Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Transkript

1 Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst i udenlandske feriehus- og hotelovernatninger, har den danske turisme for alvor rystet sig fri af finanskrisen og er kommet på rette kurs. De foreløbige tal for 2015 viser at de positive tendenser fortsætter. Dermed er der lagt op til hvad der forventes at blive endnu et godt år for den danske turisme. Figur 1. Antal udenlandske overnatninger i ,66 22,29 22,44 Udenlandske overnatninger 21,94 21,82 21,75 23, ,20 20, , Kilde: Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST) Men er ikke det eneste land som er kommet ud af krisen og nu igen oplever vækst i turismesektoren. Med Dansk Erhvervs analyse over vores nærmarkeders udvikling, er det muligt at sætte den danske vækst op mod vores nabolandes og dermed kunne undersøge vores reelle markedsposition og konkurrencedygtighed. For en dybdegørende analyse af udviklingen opdeles analysen i to perioder, og fokusere først på det generelle nærmarked, og derefter på skandinaviske marked alene. Der anvendes indekstal for at overskueliggøre sammenligningen. I figur 2 sammenlignes således den danske udvikling med vores nabolandes i perioden 2005 til Med udenlandske overnatninger i 2009 mod i 2005 fremgår det af grafen, at har været særligt hårdt ramt af finanskrisen på overnatningsområdet med et indeks 92. Til sammenligning var Tysklands på 114, s på og s på 109, mens s og Hollands, ligesom s, faldt under indeks på hhv. 98 og 99. var dermed den store taber i kampen om overnatninger mellem 2005 og 2009, når der sammenlignes med vores nabolande. 1

2 Figur 2. Antal udenlandske overnatninger, (indeks 2005=) Tyskland Holland Kilde: Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST), svenske Statistiska Centralbyrån (SCB), norske Samme tendens kan observeres i figur 3 som viser antal skandinaviske overnatninger målt eksklusivt hjemlandets nationale overnatninger. I de første fire år er der ligeledes et samlet fald i antallet af skandinaviske gæster i. Fra i 2005 til i 2009 ender på indeks 84, og overgår dermed kun lige s indeks 82. ender på indeks 96 og har dermed også oplevet en tilbagegang. har været bedst til at hente markedsandele på skandinaviske overnatninger med indeks 117 i er ikke ramt ligeså hårdt af krisen som de øvrige lande, hvilket blandt andet skyldes deres generelt lavere priser på turismeydelser i forhold til samt fuld momsfradragsordning på hotel- og restaurationsydelser. Figur 3. Antal skandinaviske overnatninger ekskl. hjemland (indeks 2005=) Kilde: Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST), svenske Statistiska Centralbyrån (SCB), norske 2

3 I figur 4 rettes fokus atter på vores europæiske nabolande, men nu på udviklingen fra 2009 til Her observeres hvordan det generelle negative mønster vender, og samtlige markeder oplever løbende vækst over indeks. Især Tyskland og Holland formår at vinde markedsandele med indekstal på hhv. 138 og 139 i Positivt ser det ligeledes ud for overnatningstallene for, som især det sidste år tager længder og dermed lige akkurat overgår den finske udvikling til et indeks 117 mod 116,5. og halter samlet set lidt bagefter og ender i 2014 med indekstal på hhv. 108 og 112. Figur 4. Antal udenlandske overnatninger, (indeks 2009=) Tyskland Holland , Kilde: (Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST), svenske Statistiska Centralbyrån (SCB), norske ) I perioden 2009 til 2014 er den danske udvikling på det skandinaviske marked meget positiv jf. figur 5. udmærker sig ved en stigning fra i 2009 til i 2014, hvilket giver indeks 126 mod s indeks, s indeks 98 og nederst s indeks 97. 3

4 Figur 5. Antal skandinaviske overnatninger ekskl. hjemland (indeks 2009=) Kilde: Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST), svenske Statistiska Centralbyrån (SCB), norske De seneste års positive tendenser på det danske marked udløser nemt begejstring, men den bør dog stadig ses i sammenhæng med den generelle udvikling på vores europæiske nærmarkeder. Ser vi på de samlede udviklingstal fra 2005 til 2014 på figur 6 opleves det for alvor hvordan vi, trods fremgang, stadig halter markant bagefter lande som Tyskland, Holland, og når det handler om at vinde markedsandele på overnatningsområdet. Med udenlandske overnatninger i 2014 mod i 2005 har således indeks 108, mens eksempelvis Holland har indeks 138 og Tyskland når helt op på indeks 157. Figur 6. Antal udenlandske overnatninger, (indeks 2005=) Tyskland 140 Holland

5 Kilde: Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST), svenske Statistiska Centralbyrån (SCB), norske Vendes blikket mod det skandinaviske marked i figur 7, har der samlet set siden 2005 været fremgang på det danske overnatningsområde, men også her bliver vi overordnet overgået af. Vores nabo mod øst havde i flere skandinaviske overnatninger end os, hvilket betyder at ender på indeks imens ender på indeks 106. Figur 7. Antal skandinaviske overnatninger ekskl. hjemland (indeks 2005=) Kilde: (Udregninger af Dansk Erhverv på baggrund af tal fra s Statistik (DST), svenske Statistiska Centralbyrån (SCB), norske ) 5