Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Transkript

1 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog Faglig profil... 2 Stk. 1 Uddannelsens formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 2 Stk. 4. Erhvervssigte Kompetencebeskrivelse... 3 Stk. 1 Fælles kompetenceprofil... 3 Stk. 2 Molekylærbiologi og bioteknologi... 3 Stk. 3 Økologi og natur... 4 Stk. 4 Fysik... 5 Stk. 5 Geografi... 6 Stk. 6 Geologi... 7 Stk. 7 Kemi... 8 Stk. 8 Matematik Uddannelsens opbygning... 9 Stk. 1 Grundforløb Stk. 2 Molekylærbiologi og bioteknologi Stk. 3 Økologi og natur Stk. 4 Fysik Stk. 5 Geografi Stk. 6 Geologi Stk. 7 Kemi Stk. 8 Matematik Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1 Gyldighed Stk. 2 Overførsel Stk. 3 Ændringer Bilag 1 Kassogrammer Bilag 2 Overgangsordninger Bilag 4 Kandidatadgangsfagpakker Side 1 af 26

2 1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelorog kandidatuddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it leder frem til en bachelorgrad i naturvidenskab og it med betegnelsen BSc i naturvidenskab og it. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Science and IT. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i Bioinformatics, såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Uddannelsen kan dog også give adgang til optag på en række andre kandidatuddannelser afhængigt af hvilken specialisering der vælges. Optagelseskrav til kandidatuddannelserne kan findes i bilag 4 til denne studieordning. Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Datalogi. Stk. 4 Sprog Uddannelsen er på dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it er en forskningsbaseret tværfaglig uddannelse, hvis mål er at kvalificere den studerende til at analysere data, udarbejde modeller, til at gennemføre simulationer af naturvidenskabelige fænomener og til at visualisere resultaterne. Ved afslutningen af bacheloruddannelsen vil den studerende beherske fundamentale metoder og redskaber fra it/datalogi, matematik, samt det valgte naturvidenskabelige anvendelsesfag, og den studerende vil have indsigt i det videnskabelige grundlag for naturvidenskab og it. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Den studerende skal profilere sit bachelorforløb individuelt i uddannelsens valgfri og begrænset valgfri del bl.a. ved at vælge en af uddannelsens 7 specialiseringer. Uddannelsens centrale fagområder er matematik og datalogi. Endvidere indgår et individuelt valgt naturvidenskabeligt anvendelsesfag i uddannelsen. Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundforløb på 60 ECTS. En specialisering på 120 ECTS. Side 2 af 26

3 Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringer: Molekylærbiologi og bioteknologi Økologi og natur Fysik Geografi Geologi Kemi Matematik Stk. 4. Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men afhængig af den faglige specialisering kan den også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller - områder: Dataanalyse, modellering og simulation i kontekst af den faglige specialisering, der er opnået på naturvidenskab og it eller på en efterfølgende kandidatuddannelse. 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk. 1 Fælles kompetenceprofil En bachelor i naturvidenskab og it har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig følgende: Viden om: Specifikke datalogiske grunddiscipliner, herunder især analyse og konstruktion af algoritmer og programmer Grundlæggende matematiske og statistiske discipliner. Databaser og Datamining Færdigheder i at: Programmering Læse og forstå grundlæggende faglitteratur indenfor datalogi og matematik Kompetencer til at: Tilegne sig viden om matematik og datalogi Fungere i situationer, hvor en løsning på et naturvidenskabeligt problem omfatter udvikling både af egne kompetencer og af de værktøjer, der er nødvendige for at opnå en løsning. Stk. 2 Molekylærbiologi og bioteknologi En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i molekylærbiologi og bioteknologi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. Kemi, Biokemi, Molekylærbiologi, Proteinkemi, Cellebiologi og Mikrobiologi Side 3 af 26

4 Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Anvende og vurdere basale molekylærbiologiske metoder. Planlægge og udføre mindre biologiske arbejdsopgaver og eksperimenter i laboratoriet. Bearbejde og analysere biologiske data ved brug af videnskabelig metode. Beskrive, formulere og formidle biologiske problemstillinger og resultater. Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Vurdere betydningen af biologiske data og problemstillinger i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng. Analysere praktiske molekylærbiologiske problemstillinger. Beskrive centrale molekylærbiologiske discipliner, teorier og begreber Stk. 3 Økologi og natur En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i økologi og natur har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. Organismer, Populationsbiologi, Almen økologi, Evolutionsbiologi, Biodiversitet, Conservation. Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Side 4 af 26

5 Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Anvende og vurdere basale biologiske metoder. Planlægge og udføre mindre biologiske arbejdsopgaver og eksperimenter. Bearbejde og analysere biologiske data ved brug af videnskabelig metode. Beskrive, formulere og formidle biologiske problemstillinger og resultater. Genkende de vigtigste organismegrupper. Kende udvalgte organismegruppers økologi og taksonomi. Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Vurdere betydningen af biologiske data og problemstillinger i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng. Analysere praktiske biologiske problemstillinger. Beskrive centrale biologiske discipliner, teorier og begreber med relevans for økologi og natur. Stk. 4 Fysik En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i fysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. Grundlæggende fysiske discipliner. Grundlæggende fysiske teorier. Grundlæggende fysiske begreber. Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Side 5 af 26

6 Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Anvende og vurdere fysiske metoder. Foretage fysiske analyser. Analysere, beskrive og formulere praktiske fysiske problemstillinger. Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Vurdere fysiske problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt grundlag. Stk. 5 Geografi En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i geografi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. Grundlæggende begreber og metoder, samt i mindre omfang egentlig teori, inden for de forskellige dele af det geografiske fagfelt. Et afgrænset geografisk felt, både teoretisk og metodisk. Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Anskue samfundsmæssige problemer med en geografisk tilgang. Redegøre for geografifagets position og relation til andre fag samt geografifagets rolle i samfundet. Indsamle og strukturere mindre datamængder. Beskrive geografifagets delelementer og deres indbyrdes relationer. Side 6 af 26

7 Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Vurdere geografiske problemstillinger og deres relevans i en samfundsmæssig og erhvervsmæssig sammenhæng på et videnskabeligt grundlag. Forholde sig analytisk til simple geografiske problemstillinger. Stk. 6 Geologi En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i geologi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. De væsentlige geologiske fagområder, discipliner, og metoder. Danmarks geologi. Mulighederne for integration af feltbaserede data med relevante geologiske analysemetoder. Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Anvende geologisk viden til løsning af en række samfundsfaglige opgaver samt opgaver i relaterede områder inden for industri og teknologi. Analysere geologiske data. Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Side 7 af 26

8 Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede geologiske problemstillinger. Stk. 7 Kemi En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i kemi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. Almen kemi, Organisk kemi, Fysisk kemi, Analytisk kemi, Proteinkemi. Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur, Anvende en række grundlæggende beregningstekniske og eksperimentelle metoder på kemiske problemstillinger. Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til kemiske formål. Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af forelagte kemiske problemer. Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelsen af kemisk arbejde. Side 8 af 26

9 Stk. 8 Matematik En bachelor i naturvidenskab og it med specialisering i matematik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende matematiske og statistiske discipliner, med særlig vægt på matematisk analyse og metoder til matematisk modellering. Matematiske og datalogiske teorier, metoder og praksis. Centrale matematiske discipliner, teorier og begreber. Løsningen til simple matematiske problemer. Matematisk ræsonnement. Færdigheder i at: Læse og forstå faglitteratur indenfor matematik, datalogi samt et naturvidenskabeligt anvendelsesfag på dansk og engelsk. Anvende simple datalogiske og matematiske modelleringsværktøjer på naturvidenskabelige problemstillinger. Konstruere modeller for simple naturvidenskabelige problemer, kunne implementere disse i form af et program, foretage modelsimulationer og evaluere resultaterne. Formulere analyse, modellering, implementering og evaluering gennem udformning af en skriftlig rapport. Vurdere teoretiske og praktiske it-problemstillinger, der involverer det naturvidenskabelige anvendelsesfag, og kunne foreslå relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle en naturvidenskabelig problemstilling, en analyse af denne, samt mulige datalogiske løsningsmodeller. Beherske matematisk symbolsprog og formalisme. Kompetencer til at: Håndtere ikke-trivielle faglige problemstillinger, hvis løsning kræver anvendelse af viden fra flere fagområder, herunder datalogi, matematik og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Indgå professionelt i både enkeltfaglige og tværfaglige samarbejder, der involverer anvendelse af it i en naturvidenskabelig kontekst. Identificere egne læringsbehov og strukturere sin egen læring i forskellige faglige miljøer og forskellige undervisningsmæssige situationer inden for matematik, datalogi og et naturvidenskabeligt anvendelsesfag. Kunne vurdere problemstillinger, der involverer dataanalyse, modellering og simulation af naturvidenskabelige forhold. Udtrykke sig præcist, tænke logisk og overskue komplicerede sammenhænge. Anvende matematik i andre fag og praksisområder. Abstrahere og generalisere således at specifikke problemer kan relateres til generelle metoder, teorier eller begreber. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfrie fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en af nedenstående specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 120 ECTS specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende: Molekylærbiologi og bioteknologi Side 9 af 26

10 Stk. 1 Grundforløb Grundforløbet er på 60 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS. 60 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAB10001U Introduktion til matematik i naturvidenskab (MatIntroNat) Blok 1 7,5 ECTS NMAB10007U Lineær algebra i naturvidenskab (LinAlgNat) Blok 2 7,5 ECTS NDAA04010U Algoritmer og datastrukturer (AD) Blok 4 7,5 ECTS NDAB14000U Programmering og modellering (PoM) Nedlagt* 15 ECTS NDAB14001U Matematik for naturvidenskab (MatNat) Nedlagt* 7,5 ECTS NDAB10013U Databaser og datamining (DbDm) Nedlagt* 7,5 ECTS NMAB13026U Statistical Models in Science (StatNat) Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kurserne på listen ovenfor indgår i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Stk. 2 Molekylærbiologi og bioteknologi Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS. Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAA09005U Introduktion til Numerisk Analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NKEB13002U Organisk kemi (KemiO) Blok ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af Differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NPLB14027U Analytical Chemistry Blok 3 7,5 ECTS NKEB14014U Makromolekyler, cofaktorer og metalioner og deres kemi i Blok 4 7,5 ECTS biologiske systemer NBIA04033U Almen molekylærbiologi (Molbiol) Blok 1 7,5 ECTS NBIA04034U Almen mikrobiologi (Mikrobiol) Blok 2 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT)* Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Stk. 2.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Side 10 af 26

11 Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 2.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 3 Økologi og natur Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS. Stk. 3.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAA09005U Introduktion til numerisk analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NBIA04026U Populationsbiologi (Popbiol) Blok 2 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NBIA04030U Almen økologi (Økologi) Blok 3 7,5 ECTS NBIA04038U Evolutionsbiologi (Evolbiol) Blok 4 7,5 ECTS NBIA04047U Biodiversitet (Biodiv) Blok 1 7,5 ECTS NBIA04048U Conservation (Cons) Blok 2 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NBIB11002U Organismekendskab (OrgK) Nedlagt* 7,5 ECTS NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT) Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Stk. 3.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 3.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Side 11 af 26

12 Stk. 4 Fysik Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS. Stk. 4.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAA09005U Introduktion til numerisk analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10004U Indledende mekanik og relativitetsteori (Mek1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10012U Videregående klassisk mekanik (Mek2) Blok 2 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NFYB10001U Termodynamik og projekt (Termo) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10023U Elektromagnetisme (EM1) Blok 4 7,5 ECTS NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT) Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Stk. 4.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 4.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 5 Geografi Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS. Stk. 5.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: Side 12 af 26

13 NMAA09005U Introduktion til numerisk analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NIGB14031U Kultur- og naturgeografi (NK) Blok ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NIGB14033U Klimatologi og hydrologi Blok 3 7,5 ECTS NGEA09034U Naturgeografisk feltkursus (NGfelt) Blok 4 7,5 ECTS NGEA04069U Geografiske Informationssystemer og kartografi (GisK) Blok 1 7,5 ECTS NIGB14035U Globale Geosystemer Blok 2 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT)* Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Stk. 5.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 5.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 6 Geologi Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS. Stk. 6.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAA09005U Introduktion til numerisk analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NGEB10003U Grundlæggende geologiske processer og materialer Blok 1 7,5 ECTS (ProMat) NIGB14030U Grundlæggende palæontologi og fossil invertebrater Blok 2 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NGEA09044U Grundlæggende sedimentologi (SedIntro) Blok 3 7,5 ECTS Side 13 af 26

14 NGEA09032U Grundlæggende geofysik og hydrogeologi (GeoIntro) Blok 1 7,5 ECTS NGEB10007U Dynamisk stratigrafi (DynStrat) Blok 2 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NIGB14061U Danmarks og Nordatlantens geologiske udvikling for Nedlagt* 7,5 ECTS Nat-IT NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT) Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Stk. 6.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 6.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 7 Kemi Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS Stk. 7.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAA09005U Introduktion til numerisk analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NKEB13002U Organisk kemi (KemiO) Blok ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NPLB14027U Analytical Chemistry Blok 3 7,5 ECTS NKEB14014U Makromolekyler, cofaktorer og metalioner og deres kemi Blok 4 7,5 ECTS i biologiske systemer NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi (FysKem1) Blok 1 7,5 ECTS NKEB13003U Uorganisk kemi (KemiU1) Blok 1 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT)* Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Side 14 af 26

15 Stk. 7.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 7.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 8 Matematik Specialiseringen er på 120 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 90 ECTS. e fagelementer, 30 ECTS Stk. 8.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NMAA09005U Introduktion til numerisk analyse (NumIntro) Blok 1 7,5 ECTS NMAA09025U Diskret matematik (DIS) Blok 1 7,5 ECTS NMAA09014U Sandsynlighedsregning og statistik (SS) Blok 2 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NMAA08036U Numerisk løsning af differentialligninger: Blok 3 7,5 ECTS Differensmetoder (NumDiff) NMAA06066U Algebra 1 (Alg1) Blok 3 7,5 ECTS NMAA04016U Analyse 1 (An1) Blok 4 7,5 ECTS NMAA05011U Analyse 2 (An2) Blok 1 7,5 ECTS NMAA05015U Mål og integralteori (MI) Blok 2 7,5 ECTS Bachelorprojekt i Datalogi Blok ECTS NDAB11005U Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT)* Nedlagt* 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Stk. 8.2 e fagelementer 30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Side 15 af 26

16 Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Stk. 8.3 Mobilitetsvindue Denne specialisering indeholder ikke et på forhånd defineret mobilitetsvindue. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. 5 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som er indskrevet på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 16 af 26

17 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år Bilag 1 Kassogrammer Det fremgår af bilag 4 hvilke konkrete fagelementer, den studerende skal følge, hvis den studerende ønsker at opnå adgang til de forskellige kandidatuddannelser på SCIENCE. Kassogram - Molekylærbiologi og bioteknologi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik Lineær algebra i Databaser og Algoritmer og i naturvidenskab* naturvidenskab* datamining* datastrukturer* Programmering og modellering* Statistical Models in Matematik for Science* naturvidenskab* Introduktion til Numerisk Analyse Organisk kemi Almen Molekylærbiologi Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Almen Mikrobiologi Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Analytical Chemistry Videnskabsteori og etik for fysikere Projektkursus: Naturvidenskab og IT Makromolekyler, cofaktorer og metalioner og deres kemi i biologiske systemer Bachelorprojekt Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram - Økologi og natur Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik Lineær algebra i Databaser og Algoritmer og i naturvidenskab* naturvidenskab* datamining* datastrukturer* Programmering og modellering* Statistical Models in Matematik for Science* naturvidenskab* Introduktion til Numerisk Analyse Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Projektkursus: Naturvidenskab og IT Organismekendskab Populationsbiologi Almen økologi Evolutionsbiologi 3. år Videnskabsteori og etik for fysikere Biodiversitet Conservation Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Side 17 af 26

18 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år Kassogram - Fysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik i naturvidenskab* Lineær algebra i naturvidenskab* Programmering og modellering* Introduktion til Numerisk Analyse Indledende mekanik og relativitetsteori Elektrodynamik og bølger Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Videregående klassisk mekanik Kvantemekanik 1 Side 18 af 26 Databaser og datamining* Statistical Models in Science* Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Termodynamik og projekt Videnskabsteori og etik for fysikere Bachelorprojekt Algoritmer og datastrukturer* Matematik for naturvidenskab* Projektkursus: Naturvidenskab og IT Elektromagnetisme Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram - Geografi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik i naturvidenskab* Lineær algebra i naturvidenskab* Programmering og modellering* Introduktion til Numerisk Analyse Geografiske Informationssystemer og kartografi Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Kultur- og naturgeografi Globale geosystemer Databaser og datamining* Statistical Models in Science* Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Klimatologi og hydrologi Videnskabsteori og etik for fysikere Bachelorprojekt Algoritmer og datastrukturer* Matematik for naturvidenskab* Projektkursus: Naturvidenskab og IT Naturgeografisk feltkursus Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram Geologi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik i naturvidenskab* Lineær algebra i naturvidenskab* Programmering og modellering* Introduktion til Numerisk Analyse Grundlæggende geologiske processer og materialer Grundlæggende geofysik og hydrogeologi Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Grundlæggende palæontologi og fossil invertebrater Dynamisk Stratigrafi Databaser og datamining* Statistical Models in Science* Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Grundlæggende sedimentologi Videnskabsteori og etik for fysikere Bachelorprojekt Algoritmer og datastrukturer* Matematik for naturvidenskab* Projektkursus: Naturvidenskab og IT Danmarks og Nordatlantens geologiske udvikling for Nat-IT Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor.

19 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år Kassogram - Kemi Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik i naturvidenskab* Lineær algebra i naturvidenskab* Programmering og modellering* Introduktion til Numerisk Analyse Teoretisk Fysisk Kemi Organisk kemi Databaser og datamining* Statistical Models in Science* Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Analytical Chemistry Videnskabsteori og etik for fysikere Uorganisk kemi Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Algoritmer og datastrukturer* Matematik for naturvidenskab* Projektkursus: Naturvidenskab og IT Makromolekyler, cofaktorer og metal-ioner og deres kemi i biologiske systemer Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram Matematik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til matematik Lineær algebra i Databaser og Algoritmer og i naturvidenskab* naturvidenskab* datamining* datastrukturer* Programmering og modellering* Statistical Models in Matematik for Science* naturvidenskab* Introduktion til Numerisk Analyse Diskret matematik Obligatorisk. * Førsteårsprøvefag Sandsynlighedsregning og statistik Numerisk løsning af Differentialligninger: Differensmetoder Projektkursus: Naturvidenskab og IT Algebra 1 Analyse 1 Videnskabsteori og etik for fysikere Analyse 2 Mål og Integralteori Bachelorprojekt Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Side 19 af 26

20 Bilag 2 Overgangsordninger Den fælles del af studieordningerne gælder for alle indskrevne studerende på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Overgangsordningerne nedenfor indeholder udelukkende dele, der adskiller sig fra reglerne og retningslinjerne i den gældende studieordning. Alle relevante oplysninger, der måtte mangle i overgangsordningerne, forefindes således ovenfor i studieordningen. Stk. 1 Kursusspecifikke ændringer Nedlagt kursus Overgang Applikationsprogrammering i GIS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er (NGEA04074U), 7,5 ECTS udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Bachelorprojektkursus i Nat-IT (BachProjNatIT) (NDAB12007U), 15 ECTS Basic Animal Biology (SASB10131U), 7,5 ECTS Biological Dynamics (NBIK14012U), 7,5 ECTS Danmarks geologi (NGEA06021U), 7,5 ECTS Danmarks og Nordatlantens geologiske udvikling for Nat-IT (NIGB14061U), 7,5 ECTS Databaser og datamining (DbDm) (NDAB10013U), 7,5 ECTS Globale geografiske regioner (NGEA04062U), 7,5 ECTS Kurset er ækvivalent med Klassifikation af rumlige data (NIGB14036U), 7,5 ECTS. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Bachelorprojekt i datalogi (NDAB12006U), 15 ECTS. Kurset indgik i kandidatadgangsfagpakkerne biologi-bioteknologi, fødevarevidenskab og miljøkemi og sundhed i studieordningen 2016/17 og tidligere. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2016/17 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2017/18. Kurset indgik i kandidatadgangsfagpakken lægemiddelvidenskab og miljøkemi og sundhed i studieordningen i studieåret 2016/17 og tidligere. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2016/17. Kurset er identisk med Dynamical Models in Molecular Biology (NBIK17001U), 7,5 ECTS. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Danmarks og Nordatlantens geologiske udvikling for Nat-IT (NIGB14061U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/16 og der udbydes en tredje eksamen i studieåret 2016/17. Kurset er erstattet af en afløsningsopgave på 7,5 ECTS med kursusansvarlig for det nedlagte kursus som vejleder. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Modellering og analyse af data (MAD) (NDAB15001U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Globale geosystemer (NIGB14035U), 7,5 Side 20 af 26

21 Grundlæggende palæontologi (NGEA09043U), 7,5 ECTS High-temperature Geochemistry (NGEB10005U), 7,5 ECTS Hydrogeologi (NGEA09021U), 7,5 ECTS Introduktion til matematik i naturvidenskab (NMAB10001U), 7,5 ECTS Introduktion til remote sensing & digital billedbehandling (NGIB14044U), 7,5 ECTS Klima, jord, vand (NGEA04065U), 7,5 ECTS Kvartærgeologi (NGEA05006U), 7,5 ECTS Kvartærgeologi (NGEA05006U), 7,5 ECTS Mammalian Genomics (SBIF10170U), 7,5 ECTS Maskinarkitektur (ARK) (NDAA04009U), 7,5 ECTS Styresystemer og multiprogrammering (OSM) (NDAA04029U), 7,5 ECTS ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Grundlæggende palæontologi og fossile invertebrater (NIGB14030U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Basic Geochemistry (NIGB14017U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Hydrogeologi (NIGB14054U), 7,5 ECTS Kurset indgik i studieordningen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Introduktion til de matematiske fag (MatIntroMat) (NMAB10002U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Introduktion til remote sensing satellitbaseret kortlægning af naturressourcer (NIGB14039U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Klimatologi og hydrologi (NIGB14033U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Kvartærgeologi (NNMB14006U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurset er ækvivalent med Palæoklima (NIGB14016U), 7,5 ECTS Kurset ændrede i 2014/15 eksamensform. Kurset er ækvivalent med Mammalian Genomics (LBIF10170), 7,5 ECTS Kurserne indgik i kandidatadgangsfagpakken i datalogi i studieåret 2016/17 og tidligere. Kurserne blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/16 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2016/17. Der er flere muligheder for at erstatte kurserne. Én af følgende kan vælges: 1) Kurserne tilsammen dækkes af Computersystemer (CompSys) (NDAB16005U), 15 ECTS. Side 21 af 26

22 Matematik for Naturvidenskab (MatNat) (NDAB14001U), 7,5 ECTS Miljø- og planlovgivning natur og by (NIFB14030U), 7,5 ECTS Modellering i naturvidenskab (MiN) (NDAB10011U) (7,5 ECTS) og Programmering og problemløsning (PoP) (NDAB10012U) (7,5 ECTS) NBIB11002U Organismekendskab (OrgK), 7,5 ECTS Organisk kemi 1 (KemiO1), 7,5 ECTS Og Organisk kemi 2 (KemiO2), 7,5 ECTS Programmering og modellering (PoM) (NDAB14000U), 15 ECTS Projektkursus: Naturvidenskab og IT (PNIT)* (NDAB11005U), 7,5 ECTS Statistical Models in Science (StatNat) (NMAB13026U), 7,5 ECTS Videnskabsteori for datalogi (NDAA04032U), 7,5 ECTS 2) Hvert kursus erstattes af en afløsningsopgave på 7,5 ECTS med kursusansvarlig for det nedlagte kursus som vejleder. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Analyse 0 (An0) (NMAA09041U), 7,5 ECTS, eller Matematik F (MatF) (NFYA04070U), 7,5 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er pr. 2015/16 erstattet af Miljø- og planlovgivning natur og by (NIFK15001U), 7,5 ECTS Kurserne blev udbudt for sidste gang i studieåret 2013/14 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2014/15. Kurserne er til sammen ækvivalent med Programmering og modellering (NDAB14000U), 15 ECTS Hvis kun ét af kurserne Modellering i naturvidenskab (MiN) og Programmering og problemløsning (PoP) indgår i uddannelsen skal Programmering og modellering (PoM) indgå i stedet. Det af Modellering i naturvidenskab (MiN) og Programmering og problemløsning (PoP) som indgår, vil i så fald indgå i den valgfri del af uddannelsen. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/2016 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2016/17. Kurset er erstattet af en afløsningsopgave på 7,5 ECTS med kursusansvarlig for det nedlagte kursus som vejleder. Kurserne blev udbudt for sidste gang i studieåret 2012/13 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2013/14. Kurserne er tilsammen ækvivalent med Organisk kemi (KemiO) (NKEB13002U), 15 ECTS. Hvis den studerende mangler enten KemiO1 eller KemiO2 skal den studerende bestå KemiO. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Programmering og problemløsning (PoP) (NDAB15009U), 15 ECTS Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2016/2017 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2017/18. Kurset er erstattet af en afløsningsopgave på 7,5 ECTS med kursusansvarlig for det nedlagte kursus som vejleder. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Sandsynlighed og Statistik 2 (SS2) (NMAB10004U), 7,5 ECTS Kurset indgik i studieordningen i studieåret 2015/16 og tidligere. Kurset har ændret titel til Datalogiens videnskabsteori og udbydes Side 22 af 26