Undervisningsnotat til emne 5:

Transkript

1 HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til emne 5: Årsregnskabets struktur

2 Emnet vil blive gennemgået med udgangspunkt i den nye årsregnskabslovs skemakrav med henvisninger til lærebogens behandling af resultatopgørelsens opstilling på siderne og til enkelte danske regnskabsvejledninger. Indledning: Årsregnskabets bestanddele og disses rækkefølge i blevet gennemgået i emne 4. Dette emne vil gennemgå de forskellige opstillingsformer og valg mellem disse. Resultatopgørelsen: Resultatopgørelsens opstilling og sammensætning: Årsregnskabslov indeholder flere krav til regnskabsudarbejdelsen: Den nye årsregnskabslov har gradueret opstillingskravene i forhold til virksomhedsstørrelserne (A, B, C og D-virksomhederne). 13: Årsregnskabet skal... opstilles på en klar og overskuelig måde... 19/2: Klasse A, 23/1: Klasse B, 79: Klasse C og 103: Klasse D: Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form efter de i bilag 2 til årsregnskabsloven viste skemaer. Virksomheden skal opstille resultatopgørelsen i beretningsform... For resultatopgørelsen kan der vælges en opdeling efter posternes art eller funktion... Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opstillinger, sammenligningstal og supplerende oplysninger... Herudover findes der flere mere specifikke krav i loven. De nærmere opstillings regler er indeholdt i bilag 2 til den nye årsregnskabslov, der indeholder 2 alternative resultatopgørelsesskemaer for såvel klasse B og for klasse C og D-virksomheder. Alle 4 skemaer er beretningsmodeller. De 2 skemaer for klasse B-virksomhederne er forenklede modeller for disse små/mindre virksomheder. Beretningsmodellen bygger på en fremad - og nedad -beskrivende opstilling, hvor man beretter sig fra bruttoindtægter og successiv fradrager grupper af omkostninger, hvorved der fremkommer en række mellemresultater, for til slut at ende med nettoresultatet. De 2alternative resultatopgørelsesskemaer er henholdsvis den artsopdelte (skema 3+5) og den funktionsopdelte (skema 4+6).

3 Den artsopdelte resultatopgørelse: Ide: Baggrunden for modellen er, at indtægter og omkostninger rettes mod periodens Produktion hvilket udmærket fremgår af eksempel 4.10 i lærebogen side 91 samt Coloplasteksemplet i undervisningsnoten Resultatopgørelse og balance. Hovedgruppering: * Efter omkostningsart * Ingen umiddelbar sondring mellem variable og faste omkostninger Den funktionsvise resultatopgørelse: Ide: Modsat den artsopdelte model fokuserer den funktionsopdelte resultatopgørelse mod at informere om periodens Salg hvilket illustreres af eksemplel 4.10, side 91 samt af Brødrene Hartmann-eksemplet i undervisningsnoten Resultatopgørelse og balance. Hovedgruppering: * Efter virksomhedens funktioner: - produktion - distribution - administration

4 Resultatopgørelsesskemaernes egnethed til regnskabsanalyse: Til styrings- og kontrolformål er det hensigtsmæssigt, at kunne foretage driftsøkonomiske analyser, der bygger på bl.a. Dupont-pyramiden, der forudsætter en opdeling af omkostningerne i variable og faste elementer til udregning af dækningsbidrag, indtjeningsbidrag m.v. NÅRL tager ikke hensyn til disse styrings-, kontrol- og beslutningsopgaver i virksomhederne, idet lovgrundlaget tager sit udgangspunkt i selvkosttankegangen. Bearbejdning af resultaterne med henblik på en tilnærmning til dækningsbidragstankegangen er derfor nødvendig og kan foretages på forskellig vis. Begreberne ordinære, primære, sekundære og ekstraordinære poster: kan kort grupperes således: * Primære poster: Vedrører virksomhedens hovedformål * Sekundære poster: Vedrører biformål, men er af tilbagevendende og forventede poster * Ordinære poster: Er summen af primære og sekundære poster * Ekstraordinære poster: Er uventede, ikke tilbagevendende poster, der ikke er budgetterbare - RVL nr. 3 indeholder definition og forklaring af begrebet ekstraordinære poster. Valg mellem resultatopgørelsesskemaerne: Der kan være forskellige fordele og ulemper ved valg mellem opgørelsestyperne. Man skal være opmærksom på, at man ikke kan skifte fra den ene type til den anden ofte, idet man i så fald vil forbryde sig mod kontinuitetsprincippet i Årl 13 stk. 2. Virksomhederne er endvidere forpligtet til, at anvende det resultatopgørelsesske, ma, der er mest retvisende ifølge ÅRL 11, stk. 1 og i yderste konsekvens forkaste eller ændre skemaerne, såfremt regnskabet derved bliver mere retvisende, jfr. ÅRL 11, stk. 2 samt i Rvl. nr. 1.

5 En sådan fravigelse skal i givet fald anføres i noterne. Af forhold, der kan være udslagsgivende ved valg af skemaform kan nævnes: * Informationsmængde * Nøjagtighed i omkostningsfordeling * Samhørighed med det eventuelle interne regnskab * Relation til pengestrømsopgørelsen * Relation til koncernregnskaber * Virksomhedstype: - Produktionsvirksomheder vælger ofte den funktionsopdelte - Handelsvirksomheder vælger ofte den artsopdelte

6 Balancen: Hovedgruppering af balancen: De enkelte balanceposter indgrupperes i de samme underposter/hovedposter u- anset om balancen opstilles efter kontoformen eller beretningsformen. Opdelingen og indholdet i de enkelte poster er fastlagt i NÅRL skema 1 og 2, idet der dog er en mindre forskel med hensyn til opdeling i kort- og langfristet gæld, der er mere informativ i beretningsformsmodellerne. Se skemaerne i NÅRL, bilag nr. 2. Udover omgruppering af igangværende arbejder for fremmed regning fra varebeholdninger til tilgodehavender er der alene tale om redaktionelle ændringer i de nye skemaer i forhold til de hidtidige efter GÅRL. Byggeklodserne = posternes indhold er altså ens, men de 2 modeller anvender klodserne på forskellig måde. Valget af opstillingsmodel er principielt valgfri, men skal naturligt afvejes ud fra, hvilken af modellerne, der er bedst egnet til at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansiel stilling samt resultatet, jfr. Årl 11, stk. samt Rvl. nr. 1.. Aktiverne: Består af investeringer = kapitalanvendelse, der opdeles i følgende hovedposter: Anlægsaktiver: Immaterielle Materielle Finansielle Omsætningsaktiver: Varebeholdninger Tilgodehavender Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Aktiver i alt

7 Passiverne: Består af kapitalfremskaffelsen = finansieringen, uanset om denne er frem-kommet som egen- eller fremmedkapital og opdeles i følgende hovedposter: Egenkapital: Selskabskapital Overkurs ved aktieemission Opskrivningshenlæggelser Reserver Overført overskud eller tab Hensatte forpligtelser Gæld (kort- og langfristet) Passiver i alt Ide og hovedgruppering af balancen i kontoform: Se skema nr. 1. Modellen adskiller aktiverne i venstre side og passiverne i højre side. Adskillelsen af aktiver og passiver anvendes i flere sammenhænge, bl.a. ved virksomhedsvurderinger og regnskabsanalyse m.v.. I forbindelse med nøgletalsberegninger er det ofte nødvendigt f.eks. at kende aktivernes sum. Denne model anvendes næsten udelukkende i praksis. Ide og hovedgruppering af balancen i beretningsform: Se skema nr. 2. Modellen forsøger at fokusere på likviditets-/finansieringsaspektet, idet den viser 2 mellemresultater: 1) Omsætningsaktiver med fradrag af kortfristet gæld (Likviditet) 2) I alt aktiver med fradrag af kortfristet gæld

8 I de senere år er det efterhånden almindeligt, at årsregnskaberne indeholder en pengestrømsopgørelse, der primært fokuserer på likviditeten og dennes udvikling i det forløbne regnskabsår og sekundært på finansieringen. Pr. 1/ trådte regnskabsvejledning nr. 11 pengestrømsopgørelsen i kraft. Disse pengestrømsopgørelser er betydelig mere informative end beretningsmodellen, hvorfor den forholdsvise ringe anvendelse af modellen må forventes at blive yderligere begrænset i de kommende år. Bemærk, at modellen foreskriver gælden opdelt på såvel kort- som langfristet gæld, således at den opfylder kravet om kortfristet gæld, NÅRL 27. Kontoformen kan på dette punkt udvides for at supplere skemaerne med angi-velse af såvel kort- som langfristet gæld. Den manglende opdeling kan også anføres i en note. Det er almindeligt i dansk regnskabspraksis, at foretage opdeling i kort- og langfristet gæld, se f.eks. balanceopstillingen for Brødrne Hartmann A/S, der er vedhæftet undervisningsnoten Resultatopgørelse og balance. Tilpasningsmuligheder af balancens skemaer: Årsregnskabslovens skemaer skal følges med hensyn til posterne og disses rækkefølge ÅRL 23/2 Arabertalsposterne kan: Gøres mere detaljerede ÅRL 23/2 Antallet kan øges ved tilføjelse ÅRL 23/2 Kan sammendrages, hvis uvæsentlige beløb ÅRL 23/3 Opstilling og benævnelse skal tilpasses, hvis påkrævet ÅRL 23/4 Romertalsposter må ikke ændres.