Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Transkript

1 Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Aftalen er indgået i henhold til 10, stk. 3 i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. mellem Viborg Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg og abcsprog, Kongsgaardsvej 22, 8360 Viby J. (udbyder). 2. Aftalen omfatter alene tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for selvforsørgende udlændinge i henhold til 2 og 2a i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.. Tilbuddet gives som 5 moduler á 50 timer, i alt 250 timers undervisning. 3. Aftalen omfatter alene undervisning for medarbejdere og pårørende til medarbejdere tilknyttet virksomheder i Bjerringbro og nærmeste omegn. Undervisningen afholdes på uddannelsescenteret Knowhowz, Baldersvej 10-12, 8850 Bjerringbro. 4. Undervisningen udgør i alt 250 timers undervisning pr. person inden for en periode på højst 1 år og 6 måneder. Undervisningen afholdes i 5 moduler á 50 timer. Det forventede elevtal er gennemsnitligt 8-12 kursister pr. år. 5. Taksten for afregning af undervisningen fastsættes af undervisningsministeren. Timetaksten er i 2014 på 97,60 kr., og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. Lov om en satsreguleringsprocent. 6. Viborg Kommune henviser kursisterne til undervisningen ét modul ad gangen. Når en kursist er henvist sender udbyder en faktura til kommunen, der udbetaler taksten for det pågældende modul. 7. Henvisning til nyt modul kan jf. Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke ske, før det forrige modul er afsluttet. Viborg Kommune kan dog give et betalingstilsagn, der er betinget af, at det forrige modul afsluttes inden det nye modul påbegyndes, og at kursisten ønsker at fortsætte på et nyt modul. 8. Udbyder sikrer, at lærerne har de fornødne kvalifikationer, jf. 21 i Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 9. Viborg Kommune fører tilsyn med, at undervisningen gennemføres efter reglerne i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn. 10. For øvrige forhold henvises til bestemmelser og retningsliner i bilagene vedlagt aftalen. 11. Aftalens endelige ikrafttræden er betinget af den nødvendige politiske godkendelse i Viborg Kommune. Bilag til aftalen: Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet, juni 2014) Viborg, 9/ Jette Lorenzen Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune Lene Bie Dal Direktør, abcsprog

2 (Gældende) Udskriftsdato: 9. december 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr R.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr 722 af 25/06/2014 Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Herved bekendtgøres lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr af 16. august 2010 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, 4 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 og 5 i lov nr af 26. december Kapitel 1 Formål og målgruppe 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder, jf. dog stk. 2, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. 2 c, til udlændinge, der er fyldt 18 år og 1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller 2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen. Stk. 2. Uanset stk. 1 tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse, jf. 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, 8, 9, stk. 1, nr. 1, 9 b, 9 c, stk. 1 eller 2, eller 9 e og er folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen. Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog 2 b. Stk. 4. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1: 1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. 2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet. 1

3 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2 og 2 c, stk. 1 og 3, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk a. Ud over de i 2 nævnte tilfælde tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til en udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for Danmark og 1) godtgør at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller 2) godtgør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig virksomhed her i landet. Stk. 2. En udlænding anses at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1, hvis vedkommende fremlægger dokumentation for registrering hos skattemyndighederne og dokumentation for at være statsborger i et EUland, EØS-land eller Schweiz. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt, hvis udlændingen fremlægger dokumentation for registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, eller, hvor en sådan ikke kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed her i landet samt dokumentation for at være statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz. Stk. 3. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 1, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 2, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed. Stk. 4. Ved tilbud om danskuddannelse efter stk. 1 finder reglerne i 2, stk. 1 og 5-7, 6, stk. 1 og 2, 8 og 13, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om danskuddannelse til udlændinge omfattet af stk b. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf. udlændingelovens 9 i, er ikke omfattet af denne lov. Kapitel 2 Danskuddannelsernes og arbejdsmarkedsrettet danskundervisnings struktur, indhold og tilrettelæggelse 2 c. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen. Stk. 2. Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af en modultest, jf. 9, stk. 3. Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse, jf. 3, i op til 3 år efter at den pågældende første gang kan påbegynde danskuddannelsen. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttende evaluering. 2

4 3. Danskuddannelsen efter 2, stk. 2, og 2 c, stk. 3, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed. Stk. 2. Tilbuddet efter 2, stk. 2, og 2 c, stk. 3, omfatter en af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Stk. 3. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Stk. 4. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Stk. 5. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Stk. 6. Danskuddannelsen opdeles i moduler med klare mål. Optagelse på et modul, bortset fra optagelse på det første modul, forudsætter, at målene for det forrige modul er nået. Stk. 7. Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse. Stk. 8. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte danskuddannelser. 4. Hver af de tre danskuddannelser, jf. 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse. Stk. 2. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år. 5. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. dog stk. 3. Stk. 2. For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering. Stk. 3. For udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 2, eller 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens 42 f, stk. 7, jf. 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende og folkeregistrering i kommunen har fundet sted. Stk. 4. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde. 6. Optagelse til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller jobcenteret. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning hos den valgte udbyder. 3

5 Stk. 3. Indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen, jf. 10, stk. 1, på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen. Stk. 4. Indplacering på danskuddannelse og modul af udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 2, eller 9 b, 9 c eller 9 e skal modtage undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens 42 f, stk. 7, jf. 42 a, stk. 5, sker i forbindelse med undervisningens iværksættelse i henhold til stk. 3 på foranledning af den kommunalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding. Har visitering til en kommune ikke fundet sted, når undervisningen iværksættes, foretager indkvarteringsoperatøren en foreløbig indplacering på danskuddannelse og modul i henhold til stk. 3. Stk. 5. Udbydere af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold. 7. Kommunalbestyrelsen følger løbende uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, orienteres om uddannelsestilbud efter 2, stk. 1 og 2. Kapitel 3 Prøver 9. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven. Stk. 2. Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende. Stk. 3. Udbyderne af danskuddannelse evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i uddannelsesforløbet, herunder ved overgang mellem de enkelte moduler. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om hvilke udbydere der kan afholde prøver, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver, om honorering af og befordringsgodtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer og om afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland, herunder om, at udgifterne ved afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland helt eller delvist påhviler prøvedeltageren. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, jf. 2 og 2 a, kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af et gebyr. Kapitel 4 Udbydere af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 10. Danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udbydes af 1) kommunale sprogcentre, 2) andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, 3) private sprogcentre og 4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Stk. 2. Et sprogcenter skal udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser, jf. 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. 4

6 Stk. 3. Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter denne lov. Stk. 4. Indgår en kommunalbestyrelse driftsaftale om udbud af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter denne lov med en udbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, gælder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbuddet og udbyderne. 11. En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i 10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, fører tilsyn med udbyderens virksomhed efter denne lov. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet. 11 a. En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune, jf. 10, stk. 3, og en kommunal udbyder af danskuddannelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser. Stk. 2. Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunens grænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkende, at undervisningen foregår der. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. 12. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd efter regler fastsat af undervisningsministeren. Kapitel 5 Finansiering m.v. 13. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog 15. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. Stk. 3. Taksten pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. 10, stk. 1, nr Taksten opdeles i en starttakst og en sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr. modul. Starttaksten udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul. Sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået den modultest, jf. 9, stk. 3, der afslutter undervisningen på det pågældende modul. Taksterne kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne i stk. 2 og 3 ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder, om takster efter stk. 2 og 3, om udbetaling af takster og om betaling for tilbud om danskuddannelse efter stk Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af denne lov. 5

7 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i 2, stk. 4, danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil. Stk. 3. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der fører frem til prøven. 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav på refusion efter denne lov. Kapitel 6 Andre bestemmelser 16. Lærere, der varetager danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om læreres kvalifikationer. 16 a. Undervisningsministeriet stiller vederlagsfrit et erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet til rådighed for alle. 16 b. (Ophævet) 17. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. 18. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele undervisningsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Undervisningsministeren og integration kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. 18 a. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet efter lovens 2, stk. 5 og 2 a få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 kan indhentes af kommunalbestyrelsen uden den pågældende udlændings samtykke. 19. Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter denne lov, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at udbydere af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen. 6

8 20. Klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet kan af prøvedeltageren indbringes for den prøveafholdende udbyder, der efter regler fastsat i medfør af 9, stk. 4, er godkendt til at afholde prøver. Stk. 2. Den prøveafholdende udbyders afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for undervisningsministeren. Stk. 3. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klagefrister og klage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 21. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, og lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. ophæves med virkning fra den 1. januar Stk. 3. Udlændinge, som har modtaget undervisning indtil den 1. januar 2004, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst 3 år fra den 1. januar 2004, jf. 2, stk. 1, 2. pkt. 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr af 27. december 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2. Stk , stk. 3, pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 9, og 16 b, som affattet ved denne lovs 1, nr. 10, træder i kraft den 1. juli Stk b som affattet ved denne lovs 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har påbegyndt danskuddannelse før lovens ikrafttræden. Stk. 4. Driftsaftaler, som er indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse før lovens ikrafttræden, og som ikke er i overensstemmelse med lovens 11 a som affattet ved denne lovs 1, nr. 8, bortfalder med udgangen af 2014, medmindre de er udløbet inden. Stk. 5. Driftsaftaler, som er indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse før lovens ikrafttræden, skal senest inden udgangen af 2014 være i overensstemmelse med lovens 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 9. Lov nr. 571 af 31. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens 2, nr. 2, og 3 træder i kraft den 15. juni Stk. 3. Denne lovs 1, nr. 1, 4 og 9, og integrationslovens 2, stk. 1, 4, stk. 1 og 4, 5, stk. 2, 16, 19, stk. 4, 2. og 3. pkt., 19, stk. 8, 2. pkt., 22, 24 c-24 g, 45, stk. 4, 1. pkt., 45, stk. 5, 6 og 8, 47, stk. 1, 48, stk. 1, 51 b, stk. 1, og 57 som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs 1, nr. 3, 5-7, 10, 12-14, 17, 20, 22-24, og 35, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. (Udeladt) 7

9 Lov nr. 573 af 31. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 7 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk , stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved denne lovs 2, nr. 3, finder anvendelse på kursister, der påbegynder undervisningen på et modul den 1. juli 2010 eller senere. Lov nr. 462 af 18. maj 2011, hvis 2 ændrede affattelsen af 2, stk. 1, 16 b, stk. 13, og 20, stk. 3, og indsatte ny 9, stk. 5, og 10, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 418 af 12. maj 2012, hvis 4 ændrede 2 b, stk. 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2012, jf. dog stk. 2 Stk (udeladt) Lov nr af 26. december 2013, hvis 5 ændrer 2, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, overskriften til kapitel 2, 3, stk. 1 og 2, 5, stk. 1 og 2, 6, stk. 1, 2 og 5, 8, overskriften til kapitel 4, 10, stk. 1, 2, 3 og 4, 11, stk. 2, 13, stk. 3, 1. pkt., 14, stk. 2, 15, stk. 1, 16, stk. 1, 18, stk. 1, 18 a, stk. 1 og 19, indsætter ny 2 c, 11 a, stk. 3, og 13, stk. 5, nyaffatter 2, stk. 2 og 3 og 11, stk. 1 og ophæver 2 b, stk. 1 og 16 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som ændret ved denne lovs 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge gælder de hidtidige regler. Undervisningsministeriet, den 4. april 2014 CHRISTINE ANTORINI / Lise Hjort Elmquist 8

10 (Gældende) Udskriftsdato: 9. december 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr M.391 Senere ændringer til forskriften BEK nr 230 af 12/03/2014 BEK nr 679 af 18/06/2014 Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 2, stk. 7, 2 a, stk. 5, 2 c, stk. 4, 3, stk. 9, 5, stk. 4, 2. pkt., 6, stk. 6, 9, stk. 4, 10, stk. 5, 11, stk. 3, 12, 13, stk. 5, 16, stk. 2, og 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr af 16. august 2010, som ændret ved lov nr. 462 af 18. maj 2011 og lov nr af 26. december 2013 fastsættes: Kapitel 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge, der opfylder betingelserne i 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder herudover arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. 1, til de i 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nævnte udlændinge, der arbejder i Danmark uden at bo her (EU-grænsependlere). Stk. 2. I en række tilfælde opretholder en EU-grænsependler sin status som arbejdstager eller selvstændig, jf. 2 a, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og har dermed ret til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, selvom grænsependleren ikke er i beskæftigelse. Det drejer sig om følgende situationer: 1) Grænsependleren opretholder sin status som arbejdstager eller selvstændig, hvis vedkommende er midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke. 2) Grænsependleren opretholder sin status som arbejdstager, hvis vedkommende uforskyldt har mistet sit arbejde efter mere end 1 års lønnet beskæftigelse, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende. 3) Grænsependleren opretholder sin status som arbejdstager i 6 måneder, hvis vedkommende uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første 12 måneder, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende. 4) Grænsependleren opretholder sin status som arbejdstager i 6 måneder, hvis vedkommende uforskyldt er arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end 1 års varighed og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende. 5) Grænsependleren opretholder sin status som arbejdstager eller selvstændig, hvis vedkommende efter at have opsagt sin stilling påbegynder en erhvervsuddannelse med forbindelse til den pågældendes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. 6) Grænsependleren opretholder sin status som arbejdstager eller selvstændig, hvis vedkommende uforskyldt har mistet sit arbejde og påbegynder en hvilken som helst uddannelse. Stk. 3. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge omfattet af stk. 1 tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger, eller hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed. Har udlændingen flere arbejdssteder eller har udlændingen etableret 1

11 selvstændig virksomhed i flere kommuner, tilbyder kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor EUgrænsependlerens hovedarbejdssted ligger, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Stk. 4. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til EU-grænsependlere, der er omfattet af stk. 2, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor EU-grænsependlerens seneste arbejdssted ligger. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3, skal så vidt muligt sørge for, at EU-grænsependleren orienteres om uddannelsestilbuddet efter 1, stk. 1. Dette kan f.eks. ske ved at informere virksomheder i området om undervisningstilbuddet. 3. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning tages der så vidt muligt hensyn til kursisternes aktuelle uddannelses- eller arbejdssituation, således at kursister fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads eller fra andre tilsvarende arbejdspladser kan undervises samlet. Undervisningen placeres om muligt på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Indholdet og tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og den afsluttende evaluering fremgår af bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250 timers undervisning opdelt i fem undervisningsforløb, som hvert omfatter 50 timer. Tilrettelæggelsen af de fem undervisningsforløb skal ske på en sådan måde, at kursisten kan nå at afslutte dem inden for en periode af højst 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende første gang kunne påbegynde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er i umiddelbar forlængelse heraf, jf. dog 6, stk. 2, berettiget til at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til 3 år efter, at den pågældende første gang kan påbegynde uddannelsen. Udlændingen anmoder om at deltage i en ordinær danskuddannelse ved henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune, jf. dog 2, stk. 3. Udlændingen placeres på den danskuddannelse og det modul, som den afsluttende evaluering, jf. 2 c, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., tilsiger. Stk. 4. Lederen hos den udbyder, hvor kursisten har deltaget i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, udsteder et kursusbevis for hvert undervisningsforløb på 50 timer til kursister, der har gennemført. Undervisningsministeriet udformer blanket til kursusbevis. 4. Optagelse til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommune, jf. dog, 2, stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, henviser til ét undervisningsforløb, jf. 3, stk. 2, ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt undervisningsforløb, før det forrige er afsluttet. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at henvisningen til et nyt 50-timers forløb sker på en måde, så den enkelte kursist ikke får et unødigt ophold i sit uddannelsesforløb. Stk. 3. Er en udlænding blevet henvist til et undervisningsforløb på 50 timer, erstattes timerne ikke, hvis kursisten udebliver fra timerne eller en del af dem på grund af sygdom eller af andre grunde. Hvis kursisten har været afskåret fra at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som følge af graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1-6 og 8, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, er eller har været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, skal kommunalbestyrelsen i den pågældende kursists bopælskommune dog tilbyde et ekstra undervisningsforløb på 50 timer og forlænge uddannelsesperioden, jf. 3, stk. 2, 2. pkt., svarende til den periode, hvor kursisten har været afskåret fra at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Kapitel 2 De ordinære danskuddannelser 5. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen tilbyder voksne udlændinge, der opfylder betingelserne i 2, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., danskuddannelse i op til 5 år efter det 2

12 tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen. 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune til en udbyder af danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen henviser til et modul ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt modul, før kursisten har bestået modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at henvisningen til et nyt modul sker på en måde, så den enkelte kursist ikke får et unødigt ophold i sit uddannelsesforløb. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse som følge af 1) sygdom, traumer eller handicap, 2) graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1-6 og 8, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, er eller har været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, 3) at udlændingen har været nødt til at passe sine børn, og der ikke har kunnet anvises anden pasningsmulighed, 4) at udlændingen har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, eller 5) at udlændingen er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, og udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at denne i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Stk. 3. Hvis udlændingen ønsker at få forlænget uddannelsesperioden, jf. stk. 2, skal udlændingen dokumentere over for kommunalbestyrelsen, at udlændingen er eller har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse af en af de i stk. 2 nævnte grunde. Dette skal som udgangspunkt ske på det tidspunkt, hvor udlændingen bliver afskåret fra at deltage i danskuddannelse og senest på det tidspunkt, hvor udlændingen ikke længere er afskåret fra at deltage i danskuddannelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede udlændingen om, hvilke krav til dokumentation der skal opfyldes, hvis uddannelsesperioden i de i stk. 2 nævnte situationer ønskes forlænget. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal forlænge uddannelsesperioden i de i stk. 2 nævnte situationer i en periode svarende til det tidsrum, hvor udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan undlade at forlænge uddannelsesperioden i henhold til stk. 2, hvis udlændingen kun har været afskåret fra at deltage i uddannelsestilbuddet i en kort periode, og fraværet ikke skønnes at have haft betydning for udlændingens muligheder for at gennemføre den tilbudte uddannelse. 7. De ordinære danskuddannelser tilbydes som tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Uddannelserne indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. Udbyderne skal i forbindelse med undervisningens påbegyndelse udlevere informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet udarbejdet af Social-, Børneog Integrationsministeriet. Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse fastlægges i de fagbeskrivelser, der indgår som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 er hver opdelt i seks moduler. Danskuddannelse 3 er opdelt i fem moduler. Der kan tilføjes et yderligere modul, modul 6, til Danskuddannelse 3, jf. 11, stk. 3. Stk. 3. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og med Studieprøven efter modul Undervisningen på de tre danskuddannelser har som mål, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne 3

13 varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. Undervisningen på Danskuddannelse 2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne kvalificeres til at deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse. 9. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet. Stk. 2. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom tilegnelse af dansk som andetsprog. Stk. 3. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig tilegnelse af dansk som andetsprog. 10. Udbyder foretager ved optagelsen til danskuddannelse af kursister omfattet af 2, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med uddannelsen og indplacerer efter aftale med den henvisende myndighed den pågældende på den uddannelse og det modul, hvor den pågældende forventes at kunne nå de opstillede mål og få det største udbytte af undervisningen. Stk. 2. Udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 2, eller 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens 42 f, stk. 6, jf. 42 a, stk. 5, og som i den forbindelse er blevet indplaceret på danskuddannelse og modul efter reglerne i stk. 1, fortsætter ved kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende undervisning på den danskuddannelse og det modul, som den pågældende var indplaceret på hos indkvarteringsoperatøren. Hvis indplaceringen er foretaget foreløbigt af indkvarteringsoperatøren, skal den endelige indplacering, jf. stk. 1, dog finde sted umiddelbart efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende. Stk. 3. Udbyder kan indstille til den henvisende myndighed, at en kursist skifter fra én danskuddannelse til en anden, hvis den oprindelige indplacering efter en pædagogisk vurdering ikke har været hensigtsmæssig, jf. stk. 1, eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for en omplacering. Stk. 4. I forbindelse med undervisningen udarbejder udbyderen en individuel læringsplan for kursistens danskuddannelse, hvis udbyderen vurderer, at der er behov for det. Stk. 5. For kursister, for hvem der udarbejdes en integrationskontrakt, og for kursister, der henvises til danskuddannelse som led i en jobplan i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker indplaceringen, jf. stk. 1 og 2, under hensyntagen til målene i integrationskontrakten eller jobplanen. 11. Udbyder evaluerer løbende kursistens sprogtilegnelse. Stk. 2. Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at kursisten har nået målene for det modul, hvor den pågældende aktuelt er indplaceret. Testningen gennemføres ved brug af testmateriale, som udarbejdes af Undervisningsministeriet, og resultatet af testningen er gældende for kursistens modulindplacering hos udbydere i alle dele af landet. Stk. 3. Oprykning fra modul 5 til modul 6 på Danskuddannelse 3 forudsætter, at kursisten har bestået Prøve i Dansk 3 eller er i besiddelse af dansksproglige forudsætninger på tilsvarende niveau, og at den pågældende kursist har de fornødne forudsætninger for at kunne bestå Studieprøven inden for en rimelig tid i forhold til modulets normering. Stk. 4. Udbyder indberetter løbende til den henvisende myndighed, såfremt kursistens sproglige udvikling ikke finder sted som forventet. 4

14 Kapitel 3 Optagelse og deltagelse mv. i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse 12. Ved optagelsen til arbejdsmarkesrettet danskundervisning og danskuddannelse vejleder udbyder kursisten om uddannelsen og dens gennemførelse og orienterer om mødepligten, pligten til aktiv deltagelse og konsekvenserne af manglende fremmøde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse hos den valgte udbyder. Stk. 3. Henvisning til en udbyder efter stk. 2 sker gennem den kommunalbestyrelse, der udbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelsen, jf. 16, stk. 1, nr. 1, eller som har indgået aftale med udbyderen, jf. 16, stk. 2. Udgifterne forbundet med deltagelse i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse hos udbyderen, jf. stk. 2, udgør for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning den fastsatte timetakst, jf. 19, stk. 1, og for de ordinære danskuddannelser den modultakst eller eventuel anden betaling, jf. 20, stk. 2 og 8, som kommunalbestyrelsen har aftalt med udbyderen. Kommunalbestyrelsen kan herudover opkræve et beløb til dækning af de omkostninger, der er forbundet med henvisningen m.v. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan dog, såfremt udlændingen ønsker undervisning hos en udbyder, som kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftale med, i stedet indgå aftale med den pågældende udbyder, jf. 16, stk. 2. Stk. 4. Den henvisende myndighed skal i videst muligt omfang efterkomme et ønske om en henvisning til undervisning hos en bestemt udbyder fra kursister, der ikke er omfattet af stk. 2. Stk. 5. Udbyder skal optage alle udlændinge, der henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en ordinær danskuddannelse, som den pågældende udbyder varetager efter aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller kommunale fællesskaber. 13. Undervisningen tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og behov og tilrettelægges således, at den med hensyn til tid, sted og indhold indgår i et samspil med og understøtter kursistens beskæftigelse, uddannelse eller tilbud i henhold til integrationsloven eller i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse skal tilrettelægges således, at det ikke er til hinder for, at udlændingen kan opnå beskæftigelse. 14. Kursisten har pligt til at deltage aktivt i undervisningen og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil den pågældende er tilmeldt. Stk. 2. Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister, kan udbyderen som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen hos udbyderen, eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom. 15. Udbyderen registrer tilstedeværelsen i undervisningen for kursister, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i forhold til de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, herunder skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter i studieværksteder, edb-lokaler, sproglaboratorier, på ekskursioner mv., jf. den registreringsvejledning, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Stk. 2. Udebliver en kursist, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. uden gyldig grund fra den planlagte påbegyndelse af undervisningen, underretter udbyder straks den henvisende myndighed herom. Udbyder orienterer kursisten om underretningen. Stk. 3. Registreringen af kursister, jf. stk. 1, foretages løbende af udbyderen og indberettes til den henvisende myndighed én gang om måneden. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere registreringen. 5

15 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udbyderen registrerer tilstedeværelsen i undervisningen for andre kursister end de i stk. 1, nævnte. Stk. 5. Den kommunalbestyrelse, der har henvist en selvforsørgende kursist til ordinær danskuddannelse, kan, eventuelt efter henstilling fra udbyder, udelukke kursisten fra undervisningen i en eller flere perioder på op til tre måneder, såfremt den pågældende på grund af manglende aktiv deltagelse i uddannelsen ikke følger de aftalte mål for den pågældendes danskuddannelse i den individuelle kontrakt eller eventuelle læringsplan, jf. 10, stk. 4. Kapitel 4 Udbyderne og udbuddet 16. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse udbydes af 1) kommunale sprogcentre, 2) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens 45 a, og andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, 3) private sprogcentre og 4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Stk. 2. Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen underrettes om, hvilke udbydere der er indgået aftale med, jf. stk. 2, umiddelbart efter aftalens indgåelse samt om de kommunale udbydere. Stk. 4. Indgås en driftsaftale mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder, jf. stk. 2, gælder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen. Stk. 5. Et sprogcenter skal udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et sprogcenter permanent eller for en periode ikke opfylder betingelsen om tilbuddet af uddannelser i stk.5, fx når et sprogcenter ønsker at specialisere sit undervisningstilbud. Stk. 7. Danskuddannelserne eller dele heraf kan udbydes af flere udbydere i fællesskab. Kapitel 5 Indberetningspligt, indhentning, registrering, videregivelse af personnumre og tilsyn med udbyderne 17. Med henblik på at lette styring og administration af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser indhenter og registrerer udbyder oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre hos bopælskommunen, kursisten eller den selvstuderende og videregiver dem til den driftsansvarlige myndighed. Kursisten og den selvstuderende orienteres om formålet med registreringen. Stk. 2. Udbyders videregivelse af oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre samt udbyders indberetning af statistiske oplysninger om deres virksomhed til Social-, Børne- og Integrationsministeriet i henhold til 18, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. foretages af udbyder i elektronisk form i overensstemmelse med ministeriets krav om format, indhold og terminer for indberetningerne. Den eller de driftsansvarlige myndigheder underrettes om indberetningerne. Den driftsansvarlige kommunalbestyrelse har ansvaret for, at udbyderen opfylder kravet om indberetningerne. 6

16 18. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i 16, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller ordinære danskuddannelser på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, er driftsansvarlig myndighed og fører tilsyn med udbyderens virksomhed, der er omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn med udbydernes virksomhed, jf. stk. 1, er at sikre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn. Stk. 4. Den driftsansvarlige kommunalbestyrelse, jf. stk. 1, indsender hvert tredje år til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en kortfattet rapport om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført. Indberetningen skal næste gang være styrelsen i hænde den 1. november Kapitel 6 Betaling for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser 19. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en timetakst på 97,60 kr., jf. dog 2, stk. 3. Stk. 2. Timetaksten i stk. 1, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 3. Udgiften til et undervisningsforløb på 50 timer betales af bopælskommunen til udbyderen, når kursisten henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Stk. 4. Ved tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udlændinge, som ikke får tilbudt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som led i et introduktionsforløb efter integrationsloven, finder bestemmelserne i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-, Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder tilsvarende anvendelse. 20. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til de ordinære danskuddannelser til udlændinge, der bor i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. Stk. 3. Den driftsansvarlige myndighed aftaler betaling med den enkelte udbyder. Stk. 4. Den driftsansvarlige myndighed kan ud over størrelsen af betalingen, herunder modultaksten, blandt andet indgå aftale om betaling for danskuddannelse af kortere varighed, hvis indhold omfatter mindre dele af undervisningen på et eller flere moduler, og andre relevante forhold omkring betalingen. Stk. 5. Den aftalte modultakst, jf. stk. 2 og 3, opdeles i to lige store dele således, at 50 pct. af modultaksten (starttaksten) betales af den henvisende myndighed, når undervisningen på modulet påbegyndes, og den anden halvdel (sluttaksten) betales, når målene for det gennemførte modul er nået, jf. 11, stk. 2. Sluttaksten for det modul, der fører frem til en af de afsluttende prøver, betales, når kursisten har bestået den prøve, der afslutter modulet. Stk. 6. Sluttaksten, jf. stk. 5, betales af den henvisende myndighed. Hvis kursisten på tidspunktet for beståelsen af modultesten er flyttet til en anden kommune end den henvisende, betaler den aktuelle bopælskommune dog sluttaksten til udbyderen. Stk. 7. Starttaksten for en kursist betales én gang pr. modul. Starttaksten kan dog betales to gange for et modul, hvor en fortsættelse af undervisningen på samme modul er begrundet i væsentlige hensyn til kursistens mulighed for at gennemføre danskuddannelsen, for eksempel ved kursistens flytning til en anden kommune og ved udbyderskift i øvrigt, før målene for det modul, vedkommende er indplaceret på, er nået, og ved overflytning fra én danskuddannelse til en anden. Sluttaksten betales altid kun én gang. 7

17 Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan aftale med udbyderen, at reglerne i stk. 2-7 ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 7 Lærerkvalifikationer m.v. 21. Lærere, der varetager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse for voksne udlændinge, skal 1) have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne, 2) være optaget på den i nr. 1, nævnte uddannelse, jf. dog stk. 2, eller 3) være godkendt af en skoleansvarlig myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august Stk. 2. Lærere, der er optaget på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog, jf. stk. 1, nr. 2, kan varetage undervisning i henhold til danskuddannelsesloven i indtil tre år efter optagelse på uddannelsen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra treårsfristen. Stk. 3. Undervisningsministeriet kan dispensere fra kvalifikationskravene i stk. 1, for eksempel hvis læreren er i besiddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. 22. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd, som varetager kursisternes fælles interesser i forhold til danskuddannelsesloven. Stk. 2. Alle kursister optaget til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller der ordinære danskuddannelser hos en udbyder har valgret og er valgbare til kursistrådet. Kapitel 8 Forsøg 23. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler som led i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. januar 2014 og har virkning fra 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 779 af 29. juni 2011 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ophæves. Undervisningsministeriet, den 22. januar 2014 P.M.V. PER HANSEN\NAFDELINGSCHEF / Lise Hjort Elmquist 8

18 Bilag 1 Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser Mål Det er et fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at kursisten opnår kommunikativ kompetence, dvs. sociokulturel kompetence pragmatisk kompetence (adækvat sprogbrug i forhold til mikro- og makrokontekster, situation og kommunikationspartner) samtale- og tekstkompetence lingvistisk kompetence (syntaks, morfologi, ordforråd, ortografi, fonologi og prosodi (intonation, rytme, tryk, stød, pauser)). I danskundervisningen arbejdes der med, at kursisten udvikler: et flydende, korrekt og nuanceret sprog lærings- og kommunikationsstrategier sproglig opmærksomhed. Desuden arbejdes der eventuelt med forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens sprog. Tilrettelæggelse Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens sproglige forudsætninger og behov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold. For undervisningen opstilles der, bl.a. i en eventuel individuelle læringsplan, tydelige delmål, som løbende evalueres og justeres, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 4. Undervisningen gennemføres bl.a. som pararbejde, i grupper, på hold og fx i form af selvstændigt arbejde i studieværksted. Som led i den fleksible tilrettelæggelse anvendes informations- og kommunikationsteknologi. Der benyttes arbejdsformer og undervisningsmetoder, som fremmer kursistens opnåelse af interkulturel og kommunikativ kompetence som fordrer og fremmer selvstændighed, samarbejdsevne, initiativrighed mv. som øger kursistens indsigt i sin læring og motiverer og kvalificerer til tilegnelse på egen hånd i og uden for undervisningen som motiverer og kvalificerer kursisten til at søge informationer på egen hånd, fx via internettet 9

19 som giver kursisten mulighed for at blive opmærksom på og anvende sine sproglige, kulturelle og personlige ressourcer. Når danskuddannelse indgår i samspil med beskæftigelse/anden uddannelse, tilrettelægges undervisningen, så den i videst muligt omfang forbereder til og bygger herpå. Der kan benyttes gæstelærere, hvor det findes hensigtsmæssigt, og ekskursioner indgår som et naturligt led i undervisningen. 1. Danskuddannelse Modul 1 Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et mindre udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå hovedindholdet i yderst enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder kan genkende få, hyppigt forekommende, skrevne ord i relation til et meget begrænset udsnit af konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed kan skrive sit navn, når den fornødne tid er til rådighed har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark Uddannelse, fx eventuel skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport måltider, indkøb, priser 10

20 hverdagens talbehandling Modul 2 Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder kan læse få, meget korte og yderst enkle sætninger og få, korte og hyppigt forekommende ord i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; kan læse lydrette enstavelsesord bestående af to bogstaver og kender alfabetet og bogstavnavne og/eller bogstavernes lydværdi kan skrive sit navn og CPR-nummer, når den fornødne tid er til rådighed, kan skrive alfabetets store og små bogstaver og tal har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark Uddannelse, fx eventuel skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport måltider, indkøb, priser bolig (boligformer og boligens indretning) institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.) hverdagens talbehandling Modul 3 11

21 Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et meget enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et meget enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen kan kommunikere mundtligt i et meget enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder kan læse meget korte tekster, bestående af korte og yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; kan læse lydrette en- og tostavelsesord og kender den alfabetiske rækkefølge kan skrive hyppigt forekommende ord i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, navn og adresse og lydrette enstavelsesord, når den fornødne tid er til rådighed har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse Uddannnelse, fx aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.) fritidsaktiviteter i lokalsamfundet hverdagens talbehandling Modul 4 Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis 12

22 enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder kan læse korte tekster, bestående af yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; har kendskab til det fonematiske princip og har begyndende forståelse af det morfematiske princip kan skrive yderst enkle sætninger, som indeholder ord, der forekommer hyppigt i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, samt skrive lydrette en- og tostavelsesord, når den fornødne tid er til rådighed har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet Uddannelse, fx aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx familieformer fritidsaktiviteter Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider) hverdagens talbehandling Modul 5 Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder 13

23 kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan fungere skriftligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med personlige data, når den fornødne tid er til rådighed; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og med eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse jobmuligheder jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale Uddannelse, fx aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen skole- og uddannelsessystemet i Danmark uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet Hverdagsliv og medborgerskab, fx Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling hverdagens talbehandling Modul 6 (fører frem til Prøve i Dansk 1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab 14

24 kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan fungere skriftligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data, når den fornødne tid er til rådighed kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv jobmuligheder jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning Uddannelse, fx uddannelsesmuligheder i Danmark undervisningsformer i det danske uddannelsessystem Hverdagsliv og medborgerskab, fx samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed uskrevne regler Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til informationssamfund, ind- og udvandringer mv. hverdagens talbehandling. 2. Danskuddannelse 2 15

25 2.1. Modul 1 (Før A1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et mindre udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå hovedindholdet i yderst enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes kan læse korte tekster, bestående af yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning kan skrive yderst enkle sætninger, som indeholder ord, der forekommer i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark Uddannelse, fx skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport måltider, indkøb, priser Modul 2 (A1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab 16

26 kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med personlige data; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark Uddannelse, fx skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport måltider, indkøb, priser bolig (boligformer og boligens indretning) institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.) Modul 3 (A2) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder 17

27 kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet Uddannelse, fx skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx familieformer fritidsaktiviteter Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider) Modul 4 (A2/B1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog 18

28 kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde konkret information og forstå indholdet i et forholdsvis bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter kan formulere sig skriftligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og med eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse jobmuligheder jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale Uddannelse, fx aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen skole- og uddannelsessystemet i Danmark uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet Hverdagsliv og medborgerskab, fx Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling Modul 5 (B1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter 19

29 kan formulere sig skriftligt i et enkelt og sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv jobmuligheder jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning Uddannelse, fx uddannelsesmuligheder i Danmark undervisningsformer i det danske uddannelsessystem Hverdagsliv og medborgerskab, fx samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed uskrevne regler Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til informationssamfund, ind- og udvandringer mv Modul 6 (B1/B2) (fører frem til Prøve i Dansk 2) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold 20

30 har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale erhvervsstrukturen i Danmark det fagretlige system forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet formelle og uformelle kompetencer arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler Uddannelse, fx voksen- og efteruddannelse livslang læring Hverdagsliv og medborgerskab, fx miljø demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt. 3. Danskuddannelse Modul 1 (A1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med personlige data; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning 21

31 kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark Uddannelse, fx skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport måltider, indkøb, priser bolig (boligformer og boligens indretning) institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.) Modul 2 (A2) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold 22

32 I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet Uddannelse, fx skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen Hverdagsliv og medborgerskab, fx familieformer fritidsaktiviteter Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider) Modul 3 (A2/B1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde konkret information og forstå indholdet i et forholdsvis bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter kan formulere sig skriftligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og med eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse 23

33 jobmuligheder jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale Uddannelse, fx aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen, herunder forskellige undervisnings- og læringsformer, forventninger til læring mv. skole- og uddannelsessystemet i Danmark ønsker i relation til uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet Hverdagsliv og medborgerskab, fx Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling Modul 4 (B1) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og forholdsvis høj grad af korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Arbejde, fx rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv jobmuligheder 24

34 jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning Uddannelse, fx uddannelsesmuligheder i Danmark undervisningsformer i det danske uddannelsessystem Hverdagsliv og medborgerskab, fx samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed uskrevne regler Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til industrisamfund, ind- og udvandringer mv Modul 5 (B2) (fører frem til Prøve i Dansk 3) Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab har opnået indsigt i dansk historie og i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en forholdsvis høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer, herunder kan forstå hovedparten af almindeligt forekommende kommunikation, hvor sproget er forholdsvis nuanceret og komplekst kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende, flydende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en høj grad af korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde kan uddrage information af og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der er formuleret i et forholdsvis nuanceret og komplekst sprog, herunder autentiske tekster om dagsaktuelle og historiske emner og skønlitterære tekster kan formulere sig skriftligt i et sammenhængende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en forholdsvis høj grad af korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til: Danmark før og nu, fx Danmark før 1500-tallet, herunder kristendommens indførelse og unionen med Norge Danmark efter reformationen, herunder kirkens rolle, de nordiske krige og enevældens indførelse 25

35 Danmark i 1800-tallet, herunder undervisningspligtens indførelse, helstat og nationalstat samt junigrundloven Nyere tid, herunder kvinders stemmeret, genforeningen, besættelsen, indmeldelsen i EF og kongehusets rolle Arbejde, fx jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale erhvervsstrukturen i Danmark det fagretlige system forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet formelle og uformelle kompetencer arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler Uddannelse, fx voksen- og efteruddannelse livslang læring Hverdagsliv og medborgerskab, fx miljø demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt Modul 6 (C1) (fører frem til Studieprøven) Formål Formålet med undervisningen på modul 6 er, at kursisten kvalificerer sig dansksprogligt til videregående uddannelse. Undervisningen afsluttes med Studieprøven, som normalt er det dansksproglige krav til optagelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Mål Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende, nuanceret og komplekst sprog med høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer, herunder kan forstå almindeligt forekommende kommunikation, hvor sproget er nuanceret og komplekst, samt følge en forelæsning, præsentation, debat el. lign. kan kommunikere mundtligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende, flydende, nuanceret og komplekst sprog med høj grad af korrekthed på en situationstilpasset måde samt kan opretholde en akademisk diskussion, kan argumentere og konkludere og kan give en velstruktureret præsentation af et emne 26

36 hurtigt kan uddrage information af og forstå indholdet i tekster, der er formuleret i et nuanceret og komplekst sprog, herunder tekster i relation til uddannelse på højt niveau umiddelbart forståeligt kan formulere sig skriftligt om vanskeligere emner i et sammenhængende, komplekst, nuanceret og præcist sprog med en høj grad af korrekthed på en situationstilpasset måde har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil. Indhold I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab, fx arbejdsplads- og studiekultur, herunder samarbejde og samværsformer, skrevne og uskrevne regler undervisnings- og studieformer inden for videregående uddannelse i Danmark emner af almen relevans inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område. 27

37 Bilag 2 Fagbeskrivelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Målgruppe Målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer. Formål Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv. så hurtigt som muligt tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab, der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet. Mål Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at arbejdstagere og studerende i videst muligt omfang tilegner sig det før-faglige sprog og det fagsprog, som forudsættes for at kunne varetage arbejde på en specifik arbejdsplads eller for at kunne agere sprogligt i en specifik kontekst som studerende eller au pair-personer. Målet med undervisningen er desuden, at kursisten tilegner sig så meget alment dansk sprog som muligt, så kursisten kan klare sig i hverdagslivet. Det almene sprog udgør det nødvendige fundament for det specifikke sprog. De mundtlige og skriftlige mål lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sproglige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Indhold Den arbejdsmarkedsrettede og studierettede dimension tager udgangspunkt i, at læreren så vidt muligt vurderer den enkelte kursists sproglige behov og undersøger, hvilke mundtlige og skriftlige dansksproglige kompetencer der er nødvendige på den enkelte arbejdsplads, på den enkelte uddannelsesinstitution eller for au pair-personer i værtsfamilier. Indholdet i undervisningens almene del er identisk med de sproglige mål for de første moduler på hver af de tre danskuddannelser, hvilket sætter kursisten i stand til bl.a. at forstå og benytte en række dagligdags vendinger, til at indgå i samtale med kolleger eller medstuderende om dagligdags emner i et enkelt sprog samt til at læse og skrive enkle tekster. For de medfølgende ægtefæller, der ikke har erhvervs- eller uddannelsesplaner og ikke har en erhvervseller uddannelsesmæssig baggrund, vægtes den almene del højere. Tilrettelæggelse Forløbet består af 250 timers undervisning fordelt på fem dele a 50 timer. Undervisningen tilrettelægges differentieret, så der tages hensyn til den enkelte kursists dansksproglige forudsætninger og behov i relation til aktuelt arbejde, aktuel uddannelse og aktuel hverdag. En del af undervisningstilbuddet er særligt fokuseret og målrettet den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettede sprogbrug. Hvor det er muligt, integreres den målrettede, specifikke del i den almene. 28

38 Der forudsættes hjemmearbejde. Undervisningen placeres om muligt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Undervisningen kan tilrettelægges for beskæftigede på samme arbejdsplads eller beskæftigede inden for samme branche eller beslægtede brancher, så målretningen optimeres. Tilsvarende kan undervisningen tilrettelægges for studerende inden for samme eller beslægtede uddannelsesretninger eller for grupper af au pair-personer. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Det er væsentligt, at der bl.a. er adgang til at benytte it-materialer, så kursisterne periodisk kan arbejde selvstændigt med lærerstøtte som led i differentieringen af undervisningen. Fjernundervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved fjernundervisning skal undervisers lektionsforbrug kunne dokumenteres, så et forløb samlet set udgør 50 timer. Afsluttende evaluering Når en kursist har været tilmeldt forløbets fem dele på i alt 250 timers undervisning, skal der tilbydes en afsluttende evaluering i form af en modultest. Læreren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skal tilbydes. Modultest vælges ud fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligt niveau. En kursist med lang skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 3 på Danskuddannelse 3 og en kursist med kortere skolebaggrund at kunne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister med ingen eller ringe skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 1, eventuelt modultest 2, på Danskuddannelse 1. Der kan undervejs i forløbet tilbydes en modultest, når læreren vurderer, at en kursist har nået målene for et modul. Den afsluttende test muliggør korrekt indplacering på danskuddannelse og modul, hvis den enkelte kursist efter de 250 timer vælger at fortsætte med at lære dansk. 29

39 30 Bilag 3

40 (Gældende) Udskriftsdato: 9. december 2014 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr M.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forord Denne vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge er en opdatering af en tidligere vejledning fra Hvor vejledningen fra 2011 blandt andet havde til formål at erstatte og sammenskrive løse informationsbreve mv., sikrer denne nye opdatering, at de relativt omfattende ændringer af danskuddannelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 2014, nu behandles samlet. De væsentligste ændringer i vejledningen vedrører således det ændrede regelgrundlag, men der er også sket andre opdateringer bl.a. på baggrund af løbende spørgsmål fra kommuner mv. Vejledningen er først og fremmest målrettet kommunerne, som har ansvaret for udbud af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser, men vil forhåbentlig også være til gavn for udbyderne. Vejledningen giver en sammenhængende beskrivelse af området og uddyber lov og bekendtgørelse på området (dvs. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) samt bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.). Indhold 1. Dansk til nyankomne udlændinge 1.2. Ret til undervisning uden folkeregistrering - særligt om udlændinge omfattet af EU-opholdsdirektivet 1.3. Særligt om EU-grænsependlere 1.4. Særligt om unge udlændinge 1.5. Udlændinge i fængsler 2. Om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - indhold 3. Om de ordinære danskuddannelser - indhold 4. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser - optagelse, valg af udbyder, tilrettelæggelse, deltagelse mv Særligt vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 4.2. Særligt vedrørende de ordinære danskuddannelser 5. Uddannelsesperioden 5.1. Vilkår i forbindelse med udrejse af landet 5.2. Særligt om de ordinære danskuddannelser - ophør af uddannelsesretten 5.3. Overgangsregler 6. Udbydere af danskuddannelse 6.1. Etablering som udbyder 6.2. Udbud af undervisning inden for kommunens grænser 7. Finasiering af tilbud efter danskuddannelsesloven 7.1. Særligt om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1

41 7.2. Særligt om de ordinære danskuddannelser 8. Tilsyn med udbyderne 8.1. Fysiske rammer og beliggenhed 8.2. Fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud 8.3. Kompetenceudvikling af lærere 8.4. Administrativt og økonomisk tilsyn 8.5. Hvordan kan tilsynet føres? 8.6. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direkte tilsyn med de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser 1. Dansk til nyankomne udlændinge I henhold til danskuddannelseslovens 2-2 a er det kommunerne, som har ansvaret for at tilbyde danskundervisning til nyankomne, voksne udlændinge. Danskuddannelseslovens målgruppe er som udgangspunkt alle udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen. Herudover er EU-grænsependlere omfattet af loven, jf. danskuddannelseslovens 2 a. EU-grænsependlere er arbejdstagere, der arbejder i Danmark, eller personer, der har etableret selvstændig virksomhed her i landet, uden at bo her. Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande. Udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, er også omfattet af lovens målgruppe, i det omfang de har behov for danskundervisning. Nordiske statsborgere har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse, dvs. de opfylder betingelsen om at have fast lovligt ophold i Danmark. Visse danske statsborgere har ret til danskundervisning, jf. danskuddannelseslovens 2, stk. 4. Det drejer sig om: Grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund og danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet. Bestemmelsen i 2, stk. 4, skal sikre, at grønlændere og færinger over 18 år samt danskere, der på grund af langvarigt ophold i udlandet aldrig har lært dansk, herunder (voksne) børn født af danske forældre med bopæl i udlandet, kan få undervisning i henhold til reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge. Der er i praksis tale om et meget begrænset antal personer. Andre danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber har ret til danskundervisning, hvis de selv afholder alle udgifter, der er forbundet hermed. Kommunalbestyrelsen kan dog give fuldt eller delvist tilskud til undervisningen, jf. danskuddannelseslovens 14, stk. 2. En udlændings opholdsgrundlag er afgørende for, hvilket danskundervisningstilbud som kommunen indledningsvis skal give den pågældende. 2

42 Kommunalbestyrelsen skal således indledningsvis give tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til alle udlændinge, bortset fra flygtninge og familiesammenførte, jf. danskuddannelseslovens 2, stk. 1 og 2. Det vil sige, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud for arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, og denne gruppe får først adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have afsluttet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. I modsætning hertil begynder flygtninge og familiesammenførte direkte på en ordinær danskuddannelse og har ikke adgang til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. danskuddannelseslovens 2, stk Ret til undervisning uden folkeregistrering - særligt om udlændinge omfattet af EU-opholdsdirektivet Udlændinge, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har i modsætning til andre udlændinge ret til danskundervisning, selvom de ikke er folkeregistreret m.v., jf. danskuddannelseslovens 2, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen i danskuddannelseslovens 2, stk. 1, nr. 2, implementerer artikel 25 i opholdsdirektivet i danskuddannelsesloven. Bestemmelsen indebærer således, at EU-borgere og EU-borgeres familiemedlemmer, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har ret til tilbud efter danskuddannelsesloven, uanset om de er i besiddelse af registreringsbevis, opholdskort eller er folkeregistrerede. Dette gælder både arbejdstagere, arbejdssøgende i visse situationer, medfølgende ægtefæller, studerende, volontører etc. Det er kun udlændinge, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., som skal gives tilbud efter danskuddannelsesloven, før de er folkeregistreret m.v. Er der derimod tale om EU-borgere, der opholder sig her i landet som turist eller i forbindelse med besøg hos bekendte, er de pågældende ikke omfattet af denne ret. Spørgsmålet om, hvorvidt en EU-borger har ret til ophold her i landet, og på hvilket grundlag opholdet sker, henhører under udlændingemyndighederne (dvs. de regionale statsforvaltninger). Dette gælder også spørgsmålet om en EU-borgers eventuelle familiemedlemmers ret til ophold her i landet i henhold til EUreglerne. Opstår der tvivl om en EU-borgers opholdsgrundlag, skal kommunalbestyrelsen derfor rette henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på at afklare spørgsmålet. Det er EU-borgerens bopælskommune, som skal give tilbud om danskundervisning. Ved bopæl forstås, når den pågældende ikke er folkeregistreret, det sted (bolig), hvor EU-borgeren regelmæssigt sover, og hvor denne har sine ejendele. Hvis EU-borgeren ikke er folkeregistreret, kan vedkommende dokumentere sin bopæl på anden måde f.eks. ved fremlæggelse af lejekontrakt m.v Særligt om EU-grænsependlere Grænsependlere har ret til danskundervisning i medfør af danskuddannelseslovens 2 a, stk. 1. En grænsependler i danskuddannelseslovens forstand defineres som en udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for Danmark og godtgør at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller 3

43 godtgør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig virksomhed her i landet. Grænsependlere tilbydes danskundervisning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger, eller hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed. Har udlændingen flere arbejdssteder, eller har udlændingen etableret selvstændig virksomhed i flere kommuner, tilbyder kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor EU-grænsependlerens hovedarbejdssted ligger, danskundervisning. Definitionen på hovedarbejdsstedet må i tvivlstilfælde bero på en konkret vurdering. Hvis en udlænding f.eks. er ansat i et vikarbureau og i denne forbindelse arbejder i flere kommuner, vil det således være nærliggende at undersøge, i hvilken kommunen arbejdstageren har flest timer og således geografisk befinder sig mest, og hvorvidt vikartjenesten på det ene arbejdssted har karakter af et mere permanent arbejdsforhold end det andet. Det kan også være nærliggende at spørge arbejdstageren, hvilken arbejdsplads vedkommende selv opfatter som sit hovedarbejdssted. Endelig kan det være relevant at undersøge, i hvilken kommune den pågældende betaler skat. Kommunalbestyrelsen har pligt til så vidt muligt at sørge for, at EU-grænsependleren orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Dette kan f.eks. ske ved at informere virksomheder i området om undervisningstilbuddet. En EU-grænsependler skal for at have krav på tilbud efter danskuddannelsesloven kunne fremlægge dokumentation for registrering hos skattemyndighederne og dokumentation for at være statsborger i et EUland, EØS-land eller Schweiz. Hvis den pågældende udlænding ikke er arbejdstager, men har etableret selvstændig virksomhed her i landet, skal vedkommende fremlægge dokumentation for registrering i Det Centrale Virksomhedsregister eller, hvor en sådan ikke kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed her i landet. I en række tilfælde opretholder en grænsependler sin status som arbejdstager eller selvstændig, selvom grænsependleren ikke er i beskæftigelse. Reglerne herom fremgår af 2, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Generelt er det udlændingemyndighederne, der vurderer, om en EU-borger opfylder betingelserne for at være arbejdstager eller selvstændig i EU-rettens forstand, hvilket er et krav for at være omfattet af danskuddannelseslovens 2 a. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en EU-statsborger er arbejdstager i EU-rettens forstand, skal der derfor rettes henvendelse til udlændingemyndighederne (dvs. de regionale statsforvaltninger) Særligt om unge udlændinge Danskuddannelseslovens målgruppe er som nævnt udlændinge over 18 år, og kommunens forpligtelse gælder som udgangspunkt alene nyankomne udlændinge. Udlændinge, som er kommet til Danmark, før de er fyldt 18 år, har opholdt sig i længere tid i Danmark og måske har deltaget i en del af folkeskolens undervisning, har således ikke ret til at deltage i tilbud efter danskuddannelsesloven, når de er fyldt 18 år. Ifølge danskuddannelseslovens 2, stk. 3, kan udlændinge under 18 år dog deltage i tilbud efter danskuddannelsesloven, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud. Her tænkes alene på nyankomne årige udlændinge, og bestemmelsen skal fortolkes restriktivt. 4

44 Det klare udgangspunkt er således, at personer under 18 år skal henvises til undervisning i dansk som andetsprog i et ungemiljø i den kommunale ungdomsskole, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk som andetsprog i ungdomsskolen for nogle ganske få udlændinge. Deltagelse i tilbud efter danskuddannelsesloven kan i øvrigt ske, hvis kommunen på et tidspunkt, inden udlændingen er fyldt 18 år, vælger at tilbyde en uledsaget mindreårig danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, jf. integrationslovens 16, stk. 7. Beslutning herom skal træffes inden den pågældende fylder 18 år. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse kan ikke få tilbudt danskundervisning af kommunalbestyrelsen, jf. danskuddannelseslovens 2 b. Det betyder blandt andet, at udvekslingselever, som er i Danmark med henblik på at deltage i en grundskole- eller ungdomsuddannelse, ikke er omfattet af danskuddannelsesloven. EU- og EØS-borgere samt schweiziske statsborgere over 18 år, som opholder sig i landet med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomskoleuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, er dog omfattet af danskuddannelseslovens målgruppe og skal således behandles som alle øvrige udlændinge i forbindelse med retten til danskundervisning. Sådanne personer opfylder betingelserne for at være selvforsørgende efter EU s opholdsdirektiv. Det skal understreges, at bestemmelsen i 2 b alene vedrører udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, hvorimod udenlandske studerende i øvrigt f.eks. studerende på en sygeplejeskole eller universitetsstuderende har ret til danskundervisning, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne i loven herfor Udlændinge i fængsler Indsatte i fængsler har samme ret til danskundervisning som ikke indsatte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne i danskuddannelsesloven. Der er ikke fastsat regler om holdstørrelser. Det betyder, at hvis den pågældende indsatte ikke kan deltage i undervisningen på et sprogcenter mv., skal kommunalbestyrelsen i den indsattes bopælskommune sørge for, at der tilbydes undervisning i fængslet, også selvom det evt. betyder, at den pågældende skal have eneundervisning. I praksis vil danskundervisning til indsatte oftest etableres ved, at fængslet kontakter den indsattes bopælskommune og anmoder om danskundervisning. I de tilfælde, hvor den indsatte ikke har en bopælskommune, er det den kommune, hvor fængslet ligger, der er betalingskommune. 2. Om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - indhold Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er som nævnt ovenfor det indledende danskundervisningstilbud til arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, jf. danskuddannelseslovens 2, stk. 1. Medfølgende ægtefæller omfatter også registrerede partnere samt samlevere, dvs. personer over 18 år, som har levet i fast samlivsforhold på fælles bopæl gennem en længere periode. Hertil kommer EU-grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens 2 a og danske statsborgere, som henvises til danskundervisning i medfør af danskuddannelseslovens 2, stk. 4. Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er at give et særligt arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud til udenlandske arbejdstagere, studerende mv., der målrettes de behov, som udlændinge med et mere midlertidigt ophold i Danmark har for at opnå kendskab til det danske sprog. 5

45 Der skal så vidt muligt være fleksible muligheder for at afvikle og tilrettelægge undervisningen, så det passer til den arbejds- eller uddannelsessammenhæng, som udlændingen indgår i. Undervisningen placeres om muligt på arbejdspladserne eller uddannelsesinstitutionerne, jf. 3, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det er med andre ord den enkelte kursists arbejds- eller uddannelsesfællesskab, der som udgangspunkt skal definere holdsætningen og ikke - i modsætning til hvad der er tilfældet på de ordinære danskuddannelser - den enkeltes sproglige niveau. Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250 timers undervisning opdelt i fem undervisningsforløb, som hvert omfatter 50 timer, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. En times undervisning svarer til en lektion på 45 minutter. Tilrettelæggelsen af de fem undervisningsforløb skal ske på en sådan måde, at kursisten kan nå at afslutte dem inden for en periode af højst 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende første gang kunne påbegynde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. En udlænding, som har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden for perioden på op til 1 ½ år, er efterfølgende berettiget til i umiddelbar forlængelse heraf at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til tre år efter, at den pågældende har fuldført tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. 3, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Hvis udlændingen kan dokumentere at være omfattet af en af de fraværsgrunde, som er opregnet i 6, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er den pågældende berettiget til et ophold i uddannelsesforløbet mellem arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og påbegyndelsen af en ordinær danskuddannelse svarende til den periode, hvor udlændingen har været afskåret fra at påbegynde danskuddannelsen. Se nærmere om fraværsgrundene i 6, stk. 2, under pkt I modsætning til de ordinære danskuddannelser omfatter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke løbende modultest og afsluttende prøver. Der er derfor tale om et mere fleksibelt tilbud. Undervisningen adskiller sig således fra det ordinære danskuddannelsestilbud ved at være særligt arbejdsmarkedsrettet. Der er tale om to forskellige former for danskundervisning i indhold, opbygning og formål. Undervisningen skal i særlig grad koncentrere sig om det arbejds- og studiemæssige indhold og sprog, mens der på de ordinære danskuddannelser skal undervises i alment sprog med udgangspunkt i domænerne hverdagsliv, medborgerskab mv. emner som ikke er nødvendige for en udlænding, som alene planlægger et midlertidigt ophold i landet. Tilbuddet indeholder både undervisning i mundtlig og skriftlig dansk. Undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Fjern- eller online-undervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det konkret skønnes hensigtsmæssigt dog under hensyntagen til, at undervisningen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i den enkeltes arbejds- eller uddannelsessituation. Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af fjerneller online-undervisningsforløb skal underviserens arbejdstimeforbrug kunne dokumenteres. Underviserens anvendte arbejdstimer ved fjern- eller online-undervisning skal således svare til lærertimeforbruget ved tilstedeværelsesundervisning. Alle kursister tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med afslutningen af undervisningsforløbet svarende til en modultest på en ordinær danskuddannelse. Med testen sikres en korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker at fortsætte på en ordinær danskuddannelse. Underviseren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skal tilbydes. Modultest vælges ud fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligt niveau. En kursist med lang skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 3 på Danskuddannelse 3 og en kursist med kortere skolebaggrund at kun- 6

46 ne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister med ingen eller ringe skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 1, eventuelt modultest 2, på Danskuddannelse 1. Der henvises i øvrigt til bilag 2 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 3. Om de ordinære danskuddannelser - indhold De ordinære danskuddannelser er først og fremmest tiltænkt flygtninge og familiesammenførte, som må forventes at have et længere ophold i Danmark. Uddannelserne er dog også åbne for øvrige udlændinge, hvis de efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Begrebet "de ordinære danskuddannelser" omfattet tre forskellige uddannelser, der henvender sig til forskellige grupper af udlændinge: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund og kursister, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har kendskab til det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, jf. 9 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Danskuddannelserne har alle et omfang (en normering) svarende til 1,2 års heltidsuddannelse, og undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på tre år, jf. danskuddannelseslovens 4. 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk; et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagt undervisning, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning. Danskuddannelserne er prøveforberedende. De afsluttes alle med en centralt stillet færdighedsprøve, jf. 7, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. På Danskuddannelse 3 kan undervisningen afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter model 5 eller Studieprøven efter modul 6, som er det normale dansksproglige adgangskrav til de videregående uddannelser. Prøveberettigede er som udgangspunkt personer, som er omfattet af tilbuddet, men herudover kan voksne udlændinge, som ikke er omfattet af loven, deltage i prøver mod betaling af et gebyr. Danskuddannelse 1 og 2 er opdelt i seks moduler, mens Danskuddannelse 3 som nævnt består af enten 5 eller 6 moduler. Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det pågældende modul er nået, jf. 11, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Testningen gennemføres ved brug af testmateriale udarbejdet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. En bestået modultest har generel gyldighed (merit) til, at kursisten kan påbegynde næste modul på danskuddannelsen. Hvis kursisten skifter til en anden udbyder, er denne således forpligtet til at anerkende den beståede test og kan ikke stille krav om, at den pågældende visiteres til et modul, hvor testen allerede er bestået. Når en kursist er indplaceret på Danskuddannelse 1 og 2, har kursisten ret til at følge undervisningen på alle seks moduler og afslutte med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, hvis kursisten består modultestene inden for uddannelsesperioden. På Danskuddannelse 3 har kursisten ret til at afslutte med Prøve i Dansk 3 efter modul 5. 7

47 Der gælder særlige regler om oprykning fra modul 5 til modul 6 på Danskuddannelse 3, jf. 11, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Oprykning fra modul 5 til modul 6 forudsætter således, at kursisten har bestået Prøve i Dansk 3 eller er i besiddelse af dansksproglige forudsætninger på tilsvarende niveau, og at den pågældende kursist har de fornødne forudsætninger for at kunne bestå Studieprøven inden for en rimelig tid i forhold til modulets normering. Denne vurdering af, om kursisten har de fornødne forudsætninger til at kunne bestå Studieprøven inden for en rimelig tid, foretages af udbyderen af danskuddannelse. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, med hvilket resultat kursisten har bestået Danskuddannelse 3, og hvor lang tid den pågældende har været om at nå frem til Prøve i Dansk 3, samt om det anses for sandsynligt, at den pågældende vil kunne bestå Studieprøven inden for uddannelsesperioden eller senest ved førstkommende prøvetermin efter periodens udløb. For alle tre danskuddannelser gælder, at undervisningen skal tage udgangspunkt i kursistens sproglige forudsætninger og behov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold. Mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser er nærmere beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 4. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser - optagelse, valg af udbyder, tilrettelæggelse, deltagelse mv. Optagelse til henholdsvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune. Ifølge danskuddannelseslovens 8, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at udlændinge, der er omfattet af danskuddannelsesloven og bosat i kommunen, orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Hvis der er flere udbydere af tilbud efter danskuddannelsesloven i kommunen eller i nærmeste omegn, bør kommunalbestyrelsen informere om alle de udbydere, der findes. Informationsmaterialet skal affattes på et for udlændingen forståeligt sprog. Kommunalbestyrelsen skal sende et brev til hver enkelt udlænding, før uddannelsesperioden begynder at løbe. For så vidt angår grænsependlere, som jo ikke har bopælskommune i Danmark, er det den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger, eller hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed, der har pligt til at informere om tilbuddet om danskundervisning. Dette kan f.eks. ske ved at informere virksomheder i området om tilbuddet. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til undervisning hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud fra det offentlige, jf. 12, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne, som er forbundet med deltagelse i undervisningen hos den valgte udbyder. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal betale kommunalbestyrelsen, som har driftsaftalen med den udbyder, som den selvforsørgende udlænding har valgt, for undervisningen. Både arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser skal tilrettelægges fleksibelt, bl.a. således at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid, jf. danskuddannelseslovens 3, stk. 7 og 8. Undervisningen tilrettelægges derfor fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Undervisningen tilrettelægges således, at 8

48 det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Udbyderne tilbyder således typisk aftenhold, ligesom en del sprogcentre tilbyder weekendundervisning. For så vidt angår arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er det en forudsætning, at undervisningen så vidt muligt skal placeres på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, jf. 3, stk. 1 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. De ordinære danskuddannelser kan ligeledes tilrettelægges på en virksomhed i eller udenfor arbejdstiden. Det er med andre ord en væsentlig forudsætning i danskuddannelsesloven, at også de ordinære danskuddannelser for så vidt angår indhold og fleksibilitet skal tilrettelægges med henblik på arbejdsmarkedet Særligt vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er fastsat til et samlet omfang på 250 timer, der skal afsluttes inden for en tidsramme på 1 ½ år, jf. 3, stk. 2 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbuddet er opdelt i 5 forløb af 50 timer. Kommunalbestyrelsen henviser til ét undervisningsforløb ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt undervisningsforløb, før det forrige er afsluttet. Baggrunden herfor er, at det er vigtigt at sikre, at kursisten fortsat ønsker at deltage i undervisningen, for derved at undgå at udbyderen betales for "tomme stole". For at undgå pauser mellem forløbene kan kommunalbestyrelsen eksempelvis give betalingstilsagn til næste forløb inden opstart, der skal være betinget af, at det forudgående forløb afsluttes, og kursisten ønsker at fortsætte på et nyt forløb. En udlænding kan ikke sanktioneres ved manglende fremmøde på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Teoretisk kan man således godt forestille sig en kursist, som deltager i lektion 1-30, ikke kommer til lektion 31-49, og herefter anmoder om henvisning til næste forløb. Kursisten vil imidlertid kun skulle henvises til næste forløb, hvis den pågældende som i dette eksempel selv anmoder om det i forbindelse med afslutningen af det igangværende forløb. Derimod kan udbyderen, hvis en kursist ved sin adfærd er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister, som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen hos udbyderen eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom, jf. 14, stk. 2 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Er en udlænding blevet henvist til et undervisningsforløb på 50 timer, erstattes timerne som udgangspunkt ikke. Hvis kursisten har været afskåret fra at deltage i undervisningen som følge af graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1-6 og 8, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er eller har været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, eller som følge af dokumenteret sygdom af en sådan varighed at fraværet af kommunen skønnes at have haft betydning for den pågældendes samlede udbytte af det tilbudte forløb, skal kommunalbestyrelsen i den pågældende kursists bopælskommune dog tilbyde et ekstra undervisningsforløb på 50 timer og forlænge uddannelsesperioden svarende til den periode, hvor kursisten har været afskåret fra at deltage i undervisningen, jf. 4, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. En udlænding som har afsluttet 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden for perioden på 1½ år har i umiddelbar forlængelse heraf ret til at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til tre år efter den pågældende første gange kunne påbegynde undervisningen, jf. 3, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udlændingen anmoder om at deltage i en ordinær danskuddannelse ved henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune. Udlændingen placeres på den dansk- 9

49 uddannelse og det modul, som den aflagte modultest tilsiger. Den pågældende er herefter omfattet af de almindelige regler omkring den ordinære danskuddannelse fsv. aktiv deltagelse, modultest mv., jf. nedenfor Særligt vedrørende de ordinære danskuddannelser Alle de ordinære danskuddannelser er opdelt i moduler, og det er en forudsætning, at der sker en særskilt henvisning til hvert modul, jf. 6, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen løbende skal påse, at kursisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage danskuddannelse, at vedkommende fortsat har bopæl i den relevante kommune, og at den pågældende fortsat skal henvises efter de samme bestemmelser. For at undgå pauser mellem modulerne kan kommunalbestyrelsen eksempelvis give betalingstilsagn til næste modul inden opstart, der skal være betinget af, at det forudgående modul er afsluttet med en bestået modultest. Udbyderen registrer tilstedeværelsen i danskuddannelsen for kursister, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i forhold til de gennemførte, skemalagte undervisningsaktiviteter. Udebliver en kursist, der modtager offentlige ydelser, uden gyldig grund fra den planlagte påbegyndelse af undervisningen på et modul, underretter udbyder straks den henvisende myndighed herom, jf. 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Den kommunalbestyrelse, der har henvist en selvforsørgende kursist til danskuddannelse, kan, eventuelt efter henstilling fra udbyder, udelukke kursisten fra danskuddannelse i en eller flere perioder på op til tre måneder, såfremt den pågældende på grund af manglende aktiv deltagelse i uddannelsen ikke følger de aftalte mål for den pågældendes danskuddannelse, jf. 15, stk. 5, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det er således muligt at udelukke kursisten fra deltagelse i en eller flere perioder, men kommunen kan ikke træffe en generel afgørelse om at udelukke kursisten fra al fremtidig danskundervisning, såfremt vedkommende fortsat er inden for den pågældendes uddannelsesperiode. Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister, kan udbyderen som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen hos udbyderen eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom, jf. 14, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I visse tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til at forlænge uddannelsesperioden for udlændinge på de ordinære danskuddannelser. De situationer, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden, er udtømmende opregnet i 6, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det drejer sig om situationer, hvor udlændingen har været afskåret fra at følge danskuddannelse i en periode, f.eks. på grund af barsel, sygdom, traumer eller handicap og i visse situationer, hvor kursistens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at denne i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Hvis en af de situationer, der er nævnt i 6, stk. 2, er opfyldt, har kommunalbestyrelsen pligt til at forlænge uddannelsesperioden i en periode svarende til det tidsrum, hvor udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at forlænge uddannelsesretten i andre situationer end de nævnte. 10

50 En forlængelse af uddannelsesretten forudsættes at ske i umiddelbar forlængelse af udløbet af den periode, hvor udlændingen har været forhindret i at modtage danskuddannelse. Udlændingen må selv ved hjælp af lægeerklæringer, arbejdsgivererklæringer mv. dokumentere, at vedkommende i én eller flere perioder på grund af en af de i 6, stk. 2, nævnte situationer har været afskåret fra at følge danskuddannelse. Det forudsættes, at forlængelse på grund af sygdom alene sker, hvis der er tale om sygdomsperioder af en vis længde, jf. også 6, stk. 6, hvorefter kommunalbestyrelsen kan undlade at forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen kun har været afskåret fra at deltage uddannelsestilbuddet i en kort periode, og fraværet ikke skønnes at have haft betydning for udlændingens muligheder for at gennemføre den tilbudte uddannelse. Det fremgår af 6, stk. 2, nr. 5, at kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse som følge af, at udlændingen er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, og udlændingens forhold i øvrigt har indebåret, at denne i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Det betyder ikke, at uddannelsesretten uden videre forlænges, hvis udlændingen er i beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen. Det skal som udgangspunkt kunne lade sig gøre at forene danskuddannelse og beskæftigelse, jf. også danskuddannelseslovens 3, stk. 7 og 8, hvorefter danskuddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid og sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse og således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Kommunalbestyrelsen skal dog forlænge uddannelsesperioden i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at kombinere beskæftigelse med den tilbudte danskuddannelse og den pågældende udlænding kan dokumentere, at det rent faktisk ikke har været muligt at udnytte danskuddannelsestilbuddet. Afgørelsen om retten til forlænget danskuddannelse beror i sådanne tilfælde på kommunens konkrete vurdering af uddannelsestilbuddet set i forhold til den pågældendes beskæftigelsesmæssige og familiemæssige situation m.v. Herudover kan kommunalbestyrelsen i medfør af danskuddannelseslovens 2, stk. 6 beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet deres danskuddannelse i løbet af deres uddannelsesperiode, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har bestået den prøve, der afslutter undervisningen på det prøvebærende modul. Kommunen træffer afgørelse om starttidspunktet for og varigheden af det forlængede uddannelsestilbud. Hvis kommunen træffer beslutning om at tilbyde danskuddannelse, refunderer staten halvdelen af kommunens udgifter til danskuddannelse. 5. Uddannelsesperioden Nyankomne udlændinge, som opfylder betingelserne i danskuddannelseslovens 2-2 a, har som udgangspunkt et retskrav på tilbud efter danskuddannelsesloven. Længden af uddannelsesperioden afhænger imidlertid af den enkeltes opholdsgrundlag. Flygtninge og familiesammenførte har ret til ordinær danskuddannelse i op til fem år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen, jf. danskuddannelseslovens 2, stk. 2. Øvrige udlændinge har indledningsvis ret til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som skal gennemføres inden for en periode på 1 ½ år, jf. danskuddannelseslovens 2 c, stk. 1. Såfremt de pågældende gennemfører undervisningen inden for denne periode, har de i umiddelbar forlængelse heraf ret til op til 3 års danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens 2 c, stk. 3. Dette betyder, at denne gruppe samlet vil kunne modtage op til 4½ års danskundervisning. 11

51 Det gælder både for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser, at uddannelsesperiodens start regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen. Dette fremgår således direkte af både 2, stk. 1, jf. 2 c, stk. 1 og 3, og 2, stk. 2. Det er således uden betydning for fastlæggelses af starttidspunktet, om udlændingen rent faktisk benytter sig af tilbuddet. Hvis udlændingen ikke har benyttet sig af den tilbudte danskundervisning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte undervisning. Dette afgøres af kommunen. Det er således uden betydning for fastlæggelsen af starttidspunktet, om udlændingen udebliver fra et indkaldt møde i kommunen, eller ikke reagerer på kommunens skriftlige henvendelse med tilbud om danskundervisning hos en udbyder mv. I disse situationer regnes starttidspunktet for uddannelsesperioden som nævnt ovenfor fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte undervisning. Kommunens generelle information til borgerne om undervisningstidspunktet anses derimod ikke at være tilstrækkeligt til at igangsætte starttidspunktet. Det er vigtigt, at kommunen i den skriftlige indkaldelse af udlændingen til møde om henvisning til danskundervisning o.l. oplyser udlændingen om, at hvis den pågældende ikke møder op, vil uddannelsesperioden begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor uddannelsestilbuddet står åbent for den pågældende Vilkår i forbindelse med udrejse af landet Hvis en udlænding forlader landet, før uddannelsesperioden er afsluttet, løber uddannelsesperiode videre, hvis udlændingen fortsat havde opholdstilladelse og dermed mulighed for at blive i Danmark, men selv valgte at rejse. Et eksempel herpå er en udlænding, som udrejser i forbindelse med en ferie i sit hjemland. I denne situation fortsætter udlændingens uddannelsesperiode med at løbe. Hvis den pågældende vender tilbage til Danmark, har vedkommende således kun ret til fortsat danskundervisning, hvis uddannelsesperioden, som blev påbegyndt før udrejsen, ikke er udløbet. Har udlændingen derimod ikke mulighed for at blive i Danmark, fordi den pågældendes opholdstilladelse er bortfaldet, afbrydes uddannelsesperioden, og udlændingen vil herefter fortsat have ret til danskundervisning, hvis denne igen får opholdstilladelse og vender tilbage til Danmark og og i øvrigt stadig er omfattet af lovens målgruppe. Hvis der f.eks. er tale om en arbejdstager, der udrejser fordi han ikke længere er i beskæftigelse, og som har modtaget 150 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i gennem et år, da udrejsen af landet finder sted, har den pågældende ret til yderligere 100 timers undervisning, som skal gennemføres inden for en periode på et halvt år, hvis vedkommende atter får opholdstilladelse som arbejdstager og vender tilbage. Hvis der eksempelvis er tale om en familiesammenført udlænding, som har gennemført 1 års ordinær danskuddannelse, og herefter må udrejse, fordi opholdstilladelsen bortfalder i forbindelse med en skilsmisse, har den pågældende op til fire års danskuddannelse tilbage, hvis vedkommende atter får opholdstilladelse som familiesammenført og vender tilbage til Danmark Særligt om de ordinære danskuddannelser - ophør af uddannelsesretten 12

52 Flygtninge og familiesammenførte har som nævnt ret til op til fem års danskuddannelse, mens øvrige udlændinge, som henvises til danskuddannelse efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, har ret til op til tre års uddannelse. Hvis en kursist på de ordinære danskuddannelser - før udløbet af den pågældendes uddannelsesperiode - består den afsluttende prøve på den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på, har vedkommende ikke længere ret til danskuddannelse. Hvis udlændingen ikke består den afsluttende prøve, dvs. med et gennemsnit på mindst 02, har den pågældende derimod ret til forsat danskuddannelse på det afsluttende modul. Indstiller kursisten sig som selvstuderende til en anden afsluttende danskprøve, end den, der afslutter den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på, og består denne prøve, bevarer den pågældende stadig retten til undervisning på den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på. En kursist, der f.eks. er indplaceret på Danskuddannelse 3, kan således vælge at indstille sig til Prøve i Dansk 2 som selvstuderende. Består udlændingen Prøve i Dansk 2, har den pågældende stadig ret til at deltage i undervisningen på Danskuddannelse 3, indtil den pågældende består Prøve i Dansk 3 eller senest indtil udløbet af uddannelsesperioden. En kursist har i øvrigt altid ret til at færdiggøre et modul, som den pågældende er henvist til inden udløbet af uddannelsesperiode, også selvom kursisten derved modtager undervisning ud over den pågældendes uddannelsesperiode Overgangsregler Reglerne, hvorefter arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer indledningsvis skal henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, trådte i kraft den 1. januar Før det havde arbejdstagere, medfølgende ægtefæller og studerende ret til at begynde direkte på en ordinær danskuddannelse i en periode på op til tre år. Au pair personer havde ret til to modulers ordinær danskuddannelse. I henhold til overgangsbestemmelsen i 14, stk. 2, i lov nr af 26. december 2013, som indførte lovændringen, finder reglerne om henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke anvendelse for udlændinge, som er henvist til en ordinær danskuddannelse før lovens ikrafttræden den 1. januar Det betyder, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv., som er påbegyndt en ordinær danskuddannelse før lovens ikrafttræden, har ret til at fortsætte det ordinære uddannelsesforløb, som skal afsluttes inden for tre år. Hvis der derimod ikke er foretaget en henvisning før den 1. januar 2014, er de pågældende omfattet af de nye regler og skal derfor indledningsvis henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Som det fremgår ovenfor, regnes uddannelsesperiodens start fra det tidspunkt, hvor en udlænding første gang kan påbegynde danskundervisningen. Uddannelsesperioden vil således være begyndt at løbe for en række udenlandsk arbejdstager, studerende mv., som har modtaget skriftligt tilbud fra kommunen om danskundervisning før den 1. januar 2014, og som ikke har reageret herpå. For så vidt angår denne gruppe, vil de også, hvis de retter henvendelse til kommunen med anmodning om undervisning efter den 1. januar 2014, skulle henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, da de ikke er påbegyndt en ordinær danskuddannelse. Den tidsmæssige ramme for at gennemføre den arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan, med mindre der forelægger en af de i 4, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nævnte fraværsgrunde, i henhold til loven maksimalt udgøre 1 ½ år. For enkelte udlændinge vil denne periode imidlertid være kortere, hvis den pågældendes treårige uddannelsesperiode er begyndt at løbe - 13

53 f.eks. den 1. januar Hvis den pågældende gennemfører arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden for den tilbageværende uddannelsesperiode, har denne efterfølgende ret til i umiddelbar forlængelse heraf at fortsætte i en ordinær danskuddannelse i op til 3 år, jf. danskuddannelseslovens 2 c, stk. 3. For så vidt angår flygtninge og familiesammenførte, betyder lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, at denne gruppe får udvidet uddannelsesperioden fra tre til fem år. Der er ingen overgangsbestemmelse i forhold til denne gruppe. Dette betyder, at retten til at få tilbudt undervisning i op til 5 år også gælder for flygtninge og familiesammenførte, der var henvist til danskuddannelse før den 1. januar 2014, og som den 1. januar 2014 fortsat var omfattet af retten til danskuddannelse. Retten til at få tilbudt undervisning i op til 5 år omfatter derimod ikke flygtninge og familiesammenførte, hvor retten til danskuddannelse (i op til 3 år) var udløbet inden lovens ikrafttræden (f.eks. den 29. december 2013), og som således ikke længere var omfattet af lovens målgruppe. 6. Udbydere af danskuddannelse En kommune kan opfylde sin forpligtigelse til at udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse efter danskuddannelsesloven enten ved at tilbyde undervisning på et kommunalt sprogcenter evt. i samarbejde med en eller flere andre kommuner eller ved at indgå en driftsaftale herom med en anden udbyder. Andre mulige udbydere er: institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens 45 a, og andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, private sprogcentre og andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Et sprogcenter skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser, mens øvrige udbyder skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. Undervisningen eller dele heraf kan i øvrigt udbydes af flere udbydere i fællesskab Etablering som udbyder Etablering som udbyder af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Denne bestemmelse gælder dog ikke kommunale sprogcentre. Der er ikke fastsat formelle regler om, hvad en sådan aftale skal indeholde. Det forudsættes dog, at der er tale om en aftale, som f.eks. indeholder oplysninger om opgavens forventelige omfang, hvor undervisningen skal finde sted og for de ordinære danskuddannelsers vedkommende modultakstens størrelse. Såfremt kommunen vælger at indgå en aftale med en anden udbyder, skal kommunen være opmærksom på de gældende regler om udbuds- og annonceringspligt. Eventuelle spørgsmål om udbuds- og annonceringsreglernes anvendelse og indhold skal rettes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vejledning om udbudsreglerne og annonceringspligten findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: Der kan endvidere henvises til som faciliteters af KL. 14

54 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal underrettes om, hvilke udbydere der er indgået aftale med, umiddelbart efter aftalens indgåelse samt om de kommunale udbydere Udbud af undervisning inden for kommunens grænser En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære danskuddannelser, tilbyder som udgangspunkt undervisningen inden for denne kommunes grænser. En kommunal udbyder kan ligeledes alene tilbyde undervisning inden for kommunens grænser, jf. danskuddannelseslovens 11 a, stk. 1. Dette betyder i praksis, at en offentlig eller privat udbyder fysisk skal afholde undervisningen i den kommune, under hvis kommunalbestyrelse udbyderen henhører, dvs. den kommune, hvis kommunalbestyrelse har oprettet udbyderen eller indgået aftale med udbyderen. Udbyderen skal således etablere undervisningslokaler inden for grænserne af den pågældende kommune. Dette er dog ikke til hinder for, at en udbyder f.eks. som led i en faglig ekskursion i en kortere afgrænset periode gennemfører undervisningen uden for kommunens grænser. Derimod kan en udbyder ikke for en længere periode etablerer f.eks. en afdeling i en anden kommune, medmindre kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette, jf. danskuddannelseslovens 11 a, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan således godkende, at en udbyder tilbyder undervisning i kommunen, selv om udbyderen har en aftale med en anden kommunalbestyrelse. En kommunalbestyrelse i en kommune A kan således godkende, at en udbyder, som har en aftale med kommunalbestyrelsen i en kommune B, udbyder undervisning i kommune A, f.eks. ved etablering af en afdeling i kommunen. En godkendelse kan give generel adgang til at tilbyde undervisning i kommunen. En godkendelse kan også begrænses til f.eks. at omfatte tilbud om danskuddannelse, der målrettes en bestemt kursistgruppe eller tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. En kommunal beslutning om meddelelse af godkendelse eller afslag herpå skal træffes i overensstemmelse med almindelige principper om saglig forvaltning, herunder f.eks. hensynet til kommunens planlægning af danskundervisningsopgaven. Kravet om udbud inden for kommunens grænser gælder som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Der findes dog en modifikation hertil i danskuddannelseslovens 11 a, stk. 3, hvorefter at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan udbydes på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, og undervisningen alene er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen defineres som ansatte, studerende og eventuelt medfølgende ægtefæller. Det vil sige, at medarbejdere eller studerende fra andre virksomheder eller uddannelsesinstitutioner ikke kan deltage i undervisningen på virksomheden, medmindre der foreligger en godkendelse af udbyderen fra den stedlige kommunalbestyrelse. Har en virksomhed adresse på flere forskellige lokaliteter, er der dog intet til hinder for, at virksomheden kan beslutte at samle arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for virksomhedens ansatte på et sted. 7. Finansiering af tilbud efter danskuddannelsesloven Tilbud efter danskuddannelsesloven er gratis for udlændinge omfattet af lovens målgruppe. Det er således kommunalbestyrelsen, som afholder udgifter til undervisning af udlændinge, der bor i kommunen, eller som er henvist til danskundervisning af kommunen i medfør af reglerne om EU-grænsependlere. Kommunens finansiering af tilbud efter danskuddannelsesloven hviler imidlertid på to meget forskellige modeller alt afhængig af, om der er tale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære 15

55 danskuddannelser. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning finasieres således efter en centralt fastsat timetakst, mens de ordinære danskuddannelser finansieres efter en aftalt modultakst. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til danskundervisning efter danskuddannelsesloven. Såfremt kursisten er henvist efter integrationsloven, sker refusionen inden for et rådighedsbeløb i henhold til integrationsloven, hvis kursisten er inden for den treårige introduktionsperiode. Hvis kursisten får forlænget sin uddannelsesperiode herudover - f.eks. i forbindelse med barsel vil refusionen ske i medfør af danskuddannelseslovens 15, stk. 1. Der kan endvidere ske refusion efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kursisten er henvist til danskuddannelse i medfør heraf Særligt om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en timetakst på 97,60 kr. (2014-niveau), jf. 19, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Timetaksten reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Udgiften til et undervisningsforløb på 50 timer betales af bopælskommunen til udbyderen, når kursisten henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Kommunalbestyrelsen henviser til ét undervisningsforløb ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt undervisningsforløb, før det forrige er afsluttet Særligt om de ordinære danskuddannelser De ordinære danskuddannelser er som nævnt ovenfor opdelt i moduler, som afsluttes med modultest. Udover at modultestene anvendes som pædagogisk redskab og målestok i forbindelse med kursisternes tilegnelse af danskkundskaber, benyttes modultestene også i forbindelse med kommunernes finansiering af danskuddannelserne. Kommunalbestyrelsen yder således tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, jf. 20 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Størrelsen af taksten pr. modul fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder, det vil sige, at takstens størrelse skal forhandles mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen. Modultaksten skal opdeles i to lige store dele, således at kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten til udbyderen af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse og undervisningen på modulet er påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst), jf. 20, stk. 5, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsens betaling af den halve modultakst for det efterfølgende modul kan herefter først foretages, når kursisten har påbegyndt undervisningen på dette modul. På det modul på en af de tre danskuddannelser, der fører frem til en afsluttende prøve i dansk, kan der foretages udbetaling af den anden halvdel af modultaksten ved bestået prøve. Dette gælder også ved bestået Prøve i Dansk 3, uanset om kursisten skal følge undervisningen på det modul, der fører til Studieprøven. I helt særlige tilfælde kan starttaksten betales to gange for et modul, hvor en fortsættelse af undervisningen på samme modul er begrundet i væsentlige hensyn til kursistens mulighed for at gennemføre danskuddannelsen, for eksempel ved kursistens flytning til en anden kommune og ved udbyderskift i øvrigt, før målene for det modulet er nået, og ved overflytning fra én danskuddannelse til en anden. 16

56 Det skal i denne forbindelse understreges, at en kursists ønske om udbyderskrift midt i et modul som udgangspunkt ikke skal imødekommes. Udbyderskift kan således under normale omstændigheder kun ske på baggrund af et nødvendighedskriterium f.eks. i forbindelse med flytning mv. En selvforsørgende kursist, som ønsker en henvisning til en anden udbyder, må derfor vente til, der skal henvises til et nyt modul, da der ellers vil skulle betales starttakst to gange for det samme modul uden en saglig begrundelse. Sluttaksten betales altid kun én gang. Udgangspunktet er, at sluttaksten betales af den henvisende myndighed. Hvis kursisten på tidspunktet for beståelsen af modultesten er flyttet til en anden kommune end den henvisende, betaler den aktuelle bopælskommune dog sluttaksten til udbyderen. Den driftsansvarlige myndighed kan ud over størrelsen af betalingen, herunder modultaksten, blandt andet indgå aftale om betaling for danskuddannelse af kortere varighed, hvis indhold omfatter mindre dele af undervisningen på et eller flere moduler og andre relevante forhold omkring betalingen. Kommunens finansiering af de ordinære danskuddannelser omfatter også betaling for deltagelse i de afsluttende prøver. For selvstuderende kan kommunalbestyrelsen beslutte at opkræve et gebyr for deltagelse i prøven. Indstiller en kursist omfattet af danskuddannelsesloven sig til en anden afsluttende danskprøve end den, der afslutter den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på, skal den pågældende opfattes som selvstuderende og kan derfor afkræves gebyr. 8. Tilsyn med udbyderene Tilsyn med udbydere i henhold til danskuddannelsesloven varetages af den kommune, som har indgået driftsaftale med en udbyder om tilbud efter danskuddannelsesloven, eller som udbyder undervisning på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, jf. 18, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilsynsforpligtelsen, som beskrevet nedenfor, påhviler altså også de kommuner, der har oprettet et kommunalt sprogcenter. Hvis flere kommuner i fællesskab har indgået en aftale med en udbyder, har kommunerne i fællesskab tilsynsansvaret. Hvis en kommunalbestyrelse har truffet aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunal fællesskab om tilbud efter danskuddannelsesloven, jf. danskuddannelseslovens 11, stk. 1, har denne anden kommune eller det kommunale fællesskab tilsynsansvaret. Hvis en udbyder får en tilladelse til at tilbyde undervisning i en anden kommune, jf. danskuddannelseslovens 11 a, stk. 2, er det fortsat kommunen, der har driftsaftalen med udbyderen, som har tilsynsansvaret også for så vidt angår den undervisning, som varetages i den anden kommune. Hvis en kommune ønsker at undgå at få tilsynsansvar i en anden kommune i medfør af 11 a, stk. 2, må kommunen sørge for at fastsætte et vilkår i driftsaftalen om, at udbyderen ikke må søge godkendelse i en anden kommune til etablering af undervisning i medfør af danskuddannelseslovens 11 a, stk. 2. Såfremt udbyderen herefter ønsker at udbyde danskuddannelse i andre kommuner, vil det kræve indgåelse af en selvstændig driftsaftale med den pågældende kommunalbestyrelse. På samme måde er det den kommune, som har en driftsaftale med en udbyder, der tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på en virksomhed eller uddannelsesinstitution i en anden kommune i medfør af 11, stk. 3, som har tilsynsansvaret. Tilsynsforpligtelsen påhviler også de kommuner, der har oprettet et kommunalt sprogcenter. Indholdet af det kommunale tilsyn, som beskrives nedenfor, gælder således også for disse kommuner. Formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn er at sikre, at undervisningen gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven. Tilsynskommunen har derfor pligt til at sætte sig ind i regelsættet om danskud- 17

57 dannelse. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, og at den driftsansvarlige kommunalbestyrelse skal hvert tredje år indsende en kortfattet rapport til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført, jf. 18, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Nedenfor følger en gennemgang af de elementer, som bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsrapporten Fysiske rammer og beliggenhed Det bør fremgå af aftalen mellem udbyder og kommunalbestyrelse, på hvilken lokalitet undervisningen foregår, herunder om undervisningen foregår flere steder, evt. også uden for kommunen, jf. danskuddannelseslovens 11 a, stk. 2 og 3. Tilsynskommunen kan ikke føre tilsyn med en udbyder, hvis kommunen ikke kender undervisningsstederne. I øvrigt skal tilsynskommunen påse, at undervisningen foregår i egnede lokaler. Såfremt en udbyder tilbyder undervisning uden for kommunen i medfør af danskuddannelseslovens 11 a, stk. 2, skal tilsynskommunen i øvrigt påse, at der foreligger den fornødne godkendelse fra kommunalbestyrelsen i kommunen, hvor undervisningen tilbydes. Det er således altid tilsynskommunen, som har ansvaret for, at udbyder overholder de til enhver tid gældende regelsæt Fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud Tilsynskommunen skal sikre sig, at udbyderen lever op til lovens krav om et relevant og kvalificeret undervisningstilbud, som er tilrettelagt fleksibelt, og som skal kunne påbegyndes inden for en måned. Det er således meget væsentligt, at kommunen påser, at udbyder tilrettelægger undervisningen fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme kursistens beskæftigelse, aktivering og uddannelse, jf. danskuddannelseslovens 3, stk. 7. Ligeledes skal kommunen påse, at undervisningen tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid, jf. danskuddannelseslovens 3, stk. 8. For så vidt angår de ordinære danskuddannelser er det væsentligt, at tilsynskommunen sikrer sig, at udbyderens tilbud om danskuddannelse er i overensstemmelse med danskuddannelseslovens 4, hvorefter hver af de tre danskuddannelser har et gennemsnitligt omfang svarende til 1, 2 heltidsuddannelse. 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk defineres i øvrigt som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning. Ligeledes kan der være behov for at sikre, at udbyder indgår i et samspil med private og offentlige virksomheder i området, så lovens formål om, at danskuddannelserne skal bidrage til, at voksne udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv, opfyldes. For så vidt angår arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, skal tilsynskommunen sikre, at udbyderen ved tilrettelæggelsen af undervisningen sørger for, at der så vidt muligt tages hensyn til kursisternes aktuelle uddannelses- eller arbejdssituation, således at kursister fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads eller fra andre tilsvarende arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner undervises samlet, og at undervisningen så vidt muligt placeres på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Endvidere skal tilsynskommunen sikre, at udbyderen sørger for, at undervisningstilbuddet er særligt fokuseret og målrettet den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettede sprogbrug. 18

58 Tilsynskommunen skal endvidere være opmærksom på, at forskellige målgruppers undervisningsbehov tilgodeses. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tilbud efter danskuddannelsesloven gælder alle udlændinge, der er omfattet af lovens målgruppe, herunder udlændinge med handicap. Det følger således af 13 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at voksne udlændinge skal have et undervisningstilbud, der skal være tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og behov. Det betyder, at personer, der på grund af fysiske eller psykiske handicap ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have et særlig tilrettelagt undervisningstilbud. Hvis en person f.eks. har et synshandicap, er denne berettiget til at få et undervisningstilbud, der er tilrettelagt på en sådan måde, at der tages hensyn til den pågældendes synshandicap, f.eks. ved at kursisten får udleveret opfotograferede tekster. Hvis kursisten har alvorlige traumer, skal det konkret vurderes, hvilken holdstørrelse den enkelte er parat til at klare der kan således konkret være behov for etablering af mindre hold mv. Hvis det viser sig, at en kursist med et handicap har behov for specialundervisning (eksempelvis en svagtseende, som har behov for undervisning i blindskrift) enten sideløbende med danskundervisningen, eller inden undervisningen kan påbegyndes, varetages denne undervisning af specialundervisningslærere efter lov om specialundervisning for voksne. Det er kommunerne, som er ansvarlige for at tilbyde specialundervisning, og det er derfor kommunen, der afgør omfang og indhold af den kompenserende specialundervisning. Der kan være situationer, hvor der ikke kan gives specialundervisning, uden at kursisten også får danskundervisning. I disse situationer må der etableres et undervisningstilbud, hvor specialundervisningen og danskundervisningen supplerer hinanden. Tilsynskommunen bør i øvrigt sikre, at udbyder lever op til kravene i lov om åben uddannelse om åbenhed om kommunikation eksternt i forhold til kursister, og at der gives mulighed for etablering af kursistråd, jf. danskuddannelseslovens Kompetenceudvikling af lærere Tilsynskommunen er ansvarlig for, at udbyderen alene har ansat lærere, der opfylder danskuddannelseslovens og bekendtgørelsens regler om lærerkvalifikationer. Dette gælder både fastansatte og vikarer. Det følger af 21, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. at lærere, der varetager undervisning i henhold til danskuddannelsesloven, skal have gennemført eller være optaget på - uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller være godkendt af en skoleansvarlig myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august Uanset bestemmelsen i 21, stk. 1, kan lærere, der er optaget på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog, dog varetage undervisning i henhold til danskuddannelsesloven i indtil tre år efter optagelse på uddannelsen. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra treårsfristen, ligesom styrelsen kan dispensere fra kvalifikationskravene, hvis læreren er i besiddelse af kvalifikationer, som kan sidestilles hermed. Kommunerne skal i forbindelse med deres tilsyn overfor udbyderne kontrollere, at lærerne som underviser i dansk i medfør af danskuddannelsesloven opfylder betingelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 21. Dette kan f.eks. ske i form af kontrol af skolens retningslinjer og stikprøvekontrol. 19

59 Herudover indgår det i kommunens pædagogiske tilsynsforpligtigelse at tilse, at de voksenpædagogiske læringsmiljøer og lærerkompetencer hos udbyderne af danskuddannelse løbende ajourføres og udvikles med henblik på at sikre implementeringen af lovgivningens kvalitetskrav om en effektiv, fleksibel og individualiseret danskuddannelse. Det vil også være naturligt som led i den pædagogiske tilsynsforpligtigelse, at kommunen forholder sig til, om der finder en løbende kompetence- og kvalitetsudvikling sted hos udbyderen med henblik på at skabe eller videreudvikle et godt læringsmiljø i dansk som andetsprog for voksne udlændinge Administrativt og økonomisk tilsyn Tilsynskommunen er ansvarlig for, at udbyder opfylder kravene til indberetning af statistiske oplysning mv. til Ministeriet for Børn-, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. 17, stk. 2 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., samt lovpligtige krav til data til de henvisende kommunale myndigheder. Det vil desuden være nærliggende at sikre, at der er rationelle og effektive arbejdsgange mellem udbyder, henvisende myndigheder og modtagende instanser. Endvidere må kommunalbestyrelsen i forbindelse med udbud af undervisningsopgaven påse, at driftsaftalen bliver formuleret og administreret på en måde, så kommunen bedst muligt kan sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af offentlige midler. Kommunen skal sikre, at der alene betales for forløb/moduler, hvor kursisten har afsluttet det forrige forløb/modul og ønsket at fortsætte på et nyt forløb/modul. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er givet et betinget betalingstilsagn før det foregående forløb er afsluttet Hvordan kan tilsynet føres? Tilsynet kan føres ved en løbende god kontakt mellem kommune og udbyder for eksempel ved møder, besøg hos udbyderen eller på anden måde. Tilsynet kan endvidere føres ved løbende evaluering af undervisningen via statistiske indberetninger til kommunen og ved at følge med i virksomhedsplaner, årsberetninger, udbyders hjemmeside mv. Da en væsentlig del af tilsynet er af pædagogisk karakter, vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunen råder over pædagogisk faglige ekspertise, som udbyderen kan indgå i faglig dialog med. Dette kan eventuelt foregå i et samarbejde mellem flere aftalekommuner Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direkte tilsyn med de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med afholdelsen af de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser og kan kræve alle nødvendige oplysninger fra kommunalbestyrelserne og den prøveafholdende udbyder i forbindelse hermed. Styrelsen fører tilsyn med prøvernes indhold, kvalitet og praktiske gennemførelse, herunder resultatet af prøverne gennem de prøveafholdende udbyderes indberetninger. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen beskikker censorer til prøvens skriftlige del og et antal censorer til prøvens mundtlige del og pålægger dem censurering. Til den mundtlige del af Studieprøven beskikkes altid censorer. 20

60 Ved hver prøvetermin aflægger styrelsen tilsynsbesøg hos en række prøveafholdende udbydere over hele landet, hvor styrelsen overværer prøveafholdelsen. Tilsynet med de afsluttende sprogprøver udføres endelig gennem styrelsens behandling af klager over bedømmelsen og klager over forhold i forbindelse med prøveforløbet. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udpeger hvert fjerde år blandt godkendte udbydere af danskuddannelse afholdere af de afsluttende danskprøver. Såfremt en prøveafholder ikke overholder de i bekendtgørelsen fastsatte regler for prøveafholdelsen eller på anden måde ikke udviser den fornødne omhu i forbindelse med prøveafholdelsen, kan styrelsen beslutte at fratage den pågældende udbyder af danskuddannelse retten til at afholde de afsluttende danskprøver. Undervisningsministeriet, den 20. marts

61 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014

62 2 Indhold Indledning side 3 Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning side 4 Visitation, holdsætning og holdtyper side 4 Tilrettelæggelse på forskellige holdtyper side 6 Mål og indhold i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning side 7 Litteratur side 9 Bekendtgørelser og vejledning side 10 Undervisningsmaterialer side 10 Bilag 1. Fagbeskrivelse for den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning side 11 Bilag 2. Model side 13

63 3 Indledning Vejledningen skal anvendes i det pædagogiske udviklingsarbejde af begynderundervisningen, som den nye arbejdsmarkedsrettede danskundervisning indebærer. Fra januar 2014 er danskuddannelsesloven ændret, så arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer, der påbegynder danskundervisning for voksne udlændinge, skal tilbydes 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ved kursets afslutning skal den enkelte tilbydes en modultest med henblik på evt. indplacering i de ordinære danskuddannelser. Vejledningen henvender sig primært til undervisere ved sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse, men kan også anvendes af nøglepersoner på virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og i den tilsynsførende kommune, der ønsker information om det nye undervisningstilbud. Formålet med det nye undervisningstilbud er at målrette begynderundervisningen mod de kommunikationsbehov, kursisterne møder som nye arbejdstagere, studerende m.v. De tre ordinære danskuddannelser har i deres formål, mål og indhold et væsentligt fokus på kursisternes kommunikative kompetencer i deres arbejdssituation og uddannelse, men i den nye arbejdsmarkedsrettede danskundervisning betones dette fokus endnu stærkere. Dette er en faglig udfordring og er et væsentligt element i udviklingen af den nye arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. Det betyder, at der gennem hele forløbet i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning skal arbejdes med førfagligt- og fagspecifikt sprog og de kommunikative behov, kursisten møder som arbejdstager og studerende. Det er nyt, at de kendte temaer og indhold fra danskuddannelsernes begynderundervisning - præsentation, familie, døgnets rytme, daglige rutiner, bolig, transport, sundhed, fritid mv. - skal vinkles i forhold til sprogdomænerne arbejde eller uddannelse. En anden faglig udfordring er de nye holdsætninger, som følger af fagbeskrivelsen for den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. I videst muligt omfang skal de nye hold sammensættes, således at kursister fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads undervises samlet. Dette vil på én gang rumme nye pædagogiske muligheder for målretning af danskundervisning i forhold til arbejde og uddannelse, men vil også nødvendiggøre større undervisningsdifferentiering end på danskuddannelserne, hvor kursisterne holdsættes efter skole- og uddannelsesbaggrund. Vejledningen har indarbejdet kommentarer og præciseringer fra området; blandt andet har vejledningen været drøftet på styrelsens lærerkonference om den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning april 2014.

64 4 Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv. så hurtigt som muligt tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab, der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet. Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at arbejdstagere og studerende i videst muligt omfang tilegner sig det sprog, som forudsættes for at kunne varetage arbejde på en specifik arbejdsplads eller for at kunne agere sprogligt i en specifik kontekst som studerende eller au pair-person. Målet med undervisningen er desuden, at kursisten som en del af det specifikke sprog tilegner sig så meget alment dansk sprog som muligt, så kursisten kan klare sig i hverdagslivet. Det almene sprog udgør en integreret del af det specifikke sprog. Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning adskiller sig fra de ordinære danskuddannelser ved, at det konkrete indhold i undervisningen og for de enkelte timemoduler ikke er fastsat i centralt fastsatte retningslinjer. Det fremgår imidlertid af uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskrivelse (BEK nr. 65 af 22/01/2014, bilag 2), at de mundtlige og skriftlige mål for den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sproglige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Disse mål svarer til niveau A1 og A2 i den europæiske referenceramme (CEFR). Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at undervisningen primært skal have fokus på kursisternes kommunikative mål i relation til deres arbejds- eller uddannelsessituation. Der er ikke krav om løbende evaluering i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, men alle kursister skal tilbydes en modultest ved afslutningen af de 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. En mulig dokumentation af kursistens sprogtilegnelse kan være en portfoliomappe, hvor læreren samler eksempler på kursistens arbejde og testresultater. Modultest fra de ordinære danskuddannelser kan indgå som evaluering undervejs i undervisningen. It og fjernundervisning Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Det er væsentligt, at der bl.a. er adgang til at benytte it-materialer, så kursisterne periodisk kan arbejde selvstændigt med lærerstøtte som led i differentieringen af undervisningen. Fjernundervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved fjernundervisning skal undervisers lektionsforbrug kunne dokumenteres. Visitation I tilknytning til den faste visitationsprocedure, jf. Vejledning om visitation til danskuddannelse, november 2003, afdækkes kursistens arbejds- og uddannelsesmål samt aktuelle arbejds- og uddannelseserfaringer. Holdsætning Afhængigt af den aktuelle kursistsammensætning kan der skitseres forskellige holdsætningstyper. Det forudsættes, at kursister med ingen eller meget mangelfuld skolebaggrund, der skal have undervisning i grundlæggende litteracitet eller ikke kender det latinske alfabet (alfabetisering) tilbydes undervis-

65 5 ning på særlige hold, der inddrager arbejde og beskæftigelse som indhold i den mundtlige og skriftlige undervisning. Der holdsættes og justeres løbende i holdsætningen med henblik på, at den enkelte kursist sikres det bedst mulige undervisningstilbud, der svarer til den enkeltes aktuelle forudsætninger og behov for almene danskfærdigheder og arbejds- og uddannelsesrelaterede sprogfærdigheder. Holdtyperne 1 5 er en prioriteret rækkefølge, hvilket indebærer, at sprogcentre og øvrige udbydere holdsætter i den prioriterede rækkefølge. Holdtype 1 Holdtype 2 Holdtype 3 Holdtype 4 Holdtype 5 Holdtype 6 Kursister fra samme arbejdsplads eller samme uddannelsesinstitution med samme uddannelsesbaggrund. Kursister fra samme arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med forskellig uddannelse- og skolebaggrundgrund. Kursister fra forskellige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med samme uddannelses- og skolebag- Kursister fra forskellige arbejdspladser / uddannelsesinstitutioner med forskellige uddannelses- og Samlæsning med skolens modulkursister. DU1- undervisning i den grundlæggende litteracitet. skolebaggrunde. DU2 eller DU3 DU2 og DU3 DU2 eller DU3 DU2 og DU3 DU2 og DU3 Kan samlæses niveau. niveau. niveau niveau. niveau med DU1-modul- kursister.

66 6 Tilrettelæggelse på de forskellige holdtyper Undervisningen tilrettelægges, så den forbereder til beskæftigelse eller uddannelse. Den førfaglige og fagspecifikke toning intensiveres i løbet af de 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Holdtype 1 Holdtype 2 Holdtype 3 Holdtype 4 Holdtype 5 Holdtype 6 Undervisningen kan foregå på arbejdspladsen eller den pågældende uddannelsesinstitution. Anvendelsesrummet kan anvendes til læringsrum. Som på holdtype 1 dog med større undervisningsdifferentiering på grund af spredningen mellem DU2- og DU3 kursister. Udgangspunkt i DU2 eller DU3- fagbeskrivelsens mål og indhold - læreren skal etablere fælles indhold og temaer, der går på tværs af kursisternes arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige erfaringer. Højt niveau af undervisningsdifferentiering på grund af kursisternes forskellige niveau men vigtigt at læreren finder fælles mål og indhold om arbejds- og uddannelsesrelaterede temaer i klassen. Samlæsning med skolens modulkursister fokus i den almene undervisning er arbejdsmarkedsrettet eller uddannelsesrettet. Kursister med ingen eller meget mangelfuld skolegang og kursister, der ikke behersker det latinske alfabet, skal først tilbydes undervisning i grundlæggende litteracitet. Kan holdsættes som en selvstændig enhed sammen med modulkursister på DU1 med tilsvarende forudsætninger og behov. Den mundtlige undervisning og enkelte temaer skal have fokus på arbejde og arbejdserfaringer.

67 7 Niveau-mål i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning Kommunikative mål og færdigheder Kursisten skal i relation til arbejde, uddannelse og hverdagsliv fungere dansksprogligt i en en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et udsnit af hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt. Lytning/lytteforståelse Målet med undervisningen er, at kursisten skal forstå hovedindholdet i en enkel kommunikation i konkrete og almindelige situationer, hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor samtalepartneren bidrager til forståelsen. Mundtlig kommunikation Kursisten kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en forståelig måde, hvor samtalepartneren bidrager til, at kommunikationen lykkes. Læsning Kursisten kan anvende forskellige læsestrategier medhenblik på at kunne finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold. Kursisten har endvidere kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det betydningsbærende/morfematiske princip og ordbilledlæsning. Skriftlighed Kursisten kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold Konkretisering af mål Reference: Niveau svarende til A1/A2 i CEFR for DU2 og DU3 kursister Niveau svarende til A1 i CEFR for DU1- kursister. Lytte-strategierne omfatter selektiv lytning, overblikslytning og punktlytning. Kursisten kan anvende forskellige kommunikationsstrategier, og har gennemført intensiv udtaletræning med henblik på forholdsvis forståeligt mundtligt dansk. Fx - kan finde nøgleinformationer i en tekst, skimme/ læse hurtigt globalt. - kan læse enkle beskeder og meddelelser, s - kan forstå enkle tekster, som fortrinsvis er fremstillet med voksne andetsprogstalende for øje - kan finde informationer i prislister, køreplaner og informationsmateriale på arbejdspladsen - kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data som navn, adresse, CPR-nummer Kursisten behersker en række enkle skrivestrategier Kursisten kan beskrive, fortælle og stille spørgsmål, fx i form af enkle beskeder og s.

68 8 Indhold Temaer fra hverdagen, relateret til kursistens arbejde og uddannelse. Præsentation Familie, døgnets rytme, daglige rutiner, bolig, fritid og transport Måltider, indkøb og priser Arbejde i Danmark Uddannelse i Danmark Aktuel danskuddannelse og undervisningshverdag Job og erhverv i lokalsamfundet Eventuel tidligere beskæftigelse og uddannelse, beskæftigelses- og uddannelsesønsker

69 9 Litteratur God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Katalog der omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser Om læringssyn og sprogsyn, overordnede mål, sprogbehov, visitation, kursister fra flere virksomheder, undervisning i/uden for arbejdstid, eksempler på fremgangsmåde ved etablering af kurser, gæstelærere og tolke samt evaluering Af Karen Lund og Ellen Bertelsen Kan hentes på Uvm.dk. På vej med sproget arbejde, livshistorie og sproglæring Danskuddannelse til voksne udlændinge 2007 Om læringsrum, sproglæring i praksisfællesskaber, undervisningsrum og arbejdsrum, målrettede kommunikative problemløsningsopgaver Af Michael Svendsen Petersen Kan hentes på uvm.dk At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis Af Marianne Søgaard Larsen og Anne Holmen Danmarks Pædagogiske Universitet, 2004 Kan hentes på uvm.dk

70 10 Bekendtgørelser og vejledning Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., BEK nr. 65 af 22/01/2014 Bilag: Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge, Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser. Kan hentes og uvm.dk Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. VEJ nr.9128 af 20/03/2014 Kan hentes på Visitation Vejledning om visitation til danskuddannelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, november 2003 Kan hentes på Undervisningsmaterialer Hjælp til sproghjælp - en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen Udgivet af Sprogcenter Skive, E-læring og it Der findes enkelte gratis e-læringsmaterialer til begynderundervisningen på uvm.dk Online danskundervisning for begyndere. Uddannelsesguiden Oversigt over job på det danske arbejdsmarked med beskrivelser af job, arbejdsplads, løn, beskæftigelsesmuligheder, kompetencekrav, uddannelse mv.

71 11 Bilag 1 Bilag 2 Fagbeskrivelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Målgruppe Målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer. Formål Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv. så hurtigt som muligt tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab, der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet. Mål Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at arbejdstagere og studerende i videst muligt omfang tilegner sig det før-faglige sprog og det fagsprog, som forudsættes for at kunne varetage arbejde på en specifik arbejdsplads eller for at kunne agere sprogligt i en specifik kontekst som studerende eller au pair-personer. Målet med undervisningen er desuden, at kursisten tilegner sig så meget alment dansk sprog som muligt, så kursisten kan klare sig i hverdagslivet. Det almene sprog udgør det nødvendige fundament for det specifikke sprog. De mundtlige og skriftlige mål lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sproglige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Indhold Den arbejdsmarkedsrettede og studierettede dimension tager udgangspunkt i, at læreren så vidt muligt vurderer den enkelte kursists sproglige behov og undersøger, hvilke mundtlige og skriftlige dansksproglige kompetencer der er nødvendige på den enkelte arbejdsplads, på den enkelte uddannelsesinstitution eller for au pair-personer i værtsfamilier. Indholdet i undervisningens almene del er identisk med de sproglige mål for de første moduler på hver af de tre danskuddannelser, hvilket sætter kursisten i stand til bl.a. at forstå og benytte en række dagligdags vendinger, til at indgå i samtale med kolleger eller medstuderende om dagligdags emner i et enkelt sprog samt til at læse og skrive enkle tekster. For de medfølgende ægtefæller, der ikke har erhvervs- eller uddannelsesplaner og ikke har en erhvervs- eller uddannelsesmæssig baggrund, vægtes den almene del højere. Tilrettelæggelse Forløbet består af 250 timers undervisning fordelt på fem dele a 50 timer. Undervisningen tilrettelægges differentieret, så der tages hensyn til den enkelte kursists dansksproglige forudsætninger og behov i relation til aktuelt arbejde, aktuel uddannelse og aktuel hverdag. En del af undervisningstilbuddet er særligt fokuseret og målrettet den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettede sprogbrug. Hvor det er muligt, integreres den målrettede, specifikke del i den almene. Der forudsættes hjemmearbejde.

72 12 Undervisningen placeres om muligt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Undervisningen kan tilrettelægges for beskæftigede på samme arbejdsplads eller beskæftigede inden for samme branche eller beslægtede brancher, så målretningen optimeres. Tilsvarende kan undervisningen tilrettelægges for studerende inden for samme eller beslægtede uddannelsesretninger eller for grupper af au pair-personer. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Det er væsentligt, at der bl.a. er adgang til at benytte it-materialer, så kursisterne periodisk kan arbejde selvstændigt med lærerstøtte som led i differentieringen af undervisningen. Fjernundervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved fjernundervisning skal undervisers lektionsforbrug kunne dokumenteres, så et forløb samlet set udgør 50 timer. Afsluttende evaluering Når en kursist har været tilmeldt forløbets fem dele på i alt 250 timers undervisning, skal der tilbydes en afsluttende evaluering i form af en modultest. Læreren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skal tilbydes. Modultest vælges ud fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligt niveau. En kursist med lang skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 3 på Danskuddannelse 3 og en kursist med kortere skolebaggrund at kunne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister med ingen eller ringe skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 1, eventuelt modultest 2, på Danskuddannelse 1. Der kan undervejs i forløbet tilbydes en modultest, når læreren vurderer, at en kursist har nået målene for et modul. Den afsluttende test muliggør korrekt indplacering på danskuddannelse og modul, hvis den enkelte kursist efter de 250 timer vælger at fortsætte med at lære dansk.

73 13 Bilag 2 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelserne Studieprøven Skriftligt Mundtligt C1 Modul 6 Prøve i Dansk 3 B2 Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 Modultest Prøve i Dansk 1 Mundtligt Skriftligt Modul 6 B1 Forløb 5 a 50 timer Modul 6 Modul 5 Modul 4 Forløb timer a 50 timer Forløb 3 a 50 timer Forløb 2 a 50 timer Forløb 1 a 50 timer Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Skriftligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 1, 2, Modul 2 3, 4 og 5 Modul 1 Danskuddannelse 1 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 2 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 3 A2 A1 A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer

74 14