Kæmpe potentiale i dansk turisme

Transkript

1 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER BREINBJERG, STUD. POLIT. Når udenlandske turister vælger at tilbringe kortere eller længere tid i Danmark medfører det eksportindtægter. Eksport i form af de penge turisterne bruger på overnatning, mad og drikke, forlystelser osv. Danmark er i ekstrem hård konkurrence om turisternes gunst, hvilket gør det sværere, men ikke mindre vigtigt, at tiltrække flere udenlandske turister. Potentialet er der prognoser fra UNWTO i forudser, at turismen i Nordeuropa vil stige med ca. 2,2 pct. om året frem til 2020 og derfra med 1,4 pct. frem til 2030, hvilket svarer til 1,8 pct. i gennemsnit over de næste knap 20 år. Turismen i Nordeuropa vil stige markant de næste 20 år Problemet er, at antallet af udenlandske overnatninger i Danmark de seneste 10 år er faldet, og er således lavere i dag end i år I perioden fra er de udenlandske turisters overnatninger i Danmark faldet gennemsnitligt med 0,7 pct. om året. De seneste par år er der dog igen kommet flere udenlandske turister over grænsen, men det er endnu for tidligt at konkludere, at udviklingen er vendt. Hvis det lykkes at få vendt udviklingen og antallet af udenlandske turister frem mod 2030 stiger med de for Nordeuropa potentielle, vil det betyde, at Danmark kan øge antallet af turister med 11,5 mio., jf. figur 1. Det svarer til ekstra direkte eksportindtægter for 8,2 mia.kr ii. Derudover skal tillægges de indirekte indtægter den øgede turisme medfører. Figur 1 Potentialet for flere udenlandske besøgende er stort, men det kræver, at den negative udvikling gennem de seneste 10 år knækkes Hvis den hidtidige negative udvikling fortsætter og dermed fald på 0,7 pct. årligt Hvis udviklingen vendes til fremgang som potentiale Kæmpe potentiale for dansk turisme og eksport Potentiale 11,5 mio Kilde: UNWTO Tourism Highlights 2012 edition, Danmarks statistik og Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #21

2 Mio. Mio. KÆMPE POTENTIALE I DANSK TURISME DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #21 NOVEMBER 2012 Dansk turisme gennem en krisetid I årene op til den internationale økonomiske krise satte ind, nåede dansk turisme et historisk højdepunkt målt på antallet af udenlandske og danske overnatninger på hoteller, feriehuse, campingpladser mv. I kriseåret 2009 faldt antallet af overnatninger dog drastisk, og dansk turisme har i de seneste år kæmpet for at komme tilbage på niveauet fra før krisen. I 2011 var antallet af overnatninger dog fortsat godt under niveauet i 2007, jf. figur 2. Figur 2 Udvikling i antallet af overnatninger på danske hoteller, feriecentre, feriehuse, campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne 2000 til I alt (h.akse) Danske Udenlandske Krisen har betydet færre udenlandske turister, men det går fremad igen Som det også fremgår af figur 2, så er der de seneste 10 år sket en ændring i forholdet mellem danske og udenlandske turister i Danmark. For 10 år siden var der markant flere udlændinge end danskere, der valgte at overnatte og holde ferie i Danmark, men siden 2006 er dette forhold ændret, og stigningen i danskere, der holder ferie i Danmark, har været med til at holde hånden under turismen de seneste år. Fra 2000 til 2011 er de danske overnatninger steget med 28 pct., svarende til 4,9 mio. Det er i sagens natur positivt for Danmark og de danske turismeerhverv, at danskerne har fået øjnene op for de mange feriemuligheder indenlands, men det gør det ikke mindre bekymrende, at udviklingen i udenlandske turister over en lang årrække har haft faldende tendens, jf. figur 3, der med al tydelighed viser nedgangen. Sammenlignet med år 2000 var der i ,4 pct. færre udenlandske turister som overnattede i Danmark svarende til mere end 2 mio. overnatninger. Antallet af udenlandske overnatninger har desuden haft faldende tendens i hele perioden, og der er altså tale om en langsigtet negativ trend. I 2010 og 2011 steg antallet af udenlandske overnatninger dog pænt, hvilket delvist kan forklares med det meget lave niveau i 2009 og effekt fra VM i landevejscykling, der fandt sted i Danskerne holder oftere og oftere ferie under hjemlige himmelstrøg DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 Udvikling i antallet af udenlandske og danske overnatninger i Danmark Indeks 2000= Danske Udenlandske 120 Store internationale begivenheder er godt for turismen og dansk økonomi Det er stort set alle typer af overnatningsformer, som har tabt udenlandske besøgende de seneste 10 år, men udenlandske overnatninger på hotel er steget, mens bl.a. feriehusene har tabt 9 pct. De danske lystbådehavne, campingpladser og feriecentre har dog været hårdest ramt af nedgang i antallet, jf. figur 4. Figur 4 Udvikling i udenlandske overnatninger fordelt på type, indeks 2000= De udenlandske turister bor gerne på hotel Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse Der var i 2011 i alt knap 22 mio. udenlandske overnatninger i Danmark fordelt på forskellige overnatningsformer. Der er imidlertid meget stor forskel i de forskellige overnatningsformers andele overnatninger i feriehusene udgør langt den største type. Udlændinges overnatninger i feriehuse (55 pct.) og hoteller (25 pct.) udgør tilsammen 80 pct. af de samlede udenlandske overnatninger, jf. figur 5. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 5 Udenlandske overnatninger fordelt på type, 2011 Hoteller 25% Feriecentre Camping Vandrerhjem 55% 5% 12% 2% Lystbådehavne Feriehuse Overnatninger i feriehuse udgør langt størstedelen af de udenlandske overnat- 2% ninger Andelene har ligget nogenlunde stabile over en længere årrække, men der er dog en tendens til, at hotellerne har øget deres andele af overnatningerne, mens feriehusenes andel er stabil og camping, vandrerhjem mv. har tabt andele. Hvem er det, der i højere grad fravælger Danmark, og hvem vælger i større grad Danmark til? Danmark har i perioden 2000 til 2011 tabt mere end 2 millioner udenlandske overnatninger, og tabet skyldes primært at vore naboer, tyskere og svenskere har valgt Danmark fra, jf. tabel 1, der viser udviklingen i antallet af udenlandske overnatninger for forskellige nationaliteter. I samme periode er det samlede antal holdt oppe af en stigning i overnattende gæster fra lande som Norge, England, Holland og Kina, men nettotabet er fortsat betydeligt. Der kommer flere kinesere til Danmark Tabel 1 Udvikling i udenlandske overnatninger fordelt på nationalitet, Tabt Vundet Tyskere Nordmænd Svenskere Englændere Japanere Hollændere Andre Andre Total DANSK ERHVERV 4

5 Tyskerne er meget vigtige for dansk turisme, og selvom der over den seneste 10 år periode er sket et fald i tyske besøgende, så udgør de fortsat langt størstedelen af turisterne i Danmark. I 2011 udgjorde tyske turister knap 60 pct. af de udenlandske overnatninger i Danmark. Derfor er det også imperativt at fastholde de mange tyskere, der fortsat kommer. Alt ser ikke nødvendigvis så skidt ud, som tabel 1 indikerer, da der rent faktisk i 2010 og 2011 har fundet en lille genopretning i tabet af udenlandske turister sted. Antallet af udenlandske turister faldt drastisk i 2009 som følge af den internationale økonomiske krisetilstand, men siden da, er nogle af de mistede tyske og svenske turister kommet tilbage, og der var tale om en nettostigning fra 2010 til 2011, jf. tabel 2. Tyskernes overnatninger i feriehuse er afgørende for turismen Tabel 2 Udvikling i udenlandske overnatninger fordelt på nationalitet, Tabt Vundet Hollændere Tyskere Grækere Svenskere Polakkere Englændere Andre Andre Total Træerne vokser dog endnu ikke ind i himlen, og den forholdsvis pæne fremgang i 2011 bør ses i lyset af afholdelsen af VM i landevejscykling på dansk grund, der i sig selv vurderes at have tilført flere udenlandske overnatninger i Københavnsområdet iii, hvilket dog langt fra forklarer hele fremgangen. VM i landevejscykling gav mange overnatninger i København Danmark har det svært i den internationale kamp om verdens turister Mens Danmark de seneste 10 år har tabt mere end 8 pct. af de udenlandske overnatninger, så har udenlandske turister i samme periode i stigende grad valgt at besøge andre nord- og vesteuropæiske lande. Danmark taber dermed markedsandele inden for turismeområdet, jf. figur 6. I vores nabolande, Tyskland og Sverige, er antallet af udenlandske overnatninger steget med næsten 50 pct. siden år Finland har også oplevet en pæn fremgang på mere end 35 pct., mens Holland ligger på stort set samme niveau som for 11 år siden. Det er kun Norge, som er kendt for at have et af de højeste prisniveauer i verden, der har klaret sig dårligere end Danmark. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 6 Udvikling i overnatninger i udvalgte sammenlignelige lande, indeks 2000= Tyskland Sverige Norge Holland Finland Danmark Den internationale konkurrence om turisterne er hård Kilde: TourMis, Eurostat, Danmarks Statistik og Dansk Erhverv Hvis Danmark havde fulgt samme turismeudvikling fra år 2000 som Sverige og Tyskland, ville det have betydet 13,9 mio. flere overnatninger, end hvad der var tilfældet i Danmark har tabt markedsandele Hvis Danmark blot havde fulgt den gennemsnitlige vækstprocent i antallet af overnatninger i alle de 5 lande (Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Norge), ville vi have haft 4,3 mio. flere overnatninger i 2011, hvilket svarer til indtægt på 3,1 mia. kr., jf. figur 7. Figur 7 Den faktiske udvikling i udenlandske overnatninger(i mio.) i Danmark samt udviklingen, som den ville have set ud, hvis Danmark havde fulgt med udviklingen i sammenlignelige lande. 27 Real udvikling i Danmark Udvikling, hvis Danmark havde fulgt udviklingen i nabolande ,3 mio Anm.: De sammenlignelige lande er Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Norge DANSK ERHVERV 6

7 Politisk fokus på turismen som konkurrenceudsat erhverv Udenlandske turister bidrager positivt til såvel de turismerelaterede brancher som til samfundsøkonomien som helhed, og det er vigtigt at få udviklingen i turismen til at udvikle sig positivt i fremtiden. Hvis vi vil, er der, over de næste 20 år, kæmpe potentiale i at øge turismeindtægterne. Dansk Erhverv har fokus på 4 overordnede områder i den politiske indsats for at skabe bedre konkurrencekraft for turisme- og oplevelseserhvervene: Attraktive oplevelser, styrket konkurrenceevne, større synlighed og bedre tilgængelighed. Attraktive oplevelser: Når Danmark trods et højt prisniveau stadig formår at tiltrække mange udenlandske gæster, skyldes det især, at de danske turisme- og oplevelsesvirksomheder formår at skabe attraktive oplevelser. Blandt de danske styrkepositioner findes natur og tryghed, en mødeindustri i europæisk topklasse og god infrastruktur samt kulturelle fyrtårne som ny nordisk mad, musik, film, arkitektur og tv-serier. Men der er behov for yderligere udvikling og innovation, hvis produkterne og oplevelserne fortsat skal være attraktive på et globalt marked, hvor mange andre lande har fået øjnene op for vækstpotentialet i oplevelsesøkonomien. Styrket konkurrenceevne: Turisme- og oplevelseserhvervene er i international konkurrence, når det gælder om at tiltrække gæster og kunder, og de er derfor at betragte som eksporterhverv, selvom jobskabelsen og omsætningen skabes på hjemmemarkedet. De høje danske afgifter på energi og fødevarer, den højeste momssats i EU og den manglende mulighed for at afløfte momsen udgør et betydeligt problem i kampen om at tiltrække udenlandske forretnings- og ferierejsende iv og i kampen for at få danskerne til at holde mere ferie i Danmark. Større synlighed: Den globale konkurrence om at tiltrække turister er stigende, og der er et sigende medietryk, hvor både lande og byer markedsfører sig markant. Det stiller stigende krav til markedsføringen af Danmark. Turisterhvervet er et vigtigt eksporterhverv og bør derfor understøttes og indarbejdes i den almindelige eksportfremmeindsats. Bedre tilgængelighed: God tilgængelighed til Danmark handler både fravær af barrierer og om attraktive muligheder for at komme til Danmark samt transportere sig rundt inden for landets grænser til forskellige destinationer og oplevelser. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Kæmpe potentiale i dansk turisme er 21 ne 2012-nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 16/ OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til markedsdirektør Mette Feifer på mfe@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i UNWTO Tourism Highlights, 2011 ii De 8,2 mia. kr. er beregnet på basis af data for det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i Danmark (Visit- Denmark). Dermed antages det i beregningen, at den nuværende fordeling på turist former/lande mv. ikke ændres. Desuden ses der bort fra eventuelle kapacitetsgrænser. Beregningen er konservativ, idet der ikke tages højde for de indirekte indtægter via højere efterspørgsel, turisternes forbrug medfører. Opgjort i 2011-prisniveau. iii Sport Event Denmark iv VisitDenmark: Analyse af Danmarks komparative produktfordele og ulemper (2011) DANSK ERHVERV 8