slagelse-Kor Sorø Ballerup Gladsaxe Fr. Sund Sønderborg Silkeborg Morsø Aalborg Gentofte Birkerød Varde Arwos Thisted Ikast Provas Bornholm Nyborg Skanderborg Kerteminde Tønder Svendborg TRE-FOR Aarhus Horsens Struer Tårnby Roskilde Lolland Skive Herning Mariagerfj. Lyngby-Taarb Esbjerg Vandcenter S Hjørring Vejen Ringsted Rudersdal Ringk.-Skj. Fr. Havn Hørsholm Assens Glostrup FFV Fredensborg Kalundborg

30 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking Grafer og rapporter online med de nyeste data DANVA Benchmarking lancerede sidste år online grafer og grafrapporter i BESSY. Det betyder, at benchmarkingdeltagerne selv skal generere deres grafrapporter med de nyeste data. Derudover er det muligt at lave egne, skræddersyede rapporter, som kan tilpasses brugernes og selskabets behov. I grafrapporterne er vandselskabets egne tal markeret med rød firkant, så det er let at se, hvor selskabet er placeret. DANVA udgiver i år bl.a. følgende grafrapporter elektronisk: Basis niveau: o Graftillæg Vand Basis Standard niveau: o Top 20 grafer, Vand Standard o Graftillæg, Vand Standard De nye online grafer giver fleksibilitet og altid ajourførte rapporter, da de dannes i det øjeblik, der trykkes på pdf-ikonet. Herved vil de altid være retvisende i forhold til de data, der ligger i BESSY databasen. Grafrapporterne finder du i BESSY under menupunktet Rapporter. Det kræver kun 2 klik med musen for at danne sin egen rapport. Samme sted kan basis og standard deltagerrapport downloades som pdf. Rapporterne hentes som PDF-filer. Alle grafer, som indgår i rapporterne, kan ligeledes hentes som individuelle png-filer. Disse genereres ved at klikke på PNG-ikonet. Figur Grafrapporter hentes i BESSY med to klik Årets afrapportering omfatter ingen trykte grafrapporter, da deltagerne altid kan hente en ny rapport med de seneste opdateringer. 5.1 Grafer på anlægsniveau Det vil tilsvarende være muligt at hente individuelle graftillæg på anlægsniveau for standarddeltagerne. 29